Samarbejdsaftale for børn, unge og gravide med overvægt
Samarbejdsaftale for børn, unge og gravide med overvægt
Anbefalinger vedrørende børn og unge med overvægt 10
Anbefalinger vedrørende gravide med overvægt 11
Formål med samarbejdsaftalen 14
Vidensgrundlag for samarbejdsaftalen 15
Værdigrundlag og principper 17
Målgruppen for samarbejdsaftalen 18
Forekomst af overvægt blandt 0-24-årige og gravide
Komplikationer ved overvægt 21
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til livsstilsinterventioner 23
Førskolebørn med overvægt (0-5 år) 24
Eksempler på øvrige aktører og perspektiver 38
Eksempler på aftaler og partnerskaber med snitflader
Fortolkning af samarbejdsaftalen og sammensætning
Livskvalitet og overvægt for foreninger og organisationer
Aftalen er godkendt i Strategisk Sundhedsstyregruppe den 22. marts 2023 og træder i kraft den 1. april 2023.
4 Samarbejdsaftale for børn, unge og gravide med overvægt
I Sundhedsaftalen 2019-2023 mellem Region Syddanmark, de syddanske kommuner og almen praksis, er der indskrevet følgende målsætning: ”Reducere andelen af børn og unge med moderat og svær overvægt”.
Sundhedsprofilen for 2021 viser, at 55,4% af bor- gere over 16 år i Region Syddanmark har moderat til svær overvægt, hvilket er stort set samme andel som ved Sundhedsprofilen fra 2017 (54,8%).
Landsgennemsnittet er 52,6% (6). Andelen af børn og unge samt gravide med moderat og svær over- vægt er større i Region Syddanmark end resten
af Danmark.
Overvægt kan have vidtrækkende fysiske, psykiske og sociale konsekvenser - uanset alder. Årsagerne til udvikling af overvægt er komplekse. De varierer fra person til person og afhænger af samfunds- mæssige, genetiske, psykosociale og miljø- og adfærdsmæssige faktorer.
Der er betydelig social ulighed i forekomsten af overvægt. Andelen med moderat og svær over- vægt er større blandt borgere med lavere uddan- nelsesniveau og lavere indtægtsniveau i forhold til dem, der har en stærkere socioøkonomisk
position. Ligeledes er socialt udsatte børn generelt mindre fysisk aktive end deres jævnaldrende, og det samme gør sig gældende for voksne (9, 10).
Etnicitet spiller også en rolle for risikoen for over- vægt, idet der er en højere forekomst af overvægt blandt børn og voksne med minoritetsbaggrund i forhold til generelbefolkningen.
Overvægtsområdet er således komplekst, og består af mange aktører og faktorer. Det berører også flere lovgivninger og forvaltningsområder, eksempelvis sundheds-, skole-, familie- og social- området. Kompleksiteten kalder på en koordineret og sammenhængende indsats, der tager udgangs- punkt i det enkelte menneskes behov, ressourcer, relationer og netværk. Igennem de senere år har mange kommuner og regioner fokuseret på ud- vikling af tilbud om livsstilsintervention til personer med overvægt, og der eksisterer således allerede mange, omend uensartede, tilbud i Region Syd- danmark.
Der er sparsom evidens omkring hvilke indsatser, der virker på lang sigt. Vidensråd for Forebyggelse vurderer dog, at langvarige og multikomponente indsatser i lokalsamfundet på tværs af sektorer og arenaer, viser lovende resultater på børns vægt- udvikling, særligt i forhold til børn i socialt sårbare familier. Derudover ved man, at sundhedsadfærd i høj grad påvirkes af faktorer som tilgængelighed, pris og fysiske rammer – altså strukturelle faktorer.
5 Samarbejdsaftale for børn, unge og gravide med overvægt
I nedenstående beskrives anbefalinger vedrørende samarbejdet om børn, unge og gravide med over- vægt. Anbefalingerne har til formål at bidrage til at skabe sammenhæng i indsatsen på individniveau og er målrettet kommuner, sygehus og almen praksis, der ønsker at kvalificere deres indsats og tilbud på området.
Anbefalingerne skal udelukkende læses som for- slag til, hvad der kan gøres lokalt. Implementering af anbefalingerne, herunder hvordan og hvor mange, der implementeres, besluttes lokalt af de enkelte parter, som aftalen berører.
Generelle anbefalinger
Arbejdsgruppen har følgende generelle anbefa- linger til tværsektorielle aktører, der arbejder med målgruppen 0-24 år:
At alle aktører tilstræber, at der hele tiden er udpeget en tovholder gennem borgerens forløb
Det anbefales, at der udpeges en tydelig tovholder til at sikre effektivt samarbejde og sammenhæng i de forløb, hvor dette vurderes nødvendigt. Det vil bero på en konkret vurdering, hvem der i den kon- krete situation sikrer, at familien eller den gravide inddrages og tilbydes koordinering af indsatser
og tilbud. Tovholderansvaret kan altså – i løbet af borgerens forløb – skifte mellem sektorer og fagligheder.
I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at den kommunale sundhedspleje har den koordine- rende eller samlende opgave, grundet sit kend- skab til familierne og sine samarbejdsrelationer.
Det er – ved alle målgrupper – helt op til den enkelte sektor at beslutte, hvordan tovholder- opgaven organiseres, og hvad denne inde- holder.
Tovholderen sikrer, at familien og de professionelle ikke er i tvivl om, hvem der har opgaven med at samle trådene.
Tovholderen orienteres eller inddrages tidligt, f.eks. af egen læge, jordemoder, dagtilbud, skolen og sagsbehandler.
Tovholderen sikrer henvisning til, og inddragelse af, relevante myndigheder, såfremt der er tale om komplekse psykosociale problemstillinger ud over overvægt. Såfremt tovholderen eller andre har
en bekymring, der rækker ud over mulighederne inden for de almindelige forebyggende tilbud, kan den kommunale, lovpligtige tværfaglige gruppe for børn og unge med særlige behov inddrages.
En tovholderopgave kan bl.a. indeholde:
• Henvisning til relevante samarbejdspartnere og sikre, at de inddrages i nødvendigt omfang i det konkrete forløb.
• Tidlig opsporing og indsatser i de kommunale tilbud samt understøtte samarbejdet herom i konkrete forløb.
• Udbredelse af faggruppernes kendskab til tilbud og indsatsmuligheder.
At alle aktører og sektorer har et skærpet fokus på overgange
Det har stor betydning, at tovholderansvaret sikres, når en borger med overvægt overgår fra en aktør, institution eller sektor til en anden, og at væsent- lige informationer videregives på systematisk vis. Særligt de informationer, der er vigtige for borge- ren. Det er således de sundhedsfaglige aktører, som er ansvarlige for overdragelse af informatio- ner – ikke borgeren selv eller dennes pårørende.
Ansvaret kan deles med borgeren, så borgeren oplever sig selv involveret og har mulighed for at tage ansvar.
At alle aktører lokalt klarlægger,
hvordan de anvender de kommunikations- værktøjer, der er til rådighed
Indsatsen for børn, unge og gravide med over- vægt spænder forvaltninger, flere fagligheder mm. og kræver løbende dialog.
ANBEFALINGER
Afsender på begynder besked, henvisning mm.
LUKKET KOMMUNIKATIONS- LOOP
Afsender bekræfter besked, henvisning mm.
Modtager besked tilbage/ videresender besked, henvis- ning mm.
Arbejdsgruppen vurderer derfor, at det ikke er realistisk at implementere en standardiseret beskri- velse af arbejdsgange i Region Syddanmark i for- hold til kommunikationsveje. En hensigtsmæssig tværsektoriel kommunikation forudsætter, at alle aktører har klare, lokalt tilpassede procedurer for kommunikation. Lokale audits kan afdække hvilke kommunikationsveje, der er til rådighed, samt hvordan organiseringen ser ud lokalt. Arbejds- gruppen anbefaler, at implementeringsgrupper under klyngerne iværksætter en kortlægning og udvikling af kommunikative løsninger og arbejds- gange lokalt i forhold til de værktøjer, der er til rådighed.
Det anbefales, at alle aktører praktiserer lukket kommunikationsloop, således at de involverede parter hele tiden holder hinanden opdateret.
At alle aktører har fokus på relationel koordinering
Det har stor betydning for børn, unge og gravide med overvægt, at forløbet opleves sammenhæn- gende og koordineret, og at der er et formaliseret tværsektorielt samarbejde lokalt – evt. i form af lokale samarbejdsaftaler. Derudover kan kommu- nerne med fordel internt etablere et formaliseret samarbejde på tværs af forvaltninger - også gerne med lokale uddannelsesinstitutioner, foreningsliv, mm.
Kvalitet og sammenhæng sikres ved, at dén sund- hedsfaglige, der henviser, påtager sig et koordine- rende ansvar og videreformidler relevant informa- tion i samarbejde med borgeren og eventuelt dennes nære netværk. Henviseren inddrager og informerer relevante samarbejdspartnere og sikrer, at der er tydelige mål og aftaler for samarbejdet, samt en klar aftale med borgeren om opfølgning.
Ideelt set kan ansvaret for koordinering af ind- satser og videreformidling af relevant information ligge hos én tovholder – fortrinsvis i kommunen. Sammenhæng sikres ved, at der etableres et fo- rum, hvor målgruppen inddrages i egen proces.
Figur 1: Lukket kommunikationsloop
Tværsektoriel kommunikation
Den sundhedsfaglige aktør, der har kontakten med familien, er ansvarlig for at videreformidle den relevante information til andre aktører – både internt og på tværs af sektorer.
At henvisninger vedrørende børn, unge og gravide med overvægt imellem sektorerne tilpasses lokalt, men indeholder altid:
• Samtykke, navn og kontaktoplysninger (borger/patient)
• Status til henviser efter afsluttet indsats
• Plan om opfølgning
• Relevante sociale forhold
• Relevante igangværende eller nyligt afsluttede interventioner (PPR, forløb på sygehus, familie- vejleder, etc.)
Når en henvisning er modtaget, bør det altid bekræftes til afsenderen (lukket kommunikations- loop).
ANBEFALINGER
At alle aktører har fokus på brobygning til civilsamfundet
Arbejdsgruppen anbefaler, at alle aktører har en skærpet opmærksomhed på ABC for mental
sundhed 1. Region Syddanmark og flere af de syd- danske kommuner er partnere i ABC for mental sundhed. ABC for mental sundhed dækker over begreberne Act (gør noget aktivt), Belong (gør noget sammen) og Commit (gør noget menings- fuldt) (20). ABC for mental sundhed er med til at kvalificere sundhedsfremmende indsatser og for- mulere et fælles sprog og en fælles ramme. ABC for mental sundhed er en partnerskabstankegang, hvor indsatsen løftes i fællesskab af foreninger, organisationer og kommuner.
Nyere forskning viser lovende resultater med at forebygge overvægt og ændre sundhedsadfærd, særligt blandt socialt udsatte børn og unge med overvægt, ved at iværksætte systematiske og sammenhængende lokalsamfundsindsatser med fokus på fx kost og motion/bevægelse. Involvering af frivillige - fx foreninger, virksomheder, offentlige organisationer og lokale grupper er med til at ska- be synergi i indsatserne og fastholde effekterne over tid (14).
At alle aktører aktivt sigter mod at mindske stigmatisering
En livsstilsintervention bør tilrettelægges med udgangspunkt i en sundhedspædagogisk tilgang og med øje for at undgå stigmatisering/følelsen af stigmatisering. Den sundhedsprofessionelle bør ligeledes forholde sig til, hvilke negative effekter, der kan være forbundet med at blive tilbudt del- tagelse i et livsstilsforløb.
En mor til en teenagesøn i komplekst livsstilsforløb:
”Der skulle have været en opfølg- ning, som jeg har forstået det på diætisten, men vi har ikke hørt fra dem? Jeg har ikke haft overskud til at tage kontakt. Det synes jeg faktisk er ærgerligt… Også fordi jeg tænker, at man får et langt forløb på et år i sundhedshuset, men det tager mere end et år at få alle de ting ind! Jeg tænker
– og særligt når man har et for- løb på julemærkehjemmet – så kunne man godt trække den lidt længere! Jeg ved ikke, om vi er afsluttet eller hvad status er…”
1 For inspiration se evt. xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxx-xxxxxxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxx-xxxxxxx-xx-xxxxxxx/ abc-for-mental-sundhed-pa-ungdomsuddannelser
2 Vidensråd for Forebyggelse har modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden (september 2022), som skal undersøge udbredelsen af stigmatisering i forhold til overvægt, samt skadelige konsekvenser af vægtstigmatisering og mulighederne for at forebygge den. Det overordnede formål med projektet er derfor at bidrage til en styrket forebyggelsesindsats, der på langt sigt vil mindske vægtstigmatisering blandt både børn og voksne (xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xx-xxxxxxxxx-xxx- novo-nordisk-fonden-til-projekt-om-overvaegtsstigmatisering).
ANBEFALINGER
”Som fagperson har du en særlig under- retningspligt, der går forud for din tavs- hedspligt. Hvis du har et arbejde, hvor du er i tæt kontakt med børn og unge, er du særlig forpligtet til at underrette kommu- nen om din eventuelle bekymring for et barn eller en ung. Der stilles ikke krav til, at du som fagperson har et kendskab til barnets eller den unges forhold. Den skær- pede underretningspligt betyder, at du
har pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte.”
