Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD Samarbejdsaftale Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk
Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD |
Institut for sundhedsuddannelse | xxxxx.xx |
1. Indledning
Et praktiksted (klinisk uddannelsessted) er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for studerende på ét eller flere niveauer i den på- gældende uddannelse. Uddannelsen i praktik (klinisk uddannelse) finder sted ved praktikste- der i statslige, regionale, kommunale, eller private institutioner inden for og på sundhedsom- rådet og det tilgrænsende sociale område, eller ved andre uddannelsesrelevante institutio- ner, organisationer eller virksomheder.
Dette dokument er rammesættende for samarbejdet mellem UC SYD som udbudssted for seks sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og praktiksteder/kliniske uddannelses- steder for disse uddannelser.
Institut for sundhedsuddannelse, Professionshøjskolen UC SYD, udbyder seks sundhedsfag- lige professionsbacheloruddannelser, der hjelmes i bekendtgørelserne for følgende uddannel- ser:
- Professionsbacheloruddannelse i bioanalytisk diagnostik, bekendtgørelse nr. 500 af 30/05/2016
- Professionsbacheloruddannelse i ergoterapi, bekendtgørelse nr. 501 af 30/05/2016
- Professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed, bekendtgørelse nr. 502 af 30/05/2016
- Professionsbacheloruddannelse i fysioterapi, bekendtgørelse nr. 503 af 30/05/2016
- Professionsbacheloruddannelse i jordemoderkundskab, bekendtgørelse nr. 700 af 08/06/2016
- Professionsbacheloruddannelse i sygepleje, bekendtgørelse nr. 804 af 17/06/2016
samt bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan- nelser, LBK nr. 1343 af 10/12/2019.
Alle øvrige forhold reguleres af studieordningen for den enkelte uddannelse, som fremgår af UC SYD’s hjemmeside (xxxxx.xx).
I henhold til bekendtgørelserne for ovennævnte uddannelser er Professionshøjskolen UC SYD ansvarlig for uddannelserne i disses helhed. Det påhviler UC SYD at etablere og vedligeholde samarbejdsaftaler for praktik (klinisk uddannelse) med de organisationer, der stiller prakti- ske/kliniske uddannelsessteder til rådighed.
2. Kriterier for godkendelse af praktiksted (klinisk uddannelsessted)
Kriterierne for godkendelse af uddannelsessteder i Region Syddanmark er udarbejdet i fæl- lesskab mellem professionshøjskolerne University College Lillebælt og UC SYD og disses samarbejdspartnere. Det enkelte praktiske/kliniske uddannelsessted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår i henhold til godkendelsen. Uddannelsesinstitutionen godkender de prakti- ske/kliniske uddannelsessteder på baggrund af en beskrivelse af de organisatoriske, faglige og uddannelsesmæssige forhold i henhold til kriterierne.
Det er en forudsætning for godkendelse:
1. at de studerende har mulighed for på det praktiske/kliniske uddannelsessted at lære at planlægge, yde og vurdere mono- og tværfaglige sundhedsydelser i borger- og patient- forløb på tværs af sektorer gennem direkte kontakt og samarbejde med raske eller syge enkeltpersoner og relevante borger- og patientgrupper
2. at der foreligger et beskrevet grundlag for uddannelsen i praktik/klinik på de uddannel- sesniveauer, som godkendelsen omfatter
3. at der er tilknyttet praktikvejledere/kliniske vejledere og/eller praktikundervisere/kliniske undervisere, der er sygeplejerske, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til den kliniske videreuddannelse, der svarer til 1/6 diplomuddannelse jf. BEK nr. 804 af 17/06/2016
4. at disse praktikvejledere/kliniske vejledere forestår og har ansvar for den kontinuerlige daglige praktikundervisning/kliniske undervisning og praktikvejledning/klinikvejledning af studerende. I valgfri praktikuddannelse/klinisk uddannelse, i praktikuddannelse/klinisk uddannelse med vægt på tværprofessionelt samarbejde, og i forbindelse med udarbej- delse af bachelorprojekter kan en eventuel vejledning varetages af andre særligt kvalifi- cerede vejledere
5. at der er afsat ressourcer til praktikvejledning og undervisning/klinisk vejledning og un- dervisning.
