KØBSTILBUD/KØBSAFTALE
KØBSTILBUD/KØBSAFTALE
Købstilbud: Så længe tilbuddet kun er underskrevet af køber, er det at betragte som et købstilbud. Købsaftale: Når aftalen er underskrevet af begge parter, er der tale om en købsaftale.
Tilbud skal afgives skriftligt, angive et fast beløb og være uden forbehold. Tilbuddet skal fremsendes med en udskrift af dette dokument som købstilbud i sin helhed. Dokumentet skal være under- skrevet på side 1 og 10.
Undertegnede |
Underskrift |
Underskrift |
Navn(e) |
|
|
Adresse |
|
|
Postnr. og by |
|
|
Xxx.xx. |
|
|
|
|
der er bekendt med udbudsmaterialet samt de vilkår, der stilles i dette materiale, tilbyder herved Ikast-Brande Kommune at købe grunden:
Adresse Xxxxxxxxxxxx 0, Xxxxxxxx, 0000 Ejstrupholm
Xxxx.xx. 1ef Nr. Xxxxxxxx, Xxxxxxx
Grundstørrelse 1.829 m²
Købesummen (tilbuddet) beløber sig til kr. kontant inkl. moms
Kr. (i tal)
Skriver i kroner
Overtagelsesdagen ønskes at være (dato) (max løbende måned + 6 måneder)
Der gøres opmærksom på følgende:
Ikast-Brande Kommune er ikke forpligtet til at sælge
Købstilbud skal være skriftlige
Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted
Byrådet kan forkaste alle indkomne tilbud
Vilkår for overdragelsen er beskrevet på efterfølgende sider.
INDHOLD
1. BETINGELSER FOR SALG I/UDEN FOR BUDRUNDE 3
1.1. SALG I BUDRUNDE 3
1.2. SALG UDEN FOR BUDRUNDE 3
2. BYGGEMODNING 4
3. GRUNDEN 4
4. OVERTAGELSESDAG 4
5. REFUSION 4
6. KØBESUMMENS BETALING 4
7. JORDBUNDSFORHOLD 5
7.1. FORURENING 5
7.2. GEOTEKNISKE JORDBUNDSUNDERSØGELSER 6
8. SKELPÆLE/NABOAREAL 6
9. ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER 7
10. XXXX, STIER M.V 7
11. FORSYNING OG TILSLUTNINGSBIDRAG 7
11.1. KLOAK- OG RENSNINGSANLÆG 8
11.2. VANDFORSYNING 8
11.3. VARMEFORSYNING 8
11.4. EL 8
11.5. EVT. TILSLUTNING TIL BREDBÅND/ANTENNEFORENING 8
12. FORTRYDELSESRET 8
13. TINGLYSNING AF SKØDE 9
14. SERVITUT OM BYGGEPLIGT OG TILBAGEKØBSRET FOR SÆLGER
(IKAST-BRANDE KOMMUNE) 9
14.1. UDSTYKNING 9
14.2. VIDERESALG 9
14.3. BYGGEPLIGT 9
14.4. OPHÆVELSE OG TILBAGESKØDNING 9
14.5. PÅTALERETTEN 10
14.6. TINGLYSNING 10
15. BILAG 10
16. UNDERSKRIFTER 10
1. BETINGELSER FOR SALG I/UDEN FOR BUDRUNDE
1.1. SALG I BUDRUNDE
Grunden udbydes til salg for højeste bud over mindsteprisen, der er angivet på Ikast-Brande Kom- munes hjemmeside, xxx.xxxxxxxxx.xxxxx-xxxxxx.xx.
De tilbud, Ikast-Brande Kommune modtager fra tidspunktet for første annoncering, der er den
21. december 2020 og indtil den 7. januar 2021, kl. 11.00 indgår i en lukket budrunde.
Vi gør opmærksom på, at bud afgivet pr. e-mail ikke opfylder de retlige krav for et lukket tilbud, fordi de kan have været alment tilgængelige på Rådhuset.
Bemærk, at grunde, der købes i budrunde, skal have overtagelsesdato den 1. februar 2021. Det er ikke muligt at udskyde overtagelsesdagen. Det er ej heller muligt at annullere handlen. Se punkt 6.
Købstilbud indsendes i lukket kuvert til
Ikast-Brande Kommune, Grundsalg, Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Ikast
mrk. "Xxxxxxxxxxxx 0".