Serviceloven §153
At alle aktører har fokus på kompetenceudvikling
Overvægt er et forskningsområde under konstant forandring, hvorfra ny viden løbende udvikles.
Samarbejdsaftalen anbefaler derfor, at der er fokus på vidensopdatering og efteruddannelse i forhold til årsager til overvægt, konsekvenser, behandling, stigmatisering, BED osv., så alle arbejder ud fra nogenlunde samme vidensniveau på området.
At alle aktører inddrager tværfaglighed
I de tilfælde, hvor målgruppen er udfordret af be- grænsede ressourcer og mangler forudsætninger for at kunne tage aktivt medansvar, er det afgø- rende, at den sundhedsfaglige bringer en vifte af andre kompetencer i spil (11).
Anbefalinger vedrørende børn og unge med overvægt
At alle aktører har en skærpet opmærksomhed på mistrivsel blandt børn og unge
Nogle gange kan en socialfaglig indsats være for- udsætningen for en sundhedsfaglig intervention. Trivsel antages at være en væsentlig forudsætning for at have overskud til at arbejde aktivt med en livsstilsændring. Når der er tvivl om et barns eller ungt menneskes trivsel, skal der laves en underret- ning til børne- og familieafdelingen så tidligt som muligt. Herved har rette myndighed mulighed for at reagere og tilbyde familien den hjælp, der er behov for.
At sundhedsplejen inddrages i overgang fra dagtilbud til skole hos børn med overvægt
Sundhedsplejen bør være en del af overgangssam- talen, når barnet skifter fra vuggestue/dagpleje til børnehave eller fra børnehave til skole, såfremt der opleves mistrivsel i forhold til mad, krop og bevægelse.
At skoler og dagtilbud sætter fokus på spisekultur, mad, krop og bevægelse Sundhedsplejen anbefales – i samarbejde med skole- og dagtilbud – at sætte fokus på trivsel i relation til mad, krop og bevægelse 3.
At alle kommuner har sundheds- fremmende tilbud til alle børn og unge med overvægt
Ikke alle aldersgrupper er dækket ind af de i for- vejen eksisterende overvægtstilbud, og ikke alle kommuner har overvægtstilbud målrettet børn og unge. Det anbefales derfor, at der på sigt kan tilbydes overvægtstilbud for børn og unge i alle syddanske kommuner, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger (Sundhedsstyrelsen, 2021).
3 For inspiration: Se Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker
ANBEFALINGER
At kommunerne styrker samarbejdet med bl.a. ungdomsuddannelser
Der kan med fordel etableres lokale samarbejder med aktører, der arbejder med målgruppen, f.eks. ungdomsuddannelser, UU-vejledning, KUI/SUI og sundhedscentre. Flere kommuner har eksempelvis gode erfaringer med at have en sundhedskonsu- lent siddende på FGU, som har et ’kontor’ derude en gang om ugen, hvor de unge kan droppe ind og snakke om vægt, mental sundhed, søvn, ryg- ning osv.
Aftalen bevæger sig på tværs af sektorgrænser, og der er således mange andre, bl.a. statslige og frivillige aktører såsom efterskoler, ungdoms- og videregående uddannelser, erhvervsskoler, civil- samfund og foreninger, der er relevante i forhold til målgruppen.
Anbefalinger vedrørende gravide med overvægt
At overvægt behandles på lige fod med andre livsstilssygdomme, når det handler om fertilitet
Meget tyder på, at forebyggelse af overvægt blandt gravide (og deres børn) har størst effekt før graviditeten. Overvægt bør derfor behandles på lige fod med andre livsstilssygdomme, når det handler om fertilitet og forældreskab.
Kommuner og almen praksis kan med fordel have et øget fokus på at oplyse unge med overvægt om de risikofaktorer, der er forbundet med over- vægt og graviditet/fødsel, eller der kan tilbydes en livsstilssamtale i forbindelse med planlægning af graviditet – bl.a. når en spiral fjernes.
At indsatsen målrettes hele familien og tager udgangspunkt i individuelle behov og udfordringer
De forskellige aktører i svangreomsorgen kan med fordel etablere et tæt samarbejde omkring den gravide og den nybagte familie, hvor god kommu- nikation og dialog prioriteres højt.
Amning og forberedelse til amning bør ligeledes prioriteres højt i den samlede indsats.
Gravid om potentialet ved aktivt at involvere partner/ ægtefælle:
”Mig og min mand har selv snakket om forventninger og ønsker længe inden herhjemme. Jeg kan godt se nu, at det kunne have været en fordel, hvis man havde spurgt lidt mere ind til mine ønsker eller tanker om det, der skulle ske (…) Og min mand kunne hjælpe endnu mere med at støtte og huske. Som gravid er man jo lidt ved siden af sig selv i nye og svære situationer”.
At henvisninger imellem sektorerne tilpasses lokalt
Sektorerne kan lade sig inspirere af arbejdsgangene i forbindelse med VBA-metoden (very brief advice), som anvendes til rygeindsatser på tværs af sektor- overgange, når gravide med overvægt henvises til kommunalt livsstilstilbud. Der henvises til en afkla- rende (visitation-)samtale i kommunen. Er over- vægt en supplerende eller sammenhængende faktor i det samlede billede for sårbare gravide og gravide tilknyttet Familieambulatoriet, kan den nuværende skabelon for kommunikation mellem kommunal myndighed på social- og familieområ- det og fødestederne anvendes (bilag 2 i Samar- bejdsaftalen omkring sårbare gravide).
At kommunerne har sundhedsfremmende tilbud til alle gravide med overvægt Samarbejdet mellem sygehusenes tilbud til gravide og kommunale overvægtstilbud for voksne kan med fordel udbygges. Der findes på nuværende tidspunkt ét kommunalt tilbud målrettet gravide
i Region Syddanmark. Det anbefales ligeledes, at der sættes fokus overgangen imellem at være gravid med overvægt til at være forælder med overvægt.
At gravide med overvægt tilbydes specialiseret fokus på ammevejledning Alle gravide med overvægt bør tilbydes amme- konsultation hos specialuddannet jordemoder/ sygeplejerske/ammespecialist (f.eks. IBCLC), da mødre med overvægt oftere oplever problemer med opstart og vedligeholdelse af amning. Et godt ammeforløb kan være med til at forebygge overvægt hos barnet senere i livet, samt have en gunstig effekt på kvindens vægtreduktion i bar- selsperioden. Forudsætningen for et vellykket ammeforløb er en høj oplevelse af self efficacy.
At alle aktører aktivt inddrager partner/medforælder i indsatsen
Det anbefales, at der etableres specifikke tilbud målrettet partneren - eksempelvis i form af infor- mationsmateriale og familie- og forældreforbe- redelse med opmærksomhed på partneres udfor- dringer, behov og rolle i graviditets- og barselspe- rioden. Dansk forskning viser, at fædre og mødre til børn med begyndende overvægt ofte har mod- satrettede reaktioner på og holdninger til livsstils- interventioner (3). Partner/medforælder bør derfor altid inddrages aktivt og anerkendes allerede fra begyndelsen af forældreskabet.
At den kommunale sundhedspleje tilbyder graviditetsbesøg
Sundhedsplejen kan med fordel tilbyde et gravidi- tetsbesøg til alle gravide med overvægt i løbet af 2.-3. trimester.
I september 2021 afholdte Region Syddanmark en kickoff-konference med fokus på børn, unge og gravide med overvægt. På konferencen blev del- tagerne opfordret til at give ideer og ønsker videre til arbejdsgruppen, som skulle udarbejde den nær- værende samarbejdsaftale.
Arbejdsgruppen sorterede og kondenserede cirka 400 inputs i følgende seks retningsgivende temaer:
1. Fælles diskurs
2. Tværfaglighed
3. Tovholder
4. Familieorienteret indsats
5. Input til arbejdsproces
6. Strukturelle input
Ovenstående temaer har tjent som afsæt for arbejdsgruppens proces.
Interesseorganisationer og borgere, der repræ- senterer målgruppen for samarbejdsaftalen, har igennem semistrukturerede interviews og fælles webinar leveret deres perspektiver på, hvordan overvægtsindsatsen bør tilrettelægges i Region Syddanmark. Disse perspektiver indgår i samar- bejdsaftalen som både cases (bilag) og citater. Perspektiverne har bidraget til kvalificering af arbejdsgruppens proces og bidraget til, at samar- bejdsaftalen har et skærpet fokus på de aspekter, der er vigtige for målgruppen.
Nedenfor præsenteres hovedpointer fra webinaret, som har været med til at forme samarbejdsaftalen. Et detaljeret sammendrag af webinaret kan ses i bilag.
Interesseorganisationerne der repræsenterer børn, unge og gravide med overvægt fremhæver at:
• Overvægt skal anerkendes som et komplekst fænomen, som påvirkes af mange faktorer
• Personer med overvægt har brug for at blive mødt af et helhedsorienteret fokus frem for et entydigt fokus på eksempelvis vægt, kost og motion
• Faglig viden skal præsenteres på en ordentlig og respektfuld måde
• Personer med overvægt skal mødes med åben- hed og nysgerrighed
• At kunne modtage hjælp og vejledning forud- sætter, at den sundhedsprofessionelle etablerer og understøtter en tillidsfuld relation
• BED er en overset problematik, som bør have langt større fokus og flere tilbud
• Der er behov for et tættere samarbejde imellem sundhedspleje, dagtilbud og skole i forhold til forebyggelse
• Forældre efterspørger mere forældreuddannelse og støtte
13 Samarbejdsaftale for børn, unge og gravide med overvægt
Samarbejdsaftalen har til formål at styrke sammen- hængen i det tværsektorielle samarbejde i forhold til børn, unge og gravide med overvægt, samt be- skrive ansvars- og rollefordelingen og tydeliggøre den tværsektorielle og koordinerende sundheds- faglige indsats, som kommunerne, almen praksis og sygehusene yder i forhold til mennesker med overvægt.
Formålet med denne samarbejdsaftale er at sikre:
• Høj og ensartet kvalitet af den samlede indsats for børn, unge og gravide med overvægt i det syddanske sundhedsvæsen
• Sammenhæng i borgernes forløb, herunder inddragelse af borgerne og deres pårørende/ familier
• Hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i det syddanske sundhedsvæsen
• Styrket opmærksomhed på muligheder i civilsamfundet
Samarbejdsaftalen skal sikre gennemsigtighed i forhold til henvisningsmuligheder, og den skal
hjælpe med at styrke de lokale indsatser. Samar- bejdsaftalen er bygget op omkring de situationer, hvor børn, unge og gravide med overvægt er i kontakt med sundhedsvæsenet.
Samarbejdsaftalen skal kunne anvendes som:
• Et inspirations- og opslagsværk i det daglige arbejde med overvægt
• Et udgangspunkt for udarbejdelse af instrukser, lokale samarbejder, arbejdsgange mv. på tværs af sektorer
• Et værktøj til planlægning af, og opfølgning på, indsatser - både i den enkelte sektor og på tværs af sektorer
• Et sæt af anbefalinger til implementering af samarbejdsaftalen og dens principper i praksis
• Et oplæg til opgavefordeling på overvægts- området mellem region, kommuner og almen praksis
14 Samarbejdsaftale for børn, unge og gravide med overvægt
Vidensgrundlag for samarbejdsaftalen
Overvægtsområdet er mere komplekst, end de fleste forestiller sig, og der er sparsom evidens omkring hvilke indsatser, der virker på lang sigt.
Samarbejdsaftalen er baseret på den mest aktuelle viden og arbejdsgruppens egen erfaring i forhold til at skabe kvalitet og koordinering i opsporing, indsatser og opfølgning. Samarbejdsaftalen beror på eksisterende samarbejder, retningslinjer, anbe- falinger, forebyggelsespakker, handleplaner mv.
15
Samarbejdsaftale for børn, unge og gravide med overvægt
Samarbejdsaftalen gennemgår ikke de specifikke kliniske/faglige retningslinjer for den monosektori- elle forebyggelses- og behandlingsindsats, da det forudsættes, at relevante aktører har opdateret viden om disse, samt at alle aktører følger gæl- dende lovgivning på de enkelte områder.
Der er ikke foretaget en systematisk litteraturgen- nemgang i forbindelse med udarbejdelsen af sam- arbejdsaftalen, men aftalen tager blandt andet afsæt i nylige litteraturgennemgange foretaget af henholdsvis Sundhedsstyrelsen (11) og Vidensråd for Forebyggelse (14), som har afdækket eviden- sen vedrørende livsstilsinterventioner til børn, unge og gravide med overvægt og kommet med anbefalinger hertil.
Viden om kompleksiteten i årsagsforholdene for udvikling af overvægt blandt børn og unge er helt central for både praktikere, der møder børn, unge og deres familier, samt for de forskere og beslut- ningstagere, der udvikler og gennemfører fore- byggende og intervenerende indsatser (14).
Kommuner og regioner har, ifølge lovgivningen, et fælles ansvar for at etablere forebyggende, sundhedsfremmende og behandlende tilbud til borgerne. Dette fremgår af Sundhedsloven (LBK nr. 903 af 26/08/2019). Ansvaret for at etablere tilbud om livsstilsintervention målrettet borgere med svær overvægt er dog ikke entydigt placeret i kommune, region eller andre sektorer. Det er særligt §§ 119, 120, 123 og 206 i sundhedsloven, der er relevante i forhold til etablering af tilbud til borgerne.