6. at der foreligger en plan/procedure for studenterevaluering, og for hvordan de studeren- des evaluering af undervisningen i praktik/klinik samt vejledning indgår i en fortsat ud- vikling af undervisningen i klinik/praktik og kvaliteten af vejledningen i praktikundervis- ningen/den kliniske undervisning.
7. at det praktiske/kliniske uddannelsessted forpligter sig til, efter nærmere aftale, at doku- mentere eventuelle uddannelsesspecifikke krav eller ønsker.
3. Beskrivelse og godkendelse af praktiksted (klinisk uddannelsessted)
Kontaktoplysninger for uddannelsen ved UC SYD
Uddannelse ved UC SYD | Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg | |
Adresse | Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx X | |
Studieleder | Xxxx: Xxxxx Xxxxxxxxxx | |
Telefon: 00000000 | E-mail: | |
Uddannelses- ansvarlig kontaktperson | Xxxx: Xxxx Xxxxxx | |
Stilling: Klinisk Koordinator | ||
Telefon: 00000000 |
Kontaktoplysninger for praktiksted (klinisk uddannelsessted):
Praktiksted (Kliniske Uddannelsessted) | Lokalpsykiatri Varde, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Psykiatrien i Region Syddanmark | |
Adresse | Xxxxxxxxxxxxx 00, 0. xxx 0000 Xxxxx | |
Kontaktoplysninger | Telefon: 0000 0000 / 0000 0000 | E-mail: |
Øverste leder / over- sygeplejerske | Navn: Xxxx Xxxx Xxxxxx | |
Telefon: 0000 0000 | ||
Uddannelses- ansvarlig kontaktperson | Xxxx: Xxxxxx Xxxx | |
Stilling: Klinisk Sygeplejelærer | ||
Telefon: 0000 0000 | ||
Kommunal organisation Regional organisation:X Privat virksomhed: |
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTED (KLINISK UDDANNELSESSTED):
1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det relevante faglige område, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, her- under: a) Uddannelsesstedets betegnelse, organisation og struktur b) Værdigrundlag og målsætning for det relevante fagområde c) Det kliniske områdes klient-/patientkategorier d) Organisering af det relevante faglige område Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejlederuddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse f) Den generelle relevante faglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videre-uddannelse g) Ansvarsfordeling i forbindelse med praktisk/klinisk undervisning og vejledning h) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere |
Eventuelt supplerende uddannelsesspecifikke forhold: |
Den overordnede organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag se: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx 1 a) Lokalpsykiatri Varde (LPV) er en del af Region Syddanmarks samlede psykiatri og er et ambulant behandlingstilbud, der fungerer i dagtimerne for voksne borgere. LPV hører organisatorisk under afdelingsledelsen for Psykiatrisk afdeling Esbjerg. LPV indeholder to funktioner. Dels en almen funktion og dels en opsøgende psykose funktion. Det ledelsesmæssige ansvar i LPV varetages af afsnitsledelsen, der består af en funktionsleder og en psykiatrifaglig leder Nuvæ- rende personaleleder er uddannet sygeplejerske og har blandt andet en voksenunderviseruddannelse samt en Master i Lærepro- cesser. 