Ikast-Brande Byråd har fastsat følgende procedure for salget:
Tilbud under mindsteprisen vil ikke komme i betragtning.
Hvis der kun er én tilbudsgiver, og dette tilbud svarer til den udbudte pris eller er højere, sæl- ger vi denne grund til den pågældende tilbudsgiver.
Hvis vi modtager ens tilbud på samme grund fra flere tilbudsgivere, indbyder vi de pågældende tilbudsgivere til at sende nyt tilbud på samme grund, og vi oplyser antallet af tilbudsgivere.
Købstilbud på denne udstykning, som modtages senere end den 7. januar 2021, kl. 11.00, be- handles først, når der er taget stilling til alle de tilbud, der er indkommet inden for tilbudsfri- sten, herunder afgørelse af en ny budrunde.
Salget starter torsdag den 7. januar 2021, kl. 11.00 på grundlag af indkomne tilbud. Er der ikke indkommet tilbud ved tilbudsfristens udløb, vil det være muligt, at byde – mindst den anførte mindstepris – indtil salg har fundet sted.
Når meddelelse om sælgers godkendelse af købstilbud er kommet frem til tilbudsgiver, udgør dette dokument købsaftalen vedrørende grunden.
Når der er taget stilling til alle tilbud fra den lukkede budrunde, tages der stilling til de tilbud, der er kommet senere.
1.2. SALG UDEN FOR BUDRUNDE
Grunden sælges til den mindstepris, der er angivet på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside, xxx.xxxxxxxxx.xxxxx-xxxxxx.xx.
Overtagelsesdagen fastsættes efter aftale mellem køber og sælger, dog senest 6 måneder efter udløbet af den måned, hvor købstilbuddet modtages.
Køb sker ved, at købstilbud indsendes til Ikast-Brande Kommune, Grundsalg.
Når meddelelse om sælgers godkendelse af købstilbud er kommet frem til tilbudsgiver, udgør dette dokument købsaftalen vedrørende grunden.
2. BYGGEMODNING
Der sker ikke yderligere byggemodning, end det der ses i dag.
3. GRUNDEN
Grunden overdrages, således som den er og forefindes og som beset og antaget af køber. Jord- bundsforholdene er nærmere beskrevet under punkt 7.
Grunden overdrages med eventuelle værende hegn og beplantninger og med de rettigheder, byr- der og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger og tidligere ejere uden ansvar fra sælgers side af nogen art, bortset fra vanhjemmel efter loven.
Med hensyn til servitutter og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen, hvorved be- mærkes, at der blandt andet er eller vil blive tinglyst følgende servitutter:
Servitut om byggepligt og tilbagekøbsret for Ikast-Brande Kommune. Se punkt 14. Kommuneplan xx. 21.B6.1 er gældende for området.
4. OVERTAGELSESDAG
Overtagelsesdagen fremgår af side 1, og grunden henligger fra denne dato for købers regning og risiko i enhver henseende.
Overtagelsesdagen fastsættes efter aftale mellem køber og sælger, dog senest 6 måneder efter udløbet af den måned, hvor købstilbuddet modtages.
Køber er indforstået med, at byggeriet tidligst kan påbegyndes, når grunden er betalt, og der er givet en byggetilladelse.
5. REFUSION
Der udfærdiges ikke refusionsopgørelse. Køber modtager opkrævning på ejendomsskat direkte fra Ikast-Brande Kommune.
6. KØBESUMMENS BETALING
Når denne aftale er underskrevet af begge parter, er der tale om en købsaftale. Køber kan herefter fortryde handlen indenfor 6 hverdage, jf. forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Hvis køber vil fortryde handlen, skal køber betale 1 % af købesummen. Se bilag 1.
Umiddelbart efter de 6 hverdage skal køber betale 2 % af købesummen. Restkøbesummen skal betales pr. overtagelsesdagen.
Såfremt køber misligholder handlen ved ikke at betale restkøbesummen pr. overtagelsesdagen, returneres de 2 % af købesummen ikke.
Såfremt køber inden overtagelsesdagen ønsker at annullere handlen, skal køber senest på overta- gelsesdagen give sælger skriftligt besked herom. Såfremt køber ønsker at annullere handlen, tilba- gebetales de 2 % af købesummen ikke.
Vær opmærksom på, at hvis grunden er købt i budrunde, kan handlen ikke annulleres.
