’ESK KONTROL’
Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del Spørgsmål 191 Offentligt
Bilag 4
Model for delkontrakt vedrørende levering af tjenesteydelser til brug for effektiviseringsopgaver
(Køb efter miniudbud)
’ESK KONTROL’
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E xx@xx.xx • xxx.xx.xx
2
Denne delkontrakt er indgået mellem
Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4
1017 København K
(herefter benævnt Kunden)
og
[ … ]
[ … ]
[ … ]
(herefter benævnt Konsulentfirmaet)
3
Indholdsfortegnelse
’ESK KONTROL’ 1
1. BAGGRUND OG FORMÅL 5
2. OPGAVEN 5
3. MEDARBEJDERE 5
4. TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN 6
5. PRIS 6
6. XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 0
7. OPSIGELSE 6
8. UNDERSKRIFTER 7
Formål 9
Baggrund 9
Ydelser omfattet af opgaven 10
Struktur for det forestående analysearbejde 10
Analyse af fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer 12
Fastlæggelse af anbefaling til politisk behandling 14
Konsulentfirmaets leverancer 14
Endeligt produkt 15
Metode 15
Organisering 16
Tidsplan for analysens gennemførelse 17
Øvrige forhold 18
Priser 18
4
Bilagsfortegnelse
Bilag 4.a: Opfordringsskrivelse Bilag 4.b: Opgavebeskrivelse Bilag 4.c: Løsningsbeskrivelse
Bilag 4.d: Pris og allokerede medarbejdere Bilag 4.e: Samarbejdsorganisation
5
1. BAGGRUND OG FORMÅL
Denne delkontrakt er indgået i henhold til rammekontrakt af 18. juni 2013 mellem Kon- sulentfirmaet og Finansministeriet.
Rammekontrakten giver Finansministeriet adgang til at benytte og indkøbe tjenesteydel- ser selvstændigt eller i samarbejde med andre ministerier.
Når Finansministeriet, i overensstemmelse med ovenstående, indgår en delkontrakt i samarbejde med andre ministerier, kan Finansministeriet overlade det til det pågældende ministerium at gennemføre selve miniudbuddet. I disse situationer betegnes Finansmini- steriet og det udførende ministerium samlet som Xxxxxx.
Delkontrakten er indgået mellem parterne efter et af Kunden gennemført miniudbud, jf. rammekontraktens punkt 6, hvor Konsulentfirmaet er vurderet som havende afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud.
For delkontrakten gælder de i rammekontrakten med bilag anførte vilkår med de tilføjel- ser, der fremgår af denne delkontrakt med bilag.
2. OPGAVEN
Der er gennemført et miniudbud som anført i rammekontraktens punkt 6 og i henhold til Xxxxxxx opfordringsskrivelse, jf. bilag 4.a (Opfordringsskrivelse).
På baggrund af det gennemførte miniudbud har Konsulentfirmaet afgivet det økono- misk mest fordelagtige bud og er derfor i henhold til rammekontaktens tildelingskriterier tildelt udførelse og levering af opgaven.
Opgaven vedrører en analyse af muligheden for, at konsolidere kontrolindsatsen på det sociale ydelsesområde, og er overordnet beskrevet i den opgavebeskrivelse, jf. bilag 4.b (Opgavebeskrivelse), Kunden har udarbejdet til brug for gennemførelse af miniudbud herom.
Konsulentfirmaet skal levere opgaven til Kunden som beskrevet i bilag 4.c (Løsningsbe- skrivelse).
3. MEDARBEJDERE
Konsulentfirmaet har til opgaven allokeret de medarbejdere, der er angivet i bilag 4.d (Pris og allokerede medarbejdere). Bilaget indeholder tillige en beskrivelse dels af de pågældende medarbejderes generelle og relevante kvalifikationer i relation til løsning af nærværende opgave, dels af de pågældende medarbejderes tiltænkte opgaver vedrørende
6
ESK Kontrol analysen. Herudover indeholder bilaget angivelse af, hvilken konsulentka- tegori medarbejderen tilhører.
4. TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN
Delkontrakten, og dermed levering af opgaven, skal ske i henhold til den tilrettelæggelse af opgaven, der følger af bilag 4.c (Løsningsbeskrivelse).
5. PRIS
Opgaven honoreres som en fastpris-aftale til den i bilag 4.e (Pris og allokerede medar- bejdere) anførte pris. Dog kan prisen ikke overstige prisen for den ved opgavens løsning medgåede tid opgjort i henhold til de priser, der fremgår af bilag 3, Priser.
Opsiger Kunden en delkontrakt, er Konsulentfirmaet berettiget til et forholdsmæssigt og rimeligt vederlag af den aftalte faste pris for det udførte arbejde frem til ophørstids- punktet.
Er det omvendt Konsulentfirmaet, som opsiger en delkontrakt med fast pris, er Konsu- lentfirmaet ikke berettiget til vederlag for det hidtil udførte arbejde, hverken helt eller delvist.
6. SAMARBEJDSORGANISATION
Finder parterne det i fællesskab hensigtsmæssigt, at der skal etableres en samarbejdsor- ganisation i forhold til opgaven, er denne nærmere beskrevet i bilag 4.e (Samarbejdsor- ganisation) indeholdende angivelse af eksempelvis projektkoordinator, kontaktpersoner, mødestruktur mv.
7. OPSIGELSE
Delkontrakten kan opsiges i henhold til rammekontraktens punkt 8.1, Opsigelse.
Uanset ophør af rammekontrakten, er Konsulentfirmaet fortsat forpligtet til at fuldføre påbegyndte opgaver på rammekontraktens vilkår, såfremt Kunden skønner, at dette vil være hensigtsmæssigt.
7
8. UNDERSKRIFTER
Dato: Dato:
For Kunden: For Konsulentfirmaet
Dato:
For Finansministeriet (ifald delkontrakten er indgået i samarbejde med et andet ministe- rium):
8
Bilag 4.a - Opfordringsskrivelse
I medfør af rammekontraktens punkt 6 agter Kunden at gennemføre et miniudbud. Konsulentfirmaet opfordres hermed til at deltage i det pågældende miniudbud.
Udbuddet vedrører:
Gennemførelse af en analyse om muligheden for en konsolidering af kontrolind- satsen på ydelsesområdet med fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer.
En nærmere beskrivelse af opgaven fremgår af bilag 4.b (Opgavebeskrivelse).
På baggrund heraf opfordres Konsulentfirmaet til at fremsende tilbud på udførelse af opgaven. Tilbuddet skal være indleveret senest den 17. oktober 2013, kl. 1000. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt, tages ikke i betragtning.
Tilbuddet, der skal være skriftligt, skal indleveres i en lukket kuvert til adressen:
Digitaliseringsstyrelsen, Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx K
Kuverten skal mærkes "Miniudbud - ESK Kontrol - må ikke åbnes". Tilbuddet bedes indleveret i 4 eksemplarer samt en elektronisk version.
Tilbuddet må maksimalt fylde 25 sider samlet, dvs. bilag 4c + 4d, inklusiv løsnings- beskrivelse og beskrivelse af pris og allokerede medarbejdere.
Der henvises i øvrigt til rammekontraktens punkt 6, herunder særligt punkt 6.2.2 og 6.2.3, i relation til Konsulentfirmaets afgivelse af tilbud.
9
Bilag 4.b - Opgavebeskrivelse
Formål
Potentialet ved en styrket indsats mod fejludbetaling og snyd med sociale ydelser vurde- res at være betydeligt.
Snyd og fejludbetalinger skal imødegås så tidligt i ydelsesforløbet som muligt. Blandt værktøjerne er bedre digitale underretninger til sagsbehandlere (elektroniske adviser) og øget automatisering af sagsbehandlingsgange.
Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2014 (ØA2014) er der mellem regerin- gen og kommunerne aftalt en række forebyggende indsatser på ydelsesområdet. Dvs. tiltag der primært retter sig mod de tidlige faser i et ydelsesforløb. Parallelt med optime- ringen af digitale underretninger, har regeringen og kommunerne igangsat analysearbej- de vedrørende muligheden for hel eller delvis automatisering af sagsbehandlingsgange på ydelsesområdet.
Der er således lagt konkrete spor for en væsentlig forebyggende indsats mod socialt snyd og fejludbetalinger. Den forebyggende indsats bør imidlertid ikke stå alene. Indsat- sen skal suppleres af effektiv og målrettet kontrol rettet mod de mere komplekse snyd- sager, hvor en borger fx bevidst søger at tilegne sig økonomisk støtte, som borgeren ikke er berettiget til.
Med afsæt i ’Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger’, jf. bilag a og ’Effektiv sagsbehandling og kontrol’, jf. bilag b, skal Konsulentfirmaet bidrage til en afdækning af muligheder og for- udsætninger for en konsolidering af kontrolindsatsen med fælleskommunale eller fælles- offentlige initiativer. Heri indgår også, at arbejde for en øget adgang til at dele relevante data på tværs af myndigheder og mellem forvaltninger, jf. ØA2014.
Analysearbejdet vil danne grundlag for en anbefaling til politisk behandling i 2. kvartal 2014 om muligheden for en konsolideret kontrolindsats med fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer.
Baggrund
Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev der i 2012 gennemført en kortlægning af kommunernes indsats mod socialt snyd. ’Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger’, tegner et overvejende kritisk billede af kontrolpraksis.
Med afsæt i kortlægningen besluttede ØU i oktober 2012, at igangsætte en opfølgende analyse. Analysen ’Effektiv sagsbehandling og kontrol’ anbefaler, at bekæmpelse af fejl og snyd, så vidt muligt, bør ske via forebyggende indsatser i sagsbehandlingsleddet.
Parallelt bør der sikres mere målrettet kontrol i forhold til fejludbetalinger og de mere komplekse snydsager. Samtidig skal det sikres, at viden indsamlet i forbindelse med kon- trolindsatsen analyseres og anvendes til udvikling af opfølgende indsatser og fremadret-
10
tede initiativer i kontroøjemed. Blandt værktøjerne er øget anvendelse af intelligente it- løsninger og registersamkørsel af offentlige data.
I ØA2014 er regeringen og kommunerne enige om, frem mod økonomiaftalen for 2015, at kvalificere forudsætningerne for optimering af den løbende sagsbehandling og under- søge muligheden for, at konsolidere kontrolindsatsen med fælleskommunale eller fælles- offentlige initiativer. Som beskrevet ovenfor, blev parterne i forbindelse med ØA2014 også enige om, at iværksætte en række konkrete forebyggende indsatser på ydelsesområ- det.
Hovedparten af landets 98 kommuner har i dag etableret særskilte kontrolenheder med samlet godt 240 årsværk til rådighed (2011). Enhederne arbejder på tværs af alle kom- munale ydelsesområder.
I 2012-2013 blev en del af den kommunale kontrolindsats overflyttet til enheden for Helhedsorienteret Kontrol og Opkrævning i Udbetaling Danmark (UDK). Enheden beskæftiger i dag godt 40 medarbejdere, der udfører kontrolopgaver på tværs af UDKs ydelsesområder. En del af UDKs kontrolindsats udføres i samarbejde med kommuner- ne, herunder sagsoplysning.
Ydelser omfattet af opgaven
Ydelser omfattet af denne opgave er sammenfaldende med de ydelser, der indgår i ana- lysen ’Effektiv sagsbehandling og kontrol’, jf. tabel 1:
Tabel 1: Ydelser omfattet af analysearbejdet | ||
Ydelse | Ressort | Udbetalende/ kontrolmyndighed |
Barselsdagpenge | BM | UDK |
Boligstøtte | SBIM | UDK |
Pension, førtidspension mv. | SBIM | UDK |
Børnetilskud | SBIM | UDK |
Sygedagpenge | BM | Kommuner |
Kontanthjælp | BM | Kommuner |
Økonomisk fripladstilskud | SBIM | Kommuner |
Konsulentfirmaet skal holde for øje, at en konsolideret kontrolløsning kan være relevant for andre offentlige ydelser. Det kan fx være børne- og ungeydelsen, ledighedsydelsen, revalideringsydelsen, fleksydelsen, SU eller rehabiliteringsindsatsen. Andre ydelser skal derfor kunne kobles på en konsolideret kontroløsning, hvis det fremadrettet vurderes hensigtsmæssigt.
Struktur for det forestående analysearbejde
Den samlede analyse inddeles i tre supplerende faser, jf. nedenfor:
11
• Fastlæggelse af et fælles billede af forudsætningerne for konsolideret kontrol og mulige fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer til realisering af poten- tialet knyttet til en konsolidering (fase 1)
• Analyse af prioriterede fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer til reali- sering af potentialet ved konsolideret kontrol (fase 2)
• Udarbejdelse af anbefaling til politisk behandling i 2. kvartal 2014 (fase 3).
Konsulentfirmaet skal understøtte arbejdet i analysefasen (fase 2) og, med afsæt i arbej- det, udarbejde en konsekvens- og risikovurdering samt implementeringsplan for anbefa- lede fælleskommunale eller fællesoffentlige løsningsinitiativ(er).
Konsulentfirmaet kan lægge til grund, at Kunden som led i analysens opstart, i samar- bejde med de statslige og kommunale parter:
• Fastlægger et fælles billede af forudsætningerne for fremadrettet konsolidering af kontrolindsatsen. Billedet fastlægges med afsæt i eksisterende viden og erfaring med ydelseskontrol i kommuner og UDK
• Udarbejder et foreløbigt kontinuum med potentielle løsningsinitiativer til realise- ring af potentialet knyttet til en konsolidering
• Med afsæt i kontinuum gennemfører en overordnet fordele/ulempe analyse af de respektive løsningsinitiativer. Formålet er vurdering af de respektive løsnings- initiativers egnethed og indbyrdes prioritering
• Foretager en indledende juridisk vurdering af de respektive initiativers lovmed- holdelighed.
Potentielle løsningsinitiativer, der kan indgå i kontinuum, skal:
• Bidrage væsentligt til realisering af potentialet ved styrket kontrol
• Kunne nyttiggøres inden for en kort(ere) tidshorisont
• Kunne håndtere fejludbetalingssager og komplekse snydsager effektivt og mål- rettet
• Bidrage til en ensartet og effektiv kontrol på tværs af borgere og ydelser
• Understøtte effektivt samarbejde mellem relevante myndigheder
• Sikre borgernes retssikkerhed på ydelsesområdet
• Kunne opsamle og analysere data, der kan indgå i udarbejdelsen af tiltag, der kan forbedre kontrolindsatsen (på alle kontroltrin) fremadrettet.
På baggrund af ovenstående udarbejder Kunden, i samarbejde med parterne, en priorite- ret liste af fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer, hvortil analysearbejdet i fase 2 skal knyttes.
Prioriterede initiativer ventes, i et vist omfang, at bestå af eksisterende eller delvist eksi- sterende initiativer. Det kan fx være initiativer i regi af UDK eller KOMBIT, der poten- tielt kan bidrage til en væsentlig effektivisering af kontrolindsatsen. Der henvises i øvrigt til drøftelsen af mulige løsningsinitiativer i analysen ’Effektiv sagsbehandling og kontrol’.
12
Analyse af fælleskommunale eller fællesoffentlige initiativer
Fase 1, jf. ovenfor udgør grundlaget for analysearbejdet i fase 2 hvor Konsulentfirmaet selvstændigt skal gennemføre fire ud af samlet fem delanalyser:
Delanalyserne ventes at omfatte følgende:
• Analyse af lovgivningsmæssige rammer for konsolideret kontrol med fællesof- fentlige eller fælleskommunale initiativer. Der fokuseres særligt på muligheden for øget anvendelse af avancerede digitale redskaber i kontroløjemed samt mu- ligheden for øget adgang til, at dele relevante data på tværs af myndigheder og mellem forvaltninger.
Som del af delanalysen afdækkes ligeledes mulige juridiske konstruktioner i det tilfælde, at et konsolideret fælleskommunalt eller fællesoffentligt initiativ skal samarbejde om kontrolopgaven med lokale og/eller regionale enheder. (Denne opgave varetages af Kunden i samarbejde med parterne).
• Analyse af tekniske og datamæssige forudsætninger for anvendelse af avanceret fælleskommunal/fællesoffentlig it til kontrolformål. Det skal vurderes om en løsning, på længere sigt, potentielt kan håndtere mere avancerede kontrolværktø- jer end tilfældet kan være på kort(ere)sigt.
Med henblik på bestemmelse af en teknisk kontrolløsnings egnethed, skal Kon- sulentfirmaet bl.a. identificere snitflader mellem de(n) respektive løsning(er) og relevante fagsystemer i kommuner og UDK. Desuden skal Konsulentfirmaet undersøge hensigtsmæssigheden af etablering af et fælles system på kontrolom- rådet, herunder i relation til nødvendig ledelsesrapportering.
• Analyse af organisatoriske forudsætninger og aktuelle arbejdsgange, herunder processer for risikovurdering og ressourcedisponering i kommuner og UDK på kontrolområdet, relevante snitflader, ensartethed og kvalitet i kontrolarbejdet og sikring af borgernes retssikkerhed . Analysen gennemføres i et repræsentativt udsnit af kommuner og UDK. Med afsæt i analysen afdækkes ikke-tekniske ud- fordringer forbundet med en konsolidering af kontrolindsatsen.
Særligt afdækkes spørgsmålet om ikke-tekniske snitflader mellem en konsolideret kontrolindsats og sagsbehandlingsleddet på ydelsesområdet. Desuden afdækkes behovet for lokal og fysisk tilstedeværelse samt behovet for videndeling mellem relevante kontrolenheder.
Endelig afdækkes den mulige konsekvens af planlagte konkurrenceudsættelser af fagsystemer på det kommunale område, herunder konsekvenser for eksisterende arbejdsgange. Eventuelle øvrige snitflader belyses i det omfang, det er relevant.
13
Som case kan det overvejes, at udvælge et begrænset antal ydelsesområder, fx kontanthjælp, sygedagpenge eller økonomisk fripladstilskud til nærmere analy- se. Formålet er (case-baseret) konkretisering af de praktiske konsekvenser ved en konsolideret kontrolindsats.
Delanalysen skal endvidere beskrive den forventede incitamentsstruktur på stats- ligt og kommunalt plan i forbindelse med en konsolideret kontrolløsning. Dette spørgsmål skal bl.a. ses i lyset af, at en række ydelser opnår (delvis) statslig refu- sion.
Internationale erfaringer med etablering af konsoliderede kontrolinitiativer og fordele/ulemper herved inddrages i delanalysen hvor relevant.
• Analyse af forudsætninger for mulig ejerskabsstruktur, herunder (hvis relevant) instruktionsbeføjelse i kontrolsager, ansvar for beslutning om overgivelse af sa- ger til retsforfølgelse mv.
• Kvalificering af potentialet ved en konsolideret kontrolindsats med fælleskom- munale eller fællesoffentlige initiativer. Potentialet ved eventuelt, helt eller del- vist, genbrug af eksisterende initiativer skal indgå i delanalysen.
Delanalysen skal endvidere belyse økonomiske konsekvenser af den forventede incitamentsstruktur på statsligt og kommunalt plan i forbindelse med en konso- lideret kontrolløsning.
Til beskrivelse af ’AS IS’ situationen, skal Konsulentfirmaet gennemføre en be- grænset evaluering af den nuværende kontrolindsats knyttet til udvalgte ydelser, fx sygedagpenge og kontanthjælp. Der tages afsæt i de eksisterende analyser fra 2012 og 2013, jf. bilag a og bilag b. Den begrænsede evaluering skal bl.a. fokusere på kontrolpraksis, variationer mellem udbetalende myndigheder, succesfulde til- bagebetalinger og kvalitative indikatorer som borgernes retssikkerhed.
Som led i delanalysen skal Konsulentfirmaet så vidt muligt gennemføre en så- kaldt ’proof of concept’ analyse til belysning af ’TO BE’ scenariet, hvor poten- tialet ved en konsolidering af kontrolindsatsen belyses. Konsulentfirmaet skal som del af sit tilbud beskrive mulig fremgangsmåde og metode til gennemførelse af ’proof of concept’.
Analysearbejdet skal løbende vurdere hvorvidt kontrolinitiativer, udviklet til opfølgende kontrol, kan nyttiggøres i tidligere faser af et ydelsesforløb, fx i ansøgningsfasen eller i den løbende sagsbehandling.
Med afsæt i analysearbejdet foretager Konsulentfirmaet en samlet konsekvens- og risi- kovurdering. Formålet er vurdering af økonomisk og teknisk bæredygtighed af de, af Kunden og parterne, prioriterede fælleskommunale eller fællesoffentlige løsningsinitiati- ver, herunder vurdering af relevante snitflader (fx snitfladen mellem sagsbehandling og
14
kontrolindsats) samt vurdering af konsekvenser for eksterne enheder/aktører, der ek- splicit berøres af konsolideringen. Der skal således foretages en vurdering af løsningsini- tiativets samlede bæredygtighed..
Endelig udarbejder Konsulentfirmaet forslag til implementeringsplan, som kan udgøre grundlaget for en anbefaling om konsolideret kontrol i mere komplekse snydsager.
Fastlæggelse af anbefaling til politisk behandling
Anbefaling om konsolideret kontrol forelægges politisk behandling i 2. kvartal 2014 og udarbejdes af Kunden i samarbejde med de statslige og kommunale parter. Ambitionen er, at anbefalingen så vidt muligt, og i det omfang dette er relevant givet Konsulentfir- maets analyseresultater og konsekvens- og risikovurdering samt parternes viden og erfa- ring i øvrigt, indeholder:
• Løsningsbeskrivelse for første fase af en konsolideret fælleskommunal eller fæl- lesoffentlig kontrolløsning
• Model for organisering af den konsoliderede kontrolløsning
• Implementeringsplan (evt. i faser) herunder milepæle for fuld implementering og drift af første fase af en konsolideret kontrolløsning.
• Kvalificering af potentiale ved konsolideret kontrol.
En detaljeret implementeringsanalyse gennemføres ikke frem mod ØA2015, men kan igangsættes med afsæt i ØA2015-aftalen mellem regeringen og kommuner.
Konsulentfirmaets leverancer
Med afsæt i de fem delanalyser, der er baseret på parternes arbejde i fase 1, hvor fælles- kommunale eller fællesoffentlige løsningsinitiativer prioriteres af parterne, ventes Kon- sulentfirmaet samlet at bidrage med følgende leverancer, jf. tabel 2:
Tabel 2: Konsulentfirmaets leverancer
Fase
1
Dele
Fastlæggelse af fælles billede og kontinuum
Lovgivnings- mæssige rammer
Leverance
n.a. (udarbejdes af Kunden i samarbejde med parterne)
n.a. (udarbejdes af Kunden i samarbejde med parterne)
Konsulentfirmaet udarbejder en løsningsbeskrivelse for første fase af en konsolideret kontrolløsning, herunder løsning for håndtering af data-
Systemunder- mæssige og it-systemmæssige forudsætninger. støttelse og data
Desuden skitseres en udviklingsplan, der overordnet beskriver den mulige indretning og formål med efterfølgende faser af løsningen.
2
Snitfladeanalyse
Konsulentfirmaet udarbejder forslag til organisering af den konsoliderede kontrolindsats, herunder håndtering af relevante snitflader
Forudsætninger for ejerskabs- struktur
Potentiale- estimering
Konsulentfirmaet udarbejder forslag til forudsætninger for ejerskabs- struktur
Med afsæt i kvalificeringen af potentialer opgjort bl.a. i rapporten Effektiv Sagsbehandling og Kontrol, udarbejder Konsulentfirmaet en revideret pot
d
15
tialeestimering. Som led i delanalysen udarbejdes så vidt muligt en såkal ’proof of concept’ analyse.
Med afsæt i analysearbejdet i fase 2 foretager Konsulentfirmaet en samlet konsekvens- og risikovurdering.
Konsekvens- og
risikovurdering Desuden udarbejdes forslag til implementeringsplan, herunder milepæle f samt implemente- implementering og drift af første fase af en konsolideret kontrolløsning. F rings-plan ventet plan for gevinstrealisering skal fremgå af implementerings-
planen.
3
Anbefaling til poli- tisk behandling
n.a. (udarbejdes af Kunden i samarbejde med parterne).
o
Øvrige løbende opgaver, herunder planlægning og facilitering af workshops, levering af baggrundsmateriale til projektets tværoffentlige styregruppe og rapportering til Kunden vil ligeledes indgå i opgaven.
Endeligt produkt
Format for Konsulentfirmaets afrapportering ventes i form af:
a) Aktivitets- og tidsplan i tråd med kadencen for de (månedlige) ESK styregrup- pemøder i 4. kvartal 2013 samt 1. kvartal 2014
b) Delrapporteringer til ESK styregruppen samt ESK arbejdsgruppen frem til op- gavens afslutning
c) Udkast til endelig afrapportering (ultimo december 2013)
d) Endelig afrapportering og ledelsesresumé (ultimo januar 2014).
Analysens resultater og tilhørende dokumentation afrapporteres i form af en PowerPo- int-præsentation. Derudover skal der udarbejdes en opsummerende rapport af analysens resultater på omkring 40 sider.
Den endelige afrapportering skal foreligge ultimo januar 2014.
Det skal sikres, at analyser, beregninger, datagrundlag mv. præsenteres og overdrages på en sådan måde, at det også efterfølgende er muligt at genskabe forudsætninger, metoder, beregninger mv., og at Kunden efter analysens afslutning således har mulighed for at benytte data og analyseresultater til videre analyser.
Al materiale skal være på dansk.
Levering af de endelige produkter anses først for at være sket, når Kunden har godkendt produkterne.
Metode
Overvejelser om anvendelse af eksisterende, tilgængelige data skal indgå i tilbuddet, lige- som der skal indgå overvejelser i forhold til metode og kvalitative elementer af analysen.
16
Konsulentfirmaet kan i sin opgaveløsning bl.a. tage afsæt i data indsamlet i forbindelse med tidligere analysearbejde, herunder data om kommunernes fagsystemer og data- grundlag, kommunernes praksis for håndtering af kontrolsager mv.
I forbindelse med tidligere analysearbejde er der bl.a. gennemført dybdekortlægning i 10 kommuner (heldagsbesøg), sagsgennemgang i 6 kommuner (over 600 sager), udarbejdet survey blandt samtlige kommuner (svarprocent 82 pct.) og gennemført telefoninterview med 20 kommuner vedrørende sagsbehandling og kontrol på ydelsesområdet. Xxxxxx stiller disse data til rådighed for Konsulentfirmaet.
Det forventes, at Konsulentfirmaet i relevant omfang supplerer eksisterende data (rådata og analyseresultater fra tidligere analyser) med data indhentet specifikt til formålet for denne opgave, herunder fx via interviews og workshops.
Det forventes, at den anvendte metodiske fremgangsmåde sikrer solidt funderede, valide og generalisérbare resultater. Kunden har derfor en forventning om, at Konsulentfirma- et præsenterer muligheder for en robusthedsmåling af analysens resultater og gør sig overvejelser om de usikkerheder, analysens resultater kan være behæftet med.
Det er et krav, at den metodiske tilgang er solid, troværdig og veldokumenteret. Konsu- lentfirmaet forventes bl.a. at kunne præsentere en effektiv metode for beregning af øko- nomiske potentialer og gevinster, herunder forslag til en ’proof of concept’ analyse.
Kunden skal i andet regi gennemføre en evaluering af UDK, jf. aftale om kommunernes økonomi for 2014. Konsulentfirmaet skal iagttages evalueringen i forbindelse med gen- nemførelsen af opgaven.
Organisering
Den overordnede styring af analysen forankres i en tværoffentlig styregruppe for effek- tiv sagsbehandling og kontrol (ESK) med deltagelse af en række ministerier, UDK og KL. Der er tilknyttet en arbejdsgruppe til styregruppen.
ESK styregruppe og ESK arbejdsgruppe sekretariatsbetjenes af Kunden.
Konsulentfirmaet har det overordnede ansvar for arbejdet knyttet til delanalyserne ’sy- stemunderstøttelse og data’, ’potentialeestimering’ og ’snitfladeanalyse’ og ’forudsætnin- ger for ejerskabsstruktur’ (fase 2). Desuden har Konsulentfirmaet det overordnede an- svar for udarbejdelse af konsekvens- og risikovurdering samt implementeringsplan (fase 2).
Konsulentfirmaet kan lægge til grund, at Kunden leverer analyseresultater og rå-data knyttet til tidligere analysearbejde på området. Kunden vil ligeledes sikre, at de dele af analysearbejdet, der håndteres af Kunden eller øvrige parter uden bistand fra Konsulent- firmaet, i relevant omfang overføres til Konsulentfirmaet.
17
Kunden vil desuden bidrage til at sikre sammenhæng til øvrige dele af det samlede ana- lysearbejde, sparring omkring erfaringer med tidligere gennemførte undersøgelser og kontaktskabelse til andre offentlige myndigheder.
Derudover kan Konsulentfirmaet lægge til grund, at de tværoffentlige parter bidrager med ressourcer til at besvare henvendelser fra Konsulentfirmaet til f.eks. rekvisition af data, kortlægning af arbejdsprocesser mv.
Der er en forventning om, at Konsulentfirmaets projektleder som minimum er allokeret 75 procent af tiden til denne opgave.
For at sikre bedst muligt samarbejde og dialog på tværs af Kunden og Konsulentfirmaet forudsættes det, at der i hele projektperioden etableres en fælles projektorganisation på Kundens adresse.
Tidsplan for analysens gennemførelse
Den samlede opgave skal være gennemført og godkendt af Kunden senest den 31. janu- ar 2014. Frem til udgangen af januar 2014 skal Konsulentfirmaet løbende levere skriftli- ge delrapporter med henblik på drøftelse og kvalitetssikring i samarbejde med Kunden.
Konsulentfirmaet skal i sin tidsplan tage højde for, at Kunden regelmæssigt skal afrap- portere konsulentarbejdets fremdrift og delresultater til den tværoffentlige styregruppe for effektiv sagsbehandling og kontrol (ESK) samt til den tværoffentlige arbejdsgruppe.
Der forudses ugentlige projektledermøder mellem Konsulentfirmaet og Kunden. Overordnet tidsplan fremgår af tabel 3:
Tabel 3: Overordnet tidsplan | |||
Fase | Dele | Leverancer | Deadline |
1 | Fastlæggelse af fælles billede og kontinuum | Kunden gennemfører fase 1 i samarbejde med parterne | Oktober-november 2013 |
2 | Lovgivningsmæssige rammer | Xxxxxx gennemfører delanalysen i samarbejde med parterne. Konsulentfirmaet orienteres løbende om analysens fremdrift og resultater | Ultimo december 2013 |
Systemunderstøttelse og data | Konsulentfirmaet gennemfører delanalysen | Ultimo januar 2014 | |
Snitfladeanalyse | Konsulentfirmaet gennemfører delanalysen | Ultimo januar 2014 | |
Forudsætninger for ejerskabsstruktur | Konsulentfirmaet gennemfører delanalysen | Ultimo januar 2014 | |
Potentialeestimering | Konsulentfirmaet gennemfører delanalysen | Ultimo januar 2014 | |
Konsekvens- og risiko- vurdering samt imple- menteringsplan | Konsulentfirmaet gennemfører arbejdet med afsæt i resultatet af analysearbejdet i fase 2 | Ultimo januar 2014 | |
3 | Anbefaling til politisk behandling | Kunden udarbejder beslutningsgrundlag i samar- bejde med parterne til politisk behandling i 2. kvartal 2014 | 2. kvartal 2014 |
18
Øvrige forhold
Efter kontraktindgåelse forventes det, at der gennemføres en endelig afklaringsfase mel- lem Kunden og Konsulentfirmaet. Formålet er, at drøfte den metodiske fremgangsmåde med henblik på præcis afgrænsning og udformning af det endelige analysedesign.
Erfaringer fra eksisterende initiativer på kontrolområdet, herunder fra idriftsættelsen af UDKs enhed for Helhedsorienteret Kontrol (HOK), skal inkluderes i analysearbejdet hvor relevant. Parallelt skal analyseresultater, der udspringer af ESK Kontrol arbejdet, i relevant omfang løbende fødes ind i arbejdet med evalueringen af UDK, der gennemfø- res i efteråret 2013, jf. ØA2014.