1 b) Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg arbejder ud fra ”Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser” (Regeringen, 2014) xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxx/x/xxxxx/Xxxxx%00-%00Xxxxxxxxxx- ner_i_pdf/2014/Ligevaerd-psykiatriplan-maj-2014/Psykiatri_handlingsplan-netudgave.ashx og Psykiatrien i Region Syddanmarks ”Udviklingsplanen 2018 - 2021” xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx000000 1 c) I LPV ses typisk følgende patientkategorier: • F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og Og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser. • F30-39 Affektive sindslidelser I mindre grad ser vi patienter med følgende lidelser: • F60-69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd • F40-49 Herunder specielt angsttilstande • F50-59 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer, herunder spiseforstyrrelser • F10-19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer. 1 d) Det sygeplejefaglige ansvar i LPV varetages af funktionslederen. LPV er tværfagligt sammensat og fungerer sådan, at alle fag- grupper/medarbejdere har egne patientforløb. Således fungerer sygeplejerskerne som kontaktpersoner for et antal patienter, som de er primærbehandlere for. Sygeplejen er integreret i behandlingen, hvor den enkelte patients behov, ressourcer og aktuelle psykiske tilstand tilgodeses. 1 e) Kliniske vejledere: Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx er uddannet sygeplejerske i 1986 og klinisk vejleder i 2005, kontaktpersonrelation uddannelse og kognitiv- grunduddannelse. Mail: Xxxxxxx.Xxxx.Xxxxxx@xxxx.xx |
Telefon: 0000 0000. Xxxxxxx Xxxxx Xxxx er uddannet sygeplejerske i 2005 klinisk vejleder i 2007, Specialuddannet sygeplejerske i Psykiatrisk Syge- pleje og Kognitiv grunduddannelse. Mail: xxxxxxx.xxxxx.xxxx@xxxx.xx. Telefon: 0000 0000. Klinisk sygeplejelærer: Xxxxxx Xxxx, uddannet sygeplejerske i 1989. Pædagogisk diplomuddannelse i ”Vejledning og supervision”. Deltaget i pædagogisk masteruddannelse ”Voksnes læring og kompetenceudvikling”. 1 f) Der er ansat 12 sygeplejersker i LPV, hvoraf én sygeplejerske er personaleleder. Der er to sygeplejersker i LP Varde som har Klinisk vejlederuddannelse, 7 sygeplejersker med den kognitive uddannelse og 6 sy- geplejersker er Specialuddannet sygeplejerske i Psykiatrisk Sygepleje. Personalelederen har masteruddannelse i Læreprocesser. 1 g) Oversygeplejerske/afdelingsledelse: Har det organisatoriske og økonomiske ansvar for gennemførelse af klinisk undervisning i overensstemmelse med ”Bekendtgø- relse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje”, ”Studieordning - Professionsbachelor i Sygepleje, UC Syd” og det lokale ”Værdigrundlag for uddannelse af sygeplejestuderende,…”. Funktionsleder: Funktionsledere har jævnfør funktionsbeskrivelse i samarbejde med oversygeplejerske og klinisk sygeplejelærer ansvar for at etablere rammer og vilkår for afvikling af kliniske uddannelsesforløb i afsnittet/teamet, som er i overensstemmelse med bestem- melserne i ”Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje”, ”Studieordning - Professionsbachelor i Sygepleje, UC Syd” og det lokale ”Værdigrundlag for uddannelse af sygeplejestuderende,…”. Klinisk sygeplejelærer: Jævnfør funktionsbeskrivelse har den kliniske sygeplejelærer i samarbejde med oversygeplejerske og funktionsledere det pæda- gogiske ansvar for den overordnede planlægning og afvikling af klinisk uddannelse i afdelingen i overensstemmelse med bestem- melserne i ”Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje”, ”Studieordning - Professionsbachelor i Sygepleje, UC Syd” og det lokale ”Værdigrundlag for uddannelse af sygeplejestuderende,…”. Den kliniske sygeplejelærer er ansvarlig for fordeling af sygeplejestuderende i afsnit/teams og ambulatorier. Den kliniske sygeplejelærer aflægger studiebesøg hos den studerende indenfor de første to til tre uger. Det overordnede formål med besøget er at drøfte trivsel, den læringsudbytter m.m. Efter behov kan yderlige besøg aftales. Den kliniske sygeplejelærer har det pædagogiske ansvar for ajourføring, vedligehold og