Contract
Selskab: Købstædernes Forsikring | XX.xx.: 51778 | |
Her får du et overblik over, hvordan vores indboforsikring dækker. For at få det fulde overblik kan du læse mere i vores vilkår, som du finder på xxxxxxxxxxxx.xx. Vælger du en indboforsikring hos os, kan du se din police på Mit KF, som beskriver, hvilke dækninger du har valgt, og hvordan du er dækket. Sammen med vilkårene er det vores fælles aftalegrundlag. Hvilken form for forsikring er der tale om? Indboforsikringen dækker dine og din husstands private genstande, hvis der sker brand, tyveri og anden skade. Du kan også vælge en række tilvalgsdækninger. | ||
Hvad dækker den? ✓ Vi dækker dig og din husstand på din adresse, der er tilmeldt folkeregistret. ✓ Har du udeboende børn under 21 år, som bor alene, er de også omfattet. ✓ Vi dækker dit private indbo ud fra den valgte sum og ud fra de begrænsninger, der er nævnt i vilkårene. Standarddækning ✓ Brand, tyveri og anden skade ✓ Privat ansvar ✓ Retshjælp ✓ Bagagedækning Tilvalg ✓ Elskade ✓ Cykeldækning ✓ Glas og sanitetsdækning ✓ Udvidet elektronikdækning ✓ Cykelkasko Eksempler på dækninger: ✓ Dine særlige værdifulde ting fx guld, sølv og smykker dækkes med max 15 % af den valgte forsikringssum. ✓ Cykler med en max sum på 34.622 kr. (indeks 2018) dækkes. ✓ Tyveri fra biler, hvor voldeligt opbrud kan konstateres, dækkes med en max sum på 42.364 kr. (indeks 2018) ✓ Ikke-installerede hårde hvidevarer, ikke- opsatte køkkenelementer og andre bygningsdele dækkes med max sum på 28.244 kr. (indeks 2018) ✓ Kontanter op til 24.006 kr. (indeks 2018) dækkes. Se alle dækninger i vilkårene. Visse dækninger er en del af vores standardpakke, mens andre dækninger er noget du tilvælger. | Hvad dækker den ikke? 🗶 Forsikringen dækker ikke logerende. 🗶 Forsikringen omfatter ikke erhvervsrelaterede genstande. 🗶 Vi dækker ikke skader forvoldt med forsæt. 🗶 Vi dækker ikke glemte, tabte eller forlagte genstande. 🗶 Vi dækker ikke ansvar for skade ved brug af motorkøretøj eller haveredskaber over 25 hk m.fl. 🗶 Vi dækker ikke skader, som er en direkte følge af selvforskyldt beruselse eller indtagelse af narkotiske stoffer. 🗶 Vi dækker ikke kosmetiske skader. 🗶 Vi dækker ikke genstande eller skadesårsager, der er undtaget i vilkårene. | |
Er der nogen begrænsninger af dækningen? ! Vi dækker maksimalt ud fra den valgte sum, som er noteret på policen. Det gælder også for de underliggende summer, som tager udgangspunkt i forsikringssummen. ! Retshjælpsforsikringen dækker ikke ved fx straffesager, sager ift. arbejds- og ansættelsesforhold, opløsning af ægteskab, inkassosager, arveretslige tvister m.fl. ! Vi dækker ikke din cykel ved tyveri, med mindre cyklen var aflåst, og at du kan oplyse cyklens stelnummer. |
Hvor er jeg dækket? ✓ Forsikringen dækker på forsikringsstedet, som er noteret i policen. Dog er der dækning på én yderligere adresse i Danmark i op til 6 måneder. Uden for Danmark dækker ansvars- og retshjælpsforsikringen i op til 6 måneder og bagagedækningen i op til 3 måneder. |
Hvilke forpligtelser har jeg? – Du skal afgive korrekte oplysninger om dig, dine genstande og evt. tidligere skader, når forsikringen oprettes. – Du skal checke, at der er sammenhæng mellem de oplyste informationer, og hvad der står på policen. – Du skal betale dine forsikringer til tiden. – Får du en skade, skal den anmeldes hurtigst muligt. |
Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale forsikringen senest på den dato, som fremgår af indbetalingskortet. Hvis du tilmelder betalingen til Betalingsservice, sker betalingen automatisk. Du kan betale forsikringen månedligt, kvartalsvist, halvårligt eller årligt. Vi anbefaler, at du tilmelder betalingerne til Betalingsservice, men det er også muligt at få tilsendt et indbetalingskort. |
Hvornår starter og slutter dækningen? Forsikringen starter på en aftalt dato, som du kan se på din police og på Mit KF. Forsikringen gælder for 1 år af gangen, og vi fornyer den automatisk, med mindre andet er aftalt. |
Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige din forsikring uden gebyrer, hvis du eller dit nye forsikringsselskab sender en skriftlig opsigelse senest 1 måned før hovedforfald. Du kan også opsige forsikringen inden for en løbende måned plus en måned, mod at du betaler et gebyr. Hvis du opsiger dine forsikringer inden for det første år, skal du betale et forhøjet gebyr. Både du og Købstædernes Forsikring har mulighed for at opsige en forsikring i forbindelse med en skade. Det skal dog ske senest 1 måned efter, skaden er afsluttet og med en varselsperiode på 14 dage. |