Derudover findes der flere lovområder, som er rele- vante i forhold til handlemuligheder i relation til børn, unge og gravide, som udviser tegn på mis- trivsel og sårbarhed. Lovgivning, som er relevant for indeværende aftale, er foruden ovennævnte, Serviceloven, Dagtilbudsloven, Journalføringsbe- kendtgørelsen, Folkeskoleloven og Retssikkerheds- loven og Bekendtgørelse af Lov om Kommunal Styrelse.
Nedenstående beskriver de aspekter, som arbejds- gruppen finder særligt vigtige i den faglige tilgang til arbejdet med overvægt:
Samarbejdsaftalen er baseret på et helhedsorienteret trivselsperspektiv Aftalens parter ønsker at fremme en tilgang, der ikke blot har fokus på overvægt, men som lige- stiller og anerkender de sociale, psykologiske og kulturelle aspekter af sundhed og trivsel, som overvægt kan være forbundet med.
Livsstilsintervention ved overvægt forstås i denne samarbejdsaftale som en helhedsorienteret indsats med det formål, at målgruppen opnår en hensigts- mæssig vægtudvikling og vedligeholdelse. Afledt heraf forebygges også følgesygdomme. Kvalitet i livsstilsinterventioner sikres ved, at der tages ud- gangspunkt i det enkelte menneskes egne ønsker, og at det kan rumme hele menneskets samt fami- liens ressourcer og barrierer.
Sundhedsfaglige har en åben, inddragende og nysgerrig tilgang til målgruppen
Det er essentielt, at det enkelte menneske oplever sig set, anerkendt og mødt i sin situation i mødet med sundhedsvæsenet. Tilgangen til målgruppen skal være respektfuld og anerkendende, og rela- tionen mellem sundhedsfaglig og borger skal bl.a. være baseret på åbne spørgsmål og nysgerrighed i forhold til den enkelte person og de bagved- liggende faktorer for overvægten, herunder fokus på fysisk og mental trivsel, måltids- og spisekultur samt forhold til mad, krop og bevægelse.
Overvægt er ikke nødvendigvis lig med mistrivsel, men…
Xxxx, unge og gravide med overvægt er ikke nød- vendigvis i mistrivsel, og de kan have et uproblema- tisk forhold til mad, krop og bevægelse. Gravide med overvægt, forældre til børn med overvægt og unge med overvægt bør dog altid orienteres og tilbydes vejledning, selvom de angiver at have det godt med deres overvægt.
Dette er ud fra et sundhedsperspektiv, hvor over- vægt kan være forbundet med komplikationer og helbredsricisi. Ved børn og unge bør der udvises skærpet opmærksomhed ved svær overvægt, hvis der observeres en stor vægtstigning over kort tid, eller hvis der er svær overvægt hos én eller begge forældre.
En gravid om vigtigheden af at blive mødt med åbenhed og tydelighed:
”Jeg oplever, at de fagpersoner, jeg møder går på listesko. Det kan være svært at få spurgt om de ting, som de gerne vil spørge om. Så i stedet for at spørge mig direkte og respektfuldt, så bliver der fisket efter det. Og det er fak- tisk endnu mere ubehageligt (…).
Jeg kunne godt ha’ ønsket mig, at nogen havde sagt: Xxx, nu er du her. Du er visiteret til det her forløb på grund af dit BMI og det, der kan følge med det. Det er bedre, det er direkte, Og hvor- dan har du det med det? Har du noget på hjertet, er der noget der fylder i dig i forhold til hvor du står i dit liv? Så kunne det godt være, at der var et eller andet i mig, der havde sagt, hey, det
her fylder faktisk”.
Målgruppen for samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen omhandler alene børn, unge og gravide 0-24 år, der har moderat/svær overvægt, og som ikke har kendte svære konkurrerende diagnoser, som kan influere på vægten – eksem- pelvis en spiseforstyrrelse eller en svær psykiatrisk diagnose, med omfattende indvirkning på borge- rens hverdag og adfærd.
I Danmark defineres overvægt hos børn og teen- agere ved brug af aldersspecifikke BMI-værdier. Overvægt hos børn og unge defineres ved et BMI over 90-percentilen for alder og køn eller isoBMI 4 over 25 kg/m2. Svær overvægt svarer til et BMI over 99-percentilen for alder og køn eller isoBMI over 30 kg/m2. Overvægt blandt unge defineres som et BMI over 25 kg/m2 fra 18-årsalderen, og gravides BMI beregnes ud fra vægten umiddelbart før graviditeten eller den første målte vægt i gravi- diteten. BMI skal i alle aldersgrupper fortolkes med forsigtighed, fordi BMI blandt andet ikke tager højde for fordelingen af fedt og muskler.
For at være omfattet af samarbejdsaftalen, skal et eller flere af disse kriterier således være opfyldt:
• Den 0-24-årige med en BMI percentil højere end 90 og/eller mistrivsel i forhold til f.eks. mad, krop og bevægelse
• Den 0-24-årige har oplevet en kraftig stigning i vægtpercentilen over kort tid og/eller mistrivsel i forhold til f.eks. mad, krop og bevægelse
• Den gravide har et BMI højere end 30 og/eller oplever mistrivsel i forhold til f.eks. mad, krop og bevægelse
• Den gravide har oplevet stor vægtøgning ud over den anbefalede vægtøgning i graviditeten, anbefalingen over kort tid og/eller oplever mis- trivsel i forhold til mad, krop og bevægelse
4 IsoBMI: Barnets/den unges BMI korreleres i forhold til, hvad det ville svare til for en voksen
Forekomst af overvægt blandt 0-24-årige og gravide i Region Syddanmark
Samarbejdsaftalen medtager tilgængelige data vedrørende børn, unge og gravide med overvægt. Der findes tilgængelige registerdata for skolebørn (Den Nationale Børnedatabase) og fødende (Det Medicinske Fødselsregister). Øvrige data er ind- hentet via Statens Institut For Folkesundheds kort- lægning af forekomst af overvægt blandt børn og unge (7).
Forekomsten af moderat/svær overvægt blandt
0-24-årige i Region Syddanmark er, jf. tilgængelige registerdata, generelt højere end landsgennem- snittet.
Forekomst af overvægt blandt førskolebørn
Der foreligger sparsomme data i forhold til vægt og børn i førskolealderen, og det har således kun været muligt at finde én undersøgelse, der belyser vægt blandt førskolebørn i Region Syddanmark.
Undersøgelsen belyser forekomsten af overvægt/ svær overvægt blandt børn på 6-10 måneder, som var 5-6% i 2020 og ensartet på tværs af regionerne (7). Den sparsomme datamængde på målgruppen skyldes formentlig, at vægtdata på førskolebarn ikke er lovpligtige at indberette.
Forekomst af overvægt blandt skolebørn i Region Syddanmark
Danske skoleelever vejes og måles ved en ind- og udskolingsundersøgelse. Ifølge Børnedatabasen (B) er forekomsten af moderat/svær overvægt i Region Syddanmark en smule højere end landsgennem- snittet for elever i både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Tabel 1: Forekomst af moderat/svær overvægt blandt skoleelever ved ind- og udskolingsundersøgelse (%)
25
14,8
15,2
18
18,2
21,7
21,7
20
15
10
5
0
Region Syddanmark
Danmark
Indskoling (årgang 2013) Kilde: Den Nationale Børnedatabase
Mellemtrin (årgang 2008)
Udskoling (årgang 2006)
FOREKOMST AF OVERVÆGT BLANDT 0-24- ÅRIGE OG GRAVIDE I REGION SYDDANMARK
Forekomst af moderat/svær overvægt blandt 16-24-årige i Region Syddanmark
Siden 2017 ses der er en stigning i andelen af borgere med moderat/svær overvægt i målgruppen 16-24 år blandt både mænd og kvinder. På landsplan ses en stagnerende eller faldende forekomst (6).
Tabel 2: Forekomst af moderat/svær overvægt blandt 16-24-årige (%)
35
27,7 | 31 | 26,8 | 29,4 | ||||||||||||
28 | |||||||||||||||
25,9 | 24 | 23,9 | |||||||||||||
30
25
20
15
10
5
0
Sundhedsprofilen 2017 Sundhedsprofilen 2021
Xxxxx af 16-24 årige mænd i Region Syddanmark Andel af 16-24 årige mænd i Danmark generelt
Andel af 16-24 årige kvinder i Region Syddanmark Andel af 16-24 årige kvinder i Danmark generelt
Forekomst af overvægt blandt fødende i Region Syddanmark
Forekomsten af moderat/svær overvægt blandt fødende i Region Syddanmark har været let stigende siden 2011, og forekomsten af overvægt blandt fødende er højere i Region Syddanmark end landsgennemsnit- tet i alle opgørelsesårene 2011-2021 (A).
Tabel 3: Forekomst af fødende med moderat/svær overvægt (%) 2011-2021
40,1%
34,8%
39,8%
34,3%
39,1%
33,9%
38,7%
33,4%
39,6%
33,7%
39,5%
34,2%
40,8%
35,6%
41,2%
36,3%
42,3%
36,8%
43,1%
37,6%
43,2%
38,2%
Region Syddanmark Landsgennemsnittet
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Kilde: Det Medicinske Fødselsregister (A)
Risikoen for helbredskomplikationer stiger med graden af overvægt. Hos børn og unge med over- vægt fylder psykosociale problemer, som bl.a. mobning, lavt selvværd, stigmatisering og lavere livskvalitet, meget, men fysiske komplikationer ses også allerede i barndom og ungdom.
Overvægt og især svær overvægt hos voksne er forbundet med øget risiko for at udvikle en række sygdomme, eksempelvis type 2-diabetes, hjerte- karsygdomme og flere former for kræft, men også tilstande som søvnapnø, smerter, psykiske proble- mer, fertilitetsproblemer, forringet livskvalitet samt dårligt mentalt helbred.
Overvægt hos gravide medfører en signifikant øget risiko for komplikationer hos både mor og barn i forbindelse med graviditet og fødsel. Jo højere BMI hos moderen, desto højere er risikoen for bl.a. xxxxx, medfødte misdannelser hos fostret, graviditets-diabetes, svangerskabsforgiftning og kejsersnit. For barnet ses øget risiko for høj fødsels- vægt, fosterdød og indlæggelse på neonatal afde- ling, samt øget risiko for udvikling af overvægt – både i barndommen og i voksenlivet. Mødre med overvægt oplever desuden oftere problemer med amning (16).
Tidlig opsporing og forebyggelse af overvægt er vigtige elementer i forhold til at forhindre, at mål- gruppen får behov for mere indgribende indsatser. Alment forebyggende indsatser fokuserer bl.a. på trivsel, adfærd og socialt samspil. Disse indsatser kan med fordel finde sted i skole- og dagtilbud, idet overvægtsforebyggende indsatser herved kan nå ud til alle børn – uanset socioøkonomisk status, baggrund eller etnicitet.
For mere inspiration til forebyggende indsatser henvises bl.a. til:
• Sundhedsstyrelsen: ”Børn og Unges Sundhed og Trivsel” (2019)
• Sundhedsstyrelsen: ”Livsstilsintervention ved Svær Overvægt” (2021)
• Sundhedsstyrelsen: ”Forebyggelsespakke
– Overvægt” (2018)
• Sundhedsstyrelsen: ”Gode mad- og måltidsvaner” (2022)
22
Samarbejdsaftale for børn, unge og gravide med overvægt
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til livsstilsinterventioner Sundhedsstyrelsens anbefalinger til livsstilsinter- ventioner anvendes i samarbejdsaftalen som en ’grundramme’, hvilket vil sige, at de er gennem-
gående på tværs af samarbejdsaftalens målgrupper og uddybes derfor ikke i afsnittene for de speci- fikke målgrupper. I afsnittene for de specifikke målgrupper præsenteres udelukkende forhold, som er specifikke for henholdsvis førskolealder, grundskolealder, unge voksne og gravide.
Et tilbud om livsstilsintervention ved overvægt bør, jf. Sundhedsstyrelsen, bestå af følgende (11):
Indhold
• En afklarende samtale
• Elementerne kost, fysisk aktivitet, trivsel og livskvalitet, vaneændringer samt involvering af familie-/netværk, psykosociale forhold, søvn, stillesiddende tid, tobak, stress og alkohol (gerne mulighed for gruppeforløb såvel som individuelle samtaler)
• En sundhedspædagogisk tilgang med fokus på at mindske stigmatisering og med udgangs- punkt i den enkelte familie
• En løbende vurdering af interventionens effekt
• En løbende justering af interventionen og evt. viderehenvisning til specialiseret tilbud
• Tværfaglighed med fokus på bl.a. diætetisk vejledning, fysisk aktivitet og fokus på vaner og psykologiske mekanismer bag spisningen
Varighed
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at livsstilsinterventio- ner ved moderat/svær overvægt har en varighed af mindst 12 måneder. Det er fastslået, at jo flere timer og jo flere sessioner den enkelte borger til- bydes i løbet af de anbefalede 12 måneders inter- vention, des bedre vægtudvikling.
Sessionerne bør foregå ansigt-til-ansigt, mens virtuel kontakt kan bruges som understøttende værktøj ved behov.
Vurdering af effekt
Under og efter endt intervention vurderes vægt- udvikling, trivsel og vaner med henblik på at beslutte, om barnet/den unge/den gravide skal tilbydes at fortsætte i en videre intervention, om tilbuddet skal justeres eller afsluttes. Der bør være mulighed for, at borgeren/familien kan modtage et nyt tilbud om livsstilsintervention ved behov.
