Argumentation for arbejdstidsaftale mellem Lolland Kommune og Lolland-Falsters Lærerforening

Nykøbing F. 2/3/2017

Argumentation for arbejdstidsaftale mellem Lolland Kommune og Lolland-Falsters Lærerforening

Elever lærer mest og trives bedst, hvis de undervises af lærere, der er velforberedte, oplever en sammenhæng mellem opgaver og resurser og trives i det daglige arbejde.

Samtidig er læreren den vigtigste aktør i skolen i forhold til eleverne og til løsningen af folkeskolens mangfoldige opgaver og udfordringer. Læreren har de uddannelsesmæssige kompetencer til at løse de faglige, didaktiske og relationelle opgaver i forhold til at give eleverne god undervisning og skabe social trivsel, men lærerne i Lolland Kommunes folkeskoler oplever hver dag store begrænsninger i forhold til mulighederne for at kunne arbejde kvalificeret med opgaverne.

Grundlæggende set er der ansat for få lærere i kommunen. Lærerne har et for højt undervisningstimetal, og derfor bliver tiden til forberedelse, teamsamarbejde, elev- og forældrekontakt meget begrænset. Det har betydning for kvaliteten af undervisningen og for kvaliteten af de opgaver, der skal løses i forbindelse med undervisningen.

Sammenholdt med mange andre af skolens og kommunens udfordringer såsom elevernes faglige niveau og opgaven med at bryde den sociale arv, inklusionsopgaven, andelen af elever i privatskolerne samt rekrutteringsproblemer i forhold til ansættelse af uddannede lærere mm., så mener vi der er brug for nye løsninger.

Vi er bevidste om, at kommunens resurser er knappe, og at det pt. ikke er flere midler, der er den umiddelbare løsning. Netop derfor bør vi i samarbejde bestræbe os på, at finde andre mulige løsninger.

I Danmark har vi en lang tradition for aftalebaseret samarbejde, og historisk har det vist sig at være vejen til holdbare løsninger med bred opbakning. En arbejdstidsaftale vil være med til at skabe ro på skolerne i forbindelse med implementering af ny skolestruktur, samt skabe ro og medejerskab til den fortsatte implementering af folkeskolereformen.

En aftale vil både skole- og personalepolitisk være et positivt signal om at Lolland Kommune skaber ordnede forhold og attraktive arbejdspladser for sine ansatte.

I Lolland Kommune er der som bekendt ingen aftaler om lærernes arbejdstid og arbejdsvilkår, men dette reguleres foruden af Lov 409, bestemmelserne fra OK15 også af et af kommunen besluttet ”Tryghedspapir”.

Vi har vilje til at forsøge at indgå en gensidig bindende aftale inde for de eksisterende økonomiske rammer, og håber også at kommunen har vilje til det.

Uden at gå i detaljer kan en aftale indeholde elementer som undervisningstimetal, sikring af forberedelsestid, fleksibilitet mm og kunne medføre afskaffelse af bureaukratiske elementer, forbedre arbejdsmiljøet, sænke sygefraværet, tiltrække uddannede lærere og understøtte lærernes samlede opgaveløsning.

En forhandling om en aftale vil kunne tage udgangspunkt i det eksisterende Tryghedspapir.

I de følgende bilag beskrives flere af de ovenfor nævnte problemstillinger, som danner grundlag for vores ønske om og forslag til en aftale, og i flere tilfælde knytter vi problemstillingerne sammen med de løsningsmuligheder, vi finder ved at indgå en arbejdstidsaftale.

Med venlig hilsen

På kredsstyrelsens vegne

Xxxxxx Xxxxxx Formand

Bilagsliste:

1. Fakta om arbejdstidsaftale

a. Undervisningstimetal

b. Udsving i timetal

2. Arbejdsliv

a. Status på en lærers arbejdsliv

b. Uge 48 2016

c. Fag- og opgavefordeling 2016 - 2017

d. Lærerudsagn

3. Rekruttering

a. Undervisningsfagskompetence

b. Ansatte lærere, der ikke er uddannet

c. Analyse af en del af de ikke læreruddannedes undervisningsopgaver

d. Personaleomsætning

4. Arbejdsmiljø

a. Lærernes og skolernes evaluering af den nuværende arbejdssituation

b. APV

c. Sygefraværsstatistik

5. Folkeskolen, kommunen, samfundet og læreren

a. Lolland Kommunes skolepolitik

b. Lærerens betydning for elevernes læring

c. Lolland Kommunes plan og udviklingsstrategi

d. ”Det gode arbejdsliv” fra Xxxxxx Xxxxxxxx Facebookprofil

e. Lolland-Falsters Lærerforening

Fakta om arbejdstidsaftale.

Lolland-Falsters Lærerforening har som udgangspunkt forståelse og respekt for Lolland Kommunes økonomiske situation. Vi er dog også sikre på, at skal folkeskolens tilbud forbedres og gøres attraktive kræver det politisk vilje og investeringer på længere sigt.

Noget om en resursebindende aftale.

Vi har i indledningen skrevet, ”at det pt. ikke er flere midler, der er den umiddelbare løsning”, men derfor synes vi alligevel, at det er formålstjenligt at regne på, hvad et aftalt maksimalt og et aftalt gennemsnitligt undervisningstimetal vil koste, f.eks.:

Fra 750 undervisningstimer (25 ugentlige lektioner) udbetales der et overenskomstmæssigt tillæg på 121,02 kr. pr time

- Der læses pt. 9.657 timer over 750 timer.

- Ved et maksimalt undervisningstimetal på 750 timer spares der 1.168.740 kr.

- De 9.657 timer svarer til 12,88 stillinger (ved maks. på 750 timer) = 6.335.261 kr.

- En aftale om et maksimalt undervisningstimetal på 750 timer koster altså netto:

5.166.521 kr.

En aftale med et maksimalt undervisningstimetal vil samtidig kunne medføre en større fleksibilitet i lærernes arbejdsdag og arbejdsvilkår og samlet set være med til at løse mange af de problemer, der beskrives på de efterfølgende sider.

Noget om en resurseneutral aftale.

