Udvidet Forsikringsgaranti Vinkøleskabe Saixin
Udvidet Forsikringsgaranti Vinkøleskabe Saixin
Forsikringsvilkår nr. 0192-1
Aftalegrundlag
Forsikringen består af forsikringsaftalen (policen) og dette forsikringsvilkår. For forsikringen gælder desuden Lov om forsikringsaftaler og Lov om finansiel virksomhed i det omfang, disse ikke er fraveget.
Tilsyn og Garantifond
Tryg er underlagt tilsyn af Finanstilsynet og er tilsluttet Garantifonden for skadeforsikringsselskaber.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om dækningen på forsikringen kan fås på xxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller xxxxxxxxxxxxxx.xx
Tryg | Dusager 18 | 8200 Aarhus N 70 22 07 30 | xxx.xxxxxxxx.xxxx.xx
Tryg Forsikring A/S | CVR-nr. 24260666
Om forsikringsaftalen
Med dit køb af et vinkøleskab fra MM Nordic indgår en udvidet produktgarantiforsikring som leveres af Tryg. Forsikringsbetingelser og forudsætninger forhandles mellem Tryg og MM Nordic. Forsikringen er en obligatorisk gruppeaftale, som dækker alle vinkøleskabe solgt af MM Nordic i Danmark.
MM Nordic administrerer din forsikring og sørger for at Tryg orienteres når et vinkøleskab er solgt. Hvis du har spørgsmål til din forsikring, skal du kontakte MM Nordic.
Forsikringsaftalen er undergivet dansk ret. Disse betingelser udgør sammen med forsikringsbeviset den information om forsikringens indhold, som i henhold til Lov om forsikringsformidling § 34, og bekendtgørelse om forsikringsformidleres informationspligt § 4.
Hvem er omfattet
Forsikringen gælder for den oprindelige køber og ejer af vinkøleskabet af mærket Saixin, som er solgt af MM Nordic.
Hvor dækker forsikringen
Forsikringen dækker i Danmark dog ikke Grønland og Færøerne.
Hvilket produkt er omfattet
Forsikringen dækker det produkt der fremgår af købskvitteringen fra MM Nordic.
Dækningsperiode
Forsikringen forlænger den garanti som den almindelige reklamationsret giver. Det vil sige at forsikringen fra og med 13 måned og frem til 36 måned. Beregnet fra købsdato der er angivet på forsikringsbeviset.
Hvad er selvrisikoen
Der er ingen selvrisiko på forsikringen.
Hvad er dækket
Her kan du læse, hvad forsikringen præcis dækker.
Forsikringen dækker
Hvilke skader dækker forsikringen?
Funktionsfejl
Mekaniske eller elektriske funktionsfejl i produktet. Ved funktionsfejl i produktet mener vi mekanisk eller elektriske svigt i produktet, som gør, at produktet ikke kan benyttes til dets oprindelige formål.
Funktionsfejl på vinkøleskabe dækkes kun fra og med 13 måned og frem til 36 måned beregnet fra købsdatoen som fremgår at købskvitteringen fra MM Nordic.
Forsikringen dækker ikke
Hvilke skader er ikke dækket forsikringen?
• Brand-, vand-, tyveri- og hærværksskader.
• Kortslutning pga. udefrakommende årsag herunder lynnedslag og overspænding Ansvarsskader.
• skader, som skyldes overbelastning, fejlanvendelse, fejlmontering, fejlbetjening, forkert reparation eller skader sket under reparation
• Pludselige skader, herunder skader, der er opstået som følge af en udefrakommende påvirkning herunder stød og slag.
• Skader, som er lavet med vilje (forsætlig skade).
• Indirekte tab eller udgifter (følgeskader).
• skader på batterier af enhver art
• fejl i komponenter, der ikke blev leveret sammen med apparatet ved købet
• skader på tilbehør og forbrugsartikler herunder lamper, batterier, kabler mv
• Skader som er dækket af anden garanti- eller serviceordning.
• Kosmetiske skader herunder ridser, skrammer, misfarvning og tilsmudsning.
• Tab af væske eller anden værdiforringelse af indhold i køleskabet som følge af et funktionsvigt.
• Følgeskader herunder vandskade på gulve.
• Skader der er omfattet af anden forsikring, fx indbo- eller bygningsforsikring.
• Seriefejl på produktet herunder produktionsfejl, softwarefejl og tilbagekaldelse mm.
• Transportskader hvis produktet ikke har været forsvarligt emballeret.
Forsikringen dækker ikke udgifter til service på fejlfrie apparater eller skader som ikke er dækket af forsikringen
Udgifter til justering og/eller fejlfinding på fejlfrie apparater eller skader som ikke er dækket, er ikke omfattet af forsikringen.
Konstaterer vi, at apparatet er fejlfrit eller skaden ikke dækket ved et servicebesøg, kan vi opkræve et servicegebyr på 550 kr. (Beløbet bliver ikke indeksreguleret)
Sikkerhedsforskrifter
Det er et krav for dækning at du:
• følger producentens anvisninger for montering, installation, brug, pleje og vedligeholdelse.
• transporterer det forsikrede på en sådan måde at skade så vidt muligt forhindres, fx skal transportinstruktionerne i brugsanvisningen/instruktionsbogen følges.
• behandler det forsikrede med normal agtsomhed, så skader så vidt muligt forhindres. fx må det forsikrede ikke udsættes for åbenlys risiko for skade.
Reduktion eller bortfald af erstatning
Hvis sikkerhedsforskrifterne ikke overholdes, kan erstatningen helt eller delvist bortfalde i henhold til nedenstående:
• Ved grov eller alvorlig forsømmelse kan erstatningen helt bortfalde (erstatningen reduceres med 100%).
• Vi henviser også til § 51 (sikkerhedsforskrifter) og §§ 18-20 (forsætlig eller uagtsom fremkaldelse af forsikringsbegivenheden).
Hvordan erstatter vi
Erstatningsregler
Du skal anvende vores reparatør, der er anvist af os til reparation og/eller genlevering af det beskadigede produkt. Vi kan vælge mellem følgende måder at erstatte det skadede produkt på efter en skade:
Reparation
Vi betaler, hvad det koster at lade det beskadigede produkt reparere, så produktet kommer i væsentlig samme stand som før skaden. Ved væsentlig samme stand mener vi, at produktet i sin ydelse, anvendelse og udseende i al væsentlighed har samme nytteværdi for forsikrede som før skaden. Ved nytteværdi mener vi, hvilken nytte den forsikrede kunne have haft af produktet, hvis skaden ikke var sket, samt hvor længe den forsikrede kunne have haft nytte af produktet.
Totalskade/genlevering
Skønner vi, at reparationsudgifterne overstiger værdien af et teknisk tilsvarende produkt, er produktet totalskadet. Er produktet totalskadet, erstatter vi med et teknisk tilsvarende produkt, dog højst den købspris, der fremgår af kvitteringen eller købsbeviset.
Kontanterstatning
Vi betaler ikke kontanterstatning.
Dobbeltforsikring
Er der købt forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller bliver indskrænket, hvis forsikring også er købt i et andet selskab, gælder samme forbehold for denne forsikring. Denne bestemmelse vedrører kun det indbyrdes forhold mellem selskaberne, som således betaler erstatningen i fællesskab.
Varighed og opsigelse
Hvor længe gælder forsikringen?
Forsikringen gælder i den periode, der er angivet på købskvitteringen (forsikringsbeviset).
Hvornår ophører forsikringen?
Forsikringen ophører, når forsikringsperioden er udløbet.
Risikoændringer
Tryg skal straks havde besked hvis:
1) Ejeren af vinkøleskabet flytter til et andet land.
2) Lader vinkøleskabet opbevaret i et opbevaringsmagasin eller lignede
3) Sælger vinkøleskabet.
Når vi har fået besked om ændringen, vurderer vi om forsikringen kan fortsætte, og hvis den kan, om det er på ændret vilkår og pris.
Hvis skaden sker
Du skal anmelde skaden hurtigst muligt til os
Sker der en skade, skal vi have besked hurtigst muligt. Du kan anmelde skaden på xxxxx://xxxxxxxx.xxxx.xx eller på telefon 00 00 00 00 og du skal oplyse nummeret fra din købskvittering fra MM Nordic ved anmeldelse af skade.
Når du anmelder en skade, gælder de almindelige bestemmelser om forældelse i Lov om Forsikringsaftaler §29 og Forældelsesloven.
1. Du skal afværge eller begrænse en skade
• Du skal så vidt muligt afværge eller begrænse skaden. Vi kan iværksætte handlinger med samme formål.
• Forsikringen dækker også, hvis der sker skade på det forsikrede produkt i forbindelse med forsvarlige redningsforanstaltninger til afværgelse af umiddelbar truende skade.
• I forbindelse med en skade, der er dækket af forsikringen, betaler vi ud over forsikringssummen rimelige, nødvendige og dokumenterede merudgifter til redning og bevaring.
2. Udbedring af en skade – kun efter aftale med os
Udbedring af skade, fjernelse eller destruktion af det beskadigede må kun ske efter aftale med os. Foreløbig udbedring må dog ske, hvis den er nødvendig for at afværge alvorlige følger. Forsikrede skal opbevare eventuelt udskiftede dele, indtil skadesagen er afsluttet.
Udbetaling af erstatning
Vi kan benytte NemKonto-systemet til at udbetale evt. penge til dig, hvis vi har registreret dit CPR-/SE-
/CVR-nummer.
Undtagelser og begrænsninger
Forsikringen dækker ikke skade, som direkte eller indirekte er en følge af:
• Krig mv.
Herunder krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, epidemier og pandemier.
• Oversvømmelse mv.
Oversvømmelse fra hav, fjord, sø, vandløb.
• Atomenergi mv.
Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
• Myndighedsindgreb
Arrest, beslaglæggelse eller andet indgreb foretaget af en offentlig myndighed.
• Internationale sanktioner
Forsikringen giver ingen dækning, fordel eller anden form for ydelse, hvis en sådan strider mod en international sanktion, forbud eller andre retsfølger, besluttet af De Forenede Nationer (UN), Den Europæiske Union (EU), Storbritannien eller USA.
• Ulovlige handlinger
Forsikringen dækker ikke skade tilføjet ved forsætlig strafbar handling af forsikringstager, forsikringstagers begunstigede eller arvinger.
• Terroristhandlinger
Forsikringen dækker ikke skader som er direkte eller indirekte følge af spredning af biologiske, kemiske eller nukleare substanser i forbindelse med terrorhandling. Med terrorisme menes vold, oftest mod sagesløse, udført af enkeltpersoner, grupper eller netværk for at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab, eller statsterrorisme, forstået som vold udøvet af stater mod egen befolkning eller andre landes befolkninger med henblik på at opretholde et magtregime og/eller sende en politisk meddelelse til tredjeparten eller påvirke offentligheden med frygt.
Efter Lov om forsikringsaftaler kan din erstatning nedsættes eller helt bortfalde, hvis du:
• med overlæg (svigagtigt) har tilbageholdt oplysninger, eller bevidst har givet urigtige oplysninger med betydning for forsikringen.
• ikke overholder dine forpligtelser, som anført i dette forsikringsvilkår.
• som følge af alvorlig skødesløshed (grov uagtsomhed) er skyld i skaden.
Generelt om forsikringen
Forsikringsgiver
Forsikringsgiver er Tryg Forsikring A/S, CVR-nr. 24260666.
Forsikringens betaling og skadeforsikringsafgift
Forsikringens pris er fastsat efter vores gældende tarif og opkræves som en del af den samlet pris for produktet. Vi står for afregning af skadeforsikringsafgift til staten, som udgør 1,1 % af prisen på forsikringen.
Gebyrer og serviceydelser
Vi har ret til at opkræve gebyrer til dækning af omkostninger for serviceydelser herunder opkrævninger, ekspeditioner og andre serviceydelser i forbindelse med police- og skadebehandling.
Lovvalg og værneting
Forsikringsaftalen er undergivet dansk ret. Disse betingelser udgør sammen med policen (forsikringsbeviset) den information om forsikringens indhold, som i henhold til Lov om forsikringsformidling § 34, og bekendtgørelse om forsikringsformidleres informationspligt § 4, skal gives til forsikringstageren inden forsikringsaftalen indgås. For forsikringen gælder desuden Lov om Forsikringsaftaler og Lov om Finansiel virksomhed, hvor disse ikke er fraveget.