Endvidere skal erfaringer og resultater fra andre relevante initiativer, herunder initiativer i regi af UDK og kommunerne iagttages i analysearbejdet. Kunden bidrager til Konsu- lentfirmaets identifikation af relevante initiativer.
Priser
Der er en samlet økonomisk ramme for analysen på 2,0 mio. kr.
Det skal af tilbuddet eksplicit fremgå, hvorledes den tilbudte pris er sammensat (pris og allokerede medarbejdere).
Det bemærkes, at Kunden i udgangspunktet ikke kompenseres økonomisk ved eventuel- le forsinkelser i opgaveløsningen, der er forårsaget af forhold, der er udenfor Kundens indflydelse.
19
Bilag 4.c - Løsningsbeskrivelse
Arbejdsmetoder og værktøjer:
[ … ] (Konsulentfirmaets fulde angivelse og beskrivelse af, hvorledes opgaven påtænkes løst, samt hvor- ledes de angivne arbejdsmetoder og værktøjer inddrages og nyttiggøres ved løsningen.)
Tilrettelæggelse af opgaven:
[ … ] (Konsulentfirmaets angivelse af, hvorledes opgaven vil blive tilrettelagt, herunder hvorledes Kun- den forudsættes inddraget, hvorledes der tages højde for procestid i forbindelse med arbejdet, hvorledes rettidig levering sikres, hvorledes Kunden løbende holdes orienteret mv.)
20
Bilag 4.d – Pris og allokerede medarbejdere
Pris:
Prisen for Konsulentfirmaets udførelse og levering af opgaven er kr. [ … ] (angivelse af fast pris for gennemførelse af opgaven).
Allokerede medarbejdere:
Fra de i bilag 2, anførte konsulentkategorier, allokerer Konsulentfirmaet følgende kon- krete konsulenter til brug for gennemførelse af opgaven under denne delkontrakt:
[ … ] (navn(e) på konsulent(er))
(Tilbuddet skal indeholde cv for hver af de tilbudte medarbejdere. Tilbuddet skal angive, hvilke generelle kompetencer medarbejderen har, hvilke ydelsesspecifikke kompetencer medarbejderen har, hvilken rolle medarbejderen har i projektorganisationen samt hvilken konsulentkategori medarbejderen tilhører.
Tilbuddet beskrivelse af konsulentteamet skal således bestå af de følgende 5 delelementer:
1. Tilbudte medarbejdere
(Her vedhæfter Leverandøren cv for de tilbudte medarbejdere. Der vedhæftes cv. pr. tilbudt medarbejder.)
2. Medarbejderens generelle kompetencer
(Her beskriver Leverandøren den tilbudte medarbejders generelle kompetencer. Der udfærdiges beskrivel- se pr. tilbudt medarbejder.)
3. Medarbejderens ydelsesspecifikke kompetencer
(Her beskriver Leverandøren den tilbudte medarbejders ydelsesspecifikke kompetencer, herunder hvorle- des medarbejderens kompetencer inddrages og nyttiggøres i projektet. Der udfærdiges beskrivelse pr. tilbudt medarbejder.)
4. Rolle i projektorganisationen
(Her angiver Leverandøren den tilbudte medarbejders rolle i projektorganisationen. Der angives rolle i projektorganisation pr. tilbudt medarbejder.)
5. Konsulentkategori
(Her angiver Leverandøren den konsulentkategori, som den tilbudte medarbejdere tilhører. Der angives konsulentkategori pr. tilbudt medarbejder samt det forventede antal timer pr. medarbejder.)
Ved tilbudsvurderingen lægges der vægt på, hvordan tilbudsgiver allokerer og nyttiggør relevante medar- bejderes kvalifikationer. Der vil endvidere blive lagt vægt på, hvordan de allokerede medarbejdere en- keltvis og eventuelt som team kan medvirke til at kvalitetsniveauet i løsningen af opgaven under ram- mekontrakten forøges. )
21
Forventet tidsforbrug og sammensætning heraf:
[ … ] (Angivelse af hvorledes den tilbudte pris er sammensat, herunder angivelse af hvilket tidsforbrug hver enkelt af de allokerede medarbejder forventes at anvende på opgaven.)
22
Bilag 4.e – Samarbejdsorganisation
Kundens kontaktperson(er):
Følgende person(er) er hos Kunden primær kontaktperson(er) i relation til opgavens udførelse:
Navn: Xxxxxx Xxxxxxxx | Xxx.: 0000 0000 |
Titel: Kontorchef | Dir. tlf.: 0000 0000 |
Adresse: Landgreven 4 | Mobil: 0000 0000 |
Postnr./by: 1017 København K | E-mail: xxx@xxxxx.xx |
Funktionsbeskrivelse: Projektejer
Navn: Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 |
Titel: Specialkonsulent | Dir. tlf.: 0000 0000 |
Adresse: Landgreven 4 | Mobil: 0000 0000 |
Postnr./by: 1017 København K | E-mail: xxx@xxxxx.xx |
Funktionsbeskrivelse: Projektleder
Konsulentfirmaets kontaktperson(er):
Følgende person(er) er hos Konsulentfirmaet primær kontaktperson(er) i relation til opgavens udførelse:
Navn: [ … ] | Tlf.: [ … ] |
Titel: [ … ] | Dir. tlf.: [ … ] |
Adresse: [ … ] | Mobil: [ … ] |
Postnr./by: [ … ] | E-mail: [ … ] |
Funktionsbeskrivelse: [ … ]
Navn: [ … ] | Tlf.: [ … ] |
Titel: [ … ] | Dir. tlf.: [ … ] |
Adresse: [ … ] | Mobil: [ … ] |
Postnr./by: [ … ] | E-mail: [ … ] |
Funktionsbeskrivelse: [ … ]
Samarbejdsorganisation:
I forbindelse med opgavens gennemførelse, er den nedenfor anførte samarbejdsorgani- sation etableret mellem parterne.
[ … ] (Angivelse af projektorganisation, hvis parterne i fællesskab bliver enige om etablering af en sådan.)
Analyse af socialt snyd og fejl- udbetalinger
Afrapportering – opgørelse af kommunernes nuværende indsats, potentiale ved en forbedret indsats samt fremadrettede løsninger
24. september 2012
Indholdsfortegnelse
1.2. Analyseramme for sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser 6
1.3. Organisering af analysen 8
1.4. Anvendte metoder i analysen 9
1.6. Opbygning af rapporten 14
2. Kortlægning af kommunernes kontrolindsats og årsager til uberettigede udbetalinger 15
2.1. Organisering af kontrolindsatsen i kommunerne 15
2.2. Årsager til uberettigede udbetalinger 20
2.3. Typiske oplysninger, der forårsager uberettigede udbetalinger 21
3. Karakteristik af kommunernes kontrolenheder 28
3.1. Organisering af kontrolenhederne 28
3.2. Kommunernes strategier og mål inden for kontrolindsatsen 31
3.3. Kommunernes tiltag inden for kontrol-området 32
3.4. Samarbejde med øvrige myndigheder og aktører 34
4. Opgørelse af kommunernes nuværende indsats og økonomiske potentialer
4.1. Omfang af stoppede udbetalinger og rejste tilbagebetalingskrav 37
4.2. Karakteristik af god praksis på kontroltrin 2 – løbende sagsbehandling 42
4.3. Karakteristika af god praksis på kontroltrin 3 – yderligere kontrol 44
4.4. Potentiale ved en forbedret indsats 50
5. Løsninger til optimering af sagsbehandling og kontrolindsats 58
5.1. Overblik over de væsentligste problemstillinger i den nuværende sagsbehandling
5.2. Pejlemærker for en fremtidig sagsbehandling og kontrolindsats 66
5.3. De første skridt: igangværende initiativer og videndeling om god praksis 71
5.4. De næste skridt: digitale løsningsinitiativer på kort og mellemlang sigt 74
5.5. Overvejelser om styring og implementering af løsningsinitiativer 79
6. Uddybning af digitale løsningsmodeller 82
6.1. Optimering af grunddata om bopælsforhold 82
6.2. Optimering af advisbehandling 87
6.3. Udsøgningsværktøj 93
7. Bilag A: Kortlægning af uberettigede udbetalinger på ydelsesområder 99
7.1. Boligsikring 100
7.2. Børnetilskud 108
7.3. Folkepension 114
7.4. Kontanthjælp 121
7.5. Sygedagpenge 128
8. Bilag B: Metodisk grundlag for dybdekortlægning 135
9. Bilag C: Metodisk grundlag for sagsgennemgang 137
10. Bilag D: Metodisk grundlag for spørgeskema-undersøgelsen 141
11. Bilag E: Metodisk grundlag for advisanalysen 145
Kontakt
Spørgsmål til denne afrapportering kan stilles til partner Xxxxxx Xx på telefon 00 00 00 00 eller xxxxxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx på telefon 00 00 00 00.
Om Deloitte Consulting – Fra ide til virkelighed
Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerne- processer, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætnin- ger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompe- tencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.
Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer inden for revisi- on, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.
Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systema- tisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangs- punkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.
Deloitte Consulting Telefon 00 00 00 00
Fax 00 00 00 00
E-mail: xxxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxx.xx
Besøgsadresse
Xxxxxxxxxxxxxx 0
2300 København S
Postadresse Deloitte Consulting Postboks 1600
0900 København C
Det er centralt for finansieringen af fremtidens velfærdssamfund, at so- ciale ydelser alene udbetales til de borgere, der er berettigede til at mod- tage dem. På samme måde afhænger borgernes opbakning til velfærds- samfundet af, at der er tillid til, at de offentlige myndigheder udøver en korrekt sagsbehandling og sikrer, at der ikke kan snydes med velfærds- ydelserne. Derfor har bekæmpelse af socialt snyd og uberettigede udbe- talinger igennem de senere år fået stigende administrativ og politisk be- vågenhed. I denne rapport præsenteres resultaterne af den analyse af området, som Deloitte har gennemført. Analysen omfatter henholdsvis baselinemåling af de nuværende resultater, beregning af potentialet ved at forbedre kommunernes indsats svarende til gennemsnittet af de nu- værende gode kommuner samt identifikation af nye, fremadrettede løs- ninger.
Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 gennemføres en analyse af socialt snyd og uberettigede udbetalinger. Analysen omfatter en opgørelse af kommunernes nuværende indsats i relation til sagsbehandling og kontrol på de sociale ydelsesområder, her- under en analyse af det økonomiske potentiale ved at optimere indsatsen. Endvidere omfatter analysen identifikation af nye løsninger til optimering af sagsbehandling og kontrol, eksempel- vis ved hjælp af digital screening, samkøring af data, optimering af grundregistre og ændringer i lovgivning.
I denne rapport præsenteres resultaterne af analysen, der er gennemført af Deloitte Consul- ting.
1.1. Formål med analysen
Analysen omfatter samlet set følgende delanalyser:
• Afdækning af kommunernes nuværende sagsbehandling og kontrolindsats relateret til so- ciale ydelser, herunder typiske årsager til uberettigede udbetalinger, herunder fejl og snyd.
• Kommunernes nuværende resultater af sagsbehandling og kontrolindsats i form af rejste tilbagebetalingskrav og stoppede udbetalinger.
• Identifikation af nuværende god praksis angående sagsbehandling og kontrolindsats og beregning af de økonomiske gevinster ved at udbrede god praksis til alle kommuner.
• Identifikation af nye, fremadrettede løsninger til optimering af sagsbehandling og kontrol- indsats relateret til sociale ydelser.
Analysen skal dermed skabe grundlag for at forbedre sagsbehandlingen og kontrolindsatsen fremadrettet dels i form af at udbrede god praksis, dels ved at pege på de væsentligste pro- blemer og årsager til uberettigede udbetalinger – og hvilke fremadrettede løsninger der kan adressere årsagerne.
1.2. Analyseramme for sagsbehandling og kon- trol af sociale ydelser
Som udgangspunkt for analysen er der udarbejdet en analyseramme til brug for kortlægning af både sagsbehandling, kontrolindsats og resultater i kommunerne. Analyserammen er illustre- ret i nedenstående figur.
Figur 1: Analyseramme for sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser
Ydelsesenhed
Kontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Afgørelse
Udbetaling
Løbende opfølgning
Yderligere kontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
• Tildeling
• Afslag
• Stop eller nedsættelse af ydelse
• Tilbagebetalingskrav (herunder modregning)
Analyserammen viser tilrettelæggelsen af en generisk sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser, der er opdelt i tre såkaldte kontroltrin, der hver især har til formål at sikre, at de socia- le ydelser tildeles og udbetales på et korrekt grundlag.
Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1: Dette trin omfatter behandling af borgerens ansøgning om en social ydelse, det vil sige kontrol og vurdering af, om borgeren er berettiget til ydelsen. På den baggrund enten tildeles ydelsen til borgeren, eller der gives afslag. Kontroltrin 1 vare- tages af kommunernes ydelsesområder.
Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2: I dette trin følges der op på den løbende udbetaling af ydelsen, herunder især om eventuelle ændringer i borgernes forhold har betydning for de pågældendes berettigelse til ydelsen. Dette kan føre til, at ydelsen stoppes (eller nedsættes), og hvis borgerne over en periode har modtaget ydelsen uberettiget, kan der også være grund- lag for at rejse tilbagebetalingskrav over for borgerne (der i nogle tilfælde udmøntes som mod- regning i fremadrettet ydelse). Kontroltrin 2 varetages af kommunernes ydelsesområder.
Dybdegående kontrol – Kontroltrin 3: På dette trin gennemføres målrettet kontrol af borgere, hvor der er konkret mistanke om snyd, og hvis mistanken viser sig at være begrundet, stoppes (eller nedsættes) ydelsen, og der rejses eventuelt også tilbagebetalingskrav (der i nogle tilfæl- des modregnes fremadrettet). Kontroltrin 3 varetages af kommunernes kontrolenheder, der er etableret med det formål at gennemføre dybdegående kontrol ved mistanke om forsøg på snyd fra borgernes side.
De tre kontroltrin har dannet rammen for kortlægningen og analysen af den nuværende sags- behandling og kontrolindsats, idet der er kortlagt henholdsvis processer/arbejdsgange, it- understøttelse, organisering, barrierer og god praksis-indsats på tværs af alle tre kontroltrin. Endvidere er der gennemført en baselinemåling på henholdsvis stoppede ydelser og tilbage- betalingskrav i kommunerne, ligesom der er identificeret nye løsninger på tværs af de tre kon- troltrin.
Udvælgelse af ydelsesområder
Analysen fokuserer på fem udvalgte ydelsesområder, der er udvalgt af følgegruppen på basis af følgende kriterier:
• Volumen (ydelsessum i forhold til antal modtagere).
• Vurdering af årsager til uberettigede udbetalinger (mønstre relateret til snyd samt borger- eller myndighedsfejl).
• Lighed med andre ydelsesområder (overflytning til Udbetaling Danmark, tildelingskriterier og målgrupper).
Formålet har således været at basere analysen på en række ydelsesområder, der i vidt om- fang er dækkende for flere væsentlige sociale ydelser, således at analysens konklusioner generelt set kan forventes at være gyldige for øvrige ydelsesområder.
På baggrund heraf er der udvalgt følgende fem ydelsesområder, der i nedenstående tabel er beskrevet i forhold til deres volumen1, deres årsager til snyd og uberettigede udbetalinger samt deres lighed med andre ydelser.
Tabel 1: De fem udvalgte ydelsesområder i analysen
Vurdering af årsager til
Ydelsesområde Volumen uberettigede udbetalinger Lighed med andre ydelser
Boligsikring
Børnetilskud
Folkepension
13.961 kr. per berettiget husstand
7.525 kr. i ordinært børnetilskud per berettiget familie
107.507 kr. per pensionist i indland og udland
• Enlig/samliv og husstands- indkomst
• Enlig/samliv
• Enlig, formue, indkomst og udlandsophold
• Ligheder med boligydelse
• Overgår til Udbetaling Danmark
1. marts 2013
• Ligheder med børne- og ungeydel- se og økonomisk friplads
• Overgår til Udbetaling Danmark
1. oktober 2012
• Ligheder med førtidspension
• Overgår til Udbetaling Danmark
1. marts 2013
Kontanthjælp 78.148 kr. per kon-
tanthjælpsmodtager
34.195 kr. per syge-
• Formue, indkomst og ud- landsophold
• Overgår ikke til Udbetaling Danmark
• Ligheder med barselsdagpenge
Sygedagpenge
dagpengemodtager • Indkomst
• Overgår ikke til Udbetaling Danmark
1 Volumen er i tabellen opgjort efter det gennemsnitligt udbetalte beløb til henholdsvis husstand, familie og ydelsesmodtager i 2011. I figuren nedenfor er den samlede volumen for de enkelte ydelser angivet.
Samlet set udgør de fem ydelsesområder i 2011 137 mia. kr.2 (45 procent) af det samlede beløb på 306 mia. kr. i årligt udbetalte sociale ydelser i Danmark.3
Figur 2: Oversigt over de udvalgte ydelsesområders andel af de samlede udbetalte sociale ydelser (i mia. kr.)
1.3. Organisering af analysen
Analysen gennemføres med reference til Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder (STS) og Styregruppen for Digitaliseringsstrategien. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe for analysen med deltagelse af KL, Udbetaling Danmark, Social- og Integrationsministeriet, Be- skæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Skatteministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet. Digitaliseringsstyrelsen er formand for følgegruppen og varetager sekretariatsfunktionen for analysen.
Dybdekortlægningskommuner
⮚ Aarhus Kommune
⮚ Ballerup Kommune
⮚ Billund Kommune
⮚ Egedal Kommune
⮚ Høje-Taastrup Kommune
⮚ Gladsaxe Kommune
⮚ Køge Kommune
⮚ Middelfart Kommune
⮚ Varde Kommune
⮚ Viborg Kommune
Analysen er baseret på omfattende inddragelse af kommu- nerne. Der er således gennemført dybdekortlægning i ti kommuner, ligesom der er gennemført en spørgeskemaun- dersøgelse blandt alle landets kommuner, hvoraf 82 procent har deltaget.
Der er samtidig nedsat et kommunepanel med ni kommu- ner, der igennem de seneste år har haft særligt fokus på at bekæmpe socialt snyd og uberettigede udbetalinger, og som er udvalgt i samarbejde med KL. Panelets rolle har især været at bidrage med viden og input til kortlægningens fo- kusområder og resultater og til fremadrettede løsningsmo- deller. Kommunepanelet har igennem analyseperioden lø- bende sparret med og givet input til Deloitte.
2 Danmarks Statistik, statistikbanken REGK53, BTS66; xxx.xxxxxxxxxx.xx; Statsregnskabet for 2011.
3 Danmarks Statistik, statistikbanken OFF10, Sociale ydelser undtagen overførsler i naturalier i alt.
Derudover har der igennem analyseperioden været gennemført møder med øvrige relevante aktører, herunder især de respektive ministerområder i følgegruppen og KL. Endvidere er der afholdt møder med KMD og andre leverandører af kontrolløsninger og møder med private virksomheder, der er langt fremme på kontrolområdet, især fra forsikrings- og pensionsbran- chen.
1.4. Anvendte metoder i analysen
Et væsentligt formål med analysen har været at tilvejebringe et mere detaljeret og validt indblik i kommunernes indsats og resultater angående sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser, end tidligere gennemførte analyser på området har tilvejebragt. Det har i den forbindelse vist sig at være særdeles vanskeligt for kommunerne at tilvejebringe en række af de ønskede data og oplysninger angående såvel indsats som resultater, blandt andet på grund af utilstrækkeli- ge registreringer i systemer.
For at imødegå dette er analysen baseret på en række forskellige og gensidigt supplerende dataindsamlingsmetoder, herunder med særligt fokus på anvendelse af dybdegående kort- lægnings- og analysemetoder.
Samlet set er analysen gennemført med anvendelse af både kvalitative og kvantitative meto- der, og den er overordnet set baseret på fire metodiske tilgange:
• Dybdekortlægning i ti kommuner
• Sagsgennemgang i seks kommuner
• Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner
• Analyse af advisdata samt telefoninterview blandt 18-20 udvalgte kommuner.
I det følgende præsenteres kort, hvordan hver af de fire metodiske tilgange er blevet anvendt i analysen. I bilag B til E er de enkelte metoder nærmere uddybet.
Dybdekortlægning
Deloitte har gennemført en dybdekortlægning i ti kommuner med det formål at kortlægge, hvordan den nuværende kontrolindsats er tilrettelagt, herunder at identificere udfordringer og barrierer for en forbedret kontrolindsats og afdække god praksis i kommunerne. Dybdekort- lægningen har haft fokus på:
• Hvordan er kommunernes nuværende kontrolindsats tilrettelagt i forhold til arbejdsgange, systemanvendelse, organisering m.v.?
• Hvilke fejl- og snydmønstre kendetegner de fem ydelsesområder?
• Hvilke systemmæssige, samarbejdsmæssige og lovgivningsmæssige udfordringer knytter sig til kontrolarbejdet på de fem ydelsesområder?
• Hvilke systemmæssige, samarbejdsmæssige og lovgivningsmæssige tiltag vil kunne styrke kontrolarbejdet på de fem ydelsesområder?
Dybdekortlægningen er gennemført som et heldagsbesøg i hver af de ti kommuner, hvor der er gennemført interview med ledere og medarbejdere fra alle fem ydelsesområder og fra kon- trolenheden. Der er samlet set gennemført 60 interview på tværs af de ti kommuner. Der er endvidere indsamlet diverse materiale fra kommunerne, eksempelvis tjeklister anvendt i sags- behandlingen og resultatopgørelser vedrørende kontrolenhedens indsats.
De ti dybdekortlægningskommuner er udvalgt på baggrund af stratificeringskriterier, der sikrer, at de ti udvalgte kommuner er bredt dækkende i forhold til alle landets kommuner. Stratifice- ringskriterierne er henholdsvis størrelse (indbyggertal) og organisering af kontrolindsats. Der- udover er der ved udvælgelsen af kommuner ligeledes taget hensyn til en geografisk spred- ning.
Sagsgennemgang
Som en del af analysen har Deloitte gennemgået over 500 sager på de udvalgte ydelsesom- råder. Formålet med sagsgennemgangen har været at tilvejebringe detaljerede og specifikke oplysninger om årsagerne til, at kommunerne rejser tilbagebetalingskrav. I den forbindelse har der været fokus på at afdække:
• Hvilke typer oplysninger der har ligget til grund for fejludbetalingen og det efterfølgende tilbagebetalingskrav.
• I hvilket omfang henholdsvis borgeren, kommunen eller tredjepart har været kilde til, at tilbagebetalingskravet er opstået.
• Hvorvidt tilbagebetalingskravet er opstået som følge af fejl fra borgerens eller myndighe- dens side eller borgerens manglende eller forkerte afgivelse af oplysninger til ydelseskon- toret.
I forbindelse med kategoriseringen af årsager i de enkelte sager er der taget udgangspunkt i de faktiske oplysninger i sagen. Deloitte har eksempelvis ikke taget stilling til, om en borger har været reelt enlig eller ej, men har udelukkende lagt kommunens afgørelse i sagen til grund for kategoriseringen.
Endvidere er de udvalgte sager udtryk for sager, hvor kommunen har konstateret fejludbeta- ling, hvilket ikke nødvendigvis er fuldt dækkende for de faktisk forekommende uberettigede udbetalinger, det vil sige henholdsvis snyd og fejl, der ikke bliver opdaget.
Typer af oplysninger, der ligger til grund for uberettigede udbetalinger
Deloitte har på tværs af ydelsesområderne kategoriseret forskellige typer oplysninger som årsag til, at der er rejst tilbagebetalingskrav, fx adresseoplysninger, indkomstforhold og civil- stand. Bilag C indeholder en nærmere beskrivelse og uddybning af hver kategori. De forskelli- ge typer oplysninger er identificeret ved gennemgang af tilbagebetalingssager, men er gene- relt gældende for sager, hvor der er sket uberettigede udbetalinger, dvs. også for sager hvor ydelsen og udbetalingen er stoppet, men hvor der ikke rejses tilbagebetalingskrav.
Kategorierne er udvalgt på baggrund af lovgivningen for de enkelte ydelsesområder med hen- blik på at indfange de konkrete forhold og årsager til, at tilbagebetalingskrav kan opstå. Hen- sigten har således ikke alene været at fastslå, hvilket retsfaktum der er indgået i tilbagebeta-
lingssagen, men også at fastslå, hvilke faktiske begivenheder der var årsag til tilbagebeta- lingskravet.
Kategorierne er ikke gensidigt udelukkende, da der kan være flere årsager til tilbagebetalings- krav. Eksempelvis kan tilbagebetalingskrav om boligsikring opstå, fordi to personer flytter sammen, og stigningen i husstandsindkomsten medfører, at der ikke længere kan opnås bo- ligsikring. Et sådant tilbagebetalingskrav er kategoriseret under indkomst og adresse, da det er adresseskiftet, der er den direkte årsag til stigningen i husstandsindkomsten.
Kilder til tilbagebetalingskrav og kategorisering af disse
Det kan som udgangspunkt være enten borgeren, kommunen eller tredjepart, der er kilde til, at tilbagebetalingskrav kan opstå. Tredjepart kan for eksempel være arbejdsgiveren i syge- dagpengesager.
Sager, hvor det er kommunen eller tredjepart, der er kilde til tilbagebetalingskrav, er kategori- seret som fejl. Sager, hvor der ikke er begået fejl, men hvor tilbagebetalingskrav skyldes andre omstændigheder er kategoriseret som ingen begik fejl.
I sager, hvor det er borgeren, der er kilde til tilbagebetalingskrav, er det på baggrund af kom- munernes afgørelser og journalnotater ikke muligt at afgøre, om tilbagebetalingskrav er opstå- et på baggrund af snyd eller fejl fra borgerens side. I de gennemgåede sager registrerer kom- munerne alene, om udbetalingen er foretaget på uretmæssigt grundlag, men de registrerer ikke deres eventuelle vurdering af, om borgeren bevidst har forsøgt at snyde.
Dermed har Deloitte ikke haft grundlag for at kategorisere tilbagebetalingssager som decideret snyd. I stedet er der ud fra dokumentationen i hver tilbagebetalingssag foretaget en kategori- sering af sagen ud fra følgende tre situationer for borgeradfærd, der kan aflæses af sagen:
1. Borgeren har informeret ydelseskontoret om ændrede forhold (hvilket dog først er gjort, umiddelbart efter udbetalingen er kørt).
2. Borgeren har forsøgt at informere om ændrede forhold (men har i den forbindelse lavet en fejl eller åbenlyst misforstået noget).
3. Borgeren har ikke informeret ydelseskontoret om (ændrede) forhold.
Situation 1 og 2 er kategoriseret som fejl fra borgerens side, mens situation 3 er kategoriseret som forsømmelse af oplysningspligt.
Forsømmelse af oplysningspligt fra borgerens side dækker de tilfælde, hvor borgeren ikke har oplyst ydelseskontoret om ændrede forhold. Dette forventes i en række tilfælde at være udtryk for, at borgerne har søgt at snyde kommunerne, men det fremgår ikke af afgørelsen og journa- len, om det faktisk er tilfældet. Forsømmelse af oplysningspligt kan også dække de tilfælde, hvor borgerne har informeret en anden del af kommunen end ydelseskontoret og dermed kan have opfyldt deres oplysningspligt i henhold til lovgivningen, men hvor oplysningerne ikke er viderebragt til ydelseskontoret, der dermed antager, at borgerne ikke har opfyldt deres oplys- ningspligt. Disse tilfælde fremgår ikke af afgørelsen og journalen, da ydelseskontoret formo- der, at borgerne ikke har informeret kommunen om de pågældende forhold. Dermed dækker
kategorien forsømmelse af oplysningspligt ikke en snæver juridisk definition af dette, men i stedet kommunernes praksis.
I bilag C er der nærmere redegjort for definitionen af kilder til tilbagebetalingskrav, og hvordan de er kategoriseret.
Spørgeskemaundersøgelse
Deloitte har gennemført en spørgeskemaundersøgelse gennem udsendelse af et webbaseret spørgeskema til samtlige landets kommuner. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at indsamle oplysninger om kommunernes tilrettelæggelse af sagsbehandling og kon- trolindsats, herunder især karakteristika ved kommunernes særlige kontrolenheder. Endvidere har formålet været at indsamle data fra kommunerne angående henholdsvis ressourceforbrug relateret til kontrol og de opnåede resultater i form af stoppede ydelser og rejste tilbagebeta- lingskrav.
For at sikre så valid en dataindsamling som muligt er spørgeskemaet inden udsendelse blevet testet af to udvalgte kommuner, ligesom det til projektet tilknyttede kommunepanel har ydet sparring til opbygningen af skemaet samt relevante temaer. Endelig har både Digitaliserings- styrelsen og KL kvalitetssikret og godkendt spørgeskemaet.
Spørgeskemaundersøgelsen opnåede 81 besvarelser fra de 98 kommuner, svarende til en svarprocent på 82,7. Antallet af svar på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen varierer dog, hvilket fremgår af tabellerne i rapporten.
I forhold til repræsentativitet har Deloitte gennem en bortfaldsanalyse kontrolleret, at de mod- tagne besvarelser af spørgeskemaet er repræsentative for den samlede population af kom- muner. Bortfaldsanalysen er gennemført ud fra to parametre, henholdsvis kommunestørrelse og socioøkonomisk indeks. Analysen viser, at de modtagne besvarelser blot afviger marginalt fra den samlede kommunepopulation på disse to parametre. Af den grund er besvarelserne ikke vægtet i analyserne (se bilag A for uddybning).
Stikprøven for kommunerne er således i høj grad repræsentativ for alle kommuner på de ud- valgte parametre, hvilket betyder, at analyseresultaterne har høj gyldighed. Derfor er det mu- ligt at opregne analysens resultater til et validt estimat for samtlige kommuner.
Udtræk af advisdata
Med henblik på at kvalificere beregninger angående potentiale ved at stoppe ydelser på bag- grund af adviser er der gennemført en analyse af advisdata fra udvalgte kommuner. Adviser er elektroniske meddelelser fra offentlige systemer og registre, blandt andet fra CPR (fx adres- seændringer) eller eIndkomst-registeret (fx indkomstændringer). Adviserne indeholder oplys- ninger om ændringer i borgerens forhold, der kan være relevante i forbindelse med den lø- bende sagsbehandling og vurdering af borgerens fortsatte berettigelse til en ydelse. Analysen af advisdata har haft til formål at kvalificere:
• Advisernes antalsmæssige fordeling.
• Hvilke typer adviser kommunerne modtager.
• Hvilke typer adviser der ligger til grund for stoppede ydelser.
• Hvilken fremadrettet effekt ved stoppede ydelser der som konsekvens heraf bør regnes med.
Datagrundlaget for analysen baserer sig på udtræk af kommunernes modtagne adviser i KMD Sag. Udvælgelsen af adviser er foretaget ud fra KLE-numre (KL Emnesystematik4) for de ud- valgte ydelser.
Datagrundlaget er indhentet ved telefonisk kontakt til 22 udvalgte kommuner, der har tilsendt Deloitte stikprøver fra adviser modtaget i 2011. Stikprøverne er blevet opregnet til landsplan på baggrund af antallet af ydelsesmodtagere og korrektion for sociale forskelle.
Viden om adviserne er blevet kvalificeret gennem telefoninterview med 9-12 ydelsesmedar- bejdere per ydelsesområde med henblik på at vurdere, hvilke advistyper/hændelsestyper der oftest fører til stop af ydelse. Derudover er der afholdt workshopper med ydelsesmedarbejdere med henblik på at validere de indsamlede data, opnå dybere forståelse af, hvilke typer adviser der er relevante for at stoppe en ydelse, og indsamle input til vurdering af, hvilken fremadrettet effekt der skal regnes med på baggrund af en stoppet ydelse. På baggrund af dette er den fremadrettede effekt fastlagt for hvert ydelsesområde. I bilag B er overvejelserne om fastlæg- gelsen af de fremadrettede effekter uddybet for hver af de advistyper, som ydelsesmedarbej- derne har udpeget som relevante for stop af den pågældende ydelse.