Der kan aftales en række elementer i en resurseneutral aftale, som vil kunne bidrage til at forbedre mulighederne for at imødegå udfordringerne i skolen, som de er beskrevet i indledningen og i de efterfølgende bilag:

• Der kan aftales rammer for lærerens individuelle og fælles forberedelsestid

• Det kan aftales at der skal sættes tid på opgaverne, der er beskrevet i opgaveoversigten

• Der kan aftales konkrete samtaler mellem ledelse og lærere, hvor forventningerne til opgavernes indhold og tidsforbrug afstemmes

• Der kan aftales faste regler for procedurer ved nye og ekstra opgaver, der opstår

• Der kan indgås aftaler om mindre puljer til f.eks. forældresamarbejde, …….

• Der kan aftales rammer for indflydelse på eget arbejde, for faglig sparring, for refleksion og fordybelse

• Flekstidsaftalen kan forbedres

Undervisningstimetal.

Et meget højt undervisningstimetal har store konsekvenser for den enkelte lærers muligheder for at løse kerneopgaven – undervisningen, med de deraf mangfoldige afledte opgaver.

Undervisningsministeriet og DUS har 1/2/2017 fremlagt ”12 Pejlemærker for god undervisning” hvoraf det bl.a. fremgår:

4. ”God undervisning sker inden for tidsmæssige, fysiske og organisatoriske rammer, der skaber rum til faglig dialog, udvikling, planlægning, opfølgning og feedback”.

Et højt undervisningstimetal skaber ikke dette rum, og er en medvirkende faktor til at sætte den gode undervisning under pres.

xxxx://xxx.xxx.xx/Xxxxxxx/x/XXX-XX/Xxxxxxx/Xxxx/Xxx/Xxxxx/0000/Xxx/000000-00-xxxxxxxxxxxx-xxx-xxx- undervisning

Lolland Kommune har besluttet, at lærerne skal undervise 795 årlige timer svarende til 26,4 ugentlige lektioner i gennemsnit!

Dette er et meget højt gennemsnitligt undervisningstimetal, som dækker over meget store udsving. Se bilag 1b.

Der er 159 lærere, der underviser mere end 750 timer og 107, der underviser fra 795 timer og opefter.

De konkrete konsekvenser af et højt undervisningstimetal for læreren illustreres bedst i bilag 2 m.fl., men de afledte konsekvenser kan aflæses flere andre steder i dette argumentationskatalog, f.eks. i APV’en, sygefravær, rekruttering osv.

Af mange grunde bør der derfor sættes begrænsninger for lærernes undervisningstid på et meget lavere niveau end de nuværende 870 timer, som er nævnt i Tryghedspapiret, svarende til 29 ugentlige lektioner.

Udsving i undervisningstimetal.

Vores undersøgelse af lærernes undervisningstimetal udviser betydelige udsving. Det er der flere gode og væsentlige grunde til – f.eks.:

- Vejlederopgaver

- Kontakt- og klasselæreropgaver

- Skolernes økonomi

Det vil altid være en ledelsesopgave at foretage de endelige prioriteringer i opgavefordelingen. Men når undervisningsforpligtigelsen er så skævt fordelt, som det fremgår af vores undersøgelse, kræver det genovervejelser i forhold til balancen mellem undervisningsopgaven og lærernes andre opgaver, men også overvejelser i forhold til balancen mellem de lærere, der har mange undervisningstimer og de lærere, der har færre.

Kan der ændres på fordelingen?

Fra 751 timer og op: 159 lærere Fra 600 timer til 750 timer: 63 lærere

Fra 400 timer til 599 timer: 14 lærere

Under 399 timer: 8 lærere

Ovenstående tal er indhentet via TR i efteråret 2016. En enkelt afdeling mangler.

Arbejdsliv

Det er en svær opgave at beskrive en lærers arbejdsliv og dagligdag, så den opleves, forstås af andre lige såvel, som det er at beskrive mange andre erhvervs dagligdag. Ikke desto mindre forsøger vi at gøre dette i de følgende underbilag.

De bedste måder, hvorpå man kan sætte sig i andres sted er ”at prøve det selv”, ”følge en lærer en dag og eller lytte til lærernes egne udsagn med åbent sind.

Til en nærmere belysning af lærernes arbejdsliv henviser vi bl.a. til følgende dokumentation:

Xxxx Xxxxxx: Xxxxxxx stopper lærerne i folkeskolen? November 2016

xxxxx://xxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxxx_xxxxxxx_xxxxxxxx.xxx xxxx://xxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxx/xxx0000000/X%X0%X0xxxxx-xxxxxxx-x%X0%X0x-xxxxxxxx-xx-x%X0%X0x

De er i hovedsagen stoppet af følgende grunde:

- Fordi de føler sig nødsaget til at stoppe for at forblive lærere

- Fordi de ikke har tid nok til eleverne

- Fordi tidsstyring, topstyring og målstyring forhindrer lærerne i at agere professionelt

Scharling Research August 2016:

Ledelse i folkeskolen

xxxxx://xxxxxxx.xxxxxxxxxxx.xx/x/0/0/xxxxxxx---xxxxxxx-x-xxxxxxxxxxx-xxx-0000-xxx-xxx--.xxx

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/000000/xxxx-xxxxx-xxxxxx-xxxxxxxx-xxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx

Skiftede job: »Mine børn skal ikke være taberne«

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/000000/xxxxxxxx-xxx-xxxx-xxxxx-xxxx-xxxx-xxxxx-xxxxxxx

DST Analyse 16/11/2016:

xxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxxxxxx.xxxx?xxxx00000

”Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform ” Analysens hovedkonklusioner:

• Knap 11 pct. af folkeskolelærerne i august 2014 arbejdede året efter ikke

længere i folkeskolen. Det er en lidt større andel (ca. 2-3 procentpoint) i

forhold til årene før de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen.

• Godt 3½ pct. af folkeskolelærerne i august 2014 var året efter skiftet til en folkeskole i en anden kommune, hvilket er en markant større andel

sammenlignet med før de ændrede arbejdstidsregler og reformen. Især i kommuner uden lokale aftaler om lærernes arbejdstid har flere lærere skiftet til en folkeskole i en anden kommune – dog ikke nødvendigvis til en kommune med en lokal aftale.

• Blandt folkeskolelærerne i august 2014 havde ca. 3½ pct. fundet arbejde i en ny branche året efter, og hermed er der lidt flere lærere, som har skiftet branche efter de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen end i de tidligere år.

Lærerne fortsætter i høj grad med at arbejde i undervisningssektoren.

• Folkeskolelærernes sygefravær er steget efter de ændrede arbejdstidsregler og folkeskolereformen.

Status på en lærers arbejdsliv

Konklusion:

∗ Der er ubalance mellem opgavemængden og tiden til at løse opgaverne.