Opfølgning
Opfølgning bør aftales som en del af afslutningen på et tilbud og tilbydes senest 12 måneder efter afslutning. Formålet er at fastholde de nye vaner, herunder fysisk aktivitets-, mad- og måltidsvaner, og til at vurdere, om barnet/den unge/den gravide har behov for et nyt tilbud om livsstilsintervention.
Tværsektoriel kommunikation
Den sundhedsfaglige aktør, der har kontakten med familien, er ansvarlig for at videreformidle den relevante information til andre aktører – både internt og på tværs af sektorer.
Kompetencer
Viden om og brug af sundhedspædagogiske kom- petencer inden for vidensformidling, dialog, aktiv træning, erfaringsudveksling i grupper, gruppe- håndtering og gruppedynamik er en forudsætning for et tilbud med god effekt. Den sundhedspro- fessionelle bør have kompetencer til at skabe tillid og danne relationer mellem sig selv og barnet/ familien/den gravide. Hertil kommer kompetencer til at motivere til aktiv deltagelse og fastholdelse af de opnåede adfærdsændringer.
INTERVENERENDE INDSATSER
Førskolebørn med overvægt (0-5 år) Når det gælder den individuelle indsats over for børn med overvægt, er målgruppen for interven- tionen forældrene og familien som helhed. Det er afgørende, at hele familien bakker aktivt op om ønsker til ændret livsstil, vaner og rutiner i hver- dagen. Indsatsen tager afsæt i, hvilke ressourcer familien og det enkelte barn har. Forebyggelse og intervention i forhold til overvægt skal helst ske allerede i den tidlige barndom og med udgangs- punkt i forældrenes livsstil.
Sikring af samarbejdet i sektorovergange er vig- tigt, og indsatser rettet mod små børn kræver et særligt fokus på samarbejde mellem alle involvere- de parter. Er der iværksat flere samtidige indsatser er relationel koordinering afgørende, så indsatsen og samarbejdet koordineres ud fra en samlet plan. I komplekse sager, hvor samarbejdet med familien kan være udfordret, er det helt afgørende, at alle parter koordinerer indsatsen ud fra fælles mål.
Almen praksis
Almen praksis ser børnene ved børneundersøgel- serne ved henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5-års alderen. Børneundersøgelserne kan med fordel rutine- mæssigt indeholde samtale om kost, søvn, aktivi- tetsniveau og motorisk udvikling med henblik på tidlig opsporing og regulering af uhensigtsmæssige vaner eller udfordringer, som begrænser barnets udfoldelse. Der bør i den forbindelse være skærpet opmærksomhed på børn, hvor der er overvægt hos én eller begge forældre, og/eller risiko for udvikling af diabetes og/eller hjertekarsygdom.
Såfremt den praktiserende læge vurderer, at
barnet og familien oplever udfordringer med mad, krop og trivsel, kan sundhedsplejen inddrages.
Sundhedsplejen
Den kommunale sundhedspleje tilbyder sundheds- fremmende og forebyggende indsatser til og har tilsyn med alle børn i alderen 0-16 år+.
Sundhedsplejen tilbyder i flere kommuner fore- byggende hjemmebesøg hos familier med børn i førskolealderen, som bl.a. omfatter en snak om mad, krop og trivsel. Såfremt et barn har moderat/ svær overvægt, kan sundhedsplejen henvise fami- lien til et forløb, der tager hånd om barnets vægt- udvikling og familiens behov i forhold til dette.
Sundhedsplejersken kan med fordel påtage sig et koordinerende ansvar, da sundhedsplejen i for- vejen har en bred vifte af samarbejdspartnere og hurtigt kan få adgang til sparring imellem invol- verede aktører, eksempelvis barnets dagtilbud.
Sundhedsplejen kan også selv varetage indsatsen. I socialt sårbare familier, hvor der er samtidige ind- satser af f.eks. socialfaglig karakter, kan sundheds- plejen sikre den relationelle koordinering i samar- bejde med den kommunale socialforvaltning.
Sundhedsplejen og dagtilbud kan også etablere lokale samarbejder, f.eks. ved at etablere trivsels- besøg, således at familien oplever en sammen- hængende indsats.
5 For inspiration: Se samarbejdsaftale-omkring-gravide-og-børn-tilknyttet-familieambulatoriet-1.pdf (xxxxxxxxxxxxxxxx.xx)
6 For definition: Se ”Livsstilsintervention ved-svær overvægt”, s. 13 (Sundhedsstyrelsen, 2021)
INTERVENERENDE INDSATSER
Dagtilbud
Dagtilbud spiller en vigtig rolle i indsatsen – både i forhold til forebyggelse, opsporing og behandling af barnet med overvægt. Dagtilbud kan opfordre forældrene til at henvende sig til sundhedsplejen og/eller egen læge ved behov, men kan også selv spille en aktiv rolle ved fx en kost- og bevægelses- politik, der understøtter hensigtsmæssige mad- vaner og bevægelse. Derudover kan dagtilbud med fordel samarbejde og sparre med barnets forældre om sunde vaner og hensigtsmæssige rutiner. Der bør være en skærpet opmærksomhed i forhold til de familier, der ikke har ressourcer til at omsætte forebyggende vejledning, således at så mange familier som muligt får den rette rådgivning.
Sygehus
Hvis der er tale om svær overvægt, kompliceret overvægt, mistanke om følgesygdomme eller fysio- logiske årsager til overvægten, henvises til udred- ning i specialistregi på en børne- og ungeafdeling.
Sygehuset bør have en konsulterende funktion i forhold til at afdække fysiske lidelser, men kostvej- ledning og øvrige interventioner bør så vidt muligt fortsat være forankret i kommunalt regi – tæt på familien. Sygehuset kan dog også have en udre- dende og behandlende rolle – fx når det drejer sig om kompliceret overvægt. Forløbene foregår såle- des sideløbende, hvilket kræver et tæt og forma- liseret samarbejde imellem de kommunale tilbud og den lokale børne- og ungeafdeling.
Sygehuset skal sikre et tværsektorielt samarbejde, således at den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis orienteres og inddrages i den videre proces. Sygehuset kan ligeledes, efter endt forløb i regionalt regi, henvise barnet og familien til kommunalt livsstilstilbud, hvis de endnu ikke er tilknyttet et.
INTERVENERENDE INDSATSER
Figur 2: Førskolebørn med overvægt (0-5 år)
Kommune
Tovholder: Ofte sundhedsplejen
Sundhedspleje: Forebyggende og intervenerende indsats Sundhedsafdeling: Sundhedsfremmende livsstilstilbud til børn Skole- og dagtilbud: Forebyggende indsats
• Sideløbende forløb mlm. sygehus
og kommune
forløb i specialist regi
Mistrivsel ift. mad, krop og bevægelse,
Familieafdeling: Social indsats
• Opfølgning og samarbejde ifm.
der ikke nødvendigvis giver anledning
til forløb i specialistregi
0-5 år
Hele familien i fokus
ALMEN PRAKSIS:
Årlige børneunder- søgelser og andre kontakter
Fokus på tidlig opsporing og dialog om vaner
SYGEHUS
Mistanke om følgesygdomme, eller fysiologiske årsager
Børne- og unge- ambulatorium: Xxxxxxxxx og behandling for kom- pliceret/svær over- vægt og eventuelle følgetilstande
INTERVENERENDE INDSATSER
Grundskolealder (5-15 år)
En livsstilsintervention til børn og unge i grund- skolealderen kan med fordel målrettes familien som en helhed under hensyntagen til den indivi- duelle families ressourcer, interne relationer og be- hov. Indsatsen tilrettelægges således, at der også tages hensyn til modenhed, ungdomsliv og behov for autonomi – f.eks. kan den 15-årige have be- hov for at inddrage andre dele af sit netværk end sine forældre. Er der iværksat flere samtidige ind- satser er relationel koordinering afgørende, så indsatsen og samarbejdet koordineres ud fra en samlet plan.
I komplekse sager, hvor samarbejde med familien kan være udfordret, er det afgørende, at alle par- ter koordinerer indsatsen ud fra fælles mål. Det er nødvendigt at være opmærksom på udvikling i BMI i grundskolealderen, men BMI bør ikke alene være afgørende for, om en familie tilbydes en indsats medmindre, at barnets BMI er meget højt
– eller er steget markant inden for kort tid.
Almen praksis
Opsporing af børn med overvægt eller begynden- de overvægt kan ske i forbindelse med forskellige kontakter hos den praktiserende læge. Der bør være skærpet opmærksomhed på børn, hvor der er overvægt hos én eller begge forældre, og/eller risiko for udvikling af diabetes og/eller hjertekar- sygdom. Såfremt den praktiserende læge vurderer, at barnet og familien oplever udfordringer med mad, krop og trivsel, kan sundhedsplejen oriente- res og en intervention iværksættes.
Almen praksis kan henvise børn og unge videre til en børne- og ungeafdeling med henblik på udredning for og behandling af eventuelle følge- sygdomme, hvis barnet har svær overvægt, som ikke alene har kunnet håndteres i et kommunalt tilbud, eller hvor der er mistanke om kompliceret overvægt.
Folkeskolen
Forudsætningen for at kunne hjælpe børn er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives. Tidlig indsats vil typisk ikke være så indgribende i barnets og familiens liv,
som en eventuel senere indsats vil være, når pro- blemerne har vokset sig store og fået en alvorlig konsekvens for hele barnets udvikling. Der skal allerede sættes ind, når barnets skolegang ændrer karakter. Selv små ændringer som for sent frem- møde eller udeblivelse skal undersøges, da det kan være begyndende tegn på mistrivsel.
Medarbejdere i folkeskolen er i kontinuerlig og tæt kontakt med eleverne og skolens øvrige perso- nale, hvorfor de har gode forudsætninger for tid- ligt at forebygge og opspore mistrivsel, få iværksat indsatser og hurtigt få børnene tilbage på sporet i samarbejde med skolens øvrige personale.
Sundhedsplejen
Sundhedsplejen på skolen identificerer børn med overvægt ved ind- og udskolingsundersøgelserne, samt ved funktionsundersøgelserne i 1. klasse
og på mellemtrinnet. Den kommunale tandpleje, personalet på barnets skole, SFO og ungdomsklub kan inddrages i opsporing, indsats og opfølgning. Således kan de kommunale aktører have en skær- pet opmærksomhed på barnets trivsel, sociale relationer, mobning mv.
Sundhedsplejersken kan, i samarbejde med for- ældrene, vurdere, hvilket tilbud, der er relevant for barnet/den unge - eksempelvis forløb hos skole- sundhedsplejen, henvisning til et kommunalt livs- stilstilbud eller tilbud i civilsamfundet – f.eks. jule- mærkehjem. Sundhedsplejen sikrer, at forældre og almen praksis orienteres og inddrages løbende. Sundhedsplejen sikrer ligeledes, at der er en klar tovholder på familiens forløb og klare aftaler med alle involverede parter.
Kommunal sundhedsafdeling
Kommunen tilrettelægger et livsstilstilbud, der henvender sig til børn og unge med overvægt og deres forældre. Livsstilsforløbet bør især have fokus på at lave brobygning og inddrage foreningsliv eller andre netværk i civilsamfundet for at skabe fællesskab og trivsel.
Sygehus
Hvis der er tale om svær overvægt, kompliceret overvægt, hvis der er mistanke om følgesygdomme eller fysiologiske årsager til overvægten, henvises til udredning i specialistregi på en børne- og unge- afdeling. Sygehuset bør have en konsulterende funktion i forhold til at afdække fysiske lidelser, men kostvejledning og øvrige interventioner bør så vidt muligt fortsat være forankret i kommunalt regi – tæt på familien.
Sygehuset kan også have en udredende og be- handlende rolle – fx ved kompliceret overvægt. Forløbene foregår således sideløbende, hvilket kræver et tæt og formaliseret samarbejde imellem de kommunale tilbud og den lokale Børne- og ungeafdeling.
Sygehuset skal sikre et tværsektorielt samarbejde, således at den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis orienteres og inddrages i den videre proces. Sygehuset kan ligeledes, efter endt forløb i regionalt regi, henvise barnet og familien til et kommunalt livsstilstilbud, hvis de endnu ikke er tilknyttet et.
INTERVENERENDE INDSATSER
Figur 3: Børn i grundskolealderen med overvægt (5-15 år)
Kommune
Tovholder: Ofte sundhedsplejen
Sundhedspleje: Ind- og udskolingsundersøgelse
Sundhedsafdeling: Sundhedsfremmende livsstilstilbud til børn og unge
Skole- og fritidsordning: Forebyggende indsats
• Sideløbende forløb mlm. sygehus
og kommune
forløb i specialist regi
Mistrivsel ift. mad, krop og bevægelse,
Familieafdeling: Social indsats
• Opfølgning og samarbejde ifm.
der ikke nødvendigvis giver anledning
til forløb i specialistregi
5-15 år
Hele familien i fokus og evt. andre relevante netværk
ALMEN PRAKSIS:
Skærpet opmærk- somhed på overvægt ved kontakter
BØRNE- OG UNGEAMBULA- TORIUM:
Behov for forløb i specialistregi
Udredning og behandling for kom- pliceret/svær over- vægt og eventuelle følgetilstande
INTERVENERENDE INDSATSER
Målgruppe 16-24 år
Målgruppen er bred og kan være svær at favne og sikre lige opsporende tiltag hos. Unge mennesker har ofte en sporadisk kontakt med sundhedsvæse- net, og der findes derfor ikke en entydig platform i forhold til specifik opsporing af unge med over- vægt, eller en entydig metode til at formidle viden om sundhedstilbud.