udvikling af de kliniske vejlederes kompe- tencer og kvalifikationer, herunder vejledning og bedømmelse. Den kliniske sygeplejelærer medvirker i systematisk evaluering af klinisk undervisning. Kliniske vejledere: Jævnfør funktionsbeskrivelse har den kliniske vejledere på afsnitsniveau og i samarbejde med funktionsledere / personaleledere og kliniske sygeplejelærere ansvar for planlægning og gennemførelse af kliniske uddannelsesforløb i overensstemmelse med be- skrivelser og bestemmelser vedrørende læringsudbytte for 4. semester herunder vejledning og bedømmelse ved klinisk prøve og det lokale ”Værdigrundlag for uddannelse af sygeplejestuderende,…”. For fleksibilitet og kontinuitet i såvel plejeforløb som i uddannelsesforløb, medvirker øvrige sygeplejersker i afsnit og teams i klini- ske uddannelsesforløb og varetager uddannelsesopgaver, som er uddelegerede af klinisk vejleder. 1 h) Psykiatrisk Afdeling Esbjerg stiler mod at have 2 uddannede kliniske vejledere i sengeafsnittene og 1 – 2 uddannede kliniske vejle- dere i ambulatorierne. Der afholdes pædagogisk arbejdsgruppe i den kliniske vejledergruppe typisk 3- 4 gange årligt á 8 timer. Derudover afholdes der møde mellem Sygeplejerskeuddannelsen Esbjerg, UC Syddanmark og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg 2 gange årligt á 1- 2 timers varighed. Der arbejdes med implementering af følgende vejledningsredskaber: Før-vejledning (Xxxxxx, Xxx, Xxxxxx, Xxxxxx. 2015. ”Vejledning og praksisteori. Vejledning og profession”. Klim), Kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes lærepro- cesser (Xxxxxxxxx, Xxxxx. 2007. ”Kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser – et arbejdsredskab for stude- rende og deres kliniske vejledere”. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Psykiatrien, Region Sjælland og forfatteren) og Feedback (Xxxxxx, Xxxx x: Xxxxxxxxxx, Xxxx, Xxxxxxxxxxx, Xxxxx m.fl. ”Feedback og vurdering for læring”. Dafolo. 1 udgave 3. op- lag, 2015). |
2. Relevante faglige forhold Præsentation af de x-faglige, tværprofessionelle og tværsektorielle forhold, herunder: a) Typiske klient-/borger-/patientsituationer og -forløb b) Relevante faglige opgaver, problemstillinger og referencerammer c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere |
d) Uddannelsesrelevante udviklingsaktiviteter |
Eventuelt supplerende uddannelsesspecifikke forhold: |
2 a) Typiske patientsituationer i LPV er samtaler i LPV eller i patientens hjem, gruppeforløb med baggrund i definerede temaer, telefon- samtaler med patienten – typisk i forhold til afbud, udeblivelser og ved forværring af patientens situation. Derudover samtaler – ofte af undervisende, vejledende og problemløsende karakter, hvor pårørende, familie eller samarbejdspartnere deltager, samt lægesamtaler. De seneste år er alle patienter blevet tilbudt sundhedssamtale indenfor de første 2-3 måneder af behandlingsforlø- bet og har derudover også mulighed for sundhedsforløb i forhold til for eksempel vægttab, sundere livsstil med mere. Sygeplejer- ske varetager disse sundhedssamtaler. Typiske patientfænomener som forekommer i LPV: Angst/uro, søvnbesvær, stemningssvingninger, vægtøgning og andre bivirknin- ger af medicins behandling, selvforringende tanker, hallucinationer/vrangforestillinger, kognitive forstyrrelse/-svækkelser, mangel på struktur i hverdagen, problemer med at kommunikere med andre mennesker og problemer med at fungere i sociale sammen- hænge. Et typisk patientforløb i LPV starter med en henvisning og en for-samtale, hvor det afgøres om patienten tilhører LPV’s målgruppe og kan forventes, at profitere af behandlingstilbuddet. Ved