∗ Der er ubalance mellem krav og ressourcer.

lærerne har brug for mere tid til at forberede undervisningen – eller rettere, lærerne har alt for mange undervisningsopgaver i forhold til den residualtid (resttid), der er tilbage til at lave ”god undervisning”.

Hvis man vil have god undervisning, kvalitetsløft, større udbytte/læring, bedre trivsel og et godt arbejdsmiljø for såvel elever som lærere, så er tiden ikke problemet – problemet er opgavemængden herunder specielt for stor undervisningsmængde.

Dette understøttes med al tydelighed af beskrivelsen af en konkret og repræsentativ lærers arbejdsliv og hendes virkelighed.

En repræsentativ lærer:

Læreren (XY) er repræsentativ for lærernes arbejdsliv på L-F, hun har et gennemsnitligt undervisningstimetal (hverken blandt de højeste eller laveste), er meget respekteret og vellidt af alle (ledelse, kolleger, elever og forældre), er dedikeret og yderst professionel i sit arbejde, sætter høje kvalitetskrav til sig selv og eleverne, ser muligheder frem for problemer, forsøger altid at løse problemet/opgaven ud fra de givne vilkår. Kort og godt – XY er ikke ”en klynker” eller en der ”brokker sig i tide og utide”. XY er imidlertid frustreret over, hvor svært hun har det med kvaliteten af den undervisning, hun leverer nu i særdeleshed og utilfredsheden med sit arbejdsliv i almindelighed under de nuværende arbejdsvilkår. Denne frustration kom til udtryk ved sidste MUS-samtale, hvor XY fremlagde nedenstående fakta for ledelsen (jf. vedhæftede ugeplan og ”opgaveoversigt”).

Fakta:

• Årlig nettoarbejdstid (med fuld tilstedeværelse): 1680 timer

• Årlig undervisningstid inkl. USU (§ 16 a): 790 timer ~1053 lektioner a´ 45 min.

o Årlig undervisningstid ekskl. USU: 691 timer ~ 921 lektioner a´ 45 min. (unv. jf. fsl. § 5og 7)

• Gennemsnitlig undervisningstid pr. uge: 26,34 lektioner a´ 45 min.

• Puljetid til opgaver og møder mm. uden for mødeplanen: 63,5 time pr. år

• Arbejdstid i uge 32 og 26 (forberedelse, kurser mm.): 49 timer pr. år

• Ledelsestildelt tid til konkrete opgaver: 121,5 time pr. år

• Mødetid før elevmødetid (intra, mail og info mm.): 50 timer pr. år (15 min. pr. dag)

• Elevfrikvarterer m. tilsyns- og andre opgaver: 230 timer pr. år (5,75 timer pr. uge) (samt mulighed for toiletbesøg, restitution og frokost)

• Residual-tid 1 (resttid - pga. af ledelsestildelte opg. og tid): 375 timer pr. år (se ”opgaveoversigt”)

• Faste og uplanl. møder (fx team: klasse, årg., afd., fagudv.): 80 timer pr. år (2 timer pr. uge)

• Dokumentation mm. og skole-hjem-samarbejde: 55 timer pr. år

• Residual-tid 2: 240 timer pr. år (40 elevskoleuger) ~ 6 timer pr. uge

Residual-tid 2:

Denne tid – 240 timer pr. år/6 timer pr. uge i 40 elevskoleuger– er den tid der er til rest, når ovennævnte opgaver har fået deres del af XY´ samlede årlige/ugentlige arbejdstid først. Denne tid er, hvad der er tilbage til alle øvrige opgaver i løbet af skoleåret. Disse opgaver er mangfoldige og ofte kendte, men erfaringsmæssigt støder der løbende nye opgaver og problemstillinger til, som der ikke var kalkuleret med, da dagen/ugen startede. Disse tager også tid – mere og mere iht. lærernes tilbagemeldinger.

Den altoverskyggende opgave, der skal finansieres af denne resttid, er dog overhovedet ikke nævnt på opgaveoversigten. Det er i allerhøjeste grad en meget væsentlig og højt prioriteret opgave - for lærerne. Det drejer sig nemlig om forberedelsestid. Om tid til at forberede undervisning med en kvalitet, der kan leve op til de lovgivningsmæssige krav, lokalpolitiske ønsker og målsætninger og en undervisning lærerne selv kan stå inde for faglig og moralsk.

Forberedelsestid:

Hermed menes tid anvendt til planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen individuelt såvel som fælles. Hvis alle 240 timer/6 timer pr. uge anvendes til dette – planlægning, forberedelse og efterbehandling - giver det XY 20,9 minut til dette pr. undervisningsklokketime (kun fsl. § 5 fag) eller 56,99 sek. pr. elev (22 elever) pr. undervisningsklokketime (kun fsl. § 5 fag). Fakta, der skal holdes op mod

folkeskolereformens ønske om kvalitetsforbedringer (på mange fronter) og kravene til lærerne udtrykt i bl.a. folkeskolelovens § 5.1, § 13.2 og § 18.1. – og så indgår inklusionsopgaven slet ikke i regnestykket.

Til sammenligning havde lærerne 375 timers individuel tid – alene til individuel planlægning, forberedelse og opfølgning til en væsentlig mindre undervisningsopgave (færre unv.-timer/lektioner) – under A-05 (partenes arbejdstidsaftale 2005-2008). Herudover skulle der afsættes tid til bl.a. teamsamarbejde, efter- videreuddannelse, skole-hjem-samarbejde samt alle øvrige opgaver for den enkelte lærer.

Ineffektiv tid:

Skemateknisk er det en svær øvelse at lave skemaer, hvor en effektiv og kvalitativ udnyttelse af arbejdstiden/mulighederne er optimale (= spildtid). Skemaet er ligeledes årsag til, at mange lærere har meget vanskeligt/umuligt ved at kunne mødes med hinanden, hvilket er en nødvendig forudsætning for bl.a. teamsamarbejde såvel fagligt som socialt om klasserne. Dette gælder ligeledes samarbejdet mellem lærere og pædagoger om undervisningen.

En yderligere belastning er, at arbejdstiden er indhegnet og afgrænset til ca. 40 timer ugentlig. Selv med den bedst mulige anvendelse som flekstidsaftalen giver, er det ikke muligt at få opgavemængde og arbejdstiden til at balancere. Denne ubalance illustreres tydeligt af XY´ konkrete opgaver i oktober-november 2016, som er angivet herunder.

Ubalance mellem opgavemængde og tiden til at løse opgaverne (okt.-nov. måned):

Udover den ”daglige drift” med planlægning, forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af undervisningen til 24 ”teksttunge” lektioner om ugen mm. har XY:

▪ Lavet 59 elevplaner (i 3 klasser)

▪ Gennemført 43 (40) forældresamtaler

▪ Rettet 20 terminsstile (dansk)

▪ Rettet 20 termins-retskrivningsøvelser

▪ Rettet 20 terminslæsetest

▪ Rettet 20 terminsstile (engelsk)

▪ 20 lytteøvelser (termin)

▪ 20 sprog og sprogbrug (termin)

▪ Xxxxx/medvirket til 20 parathedsvurderinger

▪ Haft 5 lærerpraktikanter og været vejleder for 2 af disse

▪ Lavet projektopgavevurderinger og udtalelser

XY´ afsluttende refleksioner og udsagn til denne ubalance:

”Hvordan bruger jeg trivselsundersøgelsen, samarbejder med det omgivne samfund, inddrager innovation og samarbejder på 5. årgang?”

”Vi pudser et æble og gør skrællen fin og grøn. Hvad nu, hvis kernehuset er begyndt at rådne?”

Dokumentation:

Denne afdækning - med afsluttende refleksioner - af en lærers arbejdsliv underbygges til stadighed af utallige vidnesbyrd fra lærere overalt i landet og i undersøgelser og evalueringer såvel internt som eksternt. På det seneste i kronikken ”Lærerne stopper, når tilliden er væk” – en UCC undersøgelse af Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, Xxx Xxxx Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxx - i Politiken d. 19. maj 2016, hvor de kommer frem til, at lærerne kvitter jobbet af følgende hovedårsager: For stor arbejdsmængde, meningsløshed i (organiseringen af) arbejdet, manglende tid til den enkelte elev og dårlig ledelse. Og, at de fire begrundelser alle har det til fælles: ”At lærerne ikke kan komme til at gøre deres arbejde på en måde, som de synes, de kan stå inde for fagligt og moralsk.”

På sit Facebookopslag d. 4/12 2016 spørger undervisningsminister Xxxxxx Xxxxxxxxx: ”Hvad der er i vejen for, at lærerne kan lave fremragende undervisning?” Fra de mange svar kommer hun, i sit opslag d. 10/12 2016, frem til samme konklusion som de tre ”UCC-damer” nemlig, at ”de professionelle i skolen skal have bedre plads til at være netop det: Professionelle”.

X-købing Skole Fag- og opgavefordeling 2016/17
Navn:	NAVN:	XY			01-03-2017 09:24
	Brutto- og individuelt nettotimetal			Tildelt tid		Tid til rest
	Bruttotimetal (= F 40 fra "Tidsoverblik uge")			1924		1924
	Pulje til LR-møder mv. (se oversigt over timetal			63,5		1860,5
	Uge 32 2016			33		1827,5
	Uge 26 2017			16		1811,5
	Overtid fra 2015/16					1811,5
	Aldersreduktion					1811,5
	Nedsat tid (antal timer/år) OBS på reduceret ferie					1811,5
	Linjefagsudd./MOOC ( timer)					1811,5
						1811,5
	Ferie og søgne- helligdage			244		1567,5
Individuel nettoarbejdstid				1567,5
	Undervisning iht. opgaveoversigten			Tildelt tid	Lektioner	Tid til rest
	Undervisning i fag/valgfag i klasser i alt			691,25	23,04	876,25
	Understøttende undervisning (lektiehjælp)			99	3,30	777,25
	Vikartimer (dække 6. ferieuge)			0	0,00	777,25
	Undervisning efter det udvidede unv.-begreb				intet tal	777,25
	Lejrskole mv. ( "mer-arbejdstid" ) se rød trekant				intet tal	777,25
	Lejrskole mv. ( "mer-undervisning" ) se rød treka				intet tal	777,25
	Andet (skriv selv):				0,00	777,25
	Undervisning/lektioner/resttid i alt			790,25	26,34	777,25
	Væsentlige opgaver iht. opgaveoversigten			Tildelt tid timer	Tidsforbrug eget forslag	Tid til rest
								Pædagogisk teamkoordinator			40	40	737,25
	Klasselærer			35	35	702,25
	Kontaktlærer			25	25	677,25
	MUS, TUS, møder mm.			1,5	1,5	675,75
	Instruktør i robusthed/GUSA			20	20	655,75
	Fagudvalg			0		655,75
	Andet (skriv selv):					655,75
	**Andet der ikke fremgår af opg.-oversigten					655,75
	Elevfrikvarterer (5,75 time/uge)			230	230	425,75
6,02	"Kontortid" (0,25 time/dag)			50	50	375,75	residual 1
20,9	Faste møder afd./team/fagudv. ( 2 timer/uge)			0	80	295,75
18,3	Planlægge, forberede og efterbehandle mv.			0	240,75	55	residual 2
56,99	Dokumentation (3 klasser)			0	35	20
49,85	Skole-hjem-samarbejde			0	20	0
	Andet (skriv selv):					0
						0
				Resttid (skal give 0)		0
	** Se blå/grøn/orange oversigt i "Tidsoverblik uge" (fanen til venstre) = den
	samlede tid til forberedelse mmm., frikvarterer og kontortid (excl. fast mødetid)
		= skrivefelt (tal/tekst) hvis du har mere

Lærerudsagn

Stemningsrapport fra medlemskonference med deltagelse af lærere fra hele Danmark, der bl.a. svarede på spørgsmålet: ”Hvad trækker stemningen ned på din arbejdsplads?”

Svar i ikke prioriteret rækkefælge:

✓ Problemer med IT og kopimaskine

✓ Kontrol og mistillid

✓ Manglende engagement

✓ Egoisme og manglende empati

✓ Forskelsbehandling fra ledelsens side

✓ Når aftaler ikke bliver holdt

✓ Manglende tid

✓ Ikke at tale om tid er som at tage tommestokken fra en tømrer

✓ Dårligt samarbejde

✓ Manglende mulighed for at gå i dybden med forandringer

✓ Alt for højt forandringstempo

✓ For mange opgaver til for lidt tid (giver stresslignende reaktioner)

✓ For lidt forberedelsestid = utilfredsstillende undervisningskvalitet

✓ For lidt tid til efterbehandling

✓ Mange møder

✓ Tiden til fordybelse mangler

✓ Generel mangel på ressourcer

✓ Opdelt kollegialt (afdelingsopdelt skole med afdelings-arbejdsrum = tomt lærerværelse)

✓ Utydelighed i forhold til arbejdsopgaver (opgavebeskrivelse, forventningsafstemning og prioritering)

✓ Dårlig kommunikation med forældre (vrede mails …)

✓ Urolige elever

✓ Uoverensstemmelser

✓ Manglende tid til samarbejde

✓ Ubalancer og ikke-prioritering, at ville det hele

✓ Der kommer hele tiden flere nye opgaver - ingen forsvinder.