UDFYLDES AF IKAST-BRANDE KOMMUNE, GRUNDSALG | |
Købesummen er fastsat til | kr. |
Skriver | kr. |
Købesummen uden moms udgør | kr. |
Udbetaling 2% af købesummen udgør | kr. |
Betalingsdato | |
Restkøbesum udgør | kr. |
Betalingsdato |
Når Ikast-Brande Kommune har registreret indbetaling, vil det endelige skøde blive tinglyst.
7. JORDBUNDSFORHOLD
Grunden overtages, som den er og forefindes.
Såfremt køber afbryder eksisterende dræn på grunden, skal drænet omlægges forsvarligt. Større omlægninger af dræn vil kræve tilladelse efter vandløbsloven. I sådanne tilfælde skal der rettes henvendelse til Ikast-Brande Kommune, Natur og Vandløb.
Køber gøres opmærksom på, at Ikast-Brande Kommune har købt grunden med bygninger på og efterfølgende har nedrevet bygningerne.
7.1. FORURENING
Sælger er ikke bekendt med, om der på grunden skulle findes kemikalier eller andre forurenende stoffer, der kan medføre krav fra miljømyndigheder om foretagelse af afhjælpende foranstaltnin- ger. Grunden er ikke registreret som affaldsdepot og heller ikke kortlagt efter lov om forurenet jord.
Overdragelsen sker uden ansvar for sælger, og køber kan således ikke rejse erstatningskrav eller kræve forholdsmæssigt afslag i købesummen, såfremt det viser sig, at grunden er forurenet.
Køber har dog ret til at træde tilbage fra handelen senest 3 uger efter overtagelsesdagen, såfremt det viser sig, at det er et myndighedskrav, at der skal ske hel eller delvis oprensning af arealet, før det kan anvendes til boligformål. Ingen af parterne kan i den anledning rejse krav mod den anden part.
7.2. GEOTEKNISKE JORDBUNDSUNDERSØGELSER
Der er ikke foretaget geotekniske jordbundsundersøgelser.
Køber opfordres til at få foretaget geotekniske jordbundsundersøgelser, hvor huset skal placeres.
Hvis det viser sig, at der er problematiske jordbundsforhold, yder Ikast-Brande Kommune under visse forudsætninger kompensation for nødvendige ekstra funderingsomkostninger. Ved ekstrafun- dering forstås fundering ud over et normal fundament til ca. 0,9 m under terræn eller ekstrafunde- ring under normalt kælderfundament, der skyldes jordbundsforholdene.
Køber afholder selv de første 25.000 kr. til ekstra funderingsomkostninger.
Kommunens kompensationstilbud kan ikke overstige grundens salgspris ekskl. tilslutningsafgifter. I opgørelsen af ekstra funderingsomkostninger indgår købers udgifter til jordbundsundersøgelser.
Det er et vilkår for udbetaling af kompensation for ekstra fundering, at
køber for egen regning får foretaget jordbundsundersøgelser af anerkendt firma med ek- spertise i geotekniske undersøgelser efter aftale med sælger,
undersøgelserne gennemføres, inden fundamentet støbes,
den geotekniske rapport afleveres til sælger sammen med overslagspriser over udgifter til ekstrafundering. Sælger forbeholder sig ret til at få foretaget yderligere undersøgelser, be- regninger m.v. på købers regning,
byggeriet ikke igangsættes, før sælger har gennemgået materialet, og det fremsendte kompensationstilbud er godkendt af køber.
Kompensationsbeløbet for ekstra funderingsomkostninger vil tidligst blive udbetalt, når soklen er støbt.
Der ydes kun kompensation for ekstra funderingsomkostninger for det byggeri, som opføres umid- delbart efter overtagelsen af grunden og ikke for senere om- og tilbygninger.
Hvis køber ikke kan acceptere det tilbud, som sælger fremsætter, som kompensation for problema- tiske jordbundsforhold, forpligter sælger sig til at tilbyde at tilbageskøde grunden på vilkår, som er nævnt i servitut om byggepligt og tilbagekøbsret for Ikast-Brande Kommune. Se punkt 14. Sælger refunderer købers udgifter til jordbundsundersøgelser, der overstiger 25.000 kr.
Det fremhæves udtrykkeligt over for køber, at køber ikke på et senere tidspunkt eller ved om og/eller udvidelse af byggeriet kan gøre nogen mangelindsigelser gældende over for sælger, det være sig erstatning, forholdsmæssig afslag eller ophævelse.
Køber gøres opmærksom på, at ovennævnte aftale om kompensation KUN gælder den køber, som køber grunden af Ikast-Brande Kommune.
8. SKELPÆLE/NABOAREAL
Køber skal inden 8 dage efter overtagelsesdagen at regne fremsætte evt. krav om reetablering af skelpæle overfor sælger. Herefter sker reetablering for egen regning.
Det er ikke tilladt at disponere over nabogrunde, grønne arealer og vejarealer med oplag af muld/overskudsjord, byggematerialer, skurvogne, kørsel og lignende.
9. ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER
Der gøres opmærksom på, at der, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 om museer §§ 25- 27 m.fl., er pligt til straks at anmelde fundne fortidsminder til kulturministeren og hjemmel for samme til at standse allerede påbegyndt byggeri, ligesom bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, skal standse jordarbejdet i det omfang, dette berører et fortidsminde.
I det omfang påbegyndt byggeri standses, kan køber ikke over for sælger gøre mangelindsigelser gældende, hverken erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ophævelse, som følge af, at byggeriet standses. Arealet overdrages altså uden ansvar for sælger også vedrørende dette forhold.
Sælger kan alene henvise køber til at søge erstatning hos Kulturministeren i medfør af foran- nævnte lovbekendtgørelse om museer § 27. Opmærksomheden henledes specielt på lovens § 27, stk. 4-7.
10. XXXX, STIER M.V.
Køber gøres opmærksom på, at vejen, som grunden har vejadgang fra, er en privat fællesvej. De tilstødende grundejere selv skal stå for drift og vedligeholdelse af den private fællesvej.
Privat fællesvej er en vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendom- mene ikke har samme ejer. Kommunen er vejmyndighed for de private fællesveje, der administre- res efter lov om private fællesveje.
Købesummen indeholder bidrag til vej- og stianlæg, herunder belysning. Der bliver ikke ændret på noget i forhold til, hvordan det fremstår i dag.
Eventuel højdeforskel mellem grunden og tilgrænsende vej/sti skal udlignes på grunden som anført i lokalplanen.
Oplysning om projekterede højder på veje og stier kan fås ved henvendelse til Ikast-Brande Kom- mune, Vej og Natur.
Køber bærer det økonomiske ansvar for eventuel beskadigelse af vej- og stianlæg, der opstår som følge af byggeri på grunden og har pligt til straks at anmelde eventuel beskadigelse til sælger.
Der skal søges om tilladelse til etablering af indkørsel/asfaltrampe ved Ikast-Brande Kommune, Vej og Natur via selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside. Der kan som udgangspunkt ikke forventes mere end 8 meter vejadgang/indkørsel.
11. FORSYNING OG TILSLUTNINGSBIDRAG
I mindsteprisen er indeholdt følgende afgifter inkl. moms (2014-priser): Kloak (tilslutningsbidrag) 59.630,81 kr.
Der er derudover betalt følgende tilslutningsbidrag:
El på 25 ampere – MES Net
Vand - Gludsted Vandværk
Der gøres opmærksom på, at hvis køber bygger et dobbelthus, vil der blive opkrævet yderligere tilslutningsbidrag. Kontakt forsyningsværker/ledningsejere for aftale herom.
11.1. KLOAK- OG RENSNINGSANLÆG
Der er tilslutningspligt til spildevandssystemet via Ikast-Brande Spildevand A/S,
xxx.xxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxx.xx. Tilslutningsbidrag til kloak i henhold til “Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg - Ikast-Brande spildevand A/S” er indeholdt i købesummen.
Kloaktilslutningsbidraget omfatter 2 kloakstik til hver grund, ét til regnvand og ét til spildevand. Stikledning betales af køber.
Afgift til drift af kloaker og renseanlæg opkræves særskilt og betales af køber over vandaflednings- bidraget i henhold til gældende betalingsvedtægt.
11.2. VANDFORSYNING
Bebyggelsen skal tilsluttes privat fælles vandforsyning fra Gludsted Vandværk, se evt. www.glud- xxxxxxxx.xx.
I købesummen er inkluderet tilslutningsbidraget til vandværket. Der kan dog blive tale om, at kø- ber skal betale de faktiske omkostninger ved ny tilslutning.
11.3. VARMEFORSYNING
Der er ingen fælles varmeforsyning i Gludsted.
11.4. EL
I købesummen er inkluderet tilslutningsbidrag til el (led. 1 og 2) på 25 ampere. Der kan dog blive tale om, at køber skal betale de faktiske omkostninger ved ny tilslutning. Køber opfordres derfor til at kontakte MES Net for afklaring heraf.
Stikledningen betales af køber.
Kablet er nedlagt af MES Net, Brande. Køber vælger selv el-leverandør.
Køber skal tåle, at der bliver placeret el- og evt. teleskabe i rabatten op mod skel efter el- og tele- selskabernes ønsker. Som hovedregel placeres skabene ved skel mellem grundene.
11.5. EVT. TILSLUTNING TIL BREDBÅND/ANTENNEFORENING
Etableres efter aftale mellem grundkøber og netudbyder.
12. FORTRYDELSESRET
I henhold til lov nr. 1123 af 22. september 2015 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., kan køber efter lovens kapitel 2 på nærmere angivne betingelser træde tilbage fra aftalen om køb. Se bilag 1.
13. TINGLYSNING AF SKØDE
Udstedelse af og tinglysning af skøde varetages af sælger. Tinglysningsafgift vedrørende skøde be- tales af sælger.
14. SERVITUT OM BYGGEPLIGT OG TILBAGEKØBSRET FOR SÆLGER (IKAST-BRANDE KOMMUNE)
14.1. UDSTYKNING
Grunden må ikke reduceres ved udstykning af nogen art uden Ikast-Brande Kommunes tilladelse. Hvis der udstykkes et areal fra grunden, skal nærværende servitut ligeledes være gældende for de enkelte udstykkede grunde.
14.2. VIDERESALG
Køber må ikke videresælge grunden, før der er opført bolig på grunden. Måtte den til enhver tid værende ejer ønske at afhænde grunden, eller en del af grunden i ubebygget stand, hvorved for- stås, at der ikke foreligger færdigmelding for den eventuelt på grunden værende bygning, skal eje- ren være pligtig til skriftligt at tilbyde Ikast-Brande Kommune det omhandlede areal for en købe- sum, der svarer til det beløb, arealet er købt til af Ikast-Brande Kommune uden tillæg af renter og uden godtgørelse eller erstatning af nogen art til den tilbageskødende køber.
Såfremt Ikast-Brande Kommune ikke senest 3 måneder efter tilbuddets modtagelse har accepteret dette, er Kommunens rettigheder bortfaldet.
Efter bortfald af kommunens rettigheder, har køber herefter ret til at sælge grunden videre til tred- jemand.
14.3. BYGGEPLIGT
Køber skal påbegynde opførelse af en bolig inden 2 år efter overtagelsesdagen. Byggeriet skal gen- nemføres i normal byggerytme og senest et år efter byggetilladelse skal byggeriet være afsluttet. Hvis byggeriet på grunden ikke er påbegyndt senest 2 år efter overtagelsesdagen, samt fortsat og afsluttet kontinuerligt, har ejeren pligt til skriftligt at tilbyde grunden til Ikast-Brande Kommune til samme pris og på samme vilkår som fastsat under punkt 2.
14.4. OPHÆVELSE OG TILBAGESKØDNING
I misligholdelsestilfælde er Byrådet berettiget – men ikke forpligtet – til at kræve grunden tilbage- skødet til den af køber betalte pris uden tillæg af renter og uden godtgørelse eller erstatning af no- gen art til den tilbageskødende køber. Tilbageskødning af grunden, der skal overdrages til Ikast- Brande Kommune uden pantehæftelser af nogen art, skal ske uden udgift for Ikast-Brande Kom- mune. Ikast-Brande Kommune udarbejder og berigtiger tilbageskødningen. Tilbageskøder betaler tinglysningsafgiften.
Tilbageskødende køber betaler udgifter til grundens reetablering til samme stand som på tidspunk- tet for Ikast-Brande Kommunes afhændelse af grunden til køber samt en fortrydelsesgodtgørelse på 2 % af købesummen til dækning af Ikast-Brande Kommunes udgifter.
Købesummen med fradrag af fortrydelsesgodtgørelse, tinglysningsafgift og udgifter til eventuel re- etablering af grunden udbetales, når adkomst til Ikast-Brande Kommune er tinglyst endeligt og uden retsanmærkninger (uden pantehæftelser og lignende).
14.5. PÅTALERETTEN
Påtaleretten tilkommer alene Ikast-Brande Kommune.
14.6. TINGLYSNING
Ovenstående bestemmelser begæres tinglyst servitutstiftende forud for pantegæld.
15. BILAG
Bilag 1: Oplysning om fortrydelsesret
Øvrige bilag:
Kommuneplan xx. 21.B6.1
Tingbogsattest
Her kan du finde information om, hvordan Ikast-Brande Kommune behandler dine oplysninger i forbindelse med køb af grund:
xxxxx://xxx.xxxxx-xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxx-xxxxxxxxxx-xx-xxxxxx/xxxxxxxxx
16. UNDERSKRIFTER
Ikast-Brande Kommune, Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast, xxx.xx. 29 18 96 17, sælger hermed til tilbudsgiver/køber.
Dato:
Underskrift tilbudsgiver
Dato:
Accept fra sælger |
|
|
Xx Xxxxxxxxx | Xxxxxxxx Xxxxxxxxx | |
borgmester | kommunaldirektør |
Når meddelelse om sælgers godkendelse af ovenstående købstilbud er kommet frem til tilbudsgiver, udgør dette dokument købsaftalen vedrørende grunden.
Vilkår er godkendt af Ikast-Brande Byråd den 9. november 2020.
BILAG 1 – OPLYSNING OM FORTRYDELSESRET
Du kan træde tilbage fra (fortryde) en aftale om køb af fast ejendom, hvis du opfylder de betingel- ser, der fremgår af dette bilag.
De nærmere regler om fortrydelsesretten findes i kapitel 2 i Lovbekendtgørelse nr. 1123 af 22. september 2015 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og i bekendtgø- relse nr. 950 af 8. december 1995 om oplysning om fortrydelsesret ved erhvervelse af fast ejen- dom m.v.
1. Generelle betingelser
1.1. Fortrydelsesfristen.
Hvis du vil fortryde dit køb, skal du give sælgeren eller dennes repræsentant, f.eks. en ejendoms- formidler, skriftlig underretning herom inden 6 hverdage. 6-dages fristen regnes fra den dag afta- len indgås, uanset om aftalen er betinget af et eller flere forhold. Ved beregning af fristen medreg- nes ikke lørdage, søndage, helligdage og grundlovsdag.
Hvis aftalen indgås ved, at du accepterer et salgstilbud fra sælgeren, regnes fristen dog fra den dag, hvor du er blevet bekendt med sælgerens tilbud.
Underretning om, at du vil fortryde købet, skal være kommet frem til sælgeren eller dennes repræ- sentant, f.eks. en ejendomsformidler, inden fristens udløb.
1.2. Betaling af godtgørelse til sælgeren.
Hvis du vil fortryde købet, skal du endvidere betale et beløb (godtgørelse) på 1 procent af den af- talte (nominelle) købesum til sælgeren.
Dette beløb skal være betalt inden udløbet af 6-dages fristen. Hvis købsaftalen er indgået eller for- midlet for sælgeren af en ejendomsformidler, kan denne modtage beløbet på sælgerens vegne.
Du skal dog ikke betale det nævnte beløb, hvis sælgeren har opført ejendommen med salg for øje, eller hvis sælgeren har solgt ejendommen som led i sit hovederhverv.
2. Andre betingelser
2.1. Hvis du har taget ejendommen i brug.
Hvis du har taget ejendommen i brug, f.eks. ved at flytte ind eller lade håndværkere udføre ar- bejde på ejendommen, skal du inden 6-dages fristen udløb stille ejendommen til sælgerens dispo- sition.
Hvis du har fortaget fysiske indgreb, f.eks. håndværksmæssige ændringer, eller andre forandringer på ejendommen, skal du inden 6-dages fristens udløb tilbageføre ejendommen til væsentlig samme stand som før indgrebet eller forandringen.
Hvis du eller andre, der har haft adgang til ejendommen i din interesse, har beskadiget eller forrin- get ejendommen på anden måde, skal du inden 6-dages fristens udløb udbedre forholdet, medmin- dre beskadigelsen eller forringelsen er hændelig.
2.2. Hvis købsaftalen er blevet tinglyst.
Hvis købsaftalen er blevet tinglyst, skal du inden 6-dages fristens udløb sørge for, at aftalen kan blive aflyst igen.
Hvis du selv har anmeldt skødet til tinglysning, skal du således fremsende begæring til tinglys- ningskontoret om at få aftalen aflyst.
Hvis det er sælgeren, som har sørget for tinglysning af skødet, skal du foretage det fornødne til af- lysning af aftalen, f.eks. kvittere skødet til aflysning.