opstart i LPV vil patienten få tildelt en kontaktperson og efter 2. besøg vil der blive udarbejdet en behandlingsplan. I starten af forløbet vil der normalt være fokus på diagnostisk afklaring, indstilling af evt. medicin og på psykoedukation. Der vil løbende blive arbejdet med de problemstillinger, som er væsentlige i for den enkelte patient. Sideløbende samarbejdes der typisk med pårørende, sociale myndigheder, praktiserende læge, hjemmepleje eller socialpsykiatri. I slutningen af et forløb vil der være fokus på tilbagefaldsforebyggelse. Længden af et behandlingsforløb er varierende og individuelt. 2 b) Sygeplejerskerne udøver i langt overvejende grad selvstændig sygepleje, som f.eks. består i psykoedukation af patient og pårø- rende, opbygning og træning af strategier i relation til symptomer som angst/hallucinationer, vrangforestillinger, selvforringende tanker samt stemningsregistrering og læring i relation hertil. Sygeplejersken tilbyder støttende og indsigtsgivende samtaler, kogni- tiv terapi, mm. Derudover udøver sygeplejerskerne selvstændig delegeret sygepleje i form af medicingivning – primært til patienter med en skizo- fren lidelse, opfølgning af blodprøver/BT, vægt, taljemål og lign. Hos patienter i medicinsk behandling. I forbindelse med diagnosticering og overvågning af medicinsk behandling er det væsentligt at sygeplejersken og andet personale har præcise og valide observationer af patienten. Hos patienter som samtidig har somatiske gener, vil en sygeplejerske være kon- taktperson. 2 c) Personalet i LPV er sammensat af personaleleder, 12 sygeplejersker, 3 socialrådgivere, 2 ergoterapeuter og 1 psykolog, 1 over- læge, 1 reservelæge samt en overlæge der kommer en dag i ugen. LPV samarbejder med socialpsykiatrien, kommunale sagsbehandlere og støttekontaktpersoner, hjemmepleje, Center for Sund- hedsfremme, alkoholambulatoriet, øvrig ambulant psykiatri, psykiatrisk skadestue, de psykiatriske sengeafsnit, praktiserende læ- ger, pårørende og arbejdspladser. 2 d) Varetager og udvikler løbende koncept for sundhedssamtaler og depressionsgruppe. Alle medarbejdere modtager supervision hver 4. uge. Derudover ugentlig interne dialogmøder med fokus på dels den kognitive behandling, samt den tværfaglige indsats. Derudover løbende kursusvirksomhed, både arrangeret internt af organisationen samt eksternt. |
3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til semestrenes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for semestret): a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige lære- processer c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende. e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering. Eventuelt link til det praktiske/kliniske undervisningssteds hjemmeside f) Mulighed for at varetage praktisk/klinisk uddannelse og vejledning for internationale studerende med en- gelsk som arbejdssprog. |
Eventuelt supplerende uddannelsesspecifikke forhold: |
3 a) Organisering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning tager udgangspunkt i den studerendes studieplan og de patientsitua- tioner, der er i LPV på det givne tidspunkt. Der lægges vægt på, at den studerendes patientkontakter og opgaver vælges ud fra et læringssynspunkt. Der er tid, rum og ressourcer til vejledning og til den studerendes egen refleksion og litteratursøgning. Den kliniske undervisning planlægges, så den studerende kan deltage i de planlagte temadage og evt. anden undervisning, der tilbydes til den samlede gruppe af studerende. 