Centralkommunernes Transmissionsselskab
Centralkommunernes Transmissionsselskab
«Titel» «Navn»
«Firma»
«Adresse»
«Post» «By»
13-03-2018
X.xx.: 200202/92223 BE18-1 - KEH/ck
Efter aftale med formanden for CTR’s bestyrelse indkaldes der herved til be- styrelsesmøde i CTR
21. marts 2018 kl. 08.00 – 09.30 hos CTR
Ændring af CTR’s afregning med varmeaftagere skal førstebehandles under pkt. 4. I henhold til vedtægterne kræver en ændring af interne afregningsprin- cipper, at mindst 7 bestyrelsesmedlemmer stemmer for, og at sagen skal be- handles 2 gange med mindst 6 ugers mellemrum.
Jeg skal derfor bede bestyrelsesmedlemmer, der ikke kan være til stede ved mødet om at sikre, at deres suppleant deltager.
Følgende dagsorden foreslås:
1. Godkendelse og underskrift af referat fra bestyrelsesmøde d. 6. de- cember 2017 & fra det konstituerende bestyrelsesmødet den 18. ja- nuar 2018
2. Rammebevilling for anlægssager, revision af planlægningsoverslag
Bilag 2. Indstilling
Bilag 2.1. Rammebevilling anlægssager
Bilag 2.2. Rammebevilling immaterielle anlægsaktiver
3. Regnskabsprognose 1 for 2018
Bilag 3. Indstilling
Bilag 3.1. Redegørelse
4. Ændring af CTR’s afregning med varmeaftagere (salg), 1. beh.
Bilag 4. Indstilling
Bilag 4.1. CTR’s afregning med varmeaftagere (salg)
5. Drift af geotermisk demonstrationsanlæg, GDA
Bilag 5. Orientering
Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxxxxxxxxxx
Tlf. 0000 0000
Fax 0000 0000
6. Orientering om varmepriser
Bilag 6. Orientering
Bilag 6.1. Orientering om varmepriser til CTR’s bestyrelse Bilag 6.2. Sammenligning af varmetariffer 2018
7. Orientering om øvrige aftaler med producenterne
Bilag 7. Orientering
Bilag 7.1. Geotermiens rolle i den fremtidige varmeproduktion
7.1.1. Fortroligt
7.1.2. Fortroligt
7.1.3. Fortroligt
8. Orientering fra CTR’s direktion
Bilag 8. Orientering
Bilag 8.1. CTR Årsstatus 2017
9. Fortroligt materiale
10. Eventuelt
11. Næste møde
Næste møde er fastlagt til d. 30. maj 2018 kl. 08.00 – 11.30 hos CTR.
Venlig hilsen
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx
2
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | ||
X.xx.: | 200206/94084 | |||
Bilag | 2 | Til dagsordenens punkt 2 | ||
Til: | BESLUTNING | Web | J | |
EMNE:
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender det reviderede planlægningsoverslag in- klusive den reviderede ramme for immaterielle anlægsaktiver som værende den rammebevilling, CTR’s direktion arbejder indenfor.
RAMMEBEVILLING FOR ANLÆGSSAGER OG IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER INDSTILLING
Planlægningsoverslaget beskriver de materielle og immaterielle investeringer CTR planlægger for de fortløbende 5 år. På baggrund af planlægningsoverslaget indstilles 2 rammebevillinger, hhv. en rammebevilling for anlægssager (som er det CTR selv ejer), og en for immaterielle aktiver (som er investeringer i brugsrettigheder.
For at en investering kan foretages, skal det konkrete beløb efterfølgende frigives. Når investerin- gen er foretaget, optræder beløbet som en del af CTR’s afskrivningsgrundlag.
SAGENS BEHANDLING
Planlægningsoverslaget bliver forelagt hvert år i marts og september. Den detaljerede opgørelse for CTR’s egne anlægsaktiviteter, som er angivet i bilag 3.1, har været forelagt CTR’s teknikerud- valg på mødet den 20. februar 2018. Udvalget havde ingen kommentarer til materialet. Rammen for immaterielle anlægsaktiver angivet i Bilag 3.2 forelægges kun kontaktudvalget inden godken- delse af bestyrelsen.
Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 7. marts 2018.
ØKONOMI
Rammebevilling for anlægssager udgør 400,0 mio. kr., hvilket er en reduktion på 100 mio. kr. ift. sidste behandling i september 2017.
Der er siden sidst foretaget en række tilpasninger af eksisterende projekter på 7,6 mio. kr., afslut- tet projekter til en værdi af 53,7 mio. kr., stoppet projekter for 5,9 mio. kr., og der er foretaget en reduktion af reserverne på 32,8 mio. kr.
Rammen for immaterielle aktiver udgør nu 3.450 mio. kr. svarende til en samlet reduktion på 46 mio. kr. Reduktionen dækker over en række mindre justeringer af afsluttede projekter, og at HEP’s ankerbudget for Amagerværkets blok 4 fortsat er låst til 4,85 mia.
BAGGRUND
Planlægningsoverslaget bliver opdateret 2 gange om året af hensyn til planlægning af flerårige an- lægsaktiviteter og fastlæggelse af den langsigtede økonomiske disponering.
Planlægningsoverslaget dækker CTR’s egne anlægsaktiviteter samt en ramme til projekter, som vedrører immaterielle anlægsaktiver. Det godkendte planlægningsoverslag med opgørelse af im- materielle anlægsaktiver udgør en samlet rammebevilling, som direktionen arbejder indenfor.
TIDLIGERE BESLUTNINGER
Seneste revision af planlægningsoverslaget med en ramme for anlægssager på 500,0 mio. kr. samt ramme til immaterielle anlægsaktiver på 3.496 mio. kr. blev godkendt på bestyrelsesmødet den 4. oktober 2017.
BILAG
2.1 Redegørelse, Rammebevilling for anlægssager, revision af planlægningsoverslag
2.2 Redegørelse, Rammebevilling for immaterielle anlægsaktiver
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | |
X.xx.: | 200206/94085 | ||
Bilag | 2.1 REDEGØRELSE | Til dagsordenens punkt 2 Web J | |
RAMMEBEVILLING FOR ANLÆGSSAGER, REVISION AF PLANLÆGNINGSOVERSLAG
RESUMÉ
Seneste revision af planlægningsoverslaget, september 2017, med en ramme for anlægssager på 500,00 mio. kr. blev godkendt på bestyrelsesmødet den 4. oktober 2017.
Rammen i dette planlægningsoverslag fra marts 2018 (PO18-1) udgør 400,00 mio. kr.
1. PLANLÆGNINGSOVERSLAG, MARTS 2018
Planlægningsoverslagets projekter fordelt på hovedposter fremgår af tabel 1. Opdelingen på hovedpo- ster svarer til den måde, CTR bogfører på, således at der er sammenhæng mellem planlægningsover- slag, budget og regnskab i oversigten.
Afholdte omkostninger | Godkendt budget | Nyt PO18-1 | Gammelt PO17-2 | Difference PO18-1 – PO17-2 | |
Grunde og bygninger | 315 | 7.500 | 15.450 | 15.450 | 0 |
Ledninger | 16.094 | 29.962 | 35.737 | 60.146 | -24.410 |
Produktionsanlæg | 30.651 | 152.909 | 179.452 | 191.900 | -12.448 |
SRO | 3.583 | 5.988 | 9.583 | 10.557 | -974 |
Stationer | 12.292 | 34.752 | 97.553 | 126.863 | -29.310 |
Rådighedsbeløb | 0 | 0 | 62.225 | 95.083 | -32.858 |
Hovedtotal | 62.936 | 231.111 | 400.000 | 500.000 | -100.000 |
Tabel 1. Alle beløb i hele 1.000 kr. løbende priser
Godkendte projekter (budgetterede) udgør 231 mio. kr. eller 58 % af omkostningerne, hvoraf 63 mio. kr. er afholdt. Reserven i form af rådighedsbeløb udgør 62 mio. kr. eller 16 %. Konkrete projekter, som endnu ikke er igangsat, udgør 117 mio. kr. svarende til 27 % af rammen.
I tabel 2 er projekterne grupperet efter den primære begrundelse for at gennemføre projekterne.
Afholdte omkostninger | Igangsat aktiviteter | Fremtidige aktiviteter | Total | |
Driftssikkerhed | 15.945 | 22.937 | 29.754 | 68.636 |
Kapacitet | 13.558 | 99.142 | 78.401 | 191.101 |
Lovpligtig | 5.732 | 5.615 | 0 | 11.346 |
Omkostnings reduktion | 31.729 | 34.962 | 0 | 66.691 |
Arbejdsmiljø | 0 | 0 | 0 | 0 |
Eksternt miljø | 0 | 0 | 0 | 0 |
Rådighedsbeløb | 0 | 0 | 62.225 | 62.225 |
Hovedtotal | 66.964 | 162.656 | 170.380 | 400.000 |
Tabel 2. Alle beløb i hele 1.000 kr. løbende priser
En væsentlig del af projekterne – 191 mio. kr. - er motiveret i en bevarelse henholdsvis udvidelse af kapaciteten herunder opgradering af eksisterende produktionsanlæg, samt udbygning af vekslerstatio- ner og større transmissions- og distributionspumper i forbindelse med implementeringen af de kommu- nale udbygningsplaner.
Herefter udgør opretholdelse af driftssikkerheden og omkostningsreduktion hhv. 69 mio. kr. og 67 mio. kr.
Af væsentlige projekter for opretholdelse af driftssikkerheden i systemet er Nødstop og nyt ventilati- onsanlæg i tunnelen fra Amagerværket.
Projekter, der er motiveret i en samlet omkostningsreduktion, er hovedsageligt renovering af ventilati- onsanlæg, hvor der spares el og omkostninger til vedligehold. Endelig er der en del projekter som gen- nemføres som følge af lovpligtige krav, hvor ledningsomlægninger grundet andre infrastrukturprojekter udgør langt den overvejende andel. Rådighedsbeløbet er naturligvis ikke kategoriseret endnu.
2. REVISION AF PLANLÆGNINGSOVERSLAGETS RAMME
Rammen i dette planlægningsoverslag (PO18-1) er reduceret med 100 mio. kr. i forhold til planlæg- ningsoverslaget fra september 2017 (PO17-2), hvilket dækker over en række justeringer, jf. tabel 3.
Difference | ||
Nye projekter | 0 | |
Revision overslag eksisterende pro- | ||
jekter | -7.569 | |
Delafskrivninger | 0 | |
Afsluttede projekter | -53.659 | |
Udgåede projekter | -5.916 | |
Justering rådighedsbeløb | -32.858 | |
Samlet revision af rammen | -100.000 |
Tabel 3 Alle beløb i hele 1000 kr. løbende priser
De væsentligste ændringer (større end 3 mio. kr.) er som følger:
Nye projekter
• Der er ingen nye projekter i planlægningsoverslaget.
Revision overslag eksisterende projekter
• Detailprojektet på ventilationen i tunnelen er forøget fra 7 mio. kr. til 10 mio. kr.
• Estimatet for udskiftning af vekslerne HCW er halveret, da halvdelen skal betales som en im- materiel investering– svarende til CTR ejerandele af HCW.
• En række mindre projekter er blevet billigere end forventet.
Afsluttede og udgåede projekter
Siden sidste planlægningsoverslag er en række projekter afsluttet og sat til regnskabsmæssigt aktive- ring eller restafskrevet:
• Projektet i forbindelse med CTR’s omlægning ved Østerport er økonomisk lukket.
• Projekter for udskiftning af RYW primærpumper og alle de oprindelige AC/DC projekter er af- sluttet.
Justering af rådighedsbeløb
De resterende 33 mio. kr. er justeret via planlægningsoverslagets rådighedsbeløb, så det udgør 16 % af planlægningsoverslaget.
3. IGANGSÆTTELSE AF PROJEKTER
Der søges ikke om igangsættelse af nye projekter.
4. ORDFORKLARING
Planlægningsoverslag Ramme dækkende alle de anlægsprojekter, som vurderes som realisti- ske inden for den aktuelle femårs periode
Program Samling af projekter som teknisk omhandler samme problemstilling, men som geografisk er fordelt ud på en række forskellige anlæg
Projekt Budgetmæssig underopdeling af planlægningsoverslaget
Budget Beløb der af KU frigives fra planlægningsoverslaget til at gennemføre de forskellige projekter
BILAG
Ingen bilag. I forbindelse med behandlingen af materialet i teknikerudvalget har der været vedlagt detaljeret oversigt over alle enkeltprojekterne.
CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2018/1 Dato: 13-03-2018 X.xx.: 200206/94169
Bilag 2.2 Til dagsordenens punkt 2
REDEGØRELSE Web J
EMNE:
RAMMEBEVILLING FOR IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
FORMÅL
At afsætte midler i CTR’s budgetlægning til, at CTR kan indgå aftaler med eksterne parter om, at CTR selv finansierer omkostninger til:
• CTR’s andel af investeringer i kraftvarmeanlæg og andre eksterne produktionsanlæg
• Større ombygninger og nyinstallationer af CTR-relaterede fjernvarmeinstallationer
• Mindre ombygninger og opgraderinger på CTR-relaterede fjernvarmeinstallationer
Xxxxxxxx foretages kontant i takt med arbejdernes afslutning i henhold til indgået aftale, og omkost- ning bogføres hos CTR enten som et immaterielt anlægsaktiv, hvor der foretages løbende afskriv- ninger i henhold til CTR’s gældende regler, eller som en vedligeholdsomkostning over CTR’s køb af varme. Generelt vil immaterielle investeringer under 5,0 mio. blive betalt som en omkostning til CTR køb af varme og over 5,0 mio. kr. ved løbende afskrivninger. Løbende afskrivninger kræver, at der etableres garantistillelse af moderselskabet, før Energitilsynets tilladelse til, at betalingerne kan aktiveres som en afskrivning, er gældende.
Ved flerårige projekter er der en rentefordel for CTR ved proceduren, og ved at finansiere mindre projekter ved en kontant betaling uden om værkernes almindelige D&V budgetter vil den admini- strative procedure med at få godkendt og igangsat fjernvarmeprojekter - som CTR ønsker fremmet
- blive nemmere.
RESUMÉ
Bestyrelsen godkendte på sit møde den 4. oktober 2017, at der dels kan arbejdes med en økono- misk ramme, som direktionen kan disponere inden for, dels at rammen på baggrund af en detalje- ret opgørelse godkendt af kontaktudvalget, blev fastsat til 3.496 mio. kr.
Opgørelsen over relevante projekter er herefter blevet opdateret og udgør nu 3.450 mio. kr. sva- rende til en samlet reduktion på 46 mio. kr. Reduktionen dækker over en række mindre justeringer af afsluttede projekter og HEP’s ankerbudget for Amagerværkets blok 4 er fortsat låst til 4,85 mia. kr.
REDEGØRELSE
Der er tale om forskellige typer af immaterielle anlægsaktiver jf. nedenstående oversigt (Regn- skabsmæssigt opgjort pr. 9. feb. 2018).
Sept. 2017 (x.xx.) | Marts 2018 (x.xx.) | Forskel | |
Forstudier - Ikke igangsatte projekter | 56.197 | 81.427 | 25.230 |
Igangværende | 3.390.708 | 3.307.363 | -83.345 |
Idriftsat - Aktiverede projekter | 48.560 | 0 | -48.560 |
Afsluttet | 657 | 61.259 | 60.602 |
Hovedtotal | 3.496.122 | 3.450.048 | -46.073 |
Der er sket en række forskydninger mellem de forskellige typer af aktiver, idet nogle af projekterne er blevet godkendt og sat i gang, mens andre er afsluttet og blevet aktiveret. De enkelte projekters økonomiske status er relateret til forholdene på det aktuelle tidspunkt. Der er derfor ikke tale om en forskel for de samme projekter, men om en forskel for gruppen af projekter hørende til typen på det aktuelle tidspunkt.
I kategorien ”Forstudie – Ikke igangsatte projekter” er der sket en forøgelse på 25,2 mio. kr. som bl.a. skyldes et forprojekt på genbrug af bioaske fra Amagerværkets blok 1 og kommende blok 4.
I kategorien igangværende projekter dækker over en række mindre færdiggørelse og afsluttede projekter, men også reduktion af renoveringer på bygninger og veje ved Amagerværket.
De idriftsatte projekter fra sept. 2017 er nu økonomisk afsluttet, det gælder alle projekter vedr. Amagerværket blok 3’s levetidsforlængelse.
De altoverskyggende aktiviteter under igangværende projekter er forsat Amagerværkets Blok 4, samt en række projekter under fællesaftalen hvor fælles projekter for Amagerværkets blokke figu- rer.
Listen med de forskellige projekter fremgår af nedenstående tabel.
Total budget | Godkendt budget Sep. 17 | Udkast budget Marts 18 | Faktiske omkostning. | ||||||
Projekt navn Anlæg | Ejer | (x.xx.) CTR andel | (x.xx.) | (x.xx.) | (x.xx) 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
AVV2 4. mølle §11.7.6 Flexlast PROD-AVV2 | Ørsted | 123.989 33% | 44.219 | 40.684 | 40.684 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
AVV Alternative brændsler og teknologi udv. PROD-AVV2 | Ørsted | 15.064 33% | 4.812 | 4.943 | 4.943 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Rammebevilling for HCV og SMV projekter HCV/SMV | Ørsted | 175.810 49% | 83.723 | 85.927 | 36.737 49.190 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Udskiftning af frekvensomformere på AVV VAK PROD-AVV2 | Ørsted | 0 33% | 657 | 0 | 0 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Opgradering af brandkoncept på AVV PROD-AVV2 | Ørsted | 31.056 33% | 10.190 | 10.190 | 10.190 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Genaktivering af langtidslagre Biomasse PROD-AVV2 | Ørsted | 44.679 33% | 17.941 | 14.660 | 14.660 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
AMV4 - Nyt flis KV. PROD-AMV4 | HEP | 4.855.000 63% | 3.066.315 | 3.066.315 | 1.373.035 1.118.494 | 447.086 | 127.700 | 0 | 0 |
AMV3 levetidforlængelse PROD-AMV3 | HEP | 55.895 80% | 48.560 | 44.716 | 44.716 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Aftale om fælles anlæg PROD-AMVX | HEP | 138.436 54% | 124.306 | 77.883 | 7.384 27.523 | 32.346 | 4.836 | 3.878 | 1.916 |
AMV1 Aftaler PROD-AMV1 | HEP | 197.984 28% | 56.143 | 55.808 | 39.184 6.038 | 3.764 | 2.734 | 2.044 | 2.044 |
Olietanksprojekt PROD-AVV2 | Ørsted | 6.355 33% | 2.093 | 2.118 | 2.118 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
HCV 7 EOLinvesteringer PROD-HCV | Ørsted | 29.200 47% | 16.880 | 13.450 | 0 13.450 | 0 | 0 | 0 | 0 |
AMV11 Xxxx xxxxxxxxxxxxxxx PROD-AMV11 | HEP | 26.354 94% | 20.284 | 26.354 | 20.139 5.215 | 0 | 1.000 | 0 | 0 |
HCW Udskiftning 25/6 bar veksler PROD-HCV | Ørsted | 14.583 48% | 0 | 7.000 | 0 7.000 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Godkendt budget | Udkast budget | Faktiske | |||||||
Fordeling på Anlægsejere | Ejer | Total budget (x.xx.) CTR andel | Sep. 17 (x.xx.) | Marts 18 (x.xx.) | omkostning. (x.xx) 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
Ørsted | 440.736 | 180.515 | 178.972 | 109.332 69.640 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
HEP | 5.273.668 | 3.315.607 | 3.271.076 | 1.484.458 1.157.271 | 483.196 | 136.270 | 5.922 | 3.960 | |
Side 3 af 3
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | ||
X.xx.: | 200206/94087 | |||
Bilag | 3.0 | Til dagsordenens punkt 3 | ||
Til: | BESLUTNING | Web | J | |
EMNE:
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender regnskabsprognose 1 for budgetåret 2018.
REGNSKABSPROGNOSE 1 FOR 2018 INDSTILLING
SAGENS BEHANDLING
Budget for 2018 blev godkendt af bestyrelsen 4. oktober 2017. Regnskabsprognose 1 for 2018 sammenstiller forventningen for 2018 med det oprindelige budget.
Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 7. marts 2018.
PROBLEMSTILLING
Regnskabsprognose 1 for 2018 viser øgede omkostninger til varmekøb i forhold til det oprindelige budget. Det skyldes mindre kraftvarmekapacitet til rådighed i begyndelsen af 2018, end hvad der var forventet i det oprindelige budget. Det betyder, at en større del af varmen er blevet produceret på dyrere anlæg i årets første måneder. Et lavere prisloft for affaldsvarme end forventet og øvrige prisjusteringer er dog med til at trække lidt i den modsatte retning.
På dette tidspunkt af 2018 er der stadig betydelig usikkerhed om lastfordeling og prisbevægelser i den resterende del af året, som kan påvirke resultatet i både positivt og negativ retning.
ØKONOMI
Det forventede akkumulerede underskud ultimo 2018 er på 27,9 mio. kr., som overføres til 2019- prisen og svarer til ca. 1,5 kr. pr. GJ i 2019 eller ca. 80 kr. for en slutbruger i en 75 m3 lejlighed. Ændringer i resultatforventningerne siden budgettidspunktet kan ses i skemaet herunder.
Forventning Prognosetidspunkt | Akkumuleret resultat 2017 | Resultat 2018 | Akkumuleret resultat 2018 | |
Sept. 2017 | B-17 | -45,6 | 45,6 | 0,0 |
Marts 2018 | RP17-1 | -55,5 | 27,6 | -27,9 |
Der forventes en finanstilgang i 2018 på 226,1 mio. kr., hvor der i budgettet var regnet med en til- gang på 67,5 mio. kr. Ændringen skyldes især opdaterede forudsætninger vedrørende anlægsakti- viteter og låntagning, herunder at en større del af byggekredit til AMV4 antages optaget i 2018.
TIDLIGERE BESLUTNINGER
Budget 2018 som vedtaget på BE17-3.
BILAG
3.1 Redegørelse for Regnskabsprognose 1 for 2018
Side 1 af 1
CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2018/1 Dato: 13-03-2018 X.xx.: 200206/94088
Bilag 3.1 Til dagsordenens punkt 3
REDEGØRELSE Web J
REGNSKABSPROGNOSE 1 FOR 2018
Regnskabsprognose 1 for 2018 har til formål at sammenholde budgettet for 2017, som blev tiltrådt af bestyrelsen 4. oktober 2017, med en ny vurdering af den samlede økonomi for CTR nu primo 2018. Vurderingen tager dels højde for forventningen til årsresultat 2017 og dels diverse ændringer vedrørende varmekøbet i 2018 samt konsekvenser af CTR’s styring af driftsomkostninger og an- lægsinvesteringer.
Revurderingen af økonomien for 2018 omfatter både en stillingtagen til driftsresultatet i henhold til varmeforsyningslovens regler, herunder det akkumulerede resultat i et flerårigt perspektiv, og en stillingtagen til selskabets økonomi i henhold til den kommunale opstillingsform, som sigter på at belyse selskabets betalingsevne i forhold til de forventede finansforskydninger i resten af 2018.
Regnskabsprognose 1 for 2018 viser højere omkostninger til varmekøb end budgettet. Det skyldes især en forringet lastfordeling, dvs. merproduktion på de dyrere anlæg, i starten af året pga. et længerevarende havari på Amagerværkets blok 3.
Forringelsen af prognosen for 2018 er vurderet til i alt 1,0 kr./GJ for hele 2018. Derudover viser det foreløbige estimat for resultat 2017 en forringelse på 0,5 kr./GJ i forhold forventningen i september. Samlet betyder disse bevægelser, at den nuværende prognose for akkumuleret resultat 2018 er på minus 1,5 kr./GJ svarende til ca. 1 procent af CTR’s omsætning. Denne underdækning vil blive fremført til salgsprisen til interessentkommunen i 2019, som fastlægges på bestyrelsesmødet i sep- tember.
Regnskabsprognose 2018 i henhold til varmeforsyningsloven ses i tabel 1 side 2. Herefter beskri- ves de ændringer, der er sket i forhold til budget fra september. På side 6 ses regnskabsprognose efter kommunal opstillingsform.
Resultat i henhold til varmeforsyningsloven
Det forventede resultat for 2018 i prognose 1 er et overskud på 27,6 mio. kr. Det akkumulerede re- sultat ultimo 2017 forventes at blive et underskud på 55,5 mio. kr. Sammenholdes disse tal, fås et forventet akkumuleret underskud ultimo 2018 på 27,9 mio. kr., som skal indregnes i 2019 prisen.