1.5. Begrebsdefinitioner
Analysen gør brug af en række centrale begreber relateret til beskrivelse og analyse af den nuværende sagsbehandling og kontrolindsats. I nedenstående tabel er disse centrale begre- ber defineret.
Tabel 2: Centrale begreber i analysen
Begreb Definition
Ved kontroltrin 1 forstås kontrollen i forbindelse med borgerens ansøgning om en ydelse. Kon-
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Uberettigede udbetalinger
trollen består i at kontrollere de oplysninger og forhold, der er nødvendige for at kunne træffe afgørelse om borgerens berettigelse til at modtage den pågældende ydelse. Kontrollen på dette trin varetages typisk af ydelsesenheden.
Ved kontroltrin 2 forstås løbende kontrol med det formål at regulere en given ydelse, for eksem- pel som følge af ændringer i borgerens indkomst eller livssituation. Kontroltrin 2 kan for eksem- pel forekomme i forbindelse med tremåneders opfølgning, årsreguleringer eller adviser om ændringer i eksempelvis CPR-/P-data. Kontrollen på dette trin varetages typisk af ydelsesenhe- den.
Ved kontroltrin 3 forstås kontrol, hvor der er mistanke eller formodning om, at borgeren med urette modtager en ydelse. Kontroltrin 3 kan iværksættes for eksempel på grund af udsøgninger af mistænkelige forhold, (anonyme) henvendelser til kommunen, mistænkelig adfærd hos borge- ren eller lignende. Kontrollen på dette trin varetages typisk af kommunens kontrolenhed.
Ved uberettigede udbetalinger forstås udbetalinger af ydelser, som borgeren ikke er berettiget til at modtage. Udbetalingen af uberettigede ydelser kan finde sted enten på baggrund af en fejl begået af myndighed, borger eller tredjepart eller som følge af borgerens bevidste forsøg på snyd.
Advis
Forsømmelse af oplysningspligt
Ydelsesenheder
Kontrolenhed
Ved advis forstås en elektronisk meddelelse, der indeholder oplysninger om ændringer i borge- rens forhold, der kan være relevante i forbindelse med den løbende sagsbehandling efter tilken- delse af ydelse.
Begrebet anvendes i sagsgennemgangen som udtryk for, at borgeren ikke har oplyst ydelses- kontoret om ændringer i sine forhold. I forbindelse med sagsgennemgangen kan forsømmelse af oplysningspligt også dække de tilfælde, hvor borgeren har informeret en anden del af kommu- nen end ydelseskontoret og dermed kan have opfyldt sin oplysningspligt i henhold til lovgivnin- gen, men hvor oplysningerne ikke er viderebragt til ydelsesenheden, der dermed antager, at borgeren ikke har opfyldt sin oplysningspligt. Dermed dækker kategorien forsømmelse af oplys- ningspligt ikke en snæver juridisk definition af dette, men i stedet kommunernes praksis som den kan ses i de gennemgåede sager.
Ved ydelsesenheder forstås de kommunale enheder, der forestår sagsbehandling i forbindelse med udbetalingen af ydelser. Ydelsesenhederne er som oftest organiseret efter de respektive ydelseslove.
Ved kontrolenhed forstås en enhed i kommunen, der ikke varetager almindelig løbende sagsbe- handling, men derimod kan udvælge og kontrollere særlige sager, hvor der er mistanke eller formodning om, at en borger modtager en ydelse med urette.
Snyd Ved snyd forstås, at en borger bevidst angiver urigtige oplysninger med det formål at modtage en ydelse uden at være berettiget til denne.
Fejl Ved fejl forstås, at en myndighed, borger eller tredjepart uden forsæt angiver urigtige oplysninger eller handler fejlagtigt, hvilket medfører, at en ydelse bliver udbetalt med urette.
1.6. Opbygning af rapporten
I kapitel 2 præsenteres, hvordan sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser er tilrettelagt i kommunerne, herunder hvilke forbedringsmuligheder analysen har afdækket. Endvidere præ- senteres, hvilke typiske oplysninger der ligger til grund for uberettigede udbetalinger.
Kapitel 3 indeholder en nærmere karakteristik af de kommunale kontrolenheder, herunder deres tilrettelæggelse af kontrolindsatsen.
I afsnit 4 opgøres omfanget af kommunernes rejste tilbagebetalingskrav og stoppede udbeta- linger i dag, herunder det økonomiske potentiale ved at udbrede god praksis til landsplan.
Kapitel 5 og 6 præsenterer analysens forslag til fremadrettede løsninger til en mere effektiv sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser, herunder en række langsigtede pejlemærker for området.
Bilag A indeholder en dybdegående kortlægning af sagsbehandling og kontrol på hvert af de fem ydelsesområder i analysen, herunder afdækning af typiske årsager til uberettigede udbe- talinger.
I bilag B til E præsenteres en uddybende metodebeskrivelse af henholdsvis dybdekortlægnin- gen, sagsgennemgangen, spørgeskemaundersøgelsen og advisanalysen.
2. Kortlægning af kommuner- nes kontrolindsats og årsa- ger til uberettigede udbeta- linger
På tværs af ydelsesområderne viser analysen, at kommunerne har for- skellig praksis angående kontrol af ansøgninger, opfølgning på eksiste- rende sager og gennemførelse af kontrolindsats, og at der i den forbin- delse kan identificeres en række forbedringspotentialer. Analysen viser endvidere, at det på tværs af ydelsesområder især er indkomstforhold og oplysninger om bopæl og samliv, der er kilde til uberettigede udbetalin- ger.
Baseret på kortlægningen af de fem udvalgte ydelsesområder præsenteres i dette kapitel først en tværgående opsamling på kommunernes overordnede tilrettelæggelse af kontrolindsatsen på tværs af de tre kontroltrin, herunder hvilke problemer og forbedringspotentialer der kende- tegner den nuværende indsats. Dernæst præsenteres en opsamling på, hvilke oplysninger og data der typisk er årsag til uberettigede udbetalinger på tværs af både de fem udvalgte og de øvrige ydelsesområder. Bilag A indeholder en detaljeret gennemgang af, hvordan sagsbe- handling og kontrol er tilrettelagt på de fem valgte ydelsesområder.
2.1. Organisering af kontrolindsatsen i kommunerne
På helt overordnet niveau har kommunerne tilrettelagt og organiseret kontrolindsatsen som illustreret i figuren nedenfor. På det mere konkrete plan viser analysen dog, at der er store forskelle på kommunernes kontrolindsats og deraf følgende resultater.
Figur 3: Overordnet tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrolindsats
Ydelsesenhed
Kontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Afgørelse
Udbetaling
Løbende
opfølgning
Yderligere
kontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
• Vejledning om ansøgning og udfyldelse
• Vurdering af oplysningsgrundlag
• Tildeling af eller afslag på ydelse
• Behandling af adviser
• Efterregulering
• Stop af ydelse
• Tilbagebetalingskrav
• Undersøgelse af mistanke
• Behandling af undringslister
• Stop af ydelse
• Tilbagebetalingskrav
• Politianmeldelse
I det følgende uddybes kommunernes tilrettelæggelse af kontrolindsatsen kort, opdelt i de tre kontroltrin.
2.1.1. Ansøgning og vurdering – Kontroltrin 1
På kontroltrin 1 foretages den første kontrol af tildelingsgrundlaget for en ansøgning. Ansøg- ning om ydelser foregår typisk ved brug af ansøgningsblanketter eller ved brug af webbaseret ansøgning. Dybdekortlægningen viser, at der er store forskelle på tværs af både kommuner og ydelsesområder angående ansøgningernes fordeling mellem webbaserede ansøgninger og fysiske ansøgningsblanketter. I den forbindelse peger kommunerne på, at der ud fra et snæ-
⮚ Det er typisk kommu- nens ydelseskontor, der foretager kontrol på kon- troltrin 1 og 2.
⮚ På kontroltrin 3 er det typisk kommunens kon- trolenhed, der helt eller delvis overtager sagen.
vert kontrolperspektiv endnu ikke er knyttet særlige fordele til brugen af webbaserede ansøgninger, idet hovedparten af de nuværende løsninger har relativt begrænset valideringsfunktiona- litet angående de indberettede oplysninger fra borgeren. Dermed er der alligevel brug for manuel kontrol af oplysningerne, herun- der fordi borgerne på især nogle af ydelsesområderne har svært ved at forstå oplysningskravene og således enten mangler at angive oplysninger eller har angivet forkerte oplysninger.
Endvidere giver størsteparten af ydelsesmedarbejderne i kommunerne udtryk for, at aktualite- ten i væsentlige grunddata såsom bopæls-, indkomst- og formueoplysninger ikke altid er til- strækkelig god, hvilket begrænser muligheden for effektiv kontrol i ansøgningsøjeblikket. For eksempel oplever flere kommuner, at indsatsen i folkeregisteret angående bopælsregistrering ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig grundig og systematisk.
Dette forstærkes af, at langt de fleste sociale ydelser er baseret på en fremadrettet forventet indkomst eller samlivssituation, mens oplysningerne i de offentlige registre er bagudrettede og historiske. Dermed er det afgørende, at den pågældende ydelsesmedarbejder behandler an- søgningen grundigt og yder vejledning til borgeren angående kravene til berettigelse til den givne ydelse. I den forbindelse viser dybdekortlægningen, at de fleste ydelsesmedarbejdere vælger at stole på borgerens oplysninger suppleret med tjek af, om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og opslag i en række typiske systemer, fx eIndkomst og CPR. Derefter træffer ydel- sesmedarbejderen afgørelse om, hvorvidt borgeren skal tildeles den ansøgte ydelse.
2.1.2. Løbende sagsbehandling – Kontroltrin 2
Hvis borgeren tilkendes en ydelse, skal kommunerne som udgangspunkt løbende følge op på, om grundlaget for tildeling af den pågældende ydelse fortsat er til stede. Kontrollen på kon- troltrin 2 foregår typisk ved, at ydelseskontorerne modtager elektroniske adviser om ændringer i borgerens forhold.
Advisanalysen viser, at der er betydelig variation mellem, hvor mange adviser kommunerne modtager årligt per ydelsesmodtager, ligesom dybdekortlægningen også peger på store for- skelle i kommunernes modtagelse og behandling af adviser.
En advis er en elektronisk, system- understøttet meddelelse.
Adviser kan eksempelvis omhandle
⮚ Til- og fraflytninger
⮚ Xxxxxxx og dødsfald
⮚ Indkomstforhold
Kommunerne kan selv designe opsætningen af kriterier for modtagelse af adviser, hvilket kommunerne i vid udstræk- ning benytter sig af. Dermed varierer det mellem kommu- nerne, hvilke og hvor mange adviser de modtager. Den forskelligartede praksis mellem kommunerne i håndterin- gen af adviser betyder, at den løbende regulering af ydel- serne også varierer meget på tværs af landets kommuner.
Den betydelige variation i antallet af modtagne adviser per ydelsesmodtager er blandt andet udtryk for, at nogle kommuner har opsat kriterierne for modtagelse af adviser på en mere hen- sigtsmæssig måde end andre, så de i højere grad modtager adviser, der er relevante for ud- betalingen af ydelserne. Samtidig er der således andre kommuner, der modtager en lang ræk- ke irrelevante adviser, ligesom der er kommuner, der modtager for få adviser og dermed risi- kerer at overse ændringer i borgernes forhold, der har betydning for den fortsatte ydelsesud- betaling.
Analysen viser således samlet set, at der er et betydeligt god praksis-potentiale for opsætning af kriterier for modtagelse af relevante adviser.
Dybdekortlægningskommunerne prioriterer generelt set at behandle adviser fra folkeregisteret, mens der er store forskelle i anvendelsen af eIndkomst-adviser. Nogle dybdekortlægnings- kommuner modtager eIndkomst-adviser på baggrund af mindre indkomstændringer, og andre dybdekortlægningskommuner har fastsat højere grænser for, hvornår de vil modtage eInd- komst-adviser. Dermed er der stor forskel på, hvilke og hvor mange eIndkomst-adviser kom- munerne modtager. Samtidig er der ligeledes stor forskel på kommunernes prioritering af eIndkomst-adviser. Nogle dybdekortlægningskommuner behandler således alle eIndkomst- adviser, og andre behandler kun et mindre antal, som de kan nå. Samlet set er der således en række kommuner, der ikke i tilstrækkelig grad får behandlet relevante adviser rettidigt, hvilket indebærer en risiko for, at der udbetales ydelser til de pågældende borgere på et uretmæssigt grundlag.
Når kommunerne behandler oplysninger om ændrede forhold, vurderer ydelsesmedarbejder- ne, om det har betydning for, om borgerne fortsat kan modtage ydelsen, og/eller om der skal reguleres i ydelsen. Hvis oplysningerne om de ændrede forhold medfører, at ydelsen skal reduceres eller stoppes, gennemføres en partshøring af borgerne, hvis de pågældende ikke formodes at være bekendt med oplysningerne. Derefter træffer kommunerne afgørelse.
Når det konstateres, at borgere ikke er berettiget til en ydelse, gælder det for hovedparten af dybdekortlægningskommunerne, at de primært fokuserer på at stoppe ydelsen fremadrettet og ikke nødvendigvis på at rejse tilbagebetalingskrav, jf. boksen nedenfor.
Årsager til, at kommunerne ikke rejser tilbagebetalingskrav for en uberettiget udbetalt ydelse
Kommunerne fremhæver følgende årsager til, at de ved konstatering af en uberettiget udbetaling primært fokuserer på at stoppe ydelsen og ikke rejse et tilbagebetalingskrav:
⮚ En del kommuner vurderer, at det ikke kan betale sig at rejse kravet, fordi borgerens beta- lingsevne formodes at være ringe.
⮚ Ligeledes fremhæver mange kommuner, at de oplever det som ressourcekrævende at doku- mentere tilbagebetalingskrav tilstrækkelig grundigt, til at kommunerne kan få medhold i en eventuel klagesag om, hvorvidt borgerne har været i ond tro, og at sagen dermed underkend- tes (hjemvises) af det sociale nævn.
⮚ Er der tale om uretmæssig modtagelse af en forsørgelsesydelse (fx kontanthjælp), kan kom- munen ikke kræve beløb tilbage, som betyder at borgerens forsørgelsesgrundlag fjernes eller reduceres uforholdsmæssigt.
⮚ Endelig vurderer nogle kommuner, at tilbagebetalingskravet udgør et for lille beløb til, at det er umagen værd at anvende ressourcer til at rejse kravet.
Andre dybdekortlægningskommuner fokuserer både på at stoppe ydelser fremadrettet og på at rejse tilbagebetalingskrav for uretmæssigt udbetalte ydelser – sidstnævnte sker ved at ind- drage kommunernes kontrolenhed, der overlades ansvaret for at dokumentere og rejse ho- vedparten af tilbagebetalingskravene.
Efterregulering og omregning
Ved ydelser, der gradueres efter indkomst, gennemføres der som udgangspunkt årlig efterre- gulering eller omregning. Der foretages således årlig efterregulering af boligsikring samt årlig fastsættelse og fremadrettet omregning på folkepensionsområdet, mens der på børnetil- skuds-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet ikke finder efterregulering eller omregning sted.
Ved den årlige efterregulering på boligsikringsområdet samkøres oplysninger om boligsik- ringsmodtagernes endelige årsindkomst med de indkomstoplysninger, der lå til grund for ud- betalingen af boligsikring. Hvis boligsikringsmodtagerens indkomst er højere end den forudsat- te indkomst, foretages en omregning af boligsikringen for hele året, hvor den faktiske årsind- komst lægges til grund. Hvis den udbetalte boligsikring overstiger den omregnede boligsikring, skal boligsikringsmodtageren betale den for meget udbetalte boligsikring tilbage. Dette foregår enten ved modregning i udbetalingen af fremtidige ydelser, eller ved at borgeren får et decide- ret tilbagebetalingskrav. Hvis den udbetalte boligsikring derimod er mindre end den omregne- de boligsikring, finder der ingen efterregulering sted.
Nogle boligstøttekontorer i dybdekortlægningskommunerne har fravalgt at modtage og/eller behandle eIndkomst-adviser. Disse kommuner argumenterer for, at det er meget ressource- krævende, og at den årlige efterregulering alligevel fanger de eventuelle uoverensstemmelser i indkomst, der måtte være. Andre boligstøttekontorer prioriterer derimod i høj grad eIndkomst- adviser for at begrænse antallet af efterreguleringssager og herunder undgå de situationer, hvor uretmæssige udbetalinger kan finde sted i op mod et helt år, og hvor der rejses tilbagebe- talingskrav, som borgeren ikke kan betale.
På folkepensionsområdet finder efterregulering som hovedregel ikke sted. Undtagelsen til dette er tilfælde, hvor der er sket sagsbehandlingsfejl, der har medført, at folkepensionisten har fået udbetalt for lidt i pension. Der gennemføres dog som udgangspunkt en fremadrettet omregning, hvis folkepensionistens forhold ændrer sig. Dermed kan folkepensionen ændres fremadrettet.
Ved mistanke i en sag
Hvis en ydelsesmedarbejder i forbindelse med den løbende sagsbehandling bliver i tvivl om, hvorvidt tildelingsgrundlaget for en ydelse er korrekt, er den typiske procedure først at under- søge, om tildelingsgrundlaget kan kontrolleres i fagsystemet. Hvis oplysningerne ikke kan bekræftes i fagsystemet, foretages typisk partshøring af borgeren, og i de fleste tilfælde over- giver ydelsesmedarbejderen samtidig sagen til kommunens kontrolenhed.
Det er dog Deloittes indtryk fra dybdekortlægningen, at der er stor variation i, hvor ofte ydel- sesmedarbejderen fatter mistanke i en sag på baggrund af adviser. Dels er der forskel på, om kommunerne overhovedet behandler de pågældende adviser, og dels er der forskel på ydel- sesmedarbejdernes opmærksomhed på mulige fejl eller forsøg på snyd. I de to sidstnævnte tilfælde er de pågældende kommuners kontrolenhed helt afhængig af anmeldelser fra borgere, hvilket repræsenterer en mere tilfældig og sårbar praksis.
2.1.3. Yderligere kontrol – Kontroltrin 3
Hvis der i en kommune opstår mistanke om, at en borger uberettiget modtager en ydelse, er det langt overvejende kommunens kontrolenhed, der overtager sagen.
Eksempler på årsager til undring:
⮚ Xxxxxxxx mand flytter folkeregisteradresse til sin tidligere svigermor.
⮚ Enlig mor føder barn.
⮚ Separeret par bliver aldrig skilt.
Kontrolenhederne undersøger sager, hvor der er mistanke om, at tildelingsgrundlaget for en ydelse ikke er korrekt, og typisk ved mistanke om snyd fra borgerens side. Kontrolenhederne er som oftest selvstændige enheder adskilt fra ydelseskontorerne. Enkel- te mindre kommuner har dog ikke etableret egentlige kontrolen- heder. I disse kommuner er der typisk en udvalgt medarbejder, der anvender nogle timer om ugen på at hjælpe kolleger med at undersøge sager, hvor der er mistanke om, at tildelingsgrundla- get ikke er korrekt.
Kontrolenhederne træffer i nogle kommuner afgørelser om stop af ydelse og/eller rejser krav om tilbagebetaling i sager. Derudover er det varierende, om kontrolenhederne træffer afgørel- se på alle sagsområder, eller om kontrolenhederne kun træffer afgørelse på udvalgte områ- der.
Årsager til, at kontrolenheden starter en kontrolsag
Kontrolenhederne modtager i nogle tilfælde sager fra ydelseskontorerne, hvis ydelsesmedar- bejderen har mistanke om, at der er begået fejl eller snyd i en sag. I andre tilfælde påbegyn- des en sag på baggrund af tips fra andre dele af kommunen som for eksempel skoler, dagin- stitutioner eller den kommunale tandpleje. Omfanget af samarbejde med andre dele af kom- munen, fx institutioner, varierer meget på tværs af landets kommuner. Derudover har mange kommuner oprettet en anmeldelsesfunktion på deres hjemmeside, hvor borgere kan anmelde
mistanke om socialt snyd. Det er typisk kontrolenhederne, der modtager disse anmeldelser, og dybdekortlægningen peger på, at en stor del af kommunerne primært har tilrettelagt deres kontrolindsats med afsæt i anmeldelser fra borgere. Opstarten af kontrolsager er i disse tilfæl- de dermed i høj grad styret af tilfældigheder.
Nogle få kontrolenheder har dog købt sig til muligheden for at danne såkaldte undringslister igennem udsøgningssystemer. Undringslister genereres ved samkøring af oplysninger, som kommunen allerede råder over i forhold til de forskellige ydelsesmodtagere i kommunen. Ud fra disse lister kan kontrolenhederne udvælge de sager, de vil undersøge nærmere. Disse enkelte kommuner har således i modsætning til andre kommuner mulighed for at tilrettelægge en mere systematisk og effektiv kontrolindsats og oplever at have store fordele herved.
I kapitel 3 er karakteristika ved de kommunale kontrolenheder nærmere uddybet.
2.2. Årsager til uberettigede udbetalinger
Gennemgang af tilbagebetalingssager i kommunerne viser, at hhv. borgeren, kommunen eller en tredjepart (såsom arbejdsgiver) kan være kilde til, at der sker uberettigede udbetalinger af sociale ydelser.
På baggrund af tilbagebetalingssagerne kan det konstateres, at i sager, hvor det er kommu- nen eller tredjepart, der er kilde til den uberettigede udbetaling, skyldes dette fejl begået i sagsforløbet. I en sygedagpengesag begår kommunen eksempelvis fejl, når jobcenteret ikke oplyser til ydelsesenheden, at en borger er raskmeldt. Endvidere kan en arbejdsgiver begå fejl i indberetninger angående sygedagpenge, fx ved at indberette ferie som løn eller indberette forkert timetal.
I sager, hvor det er borgeren, der er kilde til tilbagebetalingskrav, viser tilbagebetalingssagerne tre situationer af borgeradfærd, som fører til uberettigede udbetalinger:
• Borgeren har informeret ydelsesenheden om ændrede forhold (hvilket dog først er sket umiddelbart efter, at udbetalingen af ydelsen er gennemført i de kommunale sy- stemer).
• Xxxxxxxx har forsøgt at informere om ændrede forhold (men har i den forbindelse be- gået en fejl eller åbenlyst misforstået noget).
• Borgeren har ikke informeret ydelsesenheden om (ændrede) forhold.
Situation 1 og 2 er i sagsgennemgangen set som et udtryk for fejl fra borgerens side. Det kan eksempelvis være situationer, hvor borgeren misforstår ansøgningsskemaet for den pågæl- dende sociale ydelse. På sygedagpengeområdet er der eksempelvis borgere, der begår fejl ved at misforstå, om der skal angives sidste fraværsdag eller første dag med genoptaget ar- bejde på et oplysningsskema.
Situation 3 ovenfor er i sagsgennemgangen taget som et udtryk for borgerens forsømmelse af sin oplysningspligt, som dækker de tilfælde, hvor borgeren ikke har oplyst ydelseskontoret om ændrede forhold. Dette forventes i en række tilfælde at være udtryk for, at borgeren har søgt at snyde kommunen, men det fremgår ikke af afgørelsen og journalen, om det faktisk er tilfæl- det. Et typisk eksempel på forsømmelse af oplysningspligt på børnetilskud er ændring i borge- rens samlivsstatus, som borgeren ikke har meddelt kommunerne. Det kan være, hvor en part-
ner flytter ind på ydelsesmodtagerens adresse, eller hvor en partner har boet på adressen igennem længere tid, men samtidig har haft folkeregisteradresse et andet sted.
Figuren til højre viser årsagerne til, at der opstår et tilbagebetalingskrav fordelt på:
• Fejl begået af borger, myndighed eller tred- jepart
• Borgerens forsømmelse af oplysningspligt
• Både fejl og forsømmelse af oplysningspligt
Som det ses af figuren udgør borgerens forsøm- melse af oplysningspligt ca. halvdelen af sagerne (49 %), mens fejl fra enten borger, myndighed eller tredjepart udgør en lidt mindre andel af sagerne (42
%). Endelig skyldes tilbagebetalingskravene i 9 % af sagerne både fejl og forsømmelse af oplysnings- pligt.
Figur 4: Fordeling af årsager til uberettige- de udbetalinger
9%
49%
42%
Både fejl og forsømmelse af oplysningspligt Fejl
Forsømmelse af oplysningspligt
Disse resultater peger på, at en effektiv bekæmpelse af uberettigede udbetalinger både bør rette sig mod at afdække forhold, hvor borgeren har forsømt sin oplysningspligt, dvs. typisk kontrolenhedens indsats for at afdække mistanke om snyd, og mod fejl i selve sagsbehandlin- gen, som ydelsesenhederne varetager. Fejlene i sagsbehandlingen kan både vedrøre ansøg- ningsøjeblikket og de løbende ændringer i borgerens forhold.
Slutteligt er der de sager, hvor der både sker fejl, og hvor borgeren forsømmer sin oplysnings- pligt. Dette gælder fx sager, hvor en kontanthjælpsmodtager bliver ansat i kommunen, men fortsat modtager kontanthjælp, eller hvor kommunen tvangsfjerner et barn fra en enlig mor, men ikke stopper udbetalingen af ordinært børnetilskud. Da der også her er tale om udbetalin- ger, som kunne være undgået, hvis ikke kommunen havde begået fejl, kan det således samlet set konkluderes, at der ud fra tilbagebetalingssagerne er en fordeling på ca. 50-50 mellem hhv. fejl i sagsbehandlingen og forhold, som kontrolenheden skal afdække.
2.3. Typiske oplysninger, der forårsager uberet- tigede udbetalinger
På tværs af ydelsesområder viser der sig en række tværgående mønstre relateret til data og oplysninger, der indgår i grundlaget for tildeling af ydelsen, og som er årsag til uberettigede udbetalinger. Det drejer sig om oplysninger om, hvor borgeren opholder sig, og om borgerens økonomiske situation i form af indkomst og formue.
Dette er i tråd med, at tildelingskriterierne for de pågældende ydelser i høj grad knytter sig til netop disse forhold:
• Indkomst og formue har i høj grad betydning for tildeling og beløbsstørrelse af boligsikring, folkepension og kontanthjælp, ligesom timer har betydning for retten til sygedagpenge.
• Bopælsoplysninger, herunder oplysninger om adresse og samliv har stor betydning for tildeling og beløbsstørrelsen af boligsikring, børnetilskud, folkepension (bl.a. pensionstil- læg) og kontanthjælp. Dertil kommer, at forudsætningen for tildeling af flere af ydelserne er betinget af længere forudgående ophold i Danmark.
Deloitte har i sagsgennemgangen afdækket de konkrete årsager til uberettigede udbetalinger på tværs af ydelsesområder med henblik på at identificere de centrale forhold, som indsatsen for at sikre korrekt sagsbehandling og udbetaling skal fokusere på. De gennemgåede sager er udtryk for uberettigede udbetalinger, som kommunerne i de konkrete sager har opdaget.
Sagsgennemgangen har således ikke haft til formål at afdække, hvorvidt der er snyd eller fejl, som kommunerne ikke har opdaget. Eksempelvis spiller samliv en vigtig rolle for en række af ydelserne, men jævnfør dybdekortlægningen er samliv samtidig et af de forhold, der er svære at afsløre snyd med.
Tabel 3: Fordeling af årsager til uberettigede udbetalinger på de enkelte ydelsesområder
Ydelsesområde | Indkomst / formue | Adresse | Samliv | Børn | Ikke ophold i Danmark | Andet | I alt |
Boligsikring | 41 % | 42 % | 9 % | 4 % | 2 % | 4 % | 100 % |
Børnetilskud | 3 % | 37 % | 37 % | 11 % | 9 % | 3 % | 100 % |
Folkepension | 55 % | 6 % | 5 % | 0 % | 6 % | 29 % | 100 % |
Kontanthjælp | 70 % | 3 % | 1 % | 0 % | 7 % | 20 % | 100 % |
Sygedagpenge | 58 % | 0 % | 0 % | 0 % | 9 % | 33 % | 100 % |
Tabellen viser, hvordan årsagerne til uberettigede udbetalinger er fordelt inden for de enkelte ydelsesområder.
Indkomst udgør på næsten alle områder en meget væsentlig andel af årsagerne til uberettige- de udbetalinger. Det skyldes i vid udstrækning, at indkomst er et væsentligt kriterium i forbin- delse med tildeling af ydelserne.
Adresse er årsag til en væsentlig andel af sagerne på boligsikrings- og børnetilskudsområdet, men udgør dog kun en begrænset andel af sagerne på de andre områder.
Samliv er årsag til uberettigede udbetalinger især på børnetilskudsområdet og i mindre grad på de andre områder.
Børn er den direkte årsag til uberettigede udbetalinger på børnetilskudsområdet i en vis andel af sagerne, og børn er ligeledes en direkte årsag i en mindre andel af boligsikringssagerne.
Det skyldes eksempelvis børn, der flytter med tilbagevirkende kraft, eller børns ophold i udlan- det.
Ikke ophold i Danmark er gennemgående en mindre andel af årsagerne til uberettigede udbe- talinger.
Ud over de mere specifikke kategorier er der også en række forskellige årsager til uberettige- de udbetalinger, der er kategoriseret under andet. På folkepensionsområdet dækker kategori- en hovedsageligt borgerens dødsfald, og på sygedagpengeområdet skyldes det hovedsageligt indberetningsfejl.
Figur 5: Fordeling af årsager til uberettigede udbetalinger
Samlet set udgør de nævnte årsager til uberettigede udbetalinger to overordnede kategorier i form af borge- rens indkomst og borgerens opholdssted.
Oplysninger om borgerens opholdssted knytter sig til bopæl i form af ophold i Danmark, adresse, samliv og børn, der samlet står for den største andel af årsager til uberettigede udbetalinger. Derudover står indkomst ligeledes for en stor andel af årsagerne til uberettigede udbetalinger.
Sygedagpengeområdet og folkepensionsområdet er delvis en undtagelse til dette, jf. de ovenfor nævnte for- hold omkring kategorien andet.
Dybdekortlægningskommunerne peger ligeledes på, at det hovedsageligt er oplysninger, der relaterer sig til indkomst og ophold, der er årsag til ube- rettigede udbetalinger.
Der ligger dermed et betydeligt potentiale i at nedbringe uberettigede udbetalinger ved at sik- re, at disse to typer oplysninger er korrekte i forbindelse med tildeling af og opfølgning på ydelserne. I det følgende uddybes nærmere, hvordan kommunerne håndterer vurderingen af de to oplysningstyper på tværs af de fem ydelsesområder.
Oplysninger om indkomst og formue
Alle fem udvalgte ydelser har det til fælles, at de er enten indkomsterstattende eller økonomisk kompenserende ydelser, hvormed de har sammenhæng til borgerens økonomiske situation.
Både sagsgennemgangen, dybdekortlægningen og kommunepanelet peger på, at forhold vedrørende borgerens økonomiske situation i form af indkomst og formue er en væsentlig årsag til uberettigede udbetalinger.
Derudover peger kommunerne i spørgeskemaet på, at de inddrager oplysninger om ind- komstændringer i deres løbende kontrol.
Tabel 4: Andel af kommuner, der har svaret altid eller ofte på spørgsmålet i spørgeskemaet, om ydelsesenheden i forbindelse med den løbende kontrol og opfølgning kontrollerer, om forudsæt- ningerne for tildeling af ydelsen stadig gælder5
Indkomstændringer
Boligsikring 83 % (N=59)
Børnetilskud 22 % (N=51)
Folkepension 95 % (N=40)
Kontanthjælp 100 % (N=52)
Relevansen af troværdige indkomstoplysninger understreges således af, at kommunerne i spørgeskemaet på tværs af ydelsesområder peger på, at de løbende følger op på indkomst-
5 Der er ikke data fra spørgeskemaundersøgelsen om dette på sygedagpengeområdet.
ændringer hos ydelsesmodtageren, især på boligsikrings-, folkepensions- og kontanthjælps- området.
Alle kommuner finder indkomstændringer relevante på kontanthjælpsområdet og stort set alle på folkepensionsområdet. Dybdekortlægningen viser derudover, at kommunerne også på sygedagpengeområdet finder arbejdsrelaterede indkomstændringer relevante.
