TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.
TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
INDHOLD
1 GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER MV. 5
1.1 Tekniske bestemmelser 5
1.2 Kunden 5
1.3 Aftalegrundlag 5
1.4 Installatøren 5
2 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 6
2.1 Anmodning om fjernvarme 6
2.2 Stikledningen 6
2.3 Placering af stikledningen 6
2.4 Dimensionering af stikledningen 6
2.5 Når SELSKABET udfører ledningen 6
2.6 Når husejeren udfører Gravearbejdet. 6
3 INSTALLATIONSBESTEMMELSER 7
3.1 Autorisation 7
3.2 Varmeinstallationer 7
3.3 Komponenter 7
3.4 Afkøling af fjernvarmevandet. 7
3.5 Vejrkompensering 7
4 ETABLERING AF MÅLEUDSTYR 8
4.1 Udlevering af måleudstyr 8
4.2 Placering af måleudstyr 8
4.3 Pladskrav 8
5 PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF VARMEINSTALLATIONER 9
5.1 Dimensioneringsgrundlag 9
5.2 Projektering og udførelse 9
6 TILSLUTNINGSARRANGEMENT 10
6.1 Mindre anlæg 10
6.2 Større anlæg 10
6.3 Installationer til varmt brugsvand 10
7 INTERNE RØRLEDNINGER 11
7.1 Interne rørledninger 11
7.2 Montering af rørledninger 11
8 SPECIELLE ANLÆG 11
8.1 Xxxxxxxxxx, xxxxxxxxxxxxxxxx 00
9 ISOLERING 11
9.1 Rørledninger og beholdere 11
10 TRYKPRØVNING, SYN OG IDRIFTSÆTTELSE 11
10.1 Trykprøvning 11
10.2 Prøvetryk 12
10.3 Syn af anlæg 12
10.4 Påfyldning og gennemskylning 12
10.5 Indregulering 12
11 DRIFTSBESTEMMELSER 13
11.1 Fremløbstemperaturen 13
11.2 Afkøling 13
11.3 Differenstryk 13
11.4 Hovedhaner 13
11.5 Fjernvarmen Serviceordning 13
11.6 Aftapning af fjernvarmevand 14
11.7 Driftsforstyrrelser 14
12 MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG 14
12.1 Måleudstyr 14
12.2 Montering af måler 14
12.3 Lækage 14
12.4 Elforbrug 14
12.5 Verificering 14
12.6 Målerudstyr 15
12.7 Flytningen af måler 15
12.8 Fjernaflæsning 15
12.9 Korrekt visning 15
13 IKRAFTTRÆDEN M.V. 15
13.1 Xxxxxxxxxxxxxx 00
13.2 Meddelelse om ændringer 15
14 TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV. 16
14.1 Ankenævnet på Energiområdet – Det alternative tvistløsningsorgan 16
14.2 Forsyningstilsynet 16
14.3 Energiklagenævnet 16
14.4 EU’s klageportal 16
14.5 Datatilsynet 16
15 SÆRLIG INSTRUKS FOR INSTALLATØREN 17
15.1 Kvittering for modtagelse ifbm. autorisation 18
16 PRINCIPDIAGRAM 19
16.1 Villaanlæg (bilag 1) 19
16.2 Store anlæg (bilag 2) 20
1 GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER MV.
1.1 Tekniske bestemmelser
Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering for
Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Xxxxxxxxxx Xxxx 00 X
2605 Brøndby
XXX.xx.: 00000000
Tlf.: 00000000
Hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
er i det følgende benævnt SELSKABET. De tekniske bestemmelser er gældende for projektering, udførelse og ændring af varmeinstallationer ved tilslutning til SELSKABETS ledningsnet samt for installation, drift og vedligeholdelse af varmeinstallationer.