Tabel 1 – Regnskabsprognose 1 for 2018
REGNSKABSPROGNOSE - marts 2018
Resultatopgørelse i henhold til varmeforsyningsloven
Mio. kr. | maj-17 Regnskab 2016 | mar-18 Progn. 3 2017 | sep-17 Budget 2018 | mar-18 Progn. 1 2018 | P1-B18 2018 |
INDTÆGTER | 2.202,4 | 2.185,9 | 2.369,0 | 2.368,6 | -0,4 |
Varmesalg til IK - CTR's pulje | 1.957,3 | 1.974,8 | 2.120,0 | 2.119,6 | -0,4 |
Varmesalg til VEKS og HOFOR | 245,0 | 211,1 | 249,0 | 249,0 | 0,0 |
Salg af CO2-kvoter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
DRIFTSOMKOSTNINGER | 2.115,6 | 2.208,0 | 2.253,0 | 2.271,8 | 18,7 |
Varmekøb til IK - CTR's pulje* | 1.727,9 | 1.863,5 | 1.852,5 | 1.872,5 | 20,0 |
Varmekøb til videresalg til VEKS og HOFOR | 245,0 | 211,1 | 249,0 | 249,0 | 0,0 |
El til pumper | 47,8 | 44,2 | 45,0 | 45,0 | 0,0 |
Afskrivninger | 17,3 | 20,0 | 24,9 | 23,6 | -1,2 |
Forrentning af indskud | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Xxxxx og vedligehold | 77,6 | 69,1 | 81,6 | 81,6 | 0,0 |
ADMINISTRATION | 33,8 | 35,7 | 38,5 | 38,0 | -0,5 |
Personaleomkostninger | 21,1 | 21,2 | 23,0 | 22,5 | -0,5 |
Fremmede tjenesteydelser | 7,2 | 10,3 | 10,6 | 10,6 | 0,0 |
Øvrige administrationsomkostninger | 5,5 | 4,1 | 4,9 | 4,9 | 0,0 |
FINANSIERINGSOMKOSTNINGER | 29,9 | 32,1 | 31,9 | 31,2 | -0,7 |
Renter af lån mv. | 31,5 | 33,5 | 32,0 | 31,3 | -0,7 |
Renter af likvide aktiver mv. | -1,6 | -1,4 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
RESULTAT TIL SENERE INDREGNING I VARMEPRISEN | 23,0 | -89,9 | 45,6 | 27,6 | -17,9 |
AKKUMULERET RESULTAT | 34,5 | -55,5 | 0,0 | -27,9 | -27,9 |
* Inkl. afskrivninger immaterielle anlægsaktiver | |||||
NØGLETAL | Regnskab | Progn. 3 | Budget | Progn. 1 | P1-B18 |
2016 | 2017 | 2018 | 2018 | 2018 | |
Varmesalg (1000 GJ) til IK | 17.786 | 18.246 | 18.494 | 18.488 | -6 |
Variabel puljepris (Kr. pr. GJ) | 84,03 | 82,87 | 65,97 | 65,97 | 0,00 |
Fast betaling IK | 463 | 475 | 900 | 900 | 0 |
Likvide aktiver, ultimo | 184 | 76 | 77 | 86 | 9 |
Langfristet gæld | 1.514 | 2.381 | 3.856 | 3.843 | -12 |
Aktiver = Passiver | 1.999 | 3.120 | 4.286 | 4.280 | -7 |
Køb og salg af varme regnskabsprognose 1 - 2018
Varmesalget 2018 til interessentkommunerne ligger på niveau med forventningen i september. Salg til kommunerne i januar lå ca. på niveau med budgettet. Salget i februar er endnu ikke opgjort på prognosetidspunktet.
Prognose for salg til VEKS og HOFOR er fastholdt. Dette salg påvirker ikke CTR’s resultat, da det modsvares af et helt tilsvarende køb fra værker.
Varmekøbet til CTR’s pulje i 2018 udviser en meromkostning på 20,0 mio. kr.
Årsagerne til meromkostningen på 20,0 mio. kr. til varmekøb i CTR’s pulje er herunder nævnt efter økonomisk betydning:
1. Ændret lastfordeling pga. mindre kapacitet primo 2018 44 mio. kr.
2. Lavere prisloft for affaldsvarme -13 mio. kr.
3. Ændrede prisforudsætninger - 6 mio. kr.
4. Afskrivninger immaterielle anlægsaktiver - 5 mio. kr.
I alt 20 mio. kr.
I boksen nedenfor er givet en nærmere beskrivelse af ændringerne.
Ændrede omkostninger varmekøb 2017 i forhold til det oprindelige budget
1. Ændret lastfordeling pga. mindre kapacitet primo 2018 +44 mio. kr.: Der er udarbejdet en opda- teret forventning til fordelingen mellem de produktionsanlæg, der leverer til CTR i 2018. Her har det spillet ind, at der i årets første måneder har været mindre kapacitet til rådighed end forventet, fordi Amagerværkets blok 3 har været ude af drift. Denne blok er den største blok, som CTR har ret til varmen fra, og når den er ude i en længere periode i den koldeste tid på året, så betyder det at varmen må produceres på andre og dyrere anlæg, primært baseret på naturgas.
2. Lavere prisloft på affaldsvarme -13 mio. kr.:
Affaldsprisloft 2018 blev endeligt udmeldt i oktober 2017 og ligger 3 kr. lavere pr. GJ end det esti- mat, som var anvendt i budget 2017. Der er tale om et nationalt prisloft, som årligt beregnes af Energitilsynet, og som er baseret på indberettede produktionsomkostninger for danske kraftvær- ker. Langt den største andel af den affaldsbaserede varme til CTR afregnes pt. til prisloftet.
3. Øvrige ændrede prisforudsætninger – 6 mio. kr.: Der er sket en række mindre justeringer i forventningerne til afregningen af varmeproduktionen, som alt i alt betyder en forbedring på 6 mio. kr. ift. budgettet. Der er sket en lille stigning i prisen på træpiller, men dette opvejes af andre æn- dringer i modsat retning i de nyeste prisbudgetter fra producenterne.
4. Afskrivninger immaterielle anlægsaktiver – 5 mio. kr.: CTR’s faste omkostninger til varmekøb består bl.a. af afskrivninger for anlæg, som ejes og drives af producenterne. Omkostningerne til disse afskrivninger forventes med prognose 1 at blive 5 mio. kr. lavere end det oprindelige budget ud fra nyeste udmeldinger fra varmeproducenterne.
Køb af el
Omkostninger til køb af el forventes med regnskabsprognose 1 at blive 45,0 xxx.xx svarende til det oprindelige budget.
Salg af CO2-kvoter
I regnskabsprognose 1 er det fastholdt, at der ikke sælges CO2-kvoter i 2018.
Afskrivninger
Afskrivningerne på egne anlæg forventes at blive 1,2 mio. kr. lavere end budget som følge af æn- dret planlægningsoverslag og ændrede tidspunkter for idriftsættelse af anlæg.
Drift og vedligeholdelse af anlæg
De forventede omkostninger til drift og vedligeholdelse i regnskabsprognose 1 udgør 81,6 mio. kr., hvilket svarer til budgettet.
Administration
Den samlede prognose for administrationsomkostninger ligger 0,5 mio. kr. under budgettet.
Finansieringsomkostninger
Renteudgifterne forventes at blive 0,7 mio. kr. lavere end i det oprindelige budget. Renteindtægter- ne forventes uændrede i forhold til budgettet.
Forventet resultat 2017
Resultatet for 2017 indgår i den samlede vurdering af prognose 1 for 2018, fordi det påvirker det akkumulerede resultat, der skal indregnes i CTR’s varmepris for 2019. Ud fra et foreløbigt årsregn- skab er der opstillet en prognose 3 for 2017. Prognosen er forringet med 9,9 mio. kr. ift. prognose 2 fra september og viser et akkumuleret resultat på 55,5 mio. kr.
Ændringen i forhold til prognosen fra september skyldes meromkostningen til varmekøb til CTR’s pulje i forhold til forventningen i september. CTR modtog i andet halvår 2017 en lidt større andel varme fra dyrere anlæg, bl.a. fordi der ikke var den forventede kapacitet til rådighed fra ARC. Der- udover blev omkostningerne til drift og vedligeholdelse på producenternes anlæg højere end for- ventet.
Derudover udviser regnskabsprognosen for 2017 mindre omkostninger til administration, afskriv- ninger på egne anlæg, el til pumper samt drift og vedligehold i forhold til prognosen fra september.
Finansforskydninger i henhold til den kommunale opstillingsform
Regnskabsprognose efter kommunal opstillingsform ses næste side i tabel 2.
Regnskabsprognosen for 2018 viser, at CTR’s samlede finansforskydninger ved udgangen af året vil medføre en finanstilgang på 226,1 mio. kr. Der var i det oprindelige budget for 2018 forudsat en tilgang på 67,5 mio. kr. Forskellen på 158,6 mio. kr. skyldes især opdaterede forudsætninger ved- rørende anlægsaktiviteter og låntagning, herunder at en større del af byggekredit til AMV4 antages optaget i 2018.
Den primære drift i form af varmekøb og -salg mv. ventes at medføre en finanstilgang, som er 25,9 mio. kr. lavere end forventet som følge af højere omkostninger til varmekøb end forudsat på bud- gettidspunktet
Finansafgang som følge af anlægsinvesteringer forventes at blive 36,4 mio. kr. højere end antaget i budgettet. Heraf vedrører de 32,7 mio. kr. immaterielle aktiver og de 3,7 mio. kr. øvrige anlægsin- vesteringer. Forøgelsen vedrørende immaterielle aktiviteter skyldes ændrede forventninger til an- lægsinvesteringerne, som følger af dagsordenens punkt 2.
Finansafgang som følge af renter er i prognosen 0,7 mio. kr. lavere end i budgettet.
I det oprindelige budget var forudsat optagelse af lån i 2018 på 1.344,4 mio. kr. I prognose 1 er det forventningen, at der optages lån for 1.559,5 xxx.xx i året, hvor langt den største del vedrører byg- gekredit til AMV4.
CTR’s likvide midler forudsættes ud fra ovenstående finansbevægelser at udgøre 86 mio. kr. ved udgangen af 2018.
Afdrag på den langfristede gæld forventes i 2018 at være 4,6 mio. kr. lavere end forudsat i budget- tet. I tabellen side 7 ses CTR’s langfristede lån.
Tabel 2
REGNSKABSPROGNOSE - Marts 2018
Kommunal opstillingsform - udgiftsbaseret
Regnskab Progn. 3 Budget Progn. 1 Mio. kr. 2016 2017 2018 2018 | P1-B18 2018 | |||||
A. | ADMINISTRATION | 33,8 | 35,7 | 38,5 | 38,0 | -0,5 |
Personaleomkostninger | 21,1 | 21,2 | 23,0 | 22,5 | -0,5 | |
Fremmede tjenesteydelser | 7,2 | 10,3 | 10,6 | 10,6 | 0,0 | |
Øvrige adm. udgifter | 5,5 | 4,1 | 4,9 | 4,9 | 0,0 | |
B. | ØVRIG DRIFTSVIRKSOMHED: | -177,3 | -73,3 | -230,4 | -204,4 | 25,9 |
Køb og salg af varme | -254,9 | -142,4 | -312,0 | -286,0 | 25,9 | |
Tilsyn med og vedligeholdelse af anlæg | 77,6 | 69,1 | 81,6 | 81,6 | 0,0 | |
A.- B. | Driftsvirksomhed | -143,5 | -37,6 | -191,9 | -166,4 | 25,4 |
C. | ANLÆG: | 384,6 | 1.155,1 | 1.335,3 | 1.371,7 | 36,4 |
heraf immaterielle | 320,3 | 1.126,9 | 1.226,9 | 1.259,6 | 32,7 | |
D. | RENTER | 29,9 | 32,1 | 31,9 | 31,2 | -0,7 |
Renteindtægter | -1,6 | -1,4 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Renteudgifter | 31,5 | 33,5 | 32,0 | 31,3 | -0,7 | |
E. | FINANSFORSKYDNINGER | -14,4 | -282,8 | 67,5 | 226,1 | 158,6 |
F. | AFDRAG PÅ LÅN | 86,4 | 85,4 | 101,5 | 96,9 | -4,6 |
Afdrag på lån | 86,4 | 85,4 | 101,5 | 96,9 | -4,6 | |
A.- F. | BALANCE | 343,0 | 952,3 | 1.344,4 | 1.559,5 | 215,1 |
G. | FINANSIERING | -343,0 | -952,3 | -1.344,4 | -1.559,5 | -215,1 |
CTR’s langfristede ultimo 2018: | ||||
Løbetid | Oprinde- ligt beløb mio. kr. | Rest- gæld mio. kr. | Forrent- ning pro anno | |
KOM 4 | 20-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (0000-00) | 000 | 000 | 0,6550 % |
KOM 5 | 25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2011-36) | 100 | 74 | 3,2575 % |
KOM 6 | 25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2012-37) | 100 | 83 | 2,5020 % |
KOM 7 | 25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2013-38) | 100 | 86 | 2,1470 % |
KOM 8 | 15-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2013-28) | 130 | 94 | 1,7110 % |
KOM 9 | 25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2013-38) | 75 | 62 | 2,3375 % |
KOM 10 | 13-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2014-27) | 75 | 54 | 1,8890 % |
KOM 11 | 15-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (0000-00) | 000 | 000 | 0,0495 % |
KOM 12 | 10-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2015-25) | 60 | 44 | 0,4800 % |
KOM 13 | 25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (0000-00) | 000 | 000 | 0,9500 % |
KOM 14 | 10-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2016-26) | 40 | 34 | 0,4200 % |
KOM15 | 25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2016-41) | 70 | 66 | 1,1000 % |
KREDIT | Byggekredit AMV4 forventet | 2.504 | 0,0500 % | |
KOM16 | 10-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2017-27) | 90 | 86 | 0,6200 % |
KOM17 | 25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2017-42) | 40 | 39 | 1,3800 % |
KOM18 | 10-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2018-28) | 45 | 45 | 0,7000 % |
KOM19 | 25-årigt fastforrentet kontantlån i KommuneKredit (2018-43) | 65 | 65 | 1,4500 % |
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | ||
X.xx.: | 200206/94089 | |||
Bilag | 4 | Til dagsordenens punkt 4 | ||
Til: | BESLUTNING | Web | J | |
EMNE:
CTR’s administration indstiller, at CTR’s bestyrelse ved en 1. behandling vedtager et ændret af- regningsprincip, for CTR’s afkølingstarif, jf. § 5 stk. 2. som medfører,
• at det enkelte selskabs betaling bliver uafhængig af de andre selskabers ageren
• at afregningen baseres på registreret returtemperatur frem for afkøling
• at den temperaturafhængige faktor opdateres i aftalen, så den giver et retvisende billede af de faktiske omkostninger for CTR ved en ændret afkøling
• at opgørelsen administrativt ændres, så den baseres på realiserede døgnværdier.