Den relativt lavere andel af kommuner, der løbende følger op på boligsikring set i forhold til folkepension og kontanthjælp, indikerer ifølge dybdekortlægningen, at nogle kommuner har fravalgt løbende opfølgning og i stedet gennemfører årlig efterregulering af ydelsen. Disse kommuner argumenterer for, at de dermed sparer ressourcer på den løbende advisbehand- ling, idet de i stedet efterregulerer eventuelt for meget udbetalt boligsikring. Modsat argumen- terer kommuner med løbende behandling af indkomstadviser, at de med deres praksis forhin- drer akkumulering af store tilbagebetalingskrav (i nogle tilfælde op til et års uberettigede udbe- talinger), og at dette dels er bedre service over for borgerne, dels i højere grad sikrer, at der ikke tabes penge på grund af manglende inddrivelse af borgerens skyldige beløb.
På børnetilskudsområdet er det kun en mindre andel af kommunerne, der anser indkomstæn- dringer for at være relevante. Dybdekortlægningen viser, at nogle kommuner følger op på indkomstændringer, idet usædvanlige indkomstforhold kan indikere samliv. Dette kan eksem- pelvis være tilfældet, hvis en enlig forælder bor i en dyr bolig.
Kommunernes kontrolindsats er afhængig af informationer om borgerens indkomst og formue. På tværs af alle ydelsesområder peges der på, at de tilgængelige informationer kan forbedres væsentligt således, at antallet af uberettigede udbetalinger reduceres.
Det gælder for alle områder, at mere aktuelle oplysninger om indkomst og formue vil kunne nedbringe antallet af uberettigede udbetalinger. Dertil kommer en række oplysninger, der har særlig relevans for enkelte af ydelsesområderne. Således har arbejdstimetal særlig relevans for sygedagpengeområdet, og oplysninger om formue er særlig relevante på kontanthjælps- området.
Oplysninger om borgernes ophold
Figur 6: Bopælsoplysninger indikerer samliv og husstand
Grundlaget for udbetaling af de fem udvalgte ydelser knytter sig på forskellig vis til bor- gernes ophold. For sygedagpenge er der krav om dagpengeberettigelse og dermed en optjeningsperiode inden udbetaling samt som hovedregel ophold i Danmark. For fol- kepension og kontanthjælp er der i vid ud- strækning samme hovedregel om optjening og ophold i Danmark. Boligsikring og børne- tilskud afhænger i høj grad af husstands- sammensætningen og spørgsmålet om sam- liv. Sidstnævnte har også stor betydning for folkepension.
Oplysninger om borgernes bopæl og ophold knytter sig således både til ydelser, der har hus- stand som kriterium, og til ydelser, der har samliv som kriterium. Dermed er kommunerne på tværs af ydelsesområderne i høj grad afhængige af at kunne kontrollere oplysninger om bor- gernes opholdssted. Både sagsgennemgangen, dybdekortlægningen og kommunepanelet peger på, at forhold angående borgernes ophold er en væsentlig årsag til uberettigede udbe- talinger. Den konkrete årsag er i disse tilfælde, at der ikke er overensstemmelse mellem de faktiske forhold og oplysningerne i folkeregisteret. Efter CPR-loven er det den enkelte kom- munes ansvar at sørge for korrekt folkeregistrering. Analysen viser dog, at kommunernes indsats for at sikre korrekt folkeregistrering er meget varierende.
§ 6 Kommunalbestyrelsen skal i CPR registre- re enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6 skal være registreret her i landet.
§ 10 En kommunalbestyrelse, der får formod- ning om, at en person ikke er korrekt bopæls- registreret, skal undersøge sagen for at rette eventuelle fejl.
(Bekendtgørelse af lov om det centrale per- sonregister)
CPR er […] et centralt, landsdækkende grundregister. Denne funktion som et grundregister for de offentlige myndigheder indebærer, at oplysningerne i CPR ofte lægges uprøvet til grund i den daglige administration. Der er tillige på nogle om- råder tillagt oplysninger i CPR retsvirknin- ger i anden lovgivning. Det er derfor vigtigt at sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte.
(Vejledning om folkeregistrering)
Derudover peger kommunerne i spørgeskemaet på, at de løbende inddrager oplysninger om borgernes ophold i deres løbende kontrol.
I tabellen nedenfor er vist et overblik over hvilke typer af bopælsforhold, som kommunerne typisk kontrollerer i forbindelse med den løbende sagsbehandling.
Tabel 5: Andel af kommuner, der har svaret altid eller ofte på spørgsmålet i spørgeskemaet, om ydelsesenheden i forbindelse med den løbende sagsbehandling og opfølgning kontrollerer, om forudsætningerne for tildeling af ydelsen stadig gælder
Civilstands- ændringer | Bopæls- ændringer | Ud- og indrejser | Separerede pars relationer | Anden parts boligforhold og indkomst | |
Boligsikring | 77 % (N=57) | 97 % (N=59) | 83 % (N=58) | 38 % (N=56) | 36 % (N=53) |
Børnetilskud | 93 % (N=55) | 100 % (N=55) | 56 % (N=48) | 58 % (N=53) | 36 % (N=50) |
Folkepension | 100 % (N=39) | 100 % (N=39) | 61 % (N=36) | 37 % (N=38) | 70 % (N=37) |
Kontanthjælp | 100 % (N=52) | 98 % (N=51) | 41 % (N=51) | 49 % (N=51) | 45 % (N=51) |
Som det ses af tabellen, er det særligt civilstandsændringer og bopælsændringer, som kom- munerne kontrollerer på tværs af de fire relevante ydelser. De enkelte typer af oplysninger er kort uddybet nedenfor.
Varierende behandling af civilstandsændringer på boligsikrings- og bør- netilskudsområdet
Hovedparten af kommunerne peger i spørgeskemaet på, at de løbende følger op på civil- standsændringer på alle ydelsesområderne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at ikke alle kommuner på boligsikrings- og børnetilskudsområdet finder ændringer i ydelsesmodtagerens civilstand for relevante, da ændringer i civilstand på boligsikringsområdet kan indikere ændrin- ger i husstanden og på børnetilskudsområdet kan indikere ændringer i samliv. Dette kan hænge sammen med, at der jævnfør dybdekortlægningen er forskel på kommunernes be- handling af adviser. Dermed øges risikoen for, at nogle kommuner ikke får behandlet relevan- te ændringer i borgerens forhold og således udbetaler ydelsen uretmæssigt til borgeren.
Ophold i Danmark kontrolleres i forskellig grad
Deciderede bopælsændringer finder næsten alle kommuner relevante på tværs af ydelsesom- råder. Derimod er det langt fra alle kommuner, der løbende kontrollerer, om borgeren fortsat har ophold i Danmark. Dybdekortlægningen peger på, at denne form for kontrol er tidskræ- vende og typisk derfor primært gennemføres ved konkret mistanke om snyd.
Store forskelle på kommunernes kontrol af separerede pars relationer og anden parts boligforhold og indkomst
Når det kommer til separerede pars relationer og anden parts boligforhold og indkomst, er det meget varierende mellem kommunerne, om de løbende kontrollerer disse forhold. Særligt på folkepensionsområdet angiver kommunerne, at de fokuserer på den anden parts bolig- og indkomstforhold. Det skyldes, at en eventuel samlevers indkomst har betydning for størrelsen af pensionstillægget. På de øvrige ydelsesområder interesser kommunerne sig i mindre grad for anden parts bolig- og indkomstforhold. Igen peger dybdekortlægningen på, at disse forhold typisk kun undersøges ved konkret mistanke om snyd, for eksempel på børnetilskudsområdet, hvor det kan være relevant at følge op på, om separerede og tidligere samlevere har en folke- registeradresse, der virker plausibel.
Kommunernes folkeregister håndterer bopælsregistrering med forskellig grad af grundighed
Både dybdekortlægningen og kommunepanelet peger på, at det er meget varierende, hvordan kommunernes folkeregister i praksis håndterer flytninger og generelt følger op på borgernes bopælsregistrering, herunder at mange ydelses- og kontrolmedarbejdere giver udtryk for, at folkeregistrenes kontrol af borgernes oplysninger om flytning ikke er grundig nok. I den forbin- delse viser dybdekortlægningen, at det i en række kommuner er de enkelte medarbejdere på ydelsesområderne, der i praksis i en række sager skal kontrollere, om bopælsoplysningerne i folkeregisteret er korrekte.
I mange tilfælde modtager en borger ydelse fra flere ydelseskontorer. Der er dermed dobbelt- arbejde i forhold til at afgøre, hvor en borger har bopæl. Samtidig består denne kontrol ofte blot i at bede borgeren bekræfte, at de i ansøgningen anførte bopælsoplysninger er korrekte.
Samlet set peger analysen på, at der er potentiale i at forbedre bopælsregistrering af borger- ne. Det gælder ikke kun for ydelsesmodtagere, men også andre borgere, da det er dybdekort- lægningskommunernes oplevelse, at det ofte er en samlever, der snyder med bopælsregistre- ringen, og ikke selve ydelsesmodtageren. Det er således samleverens ukorrekte bopælsregi- strering, der muliggør snyd.
Perspektivering af analysens resultater i relation til andre ydelses- områder
De forskellige sociale ydelser og overførselsindkomster er som udgangspunkt indkomsterstat- tende eller økonomisk kompenserende. I analysen er der således udvalgt tre ydelser, der er indkomsterstattende (folkepension, kontanthjælp og sygedagpenge), og to ydelser, der er økonomisk kompenserende (boligsikring og børnetilskud).
Tildeling af sociale ydelser hviler generelt set på et eller flere af følgende tre kriterier:
• Økonomiske forhold, herunder formue og indkomst.
• Bopæl og ophold.
• Livssituation, herunder samliv, alder, arbejdsdygtighed, arbejdsløshed og børn.
De udvalgte ydelser i analysen dækker tilsammen alle disse forhold. Det må derfor umiddel- bart forventes, at de problematikker og årsager til uberettigede udbetalinger, der er afdækket i analysen, også gælder for andre ydelsesområder såsom fx økonomisk friplads, boligydelse, førtidspension og barselsdagpenge.
3. Karakteristik af kommuner- nes kontrolenheder
Analysen viser, at den typiske kontrolenhed i kommunerne er relativt ny- etableret, og at indsatsen i kontrolenhederne generelt set kan målrettes og forbedres. Kontrolindsatsen er i dag primært tilrettelagt med afsæt i anmeldelser fra borgere og er dermed manuel og usystematisk.
Ydelsesenhed
Kontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Afgørelse
Udbetaling
Løbende opfølgning
Yderligere kontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Med afsæt i spørgeskemaundersøgelsen og dybdekortlægningen karakteriseres i dette kapitel de kommunale kontrolenheder og deres tilgang til kontrolindsatsen i kontroltrin 3, herunder ligeledes hvilke
problemer og forbedringspoten- tialer der kende- tegner den nuvæ- rende indsats.
3.1. Organisering af kontrolenhederne
Størstedelen af landets kommuner har etableret en kontrolenhed, og de fleste kommuner har én samlet enhed. Københavns og Aarhus kommuner har dog etableret flere kontrolenheder med hvert deres fokus.
Figur 8: Placering af kommunernes kontrolenhed Figur 7: Etableringsår for kommunernes kontrolenheder
De første kommuner begyndte at etablere egentlige kontrolenheder i slutningen af halvfem- serne. Derefter blev der drypvis etableret kontrolenheder i stadig flere kommuner. Det er dog
især i de senere år, at der har været stigende fokus på bekæmpelse af socialt snyd. På kom- munalt plan har det særligt været den kommunale temarevision i 2009 om kommunernes ind- sats mod misbrug af sociale ydelser, der har sat bekæmpelse af socialt snyd på dagsordenen. Det indikeres også af, at knap to tredjedele af kontrolenhederne i kommunerne er etableret fra 2009 og frem. For mange kommuners vedkommende er der således fortsat tale om en relativt ny indsats.
I hovedparten af kommunerne er kontrolenheden placeret under borgerservice. Det gælder også for en række kommuner, der har svaret andet i spørgeskemaundersøgelsen, hvor bor- gerservice indgår sammen med en eller flere af de øvrige forvaltninger. Dybdekortlægnings- kommunerne peger i den forbindelse på, at udbetaling af ydelser igennem de senere år i sti- gende grad er blevet placeret i sammenhæng med netop borgerservice. Det gælder især bo- ligsikring, børnetilskud og folkepension, men i et vist omfang også kontanthjælp og sygedag- penge, idet arbejdsmarkedsområdet og borgerservice placeres i samme forvaltning. Derfor har det været naturligt at placere kontrolenhederne i de samme forvaltninger som ydelsesområ- derne ud fra en betragtning om at sikre et tilstrækkelig tæt samarbejde mellem ydelseskontor og kontrolenhed.
I de kommuner, hvor kontrolenheden ikke ligger i borgerservice, er ydelseskontorerne som hovedregel heller ikke placeret i borgerservice. Der er derfor tilnærmelsesvis en 1:1- sammenhæng mellem placering af ydelseskontor og placering af kontrolenhed.
Figur 9: Antal kontrolmedarbejdere i kommunerne
Figur 10: Antal kontrolmedarbejdere per indbygger i kommunerne
I gennemsnit er der 2,1 årsværk ansat i kommunernes kontrolenheder. På landsplan svarer dette til cirka 240 årsværk6, der arbejder i kontrolenhederne. Dette dækker dog over en relativt stor spredning mellem kommunerne. Således har enkelte kommuner mere end 1 årsværk per
10.000 indbyggere, og nogle kommuner har ned til kun 1 årsværk per 100.000 indbyggere. Det viser, at den faktiske prioritering af ressourcer afsat til kontrolindsats er meget varierende kommunerne imellem. Samlet set har 58 pct. af kommunerne 0-2 årsværk beskæftiget med kontrolindsats. Kun 5 pct. har over 4 årsværk afsat til kontrolindsatsen.
6 Antallet er ekstrapoleret på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen.
Figur 11: Fordeling af årsværk på ydelsesområder Kommunernes kontrolenheder anvender gennemsnitligt
størstedelen af deres tid på de fem ydelsesområder, der er udvalgt i forbindelse med analysen. Det er i høj grad ydel- serne børnetilskud og boligsikring, som kontrolenhederne i gennemsnit bruger mest tid på. Gennemsnittene dækker dog over relativt store variationer på de enkelte ydelsesom- råder. Kontrolindsatsen på de enkelte ydelsesområder prio- riteres således meget forskelligt fra kommune til kommune, og dermed opnås også meget forskellige resultater, jf. kapi- tel 5.
Det er bemærkelsesværdigt, at kommunernes kontrolenhe- der kun anvender en begrænset andel af deres tid på folke- pensionsområdet, set i lyset af at dette område beløbs- mæssigt udgør langt den største andel af de fem områder,
ligesom såvel dybdekortlægningen som sagsgennemgangen, jf. kapitel 2 og 3, viser, at der finder væsentlige uberettigede udbetalinger sted inden for folkepensionsområdet. Også på sygedagpengeområdet anvender kontrolenhederne en mindre andel af deres ressourcer.
Hvad angår folkepensionsområdet angiver både dybdekortlægningskommunerne og kommu- nepanelet flere forklaringer på den relativt lave ressourceanvendelse fra kontrolenheden:
• For det første peges der på, at der i mange kommuner er et bevidst fravalg af folkepensio- nister som genstand for kontrolindsats.
• En anden forklaring kan være, at nogle kommuner oplever, at det er relativt svært at afslø- re snyd med folkepension, da snyd ofte opstår i forbindelse med uretmæssigt udlandsop- hold, hvilket kommunerne ikke har særlig god mulighed for at kontrollere.
• Ligeledes viser dybdekortlægningen, at kommunerne har svært ved at kontrollere de for- muebetingede tillæg, da borgernes indeståender i pengeinstitutter kun opgøres én gang år- ligt. Både dybdekortlægningskommunerne og kommunepanelet nævner, at de mistænker en række borgere for at hæve deres formue ultimo året og indsætte formuen igen primo det efterfølgende år. Dermed fremstår borgerne som havende en lille eller ingen formue, og borgeren vil derfor i en række tilfælde være berettet til ét eller flere tillæg.7
• En fjerde forklaring er, at kontrolenhederne modtager relativt få anmeldelser om mistanke om snyd med folkepension, hvorfor de i stedet anvender deres tid på anmeldelser på andre ydelsesområder.
• Endelig er der nogle kommuner, der fremfører, at der afhængigt af graden af refusion på den enkelte ydelse kan være økonomiske incitamenter til at fokusere på de ydelser, hvor den statslige refusion er lav.
Hvad angår sygedagpengeområdet, peger dybdekortlægningen og kommunepanelet på, at det her typisk er ydelsesmedarbejderne, der varetager sager, hvor der er mistanke om snyd. I forbindelse med dybdekortlægningen har der vist sig at være en række årsager til dette. Nogle
7 Efter retssikkerhedsloven har kommunerne mulighed for uden samtykke fra borgeren at indhente kon- toudtog i forbindelse med stikprøvekontrol.
kommuner peger på, at det har historiske årsager. Andre peger på, at der er en høj grad af borgerkontakt i forbindelse med sygedagpengesager, og at det derfor er naturligt, at det er de samme medarbejdere, der varetager hele processen fra kontroltrin 1 til kontroltrin 3. Borger- kontakten består dels i opfølgningssamtaler i jobcentret eller hos anden aktør, og dels i at borgeren skal sende et oplysningsskema retur til ydelseskontoret. Andre igen peger på, at sygedagpengelovgivningen er meget kompleks og adskiller sig væsentligt fra en række af de øvrige ydelser.
Kun enkelte kommuner har i spørgeskemaundersøgelsen uddybet, hvad andre dækker. På baggrund af dybdekortlægningen er det dog Deloittes indtryk, at det primært omhandler før- tidspension og økonomisk friplads. Kommunepanelet, dybdekortlægningskommunerne og sagsgennemgangen peger på, at økonomisk friplads næsten altid er tildelt i sager, hvor der udbetales børnetilskud.
Hvad angår børnetilskudsområdet og boligsikringsområdet peger dybdekortlægningskommu- nerne på, at kontrol af sager med enlige – hvilket generelt set er højt prioriteret i kommuner- nes kontrolenheder – dækker både boligsikring og børnetilskud. Samtidig giver både dybde- kortlægningskommunerne og kommunepanelet udtryk for, at kontrolsager af enlige ofte er langvarige og ressourcekrævende, hvilket kan bidrage til at forklare det større ressourcefor- brug på disse områder.
3.2. Kommunernes strategier og mål inden for kontrolindsatsen
Lidt over halvdelen af kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at kommunen har en vedtaget politisk strategi for kontrolarbejdet. Samme andel giver udtryk for, at kommunen har fastsat resultatmål for kontrolenhedens indsats.
Figur 13: Fastlagte indsatsområder Figur 12: Fastsatte resultatmål
I den forbindelse viser dybdekortlægningen, at den konkrete udformning af strategierne varie- rer relativt meget kommunerne imellem. Nogle dybdekortlægningskommuner har strategier, der fastlægger resultatmål eller mål ud fra særligt udvalgte fokusområder som for eksempel selvstændige, mens det i andre dybdekortlægningskommuner er strategien at gå efter sager, der samlet set kan indhente det størst mulige beløb til kommunen. Andre eksempler på strate- gier er udpegning af særlige strategiske indsatsområder i form af indledende manuel scree- ning og kontrol af ansøgninger, synlighed i pressen og fokus på videndeling i kommunen. Der er således stor variation i strategiernes konkrete fokus på tværs af kommunerne.
Figur 15: Strategi for kommunernes kontrolarbejde Figur 14: Indhold af resultatmål
Stort set alle kommuner, hvor der er opstillet resultatmål for kontrolenhedens arbejde, svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de arbejder efter et mål om at forhindre uberettigede udbeta- linger. Knap halvdelen af kommunerne arbejder efter et mål om at rejse tilbagebetalingskrav. Samlet set er der dermed større fokus på at stoppe udbetaling af ydelser fremadrettet end på at tilbagekræve de for meget udbetalte ydelser. Dybdekortlægningen og kommunepanelet peger på, at motivet for denne prioritering er udtryk for, at det er både tids- og ressourcekræ- vende at rejse og dokumentere tilbagebetalingskrav set i forhold til at stoppe ydelsen og udbe- talingen fremadrettet. Flere kommuner fravælger dermed at forsøge at rejse tilbagebetalings- krav, men fokuserer i stedet på at sikre, at udbetalingen stoppes, i det omfang der konstateres uberettigede udbetalinger.
To ud af tre kommuner arbejder i høj grad eller i nogen grad ud fra fastlagte indsatsområder. Dybdekortlægningskommunerne og kommunepanelet har eksempelvis peget på selvstændige og barselsdagpengemodtagere med kort ansættelsestid inden påbegyndt barsel som særlige målgrupper, der er i fokus i kommunerne netop nu. Generelt giver kommunepanelet dog ud- tryk for, at erfaringsgrundlaget i mange kontrolenheder endnu ikke er stort nok i forhold til at foretage en systematisk differentiering af indsatsen på forskellige fokusområder.
3.3. Kommunernes tiltag inden for kontrol- området
Knap to tredjedele af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at der kan anmel- des mistanke om socialt snyd på deres hjemmeside. Borgere kan således anonymt angive, hvis de har mistanke om, at der bliver begået socialt snyd. I forbindelse med anmeldelsen
bliver angiverne ofte bedt om at beskrive, hvad de har observeret, så anmeldelsen bliver mere kvalificeret end blot en formodning. Lige over en tredjedel af kommuner- ne har dog ikke etableret en anmeldelsesfunktion.
Stort set alle dybdekortlægningskommunerne giver ud- tryk for, at de modtager mange anmeldelser, og mange kommuner har som ovenfor nævnt valgt at tilrettelægge deres indsats primært med afsæt i netop behandlingen af anmeldelser.
Figur 17: Oplysningskampagner
Figur 16: Anmeldelsesfunktioner på de kommuna- le hjemmesider
Figur 18: Kommunale udsøgningssystemer
Flere kommuner har erfaring med at føre oplysningskampagner om eksempelvis borgernes pligt til at afgive korrekte oplys- ninger eller med at give orientering om, at kommunen har sat fokus på at kontrollere sager for socialt snyd. Således førte cirka en tredjedel af kommunerne én eller flere kampagner i 2011 om borgernes ret og pligt i forbindelse med sociale ydelser.
Én dybdekortlægningskommune har ek- sempelvis ført kampagne i forbindelse med den årlige udsendelse af brevet til modta- gere af børnetilskud, hvor modtagerne skal bekræfte, at de fortsat er enlige. En anden dybdekortlægningskommune arbejder sy- stematisk med pressedækning i forbindel- se med kontrolaktioner og fører dermed en synlighedskampagne, der skal øge borger- nes bevidsthed om, at kommunen vareta- ger en kontrolindsats.
Der er dog stadig en overvægt af kommu- ner, der ikke har ført oplysningskampagner om socialt snyd.
Cirka hver femte kommune anvender et udsøgningssystem til at identificere sager, hvor der kan være mistanke om socialt snyd.
Udsøgningssystemerne anvendes i dag i kommunerne til at identificere mistænkeli- ge mønstre hos borgerne. Gennem sam- køring af oplysninger kan systemerne ek- sempelvis udsøge borgere, der bliver dob- beltforsørget, borgere med mistænkelige
adresser, for eksempel i form af mange enlige på samme adresse, eller personer uden fast bopæl med høj indkomst. De mest anvendte udsøgningssystemer er SAS Bedragerianalyse og KMD Kontroludtræk. Derudover angiver en enkelt kommune i spørgeskemaundersøgelsen, at den selv har udviklet kommunens udsøgningssystem.
Datatilsynet undersøger i øjeblikket de lovgivningsmæssige rammer for anvendelse af udsøg- ningssystemer, hvilket kan være en forklaring på den lave andel af kommuner, der anvender et udsøgningsværktøj. Nogle af dybdekortlægningskommunerne har således henvist til netop den juridiske uklarhed omkring systemerne som begrundelse for, at de ikke har anskaffet sig et system.
3.4. Samarbejde med øvrige myndigheder og aktører
Langt størstedelen af kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at deres kontrolen- hed har et godt samarbejde med SKAT og politiet omkring konkrete sager og fælles aktioner på eksempelvis arbejdspladser. Indtrykket af samarbejdet på andre områder er mere uens på tværs af kommunerne. Eksempelvis giver nogle kommuner udtryk for, at der ikke følges til- strækkeligt op på de sager, der videregives til politiet i form af anmeldelser.
Figur 19: Samarbejde med SKAT og politiet
Figur 20: Samarbejde med øvrige aktører
Flere kommuner har formaliserede samar- bejder med SKAT og/eller politiet. Aaben- raa Kommune har eksempelvis et samar- bejdsprojekt mellem SKAT, politiet og grænsekontrollen. Varde Kommune delta- ger også i et netværk mellem nabokom- muner i området, SKAT, politiet og Social- styrelsen. Netværket blev opstartet i for- bindelse med SKATs fairplaykampagne.
Kontrolenhederne i kommunerne samar- bejder desuden i høj grad med andre myndigheder og tredjeparts-aktører i be- stræbelserne på at bekæmpe socialt snyd og uberettigede udbetalinger. Fælles for denne indsats er, at den foregår via kon- krete udtræk af oplysninger om enkeltper- soner i tilfælde af en konkret mistanke om snyd, ikke generaliserede udsøgninger og samkøring af data.
Det er i særlig høj grad boligforeninger og boligselskaber, Post Danmark og forsy- ningsselskaberne, som kontrolenhederne samarbejder med. Dybdekortlægningen og kommunepanelet peger på, at det især er oplysninger om borgernes faktiske op-
holdsadresse, som kontrolenhederne samarbejder med andre aktører om.
En stor andel af kontrolenhederne peger også på, at de samarbejder med pengeinstitutterne med henblik på at indhente oplysninger om borgernes formueforhold i bankerne.
En mindre andel af kontrolenhederne samarbejder med udgående myndigheder i form af Ar- bejdstilsynet og fødevaremyndighederne. Kontrolenhedernes interesse i at samarbejde med disse myndigheder er muligheden for at antræffe borgere i arbejde, der samtidig modtager forsørgelsesydelse.
Dybdekortlægningen viser dog også, at det langt fra er alle kommuner, der samarbejder sy- stematisk eller regelmæssigt med andre relevante aktører og myndigheder.
Kategorien andre dækker blandt andet samarbejde med andre kommuner, Styrelsen for Vide- regående Uddannelser, svenske myndigheder, renovationsselskaber, Arbejdsmarkedsstyrel- sen og Udlændingestyrelsen.
Spørgeskemaundersøgelsen viser således, at kontrolindsatsen i høj grad bygger på samar- bejde med andre myndigheder. Det er især andre myndigheder og aktører, der har oplysnin- ger om borgernes bopæl, formue eller indkomst, som kommunerne samarbejder med. Kom- munerne er dermed i høj grad afhængige af både samarbejde og mulighed for at kunne dele data og oplysninger med andre aktører og myndigheder i bestræbelserne på at bekæmpe socialt snyd på en effektiv måde. I dag foregår samarbejdet med de ovenfor nævnte samar- bejdspartnere dog relativt usystematisk og forskelligt på tværs af kommunerne.
4. Opgørelse af kommunernes nuværende indsats og øko- nomiske potentialer ved en forbedret indsats
Opgørelsen af kommunernes nuværende indsats viser, at kommunernes kontrolenheder samlet set rejser tilbagebetalingskrav for i alt cirka 215 mio. kr. Endvidere stopper kommunerne ydelser for i alt cirka 1,4 mia. kr. Hvis indsatsen i alle kommuner forbedres svarende til gennemsnittet af de gode kommuner, kan der beregnes et økonomisk potentiale på hen- holdsvis cirka 510 mio. kr. for tilbagebetalingskrav og op til cirka 2 mia. kr. for stoppede ydelser.
I dette kapitel præsenteres opgørelsen af kommunernes indsats og resultater, som omfatter en opgørelse og analyse af:
• Omfang af rejste tilbagebetalingskrav.
• Omfang af stoppede udbetalinger og fremadrettet effekt.
• God praksis vedrørende tilbagebetalingskrav og stoppede udbetalinger samt beregning af potentiale ved at forbedre alle kommuners indsats svarende til gennemsnittet af de gode kommuner (”god praksis”).
Tabellen nedenfor illustrerer, på hvilke områder der er foretaget en opgørelse af henholdsvis kommunernes nuværende indsats og potentialet ved en indsats baseret på god praksis.
Tabel 6: Overblik over nuværende indsats og potentiale ved indsats baseret på god praksis
Kontroltrin 1 Kontroltrin 2 Kontroltrin 3a Kontroltrin 3b
• Forhindrede uberet-
Indsats tigede udbetalinger ved ansøgning
• Stop af ydelser ved behandling af adviser
• Stop af ydelser ved hjælp af kontrol- enhed
• Rejste tilbagebeta- lingskrav
Opgørelse af nuvæ- rende indsats
Potentiale ved indsats baseret på god prak- sis
- • Cirka 1.200 mio. kr. • Cirka 200 mio. kr. • Cirka 215 mio. kr.
- • Cirka 1.510 mio. kr. • Cirka 450 mio. kr. • Cirka 510 mio. kr.
Antallet af rejste tilbagebetalingskrav og stoppede udbetalinger anvendes i analysen som mål for effektiviteten i kommunernes ydelsesenheder og kontrolenheder i forhold til indsatsen mod
socialt snyd og uberettigede udbetalinger. Uanset om der er tale om fejl eller snyd, er det vig- tigt, at kommunerne er i stand til at afdække uberettigede udbetalinger og dermed stoppe eller justere ydelsen og hvis relevant rejse tilbagebetalingskrav over for borgeren.
I den forbindelse er det selvfølgelig bedst, hvis kommunerne allerede ved den indledende kontrol af ansøgningen om en social ydelse forhindrer fejludbetaling. Det er dog ikke muligt at identificere alle former for snyd og fejl ved den indledende kontrol, ligesom heller ikke alt snyd og alle fejl nødvendigvis knytter sig til ansøgningsøjeblikket, men i stedet finder sted efterføl- gende. Når borgernes forhold ændrer sig løbende, og dette påvirker deres berettigelse til de pågældende ydelser, er det således vigtigt, at kommunerne er i stand til at identificere det og stoppe ydelsen med det samme. Og hvis fejludbetalingen har fundet sted over en periode, og borgeren ikke har oplyst kommunen korrekt om sine forhold, skal kommunen rejse tilbagebe- talingskrav på det for meget udbetalte beløb.
På den baggrund er både stoppede udbetalinger og tilbagebetalingskrav både væsentlige og relevante udtryk for kommunernes resultater i forhold til at forhindre uberettigede udbetalinger på grund af såvel snyd som fejl.
I det følgende præsenteres først baselinemåling af kommunernes rejste tilbagebetalingskrav og stoppede udbetalinger. Dernæst redegøres for, hvilke karakteristika der kendetegner god praksis-kommunerne, og dermed hvilke tiltag kommunerne generelt set kan iværksætte med henblik på at forbedre deres resultater. Endelig præsenteres det økonomiske potentiale ved at udbrede god praksis vedrørende tilbagebetalingskrav og stoppede udbetalinger til alle kom- muner.
4.1. Omfang af stoppede udbetalinger og rejste tilbagebetalingskrav
Nedenfor præsenteres baselinemålingen for henholdsvis stoppede udbetalinger og rejste til- bagebetalingskrav.
4.1.1. Omfanget af stoppede ydelser og udbetalinger i dag
Stop af ydelse – og dermed også stop af den medfølgende udbetaling – foregår henholdsvis på kontroltrin 2 (ydelsesmedarbejdernes løbende sagsbehandling, fx ved behandling af advi- ser eller behandling af oplysninger om ændrede forhold fra borgeren) og på kontroltrin 3 (kon- trolmedarbejdernes yderligere kontrol af borgerens berettigelse til ydelsen), jf. figuren neden- for.
Ydelsesenhed
Kontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Afgørelse
Udbetaling
Løbende opfølgning
Yderligere kontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at opgøre, hvor mange sager de i 2011 på hvert ydelsesområde har stoppet som følge af henholdsvis borgernes egen hen- vendelse, behandling af adviser og hjælp fra kontrolenheden. På boligsikringsområdet foreta- ges der årlig efterregulering, hvorfor kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen derudover er blevet bedt om at opgøre, hvor mange sager de stoppede som følge af efterreguleringen.