✓ For få to-lærer-/xxxxxxxxx (det skal være to lærere – ikke kun to personer-fx lærer og pæd./pædmedhj.)

✓ Xxxxxx der ikke bliver til noget (ingen tid til kurser) Lærerudsagn fra andre sammenhænge:

✓ Vi ligger vandret hele tiden – også i frikvartererne

✓ Vi når ikke at holde pauser

✓ Vi er pressede til det yderste tidsmæssigt af urolige elever og heraf afledt uendelig mødevirksomhed

✓ Dårligt/manglende samarbejde med de sociale myndigheder. Ingen tilbagemeldinger. Der sker ikke noget

✓ Vi har ikke tid og ressourcer til at give elever med vanskeligheder det rigtige tilbud/foranstaltninger

✓ Manglende ejerskab og fordybelse til opgaver og projekter. Vi halser af sted fra det ene til det næste uden forankring eller tid til at bruge det til noget. Det giver ikke mening og opleves som spild af tid.

✓ Der fyldes bare på, tid til opgaven eksisterer ikke, læreren står alene med problemet og ansvaret og må tage tiden fra sin forberedelsestid, der i forvejen er for lille

Disse udsagn er i vid udstrækning kendte og gældende i ethvert lærerkollegie. Ligeledes er der entydig enighed om, hvad løsningen er, hvad der skal til for at lykkes med opgaven, hvad der fremmer kvalitet, læring og trivsel, nemlig:

TID, FÆRRE UNDERVISNINGSLEKTIONER, FÆRRE OPGAVER, BALANCE MELLEM OPGAVER OG RESSOUCER, PRIORITERING, MERE SAMVÆRD OG SAMARBEJDE

Rekruttering

Lolland Kommunes skolevæsen har et stort rekrutteringsproblem dokumenteret i de efterfølgende bilag:

- Xxxxxxx xxxxx ansatte med undervisningskompetence

- Et stort antal ansatte uden læreruddannelse

- Mange og specielle fag der varetages af ikke uddannede, som underviser i relativt få timer

- Høj personaleomsætning

Årsagerne til rekrutteringsproblemerne kan være flere og nogle er nævnt i bilagene.

Der hersker ingen tvivl om at arbejdstidsreglerne, der er gældende i Lolland Kommune, arbejdsbelastningen og arbejdsmiljøet har betydning for lærere, der vælger at finde job i andre kommuner og lærere der vælger ikke at søge job i Lolland Kommune.

Undervisningsfagskompetence.

I Lolland Kommunes Kvalitetsrapport side 13 Medarbejdernes kompetencer skrives der følgende:

”Med et stort nationalt fokus på lærere med undervisningskompetence blev der i skoleåret 2015-2016 sat massivt ind med uddannelse i både dansk, matematik og engelsk og i de kommende år suppleres med mange af de øvrige fag”.

Og i Nøgletalssamling side 26/27 redegøres der for hvor mange timer der læses af lærere med undervisningsfagsuddannelse eller lignende og hvor mange timer der læses af lærere uden denne kompetence.

Udviklingen går den forkerte vej, som det kan ses af tallene, hvor procenten er udtryk for hvor stor en andel af samtlige undervisningstimer, der varetages af lærere med undervisningsfagskompetence:

2013/14:	78,9 %
2014/15:	78,3 %
2015/16:	64,1 %

Undervisningsministeriets mål er sat til at 95 % af al undervisning skal varetages af lærere med undervisningskompetence inden 2020.

Ovenstående er udtryk for:

- at Lolland Kommune mangler uddannede lærere med de rette kompetencer!

- at efteruddannelsesindsatsen i forhold til linjefagskompetence ikke har virket!

At efteruddannelsesindsatsen vedr. undervisningsfagskompetence ikke har virket skyldes frafald på ca. 20 % og dermed en for lille gennemførelsesprocent, bl.a. foranlediget af de meget belastende vilkår de studerende er blevet tilbudt.

Ansatte lærere, der ikke er uddannet.

Lolland Kommunes skoler har et stort antal personer på læreroverenskomst, der ikke er læreruddannet.

Tal fra januar 2017 viser: Distrikt øst:

Antal: 13 personer hvoraf de 11 er i faste stillinger.

Ugentligt timetal: Fra 3 timer til 37 timer

Timer ugentligt i alt: 256,75

Xxxxx fuldtidsstillinger: 6,94 Distrikt vest:

Antal: 22 personer hvoraf de 16 er i faste stillinger.

Ugentligt timetal: Fra 3 timer til 37 timer

Timer ugentligt i alt: 571,01

Xxxxx fuldtidsstillinger: 22,37

Konklusion:

Flere af ovenstående lærere, der ikke er uddannet, har været ansat i flere år, og udført et godt stykke lærerarbejde.

Dette fjerner dog ikke målet om at lærere, der underviser skal være uddannede og undervise i de fag, hvor de har undervisningskompetence.

Næsten 30 lærere altså ca. 10 % af underviserne er ikke uddannet.

En undersøgelse foretaget af lærerforeningen og tillidsrepræsentanter viser, at en stor del af de undervisere, som underviser i et forholdsvis lille ugentligt timetal er pædagoger, der i forvejen er ansat på skolerne, f.eks. som skolepædagog eller SFO pædagog.

Pædagoger der varetager fagfaglig undervisning.

Afdeling	Faget som undervises i	Xxxxx undervisnings timer på årsbasis
Blæsenborg	Håndværk og design	300 timer
Holeby	Billedkunst, idræt, dansk, kristendom og natur/teknik	530 timer
Rødby	Billedkunst, håndværk/design, natur/teknik, idræt og madkundskab	1350 timer
Stormark	Idræt, svømning og musik	540 timer
Søllested	Idræt, svømning, billedkunst, valgfag, madkundskab	1119,5 timer
Ravnsborg	Håndværk/design	168,59 timer
Byskolen	Ingen registreret eller ikke besvaret
Dannelunde	Ingen registreret eller ikke besvaret
Østofte	Ingen registreret eller ikke besvaret
Borgerskolen	Ingen registreret eller ikke besvaret

Ovenstående undersøgelse rejser flere problemstillinger:

Samarbejde:

Med så mange undervisere, der også har andre jobfunktioner i skolen, vil det være umuligt at opretholde et godt og givtigt teamsamarbejde, hvor alle klassens undervisere er inddraget. Og elever med kompetencer i bestemte fag – især de praktiske - kan blive overset.