3 b) Den studerende har adgang til et mindre rum. Her er plads til 2 studerende. Herudover er det muligt at benytte konferencerummet, samt låne kontorer hos øvrige medarbejdere, der er fraværende på grund af ferie, fridage, kurser m.m. Herudover adgang til biblio- tek med faglitteratur. Samtlige medarbejdere vil som gruppe være engagerede i den studerendes trivsel og læring og bidrage med dialog, råd og vejled- ning. Den studerende har mulighed for at følge – og aktivt deltage i – såvel individuelle som gruppesituationer med patienter, kan del- tage i kognitiv gruppetid, møder med tværfaglig sparring, konferencer m.m. Den studerende har mulighed for at arbejde selvstændigt, såfremt det har et læringsmæssigt sigte. 3 c) I LPV tilbydes mulighed for sidemandslæring, dialog og vejledning, refleksion, undervisning, kollegial erfaringsudveksling, studie- besøg, litteratursøgning, føring af individuelle studieplaner og/ eller andre studieredskaber. 3 d) Den kliniske vejleder vil som hovedregel være til stede i klinikken på hverdage i dagtimerne og der vil som minimum være planlagt vejledning x 1/uge. Den studerende kan i vid udstrækning følge den kliniske vejleder, men også følge øvrige sygeplejersker i tea- met, anvende samtlige medarbejdere som sparringspartnere og vejledere i konkrete situationer og problemstillinger. Den kliniske vejleder har hovedansvaret for at etablere et positivt klinisk undervisningsforløb, således at den studerende opnås muligheder for at nå sine mål og kunne dokumentere dette ved intern klinisk prøve. 3 e) UC Syddanmark gennemfører regelmæssige og systematiske evalueringer. Endvidere mødes de kliniske vejledere og de kliniske sygeplejelærere mødes typisk 3-4 gange årligt, hvor den kliniske undervis- ning og vejledning løbende evalueres og revideres. De 4 temadage i den kliniske undervisning evalueres og justeres løbende, hvor fokus er rettet mod læringsudbyttet for den enkelte sygeplejestuderende. 3 f) Ambulatoriet tilbyder klinisk undervisning for fortrinsvist nordiske sygeplejestuderende, i det omfang der er ledige studiepladser. |
GODKENDELSE AF PRAKTIKSTED (KLINISK UDDANNELSESSTED) VED UC SYD
Godkendelse af et praktisk/klinisk uddannelsessted gives på baggrund af opfyldelse af kriterier for godken- delse ved University College Lillebælt og UC SYD, i henhold til Studieordning for sygeplejerskeuddannelsen ved Professionshøjskolen UC SYD og på baggrund af uddannelsesstedets beskrivelse af følgende områder:
1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
2. Relevante faglige forhold
3. Uddannelsesmæssige forhold
Der er tale om følgende typer godkendelse:
Førstegangsgodkendelse
Betinget godkendelse
Betinget godkendelse betyder, at der fra uddannelsesinstitutionen er fastlagt en klausul om, at det prakti- ske/kliniske uddannelsessted inden for en afgrænset periode skal indfri de ikke-godkendte krav.
Fornyet godkendelse af kliniske uddannelsessteder
Godkendelse af kliniske uddannelsessteder i forbindelse med udvekslingsophold i udlandet. Udvekslingsophold i udlandet finder sted i kliniske områder, der ikke har en ”stående” godkendelse fra ud- dannelsesinstitutionen. Det påhviler den studerende, at der foreligger formål, beskrivelse samt accept fra uddannelsesstedet som basis for uddannelsesinstitutionens godkendelse.
Ved praktiske/kliniske undervisningsforløb godkender uddannelsesinstitutionen
1. studerendes skriftligt formulerede formål med det kliniske forløb, kort beskrivelse af forløbets ind- hold, læringsstrategier relateret til semestrets foreskrevne mål for læringsudbytte.
2. det praktiske/kliniske uddannelsessteds skriftligt fremsendte accept af mulighederne for at hono- rere formålet og at tilbyde kvalificerede vejledningsmuligheder i relation hertil.