I tabellen nedenfor er antallet af stoppede ydelser opgjort på stop som følge af henholdsvis borgernes egen henvendelse, behandling af adviser, hjælp fra kontrolenheden og ved efterre- guleringen.
Folkepensionsområdet er ikke medtaget i opgørelsen af stoppede udbetalinger, da kun gan- ske få kommuner har været i stand til at opgøre, hvor mange ydelser der er stoppet. Data- grundlaget vurderes derfor ikke at være tilstrækkelig solidt.
Tabel 7: Opgørelse af antal stoppede ydelser i dag
Stoppede ydelser Boligsikring | Børnetilskud | Kontanthjælp | Sygedagpenge |
Borgernes egen henvendelse | |||
Antal stop ekstrapoleret til samtlige kommuner 34.714/30 % | 7.463/29 % | 37.835/61 % | 231.036/69 % |
(N=21) | (N=26) | (N=18) | (N=20) |
Behandling af adviser | |||
Antal stop ekstrapoleret til samtlige kommuner 54.662/58 % | 12.475/44 % | 17.712/31 % | 118.510/31 % |
(N=24) | (N=23) | (N=20) | (N=18) |
Hjælp fra kontrolenheden | |||
Antal stop ekstrapoleret til samtlige kommuner 2.504/7 % | 2.977/27 % | 1.176/8 % | 778/0 % |
(N=50) | (N=49) | (N=44) | (N=25) |
Efterreguleringer
Antal stop ekstrapoleret til samtlige kommuner 5.168/5 %
(N=22)
- - -
Af tabellen ses det, at der er flest stoppede ydelser på baggrund af advis på boligsikrings- og børnetilskudsområdet, mens der på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet er fleste stop- pede ydelser på baggrund af borgernes egen henvendelse.
Af tabellen ses det endvidere, at svarprocenten (N=) på de forskellige årsager til stop af ydel- se varierer. Kommunerne har i højere grad været i stand til at angive, hvor mange ydelser de har stoppet som følge af hjælp fra kontrolenheden set i forhold til antal stoppede ydelser som følge af henholdsvis borgernes egen henvendelse, behandling af adviser og efterregulering.
Dybdekortlægningen indikerer, at dette formentligt skyldes, at kontrolenhederne ofte er meget opmærksomme på at registrere resultaterne af deres arbejde (for eksempel at en ydelse stop- pes). Hvad angår ydelsesområdernes stop af ydelser, giver kommunerne udtryk for, at det er muligt i de respektive fagsystemer at registrere, hvilket forhold der fører til stop (indkomst- ændringer, flytning osv.), men ikke hvor informationen om dette forhold kommer fra (det vil sige adviser, efterregulering, borgernes egen henvendelse osv.). Dette registreres i stedet typisk i den enkelte borgers sag, hvorfor alene en manuel gennemgang af sagerne vil kunne tilvejebringe oplysningerne.
Opgørelse af fremadrettede besparelser ved stoppede ydelser i dag
Nedenfor er antallet af stoppede ydelser i dag omregnet til den fremadrettede besparelse, der ligger i at stoppe en ydelse, der ellers ville have fortsat, bl.a. fordi borgeren ikke selv henven- der sig angående de relevante ændringer. Den fremadrettede besparelse ved stoppede ydel- ser omfatter således ikke stoppede ydelser, hvor borgeren selv henvender sig.
Den fremadrettede besparelse er et udtryk for den gennemsnitlige periode, hvor der ville ske uberettigede udbetalinger til borgeren, hvis ikke kommunen havde stoppet ydelsen gennem fx behandling af advis eller ved nærmere undersøgelse af sagen i kontrolenheden. Ved at kom- munen således er i stand til at reagere hurtigt og korrekt på ændringer i borgerens forhold, som borgeren ikke selv har meddelt, kan der rettidigt stoppes ydelser, som borgeren ikke er berettiget til. Og dermed har kommunen høstet en fremadrettet besparelse ved at forhindre uberettigede udbetalinger til borgeren i en given periode frem i tid.
Perioden for den fremadrettede besparelse ved stoppede ydelser, hvor kontrolenheden invol- veres, er sat til 12 måneder, jf. KL’s vejledning Rejste tilbagebetalingskrav vedrørende uberet- tiget modtagne sociale ydelser.
Perioden for den fremadrettede besparelse ved stoppede ydelser på ydelsesområderne er fastsat på baggrund af en analyse af kommunernes advistyper og varierer derfor mellem ydel- sesområderne. Metoden til fastsættelse af den periode, som den fremadrettede besparelse beregnes ud fra, er beskrevet i afsnit 1.4 samt i bilag B og er ligeledes illustreret i eksemplet nedenfor.
Eksempel på fastlæggelse af periode for fremadrettet besparelse ved stop af ydelse - kontanthjælp
På kontanthjælpsområdet er perioden for den fremadrettede besparelse ved stop af ydelse sat til gennem- snitligt 1 måned. Det er den periode, hvor der ud fra en gennemsnitsbetragtning vil blive udbetalt uberetti- get kontanthjælp til borgeren, hvis hverken borgeren selv meddeleler om relevante ændringer i sine forhold (fx indkomst) eller kommunen reagerer på ændringerne.
Hvis fx en kontanthjælpsmodtager kommer i arbejde, men ikke oplyser kommunen om, at vedkommende har fået a-indkomst, eller hvis ydelsesenheden ikke modtager denne oplysning fra jobcentret, kan der gå op til 3 måneder, før kommunen modtager et advis fra eIndkomst om indkomstændringen og får mulighed for at kontrollere borgers berettigelse samt stoppe ydelsen. Dybdekortlægningen således har vist, jf. bilag A, at indkomstadviser som minimum er 1 måned gamle, og i nogle tilfælde 2 måneder gamle. Dermed kan borgeren have haft en anden indkomst i en periode på op til 3 måneder, før kommunen opdager det.
Analysen har dog vist, at det er sjældent, at kontanthjælp udbetales uretmæssigt i mere end 1 måned pga. de mange forskellige advistyper, der løbende modtages, hvorfor 1 måned er antaget som realistisk fremad- rettet effekt af stoppede ydelser.
Tabellen nedenfor viser antallet af stop per ydelsesområde på baggrund af henholdsvis advis- behandling og inddragelse af kontrolenheden og herefter den afledte fremadrettede besparel- se, som de stoppede ydelser repræsenterer.
Tabel 8: Opgørelse af fremadrettede besparelser ved stoppede ydelser i dag
Stoppede ydelser Boligsikring | Børnetilskud | Kontanthjælp | Sygedagpenge |
Behandling af adviser | |||
Antal stop i stikprøve 9.469/58 % | 2.201/44 % | 2.429/31 % | 23.530/31 % |
(N=24) | (N=23) | (N=20) | (N=18) |
Antal stop ekstrapoleret til samtlige kommuner 54.662 | 12.475 | 17.712 | 118.510 |
Fremadrettede besparelser ved stop på bag- grund af adviser (nuværende ekstrapoleret)
Sats per sag/år (t. kr.) | 14 | 8 | 78 | 34 |
Antal måneder, ydelsen fortsætter | 6 | 7,5 | 1 | 2 |
Fremadrettet besparelse (t. kr.) | 381.568 | 58.671 | 115.348 | 675.408 |
Fremadrettede besparelser i alt ved stop på grund af advis (t. kr.)
Hjælp fra kontrolenheden
1.230.995
Antal stop i stikprøve 1.184/7 %
(N=50)
1.355/27 % (N=49)
660/8 % (N=44)
232/0 % (N=25)
Antal stop ekstrapoleret til samtlige kommuner 2.504 2.977 1.176 778
Fremadrettet besparelse ved stop på grund af hjælp fra kontrolenheden (nuværende ekstra- poleret)
Sats per sag/år (t. kr.) 14 | 8 | 78 | 34 |
Fremadrettede besparelser ved, at ydelsen 34.955 | 22.403 | 91.906 | 26.593 |
fortsætter 12 måneder (t. kr.)
Fremadrettede besparelser i alt ved stop på grund af hjælp fra kontrolenheden (t. kr.)
Fremadrettede besparelser i alt ved stop på grund af både adviser og hjælp fra kontrol- enheden (t. kr.)
175.857
1.406.852
Tabellen viser, at der i dag samlet set stoppes ydelser på boligsikrings-, børnetilskuds-, kon- tanthjælps- og sygedagpengeområdet for cirka 1,2 mia. kr. på baggrund af advisbehandling og for knap 0,2 mia. kr. ved inddragelse af kontrolenheden, hvilket sammenlagt giver en fremad- rettet besparelse på cirka 1,4 mia. kr.
Med andre ord er besparelsen et udtryk for det beløb, som ville være blevet uretmæssigt ud- betalt, hvis ikke kommunerne havde stoppet ydelserne rettidigt og dermed forhindret udbeta- lingen. Fx er der en fremadrettet besparelse på kontanthjælpsområdet på 115,3 mio. kr., som afspejler, at kommunen har forhindret uberettigede udbetalinger til borgerne i 1 måned frem i tid ved fx at behandle og reagere rettidigt på adviser (såsom ændring i indkomst, civilstand mv.).
4.1.2. Omfanget af rejste tilbagebetalingskrav
Tilbagebetalingskrav kan rejses både af ydelsesmedarbejderne i forbindelse med den løbende sagsbehandling og af kontrolmedarbejderne i forbindelse med den dybdegående kontrolind- sats, jf. figuren nedenfor.
Ydelsesenhed
Kontrolenhed
Ansøgning
Vurdering
Afgørelse
Udbetaling
Løbende opfølgning
Yderligere kontrol
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at opgøre henholdsvis kommu- nens samlede tilbagebetalingskrav på tværs af alle ydelsesområder i kommunen (krav rejst af
kontrolenheden) og tilbagebetalingskrav rejst på de fem ydelsesområder (krav rejst af ydel- sesenheden).
Kommunernes samlede tilbagebetalingskrav rejst af kontrolenheden
Tabellen nedenfor viser omfanget af det samlede tilbagebetalingskrav rejst af kontrolenheden henholdsvis for stikprøven og ekstrapoleret til alle kommuner. Det samlede tilbagebetalings- krav dækker alle sociale ydelser, som kommunerne udbetaler.
Tabel 9: Det samlede tilbagebetalingskrav (kr.) rejst af kommunernes kontrolenheder
Tilbagebetalingskrav Samlet beløb Xxxxxx tilbagebetalingskrav i stikprøve (N=68) 146 mio. kr. Ekstrapoleret til samtlige kommuner (N=98) 215 mio. kr.
Det ses af tabellen, at det samlede tilbagebetalingskrav i stikprøven er 146 mio. kr. for alle sociale ydelser i kommunerne. Ved at ekstrapolere dette tal på baggrund af forholdet mellem indbyggertallet i de 68 kommuner og i samtlige 98 kommuner (faktor 1,47) betyder det, at der af kommunernes kontrolenheder i 2011 samlet set blev rejst tilbagebetalingskrav på i alt 215 mio. kr. for alle sociale ydelser i kommunerne.
Figuren til venstre viser, hvordan det samlede tilbagebetalingskrav fordeler sig på de fem ydelser, som er i særligt fokus for analysen.
Ud fra figuren ses det, at det samlede tilbagebetalingskrav for de fem ydelser dækker omtrent 45 procent af alle de tilbagebetalingskrav i kommunen, som kontrolenhederne har rejst. Dyb- dekortlægningen peger på, at de resterende 55 procent af kommunernes samlede tilbagebeta-
lingskrav dækker ydelser såsom
Figur 21: Det samlede tilbagebetalingskrav fordelt på de fem ydelser (N=68)
økonomisk friplads og førtidspensi- on.
Kommunernes tilbagebetalingskrav rejst af ydelsesenhederne
For langt de fleste kommuner har det ikke været muligt at angive omfang af tilbagebetalings- krav rejst af de enkelte ydelsesenheder af den årsag, at kun ganske få kommuner systematisk registrerer de tilbagebetalingskrav, som ydelsesenhederne rejser, på en sådan måde, at der nemt kan skabes et samlet overblik. I stedet registreres tilbagebetalingskrav typisk i den en- kelte borgers sag, og det er ofte ikke muligt at udsøge disse sager gennem journalsystemer- ne, men alene ved en manuel gennemgang af sagerne. Tilbagebetalingskrav, der tilbagebeta- les enten ved indbetaling eller ved modregning i fremadrettet ydelse, registreres ofte tillige i kommunernes debitorsystem, men her angives sjældent, hvilken ydelse tilbagebetalingskravet vedrører, men alene at den pågældende borger skal opkræves et givet beløb. Samlet set har kommunerne således ikke tværgående overblik over omfanget af og årsagerne til tilbagebeta- lingskrav på ydelsesområderne, hvilket gør det vanskeligt løbende at følge effekt og resultater ved en given indsats.
En supplerende indikativ sagsgennemgang i to udvalgte kommuner viser dog, at der kan op- gøres et trecifret millionbeløb for kommunernes nuværende indsats i relation til henholdsvis ydelsesnedsættelser, modregning og rejste tilbagebetalingskrav i ydelsesenhederne. Dette er dog behæftet med betragtelig usikkerhed og bør således kvalificeres yderligere, ligesom der bør gennemføres en analyse af de økonomiske potentialer ved at udbrede god praksis samt identificeres løsninger til optimering af indsatsen.
4.2. Karakteristik af god praksis på kontroltrin 2
– løbende sagsbehandling
Den løbende sagsbehandling i kontroltrin 2 handler især om at følge op på, om borgerne fort- sat er berettigede til at modtage de tildelte ydelser. I den forbindelse baserer den løbende sagsbehandling sig i vidt omfang på ydelseskontorernes behandling af adviser om ændringer i borgernes forhold, hvorfor identifikation af god praksis især er rettet mod kommunernes advis- behandling.
Identifikation af god praksis-tiltag har især fundet sted gennem dybdekortlægningen og via møder i kommunepanelet, hvor netop eksempler på god praksis og forudsætninger for en effektiv løbende advisbehandling er blevet drøftet. Endvidere er der gennemført en analyse af advisdata fra en række udvalgte kommuner, blandt andet med henblik på at identificere antal og typer af de mest relevante adviser inden for hvert ydelsesområde og afdække, hvordan disse adviser bedst muligt opsættes og behandles. Det har ikke været muligt at gennemføre statistiske analyser af mulige årsager og sammenhænge mellem indsats og resultater angå- ende stop af ydelser og advisbehandling, da der ikke har været tilstrækkelig mange besvarel- ser angående antallet af stoppede ydelser til at sikre den fornødne validitet i analyserne.
Både dybdekortlægningen og møderne med kommunepanelet viser samstemmende, at god praksis vedrørende advisbehandling og stop af ydelser overordnet set handler om dels den rette opsætning af kriterier for adviser, dels systematiske processer for rettidig og korrekt be- handling af adviserne.
Angående opsætning af kriterier for adviser viser analysen, at nogle kommuner i langt større omfang end andre har gennemført en velovervejet og relevant opsætning af kriterier for mod-
tagelse af adviser. En sådan opsætning af kriterier betyder, at der modtages relativt set langt flere relevante og brugbare adviser – samtidig med at den samlede mængde af adviser redu- ceres, fordi det er muligt at fravælge adviser, der ikke har relevans for det pågældende ydel- sesområde. Dermed frigives tid til at behandle de relevante adviser.
Eksempler på god praksis angående advisopsætning
Et eksempel på god advispraksis i relation til opsætning er at definere relevante grænser for, hvilken størrel- se indkomstændring der kan påvirke borgernes berettigelse til en given ydelse. Flere kommuner har define- ret sådanne grænser og har sørget for at opsætte deres indkomstadviser på et givet ydelsesområde, så sagsbehandlerne adviseres i det øjeblik, indkomstændringen er over den definerede grænse. Adviseringen er dermed relevant i forhold til den pågældende ydelse.
Som led i klargøringen til overtagelse af en række sociale ydelser fra kommunerne har Udbetaling Danmark foretaget samme øvelse. Den kommende myndighed har dels foretaget en nøje gennemgang og udvælgelse af, hvilke konkrete adviser Udbetaling Danmark ønsker at modtage, dels etableret ovennævnte grænser for eksempel i forhold til indkomstændringer. Som eksempel kan nævnes advisering i forbindelse med borgere, der modtager særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre, og som får lønindkomst. Her har Udbe- taling Danmark defineret en grænse for, at adviseringen skal ske ved en årlig bruttoindkomstsgrænse på
134.000 kr.
Angående behandlingen af adviser har nogle kommuner også i langt højere grad end andre formået at designe klare procedurer for modtagelse og behandling af adviser, herunder opret- holdt en prioritering af netop advisbehandlingen i den løbende sagsbehandling. Dette sikrer, at der rettidigt tages stilling til, hvorvidt der er grundlag for at ændre i eller fratage borgeren den pågældende sociale ydelse.
Eksempler på god praksis angående advisbehandling
Kontanthjælp – eIndkomst-adviser
Disse adviser omhandler ændringer i husstandens indkomst, for eksempel i form af ændret A-indkomst, ændret SU, ændring i ægtefælles indkomst og ændret forskud. Kommunerne vurderer, at disse adviser er den vigtigste type adviser inden for kontanthjælpsområdet, idet de som oftest fører til stop eller ændring i ydelse. Det er derfor afgørende at behandle dem, da manglende behandling ikke umiddelbart vil blive opda- get ad anden vej, medmindre borgerne selv (eller jobcentret) oplyser det.
Boligsikring – eIndkomst-adviser
Disse adviser omhandler ændringer i husstandens indkomst, for eksempel ændringer i ydelsesmodtagerens indkomst eller ændringer i andre husstandsmedlemmers indkomst. Kommunerne vurderer, at det er meget afgørende at behandle disse adviser rettidigt, idet der ellers kan gå op til 18 måneder, hvor det opdages ved den årlige efterregulering.
Børnetilskud – adviser om flytning
Disse adviser omhandler flytning, for eksempel familiens flytning til ny adresse, til-/fraflytning i familien, sam- lever eller børn, der flytter ind/ud. Ydelsesmodtageren skal årligt indsende en BØT-erklæring om, at pågæl- dende fortsat er enlig. Kommunerne vurderer, at hvis en advis ikke bliver behandlet, og ydelsesmodtageren ikke oplyser ændringer i BØT-erklæringen, kan ydelsen principielt fortsætte helt frem til barnets 18. år, hvor fagsystemet automatisk stopper udbetaling.
At der således er udvalgte kommuner, der har etableret en bedre og mere effektiv praksis end andre, bekræftes af både dybdekortlægningen og den gennemførte advisanalyse, der viser markante forskelle i kommunernes tilgang til behandling af adviser. Advisanalysen viser sær- deles store forskelle i antallet af adviser, som kommunerne hver især modtager per ydelses- modtager. På ét ydelsesområde viser analysen således, at kommuner med flest adviser mod- tager op til 22 gange flere adviser per ydelsesmodtager end kommuner med færrest adviser. Eksempelvis er der store forskelle på opsætning af kriterier og behandling af eIndkomst- adviser både kommunerne imellem og på tværs af de enkelte ydelsesområder. Derudover er
der nogle kommuner, der decideret enten har fravalgt at behandle adviser, eller ikke når at behandle dem rettidigt – og dermed heller ikke får stoppet ydelserne rettidigt.
4.3. Karakteristika af god praksis på kontroltrin 3 – yderligere kontrol
Med henblik på at identificere god praksis i kommunernes indsats for at forhindre uberettigede udbetalinger er der med afsæt i data fra spørgeskemaundersøgelsen analyseret en række forhold ved kontrolindsatsen. Analysen har haft til formål at undersøge årsager og sammen- hænge mellem kommunernes indsatser og resultater i form af rejste tilbagebetalingskrav og dermed afdække, hvad der karakteriser de gode kommuners indsats.
Analysen af mulige årsager og sammenhænge mellem indsats og resultater er gennemført gennem dels en række bivariate analyser, og dels gennem en multivariat analyse. De bivariate analyser sammenstiller et enkelt forhold omkring indsatsen og dennes effekt på tilbagebeta- lingskravet. Den multivariate analyse afdækker, hvilke forhold omkring indsatsen der har stati- stisk effekt på tilbagebetalingskravet, og hvilke af disse forhold der har den største indflydelse på tilbagebetalingskravet, når forskellige forhold omkring indsatsen sammenlignes.
Analyserne er alene foretaget for det samlede tilbagebetalingskrav og således ikke for de stoppede ydelser, hvilket skyldes, at der for sidstnævnte ikke er tilstrækkelig mange besvarel- ser til at gennemføre valide statistiske analyser.
Endelig er god praksis også identificeret ved hjælp af dybdekortlægningen og møderne i kommunepanelet, hvorfor de væsentligste konklusioner herfra ligeledes præsenteres i sam- menhæng med de bivariate analyser og den multivariate analyse. Endvidere er der afslut- ningsvis fremhævet nogle særlige god praksis-indsatser, der primært er afdækket gennem dybdekortlægningen.
4.3.1. Bivariate analyser af sammenhæng mellem indsats og resultater
Til brug for de bivariate analyser er der taget udgangspunkt i en række karakteristika ved kommunernes kontrolindsats med henblik på at opgøre mulige sammenhænge til omfanget af tilbagebetalingskrav. I den forbindelse er der udvalgt en række karakteristika, der hver især er udtryk for en struktureret tilgang til kontrolarbejdet, og som således repræsenterer en række hypoteser for, hvad der kendetegner en god praksis-indsats.
Der er foretaget bivariate analyser for følgende karakteristika:
• Anmelderfunktion
• Udsøgningssystem
• Fastlagte fokus- og indsatsområder
• Politisk strategi
• Resultatmål for kontrolenheden
• Administrativ placering.
Anmelderfunktion
Kommuner med anmelderfunktion på deres hjemmeside rejste i 2011 i gennemsnit tilbagebe- talingskrav på cirka 41 kr. årligt per indbygger. Kommuner uden anmelderfunktion rejste der- imod kun tilbagebetalingskrav på cirka 30 kr. per indbygger. Eksistensen af anmelderfunktion på kommunernes hjemmesider synes derfor, isoleret set, at have væsentlig betydning for, hvor stort et tilbagebetalingskrav kommunerne er i stand til at rejse.
Dette resultat stemmer godt overens med det billede, som dybdekortlægningskommunerne tegner af kontrolindsatsen. I en række kommuner får kontrolmedarbejderne en betydelig del af deres sager fra netop anmelderfunktionen på kommunens hjemmeside. I den forbindelse giver kommunerne udtryk for, at kontrolindsatsen med de nuværende rammer er meget afhængig af anmeldelser, især når det gælder sager vedrørende eksempelvis sort arbejde og samliv, da disse forhold er svære at afsløre. Jo nemmere adgang til anmeldelse og jo større synlighed om muligheden for at anmelde, jo flere anmeldelser kommer der.
Tabel 10: Har kommunen anmelderfunktion på hjemmesiden opgjort på det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (N=67)
Anmelderfunktion Det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.)
Ja 40,98
Nej 29,88
Ved ikke N/A
Udsøgningssystemer
Knap hver fjerde kommunes kontrolenhed anvender udsøgningssystem til at identificere sa- ger, hvor der kan være mistanke om socialt snyd. Tabellen nedenfor viser, at anvendelse af udsøgningssystem har væsentlig indflydelse på tilbagebetalingskravets størrelse. Således rejste kommuner med udsøgningssystem i 2011 i gennemsnit tilbagebetalingskrav på cirka 54 kr. per indbygger, hvorimod kommuner uden udsøgningssystem i gennemsnit rejste tilba- gebetalingskrav på cirka 32 kr. per indbygger.
De kommuner i dybdekortlægningen og kommunepanelet, der har udsøgningssystem, giver udtryk for at have stor nytte heraf, og erfaringen er, at udsøgningssystemet tjener investerin- gen hjem efter få måneders systematisk brug. De primære fordele fremhæves som værende mere effektiv udsøgning/identifikation af mulige fejl og snyd samt mulighed for at igangsætte fokuserede kampagner og tiltag mod særlige målgrupper (selvstændige, enlige m.v.).
Tabel 11: Anvender kommunen udsøgningssystem opgjort på det gennemsnitlige tilbagebeta- lingskrav per indbygger (N=67)
Udsøgningssystem | Det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.) |
Ja | 53,70 |
Nej | 31,61 |
Ved ikke | 36,52 |
Fastlagte indsatsområder for kontrolarbejdet
To ud af tre kommuner arbejder i høj grad eller i nogen grad ud fra fastlagte indsatsområder. Fastlæggelsen af indsatsområder har dog kun begrænset effekt på størrelsen af det tilbagebe- talingskrav, som kommunerne kan rejse. De kommuner, der i høj grad eller i nogen grad ar- bejder ud fra fastlagte indsatsområder, rejste i 2011 i gennemsnit tilbagebetalingskrav på cirka 37 kr. per indbygger. De kommuner, der kun i ringe grad arbejder ud fra fastlagte indsatsom- råder, rejste i gennemsnit tilbagebetalingskrav på cirka 34 kr. per indbygger.
I den forbindelse giver dybdekortlægningskommunerne og kommunepanelet udtryk for, at langt de fleste kommuners fokusområder fortsat må betegnes som relativt generelle og ikke udtryk for en udpræget målrettet indsats. Det skyldes flere forhold. For det første, at potentia- let for at forhindre uberettigede udbetalinger opleves at være så stort, at det ikke er nødven- digt for de relativt få kontrolmedarbejdere per kommune at udvælge særlige fokusområder.
For det andet, at modenheden og erfaringsgrundlaget i mange kontrolenheder ikke er stort nok i forhold til at foretage en systematisk differentiering af indsatsen på forskellige fokusom- råder. Særligt kommunepanelet gav dog også udtryk for, at der var en begyndende tendens blandt kontrolenhederne til i højere grad at vælge særlige målgrupper ud, fx selvstændige på sygedagpenge, og tilrettelægge en målrettet indsats over for dem ud fra den betragtning, at indsatsen skal lægges der, hvor der er størst risiko for fejl og snyd.
Tabel 12: I hvilken grad arbejder kontrolenheden ud fra fastlagte indsatsområder opgjort på det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav (N=66)
Indsatsområder Det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.)
I ringe grad/Slet ikke 34,03
I høj grad/I nogen grad 36,67
Politisk strategi
En mere overordnet politisk strategi for kommunernes kontrolarbejde har i høj grad betydning for størrelsen af det tilbagebetalingskrav, som kommunerne rejser. En politisk strategi kan for eksempel være målrettet bestemte målgrupper eller bestemte snydproblematikker på tværs af ydelsesområder. Kommuner med en vedtaget politisk strategi kunne i 2011 rejse et gennem- snitligt tilbagebetalingskrav på cirka 40 kr. per indbygger, hvorimod kommuner uden en vedta- get politisk strategi kun kunne rejse et gennemsnitligt tilbagebetalingskrav på cirka 28 kr. per indbygger.
Dybdekortlægningen synes ligeledes at bekræfte, at en mere overordnet politisk strategi for kommunernes kontrolarbejde har en positiv effekt på resultaterne. Det blev blandt andet frem- hævet, at høj grad af politisk bevågenhed har positiv indflydelse på samarbejdet mellem kon- trolenheden, ydelsesområderne og folkeregisteret og dermed bidrager til en mere effektiv og koordineret indsats. I disse kommuner var både den øverste ledelse, mellemlederne og de enkelte medarbejdere gjort bekendt med strategien og den centrale rolle, som samarbejdet mellem kommunens forskellige afdelinger spiller.
Tabel 13: Har kommunen en vedtaget politisk strategi for kommunens kontrolarbejde opgjort på det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav (N=65)
Politisk strategi Det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.)
Ja 39,60
Nej 27,51
Ved ikke 29,43
Resultatmål
Der er omtrent lige så mange kommuner, der henholdsvis har og ikke har fastsat resultatmål for kontrolindsatsen i kontrolenheden. Resultatmålene har dog en væsentlig betydning for, hvor stort et tilbagebetalingskrav kommunerne rejser. De kommuner, der har fastlagt resultat- mål for kontrolindsatsen i kontrolenheden, rejste i 2011 i gennemsnit tilbagebetalingskrav på cirka 44 kr. årligt per indbygger. De kommuner, der ikke har fastlagt resultatmål for kontrolind- satsen, rejste derimod kun tilbagebetalingskrav på cirka 28 kr. per indbygger.
I dybdekortlægningskommunerne er kontrolmedarbejderne generelt meget opmærksomme på de fastsatte resultatmål, og under interviewene gav flere udtryk for, at det handlede om at ”tjene sin egen løn ind”. For hovedparten af kontrolenhederne er der således også opstillet konkrete økonomiske mål for indsatsen, hvilket betyder, at både stoppede udbetalinger og tilbagebetalingskrav er vigtige elementer i at opnå resultatmålet.
Tabel 14: Har kommunen fastsat resultatmål for kontrolindsatsen i kontrolenheden opgjort på det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav (N=66)
Resultatmål | Det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.) |
Ja | 43,56 |
Nej | 28,41 |
Ved ikke | 9,93 |
Administrativ placering
Kontrolenhedens administrative placering har tilsyneladende effekt på tilbagebetalingskravets størrelse. I tre ud af fire kommuner er kontrolenheden administrativt placeret i borgerservice. Disse kommuner rejste i 2011 i gennemsnit tilbagebetalingskrav på cirka 35 kr. per indbygger, mens de kommuner, hvor kontrolenheden for eksempel er placeret i økonomiforvaltningen, socialforvaltningen eller arbejdsmarkedsforvaltningen, rejste tilbagebetalingskrav på cirka 43 kr. per indbygger.
Idet langt de flest kommuner i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at deres kontrolenhed er placeret i borgerservice, kan en række andre faktorer spille ind i forhold til at opnå høj effekt af sin indsats. Det tyder således på, at en placering i borgerservice ikke i sig selv er afgøren- de.
Dette bekræftes af dybdekortlægningen, hvor kommunerne gav udtryk for, at den administrati- ve placering ikke havde den store indflydelse på deres arbejde. I stedet fremhævede de, at deres indsats og resultater i højere grad var betinget af, hvor godt et samarbejde de havde med de forskellige ydelsesenheder og folkeregisteret, uanset administrativ placering.
Tabel 15: Hvor i kommunen er kontrolenheden administrativt placeret opgjort på det gennemsnit- lige tilbagebetalingskrav (N=68)
Administrativ placering Det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger (kr.)
Borgerservice 35,24
Andet 43,26
Øvrige god praksis-karakteristika og -indsatser
Ud over ovenstående god praksis-indsatser kan det på baggrund af dybdekortlægningen og møderne i kommunepanelet ligeledes fremhæves, at både oplysningskampagner og korrekt CPR-registrering i folkeregisteret også er udtryk for en god praksis-indsats.
Flere dybdekortlægningskommuner og kommunepanelet fremhæver, at de har haft gode erfa- ringer med at gennemføre oplysningskampagner rettet mod borgerne, især mod borgernes samlivsforhold. Disse typer kampagner består ofte af en skrivelse, hvor borgerne bliver bedt om at bekræfte, om de fortsat er enlige. Erfaringerne med sådanne kampagner har indtil nu været, at nogle borgere på den baggrund har ændret deres status fra enlig til samlevende.
Kampagnerne har således umiddelbart haft positiv effekt, og flere kommuner har nævnt, at de påtænker at gennemføre yderligere kampagner, for eksempel rettet mod førtidspensionister og selvstændige på sygedagpenge.
Dybdekortlægningskommunerne og kommunepanelet har også fremhævet, at korrekt CPR- registrering i folkeregisteret er særdeles vigtigt for at forhindre uberettigede udbetalinger. Et særlig godt eksempel på en god praksis i den henseende er en dybdekortlægningskommune, der i meget høj grad prioriterede korrekt folkeregistrering. Det bevirkede blandt andet, at de enkelte ydelsesområder altid lagde folkeregisterets oplysninger til grund i sager, eller at ydel- seskontorerne bad folkeregisteret om at undersøge, hvor borgeren havde ophold, hvis der var mistanke om fejl eller snyd. Denne systematiske opfølgning på at sikre korrekte folkeregister- oplysninger adskiller sig fra mange andre kommuners indsats, idet flere kommuner angiver, at folkeregisteroplysninger nedprioriteres.
Opsamling på god praksis
De bivariate analyser viser, at en række forhold tilsyneladende har væsentlig betydning for, hvor stort tilbagebetalingskrav kommunerne kan rejse. De kommuner, der har anmelderfunkti- on på deres hjemmeside, der anvender udsøgningssystem, der har en politisk vedtaget stra- tegi, der har fastsat resultatmål, og som arbejder efter særlige fokusområder, har gennemsnit- ligt højere tilbagebetalingskrav end de kommuner, der ikke er karakteriseret ved disse forhold. Dermed bekræftes de opstillede hypoteser for, hvad der karakteriserer god praksis-indsatser, nemlig at en struktureret tilgang og fokus er vigtigt for kontrolarbejdet.
Overraskende er det derimod, at de kommuner, der har placeret kontrolenheden i borgerser- vice, rejser lavere tilbagebetalingskrav end de kommuner, der har placeret kontrolenheden i økonomiforvaltningen, socialforvaltningen eller arbejdsmarkedsforvaltningen. Med en admini- strativ placering i borgerservice kunne det forventes, at kontrolenheden vil have en god ind- gang til ydelsesområderne i forhold til at sikre effektiv kontrolindsats.
Dybdekortlægningen viser dog, at en administrativ placering af kontrolenheden i borgerservice ikke er det samme som hverken en fysisk placering eller en opfattelse af, at man er en del af samme enhed, har koordinerede processer eller arbejder for et fælles formål. De dybdekort- lægningskommuner, der har placeret kontrolenheden i eksempelvis økonomiforvaltningen, socialforvaltningen eller arbejdsmarkedsforvaltningen, har også rent fysisk placeret kontrolen- heden i denne forvaltning. Disse kommuner har endvidere formået at skabe en opfattelse af, at kontrolmedarbejderne er en del af forvaltningen og arbejder mod de samme mål som ydel- sesmedarbejderne. Dermed tyder analyserne på – suppleret med viden fra dybdekortlægnin-
gen – at det i mindre grad er selve placeringen af kontrolenheden, der har størst betydning, men snarere det samarbejde og de kontrolprocesser, som kontrolenheden og ydelsesområ- derne er i stand til at etablere.
Endelig kan det på baggrund af dybdekortlægningen og møderne i kommunepanelet ligeledes fremhæves, at både oplysningskampagner og korrekt CPR-registrering i folkeregisteret også er udtryk for en god praksis-indsats, idet ikke alle kommuner i tilstrækkelig grad prioriterer at sikre korrekt folkeregistrering.
4.3.2. Multivariat analyse af sammenhæng mellem indsats og resultater
Som supplement til de bivariate analyser er der ligeledes gennemført en såkaldt multivariat analyse, der afdækker, hvilke forhold omkring indsatsen der har statistisk effekt på tilbagebe- talingskrav og herunder den største indflydelse på tilbagebetalingskravet.
Den multivariate analyse viser, at fem forhold har statistisk effekt på tilbagebetalingskravet, såfremt alle andre forhold holdes konstante. De fem forhold er henholdsvis årsværk, udsøg- ningssystem, anmelderfunktion, resultatmål og politisk strategi. Disse fem forhold forklarer tilsammen en stor del af variationen vedrørende omfanget af tilbagebetalingskrav, nemlig om- kring 36 procent, hvilket statistisk set repræsenterer en fornuftig forklaringskraft.
Tabel 16: Analyse af variationen i kommunernes samlede tilbagebetalingskrav (R2=0,363)
Parameter | Estimat | Signifikant |
50 procent øgning af nuværende kontrolindsats (ÅV)8 | 12,36 | 0,00 |
Kommunen har udsøgningssystem | 11,25 | 0,16 |
Kommunen har anmelderfunktion på hjemmeside | 7,63 | 0,35 |
Kommunen anvender resultatmål for kontrolindsatsen | 8,81 | 0,19 |
Kommunen har politisk strategi for kontrolarbejdet | 7,78 | 0,15 |
Analysen viser, at antal årsværk, forekomst og anvendelse af udsøgningssystem, anmelder- funktion på hjemmeside, resultatmål og politisk strategi har en positiv statistisk effekt på tilba- gebetalingskravet og vil i gennemsnit kunne øge kommunernes tilbagebetalingskrav med henholdsvis cirka 12, 11, 8, 9 og 8 kr. per indbygger. På tværs af kommunerne rejses der i dag et gennemsnitligt tilbagebetalingskrav på 38,45 kr. per indbygger.
At antallet af årsværk har betydning for tilbagebetalingskravet, indikerer, at der dels foretages uberettigede udbetalinger i et større omfang end det, der i dag afdækkes i kontrolenhederne, dels at der er et potentiale for at rejse flere tilbagebetalingskrav i kommunerne.
Til gengæld kan det i forhold til en fremadrettet indsats på området ikke konkluderes, at flere årsværk nødvendigvis er den mest effektive måde at indfri (eller overgå!) god praksis- potentialet på. Den multivariate analyse tager således ikke højde for gennemførelse af even- tuelle forbedringsinitiativer vedrørende dataadgang, it-understøttelse m.v., der kan effektivise- re og systematisere kontrolindsatsen i forbindelse med kontrol af ansøgningen og den løben-
8 Svarende til 0,239 årsværk per 10.000 borgere.
de opfølgning (fx behandling af adviser), så uberettigede udbetalinger og således også beho- vet for at rejse tilbagebetalingskrav undgås.
4.4. Potentiale ved en forbedret indsats
I dette afsnit præsenteres det beregnede økonomiske potentiale baseret på, at indsatsen i alle kommuner forbedres til gennemsnittet af de gode kommuner. Der beregnes et økonomisk potentiale for henholdsvis de samlede tilbagebetalingskrav rejst af kontrolenheden og stoppe- de udbetalinger som følge af advisbehandling og inddragelse af kontrolenheden.
4.4.1. Potentiale ved stoppede udbetalinger
Med henblik på at beregne det økonomiske potentiale ved at udbrede de gode kommuners resultater til hele landet er der foretaget en analyse af, hvilke kommuner der per 10.000 ind- byggere er i stand til at stoppe flest ydelser. Analysen af dette potentiale inkluderer alene stop på baggrund af advis og stop med hjælp fra kontrolenheden, fordi der netop inden for disse to kontrolprocesser dels er forskelle på kommunernes indsats/resultater, dels er reel mulighed for at forbedre den enkelte kommunes indsats – og dermed nå god praksis-niveau.
Der kan også være potentiale i at sikre, at flest mulige borgere selv henvender sig omkring relevante ændringer i deres forhold, for eksempel på grund af god vejledning fra kommunerne. Det er på baggrund af analysens data ikke muligt at vurdere sammenhængen mellem kom- munernes vejledningsindsats og antallet af borgerhenvendelser, hvorfor det ikke har været muligt at opgøre et potentiale for stop af ydelser for denne kilde til stop.
Tabellen nedenfor viser det økonomiske potentiale ved at udbrede god praksis for stop af ydelser som følge af henholdsvis behandling af advis og hjælp fra kontrolenheden for fire ydelsesområder (boligsikring, børnetilskud, kontanthjælp og sygedagpenge), idet der på folke- pensionsområdet er for få besvarelser til at gennemføre en potentialeberegning af god prak- sis.
Besparelsespotentialerne er beregnet ved følgende fremgangsmåde:
• Først er antallet af stop fra stikprøven i spørgeskemaundersøgelsen ekstrapoleret til samt- lige kommuner og dernæst til gennemsnittet for de ti bedste kommuner, hvilket er udtryk for et relativt konservativt benchmark.
• Satsen for den pågældende ydelse per år er derefter beregnet ud fra det årlige udbetalte beløb på ydelsesområdet delt med andelen af borgere (baseret på data fra Danmarks Sta- tistik).
• På baggrund af disse tal er der beregnet en fremadrettet besparelse for forhindrede uberet- tigede udbetalinger ved stop af en ydelse. Den fremadrettede besparelse er et udtryk for den gennemsnitlige periode, hvor der ville ske uberettigede udbetalinger til borgeren, hvis ikke kommunen havde stoppet ydelsen gennem fx behandling af advis eller ved nærmere undersøgelse af sagen i kontrolenheden. Perioden for en ikke-stoppet ydelse er fastsat på baggrund af analysen af kommunernes adviser og varierer mellem ydelsesområderne.
• Endelig er potentialet ved en indsats baseret på god praksis beregnet på baggrund af hen- holdsvis de ti bedste kommuner og den fremadrettede effekt ved forhindrede uberettigede udbetalinger.
Tabel 17: Potentialet ved en indsats baseret på god praksis vedrørende stop af ydelser som følge af behandling af adviser9
Stop på baggrund af adviser | Boligsikring | Børnetilskud | Kontanthjælp | Sygedagpenge |
Antal stop ved gennemsnitlig top 10-praksis | 90.601 | 19.247 | 32.078 | 230.718 |
Fremadrettet besparelse ved stop (nuværende ekstrapoleret) | ||||
Sats per sag/år | 13.961 | 7.525 | 78.149 | 34.195 |
Antal måneder, ydelsen fortsætter | 6 | 7,5 | 1 | 2 |
Fremadrettet besparelse (kr.) | 381.568.091 | 58.671.484 | 115.347.924 | 675.408.242 |
Fremadrettet besparelse ved stop (god praksis) | ||||
Antallet af måneder, som ydelsen fortsætter | 6 | 7,5 | 1 | 2 |
Fremadrettet besparelse (kr.) | 632.440.281 | 90.521.047 | 208.905.302 | 1.314.900.335 |
Potentiale ved god praksis (differencen mellem nuværende praksis og god praksis) | ||||
Antal måneder, ydelsen fortsætter | 6 | 7,5 | 1 | 2 |
Potentiale ved god praksis | 250.872.190 | 31.849.563 | 93.557.378 | 639.492.093 |
Potentialets andel af de samlede ydelses- | ||||
udbetalinger | ||||
Samlet udbetaling på området (mia. kr.) | 2,9 | 1 | 15,3 | 14,6 |
Det maksimale potentiales andel af den samlede udbetaling på området (procent)
8,7 % 3,2 % 0,6 % 4,4 %
Ud fra tabellen ses det, at potentialet ved en indsats baseret på god praksis for stop af ydelse på baggrund af adviser således vil være på omkring 251 mio. kr. på boligsikringsområdet,
32 mio. kr. på børnetilskudsområdet, 94 mio. kr. på kontanthjælpsområdet og 639 mio. kr. på sygedagpengeområdet, det vil samlet set sige 1.016 mio. kr. svarende til ca. 3% af de samle- de udbetalinger på de fire ydelsesområder.
Derudover kommer et ukendt potentiale på folkepensionsområdet. Hvis det dog antages, at folkepensionsområdet ligger på det gennemsnitlige potentiale for de øvrige fire ydelsesområ- der, vil der være et potentiale for stop af ydelser på baggrund af adviser på 497 mio. kr.
Sygedagpengeområdet tegner sig for markant flere antal stop på baggrund af adviser og som konsekvens heraf også det højeste potentiale. For blandt andet at kvalificere dette potentiale er der gennemført en advisanalyse af advisudtræk fra 20 kommuner med henblik på at opgøre antallet af modtagne adviser i kommunerne og antallet af brugbare adviser i forhold til at vur- dere, hvorvidt en ydelse skal stoppes, jf. tabellen nedenfor.
9 Beregningen af potentiale ved en indsats baseret på god praksis er korrigeret for antal sager per borger i kommunerne, idet data har vist sammenhæng mellem antal sager per borger i kommunen og antal stop per borger i kommunen.
Tabel 18: Opgørelse af antal adviser | |||||
Opgørelse af adviser | Boligsikring | Børnetilskud | Kontanthjælp | Sygedagpenge | Folkepension |
Estimeret antal adviser på landsplan | 570.000 | 132.000 | 372.000 | 1.497.000 | 1.029.000 |
Estimeret antal brugbare adviser i forhold til stop | 470.000 | 102.000 | 350.000 | 1.100.000 | 800.000 |
Stoppede ydelser på baggrund af adviser – i dag | 54.662 | 12.475 | 17.712 | 118.510 | - |
Stoppede ydelser på baggrund af adviser – god praksis | 90.601 | 19.247 | 32.078 | 230.718 | - |
Estimeret andel af adviser, der fører til stop i dag | 10 % | 9 % | 5 % | 8 % | - |
Estimeret andel god praksis-stop i forhold til brugbare adviser
19 % 19 % 9 % 20 % -
Ud over antallet af adviser på hvert ydelsesområde viser tabellen henholdsvis den procentvise andel af adviser, der fører til stop af ydelse i dag, og den andel af de brugbare adviser, som god praksis-stop af ydelser udgør – med andre ord hvor stor en andel af de brugbare adviser der skal føre til stop ved god praksis (fx 20 procent af sygedagpengeadviserne).
Analysen viser, at det er kontanthjælpsområdet, der adskiller sig fra de andre ydelsesområder. Andelen af adviser på sygedagpengeområdet, der fører til stop i dag, ligger på samme niveau som boligsikring og børnetilskud (cirka 8-10 procent af adviserne). Samme konklusion gælder for den andel af brugbare adviser, der fremadrettet bør føre til stop i henhold til god praksis (cirka 19-20 procent af adviserne). Dermed er der ikke umiddelbare indikationer på, at potenti- alet på sygedagpengeområdet skulle være overvurderet.
Årsagen til de relativt set færre stop af ydelser på kontanthjælpsområdet kan ifølge de delta- gende kommuner i advisanalysen skyldes, at mange adviser ikke fører til permanent stop af ydelse, men i stedet til midlertidigt stop som følge af sanktionering (for eksempel fordi kon- tanthjælpsmodtageren ikke er mødt til samtale). Samtidig skyldes to tredjedele af de stoppede ydelser på kontanthjælpsområdet, at borgerne selv henvender sig, hvilket er markant mere end på især boligsikrings- og børnetilskudsområdet.
Tabellen nedenfor opgør potentialet ved god praksis angående stop af ydelser som følge af hjælp fra kontrolenheden.
Tabel 19: Potentialet ved stop af ydelser som følge af hjælp fra kontrolenheden10
Stop på baggrund af hjælp fra kontrolenheden | Boligsikring | Børnetilskud | Kontanthjælp | Sygedagpenge |
Antal stop ekstrapoleret til samtlige kommuner | 2.504 | 2.977 | 1.176 | 778 |
Antal stop ved gennemsnitlig top 10-praksis | 8.360 | 7.341 | 3.381 | 2.892 |
Fremadrettet besparelse ved stop (nuværende eks- trapoleret) | ||||
Sats per sag/år | 13.961 | 7.525 | 78.149 | 34.195 |
Ydelse fortsætter 12 måneder (kr.) | 34.955.492 | 22.402.913 | 91.905.810 | 26.593.257 |
Fremadrettet besparelse ved stop (god praksis) | ||||
Ydelse fortsætter 12 måneder (kr.) | 116.716.979 | 55.244.560 | 264.226.555 | 98.883.106 |
Potentiale ved god praksis | ||||
Ydelse fortsætter 12 måneder (kr.) | 81.761.487 | 32.841.647 | 172.320.745 | 72.289.848 |
Potentialets andel af de samlede ydelsesudbetalinger | ||||
Samlet udbetaling på området (mia. kr.) | 2,9 | 1 | 15,3 | 14,6 |
Det maksimale potentiales andel af den samlede udbetaling på området (procent)
2,8 % 3,3 % 1,1 % 0,5 %
Der er ligeledes stort potentiale ved, at alle kommuner stopper samme antal sager med hjælp fra kontrolenheden som gennemsnittet af de ti bedste kommuner.11
Potentialet ved en indsats baseret på god praksis for stop af ydelser med hjælp fra kontrolen- heden vil således være på omkring 82 mio. kr. på boligsikringsområdet, 33 mio. kr. på børne- tilskudsområdet, 172 mio. kr. på kontanthjælpsområdet og 72 mio. kr. på sygedagpengeområ- det, det vil samlet set sige omkring 359 mio. kr.
Derudover kommer et ukendt potentiale på folkepensionsområdet. Hvis det dog antages, at folkepensionsområdet ligger på det gennemsnitlige potentiale for de øvrige fire ydelsesområ- der, vil der være et potentiale for stop af ydelser på baggrund af hjælp fra kontrolenheden på 90 mio. kr.
Kvalificerende analyser af god praksis-potentiale
Med henblik på at kvalificere og underbygge det afdækkede god praksis-potentiale ved især stoppede ydelser på baggrund af advisbehandling er der gennemført en række validerende analyser (jf. tabellen nedenfor). Analyserne viser samlet set, at der er betydelig variation i kommunernes indsats omkring advisbehandling, og at variationen mellem kommunernes re- sultater ikke skyldes strukturelle forhold som indbyggertal og socioøkonomiske forhold. Endvi- dere viser analyserne, at antallet af relevante adviser til stop af ydelser klart overstiger antallet af god praksis-ydelsesstop, hvilket alt andet lige sandsynliggør, at det er muligt at realisere det beregnede potentiale.
10 Beregningen af potentiale ved en indsats baseret på god praksis er korrigeret for antal sager per bor- ger i kommunerne, idet data har vist sammenhæng mellem antal sager per borger i kommunen og antal stop per borger i kommunen.
11 De 12 måneders fremadrettede effekt ved stop af ydelse er anvendt med udgangspunkt i KL’s vejled- ning til kommunerne Skema til opgørelse af uberettigede modtagne sociale ydelser fra 2009, jf. side 39.
Tabel 20: Gennemførte analyser til kvalificering af god praksis-potentiale vedrørende behandling af adviser
Kvalificering af god praksis-potentiale Resultat af analyse
Robusthedsanalyse: Eventuelle skævheder i data er adresseret ved at korrigere stikprøven for socioøko- nomiske forhold og indbyggertal.
Analyse af variation mellem kommuner: Afdækning af forskelle mellem kommunerne i relation til advisbe- handling og antallet af adviser. Antal stop i stikprøve.
Analyse af forholdet mellem samlede adviser og god praksis-adviser: Analysen ser på forholdet xxx- xxx det samlede antal (brugbare) adviser og det esti- merede god praksis-niveau for adviser, der fører til stop.
Ved opskrivning af potentialet ved stop af ydelser til landsplan fra stikprøven er der blandt andet taget højde for antallet af ydelsesmodtagere inden for de enkelte ydelsesområder.
Analyserne viser, at der er betydelig variation mellem kommunerne i forhold til, både hvordan de behandler adviser, og hvor mange de modtager, hvilket understøtter konklusionerne vedrørende et god praksis-potentiale, hvor nogle kommuners indsats er bedre end andres.
Antallet af brugbare adviser i forhold til at stoppe ydelser overstiger klart det estimerede antal god praksis-stop på baggrund af adviser i analysen inden for alle fem ydelsesområder. Dette sandsynliggør alt andet lige, at det er muligt at realisere det beregnede potentiale. Såfremt antallet af brugbare adviser havde været tæt på antallet af estimerede god praksis-stop, måtte det anses for mindre sandsynligt at kunne realisere det beregnede potentia- le.
4.4.2. Potentiale ved rejste tilbagebetalingskrav
Med henblik på at beregne det økonomiske potentiale ved at udbrede de gode kommuners resultater til hele landet er der foretaget en analyse af, hvilke kommuners kontrolenheder der per indbygger er i stand til at rejse flest tilbagebetalingskrav.
Der er generelt stor spredning i det tilbagebetalingsbeløb, som alle kommuner i spørgeske- maundersøgelsen rejser, hvorfor der ligger et relativt stort økonomisk potentiale i at udbrede god praksis og dermed løfte den samlede indsats i kommunerne til god praksis-niveau.
Tabellen nedenfor viser det økonomiske potentiale ved at udbrede god praksis for omfanget af tilbagebetalingskrav, som kommunernes kontrolenheder rejser.
Tilbagebetalingskrav | Beløb per borger i kommunen (kr.) | Samlet beløb (kr.) | Potentiale (kr.) |
Samlet tilbagebetalingskrav i stikprøve (N=68) | - | 146.003.952 | - |
Ekstrapoleret til samtlige kommuner (N=98) | - | 214.569.920 | - |
Xxxxxxxxxx samlet tilbagebetalingskrav 129,00 | 000.000.000 | 000.000.000 | |
Xxxxxxxxxx samlet tilbagebetalingskrav 95,38 | 532.236.689 | 317.666.769 | |
Xxxxxxxxxx samlet tilbagebetalingskrav 79,25 | 442.243.802 | 227.673.882 | |
Tabel 21: Økonomisk potentiale ved at udbrede god praksis inden for det samlede tilbagebeta- lingskrav rejst af kommunernes kontrolenheder
(gennemsnit af første til femte bedste praksis) (femte bedste praksis)
(gennemsnit af sjette til tiende bedste praksis)
Hvis samtlige kommuners kontrolenheder rejste tilbagebetalingskrav svarende til henholdsvis gennemsnittet af sjette til tiende bedste praksis, femte bedste praksis eller gennemsnittet af første til femte bedste praksis, ville det samlede tilbagebetalingskrav blive på henholdsvis cirka 442 mio. kr., 532 mio. kr. eller 724 mio. kr. Potentialet ved at udbrede god praksis ligger dermed på mellem cirka 228 mio. kr. og 508 mio. kr. årligt. Realiseringen af dette potentiale er dog betinget af, at det faktisk er muligt for kommunerne og SKAT at inddrive de pågældende tilbagebetalingskrav, jf. også afsnit 4.4.3. nedenfor.
Undersøgelse af sammenhæng mellem kontrol i ansøgningsøjeblikket og rejste tilbagebetalingskrav
Principielt er der risiko for, at ovenstående potentialeberegning ikke tager højde for de kom- muner, der eventuelt måtte være særlig dygtige til at forhindre uberettigede udbetalinger alle- rede ved borgerens ansøgning om ydelsen. Denne type kommuner ville i så fald have et lavt tilbagebetalingskrav per indbygger, der ikke kan hæves til det beregnede god praksis-niveau.
For at kontrollere for dette er kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen derfor blevet bedt om at angive omfanget af deres kontrol i ansøgningsøjeblikket af, om borgeren tidligere har ansøgt om samme ydelse og fået afslag, eller om der tidligere har været en kontrolsag på borgeren. Tabel 22 og 23 viser sammenhængen mellem disse to kontrolindsatser og størrel- sen af det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav for at teste hypotesen om, at kommuner med stor indsats i ansøgningsøjeblikket også har lavt tilbagebetalingskrav.
Tabel 22: I hvilket omfang kontrolleres det i forbindelse med en ny ansøgning, om borgeren tidligere har ansøgt om ydelsen og fået afslag opgjort på det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger
Det gennemsnitlige tilbagebeta- | Boligsikring | Børnetilskud | Folkepension | Kontanthjælp | Sygedagpenge |
lingskrav per indbygger (kr.) | (N=51) | (N=54) | (N=40) | (N=43) | (N=42) |
Aldrig | 3,70 | 2,36 | 1,2 | - | 9,06 |
Primært når der er tale om mistanke | 9,77 | 2,85 | 8,1 | 8,66 | 1,98 |
I forbindelse med stikprøver | 6,50 | 0,45 | - | - | 0,30 |
Hver gang | 4,61 | 2,32 | 1,8 | 8,29 | 5,75 |
Ved ikke | 2,10 | 1,20 | 0,6 | 2,58 | 3,96 |
Af tabellen ses det, at de kommuner, der aldrig tjekker om borgerne tidligere har ansøgt om ydelsen og fået afslag, generelt har lavere tilbagebetalingskrav end de kommuner, der tjekker dette henholdsvis hver gang, primært når der er tale om mistanke eller i forbindelse med stik- prøver. Ud fra denne analyse tyder det således ikke på, at kommunernes indledende kontrol i dag er så effektiv, at der ikke efterfølgende kan rejses et stort omfang af tilbagebetalingskrav.
Tabel 23: I hvilket omfang kontrolleres det i forbindelse med en ny ansøgning, om der tidligere har været en kontrolsag på borgeren opgjort på det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav per indbygger
Det gennemsnitlige tilbagebeta- | Boligsikring | Børnetilskud | Folkepension | Kontanthjælp | Sygedagpenge |
lingskrav per indbygger (kr.) | (N=51) | (N=54) | (N=37) | (N=42) | (N=42) |
Aldrig | 3,40 | 2,36 | 1,4 | 12,94 | 7,35 |
Hver gang | 5,38 | 3,50 | 0,9 | 7,49 | 1,85 |
I forbindelse med stikprøver | - | 1,12 | 0,0 | 2,90 | 1,79 |
Primært når der er tale om mistanke | 5,74 | 2,09 | 3,0 | 7,25 | 4,18 |
Ved ikke | - | - | 0,9 | 2,59 | 1,12 |
Det fremgår af tabellen, at billedet er mindre klart i forhold til kommunernes kontrol af, om der tidligere har været en kontrolsag på borgeren. På tre ud af de fem ydelsesområder (boligsik- ring, børnetilskud og folkepension) har de kommuner, der aldrig kontrollerer, om der tidligere har været en kontrolsag på borgeren, ligeledes lavere tilbagebetalingskrav end de kommuner, der tjekker dette enten hver gang, primært når der er tale om mistanke eller i forbindelse med stikprøver. På de to resterende ydelsesområder (kontanthjælp og sygedagpenge) forholder det sig derimod omvendt, så de kommuner, der på den ene eller den anden vis kontrollerer, om der tidligere har været en kontrolsag på borgeren, har lavere tilbagebetalingskrav end de
kommuner, der aldrig tjekker dette. På kontanthjælpsområdet rejser de kommuner, der hver gang eller ved mistanke tjekker for en tidligere kontrolsag, dog flere tilbagebetalingskrav end de kommuner, der primært gør det i forbindelse med stikprøver.
De to analyser tegner således ikke et entydigt billede, men indikerer dog, at de kommuner, der rejser de største tilbagebetalingskrav, i mange tilfælde også har fokus på den indledende kon- trol. Dette øger sandsynligheden for, at det beregnede potentiale for en indsats baseret på god praksis for rejste tilbagebetalingskrav er realiserbart.
Ensartet tilrettelæggelse af processen vedrørende tilbagebetalingskrav i kommunerne
Det har som nævnt ovenfor ikke været muligt for kommunerne at angive omfanget af tilbage- betalingskrav rejst af ydelsesområderne (det vil sige uden kontrolenheden). Også her er der en mulig risiko for, at god praksis-potentialeberegningen ikke tager højde for eventuelle for- skelle på tværs af kommunerne i forhold til, om det er ydelsesområderne eller kontrolenheden, der primært rejser tilbagebetalingskrav. I så fald ville de kommuner, hvor det primært er ydel- sesområdet, der rejser tilbagebetalingskrav, ikke kunne hæves til det samme niveau af bereg- net god praksis-niveau, fordi de allerede rejser en stor del af de mulige tilbagebetalingskrav, blot uden kontrolenheden.
Baseret på dybdekortlægningen synes hypotesen imidlertid ikke at være korrekt, idet kommu- nernes organisering og arbejdsdeling mellem ydelsesområder og kontrolenhed synes at være meget ensartet. Det er således primært kontrolenheden, der rejser tilbagebetalingskrav i de sager, hvor der er mistanke om snyd, og hvor sagen typisk også er mere kompliceret at udre- de, mens ydelsesområderne selv håndterer de sager, hvor der primært er tale om fejl og ube- rettigede udbetalinger af et beløbsmæssigt mindre omfang. Derfor kan det med rimelighed antages, at det er muligt at sammenligne og benchmarke kommunernes indsats på tværs, og dermed også at det er sandsynligt, at potentialet generelt set kan realiseres.
4.4.3. Opsummering af potentiale angående stoppede ydelser og rejste tilbagebetalingskrav
Potentialet ved, at alle kommuners indsats forbedres svarende til god praksis for stop af ydel- ser ved hhv. behandling af adviser og hjælp fra kontrolenheden, beløber sig på ca. 2 mia. kr. for de fem ydelsesområder, svarende til ca. 6 % af det samlede omfang af udbetalinger inden- for disse ydelsesområder.
Potentialet ved, at alle kommuners indsats forbedres svarende til god praksis vedr. rejste til- bagebetalingskrav, udgør ca. 0,5 mia. kr. for alle sociale ydelser i kommunerne, svarende til ca. 0,2 % af det samlede omfang af alle udbetalte sociale ydelser i Danmark.
Potentialerne kan ikke umiddelbart summeres. Således vil potentialet på de 0,5 mia. kr. vedr. tilbagebetalingskrav forventeligt blive reduceret som konsekvens af følgende:
• En indsats baseret på god praksis angående stoppede ydelser vil medføre, at der stoppes flere ydelser i fremtiden. Det vil forventeligt betyde, at nogle af tilbagebetalingskravene ikke bliver rejst, fordi ydelsen allerede er stoppet. Dermed vil der kunne ske en reduktion af po- tentialet for den del af tilbagebetalingskravene, som omhandler de 5 udvalgte ydelser i
analysen. En modsatrettet dynamik kan dog gøre sig gældende, hvis det samlede omfang af uberettigede udbetalinger er markant større end det omfang, som god praksis repræsen- terer. I det tilfælde vil potentialet for at rejse flere tilbagebetalingskrav stort set ikke blive berørt, fordi det er nye uberettigede udbetalinger, som opdages.
• Ikke alle tilbagebetalingskrav vil blive inddrevet, fordi borgeren ikke er i stand til at betale pengene tilbage, og det samtidig ikke er muligt at modregne i en fremadrettet ydelse. Der- med reduceres potentialet vedr. rejste tilbagebetalingskrav.
Det er ikke muligt på baggrund af analysen at fastlægge i hvilket omfang potentialet vil blive reduceret som følge af ovenstående effekter. Det skyldes, at hverken det samlede omfang af uberettigede udbetalinger (som følge af både fejl og snyd) eller den procentvise afskrivning af tilbagebetalingskrav til borgerne er kendt.
Samtidig er de økonomiske potentialer baseret på, at alle landets kommuner opnår samme resultater som gennemsnittet af de bedste kommuner. En udbredelse af de bedste kommu- ners nuværende gode praksis vurderes dog hverken at være en omkostningseffektiv eller en pålidelig måde at realisere potentialet på. I stedet anbefales det, at de væsentligste god prak- sis tiltag gennemføres i sammenhæng med en række nye digitale løsninger til optimering af sagsbehandling og kontrol, hvilket er nærmere præsenteret i afsnit 5.
Realiseringen af disse nye løsninger kan samtidig betyde, at potentialet kan forøges yderlige- re. Implementeringen af disse nye løsninger forventes således at bidrage til, at endnu flere uberettigede udbetalinger enten forhindres eller stoppes, ligesom der dermed skabes grundlag for at rejse endnu flere tilbagebetalingskrav, også jf. afsnit 5.
5. Løsninger til optimering af sagsbehandling og kontrol- indsats
Analysen har identificeret en række forskellige løsningstiltag til optime- ring af sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser. Løsningerne har forskelligt ambitionsniveau og skal således implementeres trinvis over tid. Dette kan ske ved hhv. at udbrede nuværende god praksis her og nu, ved at gennemføre en række digitale løsningsinitiativer på kort og mel- lemlang sigt (2-3 år) og på længere sigt (3-5 år) gennem realisering af en række pejlemærker for en fremtidig optimeret og effektiv sagsbehandling og kontrol. Det anbefales, at de væsentligste god praksis tiltag gennem- føres i sammenhæng med de nye digitale løsninger, og at dette sker med en central, fællesoffentlig forankring og styring med afsæt i de langsig- tede pejlemærker. Det anbefales endvidere særligt at fokusere på gen- nemførelse af løsninger rettet mod effektivisering af sagsbehandlingen for dermed at realisere det afdækkede potentiale på ca. 2 mia. kr.