1.2 Kunden
Ejeren/ejerne/lejere af ejendomme, der er tilsluttet fjernvarmeforsyningen og aftager fjernvarme, er i det følgende benævnt KUNDEN. Ejeren af ejendommen er benævnt EJEREN AF EJENOMMEN
1.3 Aftalegrundlag
Aftalegrundlaget mellem SELSKABET og KUNDEN er fastlagt i:
• Almindelige bestemmelser
• Tekniske bestemmelser
• Vedtægter
• Takstblad
• Aftale om fjernvarme
• Velkomstbrev
• Privatlivspolitik
1.4 Installatøren
INSTALLATØREN er den person, der i henhold til bestemmelserne i 3.1 er berettiget til at udføre arbejder på en ejendoms varmeinstallation.
2 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER
Etablering af fjernvarmetilslutning
2.1 Anmodning om fjernvarme
Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til SELSKABET af EJEREN AF EJENOMMEN eller en af ejeren bemyndiget person med oplysninger om ejendommens størrelse, årligt varmebehov og maksimalt varmeeffektbehov samt beliggenhed. (Bygningstegninger og de sidste 3 års olie, gas eller elforbrug fremsendes)
2.2 Stikledningen
Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejendommens hoved‐haner, benævnes i det følgende som ”stikledningen”.
2.3 Placering af stikledningen
Ved nytilslutninger placeres stikledningen efter de med kortest mulig føringsvej under hensyn til de faktiske muligheder og forhold herunder andre ledninger mv.
Der etableres normalt kun en stikledning pr. ejendom. Der kan, når særlige forhold taler derfor, træffes særskilt aftale om etablering af mere end en stikledning og betaling herfor.
SELSKABET ejer stikledningen frem til hovedhanerne. Xxxxxxxxxx placeres udvendigt i skab eller umiddelbart inden for ydervæg. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt, skal der træffes aftale med SELSKABET forud for arbejdets udførelse og ejeren har derefter vedligeholdelse af stikledningen mellem ydermur og fremføringsstedet.
Stikledningen skal være udskiftelig og lægges i foringsrør ved skjult installation.
For placering af stikledning til eksisterende ejendomme træffes aftale mellem EJEREN AF EJENOMMEN eller dennes bemyndigede og SELSKABETS repræsentant.
2.4 Dimensionering af stikledningen
Dimensionering af stikledningen udføres af SELSKABET under hensyntagen til bestemmelserne i afsnit 5 og 11.
2.5 Når SELSKABET udfører ledningen
Retablering efter fjernvarmearbejde, når SELSKABET udfører ledningen
Efter stikledningens indføring i ejendommen samt efter vedligeholdelses‐ og reparationsarbejder foretager SELSKABETS entreprenør en til muring og efterpudsning af grundhullet i muren og/eller i gulvet.
Reparationen udføres på en god og ordentlig måde, men det må ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor. Efter at ejendommens stikledning er etableret, tilflydes det opgravede areal, optagne fliser nedlægges, og eventuelt græs retableres med græsfrø. Ejeren må selv sørge for øvrig udvendig retablering, herunder plantning af træer og buske samt indvendig retablering af klinker, fliser, stiftmosaik, trægulv eller anden belægning. Herefter overgår almindelig vedligeholdelse af stikledningsindføringen til EJEREN AF EJENDOMMEN.
2.6 Når husejeren udfører Gravearbejdet
Hvis EJEREN AF EJENDOMMEN selv står for gravearbejde til stikledningen, skal det udføres efter aftale og anvisning af SELSKABET.
3 INSTALLATIONSBESTEMMELSER
Udførelse af installationsarbejde
3.1 Autorisation
Arbejder på ejendommens varmeinstallation må udføres af firmaer med autorisation som VVS‐ installatør i henhold til LOV nr. 401 af 28. april 2014 med senere ændringer.
Skal der udføres arbejde på fjernvarmeanlæggets primærside må dette kun udføres af en af selskabet autoriseret fjernvarmeinstallatør, Ansøgning om autorisation indgives skriftligt til Brøndby Fjernvarme.
Til sikkerhed for, at installatøren udfører fjernvarmeinstallationer efter nærværende Tekniske Bestemmelser, skal der stilles garanti efter Danske Fjernvarmeværkers Forenings aftaler mellem diverse installatørforeninger eller tilsvarende garantistillelse på kr. 20.000,‐ via bank.
3.2 Varmeinstallationer
Varmeinstallationer, der tilsluttes SELSKABETS ledningsnet, skal projekteres og udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser, normer og standarder samt de krav, der er indeholdt i SELSKABETS Almindelige og Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering, jf.5.2.
Er installationerne ikke projekteret og udført i overensstemmelse med ovenstående, kan SELSKABET kræve de pågældende installationer ændret. Sker dette ikke, er SELSKABET af sikkerhedsmæssige og/eller driftsmæssige grunde berettiget til at nægte installationerne tilsluttet.
3.3 Komponenter
Hvis der installeres komponenter, som i forhold til SELSKABETS driftsbestemmelser (se afsnit 11) kræver særlige tryk eller temperaturforhold, er SELSKABET ikke forpligtet til at ændre sine driftsforhold, og er ej heller ansvarlig for sådanne komponenters rette funktion. Indbyggede komponenter der kan forårsage støj i anlægget via distributionsnettet til gene for naboer, kan kræves demonteret eller udskiftet.
Der må ikke bruges flexslanger, pex rør og press fittings på primærsiden
3.4 Afkøling af fjernvarmevandet
Alle varmeinstallationer skal opbygges og indreguleres til en vandstrøm, der sikrer bedst mulig afkøling af fjernvarmevandet. Det gælder også styring af varmt brugsvand og eventuel vejrkompensering.
3.5 Vejrkompensering
Nye Varmeanlæg skal i henhold til loven forsynes med kontinuert, automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet (vejrkompensering). jf. DS 469.
4 ETABLERING AF MÅLEUDSTYR
4.1 Udlevering af måleudstyr
SELSKABET etablerer måleudstyr eller udleverer måleudstyr og/eller passtykke og følerlommer til INSTALLATØREN.
4.2 Placering af måleudstyr
SELSKABET meddeler målerens placering til INSTALLATØREN.
Måleren skal monteres inden for 10 meter efter hovedhaner eller efter aftale med Selskabet
4.3 Pladskrav
Målerinstallationen skal udføres let overskueligt og let tilgængeligt med 1 m. friplads foran måler.
Der skal som minimum være en friplads på 40 centimeter foran hovedhaner. Der skal som minimum være en fri højde på 1,9 meter og en fri bredde på mindst 0,7 meter i skakte.
Der skal være fri adgang til målerinstallation incl. Arbejdsområde
Når net tilslutning hos en ny forbruger skal etableres for målerens drift, sker det efter bestemmelserne i afsnit 12,4.
5 PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF VARMEINSTALLATIONER
5.1 Dimensioneringsgrundlag
Varmeinstallationer dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 65 °C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30 °C ved minus 12°C udetemperatur.
Brugsvandsanlæg dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 60 °C og en afkøling på mindst 30 °C. De dimensionerende frem‐ og returløbstemperaturer gælder ved fjernvarmestikkets hovedhaner.
Differenstryk målt under drift ved hovedhanerne på mindst 0,3 bar, og det er en forudsætning, at SELSKABETS forskrift for minimumsafkøling er overholdt. Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil maksimalt være 6 bar.
Ragnesminde
Varmeinstallationer dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 65 °C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30 °C ved minus 12°C udetemperatur.
Differenstryk målt under drift ved hovedhanerne på mindst 0,5 bar, og det er en forudsætning, at SELSKABETS forskrift for minimumsafkøling er overholdt. Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil maksimalt være 10 bar.
Alle fjernvarmeanlæg skal udføres som indirekte tilslutning over varmevekslere. Installationen for varmtvandstilberedningen samt specielle anlæg jf. afsnit 8.1, skal dimensioneres efter ovenstående bestemmelser for varmt brugsvand.
Ved installation af gennemstrømningsvandvarmere skal disse, af hensyn til sommerdrift være forsynet med termostatisk omløb, der måles over anlæggets varmemåler.
Hvor natsænkningsanlæg anvendes, stiller SELSKABET krav om, at forbrugerens natsænkningsanlæg skal frakobles ved en udetemperatur på – 5 grader og derunder, idet KUNDENS varmebehov ved opstart til normal rumtemperatur erfaringsmæssigt kan overstige den varmeeffekt, der er dimensioneret ud fra. En overskridelse af den dimensionerede effekt fra mange kunder vil medføre, at SELSKABET må indsætte ekstra kedelkapacitet til at dække den ekstra spidsbelastning, og medføre stærkt forøgede driftsomkostninger. Der er forbud mod anvendelse af ON‐OFF natsænkning
5.2 Projektering og udførelse
Enhver varmeinstallation skal projekteres og udføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Lovgivning gælder nye anlæg og ved ombygning af eksisterende vekslerinstallationer. Det anbefales endvidere at følge anbefalingerne i Dansk Fjernvarmes Vejledning ”Bedre Brugerinstallationer”.
På udgivelsestidspunktet er endvidere følgende bestemmelser gældende på området:
• Nærværende ”Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering”
• Bygningsreglementet BR15
• DS 418 Norm for beregning af bygningers varmetab
• DS 439 Norm for vandinstallationer
• DS 469 Norm for varme‐ og køleanlæg i bygninger
• DS 452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer.
6 TILSLUTNINGSARRANGEMENT
Forbindelsen mellem fjernvarmens Hovedhaner og ejendommens varmeanlæg skal udføres så enkelt og overskueligt som muligt, efter aftale med SELSKABET.
Alle fjernvarmeanlæg skal udføres som indirekte tilslutninger over varmeveksler.
Installation af supplerende energikilde i form af varmepumpe, solfanger eller lignende skal anmeldes til SELSKABET. Installationen må kun tilsluttes anlæggets sekundærside. Supplerende energikilder såsom kedler med olie/gasfyr samt fastbrændsel er ikke tilladt. Supplerende energikilde uden tilslutning til fjernvarmesystemet såsom pejs/brændeovn skal anmeldes til SELSKABET.
6.1 Mindre anlæg
Tilslutningsarrangementet for mindre anlæg, som forbinder fjernvarmeforsyningen med KUNDENS varmeinstallation, skal udføres med standardunits, der opfylder dimensioneringskravene i afsnit 5.1 og efter SELSKABETS principdiagram for brugerinstallationer. Det anbefales, at der altid anvendes energimæssigt optimale units og pumper.
6.2 Større anlæg
Større anlæg og anlæg, der ikke kan udføres med standardunits, skal principielt udføres som vist på SELSKABETS principdiagram. Se punkt. 15
6.3 Installationer til varmt brugsvand
Installationer til varmt brugsvand skal som minimum kunne overholde dimensioneringskravet til afkøling, jf. afsnit 5.1. Installationen skal følge de af SELSKABET opstillede krav.
Der kan installeres varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer.
Hvis der ønskes opsat gennemstrømningsvandvarmer (brugsvandsvarmeveksler) skal man være opmærksom på, at det eventuelt ikke alle steder i fjernvarmenettet kan garanteres, at der vil kunne opnås tilstrækkeligt højt differenstryk. Det anbefales derfor at kontakte SELSKABET, inden installation etableres.
Varmtvandsbeholder der ikke opfylder kravene for tilslutnings trykket, skal tilsluttes på anlæggets sekundærsiden
Ragnesminde.
Varmtvandsbeholder/veksler og tilhørende komponenter både på primærsiden og sekundærsiden ejeres af kunden
7 INTERNE RØRLEDNINGER
7.1 Interne rørledninger
Interne rørledninger skal udføres i overensstemmelse med Norm for varme‐ og køleanlæg i bygninger DS 469 med senere ændringer.
Medierørene skal have en mekanisk styrke og holdbarhed, som tilgodeser de maksimalt forekommende tryk og temperaturer.
• Stålrør kan samles med gevindsamlinger op til DN 40, over DN 40 skal der udføres svejsesamlinger eller flangesamlinger.
• Kobberrør kan samles ved hårdlodning eller klemringsfittings Skjulte, ikke‐udskiftelige anlægsdele skal være vedligeholdelsesfrie og have en bestandighed og funktionsstabilitet, der svarer til de bygningsdele, hvori de er indbygget.
• Skjulte rørledninger i stål må kun samles ved svejsning. Skjulte kobberrør må kun samles ved hårdlodning.
• Svejsesamlinger skal udføres af certifikatsvejser. Certifikat skal forvises til SELSKABET, der kan kræve radiografisk kontrol.
7.2 Montering af rørledninger
Rørledninger skal monteres på en sådan måde, at der er mulighed for ekspansionsbevægelser samt for udluftning og aftapning i fornødent omfang.
Aftapninger skal forsynes med prop eller slutmuffe med kæde.
8 SPECIELLE ANLÆG
8.1 Svømmebade, procesvarmeanlæg
Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade, procesvarmeanlæg, gartnerier samt virksomheder med et særligt stort behov for varme og varmt brugsvand og/eller ventilation, skal i hvert enkelt tilfælde aftales nærmere med SELSKABET af hensyn til dimensionering og placering af stikledning og måler.
9 ISOLERING
9.1 Rørledninger og beholdere
I henhold til Bygningsreglementet skal varmeinstallationer, herunder rørledninger og beholdere, isoleres mod varmetab efter DS 452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer.
10 TRYKPRØVNING, SYN OG IDRIFTSÆTTELSE
10.1 Trykprøvning
Enhver nytilslutning, udvidelse eller reparation af en varmeinstallations primær side, skal af installatøren trykprøves inden tilslutningen. Samlinger på rørledninger må ikke isoleres, indmures eller på anden måde tildækkes, før trykprøve er foretaget. SELSKABETS forbeholder sig ret til at overvære trykprøvningen.
Trykprøvning fortages normalt af INSTALLATØREN.
10.2 Prøvetryk
Prøvetrykket skal generelt være mindst 1,5 gange det højest forekommende tryk (dynamisk + statisk) i SELSKABETS forsyningsledninger. I øvrigt skal Arbejdstilsynets til enhver tid gældende forskrifter om trykprøvning følges.
Trykket i forsyningsledningerne kan stige til 6,0 bar. Prøvetrykket skal derfor for veksler‐installationens primærside, generelt være mindst 9.0 bar.
Ragnesminde
Trykket i forsyningsledningerne kan stige til10,0 bar. Prøvetrykket skal derfor for varmeinstallationer, der tilsluttes, generelt være mindst 15 bar.
10.3 Syn af anlæg
Syn og trykprøve af anlæg foretages i overværelse af en repræsentant fra SELSKABET. Såfremt denne i forbindelse med syn eller trykprøve bliver bekendt med fejl og mangler ved varmeinstallationen, er repræsentanten forpligtet til at påtale disse over for EJEREN AF EJENDOMMEN, og er berettiget til at afbryde fjernvarmeforsyningen indtil disse mangler er bragt iorden. Trykprøve skal udføres med koldt vand.
Med SELSKABETS syn og overværelse af trykprøve påtager SELSKABET sig i øvrigt intet ansvar for varmeinstallationen, ud over det ansvar, man kan ifalde efter dansk rets almindelige regler, såfremt man begår ansvarspådragende handlinger eller undladelser.
Er installationerne ikke projekteret og/eller udført i overensstemmelse med DS 469 eller skærpede krav, jf. nærværende Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering, kan SELSKABET kræve de pågældende installationer ændret. Sker dette ikke, er SELSKABET af sikkerhedsmæssige og driftsmæssige grunde berettiget til at nægte installationerne tilsluttet fjernvarmenettet.
Trykprøve rekvireres ved fremsendelse af de af SELSKABET krævede blanketter.
10.4 Påfyldning og gennemskylning
Inden idriftsættelse og efter reparationsarbejder på en varmeinstallation skal denne grundigt gennemskylles. Påfyldning og idriftsættelse af varmeinstallationen bør normalt ske med fjernvarmevand gennem fremløbsledningen for alle anlæg.
10.5 Indregulering
Det påhviler INSTALLATØREN i forbindelse med afleveringen at sørge for en omhyggelig indregulering af den samlede varmeinstallation (inkl. radiatortermostatventiler, gulvvarmekreds og evt. pumpe), så optimal afkøling af fjernvarmevandet opnås. Det påhviler INSTALLATØREN at instruere EJEREN AF EJENOMMEN/KUNDEN om selve varmeinstallationens drift, jf. DS 469.
Det påhviler installatøren at sørge for, at KUNDEN modtager en skriftlig brugervejledning. Vejledningen skal indeholde nødvendige tegninger og anvisninger om energiøkonomisk drift og vedligeholdelse.
11 DRIFTSBESTEMMELSER
Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen
11.1 Fremløbstemperaturen
Varmeenergien leveres som cirkulerende opvarmet vand (fjernvarmevand) med en fremløbstemperatur, der af SELSKABET reguleres efter klimatiske forhold, f.eks. udetemperatur, solindstråling og vindstyrke, typisk varierende mellem 90 °C og 65 °C ab værk
Fremløbstemperaturen til en ejendom kan være relativt lavere end ovennævnte temperaturer, når vandgennemstrømningen i ledningsnettet er lille.
11.2 Afkøling
Fjernvarmevandet skal afkøles mest muligt, og mindst således at gennemsnitsafkølingen over et forbrugs år ikke er mindre end 30°C og at returtemperaturen ikke overstiger 40 °C.
Det påhviler EJEREN AF EJENDOMMEN at holde varmeinstallationen i god stand, herunder at sikre at installationen ikke er tilkalket, således at god afkøling kan opnås. Såfremt denne afkøling eller returtemperatur ikke opnås, er SELSKABET berettiget til at opkræve betaling for manglende afkøling, jf. det til enhver tid gældende takstblad.
Ved særlige tilfælde af manglende afkøling, kan varmeforsyningen afbrydes indtil anlægget er bragt i orden.
11.3 Differenstryk
SELSKABET leverer et differenstryk, som er anvendeligt for de af varmeværket godkendte installationer. SELSKABET har pligt til at levere den varmeeffekt, der er abonneret på, med et differenstryk på mindst 0,3bar. Det er en forudsætning, at SELSKABETS forskrift for minimumsafkøling er overholdt. Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil maksimalt være 6,0 bar.
Ragnesminde
SELSKABET leverer et differenstryk, som er anvendeligt for de af varmeværket godkendte installationer. SELSKABET har pligt til at levere den varmeeffekt, der er abonneret på, med et differenstryk på mindst 0,5bar. Det er en forudsætning, at SELSKABETS forskrift for minimumsafkøling er overholdt. Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil maksimalt være 10,0 bar.
11.4 Hovedhaner
Vedligeholdelse af hovedhaner foretages af SELSKABET.
I tilfælde af brand, rørbrud eller lignende skal begge hovedhaner lukkes, og aftapningshanerne på varmeinstallationen skal åbnes. Hovedhanerne skal enten være helt åbne eller helt lukkede, og må derfor ikke bruges som reguleringsventiler. (Der skal efter advisering være fri adgang til installationen)
11.5 Fjernvarmen Serviceordning
Ud over SELSKABETS almindelige service kan SELSKABET tilbyde en Serviceordning for årligt servicebesøg. Yderligere oplysninger om ordningen kan fås ved henvendelse til SELSKABET eller på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
11.6 Aftapning af fjernvarmevand
Ved reparation og vedligeholdelse af ejendommens varmeinstallation må aftapning af fjernvarmevand almindeligvis kun foretages af INSTALLATØREN og efter aftale med SELSKABET.
Det er muligt at etablere spædevandsaftale med selskabet
Hos de storforbrugere, hvor spædevandsanlæg er installeret, skal reglerne for brug heraf nøje overholdes. Spædevandsmåler skal være tilsluttet. Udgiften til aftapning af spædevand afholdes af KUNDEN.
11.7 Driftsforstyrrelser
Hvis EJEREN AF EJENOMMEN ejer anlægget, herunder vekslerunit mv., gælder det, at driftsforstyrrelser i ejendommens varmeinstallation foranlediget af aflukninger i hovedledningsnettet afhjælpes af SELSKABET ved henvendelse til SELSKABET. Driftsforstyrrelser i ejendommens varmeinstallation i øvrigt, afhjælpes af KUNDENS INSTALLATØR, for KUNDENS regning. (Det er muligt at tegne serviceaftale gennem SELSKABET)
Hvis SELSKABET ejer vekslerunit, afhjælpes driftsforstyrrelsen af SELSKABET med henvisning til serviceaftalen mellem SELSKABET og KUNDEN/ EJEREN AF EJENOMMEN.
12 MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG
12.1 Måleudstyr
SELSKABET leverer det for afregning mellem KUNDEN og SELSKABET nødvendige måleudstyr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering.
Måleudstyret består af en ultralydsmåler, der indbygges i returledningen, samt et elektronisk regneværk og tilhørende temperaturfølere.
12.2 Montering af måler
Varmemåleren skal monteres efter målerleverandørens og SELSKABETs anvisninger.
12.3 Lækage
Det er til enhver tid EJEREN AF EJENOMMENs ansvar, at varmeinstallationen er i forsvarlig sikkerhedsmæssig stand og tæt– og dermed at forebygge lækager. Ved fjernaflæsning og eventuel lækageovervågning påtager SELSKABET sig ikke ansvar for lækage eller skader som følge af lækage.
12.4 Elforbrug
Måleren tilsluttes via nøgleafbryder til ejendommens el‐installation. Ved energimålere tilsluttet 230V‐nettet betaler KUNDEN elforbruget.
Såfremt KUNDEN opsætter bimålere for intern fordeling af varmeforbruget, er dette SELSKABET uvedkommende.
12.5 Verificering
Måleudstyret ejes og vedligeholdes af SELSKABET. Udstyret verificeres ved stikprøvekontrol efter gældende lovgivning og udskiftes efter regler fastsat af SELSKABET.
Gældende lovgivning:
• Måleteknisk Vejledning MV 07.01‐04 fra oktober 2008. (NY Bek. Nr. 582 af 28/5‐2018)?
12.6 Målerudstyr
Måleudstyret og dettes placering må ikke ændres uden SELSKABETS godkendelse. Der skal altid være fri adgang efter advisering. De ved målere og ventiler anbragte plomber må kun brydes af SELSKABETS personale eller af SELSKABET dertil bemyndigede personer.
Uautoriseret opbrydning af plomberinger er strafbart. Foretages der indgreb mod måler eller plomber, og dette medfører tvivl om målingens korrekthed, annulleres målingen, og SELSKABET beregner forbruget.
Indgreb kan medføre, at der indgives politianmeldelse.
12.7 Flytningen af måler
SELSKABET har ret til at flytte måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt. Omkostningerne ved flytningen afholdes af SELSKABET. Ønsker EJEREN AF EJENOMMEN måleren flyttet, skal flytningen godkendes af SELSKABET. Udgiften til flytningen betales i så fald af EJEREN AF EJENOMMEN.
12.8 Fjernaflæsning
Er varmemålerne fjernaflæst, kan der foretages periodeaflæsninger til brug for drift og vedligeholdelse. Dataopsamling og håndtering af data sker elektronisk og efter de til enhver tid gældende retningslinjer fra Datatilsynet.
KUNDEN må ikke gøre indgreb i måleren for egen transmission af signaler. Hvis anden transmission af signaler er muligt, skal dette aftales med SELSKABET.
12.9 Korrekt visning
Ved tvivl om målerens korrekte visning er SELSKABET berettiget til, for egen regning, at afprøve måleren. KUNDEN kan ved skriftlig henvendelse og mod betaling til SELSKABET forlange at få måleren afprøvet.
Hvis de ved afprøvningen konstaterede målerfejl er større end de fastsatte grænser i lovgivningen, afholdes samtlige omkostninger ifbm. målerafprøvningen af SELSKABET. Ligger målerfejl inden for de fastsatte grænser, afholdes samtlige omkostninger af KUNDEN.
13 IKRAFTTRÆDEN M.V.
Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne
13.1 Ikrafttrædelse
Nærværende "Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering ” er vedtaget af:
Brøndby Fjernvarmes bestyrelse i sit møde den 10. december 2018, og anmeldt til Forsyningstilsynet den 13. december 2018.
13.2 Meddelelse om ændringer
SELSKABET er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.
14 TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV.
14.1 Ankenævnet på Energiområdet – Det alternative tvistløsningsorgan
Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxx
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerklager, som eksempelvis klager over målt forbrug, restanceinddrivelse, forsyningsafbrydelse, flytteafregning, ejerskifte, udtrædelsesgodtgørelse mv.
Klagen skal typisk angå et økonomisk krav mod energiselskabet, f.eks. et krav om at få tilbagebetalt et beløb, fordi det faktiske forbrug ikke svarer til det målte forbrug.
14.2 Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet behandler klager over generelle forhold efter varmeforsyningsloven og regler udstedt i medfør af loven, f.eks. klager over priser og generelle leveringsbestemmelser.
Forsyningstilsynet Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxx
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
14.3 Energiklagenævnet
Når Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse, kan KUNDEN inden fire uger anke afgørelsen ved at sende en klage Energiklagenævnet:
Nævnenes Xxx Energiklagenævnet Toldboden 2
8800 Viborg
Tlf.: 00000000
xxx.xxx.xx xxx@xxxxxxxxxxxx.xx
14.4 EU’s klageportal
Ved indgivelse af klage skal du angive fjernvarmeselskabets e‐mailadresse xx@xx.xx
14.5 Datatilsynet
Fjernvarmeselskabet behandler kunders, leverandørers og ansattes m.v. personoplysninger i henhold til reglerne i Databeskyttelsesloven og Persondataforordningen.
15 SÆRLIG INSTRUKS FOR INSTALLATØREN
Særlig instruks for INSTALLATØREN
Tilmeldingsblanketten (blå blanket) skal indsendes i to eksemplarer til SELSKABET, inden anlægsarbejderne må igangsættes. Først når INSTALLATØREN modtager kopien retur, eller efter mundtlig aftale med SELSKABET, må arbejdet igangsættes.
Ønskes arbejdsgangen fremmet, kan tilmeldingsblanketten afleveres på vort servicekontor ved personligt fremmøde, hvor samtidig nærmere instruks kan gives.
Trykprøven af anlægget skal anmeldes snarest muligt og senest 3 arbejdsdage før, og skal kunne foretages indenfor normal arbejdstid.
Færdigmeldingen (gul blanket) skal være Brøndby Fjernvarme i hænde inden trykprøven, eller forefindes på installationsadressen, for at trykprøven bliver fortaget.
Er et anlæg ved trykprøven behæftet med fejl og mangler, er INSTALLATØREN pligtig til snarest at rette fejlene og anmelde ny trykprøve, der betales med et at selskabet fastsat beløb.
Samme papirgang som her beskrevet skal ligeledes anvendes, når der foretages udvidelser/ ombygninger af bestående fjernvarmeinstallation og forøgelser af radiatorinstallationen.
Undladelse af anmeldelse som beskrevet vil medføre annullering af autorisationen.
Fjernvarmeinstallationen skal altid udføres således, at den ikke dækker kommunens vandmålere og afspærringshaner, der skal kunne udskiftes uden nogen form for gener.
Indregulering af anlæg og instruktion af forbrugeren skal ske ved en fuldt uddannet fagmand. Selskabet forbeholder sig ret til ændringer/udvidelser af denne særlige instruks.
Brøndby den 2018
15.1 Kvittering for modtagelse ifbm. autorisation
Kvittering for modtagelse af den under Brøndby Fjernvarme´s gældende særlige instruks og ”Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering” for autoriserede fjernvarmeinstallatører.
Undertegnede fjernvarmeinstallatør erklærer herved, at jeg har modtaget et eksemplar af ovennævnte instruks og bestemmelser, og har gjort mig bekendt med bestemmelserne i denne, som jeg forpligter mig til at overholde.
, den 20
Firma navn:
Ejer navn:
CVR nr.:
Adresse:
Underskrift: (Firmastempel)
Undertegnede selskab/firma, for hvis installationsvirksomhed ovennævnte fjernvarmeinstallatør er ansvarlig, erklærer herved at være gjort bekendt med bestemmelserne i ovennævnte instruks og bestemmelser, som selskabet/firmaet forpligter sig til at overholde.
, den 20
Firma navn:
Adresse:
Underskrift:
Denne side udfyldes og returneres til Brøndby Fjernvarme