Et styrket tværfagligt samarbejde med bl.a. ud- dannelsesinstitutioner, herunder FGU og STU, Jobcenter samt UU-vejledning m.fl. er derfor relevant for denne målgruppe. Samtidigt er det vigtigt at have for øje, at et livsstilsforløb til unge mennesker ofte er afhængigt af, at de unge selv henvender sig og efterspørger et tilbud.
For at sikre de unges trivsel og sundhed er det nødvendigt at tilpasse overvægtsindsatsen til de unges udvikling, særlige behov og generelle ungdomsliv, og tilbuddet skal ideelt set være til
Sundhedsplejen
Såfremt sundhedsplejersken har relevant viden fra udskolingsundersøgelsen, kan dette med fordel videreformidles til almen praksis eller kommunal sundhedsafdeling med samtykke fra den unge og den unges familie.
Almen praksis
Almen praksis kan forholde sig til konkrete hen- vendelser fra unge mennesker relateret til over- vægt, men kan med fordel også have en skærpet opmærksomhed i forbindelse med andre hen-
vendelser, hvor overvægt ikke direkte italesættes af den unge. Almen praksis antages at have fokus på den unges generelle trivsel, herunder mentalt helbred og forhold til mad, krop, søvn og bevæ- gelse. Der kan også med fordel være skærpet op- mærksomhed på unge mennesker, hvor der er overvægt hos én eller begge forældre, og/eller risiko for udvikling af diabetes og/eller hjertekar- sygdom.
Såfremt den praktiserende læge vurderer, at den unge oplever udfordringer med mad, krop og/eller trivsel, henvises den unge til et kommunalt livsstil- stilbud. Almen praksis kan desuden henvise til for- løb i specialistregi med henblik på udredning for, og behandling af, eventuelle følgesygdomme, hvis den unge har svær overvægt eller der er mistanke om kompliceret overvægt.
Kommunal sundhedsafdeling
Indsatser rettet mod unge mennesker bør altid tage udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov, samt inddrage den unges netværk. Indsat- sen bør også være relationelt koordineret, og fag- personerne kan med fordel interessere sig for de bagvedliggende mekanismer i forhold til den un- ges adfærd i relation til mad, krop og bevægelse. I ungdommen fylder tanker om krop, selvværd og identitet typisk mere end i barndommen og dette bør afspejles i indsatsen. Den kommunale livsstils- indsats har ideelt set en tæt kontakt og samar- bejde med kommunens familieafdeling.
Nedenstående er et eksempel på en kommunal platform, der har kontakt til andelen af unge i alderen 16-24 år, der er uden for beskæftigelse og uddannelse:
Den Koordinerede Ungeindsats (KUI), som er for- ankret i den kommunale uddannelses- og beskæf- tigelsesforvaltning, skal bl.a. sikre, at ansvaret for den unge er præcist og effektivt forankret indtil det fyldte 25. år.
7 For inspiration: Se evt. HJEM | Trivselsberedskab
Herved oplever de unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke at skulle koordine- re sin egen sag og indsats. Kommunerne skal til- rettelægge KUI på en sådan måde, at den unge ikke klientgøres. KUI er en central indgang til kommunens tilbudsvifte for de unge, der er uden for job og uddannelse, og indsatsen kan således være en vigtig aktør i forhold til socialt sårbare unge med overvægt (17).
Sygehus
Hvis der er tale om svær overvægt, kompliceret overvægt, hvis der er mistanke om følgesyg- domme eller fysiologiske årsager til overvægten, henvises til udredning i specialistregi på sygehuset. Sygehuset bør altid have en konsulterende funk- tion i forhold til at afdække fysiske lidelser.
Kostvejledning og øvrige interventioner bør så vidt muligt fortsat være forankret i kommunalt regi - tæt på familien. Sygehuset kan også have en udredende og behandlende rolle – fx ved kompliceret overvægt. Forløbene foregår således sideløbende, hvilket kræver et tæt og formaliseret samarbejde imellem de kommunale tilbud og den lokale børne- og ungeafdeling.
Sygehuset skal sikre et tværsektorielt samarbejde, således at den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis orienteres og inddrages i den videre proces. Sygehuset kan ligeledes, efter endt forløb i regionalt regi, henvise barnet og familien til kommunalt livsstilstilbud, hvis de endnu ikke er tilknyttet et.
INTERVENERENDE INDSATSER
Figur 4: Unge med overvægt (16-24 år)
Kommune
Tovholder: Flere mulige fagpersoner og afdelinger
Sundhedspleje: Videreformidle viden fra udskolingsundersøgelse (folkeskole) Beskæftigelsesafdeling/UU: opsporing blandt unge udenfor uddannelse og beskæftigelse Sundhedsafdeling: Sundhedsfremmende livsstilstilbud til unge/voksne, fx med afsæt i ABC Skoletilbud: forebyggende indsats
• Sideløbende forløb mlm. sygehus
og kommune
Familieafdeling (<18 år): social indsats
• Opfølgning og samarbejde ifm.
forløb i specialist regi
Mistrivsel ift. mad, krop og bevægelse,
der ikke nødvendigvis giver anledning
til udredning.
16 -24 år
<18 år: inddrage forældre og andre for den unge relevante netværk
≥18 år: inddragelse af netværk, der er relevante for den unge
ALMEN PRAKSIS:
Opmærksomhed ved generelle henvendelser
Skærpet fokus på fertilitet
SYGEHUS:
Behov for forløb i specialistregi
Børne- og unge- ambulatorium og voksenambulatorium:
Udredning og behandling for kom- pliceret/svær over- vægt og eventuelle følgesygdomme
INTERVENERENDE INDSATSER
En gravid om potentialet i at informere og forberede til et livsstilsforløb:
”Det har ikke været så meget fokus på vægtdelen fra begyndel- sen. Jeg fik hurtigt en henvisning. Ikke så mange forklaringer. Det var først, da jeg kom til afde- lingen, at jeg forstod hvad det handlede om. Kunne godt bruge den kobling. Det kunne være godt med info forinden”.
Gravide med overvægt
Indsatsen skal sikre sammenhæng, kvalitet og kommunikation ved at have et særligt fokus på samarbejde på tværs af sektorerne. Indsatsen bør være støttende med et forebyggende sigte fra starten af forældreskabet, og indsatsen bør tage udgangspunkt i den enkelte gravides ønsker, be- hov, ressourcer, relationer og netværk.
Der skal være en skærpet opmærksomhed i for- hold til gravide, der oplever mistrivsel i relation til mad, krop, bevægelse og vægt. Graviditet kan, for nogle kvinder, være den udløsende faktor for udvikling af overvægt ligesom der kan opstå ved- varende vægtproblemer eller mistrivsel i forhold til mad, krop og vægt.
Svangreomsorgen rummer ikke kun en opmærk- somhed på kvinden og det ufødte/fødte barn, men også på partneren og hele familien. Som led i at yde en familieorienteret omsorg skal der være fokus på en øget inddragelse af partneren eller andet netværk, hvis kvinden er alene med barnet.
Henvisning imellem praktiserende læge, jordemo- der/sygehus og sundhedsplejerske sker ved brug
af fx elektronisk understøttede korrespondance- meddelelser, epikrise og fødselsmeddelelser. Er overvægt en supplerende eller sammenhængende faktor i det samlede billede for gravide tilknyttet Familieambulatoriet, kan den nuværende skabelon for kommunikation mellem kommunal myndighed på social- og familieområdet og fødestederne anvendes (bilag 2 i Samarbejdsaftalen omkring sårbare gravide).
Tabel 4: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vægtstigning i graviditeten
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vægtstigning i graviditeten efter BMI-klassifikation | ||
Klassifikation | Prægravid BMI kg/m2 | Anbefalet vægtstigning (kg) |
Undervægtig | < 18,5 | 13-18 |
Normalvægtig | 18,5-24,9 | 10-15 |
Overvægtig | 25-29,9 | 8-10 |
Svær overvægt/fedme | > 30 | 6-9 |
INTERVENERENDE INDSATSER
Almen praksis
Almen praksis bør allerede inden en eventuel gra- viditet være opmærksom på kvindens overvægt. Kvinden og hendes partner kan ved behov tilbydes livsstilssamtale allerede ved planlægning af gravidi- tet, eller henvises til kommunal visitationssamtale før graviditet. Dette kan ske i forbindelse med fjernelse af spiral, samtale om anden præventions- form eller i forbindelse med graviditetsønske.
Livsstilsændringer har vist sig at have gunstig effekt på sygeligheden hos mor og barn under og efter graviditet, og det samme er gældende ved fertilitetsudfordringer, hvor chancerne for at opnå ønsket graviditet, øges med en mere hensigts- mæssig livsstil hos både kvinden og manden.
Ved første graviditetsundersøgelse er den prakti- serende læge opmærksom på kvindens fysiske og mentale trivsel og eventuel overvægt hos den gra- vide og partner. Lægen kan ligeledes gøre den gravide opmærksom på den anbefalede vægt- øgning i graviditeten. Den praktiserende læge observerer derudover løbende, om den gravide oplever en vægtøgning, der overskrider anbefa- lingerne og vejleder hende tilsvarende.
Egen læge sender efterfølgende en svangrehen- visning til sygehuset, hvori relevante oplysninger anføres. På svangerskabsjournalen noteres BMI, fysiske, psykiske og sociale forhold, samt eventu- elle udfordringer med mad, krop og bevægelse. Herved får sygehusets bedre kendskab til kvinden og mulighed for at visitere til specifikke tilbud, der matcher hendes behov. Det er vigtigt med effek- tive henvisnings- og kommunikationsveje mellem de tværsektorielle aktører. Henvisningen formu- leres sammen med den gravide og partner ud fra deres ønsker og behov. Dertil oplyses parret om, at de også selv kan henvende sig til de forskellige aktører.
Stor vægtøgning før uge 20 er prædiktivt for stor vægtøgning i den resterende del af graviditeten. Gravide med prægravid BMI på ≥27 henvises til glukosebelastningstest i uge 24-28.
Ved tidligere GDM eller ≥2 risikofaktorer tilbydes første OGTT i uge 14-20.
Gravide med BMI ≥ 50 visiteres til OUH, idet den fødendes BMI medfører en højrisiko fødsel. Ved forhøjet BMI eller oplevet mistrivsel i relation til mad, krop og vægt tilbydes den gravide og part- ner henvisning til visitationssamtale i kommunen. Dette noteres i svangrepapirerne eller kommuni- keres via korrespondancemeddelelse til jordemo- deren for at optimere det sammenhængende patientforløb og muligheden for videre opfølg- ning.
Efter fødslen følger den praktiserende læge op på kvindens og familiens trivsel i forbindelse med
efterfødselsundersøgelse og de første børneunder- søgelser. Her kan der med fordel være fokus på vægtøgning ud over det anbefalede i graviditeten, og vejledning i forhold til kommende graviditeter. Ved behov kan der tilbydes henvisning til relevante kommunale livsstilstilbud.
Henvisningen formuleres sammen med den gra- vide og partner ud fra deres ønsker og behov.
Dertil oplyses parret om, at de også selv kan hen- vende sig til de forskellige aktører.
Jordemoder
Jordemoderen er opmærksom på kvindens vægt i forbindelse med første graviditetsundersøgelse og derefter på, om kvinden oplever vægtøgning, der overstiger det anbefalede i løbet af graviditeten.
I tilfælde af stor vægtøgning kan jordemoderen henvise til konsultation hos specialistjordemoder, visitere til graviditetsbesøg af sundhedsplejersken eller henvise til et relevant kommunalt livsstils- tilbud.
Gravide med BMI over 35 tilbydes konsultationer hos specialjordemoder, hvor fokus er på familie- dannelse, tilknytning til barnet, samt rådgivning med henblik på at begrænse vægtøgningen under graviditeten via kostomlægning og fysisk aktivitet.
INTERVENERENDE INDSATSER
Gravide med svær overvægt kan henvises til ultra- lydsundersøgelse i uge 35-37 med henblik på kon- trol af fosterstilling, fostertilvækst og samtale med obstetriker i forhold til planlægning af fødselsfor- løb. Tilbud om profylaktisk epidural kan diskuteres ved samme lejlighed.
Jordemoderen bør så tidligt som muligt, sammen med den gravide, sende en henvisning til sund- hedsplejersken med relevante informationer om kvinden, herunder forhold som f.eks. højt BMI, negativ kropsopfattelse, mistrivsel i forhold til kost og bevægelse, mental mistrivsel, mv. Herved får sundhedsplejersken de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde hjælp eller visitere til et kommu- nalt livsstilstilbud, der passer til kvindens behov før og efter fødsel.
Amning
Den gravide kan tilbydes ammekonsultation i løbet af graviditeten hos ammespecialist (f.eks. IBCLC eller tilsvarende), idet mødre med svær overvægt ofte oplever problemer med opstart og vedligeholdelse af amning. Her vejledes den gravide x.xx. i ammestillinger, håndstimulering/ udmalkning, samt mulighed for at give egen råmælk som eftermad ved de første amninger (udmalket i graviditeten).
Fokus i den koordinerede ammevejledning er at styrke den gravides forudsætning for et vellykket ammeforløb. Dette kan medvirke til at forebygge overvægt hos barnet senere i livet samt have
en gunstig effekt på kvindens vægtreducering i barselsperioden. Et vigtigt parameter for et vel- lykket ammeforløb er at være styrket i troen på at amningen vil lykkes, og her er det også vigtigt at inddrage partner eller andet netværk, så amning bliver en fælles opgave og prioritering i familien.