Tilsyn
Tryg er undergivet tilsyn af Finanstilsynet.
Sammendrag af persondatapolitik
Det er et krav for indtegning, at kunden giver de nødvendige oplysninger for at kunne oprette og administrere forsikringen. Ønsker kunden ikke at oplyse eller acceptere videregivelse til Tryg, så kan forsikringen ikke oprettes.
Dine personoplysninger som behandles af Tryg, gøres i henhold til EU's databeskyttelsesforordning og supplerende dansk databeskyttelseslov. Personoplysninger, der bliver behandlet, er fx navn, adresse, CPR-nummer, økonomiske forhold, betalingsinformation, helbredstilstand, øvrige oplysninger, der er nødvendige for tegning, fornyelse/ændring af forsikring, eller ændring af forsikringsadministration, såvel som oplysninger, der videregives i forbindelse med erstatning osv.
Oplysningerne, kan til nævnte formål, blive videregivet til samarbejdspartnere i og uden for EU og EØS, forsikringsformidlere eller andre selskaber i koncernen. Oplysningerne kan også blive videregivet til myndighederne, hvis loven kræver det. Tryg er dataansvarlig. Xx har ret til at få oplyst, hvordan dine oplysninger behandles og anmode om udtræk af dette (registerudtræk). Du har også ret til at få urigtige oplysninger rettet, eller i visse tilfælde slettet. Du kan ligeledes anmode om, at behandlingen begrænses, eller gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger samt anmode om, at de oplysninger du har videregivet til os flyttes til en anden virksomhed eller myndighed (dataportabilitet).
Kontakt Tryg gennem vores databeskyttelsesansvarlige pr. e-mail: xxxxxxxx@xxxx.xx eller ringe 70 22 07
30. Vil du hellere skrive er adressen: Xxxx, Xxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx N.
Ved kontakt kan du anmode om, at vores persondatapolitik sendes til dig pr. post, samt meddele at dine personoplysninger ikke må anvendes til direkte markedsføring.
Se Trygs persondatapolitik på xxxxx://xxxxxxxx.xxxx.xx/xxxx for fuldstændige oplysninger om behandlingen af personoplysninger.
Hvis du ikke er enig med os
Vi arbejder for at vores sagsbehandling skal være af høj kvalitet og at vores afgørelser er i henhold med vilkår og praksis. Hvis du alligevel ikke er enig med vores beslutning i forbindelse med en skade, er du velkommen til at sende en skriftlig henvendelse til os, hvor du skal redegøre for, hvad du ikke er tilfreds med.
Den hurtigste måde at få en ny vurdering kan du få ved at kontakte den afdeling som har behandlet din skade. I henvendelsen er det vigtigt at du på en tydelig måde angiver, hvad du er uenig i, samt eventuelle nye oplysninger, der har betydning for sagen.
Er der fortsat uenighed, kan du forsikrede skriftligt klage til Kvalitetsafdelingen på e-mail: xxxxxxxx@xxxx.xx eller ringe på telefon 00 00 00 00.
Hvis du ønsker at skrive, er adressen:
Tryg Forsikring Kvalitetsafdelingen, Postkode J22 Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
3. instans klagemulighed
Ankenævn for Forsikring for privatpersoner
Giver dine henvendelser til Tryg ikke et tilfredsstillende resultat, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. En klage til Ankenævnet skal sendes på et særligt skema, som du kan finde på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx eller få ved henvendelse til Ankenævnet. Det koster et mindre gebyr at klage til ankenævnet.
Ankenævnet for Forsikring, Anker Xxxxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx V, Telefon: 00 00 00 00 mellem
kl. 10 og 13 på hverdage.
Forsikringsoplysningen for erhvervsvirksomheder
Du mulighed for at kontakte Forsikringsoplysningen for overordnet råd og vejledning.
Du kan ringe eller skrive til Forsikringsoplysningen: Forsikringsoplysningen
Xxxxxx Xxxxxxx Allé 1 2900 Hellerup
Telefon 00 00 00 00 mellem kl. 10-13 på hverdage. xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Tryg | Dusager 18 | 8200 Aarhus N | CVR-nr. 24260666 70 22 07 30 | xxxxxxxx@xxxx.xx