I dette kapitel præsenteres analysens forslag til løsninger, der kan forbedre indsatsen for at sikre korrekte udbetalinger af sociale ydelser. Analysen har identificeret tre hovedtyper af løs- ninger:
1. Tiltag og løsninger, der kan karakteriseres som god praksis for den nuværende indsats i kommunerne, og som kan gennemføres inden for de nuværende organisatoriske, lovgiv- ningsmæssige og systemmæssige rammer og vilkår. Det anbefales, at udbredelsen af god praksis-tiltag igangsættes umiddelbart med henblik på at påbegynde realiseringen af de identificerede potentialer i denne analyse, og at udbredelsen af god praksis sker i sam- menhæng med gennemførelsen af nye digitale løsninger, jf. punkt 2.
2. Nye digitale løsningstiltag, der kan gennemføres inden for de kommende 2-3 år, og som alle vil repræsentere markante forbedringer, der går ud over den nuværende indsats. Løs- ningstiltagene er primært rettet mod at øge digitaliseringen af kontrolindsatsen, men vil i forskelligt omfang også indebære organisatoriske og lovgivningsmæssige ændringer. Det anbefales at igangsætte projektmodning af løsningstiltagene hurtigst muligt med henblik på at understøtte og udbygge udbredelsen af god praksis med mere effektfulde løsninger, der både kan sikre realisering af de identificerede potentialer i denne analyse samt bidrage til realisering af yderligere potentialer.
3. Perspektiver på længere sigt, der tegner en række ambitiøse pejlemærker for, hvorhen og hvordan indsatsen for at forhindre fejludbetalinger og socialt snyd kan udvikle sig inden for de kommende 3-5 år. Det anbefales, at der i fællesoffentligt regi træffes beslutning om hvilke pejlemærker, som den fremadrettede realisering af potentialer skal rette sig mod.
Såvel god praksis-tiltagene som de nye løsningstiltag udgør initiativer, der kan igangsættes på kort sigt, mens de langsigtede pejlemærker tegner nogle mulige udviklingsveje, som det anbe- fales, at aktørerne på området bruger som platform til at drøfte og beslutte retningen for den fremadrettede indsats.
Grundlag for identifikation af løsninger
Grundlaget for identifikation af både løsninger og perspektiver er bredt og har omfattet især følgende kilder:
• Løsningstiltag udviklet med afsæt i analysens afdækning af problemstillinger i dag fra hen- holdsvis spørgeskemaundersøgelsen, sagsgennemgangen og dybdekortlægningen.
• Kommunernes oplevelse af barrierer samt forslag til løsninger opsamlet gennem analysens dybdekortlægning, møder i kommunepanelet og afholdelse af perspektiv-seminar med dybdekortlægningskommuner og kommunepanel.
• Løsningstiltag identificeret i andre nylige projekter og analyser såvel fællesoffentlige som i de enkelte involverede ministerier.
• Internationale erfaringer indsamlet af Deloitte og følgegruppens besøg i England i marts 2012.
• Tidligere analyser på området, herunder blandt andet rapport fra det tværministerielle ud- valg om bedre kontrol.
Fokusområder for det videre arbejde med at forbedre sagsbehandling og kontrol
Effektiv indsats mod uberettigede udbetalinger fordrer en helhedsorienteret og systematisk tilgang, der adresserer de forskelligartede og komplekse problemstillinger, som kontrolindsat- sen står over for i dag, illustreret gennem Deloittes indsatsmodel for bekæmpelse af uberetti- gede udbetalinger, jf. figuren nedenfor.
Modellen består af fire niveauer, der hver især har betydning for både effekt og effektivitet i kontrolindsatsen. For det første skal kontrolindsatsen målrettes de pågældende målgrupper og ydelser, hvilket blandt andet handler om at forstå de hyppigste årsager til både uberettigede udbetalinger, der knytter sig til både målgruppen og ydelserne. For det andet skal indsatsen baseres på forskellige indsatstyper, der tilsammen skaber en helhedsorienteret indsats, hen- holdsvis forebyggelse, kontrol, sanktioner, analyse og monitorering. For det tredje sætter de organisatoriske vilkår rammerne for indsatsen, heriblandt især organisering, ledelse, kultur, kompetencer, data og værktøjer. Og for det fjerde udgør henholdsvis policy/lovgivning og samfundsværdier/holdninger de ydre og mere grundlæggende rammer for indsatsen mod uberettigede udbetalinger.
Digitalisering som løftestang for effektiv sagsbehandling og kontrol
Nærværende analyse har især haft fokus på muligheden for at forbedre kontrolindsatsen ved hjælp af digitalisering og de afledte konsekvenser i forhold til lovgivning, organisering og tilret- telæggelse af sagsbehandlings- og kontrolprocesserne. Digitalisering er en af de helt afgøren- de løftestænger for effektiv sagsbehandling og kontrol, og i den forbindelse har analysen af-
dækket store forbedringspotentialer gennem netop digitalisering og deraf følgende ændringer og forbedringer inden for især systemunderstøttelse, digitale værktøjer, data, lovgivning og tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrol på tværs af kontrolprocessens tre trin.
Figur 22: Fokusområderne i analysen omfatter de dele af Deloittes indsatsmodel for bekæmpelse af uberettigede udbetalinger, som handler om data, systemunderstøttelse, arbejdsgange og lov- givning
Målgrupper
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Ansøgning
Vurdering
Afgørelse
Udbetaling
Løbende opfølgning
Yderligere kontrol
Systemunderstøttelse og registre
Lovgivning
Analysen har dermed afdækket problemstillinger og udfordringer relateret til henholdsvis alle tre kontroltrin, til den systemunderstøttelse og de grunddata/registre, der anvendes i forbindel- se med sagsbehandlingen og kontrolprocessen, og endelig til de lovgivningsmæssige rammer, som kontrolindsatsen fungerer inden for. Og på den baggrund er der identificeret en række løsningstiltag på både kort, mellemlang og længere sigt, der med fordel kan iværksættes for at udvikle og forbedre sagsbehandlingen og kontrolindsatsen.
En trinvis model for optimering af sagsbehandling og kontrol
Analysen har afdækket et stort antal forbedringsmuligheder med forskellige ambitionsniveau- er. Derfor er det nødvendigt at strukturere gennemførelsen af forbedringstiltagene i en række faser over tid, så der skabes en klar rød tråd og sammenhæng mellem de forskellige løsnings- initiativer og deres igangsættelse.
I det følgende præsenteres en trinvis model for, hvordan sagsbehandlingen og kontrolindsat- sen med afsæt i det nuværende stade kan optimeres såvel her og nu, på kort og mellemlang sigt (1-3 år) og på længere sigt (3-5 år), jf. figuren nedenfor.
Fremtidig optimeret kontrolindsats
Pejlemærker på længere sigt
3-5 år
Nye løsningstiltag
2-3 år
God praksis 0-1 år
Nuværende kontrolindsats
Tid
Ambitionsniveau
Figur 23: Trinvis model for optimering af kontrolindsatsen
Den trinvise model består overordnet set af tre faser, der med udgangspunkt i den nuværende praksis understøtter en løbende udvikling og optimering af sagsbehandling og kontrol af socia- le ydelser over tid.
I fase 1 (0-1 år) udbredes nuværende god praksis inden for sagsbehandling og kontrol, så de tiltag, som de gode kommuner i dag har gennemført, udbredes til øvrige kommuner. Endvide- re har etableringen af Udbetaling Danmark til formål at konsolidere god praksis på de ydel- sesområder, som Udbetaling Danmark overtager ansvaret for, og denne indsats vil skulle fortsættes i takt med idriftsættelsen af Udbetaling Danmark. Endelig er der allerede igangsat en række udviklingstiltag rettet mod at optimere kontrolindsatsen, for eksempel anskaffelse af udsøgningsværktøj i Udbetaling Danmark og videreudvikling af VAS og eIndkomst. Disse initiativer skal naturligvis gennemføres, ligesom der bør tages stilling til, hvordan de kan vide- reudvikles yderligere.
I fase 2 igangsættes en række nye digitale løsningstiltag, der er identificeret i forbindelse med denne analyse, og som forventes at kunne implementeres inden for 2-3 år fra nu. Løsningstil- tagene har alle et digitalt sigte og er rettet direkte mod at adressere de afdækkede problemstil- linger i analysen. Nogle af løsningstiltagene bygger direkte videre på eksisterende initiativer, mens andre repræsenterer nye initiativer. Løsningstiltagene kan gennemføres enkeltvis eller bundtes i sammenhængende projekter afhængigt af ambitionsniveau og mulighed for at af- sætte midler til udviklingen.
Det anbefales at tilrettelægge udbredelse af god praksis (fase 1) og gennemførelse af de nye digitale løsningstiltag (fase 2) som et sammenhængende forbedringsprogram for at sikre en omkostningseffektiv og pålidelig realisering af potentialet.
Både god praksis-tiltag og de mere ambitiøse løsningsinitiativer på kort og mellemlang sigt repræsenterer markante forbedringer af den nuværende kontrolindsats. Samtidig kan der op-
stilles en række mere langsigtede pejlemærker for, hvorhen og hvordan indsatsen for at for- hindre socialt snyd og fejludbetalinger kan udvikle sig (fase 3). Pejlemærkerne skal således ses som yderligere et skridt opad i ambitionsniveau i forhold til at forbedre sagsbehandlingen og kontrolindsatsen og tegner mulige udviklingsveje for den fremadrettede og langsigtede indsats for at bekæmpe socialt snyd og fejludbetalinger. Realiseringen af pejlemærkerne for- udsætter større ændringer af henholdsvis lovgivningsmæssig, systemmæssig og organisato- risk karakter og vil forventeligt først kunne gennemføres inden for en tidshorisont på 3-5 år.
Samlet set afspejler den trinvise model således, hvordan data, systemunderstøttelse, digitale værktøjer, lovgivning samt tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrol forbedres over tid, efterhånden som ambitionsniveauet i løsningsinitiativerne stiger.
I den resterende del af kapitlet uddybes den trinvise model nærmere. I afsnit 5.1. præsenteres først et overblik over de nuværende problemstillinger i sagsbehandlingen og kontrollen, som analysen har afdækket, opdelt på temaerne data, systemunderstøttelse og digitale værktøjer, lovgivning samt tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrol.
Dernæst præsenteres i afsnit 5.2.-5.4. henholdsvis, hvilke pejlemærker forbedringsarbejdet bør sigte mod på længere sigt, hvilke god praksis-tiltag der kan udbredes allerede i dag, og hvilke tre digitale løsningsinitiativer der på kort og mellemlang sigt anbefales gennemført frem mod de opstillede pejlemærker på lang sigt.
Endelig indeholder afsnit 5.5. overvejelser om, hvordan styringen og implementeringen af den samlede portefølje af forbedringsinitiativer bedst tilrettelægges med henblik på at opnå de ønskede resultater.
5.1. Overblik over de væsentligste problemstil- linger i den nuværende sagsbehandling og kontrol
I dette afsnit præsenteres et overblik over de nuværende problemstillinger relateret til både sagsbehandling og kontrol, som analysen har afdækket, opdelt på henholdsvis data, system- understøttelse og digitale værktøjer, lovgivning og tilrettelæggelse af sagsbehandling og kon- trol. Til sammen vil udbredelse af god praksis og gennemførelse af de anbefalede digitale løsningstiltag adressere de identificerede problemstillinger.
5.1.1. Problemstillinger relateret til data
En væsentlig forudsætning for effektiv sagsbehandling og kontrol på tværs af alle tre kon- troltrin er opdaterede og valide grundoplysninger i de offentlige registre med relevans for tilde- ling af sociale ydelser, herunder især CPR, BBR, eIndkomst og R75 (SKATs oversigt over personlige skatteoplysninger). Analysen har i den forbindelse afdækket en række problemstil- linger knyttet til data.
For det første oplever ydelsesmedarbejderne i kommunerne, at aktualiteten i væsentlige grunddata såsom bopæls-, indkomst- og formueoplysninger ikke altid er tilstrækkelig god, hvilket begrænser muligheden for effektiv kontrol i ansøgningsøjeblikket. For eksempel ople-
ver flere kommuner, at kommunernes folkeregistrering angående bopælsregistrering ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig grundig og systematisk.
For det andet peger kommunerne på flere forhold ved eIndkomst-registeret, som de oplever som problematiske. Det handler blandt andet om, at mange arbejdsgivere ifølge kommunerne laver fejl i indberetning af timetal, hvorfor kommunerne i stedet skal indhente lønsedler, hvilket de oplever som besværligt. Derudover indberetter mange arbejdsgivere ifølge dybdekortlæg- ningskommunerne ferietillæg som løn, hvilket især giver udfordringer på sygedagpengeområ- det, da ydelsesmedarbejderne så tror, at borgeren har arbejdet i samme periode, som pågæl- dende har modtaget sygedagpenge.
For det tredje opleves det tilsvarende som et problem, at formueoplysninger i R75 ikke nød- vendigvis er opdaterede, idet for eksempel pengeinstitutterne kun indberetter oplysninger om borgernes indeståender på konti én gang om året.
5.1.2. Problemstillinger relateret til systemunderstøttelse og digitale værktøjer
Effektive digitale værktøjer til kontrol af henholdsvis ansøgninger om sociale ydelser, løbende ændringer i ydelsesmodtagernes forhold og samkøring af data om ydelsesmodtagerne er afgørende for at sikre en god og effektiv sagsbehandling og kontrol. Analysen har i den forbin- delse afdækket en række problemstillinger knyttet til systemunderstøttelse og digitale værktø- jer.
For det første er der på kontroltrin 1 dels en relativt lav digitaliseringsgrad i relation til borger- nes ansøgninger om forskellige sociale ydelser, og dels en lav modenhed i de digitale løsnin- ger, der i dag stilles til rådighed. Det betyder, at en række mulige fordele relateret til digitalise- ring ikke udnyttes, herunder validering af data/indtastninger fra borgerne, forudfyldelse af op- lysninger fra offentlige registre og reduktion i omfanget af manuelle ressourcer til behandling og kontrol af ansøgninger.
For det andet er der på kontroltrin 2 en række problemstillinger omkring modtagelse af eInd- komst-adviser, idet adviserne fra KMD Indkomst om start og stop af indkomst som minimum er én måned forsinket og i nogle tilfælde to måneder forsinket. Derudover bliver adviser om ind- komstændringer dannet på baggrund af en tremåneders rullende periode, hvilket bevirker, at en indkomstændring i nogle tilfælde først adviseres efter tre måneder. Alene på grund af disse forsinkelser bliver der i stort omfang udbetalt ydelser på et uretmæssigt grundlag. Hvis kom- munerne dertil ikke får behandlet eIndkomst-adviserne inden den efterfølgende udbetaling, jf. ovenfor, kan der således blive udbetalt ydelser med urette igennem en række måneder.
For det tredje modtager kommunerne ikke adviser, hvis en sag er lukket. Det betyder, at en ydelse, der bliver udbetalt i en periode, ikke vil blive tilbagekrævet, hvis sagen lukkes, og bor- gerne ikke selv gør opmærksom på de ændrede indkomstforhold.
For det fjerde er manuel behandling af adviser meget ressourcekrævende. En mere digitalise- ret og automatiseret behandling af adviser vil kunne nedbringe tidsforbruget væsentligt.
For det femte opstår der ved overgang fra kontanthjælp til SU i en række tilfælde tilbagebeta- lingskrav, da borgerne i en periode ikke vil være berettiget til kontanthjælp. Det resulterer ofte i tilbagebetalingskrav, der ville kunne være undgået, hvis ydelseskontoret modtog en advis om ansøgning og tildeling af SU.
For det sjette har kun 20 procent af kommunerne anskaffet udsøgningssystem, der kan mål- rette kontrolindsatsen i kontroltrin 3 og identificere sager efter nærmere fastsatte kriterier, hvilket muliggør en mere systematisk og fokuseret kontrolindsats.
5.1.3. Problemstillinger relateret til lovgivning
Lovgivningen sætter rammerne for kontrolindsatsen i alle tre kontroltrin, både hvad angår vur- dering af borgernes berettigelse til sociale ydelser, og hvad angår offentlige myndigheders mulighed for at samkøre oplysninger om ydelsesmodtagerne. Analysen har i den forbindelse afdækket en række problemstillinger knyttet til lovgivningen.
Eksempler på oplysningskrav, som bor- gerne ofte misforstår
På boligsikringsområdet misforstår borgerne meget ofte indkomstbegrebet i ansøgnings- skemaet, idet borgerne for eksempel har svært ved at forstå, at de skal angive deres indkomst efter fratræk af arbejdsmarkedsbi- drag og ATP-bidrag.
På kontanthjælpsområdet misforstår borgerne ofte formuebegrebet og er eksempelvis ufor- stående over for, at de ikke må eje en bil med en værdi, der sammen med anden formue overstiger 10.000 kr.
På folkepensionsområdet misforstår borgerne ofte samlivsbegrebet, for eksempel ved at de tror, at seksuelt samliv er en forudsætning for at være samlevende.
For det første har borgerne på især nogle af ydel- sesområderne svært ved at forstå oplysningskra- vene og således enten mangler at angive oplys- ninger eller har angivet forkerte oplysninger. Det øger både risikoen for fejludbetaling og ressource- forbruget i forbindelse med behandling af ansøg- ningen (fejlretning m.v.). Det kommer især til ud- tryk i forhold til enligbegrebet, der ikke er defineret ensartet på tværs af ydelsesområder. Dette be- sværliggør borgernes mulighed for at agere kor- rekt i forhold til kommunen.
Lov om social pension § 39
Pensionen fastsættes hver 1. januar på grund- lag af indkomsten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.
Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,
1) hvis indkomstgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indkomst fører til en ændring af pensionens størrelse, eller
2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder
3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.
For det andet viser dybdekortlægningen på en række områder også stor forskellighed i den må- de, hvorpå kommunerne og de enkelte ydelses- medarbejdere fortolker lovgivningen. For eksem- pel viser sagsgennemgangen og dybdekortlæg- ningen forskellig praksis med hensyn til tilbagebe- talingskrav på folkepensionsområdet, idet den årlige fastsættelse af pensionen, reglerne for om- regning i løbet af året og reglerne for tilbagebeta- ling tilsyneladende fortolkes forskelligt i kommu- nerne. Nogle kommuner lægger således vægt på, at det er den forventede fremtidige indkomst, der ligger til grund for beregningen. Dermed kan bor- gere med svingende indkomst som for eksempel vikarer og selvstændige ikke forventes at kende
deres fremtidige lønindkomst, og hvis den skulle overstige indkomsten forudsat i beregningen, vil det som udgangspunkt ikke medføre tilbagebetalingskrav. Andre kommuner lægger der- imod vægt på, at borgerne bør kunne forudse, hvis de vil få en højere arbejdsindkomst i løbet af året, og dermed anser disse kommuner som udgangspunkt borgerne for at være i ond tro og rejser tilbagebetalingskrav.
For det tredje er det således, at langt de fleste sociale ydelser er baseret på en fremadrettet forventet indkomst eller samlivssituation, mens oplysningerne i de offentlige registre er bagud- rettede og historiske. Dermed er et korrekt oplysningsgrundlag i ansøgningsøjeblikket i stort omfang afhængigt af, at borgerne oplyser om de relevante forhold.
For det fjerde giver kommunernes kontrolmedarbejdere udtryk for, at mange kontrolsager er særdeles tids- og ressourcekrævende dels på grund af kravene til dokumentation, og dels fordi der ofte er brug for oplysninger fra tredjepart (pengeinstitutter, boligselskaber m.v.), hvil- ket kræver særskilt henvendelse og tilladelse for at modtage de ønskede oplysninger. Der er således i meget vid udstrækning tale om manuelle arbejdsgange angående modtagelse af oplysninger fra tredjepart.
5.1.4. Problemstillinger relateret til tilrettelæggelse af sagsbe- handling og kontrol
Den organisatoriske og procesmæssige tilrettelæggelse af kontrolindsatsen har stor betydning for muligheden for at forhindre socialt snyd og fejludbetalinger. Eksempelvis kan en effektiv indledende kontrol af borgernes oplysninger i ansøgningen og vejledning af borgerne sikre, at borgerne ikke (med eller uden forsæt) har afgivet forkerte oplysninger om de pågældendes berettigelse til ydelsen. Endvidere er det nødvendigt at sikre, at eventuelle relevante ændrin- ger i ydelsesmodtagernes forhold behandles hurtigt, og herunder at samspillet mellem ydel- seskontoret og kontrolmedarbejderne fungerer effektivt.
I den forbindelse har analysen afdækket en række problemstillinger knyttet til tilrettelæggelse af kontrolindsatsen.
For det første er der konstateret en meget forskellig tilgang til advisbehandling (kontroltrin 2) i kommunerne. Det gælder både opsætningen af kriterier for modtagelse af adviser og selve behandlingen af adviser. Det er især modtagelse af eIndkomst-adviser, der varierer meget kommunerne imellem og på tværs af de enkelte ydelsesområder. Derudover er der nogle kommuner, der i perioder ikke får behandlet adviser tilstrækkelig hurtigt til at få stoppet ydelser rettidigt. Samlet set viser analysen således, at der er stort potentiale i at indføre god praksis angående behandling af adviser.
For det andet har mange kommuner alene tilrettelagt indsatsen på kontroltrin 3 omkring (ano- nyme) anmeldelser fra borgere, der har fattet mistanke om snyd. Dette repræsenterer alt an- det lige en reaktiv, ufokuseret og tilfældig tilgang til kontrolarbejdet. I forlængelse heraf har kun halvdelen af kontrolenhederne udarbejdet en politisk vedtaget strategi, opstillet resultatmål for indsatsen og formuleret særskilte fokusområder for, hvilke målgrupper og ydelsesområder kontrolindsatsen skal rettes mod. Dette understreger den ufokuserede og tilfældige tilgang til kontrolarbejdet.
For det tredje viser analysens effektanalyse, at der er stort potentiale i at udbrede god praksis blandt kommunerne i dag angående omfanget af dels rejste tilbagebetalingskrav, dels stoppe- de ydelser ved inddragelse af kontrolenheden. Dette understreger, at resultaterne af indsatsen i kommunernes kontrolenheder varierer ganske betydeligt.
For det fjerde har kun få kommuner gennemført oplysningskampagner rettet mod eksempelvis borgernes pligter og rettigheder i forbindelse med modtagelse af sociale ydelser. Dette er tankevækkende, idet mange ydelsesmedarbejdere giver udtryk for, at det for mange borgere er særdeles vanskeligt fuldt ud at forstå kravene vedrørende berettigelse til sociale ydelser.
For det femte er det generelt gældende for kommunerne, at der er mangelfuld dokumentation af både indsats og effekt relateret til uberettigede udbetalinger. De mest modne kommunale kontrolenheder udarbejder i stigende grad årlige rapporter, der angiver de besparelser i såvel forhindrede fejludbetalinger som rejste tilbagebetalingskrav, som de pågældende kontrolen- heder har medvirket til at sikre kommunen. Imidlertid mangler der mulighed for at udtrække vigtige nøgledata om henholdsvis årsager til uberettigede udbetalinger, målgrupper involveret i uberettigede udbetalinger, centrale sagsbehandlings- og kontroltiltag og afledte resultater (fx stop af ydelse, nedsættelse af ydelse, modregning og tilbagebetalingskrav) samt anvendelig- hed af adviser. Dette udgør en meget væsentlig hæmsko for systematisk udvikling og forbed- ring af indsatsen for at reducere omfanget af uberettigede udbetalinger.
Fremtidig optimeret kontrolindsats
Pejlemærker på længere sigt
2-5 år
Nye løsningstiltag
2-3 år
God praksis 0-1 år
Nuværende kontrolindsats
Tid
Ambitionsniveau
5.2. Pejlemærker for en fremtidig sagsbehandling og kontrolindsats
Med afsæt i de konstaterede problemstillinger i analysen præsenteres i dette afsnit en række ambitiøse pejlemærker for en fremtidig optimeret sagsbehandling og kontrolindsats. Pejlemærkerne udgør sigtelinjer for, hvorhen udviklingen og optimeringen af sagsbehandling og kontrol af so-
ciale ydelser skal bevæge sig inden for de kommende fem år. Formålet med at opstille pejle- mærkerne er at skabe en platform, som de relevante aktører på området kan anvende til at drøfte og beslutte retningen for det fremadrettede arbejde med at optimere sagsbehandling og kontrol.
Pejlemærkerne er tematiserede i henholdsvis data, systemunderstøttelse og digitale værktø- jer, lovgivning samt tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrol. Pejlemærkerne er formule- ret med afsæt i dels internationale erfaringer og tendenser, dels input fra de involverede aktø- rer i analysen.
5.2.1. Pejlemærker – data
Analysen viser, at adgangen til og kvaliteten af væsentlige grunddata som for eksempel bo- pæls-, indkomst- og formueoplysninger ikke er tilstrækkelig god. I forbindelse med kontrolind- satsen kræver det således dels manuelle opslag i en række forskellige systemer at tjekke borgernes oplysninger, og dels er det i mange tilfælde nødvendigt at stole på borgernes op- lysninger, da (opdaterede/aktuelle) data ikke er tilgængelige.
Det er afgørende for en fremtidig effektiv kontrolindsats, at der skabes højere datakvalitet i grunddataregistrene, da dette er en forudsætning for effektiv digital understøttelse af alle kon- troltrin. Væsentlige pejlemærker for en fremtidig kontrolindsats omfatter således at sikre:
• Størst mulig grad af forudfyldelse af datafelter i ansøgninger baseret på opdateret viden og data hos de offentlige myndigheder om borgerne og deres forhold. Forudfyldelse af data vil dels reducere risikoen for fejlindtastninger, dels henlede borgernes opmærksomhed på at afgive korrekte og fyldestgørende oplysninger, og endelig vil borgernes ændring af forud- fyldte felter kunne henlede sagsbehandlernes opmærksomhed på atypiske forhold, der bør kontrolleres nøjere.
• Høj kvalitet og aktualitet i grunddata for at skabe det bedst mulige grundlag for vurdering af ansøgning om sociale ydelser samt korrekte og rettidige adviser til ydelsesområderne, så snart der er relevante ændringer i borgernes forhold. Endvidere vil opdaterede og korrekte grunddata øge effekten og pålideligheden af digitale udsøgningsværktøjer betragteligt.
• Bedre mulighed for at samkøre data om ydelsesmodtagerne med henblik på at kunne iden- tificere mulige forsøg på socialt snyd.
• Bedre mulighed for tredjeparts indberetninger, idet dette dels vil bidrage til at øge datakva- liteten i de offentlige registre (fx adresseoplysninger fra Post Danmark), dels vil bidrage til mere aktuel viden om borgernes forhold i sager, hvor der er mistanke om snyd.
De internationale erfaringer viser da også, at en række af de førende lande har stort fokus på at anvende og etablere korrekte data om ydelsesmodtagere, herunder samkøring af data på tværs af myndigheder.
I Australien har Centrelink haft stor succes med at opdage socialt snyd og fejludbetalinger ved at samkøre data fra et stort antal Commonwealth-, statslige og territoriale myndigheder. På baggrund af centrale kriterier og udvalgte risikoparametre identificeres højrisikosager.
På samme måde gennemfører NAV Kontrol og Innkrevning i Norge også datasamkøring fra de forskellige instanser i NAV-regi.
Også i Storbritannien er der som led i den nationale indsatsstrategi fokus på at optimere data- udvekslingsmuligheder samt ressourcer og kompetencer inden for avanceret dataanalyse, hvilket efterfølgende bruges til at fokusere og tilrettelægge kontrolindsatsen.
5.2.2. Pejlemærker – systemunderstøttelse og digitale værktø- jer
Analysen viser, at den digitale understøttelse af kontrolprocessen på flere måder er mangel- fuld i dag. Særligt er den digitale understøttelse af ansøgning om sociale ydelser ikke tilstræk- kelig moden, ligesom udbredelsen af digitale udsøgningssystemer er lille på tværs af kommu- nerne.
Effektiv kontrolindsats forudsætter gode digitale værktøjer og sammenhængende systemun- derstøttelse, hvor der er skabt de nødvendige systemintegrationer, så data kan tilgås i de situationer, hvor der er behov for det. Hvad angår systemunderstøttelse og digitale værktøjer omfatter væsentlige pejlemærker for en fremtidig kontrolindsats således:
• Systemintegration, der giver adgang til oplysninger på tværs af systemer ved både ansøg- ning og løbende ændringer, vil sikre det bedst mulige grundlag for henholdsvis korrekt til- deling af ydelse og løbende korrekte udbetalinger. Udbygning af mulighed for at modtage relevante adviser vil blandt andet øge kontrolmulighederne. Eksempelvis er der i dag ikke mulighed for at modtage adviser om tilkendelse af SU, og kontanthjælpsmodtagere, der
overgår til SU, vil dermed i en række tilfælde først blive opdaget gennem en senere ind- komstadvis, hvilket medfører tilbagebetalingskrav for flere måneder. Endvidere vil admini- strationen af ydelser, der er baseret på objektive kriterier, kunne automatiseres i forhold til løbende ændringer, idet ydelsen reguleres automatisk i forbindelse med, at de relevante data ændrer sig.
• Integration af data fra digitale ansøgningsblanketter og selvbetjeningsløsninger til kommu- nernes fagsystemer, så sagsbehandlerne ikke manuelt skal indtaste ansøgningsoplysnin- ger. Dette vil samtidig muliggøre såkaldte straksafgørelser, hvor de offentlige systemer ba- seret på aktuelle data kan afgøre, hvorvidt ansøgningen kan henholdsvis imødekommes (og udbetalingen dermed igangsættes), skal afslås eller skal udtrækkes til dyberegående kontrol.
• Etablering af digitale løsninger, der sikrer adgang til tredjepartsdata. Eksempelvis vil digital adgang til borgernes tele-, bank- og forsyningsoplysninger i høj grad kunne reducere soci- alt snyd, da disse oplysninger vil kunne anvendes til at fastslå borgernes faktiske bopæl el- ler give indikationer på sort arbejde.
Også internationalt er det stort fokus på at etablere sammenhængende systemunderstøttelse og målrettede digitale værktøjer til at understøtte kontrolindsatsen.
I Storbritannien har det britiske ministerium Departement for Work and Pensions således blandt andet koblet initial risikovurdering sammen med løbende automatiseret kontrol af rele- vante tildelingskriterier såsom indkomst.
I USA har myndighederne haft succes med at etablere neurale netværksteknikker, der er sy- stemer til behandling og analyse af store datamængder, med henblik på at identificere interes- sante datamønstre. Myndighederne i USA har endvidere etableret systemunderstøttelse til indrapportering af fejludbetalinger til rigsrevisionen, der herefter risikoklassificerer de forskelli- ge ydelsesordninger. På baggrund heraf analyserer såkaldte high-error-systemer fejlårsager- ne og udarbejder en plan for, hvordan de elimineres.
5.2.3. Pejlemærker – lovgivning
Lovgivningen om sociale ydelser er spredt i en lang række love, der omhandler de enkelte ydelsesområder og hver især har forskellige tildelingskriterier og krav til, hvilke forhold der skal gælde for at være berettiget til de pågældende ydelser. Analysen viser, at borgerne oplever de forskellige lovgivninger og ydelser som vanskelige og komplekse at skabe overblik over, og at der af den grund begås mange fejl fra borgernes side i forbindelse med ansøgning om ydel- ser. Også for medarbejderne kan det være svært at bevare overblikket over de forskellige love og regler, ligesom skønselementer i lovgivningen begrænser muligheden for at automatisere sagsbehandlingen.
Udenlandske eksempler på ændringer af lovgiv- ningen
New Zealand: I februar 2005 besluttede regeringen som led i at simplificere lovgivningen at indføre en enkelt kerneydelse gældende fra 2007/2008. Den fælles kerneydelse indeholder ét sæt regler og kriterier, hvilket reducerer kompleksiteten og letter indsatsen mod socialt snyd og fejludbetalinger.
Effektiv kontrolindsats forudsætter lovgivning, der er entydig både i forhold til krav om beret- tigelse til ydelse og i forhold til rammerne for kontrol af borgernes forhold. Hvis der ses på lovgivningen ud fra et isoleret kontrolperspek- tiv, omfatter væsentlige pejlemærker for en fremtidig kontrolindsats således:
• Harmonisering af ydelseslovgivningen, så tildelingskriterier i højere grad ensrettes, herun- der især at centrale elementer såsom betydningen af civilstand (at være enlig eller samle- vende), enligbegrebet og indkomstbegrebet harmoniseres på tværs af ydelsesområder.