Faglighed:

Det er tydeligt, at ikke læreruddannede sættes til at undervise i bestemte fag. Overvejende de ”ikke boglige fag”. Her ligger en betydelig faglig devaluering af netop disse fag. Det er samtidig en mærkelig situation, at lærere skal have undervisningskompetence for at undervise i fagene, men ikke uddannede kan undervise i næsten hvad som helst!!

Folkeskoleloven:

I folkeskoleloven er det anført, at for at kunne varetage undervisningen skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen. Der kan dog ansættes personer med særlige kvalifikationer. Men det forekommer påfaldende, at så mange pædagoger har netop de kompetencer der kræves til at undervise i helt bestemte fag.

Ansættelser i Lolland 2012/13 til 2016/17:

Skoleår	Faste stillinger Lærere	Faste stillinger børnehaveklasseledere	Vikariater (inkl. seniorjob)
2012/2013	19	4	38
2013/2014	24	1	35
2014/2015	37	2	38
2015/2016	30 12 (pæd.deltids)	2	34
2016/2017 Indtil 23/1-17	24 3 (pæd.deltids)		17

Skemaet viser, at næsten 10 % af lærerne i Lolland Kommune udskiftes hvert år. Der er selvfølgelig flere ”naturlige” årsager til dette:

- Pensionering

- Nyt job

- Flytning

- Mm.

Men der er også vores oplevelse at flere lærere skifter job på grund af arbejdets vilkår: arbejdstidens organisering, arbejdets indhold (Bilag 2)

Jobskiftet sker meget ofte til andre uddannelsesjob i privatskoler, efterskoler og ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner.

Konsekvenserne er flere:

- Stort videns- og erfaringstab

- Uddannelsesinvesteringer der går tabt

- Risiko for kvalitetstab i forhold til undervisningen(ansættelse af ikke uddannede)

- Udskiftning af lærere betyder noget for kontinuiteten i forhold til eleverne og i forhold til samarbejdsrelationerne

- Generelle økonomiske udgifter i forbindelse med personaleomsætning

Uddrag af:

Personale- og arbejdsmiljøpolitiske værdier

Lolland Kommune vil kendes på …

• at arbejdsmiljøarbejdet er en naturlig del af det daglige arbejde.

• at ledelse gennem kendte målsætninger og forventninger giver den enkelte mulighed for at tilegne sig den nødvendige baggrund for at udføre arbejdsopgaverne, så løn- og arbejdsforhold matcher

opgaveløsningen.

• at medarbejderrepræsentanter i MED-udvalg inddrages offensivt i udviklingen af arbejdspladsen for at drage nytte af medarbejdernes viden, ideer og erfaring.

I de følgende bilag er det forsøgt illustreret, at de personale- og arbejdsmiljøpolitiske værdier ikke nødvendigvis er det skolevæsenet kendes på - idet:

- APV’en og sygefraværsstatistikken viser, at arbejdsmiljøet ikke indgår som en naturlig del af lærernes daglige arbejde

- at de fremhævende problemstillinger i bilag 4 a viser, at arbejdsforholdende ikke matcher opgaveløsningen

- og at samme bilag også illustrerer, at der ikke drages nytte af lærernes viden, ideer og erfaringer

Problemstillinger fra dialogmøder og DLF- undersøgelse m.m.

• Undervisningsopgaven er klar, fast og tydelig, men der er for den enkelte lærer en uigennemskuelig prioritering af fordeling af øvrige opgaver, herunder

skole-hjemsamarbejde og forberedelsestid i den resterende del af arbejdstiden. 83 % oplever, at de ikke inden for rammerne har tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen. *

• Oplevelse af manglende fælles ansvar for tryghedspapir, aftaler og

overenskomster.

• Ledernes ansvar for at lærerne kan udføre arbejdsopgaverne forskydes til lærerne selv.

30 % oplever stress, 40 % har tænkt på at søge andet arbejde, 64 % har tænkt på at forlade faget*

• Modsætning mellem arbejdsgivernes forestilling om fleksibilitet, ikke

bureaukrati, ledelsesret, ”ikke tale om tid” og lærernes oplevelse af xxxxx xxxxxx, bureaukrati, ledelsesvigt og tidstyranni.

Lolland Kommune/KL og Lolland-Falsters Lærerforening/DLF er pt. enige om:

Et godt samarbejde mellem parterne er en vigtig forudsætning for en god folkeskole.

(OK15 Bilag 4)

Skolens kerneopgave er børns og unges læring, udvikling og trivsel. (Tryghedspapiret)

Parterne er enige om, at der skal fokus på skolernes – lærere og skoleleders – mulighed for at løse opgaven. (OK15 Bilag 4)

Klare udmeldinger fra ledere til medarbejdere. (Tryghedspapiret)

Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning i forhold til opgaveløsningen, organiseringen, arbejdsmiljøet og muligheden for at rekruttere personale. (OK 15 Bilag 4)

Hvad kan en aftale bidrage med i forhold til ovenstående problemstilling?

• En aftale vil forpligte begge parter til at overholde aftalen

• Præcise aftaler om bindinger af ressourcer/prioriteringer mellem undervisningstid,

øvrige opgaver herunder forberedelsestiden vil styrke den sociale kapital (tillid retfærdighed og samarbejde).

*Undersøgelse fra februar 2016 fra DLF om medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på deres skole i Lolland Kommune.