Efter fødslen kan familien tilbydes indlæggelse på barselsafsnittet, hvis det vurderes gunstigt i for- hold til opstart og etablering af amningen.
Planen beskrives i journalen, så jordemoder ved fødslen og barselspersonale under barselsforløbet kan styrke indsatsen. Efter aftale med kvinden sendes korrespondance til sundhedsplejerske med relevante oplysninger om plan og videre opfølg- ning, samt mulighed for prioritering af ammespe- cialist i barselsforløbet for optimal ammevejled- ning. Kommunikation via korrespondancer sker både i løbet af graviditeten, ved udskrivelse fra eventuelt barselsafsnit og efter hjemmebesøg af jordemoder.
Sundhedsplejen
Sundhedsplejen kan, efter henvisning fra almen praksis eller sygehus, tilbyde graviditetsbesøg i
2.-3. trimester med henblik på tidlig indsats. I be- søget bør der være en skærpet opmærksomhed i forhold til gravide, der oplever mistrivsel i relation til mad, krop og bevægelse. Sundhedsplejen kan desuden tilbyde besøg med fokus på amning.
Efter besøget sendes korrespondance – efter afta- le med den gravide - til jordemoder med relevante oplysninger for videre opfølgning og optimering af sammenhængende patientforløb.
Fokus ved de første barselsbesøg er, ud over am- ning og barnets trivsel, også på hensigtsmæssige kost- og motionsvaner, samt mental trivsel hos den nybagte familie. Sundhedsplejersken kan ved behov henvise kvinden og eventuelt partner til et livsstilsforløb i forbindelse med barselsbesøg.
8 For inspiration: Se fødeplanen En god start på livet (xxxxxxxxxxxxxxxx.xx)
Hvis andre kommunale tilbud er iværksat, sikrer sundhedsplejersken den relationelle koordinering, og at familien altid oplever sig inddraget. Sund- hedsplejersken sikrer ligeledes, at almen praksis er orienteret.
Ved mistanke om nyopstået stofskiftesygdom eller lignende, henvises kvinden til egen læge for udredning og opfølgning før henvisning til kommunal visitationssamtale.
Kommunal sundhedsafdeling
Kommunen tilrettelægger og tilbyder et livsstils- forløb, som almen praksis, jordemoderen og sund- hedsplejersken kan henvise til.
Forløbet indeholder en afklarende samtale med henblik på at kunne tilbyde kvinden et forløb, der passer til hendes livssituation. Livsstilsforløbet bør, foruden at have fokus på kost og motion, særligt have fokus på glæde og trivsel – fysisk såvel som mentalt, samt lave brobygning og inddrage fore- ningsliv eller andre netværk i civilsamfundet. Det anbefales, at der sættes fokus på overgangen imellem gravid med overvægt til at være forælder med overvægt.
Det er en lokal opgave for kommunerne at for- midle information om relevante tilbud – f.eks. via xxxxxxx.xx (”tilbud i kommunerne”).
INTERVENERENDE INDSATSER
Figur 5: Gravide med overvægt
Kommune
Tovholder: Ofte sundhedsplejen
• Sideløbende forløb mlm. sygehus
og kommune
• Opfølgning og samarbejde ifm.
forløb i specialist regi
Mistrivsel ift. mad, krop og bevægelse,
Sundhedspleje: Graviditets- og efterfødselsbesøg med skærpet opmærksomhed på amning og trivsel i forhold til mad, krop og bevægelse. Sundhedsafdeling: Afklarende samtale og livsstilstilbud tilpasset målgruppen med særlig fokus på trivsel i forhold til mad, krop og bevægelse, samt bagvedliggende faktorer. Brobygning til civilsamfundet.
• Henvisning til ammespecialist
der ikke nødvendigvis giver anledning
til specialiseret udredning
Gravid (og partner)
• BMI ≥30
• Behov for videre udredning
ALMEN PRAKSIS: SYGEHUS
Svangrekonsultationer
Fokus på trivsel og anbefalet vægtøgning
Henvisning til OGTT
Præ-graviditet/ fertilitet
FØDEAFDELING:
Kontrol af fosterstilling og fostervækst, samtale med
obstetriker om fødslen OBS følgesygdomme
SPECIALISERET JORDEMODER:
Svangrekonsultation med opmærksomhed på anbefalet vægtøgning samt trivsel ift. mad, krop og bevægelse.
Fokus på partner og familiedannelse.
Samtale med ammespecialist
SPECIALISERET FØDEAFDELING:
Gravide med BMI ≥50 visiteres til OUH
Eksempler på øvrige aktører og perspektiver
Det patologiske spisemønster
– psykiatrien som understøttende system BED menes at være den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse og fik egen diagnosekode i Danmark 1.1.22, men der er endnu utilstrækkelig viden om forekomst og intervention. Dog antages det, at en tidlig indsats afkorter sygdomsforløbet. Det menes, at 8% 9 af de borgere, der søger be- handling for overvægt, har symptomer på BED, samt at tilstanden oftest debuterer i 12-14års alderen. 25% af unge med overvægt har episoder med overspisning, der er associeret med tab af kontrol, hvilket er en mulig indikator for BED.
Når spisemønstret er patologisk og indikerer en spiseforstyrrelse som fx BED, bør en specialiseret indsats på sygehuset tænkes ind så tidligt som muligt, så borgeren får adgang til den støtte og vejledning, der er behov for. Der findes pt. ingen behandlingstilbud til børn/unge med BED. Der er mindst to projekter i gang, der har til formål at generere mere viden om opsporing af BED 10. Børn med f.eks. autisme og ADHD, og som har over- vægt, kan have store udfordringer med at ændre vaner eller et konfliktfyldt forhold til nye ting, og der skal ofte særlige metoder til. Hér kan psykiatri- en tilbyde faglig sparring til eksempelvis forældre og kommunale aktører hos bl.a. PsykInfo.
Overvægt som symptom på mistrivsel
– myndighedsperspektivet som et understøttende system
Hos børn, unge eller gravide, hvor overvægt kan skyldes mistrivsel eller hvor familien er socialt sårbar, bør myndighedsafdelingen inddrages så tidligt som muligt, så familien får adgang til den hjælp, vejledning og støtte, der er behov for.
En 24-årig mand efterlyser en tidlig og sammen- hængende hjælp
”Jeg ville ønske, at familieafde- lingen var blevet inddraget meget tidligere, så min familie havde fået den vejledning, vi havde be- hov for – fx i form af en mentor eller en støttekontaktperson. Jeg ville i det hele taget ønske, at der var taget udgangspunkt i famili- ens behov og ressourcer. Jeg vil råde fagpersonerne til at kende hinanden og hinandens virkeom- råder, samt at acceptere, at det er det lange seje træk, der virker.”
Borgere med minoritetsbaggrund
eller borgere i en udsat position – civil- samfundet som et understøttende system Boligsociale indsatser findes i flere af de sydjyske byer (18). Hér har medarbejderne ofte et godt kendskab og gode relationer til borgerne i områ- det og kan tænkes ind som en relationel samar- bejdspartner. De boligsociale indsatser arbejder helhedsorienteret med et særligt fokus på at styr- ke civilsamfund, trivsel og resiliens blandt borgere i udsatte boligområder. I de boligsociale helheds- planer findes ofte også viden om og erfaring med sundhedsadfærd og spisekultur blandt borgere med minoritetsbaggrund. Visse kommuner har også interkulturelle aktører i sundhedsafdelingen
– bl.a. Sundhedsformidlerne i Esbjerg Kommune (19).
10 ”STOB – Screeningsværktøj til Tidlig Opsporing af BED i almen praksis samt udbredelse af viden om BED i almen praksis
– Nationalt Center for Overvægt (NCFO), Region Midtjylland + Caretoons” og ”Tidlig opsporing af tvangsoverspisning (BED) i danske kommuner – Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade”.
Eksempler på aftaler og partnerskaber med snitflader til samarbejdsaftalen
• Alliancen Børnevægt i Sund Balance
• Forløbsprogrammet for børn og unge med angst og/eller depression
• Forløbsprogrammet for børn og unge med spiseforstyrrelse
• Nationalt Center for Overvægt
• Regional samarbejdsaftale for Familieambulatorie plus
• Regional samarbejdsaftale for sårbare gravide
• Tværsektoriel aftale på børne- og ungeområdet i Region Syddanmark
Med denne tværsektorielle samarbejdsaftale på overvægtsområdet i Region Syddanmark, er der udarbejdet en række anbefalinger, som aktørerne opfordres til at implementere efter aftalens ikraft- træden. Disse anbefalinger vil i mange tilfælde kræve konkrete ændringer i måden, der arbejdes på i dag. Dette kan medføre et øget ressourcetræk i forhold til at løfte overvægtsopgaven fremad- rettet.
Anbefalingerne skal læses som forslag til, hvad der kan gøres lokalt. Implementering af anbefa- lingerne, herunder hvordan og hvor mange, der implementeres, besluttes lokalt af de enkelte parter, som aftalen berører.
Implementering af den tværsektorielle samar- bejdsaftale påhviler i sidste ende de enkelte parter, som aftalen og de dertilhørende handlinger berø- rer. Nogle af anbefalingerne vil kunne implemen- teres lokalt, mens andre kræver bred koordinering på tværs af kommuner og region.
Det foreslås, at der nedsættes en implementerings- gruppe i hver sundhedsklynge, som sikrer imple- menteringen af aftalen hos aftaleparterne i samar- bejde med sundhedsklyngerne. Det kunne styrke samarbejdsaftalen og dens implementering yder- ligere, hvis der nedsættes en mindre tværsektoriel følgegruppe, som refererer til Følgegruppen for Forebyggelse.
Der opfordres desuden til, at der afholdes regio- nale temadage i et passende interval om det tvær- sektorielle samarbejde vedrørende børn, unge og gravide med overvægt for de parter, der er inklude- ret i samarbejdsaftalen. Temadagen kan afholdes som et fælles arrangement på tværs af regionen, hvor eksempelvis implementeringsgrupperne vil være ansvarlige for at pege på en aktuel problem- stilling med udgangspunkt i samarbejdsaftalen.
Formålet med temadagen er at gøre status på udviklingen, initiativer og samarbejdet, herunder dele og formidle ny viden samt erfaringer.
Følgegruppen for Forebyggelse har ansvaret for at følge op på anvendelsen og udviklingsretningen af samarbejdsaftalen. Der gøres, på baggrund
af allerede eksisterende data og inputs fra sund- hedsklyngerne, status på aftalen og implemente- ringen heraf efter 12 måneder.
Materialet samles og analyseres med henblik på at få et mere klart billede af:
• Det tværsektorielle samarbejde
• Implementeringen af samarbejdsaftalen, herunder samarbejdsaftalens anbefalinger
• Anvendelsen af samarbejdsaftalen
Fortolkning af samarbejdsaftalen og sammensætning af arbejdsgruppen
Fortolkningsspørgsmål af elementer i samarbejds- aftalen kan bringes til behandling i sundheds- klyngerne.
Samarbejdsaftalen revideres, når der kommer afgørende ændrede vilkår for opgaven, eksempel- vis nye lovgivninger, anbefalinger eller kvalitets- standarder.
Se Model for revidering af fælles tværsektorielle aftaler.
Arbejdsgruppens sammensætning
Formandskabet
• Xxxxxxxx Xxxx Xxxxx, Leder, Center for Sundhedsfremme, Varde Kommune
• Xxxx Xxxxx, Chefjordemoder, Kvindesygdomme og fødsler, Sygehus Lillebælt
Regionale
• Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx, Obstetrisk overlæge, PhD, Ass. professor, Gyn/Obs Afdeling, OUH og Steno Diabetescenter
• Xxxxx Xxxxxxxxx, Børnelæge, Sygehus Sønderjylland
• Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, Cheflæge ved Børne- og Ungepsykiatrien Odense
• Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, Psykolog, Sydvestjysk Xxxxxxx
• Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Psykolog, Sydvestjysk Xxxxxxx
• Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxxx, Sygehus Sønderjylland
Kommunale
• Xxxxxxx Xxxxxxx, Skolekonsulent, Varde Kommune
• Xxxx Xxxxxx Xxxxxx-Xxxxxx, Xxxxxxxxxxxxx, Odense Kommune
• Xxxx Xxxxxx Xxxxxx, Sundhedsplejerske, Haderslev Kommune
• Xxxxx Xxxxxx, Sundhedsplejerske med speciale i overvægt, Svendborg Kommune
• Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx, Sundhedsfaglig koordinator, Esbjerg Kommune
• Xxxx Xxxxxx, Ledende sundhedsplejerske, Vejle Kommune
Almen praksis
• Xxxxxxx Xxxx, Praktiserende læge og Praksiskonsulent, Sygehus Lillebælt
Ad hoc
• Xxxxx Xxxxxxx Xxxx, Xxxxxxxxxx, Professor, OUH og SDU
Sekretariatet
• Xxxxx Xxxxxx, Udviklingskonsulent, Center for Sundhedsfremme, Varde Kommune
• Xxxx Xxxx Xxxxxxxx, Konsulent, Tværsektorielt Samarbejde, Region Syddanmark
• Xxxxx Xxxxxxxxxx, Konsulent, Tværsektorielt samarbejde, Region Syddanmark
1. Danmarks Statistik, 2021: ”Ulighed i Børneovervægt i Danmark”
2. Forum For Mænds Sundhed, 2017: ”Fædres brug af sundhedsvæsenet”
3. Xxxx, X; Xxxxxxxxxxx, U. & Xxxxxxxxx, X., 2020: “Intra-familial health polarisation: how diverse health concerns become barriers to health behaviour change in families with preschool children and emerging obesity” I: Sociology of health and illness Vol. 42: 6.