• Lovgivningsmæssig hjemmel til direkte genbrug af data fra registre i sagsbehandlingen.
Boligstøtteloven er et eksempel på en ydelse, der tilnærmelsesvis fuldstændig beskriver kriterierne for, hvornår en borger kan modtage boligstøtte. Bolig- støtteloven giver således gode mulighe- der for automatisering og digitalisering, hvilket også udnyttes i vid udstrækning i dag. I forbindelse med dybdekortlægnin- gen har flere kommuner konkret peget på, at de gerne vil have ændret social- lovgivningen efter boligstøtteloven som forbillede især i forhold til årlig automa- tisk efterregulering.
• Analyse af enligbegrebet i lovgivningen og efterføl- gende harmonisering af begrebet med henblik på at skabe grundlag for etablering af grunddata, der angi- ver, om en borger har en samlever på bopælen. Sam- leverstatus i CPR kan da bruges til kontrol af, om der er eller har været samliv. I og med at oplysninger om borgernes samliv iht. sociallovgivningen også vedrører forsikringsbegunstigelse og arv, skal disse forhold ligeledes afklares, og håndteringen skal vedtages.
• Samling af reguleringen af indsatsen mod socialt snyd og fejludbetalinger i én lov, der specifikt sætter
rammerne for indsatsen og tilvejebringer sammenhængende og koordinerede værktøjer og sanktionsmuligheder. Dette kan endvidere omfatte samling og ensretning af reglerne for modregningsret, tilbagebetalingskrav og inddrivelsesmuligheder i samme lov.
• Reduktion af kompleksiteten i lovgivningen ved at gøre den mere retsbestemt, objektiv og ensartet. Eksempelvis vil en mere retsbestemt og ensartet anvendelse af begreber på tværs af lovgivningen gøre det lettere for borgerne at agere korrekt og vil dermed i højere grad sikre retmæssige udbetalinger. Eksempelvis medfører det nuværende enligbegreb en høj grad af skøn i forbindelse med sagsbehandlingen i forhold til at fastslå, om en borger kan betragtes som reelt enlig. Også spørgsmålet om, hvorvidt en borger har været i god tro i en tilbagebetalingssag, omfatter et stort element af skøn. En mere retsbestemt og objektiv lovgivning vil i stedet lette administrationen af ydelser, idet den i højere grad understøtter objektiv sagsbehandling og dermed også muligheden for automatisering, ikke mindst hvis de grunddata, der ligger til grund for afgørelse af ansøgningen, er fuldt opdaterede og kor- rekte på ansøgningstidspunktet.
• Indføre flere bagudbetalte ydelser i stedet for forudbetalte med henblik på at lette admini- strationen af ydelsestildeling. Analysens kortlægning af uberettigede udbetalinger og årsa- ger hertil sandsynliggør, at bagudbetalte ydelser alt andet lige vil betyde færre tilbagebeta- lingskrav end forudbetalte ydelser. Det skyldes, at ændringer i borgernes forhold, der med- fører nedgang i eller stop af ydelse, kan nå at have indvirkning inden udbetalingen af en bagudbetalt ydelse, mens det omvendt i sådanne tilfælde vil være nødvendigt at rejse til- bagebetalingskrav for en forudbetalt ydelse.
Den ideelle ydelse
Set ud fra et rent omkostningseffektivt og administrativt perspektiv vil den ideelle ydelse blandt andet være kende- tegnet ved at:
• Være retsbestemt – sikrer ensartet og korrekt udbetaling på et objektivt grundlag.
• Være bagudbetalt – nedbringer antallet af fejludbetalinger.
• Være indkomstafhængig på baggrund af skatteåret for udbetaling – sikrer entydig og objektiv fastsættelse af ydel- sens størrelse.
• Give mulighed for modregning – sikrer, at fejludbetalinger kan modregnes i fremtidige udbetalinger.
Det skal understreges, at ovenstående pejlemærker alene er formuleret ud fra et kontrolperspektiv og ud fra en betragtning om at skabe et lovgivningsmæssigt grund- lag for tildeling, udbetaling og kontrol af sociale ydelser, der understøtter effektiv administration. Der er således ikke taget stilling til eventuelle administrative pro- blemstillinger og eventuelle fordelings- mæssige konsekvenser, som indførelse af flere bagudbetalte ydelser vil kunne medfø-
re.
5.2.4. Pejlemærker – tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrol
Analysen viser, at kommunernes tildeling af sociale ydelser og den efterfølgende opfølgning og kontrolindsats i høj grad er organiseret og opdelt med afsæt i de enkelte ydelseslove. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved, at mange kommuner har etableret et ydelseskontor for boligstøtteområdet, et ydelseskontor for pensionslovgivningen osv. Fordelene ved en sådan organisering er muligheden for specialisering, mens ulemperne er siloorientering og risiko for manglende helhedsorientering i sagsbehandlingen og kontrolindsatsen. For eksempel viser analysen, at der i kommunerne er problemer med, at borgere kan modtage flere forsørgelses- ydelser på samme tid, for eksempel både kontanthjælp og sygedagpenge, både kontanthjælp og SU eller både løn og forsørgelsesydelse samtidigt, og at samarbejdet mellem folkeregiste- ret og ydelseskontorerne ikke fungerer effektivt.
Samtidig går socialt snyd ofte på tværs af flere ydelsesområder og kommuner og stat. For eksempel kan en enlig forsørger, der proforma er fraskilt fra en person i nabokommunen, med urette modtage børnetilskud, for høj boligsikring og økonomisk friplads. Siloorienteringen be- grænser ofte videndeling om ellers tværgående problematikker, for eksempel angående enlige og selvstændige, og dermed reduceres effekten af den samlede kontrolindsats.
Samlet set betyder disse siloproblemstillinger, at der kan være perspektiver i at operere med en mere tværgående og samlet tilgang til henholdsvis tildeling, udbetaling og kontrol af sociale ydelser, eventuelt med udgangspunkt i bestemte målgrupper som for eksempel selvstændige, enlige mødre og pensionister, og dermed i højere grad organisere sig på tværs af de nuvæ- rende ydelsesområder.
Internationalt har ønsket om en mere helhedsorienteret sagsbehandling primært materialiseret sig i samling af opgavevaretagelsen i en fælles enhed:
• Eksempelvis har Australien i form af Centrelink en central enhed, der udbetaler og kontrol- lerer langt de fleste velfærdsydelser, og borgerne udtrykker stor tilfredshed med Centre- link12. Tilsvarende har Norge allerede i 2006 påbegyndt centralisering af væsentlige dele af sagsbehandlingen af sociale ydelser13.
• Ud over samling af ydelsesudbetalingerne er der flere lande, der har samlet bekæmpelsen af socialt snyd. I forbindelse med centraliseringen i Norge af ydelsesudbetalinger er der li- geledes gennemført centralisering af arbejdet med at bekæmpe socialt snyd, idet der er etableret en national kontrolenhed, hvis kontrol baserer sig på datasamkøring fra de for- skellige instanser i NAV-regi.
• Storbritannien forfølger også en mere samlet og koordineret tilgang til bekæmpelse af so- cialt snyd, blandt andet ved at løfte problemstillingen højt op på den politiske dagsorden.
12 Centrelink Annual Report 2010-2011, s. 17. xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx/xxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxx/xxxxxx- report/resources/1011/centrelink-annual-report-2010-11-full-report.pdf.
13 Rapport fra det norske Arbejdsforskningsinstitut Forvaltningsenheter i NAV. Etableringsprosess og konsekvenser for opgaveløsningen (2011), xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx_xxxx.xxx?xXxxxxxXxx0000.
Senest har den britiske regering identificeret socialt snyd til at være én af fire trusler mod den nationale sikkerhed på linje med terrorisme. Der er på den baggrund blandt andet etableret centrale statslige organer til at koordinere og afrapportere indsatsen bredt såsom National Fraud Authority, der udgiver en årlig kortlægning af den nuværende indsats mod socialt snyd. Endvidere er udbetalingen af sociale ydelser samlet i ét ministerium, Depart- ment for Work and Pensions.
Fremtidig optimeret kontrolindsats
Pejlemærker på længere sigt
2-5 år
Nye løsningstiltag
2-3 år
God praksis 0-1 år
Nuværende kontrolindsats
Tid
Ambitionsniveau
5.3. De første skridt: igangværende initiativer og videndeling om god praksis
Allerede nu er det muligt at tage de første skridt hen mod realiseringen af de opstillede pejlemærker og dermed påbegynde adresseringen af de afdækkede problemstillinger. I dette afsnit præsenteres de væsentligste
eksempler på god praksis-tiltag, så de tiltag, som de gode kommuner i dag har gennemført, kan udbredes til øvrige kommuner. Derudover vil en række igangværende initiativer i den of- fentlige sektor også bidrage til optimering af den nuværende kontrolindsats.
Som udgangspunkt vil det være muligt for de enkelte kommuner selv at adoptere eksemplerne på god praksis, da der er tale om tiltag, som nogle kommuner allerede har iværksat. For at sikre en omkostningseffektiv og pålidelig udbredelse af god praksis anbefales det imidlertid at forankre realiseringen af såvel god praksis som nye digitale løsninger centralt og fællesoffent- ligt. Dette er nærmere uddybet i afsnit 5.5. nedenfor.
5.3.1. Data
Der er allerede i dag igangsat statslige initiativer, der skal bidrage til at højne kvaliteten af væsentlige grunddata. Således omfatter den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi et grundda- taprogram, der har til formål at sikre, at grundregistreringen fungerer som et fuldt og sammen- hængende digitalt forvaltningsgrundlag af høj kvalitet, der kan tilgås ét sted og let og sikkert genanvendes af alle myndigheder. Grunddataprogrammet omfatter blandt andet CPR, BBR og CVR. Ligeledes indgår der også et særskilt initiativ vedrørende eIndkomst, hvis formål er at tilpasse indkomstbegreber og periodiseringsbestemmelser i ydelseslovgivningen, således at eIndkomst-registeret kan anvendes mere direkte i sagsbehandlingen og den løbende kontrol- indsats.
Fra vejledningen til CPR-loven (vejledning om folkeregistrering)
Principperne for bopælsregistrering er følgende: Udgangspunktet er, at enhver skal registreres på sin bopæl. Den, der ingen bopæl har, skal registreres på sit faste opholdssted. Hvis en borger hverken har en bopæl eller et fast opholdssted, skal pågældende forblive registreret i sin hidtidige kommune, idet den pågældende dog skal registreres som fraflyttet den hidtidige adresse og på en vejkode i intervallet 9900-9939 (høj vejkode) med en betegnelse i overensstemmelse med § 8 i cirkulæ- re nr. 130 af 25. november 2002 om ajourføring og drift af CPR's vej- og boligregister (registrering »uden fast bopæl«). I visse tilfælde, hvor den pågældende ikke kan findes, skal vedkommende registreres som »for- svundet«.
Derudover er der enkelte eksempler på, hvordan kommuner organiserer folkeregistreringsopgaven med henblik på at efterle- ve deres lovgivningsfæ- stede forpligtelser til folke- registrering. Som eksem- pler på kommunernes sikring af korrekte bo-
pælsoplysninger om borgerne i CPR kan nævnes følgende gode praksisser:
• Indsats for at nedbringe antallet af borgere, der uden grund figurerer på ukendt adresse i folkeregisteret. Én dybdekortlægningskommune har for eksempel tilrettelagt sin indsats tæt op ad vejledningen om folkeregistrering og lægger en bevidst indsats i at sikre, at så få borgere som muligt registreres på ukendt adresse.
• Bevidste overvejelser om den rette organisering samt høj prioritering af korrekt folkeregi- sterregistrering, hvilket blandt andet betyder, at kommunen generelt og folkeregisterkonto- ret specifikt prioriterer en grundig behandling af ønskede ændringer fra borgerne vedrø- rende deres oplysninger i folkeregisteret, herunder opsætning af eFlyt-løsningen, så atypi- ske bopælsændringer udtrækkes til manuel kontrol. I takt med at eFlyt-løsningen bliver ob- ligatorisk at anvende for borgerne i løbet af 2012 kan der med fordel udvikles fælles ret- ningslinjer for ”god opsætning” af løsningen.
5.3.2. Systemunderstøttelse og digitale værktøjer
Der pågår p.t. spredte initiativer, der har til formål at sikre god systemunderstøttelse af sags- behandling og kontrol. Eksempelvis har Arbejdsmarkedsstyrelsen udviklet VAS, der er et sy- stem til at advisere de kommunale sagsbehandlere angående mistanke om, at en anmodning om sygedagpenge kan være uretmæssig. VAS er fortsat under udvikling. Et andet eksempel er Pensionsstyrelsens projekt vedrørende EESSI, der er et it-system, der skal hjælpe social- sikringsmyndigheder i hele EU med at udveksle oplysninger hurtigere og mere sikkert.
Desuden er SKAT i samarbejde med den finansielle sektor at udvikle en løsning kaldet ”for- bedret forskud”. Løsningen indebærer, at der indføres anvendelse af mere tidsaktuelle ind- komstdata til den ordinære forskudsopgørelse, løbende ajourføring af skattekort ved data fra tredjeparter om borgernes indkomster og fradrag, herunder etablering af løbende indberet- ningsordning vedr. renteoplysninger. Endvidere pågår der i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark anskaffelse af et udsøgningssystem, der skal understøtte dataanalyse.
Endelig er der som led i etableringen af obligatorisk selvbetjening udviklet en selvbetjenings- løsning til flytning (eFlyt), ligesom der er lagt planer for at etablere nye selvbetjeningsløsninger på en række af de sociale ydelsesområder.
Samlet set er der således igangsat forskellige initiativer enten på de enkelte ressortområder eller som led i fællesoffentlige projekter. Det er vigtigt, at der fremadrettet foretages den nød- vendige koordinering og styring på tværs af disse – og kommende – initiativer med henblik på at målrette og sammentænke indsatsen, jf. også afsnit 5.5. Det kunne eksempelvis være i form af at undersøge muligheden for at etablere og anvende en fællesoffentlig infrastruktur for relevante systemløsninger til understøttelse af sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser.
Derudover vurderes der især at være grundlag for at udbrede følgende to eksempler på god praksis i kommunerne angående digitale værktøjer og systemunderstøttelse:
• Velovervejet og relevant opsætning af kriterier for modtagelse af adviser, så der frigives tid til at behandle de relevante adviser, hvilket samtidig giver bedre mulighed for at sikre priori- tering af rettidig behandling af adviser – og dermed sikre rettidigt stop af ydelser.
• Anskaffelse af digitalt udsøgningsværktøj til at understøtte en mere fokuseret og risikoba- seret tilgang til kontrolindsatsen i stedet for alene at basere indsatsen på anmeldelser fra borgere. De deltagende kommuner i henholdsvis dybdekortlægningen og kommunepane- let, der har anskaffet udsøgningsværktøj, angiver alle, at investeringen i værktøjet har be- talt sig hjem på ganske kort tid og på meget få snydsager. Når forholdsvis få kommuner i
dag har anskaffet udsøgningsværktøj til brug for kontrolarbejdet, hænger det blandt andet sammen med, at det ikke er endeligt afklaret, hvilke former for samkøring og udsøgning der er hjemmel til i kommunerne. Med Udbetaling Danmark-loven er der givet eksplicit mu- lighed for samkøring af udvalgte relevante data i kontroløjemed, hvilket forventes at give vigtige erfaringer med udsøgning og samkøring af oplysninger, der bør vurderes i et brede- re perspektiv.
Det anbefales at understøtte implementeringen af begge tiltag centralt og fællesoffentligt med henblik på at sikre en både hurtig, omkostningseffektiv og ensartet udbredelse på tværs af de mange kommuner, der skal ændre praksis. Dette er nærmere uddybet i afsnit 5.5.
5.3.3. Lovgivning
På lovgivningssiden er der initiativer i gang, der har til formål at forenkle lovgivningen og ska- be bedre mulighed for dels effektiv administration, og dels lettere forståelige regler for borger- ne.
Lovgivningsmæssige ændringer og initiativer skal nødvendigvis gennemføres fra statsligt hold. Analysen viser dog eksempler på god praksis i kommunerne angående vejledning og formid- ling af de lovgivningsmæssige rammer til borgerne. I den forbindelse vurderer Deloitte, at især følgende to eksempler på god praksis med fordel kan udbredes til flere kommuner:
• Digital vejledning om ret og pligt i forbindelse med sociale ydelser.
• Gennemførelse af oplysningskampagner rettet mod borgerne, såvel generelle kampagner som kampagner målrettet særlige borgergrupper (selvstændige, enlige, folkepensionister osv.). Dybdekortlægningen viser således, at de kommuner, der rent faktisk har gennemført oplysningskampagner, oplever at have opnået gode resultater i form af et stigende antal henvendelser fra borgere, der eksempelvis orienterer om samliv.
5.3.4. Tilrettelæggelse af sagsbehandling og kontrolindsats
Analysen viser store forskelle i den måde, hvorpå kommunerne har tilrettelagt deres sagsbe- handling og kontrolindsats. Således har nogle kommuner etableret en række god praksis- tiltag, mens en stor del af de mange nyetablerede kontrolenheder endnu er på et relativt umo- dent stade i forhold til at tilrettelægge en effektiv indsats. I den forbindelse vurderer Deloitte, at især følgende eksempler på god praksis med fordel kan udbredes til flere kommuner:
• Anvendelse af kontroltjeklister til brug for kontrol af ansøgninger, for eksempel med angi- velse af forhold, som ydelsesmedarbejderne skal være særligt opmærksomme på at tjek- ke, herunder undringsforhold, der bør få ydelsesmedarbejderne til at tjekke ansøgningerne og borgernes forhold mere indgående, eventuelt gennem brug af kommunens kontrolen- hed.
• Træning af ydelsesmedarbejderne i at være bevidste om muligheder og potentialer for en grundig kontrol af ansøgninger, herunder at kunne genkende og være opmærksomme på førnævnte undringsforhold og typiske indikationer på forsøg på snyd fra borgernes side.
• Organisering af den indledende kontrol, så den målrettes risikoen for snyd, særlige ydel- sesspecifikke problemstillinger eller bestemte målgrupper. Eksempelvis har én kommune i analysen foretaget en ressource- og kompetencemæssig opprioritering af kontrollen af an- søgninger om børnetilskud og økonomisk friplads ud fra en erfaring om, at relativt mange borgere forsøger at snyde med deres status som enlig.
• Klar ansvarsplacering og prioritering af undersøgelser af borgernes faktiske bopæl. I man- ge kommuner er ansvarsfordeling og snitflader mellem ydelseskontorerne og folkeregiste- ret ikke tilstrækkelig klare i bopælssager. Det har eksempelvis ført til, at én dybdekortlæg- ningskommune har valgt at samle og centralisere bopælsundersøgelserne i folkeregister- kontoret, hvorfor ydelsesmedarbejderne ikke skal bruge tid på at undersøge bopælsoplys- ninger.
• Samarbejde mellem politiet (eller andre myndigheder) og folkeregisterkontoret om bopæls- og opholdsoplysninger. I én dybdekortlægningskommune kontakter politiet folkeregisteret, hvis politiet ikke kan træffe en person på vedkommendes bopæl. Derudover oplyser politiet folkeregisteret om det, hvis de antræffer pågældende på anden bopæl.
• Etablering af formaliseret koordinering mellem ydelseskontorerne og kontrolenheden, hvor mistænkelige sager kan drøftes på tværs af flere ydelsesområder og kontrolenheden. Dermed rettes opmærksomheden på, at borgernes snyd på ét område i nogle tilfælde kan afsløres gennem tæt koordinering med andre ydelsesområder.
• Iværksættelse af systematisk fokusering af kontrolindsatsen, blandt andet via formulering af en politisk vedtaget strategi for kontrolenheden, opstilling af resultatmål for indsatsen og bevidst stillingtagen til eventuelle særlige fokusområder for kontrolenheden.
• Sikring af bedre og mere systematisk registrering af væsentlige data om indsats og resulta- ter i relation til uberettigede udbetalinger. Nogle ydelsesenheder i enkelte kommuner er begyndt at registrere mere systematiske data angående eksempelvis antal og typer af sa- ger, hvor der er foregået uberettigede udbetalinger, ligesom det enkelte steder er muligt at udtrække oversigter over tilbagebetalingskrav, stoppede ydelser m.v.
Fremtidig optimeret kontrolindsats
Pejlemærker på længere sigt
2-5 år
Nye løsningstiltag
2-3 år
God praksis 0-1 år
Nuværende kontrolindsats
Tid
Ambitionsniveau
5.4. De næste skridt: digitale løsningsinitiativer på kort og mel- lemlang sigt
Med henblik på at udbygge de eksisterende initiativer og forbedre kon- trolindsatsen hinsides de nuværende eksempler på god praksis har analysen udvalgt tre digitale løsningsinitiativer, der vurderes at kunne realiseres på kort og mellemlang sigt (2-3 år):
1. Optimering af grunddata om bopælsforhold.
2. Optimering af advisbehandling, herunder etablering af nye adviser.
3. Udvikling af udsøgningsværktøj, mulighed for digital screening og inddragelse af tredje- partsdata.
Løsningsmodellerne er udvalgt på baggrund af prioritering af en række forskellige mulige løs- ningstiltag. Formålet med at udvælge tre løsningsmodeller har været en ambition om at kunne fremlægge nogle få, konkrete og effektfulde løsningsmodeller, der kan bidrage til at forbedre sagsbehandling og kontrol af sociale ydelser markant, herunder understøtte udbredelse af god praksis. Det betyder omvendt ikke, at der alene bør gennemføres de pågældende tre løs- ningsmodeller. Udover grunddata om bopælsforhold vil det eksempelvis også være relevant at forbedre aktualitet, kvalitet og adgang til indkomst- og formueoplysninger.
De tre løsningsmodeller er derudover specifikt valgt med henblik på at adressere de afdække- de problemer og udfordringer i analysen og forventes således at kunne bidrage markant til realisering af potentialer vedrørende færre uberettigede udbetalinger, flere tilbagebetalings- krav og mere effektiv anvendelse af de nuværende ressourcer i kommunernes ydelsesenhe- der og kontrolenheder, både hvad angår de allerede påviste økonomiske potentialer i analy- sen samt yderligere potentialer.
Alle tre løsningsmodeller har særligt fokus på at optimere kontrolindsatsen gennem tilvejebrin- gelse af mere korrekte og opdaterede grunddata og forbedring af systemunderstøttelsen. Som figuren nedenfor illustrerer, understøtter løsningsmodellerne tilsammen de tre kontroltrin og giver mulighed for at optimere den nuværende tilrettelæggelse af kontrolindsatsen, så den bliver mindre manuelt baseret, ligesom nogle af delelementerne i hver løsningsmodel også vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Figur 24: Overblik over de tre anbefalede løsningsmodellers understøttelse af kontroltrin 1 til 3
Lovgivning
Kontroltrin 1
Kontroltrin 2
Kontroltrin 3
Ansøgning
Vurdering
Afgørelse
Udbetaling
Løbende opfølgning
Yderligere kontrol
1. Optimering af grunddata om bopælsforhold
2. Optimering af advisbehandling
3. Udsøgningsværktøj
I tabellen nedenfor er skitseret et overblik over de tre løsninger og de væsentligste gevinster, som løsningerne forventes at kunne realisere i forhold til den nuværende kontrolindsats.
Tabel 24: Overblik over løsningsmodellernes indhold og gevinster
Løsning Hovedelementer i løsningen Væsentlige gevinster ved løsningen
Optimering af grunddata om bopælsforhold
Optimering af advisbehandling
Udsøgnings- værktøj
• Etablering af effektiv og lettilgængelig integration mellem CPR og andre offentlige registre/systemer med henblik på adgang til oplysninger om samlever, kontaktadresse, bo- ligforhold, bopælskontrolsag og familiesammenføring.
• Datavalidering ved hjælp af integration med tredjepartsda- ta samt yderligere stopfunktionalitet i eFlyt.
• Udvikling af nye adviser om civilstand, bolig, bopæl og SU og advisering ved uoverensstemmelse mellem data fra andre myndigheder/tredjeparter.
• Automatisering af dele af sagsbehandlingen baseret på advis.
• Samkøring af oplysninger mellem myndigheder.
• Systematisk adgang til tredjepartsdata.
• Udsøgningsmuligheder for hele/udvalgte dele af ydelses- ansøger-/modtagerpopulationer.
• Undringslister og risikoprofiler til automatisering og under- støttelse af dele af sagsbehandlingen i forbindelse med ansøgning og løbende opfølgning.
• Tilføjelse af data og datavalidering vil skabe bedre mulighed for kontrol af bopæl og sam- livsforhold.
• Datavalidering vil sikre mere opdaterede og korrekte bopælsoplysninger.
• Relevant og rettidig advisering om ændringer i borgernes forhold.
• Xxx adviser erstatter xxxxxx xxxxxxxxxx.
• Automatisering af advisbehandling sikrer rettidig opfølgning og ydelsesstop.
• Systematisk, ressourcebesparende og rettidig adgang til relevante oplysninger i forhold til borgernes berettigelse til ydelser.
• Systematisk screening for fejludbetalinger.
• Bedre mulighed for sandsynliggørelse af fejludbetalinger og dermed forbedret mulig- hed for hurtigt stop af fejludbetalinger.
• Ressourcebesparelser i kontrolsagsbehand- lingen.
Som tabellen viser, vil alle tre løsninger resultere i en række gevinster, der adresserer væsent- lige problemstillinger afdækket af analysen. Endvidere har både de involverede kommuner og projektets følgegruppe peget på løsningerne som relevante at prioritere.
Nedenfor præsenteres de tre løsningsmodeller i opsummeret form, mens kapitel 6 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af modellerne.
5.4.1. Optimering af grunddata om bopælsforhold
Det overordnede formål med løsningen er dels at forbedre kvaliteten og validiteten af data om bopælsforhold, dels at sikre adgang til relevante og nødvendige data fra andre systemer.
Løsningens effekt på sagsbehandling og kontrol
Løsningen retter sig mod alle tre kontroltrin og forventes dermed at resultere i bedre sagsbe- handling og kontrolmulighed for såvel bopælsforhold, samlivsforhold/civilstand og boligoplys- ninger og således have effekt på tværs af både ansøgningsbehandling, løbende sagsbehand- ling og egentlig kontrolbehandling.
Løsningen består samlet set af følgende elementer:
• Udvikling af markeringsfelt i CPR til registrering af bopælskontrolsag, som andre systemer kan hente oplysninger om, fx sagsbehandlingssystem og udvalgte ydelses- og fagsyste- mer, til brug i ansøgningsøjeblikket. Feltet kan endvidere anvendes som stopfunktionalitet i eFlyt-løsningen nævnt ovenfor.
• Oplysninger fra Udlændinge Informations Portalen om ægteskab og familieforhold samkø- res, for eksempel i en webserviceløsning, med oplysninger fra CPR med henblik på at tilve- jebringe valide oplysninger om ydelsesansøgers/ydelsesmodtagers samlivsstatus i ansøg- ninger, hvor der er tvivl om, hvorvidt personen reelt er enlig.
• Integration mellem oplysninger fra Post Danmark og CPR med henblik på validering af, hvem der leveres post til på en given adresse, herunder mulighed for digitale forespørgsler på postmodtagere på en adresse i forbindelse med behandling af en ansøgning. Løsnin- gen vil være særdeles relevant i behandling af ansøgninger, hvor der er tvivl om, hvor bor- gerne faktisk opholder sig. Løsningen kan bestå i etablering af en webservice, der sam- menstiller oplysninger fra Post Danmark med aktuelle CPR-oplysninger.
• Integration mellem CPR og oplysninger fra BBR om størrelsen af den bolig, borgerne flytter til, og antal rum i boligen. Forslaget går ud på at skabe nemmere mulighed for kontrol og validering af borgernes adresse i forhold til sandsynliggørelse af, om borgerne reelt er enli- ge. Løsningen vil være særdeles relevant til kontrol af, at borgerne bor på den adresse, de pågældende har meddelt flytning til. Løsningen kan gennemføres ved etablering af en webservice, der sammenstiller oplysninger fra BBR med CPR-oplysninger.
• Udbygning af den eksisterende eFlyt-løsning med yderligere stopfunktionalitet, der sikrer, at visse flytteanmeldelser fra borgerne ikke uden videre kan gennemføres, før der er fore- taget ekstra kontrol. Eksempler på sådan stopfunktionalitet omfatter flytning til c/o-adresse, ændring af status til uden fast bopæl, antal personer på adresse set i forhold til boligstør- relsen, flytning til adresse med flere voksne og flytning til ulovlig adresse. Sådan stopfunk- tionalitet vil dels bidrage til at forhindre snyd, dels øge kvaliteten af grunddata om bopæls- forhold.
5.4.2. Optimering af adviser
Det overordnede formål med løsningen er dels at automatisere dele af sagsbehandlingen relateret til behandling af adviser, dels at etablere nye, relevante adviser på områder, hvor der i dag ikke er integration/advisdannelse mellem systemer.
Løsningens effekt på sagsbehandling og kontrol
Løsningen fokuserer således på nye tiltag på advisområdet, men det skal i den forbindelse understreges, at der for en række eksisterende adviser allerede i dag er mulighed for at effek- tivisere advisbehandlingen henholdsvis gennem opsætning af bedre og mere relevante kriteri- er for advisdannelse og ved en mere rettidig behandling af adviser.
Løsningen retter sig mod kontroltrin 2 og forventes således at have effekt i forbindelse med den løbende sagsbehandling og opfølgning ved at give bedre og mere effektiv kontrolmulig- hed vedrørende ændringer i indkomstforhold, formueforhold, bopælsforhold og samlivsforhold.
Løsningen består samlet set af følgende elementer:
• Udvikling af automatisk dannelse og fremsendelse af partshøringsbrev ved advis, der ob- jektivt set har betydning for den pågældende sociale ydelse. Hvis ikke borgerne reagerer på partshøringsbrevet inden for en given frist, vil ydelsessystemet efterfølgende automatisk stoppe ydelsen og fremsende afgørelsesbrev med klagevejledning.
• Optimering af eIndkomst-adviser med henblik på at undgå forsinkelser i oplysningerne, herunder især problemstillingen angående den tremåneders rullende periode vedrørende indkomstændringer. Eksempelvis kan perioden ændres til månedlige adviser med samtidig mulighed for at opsætte kriterier for advisdannelse på baggrund af størrelse af beløbsæn- dringer i indkomst, så kommunerne kun modtager adviser, der med stor sandsynlighed er relevante at behandle og følge op på. Som led i løsningen kan der endvidere udvikles funk- tionalitet, der sikrer, at indkomstadviser i en periode også samkøres med lukkede sager.
• Udvikling af advis når en modtager af forsørgelsesydelse får bevilget SU. Adviset vil for- hindre samtidig udbetaling af både kontanthjælp (og andre ydelser) og SU og vil således mindske forekomsten af dobbeltforsørgelse fra det offentlige.
• Udvikling af advis med en højere frekvens for advisering fra R75, så kommunen modtager oplysninger om formue på flere tidspunkter af året. Ligeledes foreslås udvikling af en advis, der dannes, hvis der er større ændringer i borgernes formue i løbet af året.
• Udvikling af advis, når adresseoplysning til Post Danmark ikke stemmer overens med adresseoplysning i CPR. Advisen vil skabe tidlig mulighed for identifikation af sager, hvor ydelsesmodtagerne muligvis ikke er berettiget til de udbetalte ydelser.
• Udvikling af advis med oplysning fra boligselskab om tidspunkt for flytning. Advisen vil sikre tidlig og systematisk identifikation af ydelsesmodtagere, der i forbindelse med fraflytning ik- ke længere vil være berettiget til ydelsen.
• Udvikling af advis fra Udlændinge Informations Portalen, når Udlændinge Informations Portalen har registreret oplysning om ægteskab i udlandet og familiesammenføring på grund af ægteskab. Advisen vil skabe tidlig mulighed for identifikation af ydelsessager, hvor borgerne ikke er berettiget, fordi de pågældende faktisk er gift, men modtager enligydelser.