Størrelsen af det incitamentsskabende element, aftales herefter én gang om året i forbindelse med budgetlægningen.
Ændring af CTR’s afregning med varmeaftagere (salg), 1. behandling INDSTILLING
SAGENS BEHANDLING – HISTORISK BAGGRUND
Fjernvarmevandet løber i et lukket system fra CTR via distributionsselskaberne til varmeforbruger- ne og retur igen. Når vandet løber frem er det fra CTR ca. 90o og jo lavere det er, når det kommer retur, jo bedre energiudnyttelse har der være. Derfor vil vi gerne honorere de distributionsselska- ber, der yder en indsats for bedre afkøling. Det gør vi med en afkølingstarif.
Afkølingstariffen har derfor til formål, at lave en incitamentsstruktur imellem Varme Distributions Selskaberne (VDS) for at fremme afkølingen og blev vedtaget første gang på CTR’s bestyrelses- møde i juni 1995. Beregningerne byggede på en ”nul-sums-løsning”, så summen af tarifferne på et år var neutral i forhold til CTR, men det betød samtidig, at en kommune skulle betale, hvis en an- den kommune forbedrede sig, ligesom en kommune godt kunne forbedre sig, men alligevel skulle betale til afkølingstariffen, fordi en eller flere andre kommuner havde forbedret sig mere.
På bestyrelsesmødet i december 2002 blev tariffen udbygget med et korrektionsled, der korrigerer for forskellen i fremløbstemperatur – kaldet fremløbstemperaturkorrektion. Formålet var, at kom- muner med lavere primær fremløbstemperatur ikke blev dårligere stillet, når en samlet afkøling skulle beregnes. I 2016, hvor bl.a. månedsbaseret priser, betød at det bliver dyrere at afkøle min- dre godt om vinteren, og hvor fremløbstemperaturkorrektionen fik mindre betydning grundet æn- drede hydrauliske forhold, var der fra TU ønsker om at vurdere andre muligheder. Muligheder som gjorde de enkelte VDS’ers tarif uafhængig af de andres afkøling.
Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 7. marts 2018.
PROBLEMSTILLING/REDEGØRELSE
Grundlæggende skal afkølingstariffen afspejle de ekstra omkostninger, der er for CTR i forbindelse med en dårlig afkøling. For at kunne fastlægge denne omkostning har CTR vurderet returtempera- turens samt afkølingens indflydelse på CTR’s omkostninger. Tre områder har betydning for om- kostningerne ved en reduceret returtemperatur.
1. En bedre afkøling vil øge ledningernes hydrauliske kapacitet (reducere flaskehalse) som vil medføre en forbedret lastfordeling da varmen i visse situationer kan købes fra et billigere værk.
2. En lavere temperatur på returvandet til AVV giver en lidt lavere Cv-værdi på turbinen og dermed en reduktion i brændselsforbruget og hermed i den variable varmekøbspris.
3. En bedre afkøling vil reducere udgifterne til el, fordi den cirkulerede vandmængde og der- ved pumpebelastningen bliver mindre.
Samlet giver det en besparelse på 0,12146 kr./GJ per grad for alle tre faktorer. Omkostningerne kommer i alt overvejende grad til udtryk ved vekslerne via den returtemperatur, som sendes retur til CTR.
LØSNING/VURDERING
En gruppe med repræsentanter fra alle Varme Distributions Selskaber (VDS’ere) har vurderet en række mulige metoder til beregning af afkølingstariffen, så den er retfærdig og samtidig bliver ad- ministrativ hensigtsmæssig. På baggrund af arbejdet anbefaler CTR’s Teknikerudvalg, at afkø- lingstariffen fra 2019 beregnes efter formlen;
Afkølingstarif = A x QVeksler x (TRetur veksler - TRetur CTR)
- Hvor
A er en omkostningsfaktor, som udgør faktor for afkølingens værdi i kr/GJ/°C.
Qveksler er varmeaftag for den pågældende veksler målt i GJ.
TRetur CTR er et fast måltal for CTR’s ønskede returtemperatur, som bør være mindre end den aktuelle returtemperatur.
T Retur Veksler er returtemperatur på primærsiden af vekslerne.
Det ønskede incitamentet opnås ved, at der årligt fastsættes et eksakt måltal for returtemperaturen på primærsiden. Der afregnes pr. VDS, men der beregnes vægtet ud fra den enkelte vekslerstati- ons overførte energimængde og returtemperatur. Måltallet skal besluttes ved Kontaktudvalgets 3’de møde året før måltallet ikrafttræden.
Generelt har og vil afkølingen ved drift af spidslastanlæg ikke indgået i beregningerne, når der kø- res med lokal spidslast.
Da den nye tarif bygger på vekslerstationernes primær returtemperatur, vil afkølingen på VDS’ernes gensidige udvekslinger skulle afklares bilateralt mellem VDS’erne.
ØKONOMI
Da CTR’s samlede omkostninger ikke vil blive påvirket af tariffen, er der tale om en omfordeling mellem, hvad CTR vil opkræve via den variable puljepris, og hvad der vil blive opkrævet/udbetalt via afkølingstariffen. Afkølingstariffen vil således kun rykke ved fordelingen af CTR’s variable om- kostninger mellem de fem VDS’ere. Ved et måltal på 45°C og aktuelle driftsværdier fra hele 2017 vil tarifferne give 9,2 mio. kr. i samlet udgift for kommunerne (indtægt for CTR). Hvis den samlede udgift for kommunerne skal være tæt på 0 kr., er måltallet tæt på 50°C.
CTR’s målere har ikke mulighed for en beregning af afkølingstariffen internt i måleren, hvorfor det er væsentligt, hvilken ”opløsning” man beregner afkølingstariffen med. Med andre ord hvor mange lokale udsving i returtemperatur og varmeforbrug vil komme med i beregningen.
Et beregningseksempel viser, at bruger man rullende 12 mdr. returtemperatur og måltal 45 °C, vil afkølingstariffen blive 7,34 mio. kr. som sum for VDS’erne. Hvis man med samme data går til døgnværdier, bliver afkølingstariffen 9,20 mio. kr. som angivet oven for, og hvis man øger opløs- ningen til timebasis, bliver den total afkølingstarif 9,17 mio. kr. Da det administrativt er forbundet med et relativt stort ressourceforbrug til datavalidering jo større opløsning, der vælges, indstiller CTR’s administration, at afkølingstariffen beregnes ud fra døgnværdier.
Den administrative belastning for CTR er uafhængig af måltallets størrelse, hvorfor bestyrel- sen/kontaktudvalget altid kan vælge at skrue op eller ned for det incitament, som afkølingstariffen skal give. Dette besluttes årligt ved fastlæggelsen af måltallets størrelse.
VIDERE BEHANDLING
I henhold til vedtægternes § 14 kræver ændringer af interne afregningsprincipper, at mindst 7 be- styrelsesmedlemmer stemmer for ved 2 behandlinger med mindst 6 ugers mellemrum. Administra- tionen indstiller, at 2. behandlingen sker ved skriftlig behandling.
BILAG
4.1 CTR’s afregning med varmeaftagere (salg)
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | |
X.xx.: | 200206/94090 |
Bilag 4.1 Til dagsordenens punkt 4
Til BESLUTNING Web J
EMNE:
Ændring af CTR’s afregning med varmeaftagere (salg) 2018
GÆLDENDE AFREGNING
MED VARMEAFTAGERE (SALG)
(Godkendt på møde i bestyrelsen den 5. ok- tober 2016)
GENERELT
§ 1.
stk. 1. I overensstemmelse med ved- tægternes § 3, stk. 1 og 2 er CTR’s formål at transportere og supplere den til rådighed værende varme fra varmeproducerende værker til de enkelte varmeaftagende fjern- varmeselskaber i interessentkommunerne i det følgende kaldet varmeaftagerne. Var- men forudsættes aftaget fra kraftvarme- værker, anlæg der udelukkende produce- rer varme, affaldsforbrændingsanlæg, større industrivirksomheder og private ke- delcentraler samt fra geotermiske anlæg m.v.
FORSLAG TIL ÆNDRING AF AFREGNING
MED VARMEAFTAGERE (SALG)
(Forslag til ændringer er markeret med un- derstreget, fed skrift. Slettet tekst markeres med gennemstregning.)
GENERELT
§ 1.
Ingen ændringer
stk. 2. CTR indkøber den i de under pkt. 1 nævnte anlæg producerede varme i den udstrækning, det er nødvendigt for at dække varmebehovet hos varmeaftagerne, og til udveksling med andre varmeforsy- ningsselskaber i området
Ingen ændring
stk. 3. Varmeaftagerne aftager deres varmeforbrug ab varmevekslere i deres for- syningsområder og/eller ab produktionsan- læg i deres forsyningsområder.
Ingen ændring
stk. 4 CTR’s omkostninger omfatter:
Drift Varmekøb
(energi og effekt), el til pumper, afskrivnin- ger, henlæggelser, forrentning af indskuds- kapital, afkast fra geotermianlæg samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger af egne anlæg tillagt/fratrukket henholdsvis køb/salg af CO2-kvoter.
Administration Lønninger, fremmede tjenesteydelser og øvrige admi- nistrationsomkostninger.
Finansomkostninger Renter af lån, andre renter, kurstab/-gevinst vedr. afdrag på lån og renter af likvide aktiver.
Ingen ændring
stk. 5. CTR’s omkostninger deles i vari- able og faste omkostninger.
Variable omkostninger omfatter
Varmekøb (variable omkostninger fra anlæg, der ikke ejes af CTR samt energi fra egne anlæg)
El til pumper
Køb/salg af CO2-kvoter
Faste omkostninger omfatter
Ingen ændring
Varmekøb (faste omkostninger fra an- læg, der ikke ejes af CTR)
Afskrivninger Henlæggelser Afkast geotermi
Forrentning af indskudskapital Drift og vedligehold
Xxxxxxxxx
Fremmede tjenesteydelser
Øvrige administrationsomkostninger Renter af lån
Andre renter
Kurstab/-gevinst vedr. afdrag på lån Renter af likvide aktiver
Stk. 6. Til dækning af CTR’s omkost- ninger, jf. pkt. 4 og 5, med tillæg eller fra- drag af udgifter eller indtægter ved udveks- ling med andre varmeforsyningsselskaber, betaler varmeaftagerne effekt- og energi- betalinger, jf. vedtægternes § 20 som en fælles puljeafregning, dvs. at selskabets to- tale nettoudgifter fordeles mellem varmeaf- tagerne til ensartede priser uanset, hvor på ledningsnettet varmen aftages.
Ingen ændring
VARMEAFTAGERNES EFFEKTBETALING
§ 2.
VARMEAFTAGERNES EFFEKTBETALING
§ 2.
stk. 1 Effektbetaling jf. § 1 pkt. 6 mod- svarer CTR’s faste omkostninger.
Ingen ændring
stk. 2. Den årlige effektbetalings stør- relse – omregnet til kr./GJ på grundlag af den til enhver tid gældende ”Udbygnings- plan for Centralkommunernes Transmissi- onsselskab” – fastsættes for en 5 års peri- ode ud fra en gennemsnitsberegning af de budgetterede faste omkostninger. 1. peri- ode er årene 2009-2013. Ved væsentlige ændringer i de budgetterede faste omkost- ninger inden de 5 år er gået, kan den årlige effektbetalings størrelse ændres.
Ingen ændring
stk. 3. CTR’s faste omkostninger for- deles mellem varmeaftagerne i forhold til det dimensionerede bruttovarmebehov, der er fastlagt i den til enhver tid gældende ”Udbygningsplan for Centralkommunernes Transmissionsselskab”.
De enkelte varmeaftagere kan desuden skulle svare en yderligere individuel effekt- betaling, hvis kun en eller nogle af varme- aftagerne er blevet enige om at udføre givne projekter i samarbejde med CTR. Projekterne skal i givet fald godkendes af CTR’s bestyrelse efter vedtægterne § 14.
Ingen ændring
Ved regnskabsårets afslutning sammen- holdes CTR’s budgetterede omkostninger med de tilsvarende realiserede omkostnin- ger. Eventuel over- eller underdækning overføres til det efterfølgende regnskabsår.
Ingen ændring
stk. 4. ” Udbygningsplan for Centralkom- munernes Transmissionsselskab” fastsættes ultimo året for det følgende år baseret på sum- men af de enkelte varmeaftageres varmesalg og -køb af VE-/overskudsvarme produktion i de foregående tre afsluttede kalenderår. Første gang ultimo 2014 baseres udbygningsplanens værdier for 2015 således på varmesalget i 2011, 2012 og 2013.
Ingen ændring
stk. 5. Varmeaftageres opgørelse af varmesalg til brug for udbygningsplanens værdier sker med reduktion for varmesalg til nye kunder i 4 kalenderår efter, at den enkelte nye kunde er tilsluttet.
Ingen ændring
stk. 6. Hvis et udbygningsprojekt kræ- ver CTR-investeringer, forudsætter en var- meaftagers reduktion for varmesalg til nye kunder, der tilsluttes det pågældende pro- jekt, at der er opnået godkendelse i CTR.
Ingen ændring
stk. 7. CTR anmoder hvert år, første gang i 2012, varmeaftagerne om at få fremsendt oplysninger om registreret var- mesalg til de kunder, hvis forbrug skal danne baggrund for varmeaftagerens re- duktion af det registrerede salg. Varmeaf- tageren skal fremkomme med oplysningen inden for den i anmodningen angivne svar- frist for at opnå reduktionen i varmesalget som grundlag for Udbygningsplanen for CTR’s værdier.
Ingen ændring
stk. 8. Varmeaftagerne betaler den i pkt. 1 omtalte effektbetaling månedsvis med 1/12 af afgiften for kalenderåret.
Denne fastsættes på grundlag af budgette- rede omkostninger.
Ingen ændring
VARMEAFTAGERNES ENERGIBETALING
§ 3.
stk. 1. Energibetaling jf. § 1 pkt. 6 mod- svarer CTR’s variable omkostninger.
VARMEAFTAGERNES ENERGIBETALING
§ 3.
Ingen ændring
stk. 2. CTR’s variable omkostninger fordeles mellem varmeaftagerne i forhold til deres varmeaftag.
Ingen ændring
stk. 3. Varmeaftagernes varmeaftag måles ab varmevekslere og/eller ab pro- duktionsanlæg i deres forsyningsområder.
Ingen ændring
stk. 4. Varmeaftagerne betaler den i pkt. 1 omtalte energibetaling månedsvis bagud baseret på konstaterede måneds- vise varmeaftag for varmeaftagerne.
Ingen ændring
stk. 5. CTR kan opkræve a’conto beta- ling af energiregningerne. Når afhandlin- gen med kommunerne om målingen af må- nedens faktisk leverede varmemængde er tilendebragt, fremsendes en efterfølgende slutopgørelse. A’conto afregningen for den enkelte måned vil blive fastlagt på grundlag af SRO-værdier for varmelevering, som CTR i givne tilfælde har mulighed for at korrigere i forhold til kommunernes budget- værdier.
Ingen ændring
stk. 6. De opkrævede afgifter for fore- gående år, som meddeles varmeaftagerne i marts eller april, opgøres på baggrund af de realiserede afgifter for året betalt for brændselsanvendelsen på de enkelte pro- duktionsanlæg samt den foreløbige ud- vekslingsberegning med VEKS.
Ingen ændring
Når den endelige udvekslingsberegning for året med VEKS foreligger, foretages en re- gulering svarende til differencen mellem af- giftsbetalinger ifølge opgørelsen fra marts/april og den endelige opgørelse.
Reguleringen vil blive fratrukket/tillagt op- gørelsen af realiserede afgifter i marts/april det følgende år.
stk. 7. Ved regnskabsårets afslutning sammenholdes CTR’s budgetterede om- kostninger med de realiserede, tilsvarende omkostninger. Eventuel over- eller under- dækning overføres til det efterfølgende regnskabsår.
Ingen ændring
AFREGNING AF SPÆDEVAND
§ 4
AFREGNING AF SPÆDEVAND
§ 4
stk. 1. Spædevand til distributionssel- skabernes ledningsnet kan leveres fra CTR’s transmissionsnet via spædevands- installationer på vekslerstationerne.
Ingen ændring
stk. 2. Spædevandet benyttes på distri- butionssiden dels til fyldning af systemerne ved udvidelser, dels til efterfyldning på grund af lækager og mindre tab i forbin- delse med vedligeholdelsesarbejder og lig- nende.
Ingen ændring
stk. 3. Varmeaftagerne betaler en gen- nemsnitlig CTR-pris for leveret spædevand til varmeaftagernes ledningsnet.
Ingen ændring
AFKØLINGSTARIF
§ 5
AFKØLINGSTARIF
§ 5
stk. 1. Varmeaftagerne forpligter sig til at afkøle returvandet mest muligt, og både CTR og varmeaftagerne forpligter sig til igennem fælles bestræbelser at drive sy- stemet så økonomisk optimalt som muligt. Returtemperaturen på primærsiden må maksimalt være 60° C af hensyn til kraft- værkerne.
Ingen ændring
stk. 2. Som incitament til størst mulig afkøling, jf. stk. 1, beregnes en fremløbs- temperaturkorrigeret afkølingstarif ud fra den rullende afkøling for 12 måneder for kommunerne. De kommuner, som ligger over gennemsnittet, betaler til de kommu- ner, som ligger under gennemsnittet.
Afkølingstariffen beregnes for hver kom- mune ved følgende formel:
Energikommune · afaktor · (rdTCTR – rdTkom-
mune)
Energikommune er den årlige varme- mængde for den enkelte kommune [GJ]
stk. 2. Som incitament til størst mulig afkøling, jf. stk. 1, beregnes en afkølingsta- rif ud fra returtemperaturen på vekslernes primærside og et årligt fastsat et eksakt mål- tal for returtemperaturen på primærsiden. Der afregnes pr. varmedistributionsselskab, men beregnes vægtet ud fra den enkelte vekslersta- tions overførte energimængde.
Afkølingstarif = A x QVeksler x (TRetur veksler - TRetur
CTR)
Hvor
A er en omkostningsfaktor, som udgør faktor for afkølingens værdi i kr/GJ/°C.
Qveksler er varmeaftag for den pågældende
Afaktor er en omkostningsfaktor, der er sa veksler målt i GJ.
til 0,5 % af CTR’s energibetaling [kr/GJ/ºC TRetur CTR er et fast måltal for CTR’s ønskede re-
rdTCTR er CTR’s rullende afkøling for 12 måneder [ºC]
rdTkommune er de enkelte kommuners rul- lende afkøling for 12 måneder [ºC]
Afkølingstariffen er omkostningsneutral for CTR.
turtemperatur, som bør være mindre end den aktuelle returtemperatur.
T Retur Veksler er returtemperatur på primærsiden af den pågældende vekslerne.
Måltallet skal besluttes ved af Kontaktudval- gets 3’de møde året før måltallets ikrafttræden så betids, at de forskellige selskaber kan indar- bejde konsekvensen i de respektive budgetter.
MÅLING
§ 6
MÅLING
§ 6
stk. 1. Måling af leveret varme foreta- ges generelt med måleudstyr, der ejes og vedligeholdes af CTR. Enkelte steder ejes og vedligeholdes måleudstyret af den på- gældende kommune eller af producenten af varme.
Ingen ændring
stk. 2. Generelt placeres energimåle- ren på transmissionssiden. Lokale forhold kan betyde, at målingen foretages på distri- butionssiden. Placering af målere skal god- kendes af CTR.
Ingen ændring
stk. 3. Måling af spædevand til varme- aftagerne foretages af CTR.
Ingen ændring
stk. 4. Der sigtes mod en målenøjagtig- hed for energimåling på ± 2 % for den del af målerområdet som benyttes ved måling af 95 % af varmeleverancer.
Ingen ændring
stk. 5. CTR foretager månedligt aflæs- ning af målerne. Aflæsningen kan være manuel eller via automatisk fjernaflæsning.
Ingen ændring
stk. 6. Konstateres der fejl ved målesy- stemet underretter henholdsvis CTR og den pågældende kommune hinanden gen- sidigt. CTR beregner, hvad energileveran- cen skal korrigeres med i fejlperioden og afklarer dette med kommunen, inden kor- rektionen indgår i afregningen.
Ingen ændring
stk. 7. CTR eller varmeaftagerne kan stille krav om, at målesystemet kalibreres
Ingen ændring
af anerkendt instans. I målesystemet ind- går typisk flowmåler, temperaturfølere og energiregneenhed.
For flowmåleren gælder, at hvis fejlen er mindre end ± 5 %, skal den part, der kræ- ver kalibreringen, afholde udgiften til kali- breringen. For temperaturfølerne skal fej- len være mindre end ± 2 % og for energi- regneenheden skal fejlen være mindre end
± 1 %. Er fejlen under de ovennævnte grænser, korrigeres ikke i afregningen – i modsat fald korrigeres med den påviste fejl over en periode tilbage, hvilket afklares med den pågældende kommune, inden korrektionen indgår i afregningen.
BETALINGSBETINGELSER
§ 7
BETALINGSBETINGELSER
§ 7
stk. 1. Terminer for varmeaftagernes betalinger
Ingen ændring
1. CTR fremsender forud for hver måned en faktura til varmeaftagerne på effekt- betaling i henhold til de i § 2 forfaldne beløb.
2. CTR fremsender inden for en uge efter hver måneds udløb faktura til a’contobe- taling af energimængde inkl. statsafgif- ter, jf. § 3, til varmeaftagerne. Efterføl- gende faktura/kreditnota på slutopgø- relse fremsendes senest i første uge af den næste måned. På fakturaen oplyses CTR’s løbende udgifter pr. GJ til energi- betaling og statsafgifter opdelt på brændsler.
3. CTR fremsender 1 gang årligt for det fo- regående år en faktura til varmeafta- gerne på spædevand i henhold til de i §
4 forfaldne beløb.
4. CTR fremsender 1 gang årligt for det fo- regående år en faktura til varmeafta- gerne på afkølingstariffen i henhold til de i § 5 forfaldne beløb.
stk. 2. Fakturering og betaling Ingen ændring
1. Faktura forfalder til betaling 2 uger efter fakturadato.
2. Betaling skal ske ved bankoverførsel til en af CTR angivet konto i Danmark. CTR kan med 30 dages varsel angive en anden konto, hvortil betaling skal ske.
3. Betaler varmeaftageren ikke fremsendte fakturaer rettidigt, forrentes fakturabelø- bet fra forfaldsdagen til betalingsdagen med en årlig rente svarende til den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte diskonto med tillæg af 5 pro- centpoint. Morarenter skal betales om- gående.
4. Det materiale, der tjener som grundlag for udarbejdelsen af fakturaen herunder regnskabsbøger, bilag, optegnelser, må- leresultater og diagrammer skal opbeva- res i mindst 5 år fra tidspunktet for faktu- raens udstedelse. Har en part begæret voldgift, forlænges pligten til opbevaring af det ovenfor nævnte materiale, indtil sagen er afsluttet.
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | ||
X.xx.: | 200206/94091 | |||
Bilag | 5 | Til dagsordenens punkt 5 | ||
Til: | ORIENTERING | Web | J | |
EMNE:
DRIFT AF GEOTERMISK DEMONSTRATIONSANLÆG, MAGRETHEHOLMEN - GDA
BAGGRUND
CTR ejer sammen med HOFOR og VEKS et geotermisk demonstrationsanlæg placeret på Ama- gerværkets grund på Magretheholmen. Anlægget blev etableret i 2004/2005 oprindelig i samar- bejde med VEKS, Københavns Energi, Energi E2 og DONG, men via fusioner og opkøb er de tre varmeselskaber siden 2014 blevet eneejere af anlægget.
Efter nogle års drift opstod der problemer på anlægget med højere og højere modtryk i injektions- brønden (der hvor vandet ledes retur til undergrunden). Problemet er af flere gange søgt løst ved udsyring, men uden blivende resultat. I forbindelse med varmeselskabernes overtagelse af det ful- de ejerskab, blev det i 2014 besluttet at foretage en større oprensning af anlæggets injektions- brønd og en renovering af flere af de tekniske installationer over jorden. Disse arbejder er ikke helt afsluttet, og orienteringen er derfor en midlertidig status for projektet.
ORIENTERING
Nedenstående figur 1 viser produktionen af fjernvarme fra det geotermiske anlæg år for år siden anlæggets opstart i 2004/2005.
Figur 1: Produktion 2005 – 2017 fra den geotermisk brønd GDA
Efter en kompliceret oprensning af injektionsbrønden og produktionsbrønden blev GDA startet igen på halv last i april 2016.
At der kun køres på halv last skyldes behov for at beskytte filtre, til der bliver fundet en permanent løsning på problemet med det radioaktive bly, som udskilles i produktionsbrønden. Produktionen i 2017 har været meget begrænset, dels grundet den lavere last, dels grundet problemer med den ene varmepumpe og dels har der i forbindelse med anlægsarbejderne på AMV4 været behov for at tage GDA ud af drift i lange perioder med omlægning af fjernvarmeledning og elforsyning m.m.
Udetiden har været benyttet til at arbejde på anlægget herunder at få installeret et nyt SRO anlæg
For at løse problemet med udfældning af bly har HGS besluttet at etablere en løsning, hvor der til- sættes en inhibitor til vandet i produktionsbrønden, som betyder, at blypartiklerne ikke dannes, hvorved geotermivandet uden problemer for processen kan ledes hele vejen gennem systemet og tilbage til undergrunden via injektionsbrønden. Denne løsning kræver imidlertid nogle godkendel- ser fra myndighederne, som afventes.
Efter oprensningen og nyperforeringen af injektionsbrønden er der som ønsket opnået en redukti- on i brøndens modtryk, så umiddelbart har den del af projektet haft den ønskede effekt, men det er først på den lange bane, man kan vurdere, om operationen med oprensningen har en blivende værdi, og derved været en succes.
Der forventes en produktion fra GDA på den lange bane på 200 til 250 TJ, som var anlæggets op- rindelige kapacitet, da det blev sat i drift i 2006.
Drift af anlægget, siden opstart april 2016, har desværre afsløret supplerende tekniske problemer med pakninger og filtre. Det må erkendes, at det specielle miljø dels i forbindelse med de geoter- miske brønde og dels det meget salte vand samt placering af de tekniske anlæg tæt på havet og i et støvet miljø på Amagerværket giver vedligeholdsmæssige problemer ud over det normale for et fjernvarmesystem.
DRIFTSØKONOMI
Omkostninger ved drift af geotermianlægget kan overordnet opdeles i posterne drivvarme, el til pumper, primært injektionspumpen samt vedligehold af de forskellige tekniske installationer som anlægget består af. De rene variable omkostninger til drivvarme og el til pumper resulterede i en samlet variabel omkostning i 2017 på ca. 66 kr./GJ. Medtages omkostninger til vedligehold, som i en meget stor udstrækning er faste omkostninger blev resultatet for 2017 en samlet omkostning på ca. 300 kr./GJ, hvilket primært skyldes den lave produktion der blev opnået i 2017.
En variabel omkostning på 66 kr./GJ er en tilfredsstillende pris sammenlignet med de forskellige kraftvarmeanlæg, mens de 300 kr./GJ er dyrt for grundlastanlæggene. Det er derfor af stor betyd- ning, at den årlige ydelse fra anlægget kan øges til mellem 200 og 250 TJ om året.
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | ||
X.xx.: | 200206/94092 | |||
Bilag | 6 | Til dagsordenens punkt 6 | ||
Til: | ORIENTERING | Web | J | |
EMNE:
CTR’s administration orienterer om fjernvarmeprisens sammensætning og om prisniveau hos slut- brugerne.
ORIENTERING OM VARMEPRISER ORIENTERING
BAGGRUND FOR ORIENTERING
Sammenligning af forbrugerpriser i de fem aftagerkommuner og prisudvikling i forhold til året før er i forvejen et fast punkt på årets første møde i CTR’s teknikerudvalg og kontaktudvalg (bilag 6.2). Bi- laget suppleres med bilag 6.1, som omhandler varmeprisen i et bredere perspektiv.
BILAG
6.1 Orientering om varmepriser til CTR’s bestyrelse
6.2 Sammenligning af varmetariffer 2018
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | |
X.xx.: | 200206/94093 | ||
Bilag | 6.1 | Til dagsordenens punkt 6 | |
Til:
ORIENTERING
Web
J
EMNE: ORIENTERING OM ENERGITILSYNETS VARMEPRISER 2017
Varmeprisen hos forbrugerne i de enkelte CTR ejerkommuner
Når CTR har solgt varmen til de lokale varmedistributionsselskaber, sendes den videre til forbru- gerne via de lokale distributionsnet i aftagerkommunerne. Både sammensætningen af slutbrugere og prisstruktur for betaling af fjernvarmen er forskellig i de fem aftagerkommuner, hvilket er årsag til forskelle i varmepriserne. De lokale varmepriser afhænger således af:
• Distributionsselskabernes afskrivningspolitik
• Indregning af tidligere års over- eller underskud i årets pris
• Forbrugertæthed – længere afstand mellem forbrugerne giver større varmetab i distributi- onsnettet
• Distributionsnettets alder og tilstand – ældre net betyder typisk højere omkostninger til drift og vedligeholdelse
• Fjernvarme som damp eller vand - det gamle dampnet i bl.a. indre by giver højere varme- tab og produktionsomkostninger for HOFOR og dermed en højere varmepris. Med HOF- OR’s igangværende konvertering fra damp- til vandbaseret fjernvarme bliver produktions- omkostningerne og varmetabet i fjernvarmerørene betydeligt mindre.
• Øvrige leverandører – HOFOR køber ca. 35 % af sit varmeforbrug via egne aftaler med producenterne og ca. 65 % fra CTR.
I figurerne nedenfor vises slutbrugerprisen for en ”standard” CTR forbruger i kr. pr. GJ samt den totale omkostning for et år for samme forbruger ud fra 2017 priser.
Forbrugeren er en modelforbruger fastsat ud fra oplysninger fra forsyningsselskaberne om byg- ningsmasse, typisk årsforbrug, typisk tilslutningsværdi i W pr. m2 boligareal og fordeling af forbru- gerne på forskellige kategorier af etageejendomme. Fordelingen på typer af ejendomme har be- tydning for slutbrugerprisen, fordi man i etageejendomme typisk har én forbrugsmåler, og derfor deles om målerabonnementet, som indgår i den faste betaling i nogle af kommunerne: Jo flere lej- ligheder i en ejendom, jo flere er man om at dele betalingen for målerabonnementet.
Energitilsynets sammenligning af forbrugerpriser 2017 i DK
Energitilsynet har udarbejdet en opgørelse over anmeldte fjernvarmepriser i hele Danmark i au- gust 2016. Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte, Tårnby og HOFOR indgår i denne undersøgelse, og deres prismæssige placering i undersøgelsen er vist i figuren næste side. I figuren er prisforde- lingen for distributionsselskaber i hele landet ifølge Energitilsynet vist på den sorte kurve. Desuden er der vist en pris for forbrugere med individuel naturgas og et gennemsnit for forbrugere i de store centrale kraftvarmeområder.
Energitilsynets beregning adskiller sig desuden fra CTR’s beregning for en standardforbruger mht. til nogle af de bagvedliggende forudsætninger. Gentofte, Gladsaxe, HOFOR, Frederiksberg og Tårnby har alle højere pris i Energistyrelsens opstilling pga. de anvendte forudsætninger.
En sammenligning af distributionsselskaber afhænger meget af, hvilken type forbruger man kigger på, og hvilke forudsætninger der anvendes om varmeforbrug og tilslutningsværdi.
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | ||
X.xx.: | 200206/94094 | |||
Bilag | 6.2 | Til dagsordenens punkt 6 | ||
Til: | ORIENTERING | Web | J | |
EMNE:
CTR’s VARMEKØB OG –SALG AF ENERGI
Orientering om varmepriser 2018
Sammenligningen er foretaget på baggrund af tilslutningsafgift, fast afgift og variabel afgift.
Tilslutningsafgift
Gentofte, Gladsaxe, Frederiksberg og Tårnby fastholder abonnementsafgiften i forhold til 2017, hvorimod København har en lille stigning.
Fast afgift
Alle kommunerne hæver deres faste afgift i 2018 i forhold til 2017.
Variabel afgift
Gentofte, Gladsaxe, Frederiksberg og Tårnby sænker deres variable afgift, hvorimod Kø- benhavn hæver den en smule.
Afkølingstarif
København hæver deres afkølingstarif en smule. De resterende kommuner fastholder af- kølingstariffen fra 2017.
Prissammenligning
Figurerne på side 2 og 3 viser de nye tariffer, samt sammenligningen mellem typiske for- brugere i de enkelte kommuner.
Prissammenligningen viser, at Københavns Kommune fortsat har de højeste varmepriser af de fem kommuner. Gladsaxe Kommune er den billigste i for etage byggerier, men Fre- deriksberg har laveste varmepris for villaer. Dog ligger priserne for Frederiksberg, Gentof- te, Gladsaxe og Tårnby tæt.
Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Københavns kommuner har alle en tarifsammen- sætning, der medfører en næsten ensartet betaling for alle forbrugere pr. energienhed. For villa kunderne i Gentofte og Frederiksberg kommuner betyder de respektive tarifsammen- sætninger, henholdsvis en lidt højere og en lidt lavere tarif i forhold til de øvrige kunder.
Tårnby Kommune er de første GJ’er dyrest. Dette bevirker, at den gennemsnitlige varme- pris for de mindre kunder er større end for de store kunder.
Endelig er der beregnet en årlig slutbruger betaling, for to standard boliger. En repræsen- tativ CTR bolig på 75m2 og et varmeforbrug på 11 MWh, og en bolig som Energitilsynet bruger til prissammenligninger. For en CTR bolig, ligger den årlige slutbrugerbetaling i kommunerne fra 5.500 til 6.900 kr. pr. år.
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | ||
X.xx.: | 200206/94095 | |||
Bilag | 7 | Til dagsordenens punkt 7 | ||
Til: | ORIENTERING | Web | J | |
EMNE:
ORIENTERING OM STATUS PÅ AFTALER
BAGGRUND
Nedenfor gives en kort status for de igangværende forhandlingsforløb, CTR har med de forskellige samarbejdspartnere.
Ørsted
KØB af grund H.C. Ørsted Værket (HCV)
Ørsted er af den holdning, at aftale om køb af grund skal indstilles, da det ikke vurderes relevant mere. XXXXX har stadig et stort ønske om at overtage grund, hvor deres bygning er placeret.
CTR har tilkendegivet, at hvis Xxxxxx opnår enighed med HOFOR om overtagelse af grund, så er CTR interesseret i det samme.
Støjdæmpning af HCV
Projektet kører planmæssigt, og der arbejdes på anlægget. Det er aftalt, at der til marts gennemfø- res et støjmåleprogram for at verificere, at de gennemførte arbejder har haft den ønskede effekt.
Der er fra Ørsteds side ikke foretaget justeringer i det overordnede budget.
Varmhold- og trykhold SMV
Aftalen er underskrevet i henhold til behandling på KU17-3 mødet.
Arbejderne er i gang på anlægget med planlagt idriftsættelse til april henholdsvis september 2018. HCW udskiftning af vekslere
Efter ønske fra CTR har Xxxxxx gennem nogle måneder arbejdet på en modning af projektet, og parterne er blevet enige om den tekniske løsning herunder valg af leverandør, således at veks- lerne fremover vil kunne vedligeholdes via den generelle rammeaftale CTR har for alle andre veks- lere. Der påregnes at indgå FID (Final Investment Decision) til april. CTR har i den forbindelse, un- der andet punkt på dagsordenen, en indstilling om at disponere midler fra den ramme for planlæg- ningsoverslaget, som er godkendt af bestyrelsen.
HOFOR Energiproduktion (HEP)
Amagerværkets kommende blok 4 (AMV4)
Projektet kører efter planen. HEP arbejder med et ankerbudget på 4,93 mia. kr. Af dette budget er 76 % disponeret, mens der er realiseret 45 %.
Bypass drift AMV1
Der analyseres stadig sammen med HEP. Det er planen at forelægge en ny aftale på KU18-2 mø- det.
Overlast AMV1
Der analyseres stadig sammen med HEP. Det er planen at forelægge en ny aftale på KU18-2 mø- det.
Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS)
HGS er i dialog med to forskellige industrielle konsortier om mulighederne for udvikling af geoter- misk varme i Hovedstaden. [Fortrolig tekst vedr. bilag 7.1 er slettet]
HOFOR Varme
Nyt oplæg til en varmeudvekslingsaftale behandlet på KU17-4 er stadig ikke endelig godkendt og underskrevet af HOFOR.
VEKS
Ny varmeudvekslingsaftale er underskrevet.
Amager Ressource Center (ARC)
XXX har ikke ønsket at indgå en aftale om straksbetaling, da dette umiddelbart ikke er en fordel for ARC.
CTR og VEKS forhandler samlet med alle de tre affaldsforbrændingsselskaber om inddragelse i Xxxxxxxxx.xx, således at der kan opnås konsensus om forholdet. Dette hænger fint sammen med det fælles analysearbejde, som varmeselskaberne under Xxxxxxxxx.xx (CTR, HOFOR og VEKS) har gennemført.
På grund af et større vedligeholdelsesarbejde på CTR’s ledningsnet, i det kammer hvor tunnel fra Amagerværket er tilsluttet transmissionsnettet på Amager, er det nødvendigt at lukke for tunnel un- der havnen i en periode sommeren 2018 på ca. 28 dage.
Det betyder, at det ikke vil være muligt for ARC at afsætte alle de ønskede varmeleverancer til CTR i en periode. Dette forhold forhandles med ARC, så der kan findes en løsning, der samlet set
er optimal for alle de involverede selskaber herunder HEP og Biofos, som også varmemæssigt ”spærres inde” grundet det mindre varmebehov på Amager om sommeren.
Biofos
CTR har opsagt varmekøbsaftalen med Biofos med udløb pr 31. december 2018. Baggrunden er, at CTR ønsker at genforhandle en mere tidssvarende aftale med Biofos, som svarer bedre til de principper, der er gældende i den nye aftale med ARC om køb af varme fra Xxxxxx Xxxxx, herun- der forholdet om lastfordeling via Xxxxxxxxx.xx. Det er aftalt, at forhandlingerne tages op til foråret.
Elkedel ved NYC
Arbejdet med at etablere elkedlen er blevet forsinket af en konkurssag for en entreprenør, der ar- bejder med udskiftning af brændere på NYC til naturgas. Forhandlingerne med Copenhagen Com- modities afventer afslutningen af disse arbejder. CTR vil heller ikke kunne indgå en aftale før Vest- forbrænding har etableret en forbindelsesledning mellem deres fjernvarmenet og anlægget på DTU. Dette skyldes nogle afgiftsmæssige forhold, hvor fritagelse for elafgiften kun kan opnås, hvis der fysisk er forbindelse mellem CTR’s net og DTU net, denne forbindelse går via VF net.
Bilag
Bilag 7.1. Geotermiens rolle i den fremtidige varmeproduktion Bilag 7.1.1 Fortroligt
Bilag 7.1.2 Fortroligt
Bilag 7.1.3 Fortroligt
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | ||
X.xx.: | 200206/94096 | |||
Bilag | 7.1 | |||
Til: | ORIENTERING | 7 Web | J |
GEOTERMIENS ROLLE I DEN FREMTIDIGE VARMEPRODUKTION
BAGGRUND
• Med afsæt i Varmeplan Hovedstaden 3 har Hovedstadens Geotermiske samar- bejde (HGS) set et behov for yderligere at nuancere geotermiens rolle i den fremti- dige varmeproduktion.
• Udfordringen på den korte- og den lange bane er at opnå CO2-neutral varmepro- duktion i 2025 og brændselfri (uafhængig) varmeproduktion i 2050.
• HGS ser sin rolle i to uafhængige spor:
– Det Geotermiske Anlæg ift. at sikre demonstrationsværdi og stabil drift - eventuelt via Gassum formationen (et øvre sandlag ift. det sandlag som i dag anvendes) som geotermisk reservoir
– I samarbejde med eksterne parter udvikle geotermiske løsninger for den fremtidige varmeproduktion
ORIENTERING
HGS – Hovedstadens Geotermiske samar- bejde
• 2000: Etableres som samarbejde mel- lem DONG, Energi E2, KE, CTR og VEKS.
• 2001: Får koncession i 15 år – DONG og E2 er operatører.
• 2005: Demonstrationsanlæg (GDA) på Amager tages i drift.
• 2006: DONG bliver samlet operatør af anlæg.
• 2014: Varmeselskaberne køber DONG ud og HOFOR bliver operatør.
• 2017: Koncession forlænget til 2021.
Fælles mål for HGS for geotermi
• 2025: Der er i partnerskab skabt ”proof of concept” for produktion fra geotermian- læg baseret på en eller flere boringer.
• 2035: Vi har ”knækket nødden” ift. at producere varme med geotermi og dækker al- lerede en (større) andel af varmebehovet.
• 2050: Geotermi dækker en væsentlig del af varmebehovet.
5 Fælles Strategiske indsatser iværksat i 2018
1. Licensarbejdsprogram med fokus på Gassum Formationens sandsten som geoter- misk reservoir
2. Samarbejder på tværs af varmeforsyningsselskaber i Danmark
3. Vurdering af potentielle partnerskaber udenfor Danmark
4. Samarbejde med industrielle aktører om fremtidige geotermi løsninger
5. Udvikle partnervurderings-redskab
6. Udvikle nye forretningsmodeller
Status: Indsats 1 – Licensarbejdsprogram
• Rationale for ansøgning: Med den viden HGS har i dag ønskes efterforskningsind- satsen i 2018 fokuseret på:
1) at HGS undersøger, om der i Hovedstadsområdet kan være risiko for, at der kan være forhøjet blyindhold i geotermivandet fra Gassum Formationen og
2) at benytte ’dynamiske’ data (dvs. produktions- og test data) fra boringer til at få en bedre forståelse af vandføringsrate- og kapacitet i de to vigtigste vandførende lag (Gassum og Bunter formationerne). Resultater fra disse undersøgelser vil dels indgå som beslutningsgrundlag for GDA’s fremtid og dels have indflydelse på busi- ness case for udvikling af geotermi i Hovedstadsområdet.
• Ansøgning indsendt til Energistyrelsen den 29. jan 2018 om ændring af arbejdspro- gram og forventes godkendt i uge 8. Eksterne leverandører er kontaktet og udkast til tilbud er modtaget
Status: Indsats 2 – Samarbejde med danske varmeforsyningsselskaber
• Rationale: HGS ønsker at styrke fælles viden og erfaring dels omkring drift af geo- termiske anlæg og dels omkring geotermi generelt herunder etablere et fælles tale- rør ift. diverse interessenter (investorer, leverandører og myndigheder).
• Et mere formaliseret samarbejde mellem de tre anlæg er etableret. Samarbejde med Dansk Fjernvarme (DFj) pågår mhp. at planlægge et møde i 2. kvartal for en større kreds af relevante varmeforsyningsselskaber. Mødets formål er at afdække behov for en ‘Erfa-gruppe’ e-lign.
Status: Indsats 3 – Potentielle Partnere
• Rationale: HGS ønsker at sikre bedst mulige grundlag for valg af samarbejdspart- nere. Pt. er HGS blevet kontaktet af to danske konsortier mhp. samarbejde. HGS ønsker også at afsøge muligheder for samarbejde med udenlandske aktører. Andre lande er længere fremme end Danmark ift. udvikling af geotermiske løsninger. Flere optioner styrker et robust sammenligningsgrundlag.
• Systematisk gennemgang af mulige kontakter påbegyndt baseret bl.a. på DFG’s kontakter samt DFj’s kontaktflader via Euroheat. Fokuslande er Polen, Tyskland, Holland og Frankrig.
Status: Indsats 4 – samarbejde med danske geotermi aktører
• Rationale: HGS har vurderet, at kun gennem et samarbejde med eksterne geotermi aktører kan HGS nå de fælles mål for geotermi-energiløsninger i 2025-35-50 for Hovedstadsområdet
• Udkast til arbejdsprogrammer, tidslinjer og leverancer er under udarbejdelse. Rele- vante deltagere fra VEKS/CTR/HOFOR er identificeret. NDA fra de to konsortier modtaget og under behandling.
Status: Indsats 5 – vurderingskriterier for partnerskab
• Rationale: HGS ønsker et robust beslutningsgrundlag ift. et eventuelt partner-/leve- randørvalg ift. fremtidige geotermi løsninger
• HOFOR vil i løbet af marts udarbejde et oplæg til nærmere definition af opgaven.
Status: Indsats 6 – Forretningsmodeller
• Rationale: HGS ønsker at afsøge markedet i lande vi sammenligner os med for at skabe et overblik over relevante forretningsmodeller, som kan tjene som inspiration til en favorabel model for Hovedstadsområdet.
• Denne indsats samkøres indledningsvis med indsats 3 ‘Potentielle partnere’.
Bilag
7.1.1 Fortroligt
7.1.2 Fortroligt
7.1.3 Fortroligt
2018/1 | Dato: | 13-03-2018 | ||
X.xx.: | 200206/94105 | |||
Bilag | 8 | Til dagsordenens punkt 8 | ||
Til: | ORIENTERING | Web | J | |
EMNE: ORIENTERING FRA CTR’S DIREKTION
Servitutter, Frederiksberg & København
Der har i 2 år været forhandlet med Frederiksbergs og Københavns Kommune om sikring af tilste- deværelsen af CTR’s fjernvarmeanlæg og ledninger for fremtiden. Der er tale om matrikler, der er kommunalt ejet, og hvor man ved CTR’s anlæggelse i slut 80’erne ikke fandt det nødvendigt at tinglyse servitutter.
Der er tidligere betalt erstatning til kommunerne for matriklerne, og de er under tinglysning med fravigelse af gæsteprincippet. På den del af matriklerne, hvor der ikke tidligere er betalt kompensa- tion for CTR’s tilstedeværelse, arbejdes på beskyttelsesservitutter, så CTR’s tilstedeværelse tingly- ses, men gæsteprincippet fortsat er gældende. I Frederiksberg kommune forlægges det kommu- nalbestyrelsen.
Endeligt vurderes det af kommunerne, om de vil modtage servituterstatning på enkelte matrikler for fravigelse af gæsteprincippet.
I de øvrige kommuner er der ikke kommunalt ejet matrikler, hvorpå der ikke er servitutter.
MØW ekspropriation
I 2012 indledte CTR en administrativ fornyelse af lejekontrakten på grunden, hvorpå varmeveksler- station i Mørkhøj (MØW) er beliggende. MØW ligger bag den tidligere TV-by, og en forsyningsled- ning forbinder MØW med CTR's transmissionsnet ved Hillerød-motorvejen.
Allerede i 2014 var det udfordrende at få Sjælsø Gruppen med på et køb, hvorfor CTR’s bestyrelse godkendte at anmode Gladsaxe Kommune om en ekspropriation. Efter konkurser i Sjælsø Grup- pen og et opkøb af Sjælsø Management A/S har CTR forhandlet en købsaftale igennem, som blev godkendt af CTR’s bestyrelse ultimo 2016.
Sjælsø Management har gentagne gange udskudt underskrivelsen, og CTR har i februar 2018 set sig nødsaget til igen at anmode Gladsaxe Kommune om at forberede en ekspropriationssag.
Varmelagre
Varmelagring medvirker til en optimal fordeling mellem produktionsanlæggene. Samtidigt kan var- melagre erstatte spidslastproduktion i et vist omfang. Varmelagre kræver dog en vis plads, så CTR fik i 2016 undersøgt, om der var egnede pladser i CTR’s varmeforsyningsområder for varmelagre. Varmelagre i form af damvarmelagrer kræver ikke kun plads, men også en egnet undergrund og helst uden forurening. Samtidigt skal det helst ligge tæt på eksisterende installationer. Ved Glad- saxe Sportsplads ligger CTR’s vekslerstation ISW, og her er undergrunden egnet for et dampvar- melager. CTR er derfor gået i indledende overvejelser med Gladsaxe Kommune om et lager med sportsbaner ovenpå kunne have potentiale.
Renovering af kammer
Ved Østerport station ligger et væsentligt knudepunkt for CTR’s forsyning. Her kommer forsynin- gen fra Amager ind, og sendes ud i CTR’s net. Ventilerne i kammeret er desværre så slidt, at de ikke kan kører automatisk, og da de indgår i CTR’s sikkerhedssystem, bør de skiftes. Det vil tage 4-6 uger, da der er tale om op til 700 mm ventiler. Operationen vil afbryde forsyningen fra Amager
– Ikke bare fra Amagerværket, men også fra ARC og Biofos. Denne afbrydelse vil naturligvis kræve, at nogle af vores leverandører ikke kan drifte optimalt over sommeren, da de kun kan komme af med deres varme til Amager.
Forrentning af egenkapital
Til forberedelse af sagens forelæggelse for bestyrelsen har CTR rettet skriftlig henvendelse til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, med anmodning om en redegørelse for bestyrelsens handlemuligheder i forbindelse med forrentning af indskudskapital. Anmodningen ønsker at af- klare, om det er op til bestyrelsen at beslutte, om en godkendt forrentning efterfølgende skal ind- regnes i prisen eller ej. Ministeriet har telefonisk vendt tilbage og oplyst, at sagen er under be- handling, dog forventes ministeriets svar først at komme, så sagen kan forelægges på det næste bestyrelsesmøde.
Nye ansættelser
CTR har ansat to nye medarbejdere:
Xxxx X. Xxxxxxx-Lund starter 15/2 som IT-Supporter. Xxxx er 48 år og bor i Valby. Xxxx kommer senest fra en stilling som systemadministrator på Det kgl. teater. Xxxx afløser Xxxx Xxxxxxxxx, som stoppede i CTR 1. oktober 2017.
Xxxxxx Xxxxx starter 1/3 som økonomicontroller. Xxxxxx er 49 år og bor i Rødovre. Xxxxxx kommer senest fra en stilling som Senior Controller og teamchef hos KMD BPO. Xxxxxx skal afløse CTR’s nuværende xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx, når Xxxxx går på pension 1. maj 2018. Med afvikling af ferie mv. har Xxxxx mulighed for i ca. en måned at overdrage økonomiområdet til Jørgen, hvilket skal sikre en stabil overgang.
Energisager i pressen
Søndag den 25. februar 2018 var en række forsyningsselskaber nævnt i Politiken med fokus på ledelsernes deltagelse i udenlandsrejser mv. CTR besvarede den 22. november 2018 en agtind- sigtsanmodning fra den ene af artiklens forfattere med oplysninger om kontospecifikationer for flg. konti i perioden 1. november 2012 til 31. oktober 2017:
‐ Kurser og konferencer
‐ Rejser
‐ Repræsentation
‐ Personalearrangementer
CTR’s oplysninger har ikke givet anledning til omtale i artiklen.
CTR’s bestyrelsesmøde nr.: 2018/1 Dato: 13-03-2018 X.xx.: 200206/94104
Bilag 8.1 Til dagsordenens punkt 8
Til: ORIENTERING Web J
EMNE:
CTR-ÅRSSTATUS
2017
Årsstatus 2017
Indledning
Indhold
Denne statusrapport omhandler CTR's aktiviteter på drifts- og anlægsområdet for 2017.
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Hovedtal 2
Driftsøkonomi salg 3
Driftsøkonomi køb 4
Produktionsfordeling 5
Anlægsaktiviteter 6
Aktiviteterne bliver sammenholdt med tilsvarende oplysninger fra foregående år, og de realiserede salgs- og købsmængder bliver sammenholdt med budgetterne. Både varmemængderne og de dertil knyttede indtægter og omkostninger relaterer sig kun til driftsåret 2017, hvilket vil sige, at reguleringer for tidligere år ikke er inkluderet i denne status.
Varmesalg
Varmesalget i TJ til interessentkommunerne blev i 2017 1,5 % under det budgetterede salg. Indtægten ved periodens varmesalg lå 55 mio. kr. over det budgetterede svarende til 2,9 %. Den øgede indtægt skyldes prisforhøjelse medio 2017 for at bringe indtægterne i bedre balance med forøgede omkostninger til varmekøb.
Varmesalget er korrigeret for varmeudveksling mellem CTR, VEKS og HOFOR.
Varmekøb
Varmeleverancerne til CTRs transmissionsnet kommer fra affaldsforbrændingsanlæg, geotermi, kraftvarmeværker eller spidslastcentraler, enten direkte eller via akkumulatorerne på Avedøreværket og Amagerværket.
Det realiserede varmekøb i TJ for perioden lå 1,9 % under det budgetterede, mens udgiften til periodens varmekøb lå 107 mio. kr. over det budgetterede svarende til 6,1 %. Det skyldes dels højere brændselspriser og dels en mere ugunstig lastfordeling med mindre affaldskapacitet i 2017 end forventet og mere drift på spids- og reservelastanlæg. Varmekøbet er korrigeret for varmeudveksling med VEKS og HOFOR.
Opgørelsen viser nettab på 107 TJ. Det er mindre end budgetteret, hvilket tilskrives forskel i beholdning i varmeakkumulatorer samt måleunøjagtighed.
Primær drift
Resultatet af den primære drift viser 76 mio. kr. Fig. 1.1: CTR’s transmissionssystem.
Årsstatus 2017
Hovedtal
Opdateret
STATISTIK Realiseret | Afvigelse | Budget | Realiseret | |
2017 | 2017 | 2017 | 2016 | |
Varmesalg til IK (TJ) | 18.246 | 285 | 18.531 | 17.785 |
- Frederiksberg | 2.815 | 335 | 3.150 | 2.799 |
- Gentofte | 1.778 | 78 | 1.700 | 1.689 |
- Gladsaxe | 803 | 20 | 783 | 733 |
- København | 12.217 | 21 | 12.238 | 11.921 |
- Tårnby | 633 | 27 | 660 | 643 |
Varmekøb til IK (TJ) | 18.353 | 358 | 18.711 | 17.942 |
- affald | 3.877 | 1.258 | 5.135 | 3.575 |
- geotermisk varme ekskl. drivvarme | 11 | 41 | 52 | 74 |
- kraftvarme | 13.317 | 631 | 12.686 | 12.932 |
- spidslast inkl. HCV SMV spids | 1.148 | 310 | 838 | 1.361 |
Nettab og stilstandsvarme (TJ) | 107 | 73 | 180 | 157 |
Skyggegraddage | 2.705 | 2.715 | ||
ØKONOMI (mio. kr.) | ||||
Varmesalg til IK | 1.975 | 55 | 1.920 | 1.957 |
• fast betaling | 463 | 0 | 463 | 463 |
• variabel betaling | 1.512 | 55 | 1.457 | 1.494 |
Varmekøb netto | 1.854 | 107 | 1.747 | 1.713 |
• fast betaling til producenter | 274 | 41 | 233 | 256 |
• fast betaling immaterielle aktiver | 75 | 9 | 84 | 73 |
• variabel betaling | 1.505 | 75 | 1.430 | 1.383 |
El til pumper | 44 | 3 | 47 | 49 |
Salg af CO2 kvoter | 0 | 0 | 0 | 0 |
Resultat af primær drift | 76 | 50 | 126 | 195 |
Røde tal er negative tal | ||||
Årsstatus 2017
Driftsøkonomi
Varmesalget i 4. kvartal 2017 blev realiseret som følger:
4. kvt. 2017 | Realiseret | |||
Salg | Fast | Variabel | I alt | |
i | betaling | betaling | salg | |
Interessentkommuner | TJ | mio. kr. | mio. kr. | mio. kr. |
Frederiksberg | 904 | 19 | 80 | 99 |
Gentofte | 580 | 8 | 51 | 60 |
Gladsaxe | 263 | 3 | 23 | 26 |
København | 3.925 | 81 | 348 | 428 |
Tårnby | 203 | 5 | 18 | 23 |
I alt | 5.876 | 116 | 520 | 636 |
Realiseret salg i 4. kvt. 2017
Gentofte
Tårnby
Frederiksberg
København
Gladsaxe
Årsstatus 2017
Driftsøkonomi
Varmekøbet i 4. kvartal 2017 blev realiseret som følger:
4. kvt. 2017 | Realiseret | ||||||
Produktion | Faste omk. | Variable | Samlede | Faste | Variable | Samlede enheds | |
Produktionsenhed | i TJ | mio. kr. | omk. mio. kr. | omk. mio. kr. | omk. Kr./GJ | omk. Kr./GJ | omk. Kr./GJ |
Affald | 1.213 | - | 99 | 99 | - | 82 | 82 |
Geotermi inkl. drivvarme ekskl. el | 1 | 4 | 0 | 4 | 7.723 | 12 | 7.735 |
Kraftvarme | 4.351 | 61 | 344 | 405 | 14 | 79 | 93 |
Spidslast | 326 | 4 | 40 | 44 | 13 | 121 | 134 |
I alt | 5.890 | 69 | 483 | 552 | 12 | 82 | 94 |
El til pumper | 14 | 14 |
567,663
4,449
2,666
1,783
687,39729
649,76529
149,38229
500,383
37,632
0
37,632
22,354
0
96,425715
Realiseret køb i 4. kvt. 2017
Kraftvarme
Geotermi inkl. drivvarme ekskl. el
Affald
Spidslast
Årsstatus 2017
Produktionsfordeling
Varmekøbets fordeling
I 2017 er der procentvis aftaget mindre affaldsvarme end budgetteret, idet det nye ARC anlæg blev idriftsat senere end ventet og har leveret under forventningen. Der har også været en mindre produktion baseret på geotermisk varme, mens der har været mere produktion fra spidslast og kraftvarme end budgetteret.
Købet af varme til CTR's aftagere kan i 2017 opgøres til i alt 18.353 TJ. 93,7 % af CTR's varmekøb var i første halvår baseret på affald, geotermi og kraftvarme. 6,3 % blev produceret som spids- og reservelast på rent varmeproducerende anlæg.
Til sammenligning udgjorde det samlede varmekøb til CTR's net i 2016 i alt 17.942 TJ med en produktionsfordeling, hvor 92,4 % var baseret på affaldsforbrænding, geotermi og kraftvarme.
2017 | Budgetteret | ||||
Periode (enhed: TJ) | Affald | Geotermi | Kraftvarme | Spidslast | Samtlige anlæg |
I alt | 5.135 | 52 | 12.686 | 838 | 18.711 |
I alt % | 27,4% | 0,3% | 67,8% | 4,5% | 100,0% |
2017 | Realiseret | ||||
Periode (enhed: TJ) | Affald | Geotermi | Kraftvarme | Spidslast | Samtlige anlæg |
I alt | 3.877 | 11 | 13.317 | 1148 | 18.353 |
I alt % | 21,1% | 0,1% | 72,6% | 6,3% | 100,0% |
2016 | Realiseret | ||||
Periode (enhed: TJ) | Affald | Geotermi | Kraftvarme | Spidslast | Samtlige anlæg |
I alt | 3.575 | 74 | 12.932 | 1.361 | 17.942 |
I alt % | 19,9% | 0,4% | 72,1% | 7,6% | 100,0% |
14.000
13.000
12.000
11.000
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Affald Geotermi Kraftvarme Spidslast
Budgetteret Realiseret
Årsstatus 2017
Anlægsaktiviteter
Transmissionssystemet
CTR’s transmissionssystem omfatter følgende idriftsatte anlæg:
- et 54 km langt ledningsnet,
- 27 varmeveksler-stationer,
- 3 pumpestationer og
- 13 spids- og reservelastanlæg, hvoraf CTR selv ejer de 8.
Den samlede abonnerede kapacitet på de tilsluttede produktionsanlæg udgør ca. 2.000 MJ/s.
Igangværende aktiviteter
CTR's arbejder med opgradering af drev til pumper, og kapacitet af pumper tilpasses løbende udbygningstakten i kommunerne. Der foregår fortsat en del koordinering aht. byggeaktiviteten i københavnsområdet og følgerne for CTR's ledningsnet.
Bygning af en 40 MW El-kedel, samt el- forsyning på en station i Gentofte pågår. CTR forventer, at de 40 MW er klar til andet kvartal 2018. El-kedlen er motiveret af både økonomi, driftssikkerhed og CO2-reduktion. Det optimale fremtidige brændselsmiks vurderes på øvrige spidslastcentraler.
Der arbejdes på myndighedsprojekt for en 80 MW El-kedel på en Gladsaxe central (GLC).
Fjernvarmeinstallationer på kraftværker Aktiviteterne på Amagerværket er fortsat omfattende, hvor anlæsarbejderne i forbindelse med den ny blok 4 er på det højeste.
Der arbejdes på opgradering af installationerne på Svanemølleværket som følge af dampkonverteringen i HOFOR's net, og med opgradering af installationerne på H.C. Ørsted
Fremtidige aktiviteter
Som opfølgning på den af bestyrelsen godkendte CO2 strategi har CTR en række tiltag i gang.
Der arbejdes sammen med VEKS og HOFOR på et større testprojekt med store eldrevne varmepumper, som støttes af EUDP.
Bygning af den nye flisfyrede Blok 4 på Amagerværket er i fuld gang. Der køres efter en ambitiøs tidsplan med opstart i varmesæsonen 2019/2020.
Nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger med meget lave gaspriser lægger en dæmper på udbygningen i den nordlige del af CTR's forsyningsområde, hvilket bremser yderligere opgraderinger på dette system.
Økonomi
Planlægningsoverslaget præsenteres på tre måder: Anlægsopdelt, Faseopdelt og Kategoriopdelt, hvor rammen vises i forhold til begrundelsen for projekternes gennemførelse. Anlægs- og kategoriopdelingen ses af nedenstående tabeller. Ud af det totale anlægsoverslag på 400 mio. udgør besluttede projekter 231,0 mio. kr. eller 58 % af overslaget, hvoraf 63 mio. kr. er afholdt primo nov.
Reserven i form af rådighedsbeløb udgør 62 mio. kr. eller 16%.
Konkrete projekter, som endnu ikke er sat i gang, udgør 106,6 mio. kr. svarende til 27 % af rammen.
Planlægningsoverslag marts 2018
Aktuelt (1000 kr.) | Afholdte omk. | Godkendt budget | Planlæg- nings- overslag | Planlægnings overslag | % | ||
Grunde og bygninger | 315 | 7.500 | 15.450 | Driftssikkerhed | 68.636 | 17% | |
Ledninger | 16.094 | 29.962 | 35.737 | Kapacitet | 191.101 | 48% | |
Produktionsanlæg | 30.651 | 152.909 | 179.452 | Lovpligtig | 11.346 | 3% | |
SRO | 3.583 | 5.988 | 9.583 | Omk.reduktion | 66.691 | 17% | |
Stationer | 12.292 | 34.752 | 97.553 | Arbejdsmiljø | 0 | 0% | |
Rådighedsbeløb | 0 | 0 | 62.225 | Eksternt Miljø | 0 | 0% | |
| Ingen 62.225 16% | ||||||
Hovedtotal | 62.936 | 231.111 | 400.000 | Hovedtotal | 400.000 | 100% | |