Samarbejdspartnere - Investeringsservice
Samarbejdspartnere - Investeringsservice
Jutlander Bank lægger vægt på at yde kompetent rådgivning om finansielle produkter. Vi har derfor indgået samarbejdsaftaler med en række kapitalforvaltere.
Vores medarbejdere modtager ingen provision eller bonus i forbindelse med udvælgelsen af kapitalforvalterne, hverken fra banken eller bankens samarbejdspartnere.
Samarbejdsaftalerne forpligter banken til at yde rådgivning om anvendelse af de finansielle produkter. I den forbindelse afholder banken en række omkostninger til uddannelse af personale, research på investeringsprocesserne hos samarbejdspartnerne og løbende opdatering af produktkendskab, hvor banken modtager provision til at kompensere for dette. Samarbejdsaftalerne omhandler salg og rådgivning af samarbejdspartnernes investeringsforeninger.
• Jutlander Bank forpligter sig til at tilbyde korrekt rådgivning om køb og salg af de finansielle produkter, der udbydes af vores samarbejdspartnere, som banken har valgt at markedsføre
• Banken skal efterleve de til enhver tid gældende regler på markedet for investering
• Rådgivningen skal tage udgangspunkt i dit behov for opsparing og skal tilgodese dine interesser. Vi vurderer sammen med dig dit behov i forhold til investeringshorisont, risikovillighed og økonomisk formåen. Vi sikrer dermed, at de konkrete investeringsforslag du får tilbudt, er relevante i forhold til din økonomiske situation og din investeringsaftale
• Banken er forpligtet til at uddanne sine medarbejdere i kendskab til de ovenfor omtalte produkter samt til at kunne foretage kompetent investeringsrådgivning
Samtidig gælder der fra og med særlige vilkår for bankers modtagelse af provisioner i forbindelse med ”ikke- uafhængig” investeringsrådgivning. Jutlander Bank stiller derfor relevante ydelser til rådighed for dig, som vi vurderer, øger kvaliteten af vores service. Samtidig vurderer vi, at provisionen ikke giver interessekonflikter i forhold til vores pligt til at handle redeligt, professionelt og i overensstemmelse med dine interesser. Du er forud for leveringen af en service blevet oplyst om provisionen til banken.
Ønsker du at få mere information om de ydelser du som kunde kan gøre brug af, såfremt du ejer investeringsforeningsbeviser, der betaler provision til Jutlander Bank, er du meget velkommen til at kontakte din rådgiver.
Samarbejdspartner: | Tegningsprovision: | Formidlingsprovision p.a.: |
BankInvest | 0,00 % | 0,00 – 0,55 % |
Sparinvest og Sparindex | 0,00 % | 0,00 – 0,50 % |
Sydinvest | 0,00 % | 0,25 – 0,85 % |
MAJ Invest | 0,00 % | 0,00 – 0,75 % |
Value Invest | 0,00 % | 0,00 – 0,85 % |
SEBinvest | 0,00 % | 0,00 – 0,60 % |
Jyske Invest | 0,00 % | 0,10 – 0,83 % |
Stonehenge | 0,00 – 0,25% | 0,00 – 0,45 % *) |
Nykredit | 0,00 % | 0,00 – 0,30 % |
*)samt eventuel andel af performance fee
Provisionsafregning er uafhængig af din handelspris på investeringsbeviset, hvorfor vi altid har en interesse i – og forpligtelse til at handle bedst muligt for dig.
Ønsker du flere oplysninger om én eller flere af ovennævnte samarbejdspartnere, er du velkommen til at kontakte os.
30.12.2020 Jutlander Bank A/S, 9600 Aars CVR 28299494