4. KL, 2021: ”Overvægt blandt de ældste skolebørn rammer socialt skævt” i: Momentum, oktober 2021
5. Nationalt Center For Overvægt, 2022: ”Kommunale Erfaringer med sundhedstilbud til børn, unge og voksne med overvægt”
6. Region Syddanmark, 2017: ”Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”
7. SDU, 2020: ”Overvægt og svær overvægt blandt danske børn og unge”
8. Sundhedsstyrelsen, 2018: ”Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt”
9. Sundhedsstyrelsen, 2018: ”Forebyggelsespakke – Fysisk Aktivitet”
10. Sundhedsstyrelsen, 2018: ”Forebyggelsespakke – Overvægt”
11. Sundhedsstyrelsen, 2019: ”Livsstilsintervention ved svær overvægt: Anbefalinger for tilbud til børn og voksne”
12. Sundhedsstyrelsen, 2022: ”Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021”
13. Statens Institut for Folkesundhed, 2018: ”Sundhedsprofil for børn født i 2018 fra Databasen Xxxxx Xxxxxxx”
14. Vidensråd for Forebyggelse, 2021: ”Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge”
15. VIVE, 2021: ”Overvægt og Stigmatisering – hvad er vejen frem?”
17. Børne- og Undervisningsministeriet: xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxxx/ vejledning/ansvar-og-aktoerer/den-kommunale-ungeindsats
18. Landsbyggefonden: ”Det Boligsociale Danmarkskort”: xxxxx://xxx.xx/xxx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx/
19. Esbjerg Kommune: ”Sundhedsformidlerne”: xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxx-xx-xxxxxx/ sundhedstilbud-og-kurser/netvaerk/sundhedsformidlere
20. Region Syddanmark og ABC for Mental Sundhed: xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxx- syddanmark/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2021/marts/region-syddanmark-tilslutter-sig- partnerskabet-abc-for-mental-sundhed
Databaser
A. Det Medicinske Fødselsregister (data indhentet 12.8.2022)
B. Den Nationale Børnedatabase (data indhentet 12.8.2022)
Tværsektorielt samarbejde
Overvægtsnetværket Sønderjylland
– eksempel på et formaliseret og systema- tisk overvægtsnetværk mellem kommuner, sygehus og julemærkehjemmet Fjordmark
Siden 2017 har overvægtsindsatsen for børn og unge i Sønderjylland, været organiseret i et samar- bejdsnetværk imellem de 4 Sønderjyske kommu- ners overvægtsklinikker (Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa), Børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland og Julemærkehjemmet Fjordmark.
2 gange årligt mødes netværket til samarbejds- møde, indkaldt og afholdt af Børneafdelingen. Her følges der op på- og justerer samarbejdet og udviklingen hos de enkelte enheder (nye tiltag, udfordringer og succeser, spændende kurser etc.). Netværket bruges desuden til fælles vidensdeling om nyeste viden på området, diskussion af cases og udvikling af nye løsninger i samarbejdet om- kring børn og unge med overvægt i Sønderjylland. Netværkets samarbejdsmodel er formelt godkendt i SOF-Sønderjylland.
Den nuværende samarbejdsmodel har flyttet det primære tilbud til alle børn og unge uden komor- biditet ud i kommunerne. Sygehuset fungerer som konsulenter, der tilbydes fysiske screeninger ved bekymring for fysisk årsag til svær overvægt. Der organiseres shared care forløb i de tilfælde hvor der er behov for fortsat opfølgning i sygehusregi.
Sygehuset har således kun i få og udvalgte tilfæl- de egentlig vejledning ift. overvægt. Den opgave er forsøgt bibeholdt i kommunerne - tæt på bar- nets miljø og med den bedste mulighed for ind- dragelse af skole, familie og den kommunale børn og familieenhed.
Ved opstart og afslutning af forløb, eller ved sha- red care forløb i regionalt regi, tilgår journalnota- ter både egen læge og den kommunale sundheds- pleje/overvægtsklinik.
Julemærkehjemmet Fjordmark indgår nu som en aktiv del af et overvægtsforløb, som der tilstræbes at samarbejde med omkring de børn og unge som indskrives på julemærkehjemmet. Herved er der tilbud både før og efter et forløb på Julemærke- hjemmet, i hjemkommunen, og der afholdes af- sluttende overleverings-møder imellem instanserne.
Børn
Målrettede sociale indsatser i dagtilbud i Haderslev Kommune i forhold til familier i udsatte positioner
– et eksempel på et formaliseret og systematisk samarbejde imellem sundhedspleje, dagtilbud og forældre
Et treårigt projekt, som startede 2019 og afsluttes 2022, som omfatter dagtilbud med en høj andel af børn i udsatte positioner. Projektet understøtter en tidlig tværfaglig og helhedsorienteret indsats med fokus på styrket forældresamarbejde med henblik på at understøtte barnets trivsel og læring. Der er tillige fokus på inkluderende fællesskaber og på at udvikle, styrke og systematisere nye tvær- faglige indsatser i samarbejde med forældrene, for at drage erfaringer, som senere kan bredes ud.
Succeskriterierne er, at indsatsen bidrager til at udligne sociale forskelle og at indsatsen styrker samarbejdet imellem forældre, dagtilbud og sund- hedspleje og forældre. Evaluering af projektet for- ventes ultimo 2022.
BILAG: INSPIRATIONSKATALOG
Model for samarbejde mellem Haderslev Kommune og julemærkehjemmet Fjordmark
– et eksempel på et systematisk samarbejde imellem skole, sundhedspleje og julemærke- hjem med fokus på sammenhæng
Tilbuddet er rette mod børn og deres familier, som er blevet tilbudt et ophold og som har afsluttet et ophold på et julemærkehjem. Målet for samarbej- det mellem Haderslev Kommune og julemærke- hjemmene er at sikre at børnene får det størst mu- lige udbytte af parternes indsats og af de ressourcer som investeres. Samarbejdet mellem kommunen og julemærkehjemmene er samtidig et samarbejde med familien og skal ske med familiens accept.
Samarbejdsmodellen skal sikre en kommunikation, der giver en sammenhængende indsats i forhold til det enkelte barn. Modellen er struktureret, så den kan fungere i alle kommuner uanset service- niveau. Der er udpeget en kommunal tovholder, som er julemærkehjemmets faste kontaktperson. Der afholdes årlige netværks- og sparringsmøder imellem parterne. Før og efter opholdet afholdes et møde imellem familien, julemærkehjemmet, sundhedsplejen, klasselæreren og en medarbejder fra det rådgivende team. Hér drøftes roller, opbak- ning, modtagelse i klassen efter hjemkomst, op- følgning, fastholdelse af positiv udvikling, relevan- te muligheder samt eventuelle udfordringer, der har betydning for familiens trivsel.
Brobygning til foreningslivet i Esbjerg Kommune (”Lodsordningen”)
– et eksempel på lavpraktisk støtte til familier efter endt livsstilstilbud
En lods er et maritimt udtryk for en person, der hjælper større skibe sikkert på vej. I lodsordningen i Esbjerg Kommune hjælper en ”lods” (en koordi- nator) børn og unge trygt i gang i foreningslivet.
Igennem kommunens partnerskab i ABC for men- tal sundhed har Esbjerg Kommune fokus på at fremme den mentale sundhed, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved at hjælpe børn og unge videre i meningsfulde aktiviteter i forenings- livet. Der er dermed ikke fokus på, at aktiviteten skal være en fysisk aktivitet. I lodsordningen hjæl- per koordinatoren lavpraktisk familier med at finde en aktivitet, som barnet har lyst til at prøve at gå til – det kunne for eksempel være spejder eller fodbold.
Herefter undersøger koordinatoren, hvor det vil være muligt for barnet at prøve aktiviteten og der laves en aftale med foreningen om, hvordan bar- net kan modtages og få en god opstart – koordi- natoren kan eksempelvis deltage den første gang. Lodsordningen anvendes bl.a. når et barn/en ung har afsluttet YouFit. Udover samarbejdet med fa- milierne, har koordinatoren også en stor rolle i at klæde foreningerne på til at modtage børnene.
Esbjerg Kommune har hjulpet børn i følgende akti- viteter: Jum4Fun, bordtennis, spejder, boksning, skøjtning, familieidræt, fodbold, bueskydning, svømning, skydning, LOOP-fitness, curling, dans/ hiphop og amerikansk fodbold. Kommunens erfa- ring er, at for mange familier er det svært at for- stå, hvordan foreningssystemet hænger sammen, hvilke forskellige foreninger, der rent faktisk er og hvordan man starter i et tilbud. Ønsker man som kommune at hjælpe børn i gang i foreningslivet, kan det derfor være en god ide at have en koordi- nator, der kan hjælpe med disse lavpraktiske ting, der for nogle familier er meget svært.
BILAG: INSPIRATIONSKATALOG
Unge
Fremskudt medarbejder på Campus og FGU i Varde Kommune
– et eksempel på et lavtærskeltilbud dér hvor de unge er
”Time Out” er en indsats, der henvender sig til unge, der oplever udfordringer i forhold til eksem- pelvis mental trivsel. Indsatsen er lokaliseret på campus i Varde, som huser kommunens 10. klassetilbud og ungdomsuddannelser, samt på FGU. Indsatsen varetages af en socialrådgiver, en rusmiddel- og forebyggelseskonsulent og en psy- kolog. De unge kan selv opsøge medarbejderne eller bede om at blive kontaktet og samtalerne kan foregå anonymt.
De unge kan også henvises af studievejledere og lærere, som er en afgørende samarbejdspartner. Henvendelsesårsagerne handler bl.a. om udfor- dringer ift. ensomhed, overvægt, kønsidentitet, skoletræthed, rusmidler, nikotin, mm. Den unge tilbydes individuelle rådgivningssamtaler. Medar- bejderne er ansat i Center For Sundhedsfremme. Lovgrundlaget er Sundhedslovens §119.
Nogle gange årligt afholder medarbejderne oplæg og temadage for unge, lærere og forældre med fokus på de temaer, der fylder blandt de unge.
Bl.a. media literacy, mental trivsel og seksuel sundhed.
Gravide
”Sund vægt i graviditeten”
Ærø Kommune
Ærø Kommune har en målrettet indsats til gravide med et BMI over 27 før graviditet. Formålet er at forebygge større vægtøgning. Den gravide hen- vises af jordemoder, egen læge eller sundheds- plejerske. Henvisningen omfatter kontaktoplysning, graviditetsuge, vægt og BMI før graviditet, vægt- udvikling under graviditet, evt. relevante helbreds- oplysninger (f.eks. forhøjet blodtryk, graviditets- diabetes, etc.), samt om den gravide er tilknyttet forløb på Odense Universitetshospital.
Indsatsen indeholder samtale ved diætist – her- under anamnese, vurdering af madvaner, spise- mønstre og vægtudvikling. Dertil tilbydes vejled- ning og målsætning for vægtøgning under hele graviditeten i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
45 Samarbejdsaftale for børn, unge og gravide med overvægt
Livskvalitet og overvægt for foreninger og organisationer den 26. april 2022
”Mit liv med overvægt”
v. Xxxxxxxx Xxxxxxx, Adipositasforeningen Xxxxxxxx fortæller, hvordan ustabilitet og familiens opløsning præger ungdomsårene. Hun bliver glemt i familien. Problemer tabuiseres og hemmelig- holdes. Oplever sig overset hos egen læge og i skolen trods tydelige advarselssignaler.
Sygemeldes på job grundet dårlige arbejds- og ledelsesforhold. Svært ved at finde ud af, hvad der er normalt og hvor der kan findes hjælp. Tager meget på under sygemelding. Lever i flere år i psy- kisk og fysisk utrygt parforhold. Får konstateret BED og indstilles til operation. Taber sig efter ope- ration på privathospital. Er begyndt at arbejde igen. Problematisk oplevelse af datters første be- søg hos sundhedsplejerske grundet fokus på vægt.
Pointer til aftalen:
• Der er behov for at blive set som helt menneske og ikke entydig fokus på vægt. Entydigt vægt- fokus kan opleves som yderligere slag i hovedet. Behov for helhedsforståelse.
• De professionelle skal have fokus på at skabe en tillidsfuld relation. At man føler sig velkommen og er god nok. Især hvis man plejer at blive glemt og ikke har lært at tale om svære følelser.
• BED (ovespisning) er en overset problematik. Det bør have større fokus.
• Tilbud til børn må ikke være stigmatiserende ved primært at have fokus på vægt.
”Et nuanceret perspektiv på svær overvægt og sundhed”
v. Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, næstformand Adipositasforeningen, Xxxxxx Xxxxxxxxx Carinas oplæg påpeger, at stigmatisering sker på meget kort tid. Foreningen oplever forældet viden om svær overvægt.
Der mangler viden og uddannelse. Foreningen arbejder for behandlingstilbud i lokalt, der har fokus på møde og hjælpe det enkelte menneske hele vejen rundt.
Pointer til aftalen:
• Foreningen er forsigtig med at støtte op om svær overvægt som sygdom - dog kronisk tilstand.