APV

Arbejdsmiljøindsatsen i 2017 har følgende ramme og indsatser i Lolland Kommune:

• Arbejde med forebyggelse og dermed nedbringelse af risiko for vold og trusler og andre krænkende handlinger

• Systematik og procedurer for at sikre brugsanvisninger på maskiner, tekniske hjælpemidler samt på kemiske produkter

• Optimering af maskinsikkerhed ved gennemgang af værksteder sammen med HR i løbet af 2017

Afdelingernes AMR´er peger på følgende problemstillinger ud fra de decentrale data fra rapporten i de lokale AMO-grupper i forhold til ovenstående og rapportens del 1 – APV, del 2 – Trivsel og nærvær samt del 3 – Nærvær om fravær:

Del 1:

- for lidt og manglende rengøring, manglende dialog med serviceenheden, presset servicepersonale

- manglende snerydning før kl. 7.00

- delearbejdspladser er udfordrende for personalet

- støj fra eleverne

- støj fra renovering af tag og bygninger, kulde-/varmeproblematik i lokaler

Del 2 :

- mobning fra kolleger og ledelse

- problemer med validitet i forhold til mobning (få besvarelser giver store procentandele)

- truende forældre og voldelige børn. Vold mellem elever og fra elev mod voksne.

- voldspolitik, der ikke efterleves

- mistrivsel blandt personalet grundet mangel på ledelse/leder

- mange arbejdsopgaver medfører manglende balance mellem arbejdsliv og privatliv. mangel på fleksibilitet.

- uforudsete opgaver tilføres løbende på opgaveoversigten

- manglende implementering af nye pædagogiske redskaber m.m.

- sygefravær, der skyldes mobning af lærere fra lederen

Del 3:

- store individuelle forskelle i sygefraværet på de enkelte afdelinger

Sygefraværsstatistik

Problemstilling: Lolland Kommunes fravær var i 2013 landet 2. højeste med et fravær på 6,3 % i gennemsnit i hele organisationen. Opgjort kostede det 83. mio. kr.= 214 fuldtidsstillinger, som hver dag manglede på arbejdspladsen.

Statistik på skoleområdet i 2013

Skoler	fuldtid	Løn i alt	efterreguleringer	Fraværs %	Pris på fravær
	648,0	284.773.756	- 136.664	5,5	15.713.709

Herefter iværksatte kommunen projekt ”Styr på fraværet” i årene 2015 og 2016. Målet på koncernniveau var, at fraværet skulle nedbringes til under 4% med udgangen af

Lolland Kommunes estimat på, hvad besparelsen kunne generere:

skoler	Fuldtidst. 2013	Fraværs %	Gennemsnitløn 2013/ 3388.664	2015 83 %	Besparelse ressourcer	2016 70 %	Besparelse ressourcer
	649,7	5,1 %	12.878.265	4,2 %	2.189.305	3,57	3.863.480

Hvordan gik det undervejs på skoleområdet med fraværsprocenten? TJEK

Periode/år	Fraværsprocent på skoleområdet	Gennemsnitligt sygefravær i koncernen
Jan. – juli 2014	5,8 %	5,6 %
Jan. – okt. 2014 *	5,7 %	5,6 %
Januar 15 *	7,5 %	6,5 %
Maj 2015	6 %	6,0 %
Dec. 15	4,9 %	5,0 %
Maj 16	3,9 %	4,3 %
Dec. 16	4,6 %	5,3 %
Primo 2017		4,7 %

*Implementering af ny reform og ny arbejdstid august 14

*Afskedigelser januar 15

*Start på strukturdebat dec. 15

Skoleområdet har sammen med ældreplejen de absolut højeste fraværstal, og de har ikke ændret sig afgørende i løbet af projektet(Fra 5,5 % i 2013 – 4,6 % i 2017).

Ændringer i arbejdsmiljøet påvirker sygefraværet.

Sygefraværet sænkes kun effektivt ved at investere i attraktive arbejdspladser, godt arbejdsmiljø, social kapital, kompetent ledelse og en stadig balance mellem resurser og opgaver – det kan en arbejdstidsaftale sikre.

Kilder: Lolland Kommunes fraværsoverblik

Folkeskolen, kommunen, samfundet og læreren

I de følgende bilag tegner vi et blandet og lidt broget billede af folkeskolens situation i Lolland Kommune, i samfundet, i det politiske billede og sætter også denne i sammenhæng med lærerens rolle og forbinder til generelle samfundsspørgsmål.

Lolland Kommunes skolepolitik

Byrådet i Lolland har 3 overordnede visioner for en fremsynet og helhedsorienteret skole, som udmønter folkeskolereformen:

• Alle børn skal blive så dygtige, som de kan

• Betydningen af social baggrund skal mindskes i forhold til faglige resultater

• Tillid, trivsel er i højsæde

Visionerne udfolder sig i fem skolepolitiske målsætninger inden for følgende områder:

Læringsmiljøer. Læring i den åbne skole. Stærke læringsfællesskaber. Tillid og trivsel. Elevinddragelse.

For at løfte denne opgave, må læreren kunne agere og prioritere professionelt mellem sine øvrige opgaver og undervisningen.

Øvrige opgaver er: skole-/hjemsamarbejdet – herunder daglig dokumentation på skoleintra, mail, lærer-/elevsamtaler, lærerens forberedelse og efterbehandling af undervisningen, elevplaner, diverse teammøder, tilsyn i elevfrikvarter og egen pausetid = 29 min. om dagen., tilsyn med samlinger, lejrskoler m.m.

Se også bilag 2 vedr. Lærernes arbejdsliv.

Problemstilling:

Der er ubalance mellem opgavemængden og tiden til at løse opgaverne og ubalance mellem krav og ressourcer.

Skolepolitikken stiller yderligere krav om opgaver, der skal løses sammen med den daglige drift af undervisningen. Det er vigtige opgaver, som også kræver tid til at forberede, løse og udføre – en tid, der pt. bliver begrænset af den daglige drift af lærerens samlede opgaver af undervisning og øvrige opgaver..

Det kræver tid at løse opgaver og forsøge at indfri kravene fra de mange indsatsområder. Desuden er prioritering af opgaver, sammen med ledelsen i forhold til den tilbageværende øvrige tid, nødvendig, når lærerne skal leve op til såvel nationale som lokale mål og målsætninger.

- faglig trivsel, samt ro og orden er under landsgennemsnittet

- elevfravær over landsgennemsnittet især på det ulovlige fravær

- faglige gennemsnit til afgangsprøverne under landsgennemsnittet

- færre uddannelsesparate elever

- høj procentvis andel af elever i specialtilbud

- tilflyttede elever med behov for specialundervisning,

- resultatmålet på de 3 overordnede visioner er ikke eller kun delvis opfyldt (kvalitetsrapport 2014/2015 side 12- 21).

- i evalueringen og opfølgningen på side 19 – 21 i kvalitetsrapporten understreges diversiteten og kompleksiteten i den samlede indsats, som kalder på en prioritering af både de menneskelige og økonomiske ressourcer for at opfylde kommunens visioner.

Endvidere:

- ud af 4.409 elever går de 1205 i privatskole = 27,3 %

Kilde: Kommunalpolitiske meddelelser 2016 5/7/2017 Undervisning og kultur tabel 3.8

En aftale kan sætte fokus på prioriteringen af alle opgaverne – både faglige og trivselsmæssige, beskrive opgavernes konkrete indhold i forhold til indsats og ressource og dermed give læreren et professionelt råderum at agere i.

Lærerens betydning for elevens læring

Væsentlige lærerkompetencer for skabelse af ”god undervisning”, som er fundamentet for elevernes læring.

1. Relationskompetencer

2. Faglig/didaktisk kompetence

3. Ledelseskompetence i forhold til klassen

”Lærere, der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og god måde, har langt bedre indlæringsresultater. Det er der nu evidens for. ”

(Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2008)

”Læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes læringsudbytte” ”Lærerens positive støttende feed back til eleverne har stor effekt.

(Undersøgelse af elevers læringsudbytte. Af J. Hattie 2013) xxxx://xxxxxxxxx.xx/xxxxxx-xxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxx-xx-xxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxx

Kontakt og interaktion mellem lærere og elever er den allervigtigste faktor for vellykket undervisning, målt på elevernes præstationer.

De to mest betydningsfulde ingredienser i læring er udfordring og feedback - jo større udfordring, jo større behov for feedback.

Forskningen er entydig og klar i sin påpegning af, at faglig viden først kommer til sin ret, når den kombineres med pædagogisk og didaktisk viden og kompetence, eller med andre ord, at fagligheden først får sin fulde virkning, når den indgår i - og kombineres med lærerens fagdidaktiske viden og kompetence.

Lærere skal med andre ord ikke blot undervise i et fag, men skal hver dag yde et professionelt stykke trivsels- og relationsarbejde.

Hvordan får vi skabt vilkår for lærerne, så dette kan lykkes?

Lolland har som ny plan og udviklingsstrategi i 2030 bl.a. følgende strategi:

”Forandring skal komme indefra – derfor skal Lollands kerneværdier være iværksætteri, forpligtende fællesskaber og stærke sociale relationer”.

I skolepolitikken er fokusområde 3 ligeledes stærke læringsfællesskaber, der tager hånd om elevernes tryghed og trivsel og giver eleverne de bedste forudsætninger for at blive så dygtige, som de kan, samtidig med at betydningen for social baggrund mindskes.

Udfordringer for børnene/eleverne og lærerne i Lolland Kommunes folkeskoler

• Lolland Kommune har landets højeste socialindeks

• 2 % af alle børn og unge mellem 0 og 22 år anbragt uden for hjemmet

• Permanent nettotilflytning af personer, som er på offentlig forsørgelse, forstærker udfordringerne

• Svag økonomi – fald i kommunes indtægter

• Svag befolkningssammensætning

• Strukturelle udfordringer

• Privatskolefrekvens på 37,6 % påvirker folkeskolens elevtal og budgetter

• Besparelse på skolevæsenet på 18 mio. i 2017 og 30 mio. kr. fra 2018 – 2020

• 1362 underretninger i 2015 fordelt på 768 børn og unge, og 1531 underretninger fordelt på 885 børn og unge i 2016.

• Karaktererne ved afgangsprøverne ligger under niveau i forhold til landsgennemsnittet

Ulighed kan skabe en negativ spiral, der udover uddannelsen påvirker sundheden, beskæftigelsen, livskvaliteten og det demokratiske engagement.

Uligheden og dennes konsekvenser opleves dagligt af lærerne som en betydende forhindring for, at eleverne bliver så dygtige, som deres evner rækker.

Folkeskolen er samfundets vigtigste kulturinstitution og er den stærkeste danner af fællesskaber i velfærdssamfundet, og den skal bidrage til, at give lige muligheder for den enkelte og dennes fremtidige muligheder som borger i samfundet.

For at lærerne kan lykkes med ovenstående vigtige opgave, må der ske forandringer indefra, der generer tid til at arbejde med kerneydelsen for at bryde den sociale arv.

Hvordan får vi genskabt en balance mellem mål og midler – mellem krav og resurser, så lærerne kan katalysere forpligtende fællesskaber og skabe stærke sociale relationer til eleverne, der er forudsætningen for at modvirke ovenstående udfordringer?

Fra undervisningsminister Xxxxxx Xxxxxxxx facebookside:

Bilag 5 e:

Lolland-Falsters Lærerforening

Vision:

Lolland-Falsters Lærerforening arbejder for det gode lærerliv og den gode folkeskole. Det sker gennem dialog, samarbejde og kommunikation med medlemmer, arbejdsgivere og andre interessenter.

Arbejdet er forankret i værdierne: anerkendelse, ansvar, åbenhed og tillid.

Denne samlede argumentation for en arbejdstidsaftale bygger på ovenstående visions to sidestillede mål:

- at arbejde for det gode lærerliv

- at arbejde for den gode folkeskole

Lolland-Falsters Lærerforening er de 279 organiserede lærere i Lolland Kommune, der udgør ca. 95 % af ansatte på læreroverenskomst.

Vi arbejder meget tæt sammen med medlemmerne og deres valgte tillidsrepræsentanter med det formål at skabe den tillid og åbenhed, der er nødvendig for, at vi som medlemmernes repræsentanter kan påtage os det ansvar, det er at leve op til visionens mål.

Samarbejdet mellem Lolland Kommune, kommunens og skolernes ledere og lærerforeningen er helt nødvendig og af uvurderlig betydning for en styrkelse af kommunens folkeskoler og for at leve op til kommunens og vore visioner, politikker og værdier.

Når lærerne skal tage ansvar for den daglige undervisning, medansvar for udvikling af folkeskolen og undervisningen samt tage ansvar for elevernes læring og dannelse til ansvarlige borgere i et demokratiske samfund, kræver det en betydelig grad af medejerskab, engagement og entusiasme.

Det forudsætter, at lærerne og lærernes organisation tages alvorligt.

I Danmark har vi tradition for, at arbejdsgivere og arbejdstagere tager hinanden alvorligt gennem gensidigt forpligtende aftaler.

Lolland Kommune og Lolland-Falsters Lærerforening har endnu ikke indgået en gensidig forpligtende aftale om lærernes arbejdstid.

Det er vores håb, at dette argumentationskatalog kan udvirke forhandlinger om en sådan aftale.