• Svær overvægt skal anerkendes som et kom- plekst fænomen. Indsatser de senere årtier virker tilsyneladende ikke. Hjælpen skal primært være i det normale system.
• Behov for øget samarbejde mellem sundheds- pleje, dagtilbud og skole om forebyggelse. Der mangler tilbud. Det psykologiske aspekt overses ofte - kost og bevægelse er ofte i fokus.
• Tal om bevægelse frem for træning – tal med dem det handler om. Vi er født til at være for- skellige, men et forskruet ideal gør mange mennesker forkerte.
• Der mangler forældreuddannelse. Mange forældre har brug for langt mere støtte.
”Tværfagligt samarbejde og brobygning for børn på Julemærkehjem”
v. Xxx Xxxxx X. Xxxxxx, opfølgningskoor- dinator julemærkehjemmet Fjordmark
Xxx Xxxxx påpeger i sit oplæg, at formålet med et ophold er ikke vægttab. Det er livsstil og trivsel.
At nogle ønsker det, er en del af det at trives. Børn med trivselsproblematikker – ondt i livet – er den primære målgruppe – vægt kan være en del af arbejdet med trivsel.
Med et 10-ugers ophold arbejdes der tæt sammen med kommune og forældre om, hvad der skal i fokus og hvad der skal ændres – særligt når den unge kommer hjem. Der arbejdes efter en helheds- tænkning: Pædagogisk tilbud – samarbejder med alle sundhedstilbud og pædagogiske tilbud, der er relevante.
BILAG: POINTER FRA WEBINAR
Der arbejdes med barnets opfattelse af sig selv. Anvender alle de almindelige anbefalinger om, hvad der skal til i forhold til kost og bevægelse. Fokus på fællesskab, måltider og sunde rammer og vaner i hverdagen. Opbygge netværk mellem forældre er vigtigt, at de har nogle at dele med, støtte til at klare udfordringer. Hjælp med at få struktur på hverdagen på de områder, der er behov for.
Pointer til aftalen:
• Børnene siger: Det bedste ved at være på jule- mærkehjem er at have fået venner og være en del af et fælleskab på lige fod med andre. Børn/ unge opbygger robusthed og står mere på den værdi de har (tiltro til sig selv), så de har andre muligheder, når de kommer hjem.
• Der er udviklet er tættere samarbejde mellem os og kommunerne. Der er stadig for stor over- gang til eget hjem og tilbud. Det duer ikke, at vi sender børn hjem til det samme. Der udar- bejdes slutudtalelse fra lærere og pædagogger Familiens handleplan udarbejdes for efterforløb. Deltager på netværksmøder fx i skole- og fami- lieregi for at støtte op med det, vi ved og kan bygge bro til de gode ting og historier om, hvad der virkede på julemærkehjem
• Nogle kommuner har familierådslagning, hvor hele familien og netværk inddrages.
• Der hvor samarbejdet ikke helt er struktureret kommunalt, er der mange andre muligheder for at julemærkehjemmet kan samarbejde med de lokale tilbud.
”Overvægtige gravide og fødendes oplevelser og behov i mødet med svangreomsorgen”
v. Xxxxx Xxxxxxxx, næstformand i Forældre og Fødsel
Xxxxx fortæller, at hendes oplæg er baseres på egen oplevelser og input fra foreningens med- lemmer. Mor til to piger og uddannet tekno-antro- plog. Hendes ønske om hjemmefødsel med første barn blev mødt med skepsis. Oplevede manglende selvbestemmelse alene på grund af vægt. Havde ved første fødsel svært ved at have tillid til dem hun var kontakt med. Kom for sendt til læge med smerter.
Pointer til aftale:
• invitationer til konsultationer ved første fødsels blev ikke præsenteret som muligheder. Oplevede stigmatisering og skepsis.
• Oplevede et forandret sundhedsvæsen ved anden fødsel. Blandt andet pga. bedre forud- sætninger for at forstå anbefalinger. Blev mødte af en anden tilgang, hvor der blev taget dialog med mig i forhold til anbefalinger. Vigtigt at blive set som menneske og ikke blot patient. Faglig viden skal præsenteres på en ordentlig og respektfuld måde.
• Anvend kun anbefalinger, hvor der er brug for dem på en konstruktiv måde. Undgå at være unødig formynderisk. Gå på opdagelse gennem den åbne samtale.
• Der er brug for et massivt tilbud til alle med BED.
Xxxxx pakker sig ind i sin vægt
– et eksempel på, når overvægt er et aspekt af et sammensat problemkompleks
Xxxxx er 14 år gammel og har boet hos sine pleje- forældre Xxxx og Xxxxxx de seneste 2½ år. Han går i en specialklasse og klarer sig generelt godt i skolen. Han deltager gerne i idrætsaktiviteterne i skoletiden, men orker ikke at gå til noget i sin fri- tid. Han har tidligere gået til badminton, men kan ikke længere finde gejsten. Han bruger sin fritid online sammen med et stort netværk af interna- tionale gamer-venner. Xxxxx har også en kamme- rat, som af og til kommer med hjem til familien.
Familien har en fast aftale om, at computeren kun er tændt i et aftalt tidsrum og om at spise sammen til aften. Xxxxx xxxxx sig gerne inde i sin hule, men nyder også at være sammen med sine plejeforældre.
Xxxxx har været udsat for omsorgssvigt og har i dag en problematisk relation til især sin mor. Han har knyttet sig stærkt til sine plejeforældre og er begyndt at tale om nogle af de ting, der ellers er svære for ham. Han ved godt, at han har en ”stor mave” og at han spiser ”forkert”, men det er svært at lade være, når man har det skidt, fortæller han. Xxxx oplever, at han er behovsstyret og spiser lystbetonet, men hun har også lagt mærke til, at Xxxxx nogle gange bruger spisningen til at råbe om hjælp.
Hvis Xxxxx er alene hjemme og selv skal sørge
for at varme sin aftensmad og spise sine rugbrøds- madder til eftermiddag, så sker det ofte, at han i stedet har spist chips og slik og drukket sodavand. Hun oplever det som et udtryk for, at han indirekte bebrejder hende for at lade ham alene – at hun har ”forladt” ham. Hvis hun havde været hos ham, ville hun jo have sørget for, at han spiste sundt? Det er altså Xxxxx ansvar, om han spiser ”rigtigt” eller ”forkert” – at der bliver passet på ham. Hun oplever også jævnligt, at Xxxxx har
spist mad i løbet af natten.
Xxxx xxxxx på, at mange plejebørn har en form for forstyrret spisning, som efter hendes overbe- visning er et råb om hjælp. Xxxxxxxxx bliver ofte stemplet i skolen – både af andre børn og deres forældre, men også af lærere. Hun mener, at det er til Xxxxxx fordel, at han går i en specialklasse, hvor alle har deres at kæmpe med. På dén måde stikker man ikke ud eller er anderledes end de andre.
Xxxx har haft mange forskellige børn i pleje igennem sit liv og hun fortæller, at de ofte har dét til fælles, at de mangler tillid til andre mennesker. Derfor er det afgørende, at kommunen, sygehuset og egen læge ikke møder barnet eller den unge med et krav om fx vægttab eller slankekur, men i stedet med en oprigtig nysgerrighed på, hvad der er årsag til den unges spisemønster. Med det sam- me Xxxxx mærker modstand, pakker han sig ind
i sig selv og nogle gange ser kommunen kun på børnenes vægt. Xxxx mener, at det er afgørende, at kommunen primært bakker op om Xxxxxx triv- sel og har fokus på, hvad der er meningsfuldt for ham. Et vægttab kommer måske en dag og det vil helt sikkert være en følge af, at han begynder at trives.
Anna ville ønske, at kommunen kunne tilbyde Xxxxx nogle psykologsamtaler og at sagsbehand- leren ikke fjerner eksempelvis en mentorindsats, så snart et plejebarn begynder at få det lidt bedre. Der bør være nogle meget mere langvarige tilbud med fokus på trivsel og hverdag. Xxxx oplever ikke, at egen læge eller sygehuset spiller nogen aktiv rolle i Xxxxxx situation, men i forhold til andre børn eller unge anbefaler Xxxx, at der kun spørges ind til barnets/den unges krop, selvbillede eller vægt, hvis der i forvejen er en tillidsfuld rela- tion imellem dem eller at det er naturligt at spørge. Ellers vil et sårbart ungt menneske opleve det som et overgreb. Allerhelst skal en samtale omkring vægt være én, der er startet af barnet/den unge selv og den bør altid handle om årsager – ikke
om vægt.
BILAG: CASEKATALOG
Case: Xxxxxx vil ikke have et livsstilstilbud
– et eksempel på, når overvægt optræder som et mere afgrænset fænomen
Xxxxxx har altid været blød. Han er en følsom dreng, der kun er hård udenpå. Xxxxxxx lillebror har en anden slags krop – han er tynd og man kan se aftegninger af xxxx xxxxxxx. Xxxxxx er tidligt op- mærksom på denne forskel imellem de to. Da han er ca. 10 år, er han opmærksom på sin egen krop og suger maven ind og begynder at give udtryk for at ønske sig at være ”tynd”. Det er omkring samme tidspunkt, at forældrene beslutter at tage kontakt til Xxxxxxxxxxxxxx.
Sundhedsplejersken har en tydeligt anerkendende tilgang til Xxxxxx og gør noget ud af at møde ham i dét, der betyder noget for ham. Forældrene kommer og henter ham i klassen, idet samtalerne med sundhedsplejersken finder sted på skolen.
Det er meget vigtigt for Xxxxxx, at hans kammera- ter ikke kender til årsagen til de mange samtaler. Derfor måtte de gerne være foregået et andet sted.
Xxxxxxx forældre tænker meget over, hvordan de taler sammen og med deres børn om krop, vægt, mad og bevægelse. De går op i god mad og spiser varieret og meget grønt. Xxxxxx er desuden ikke kræsen. De oplever ikke, at det er mængden eller typen af mad, der er Olivers udfordring. De op- muntrer Xxxxxx til at være aktiv og er også aktive sammen alle sammen. De udvikler et ”belønnings- system”, så når Xxxxxx har været aktiv 60 minutter på en dag, optjener han et kryds. Når han har
10 krydser, udløser det en tur i svømmehallen. I denne periode afprøver de samtlige af regionens svømmehaller, for Xxxxxx er topmotiveret for at optjene krydser.
Da Xxxxxx bliver 12 år, bliver han bekymret for, om nogen af hans kammerater skal opdage, at han er ”tyk” og måske mobbe ham. Det gør hans forældre vildt kede af det, at han går med disse tanker. Derfor tager de kontakt til deres prakti- serende læge.
Forældrene har en forestilling om, at det er lægen, der skal ”behandle” Xxxxxx, men hun henviser ham med det samme til det kommunale sundhedscen- ter, som har et motionshold for børn og et tilhø- rende samtaleforløb til børnenes forældre. Lægen henvender sig udelukkende til Xxxxxx og spørger ind til hans trivsel og hvad der gør ham glad.
Familien oplever lægen som anerkendende og oprigtig.
Xxxxxx afviser kategorisk at deltage på sundheds- centrets motionshold, for han vil ikke associeres med at være et barn, der har brug for hjælp med sin vægt. Til gengæld vil han gerne deltage i sam- taleforløbet, som er hos en diætist. Diætisten har fokus på Xxxxxxx trivsel og da vægt betyder meget for Xxxxxx, så indvilger hun i at veje ham, hvad ellers ikke er kutyme.
Xxxxxx er med til alle samtaler og forældrene oplever, at det har boostet ham. Han har tillid til hende og har åbnet sig for hende og fortæller om sin periodiske ensomhed. Diætisten fokuserer på Xxxxxxx fritid og hvad der giver ham energi. Hun har en normaliserende tilgang og har fx talt med Xxxxxx om, at bevægelse ikke behøver være fod- bold og fitness og at det først og fremmest skal være noget, der gør ham glad – gerne sammen med kammeraterne.
BILAG: CASEKATALOG
Forældrene genkender, at Xxxxxxx fokus på vægt og kropsform afhænger af, hvordan han trives socialt. Xxxxxx følte sig ensom under covid-19 nedlukningen og dér fyldte vægten også mere i hans liv. Nu har Xxxxxx for nyligt skiftet skole og har masser af venner og selvværd. Hans trivsel er i top.
Samtidig fortæller Xxxxxxx mor, at hun ville ønske, at der fandtes et ”quick fix” til Xxxxxx – måske den ”perfekte” kostplan, som én gang for alle ville give Xxxxxx den kropsform, han ønsker sig? Hun ville ønske, der fandtes en entydig forklaring på hans overvægt og har sågar til tider overvejet, om han måske spiser i smug? Mor spekulerer over, hvordan familien i fremtiden skal tale om krop og vægt uden at ødelægge hans selvværd og uden et ”overfokus”.
Hvis forældrene kunne vælge, så skulle sundheds- systemet ikke bruge BMI og vægt. De oplever,
at det forstyrrer selvværdet. For Xxxxxxx familie er sundhed lig med at være glad og have det godt
– at have gode venner og selv synes, at man er ok. Det er okay at have en rund krop og det er okay at spise mad, der gør glad. Sundhed er også bevægelse – ikke nødvendigvis fitnesscenter eller målrettet træning. Det kan lige så godt være gå- ture, cykelture og svømmehal.
50
Samarbejdsaftale for børn, unge og gravide med overvægt
17964 - Grafisk Service, Region Syddanmark - 06.2023
Region Syddanmark | Xxxxxxxx 00 x 0000 Xxxxx | xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx