Baggrund og formål Bestemmelser Redegørelse Lokalplanområdets afgrænsning Baggrund for lokalplanen Lokalplanens indhold Bebyggelsens ydre fremtræden Skiltning Vej, sti og parkeringsforhold Grøn struktur Ubebyggede arealer Områdets historie Forhold til...
Lokalplan 149 Produktionshus og Eventhal Priorparken
for Brøndbyøster
Forslag den. 11.12.2019
Indholdsfortegnelse
Baggrund og formål
1
Bestemmelser
4
§ 1 Formål
5
§ 2 Område
6
§ 3 Områdets anvendelse
7
§ 4 Udstykninger
8
§ 5 Veje, stier og parkering
9
§ 6 Bebyggelsens omfang og placering
10
§ 7 Bebyggelsens udformning
11
§ 8 Ubebyggede arealer og beplantning
13
§ 9 Forudsætning for ibrugtagning
15
§ 10 Ophævelse af lokalplan
16
§ 11 Vedtagelsespåtegning
17
Redegørelse
18
Lokalplanområdets afgrænsning
19
Baggrund for lokalplanen
20
Lokalplanens indhold
21
Bebyggelsens ydre fremtræden
23
Skiltning
25
Vej, sti og parkeringsforhold
26
Grøn struktur
27
Ubebyggede arealer
28
Områdets historie
29
Forhold til anden planlægning
33
Forhold til anden lovgivning
37
Midlertidige retsvirkninger
39
Permanente retsvirkninger
40
Miljøvurdering
41
Servitutter
42
Kortbilag og andre bilag
43
Kortbilag 1 - Eksisterende forhold
44
Kortbilag 2 - Byggefelter
45
Kortbilag 3 - Ubebyggede arealer
46
Bilag 1. Priorparken 230 adgang og parkering
47
Indkomne høringssvar
49
Hvad er en Lokalplan
50
Formål og baggrund
Formål
Det er lokalplanens formål at give mulighed for tilbygninger til den eksisterende bebyggelse inden for anvendelsen erhverv, herunder kontor, service og moderne produktionserhverv, fx TV- og musikproduktion, samt publikumsrelateret erhverv. TV- og musikproduktion kan foregå i den eksisterende bygning, som NKT (Nordiske Kabel- og Trådfabrikker) tidligere har brugt som højspændingslaboratorium.
For at også bløde trafikanter kan ankomme til området planlægges det at anlægge den cykelsti, som er angivet i lokalplan 148, som forbinder stierne til Glostrup og Brøndbyøster stationer.
Det er desuden lokalplanens formål fortsat at erklære den eksisterende bygning bevaringsværdig. Tilbygninger skal udformes med respekt for denne ved at sikre indkig og ved at udformning og materialevalg er i stil med den eksisterende bygning.
Baggrund
I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune ”Helhedsplan for Priorparken og Vibeholm”. Denne er indarbejdet i Kommuneplan 2013. I 2017 blev der vedtaget en ny lokalplan 148 for Priorparken 230, den tidligere NKT prøvehal, som banede vejen for etablering af ejendommen til TV- og musikproduktion. Projektet for Priorparken 230 var første skridt på vejen i retning mod den vedtagne helhedsplan samt de nye rammer for Priorparken.
Det har efterfølgende vist sig, at der ikke har været behov for etablering af nybyggeri på ejendommen i det omfang som man forventede. Dette skyldes at realiseringen af den vedtagne helhedsplan og etableringen af den kommende S-tog station, ikke vil ske de første mange år. Ejerne af ejendommen Priorparken 230 har derfor ønsket at tilpasse arealbehov og parkering til de faktiske forhold på ejendommen. Der er kun behov for byggeri af et begrænset omfang i de kommende år, værksteds- og produktionshal samt
kontorfaciliteter. Parkeringsbehovet har også vist sig at være mindre og kan i et større omfang holdes inden for matriklen.
Se helhedsplanen for Priorparken og Vibeholm her:
/media/44680/helhedsplan_priorparken_vibeholm2[1].pdf
Bestemmelser
En lokalplan består af 2 hovedkapitler - en bestemmelsesdel og en redegørelsesdel.
Dels lokalplanens bestemmelser, som indeholder juridisk bindende paragraffer. Hertil kommer illustrerende kort, fotos og tegninger.Kommunalbestyrelsen skal sikre at bestemmelserne overholdes.
Dels en redegørelse, der beskriver baggrunden for lokalplanen og forklarer planens indhold og formål i hovedtræk. Endvidere beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning og lovgivning.
Når en lokalplan er vedtaget må der ikke etableres byggeri eller anlæg, der er i strid med planen. Anvendelsen af bebyggelse og anlæg, der er lovligt etableret før lokalplanens vedtagelse, kan dog fortsætte uændret.
En lokalplan medfører heller ikke pligt for grundejerne til at realisere de anlæg, som planen indeholder. Men hvis du vil ændre noget på din ejendom, skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. Kommualbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre betydende ændringer, mens mere væsentlige ændringer kun kan gennemføres med en ny lokalplan.
§ 1 Formål
§ 1.1 Det er lokalplanens formål:
- At give mulighed for en omdannelse fra en traditionel, aflukket erhvervspark til et åbent, moderne erhvervsområde med kontor, service, moderne produktionserhverv og publikumsorienteret erhverv.
- At give mulighed for yderligere byggeri i lokalplanområdet.
- At sikre den bevaringsværdige bygning.
§ 19. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.
§ 2 Område
§ 2.1 Lokalplanen omfatter matrikelnummer 19i, Brøndbyøster By, Brøndbyøster, samt alle parceller, der efter lokalplanens endelige vedtagelse udstykkes fra denne.
Lokalplanens afgrænsning fremgår af kortbilag 1.
På dette kort ses lokalplanområdets afgrænsning.
§ 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone.
§ 3 Områdets anvendelse
service, moderne produktionserhverv, studie og publikumsorienteret erhverv.
kontor,
Ved moderne produktionserhverv forståes virksomheder der har en meget ren og støjsvag produktion. Disse virksomheder, som fx kan være højteknologisk produktion, elektronikvirksomheder, bogbinderier, mindre trykkerier og laboratorier, og holder sig alle inden for miljøklasse 1
-3.
§ 4 Udstykning
§ 4.1 Der må kun ske matrikulære ændringer i form af udstykning og skelregulering efter Kommunalbestyrelsens godkendelse.
§ 5 Veje, stier og parkering
§ 5.1 Der er vejadgang som angivet på kortbilag 3.
§ 5.2 Ved anvendelse til publikumsorienteret erhverv, skal der sikres mulighed for op til 170 p-pladser på egen grund.
Ved anvendelse til kontor, service og moderne produktionserhverv skal anlægges 1 p-plads pr. 100 m2. Parkeringspladser kan anlægges i p-hus/p-kælder.
Parkeringspladser til publikum kan anlægges med en midlertidig karakter, således at arealet anvendes som park i hverdagssituationer.
Ved anvendelse til publikumsorienterede funktioner skal udlægges 75 cykel p-pladser.
Cykelparkering kan etableres med en placering som angivet på kortbilag 3.
Ved anvendelse med offentlig adgang forstås, events, koncerter, tv-produktioner o.lign. hvor publikum selv arrangerer hvordan de kommer til ejendommen.
§ 5.3 Der skal etableres forbindelse til den fremtidige cykel-/gangsti angivet på kortbilag 3.
§ 6 Bebyggelsens omfang og placering
§ 6.1 Bebyggelse skal placeres inden for byggefelterne som vist på kortbilag 2. I byggefelt 1 kan bebyggelse opføres i op til 16 meter og maks. 1 etage, i byggefelt 2 opføres i op til 16 meter i 2 etager.
Tekniske installationer såsom ventilationsafkast, antenner mv. må etableres op til 2 meter over den tilladte bygningshøjde og skal placeres mindst 2 meter bag facadens forkant.
Uden for byggefelterne kan der etableres gange og broer, som forbinder de nye bygninger med den eksisterende.
§ 6.2 Bebyggelsesprocenten for lokalområdet må ikke overstige 45.
§ 6.3 Ny bebyggelse skal placeres inden for de på bilag 2 viste byggefelter med de anviste afstande til matrikelskellet.
§ 7 Bebyggelsens udformning
§ 7.1 Tage skal fremstå som flade, grønne tage, evt. med tagterrasser.
Ved nybyggeri skal bebyggelsen tilpasses den eksisterende bygning og fremstå i en enkel, modernistisk stil og der skal overvejende bruges stål, glas og beton.
Der kan etableres en mellemgang af glas og stål mellem eksisterende og ny bebyggelse.
Større glaspartier skal fremtræde transparente og må ikke udføres med stærk toning, som hæmmer indsigt eller med spejlglasvirkning.
§ 7.2 Tekniske anlæg på bygningen såsom ventilationsanlæg/-afkast, rørføringer mv. skal afskærmes, så de fremstår som en integreret del af bygningens arkitektur. Alternativt skal de trækkes 2 m fra facaden for at mindske synlighed fra vej/terræn.
Der må anvendes energiproducerende paneler, såfremt de er godt integreret i arkitekturen.
§ 7.3 Skilte skal tilpasses bygningens arkitektur. Facadeskilte må ikke placeres over tag. Facadeskilte skal opsættes på facader ud mod offentlige færdsels- og parkeringsarealer.
Skiltning må ikke være til gene for trafiksikkerheden.
Skiltning må kun henvise til områdets virksomheder eller virksomhedernes funktion.
Skiltepyloner må opstilles ved indkørsler til ejendommen og må have en maksimal højde på 2 meter. Der må maksimalt opstilles én pylon pr. indkørsel.
Flagstænger må opstilles ved bygningernes indgangspartier og må have en maksimal højde på 4 meter.
Skiltning skal godkendes af kommunen.
§ 7.4 Bygningen angivet på kortbilag 2 er bevaringsværdig og må ikke rives ned uden Kommunalbestyrelsens godkendelse.
Ændringer på bygningen må kun foretages ved forudgående ansøgning og godkendelse.
§ 8 Ubebyggede arealer og beplantning
§ 8.1. Ubebyggede arealer skal holdes i en pæn og ryddelig stand og må ikke anvendes til henstilling af lystfartøjer, ikke-indregistrerede biler, campingvogne og lignende.
Affaldsøer, containere og lignende skal placeres på den eksisterende bygnings vestlige side.
§ 8.2. Adgangsveje til området skal befæstes i asfalt, natursten eller lignende fast belægning.
Permanente parkeringsarealer skal befæstes med græsarmeringssten eller anden permeabel belægning.
Stier, ankomstarealer og opholdsarealer skal befæstes med grus, natursten eller fliser.
Udendørsarealer, herunder vej- og stianlæg samt fællesarealer, skal udføres under hensyntagen til handicappede.
§ 8.3 Eksisterende træer angivet på kortbilag 3 skal bevares.
§ 8.4 Belysning af parkeringsarealer, gang- og stiarealer skal udføres med parkbelysning med en maks. lyspunktshøjde på 3,5 meter. Der kan etableres effektbelysning i en højere højde, fx ved indgange eller andre centrale steder.
§ 8.5. For den enkelte ejendom skal der udlægges rekreativt areal til ophold svarende til 15 % af grundens størrelse. Hvis ejere af flere ejendomme alternativt vælger at lave fælles anlæg til brug for virksomhedernes ansatte, skal der for hver deltagende ejendom udlægges areal til ophold dels på egen ejendom, svarende til 5 % af grundens størrelse samt areal til det fælles anlæg, svarende til min. 5 % af hver af de implicerede grundes størrelse. Det er en forudsætning at anlægget støder op til ejendommene, således at de ansatte har nem og hurtig
adgang til fællesanlægget.
Opholdsarealer skal anlægges og vedligeholdes som park.
§ 9 Forudsætning for ibrugtagelse
§ 9.1 Det er en forudsætning for ibrugtagning af områdets bebyggelse, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj på udendørs opholdsarealer er overholdt.
Ligeledes skal det sikres at områdets anvendelse ikke medfører mere støj end Miljøstyrelsens tilladte grænseværdier.
§ 9.2 Det er en forudsætning for ibrugtagning af områdets bebyggelse til ny anvendelse, at det fornødne antal
p-pladser er etableret i overensstemmelse med lokalplanen § 5.2.
Ved anvendelse med offentlig adgang forstås, events, koncerter, tv-produktioner o.lign. hvor publikum selv arrangerer hvordan de kommer til ejendommen.
Ved håndtering af arrangementer med inviteret publikum og hvor dette gøres i henhold til bilag 1. "Priorparken 230 adgang og parkering" er der ikke krav om at etablere p-pladser som beskrevet i § 5.2 og 9.2.
Se bilag 1.
§ 9.3 Det kræves at bygningerne opvarmes efter hvad der mest økonomisk og miljømæssigt forsvarligt, f.eks. med fjernvarme eller varmepumpe.
§ 9.4 Det er en forudsætning for ibrugtagning af områdets bebyggelse, at friarealer er anlagt i overensstemmelse med § 9.1-9.3.
§ 10 Ophævelse af lokalplan
§ 10.1. Den af kommunalbestyrelsen den 14.06.2017 vedtagne Lokalplan nr. 148 ophæves for de af denne lokalplan omfattende ejendomme ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan nr. 149
§ 11 Vedtagelsespåtegning
§ 11.1. Lokalplanen er vedtaget som forslag af Brøndby Kommunalbestyrelse den 11.12.2019.
På kommunalbestyrelsens vegne:
Xxxx Xxx Xxxxxxxx Borgmester
Xxxxxx Xxxxxxxx Direktør
Redegørelse
En lokalplan består af 2 hovedkapitler - en bestemmelsesdel og en redegørelsesdel.
Dels lokalplanens bestemmelser, som indeholder juridisk bindende paragraffer. Hertil kommer illustrerende kort, fotos og tegninger.Kommunalbestyrelsen skal sikre at bestemmelserne overholdes.
Dels en redegørelse, der beskriver baggrunden for lokalplanen og forklarer planens indhold og formål i hovedtræk. Endvidere beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning og lovgivning.
Når en lokalplan er vedtaget må der ikke etableres byggeri eller anlæg, der er i strid med planen. Anvendelsen af bebyggelse og anlæg, der er lovligt etableret før lokalplanens vedtagelse, kan dog fortsætte uændret.
En lokalplan medfører heller ikke pligt for grundejerne til at realisere de anlæg, som planen indeholder. Men hvis du vil ændre noget på din ejendom, skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. Kommualbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre betydende ændringer, mens mere væsentlige ændringer kun kan gennemføres med en ny lokalplan.
Lokalplanområdets afgrænsning
Lokalplanen ligger i bydelen Brøndbyøster og omfatter matrikel 19i. Området udgør et areal på ca. 12.200 m2 og afgrænses mod nord af S-banen, mod øst og syd af Priorparken og mod vest af et spildevandsbassin og Glostrup Kommune med etageboliger i 4 etager.
Baggrund for lokalplanen
I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune ”Helhedsplan for Priorparken og Vibeholm”. Denne er indarbejdet i Kommuneplan 2013. I 2017 blev der vedtaget en ny lokalplan 148 for Priorparken 230, den tidligere NKT prøvehal, som banede vejen for etablering af ejendommen til TV- og musikproduktion. Projektet for Priorparken 230 var første skridt på vejen i retning mod den vedtagne helhedsplan samt de nye rammer for Priorparken.
Det har efterfølgende vist sig, at der ikke har været behov for etablering af nybyggeri på ejendommen i det omfang som man forventede. Dette skyldes at realiseringen af den vedtagne helhedsplan og etableringen af den kommende station, ikke vil ske de første mange år. Ejerne af ejendommen Priorparken 230 har derfor ønsket at tilpasse arealbehov og parkering til de faktiske forhold på ejendommen. Der er kun behov for byggeri af et begrænset omfang i de kommende år, værksteds- og produktionshal samt kontorfaciliteter. Parkeringsbehovet har også vist sig at være mindre og kan i et større omfang holdes inden for matriklen.
På sigt er der planer om at anlægge en ny S-tog station ved Priorparken og lokalplanområdet, som skal være omdrejningspunkt for byudviklingen i Priorparken.
Lokalplanens indhold
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet udgør 12.200 m2. Området er i dag bebygget med 2.360 m2.
Luftfoto af Priorparken med eventhallen i nederste højre hjørne.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen skal give mulighed for tilbygninger til den eksisterende bebyggelse inden for anvendelsen erhverv, herunder kontor, lager, service og moderne produktionserhverv, fx TV- og musikproduktion samt publikumsrelateret erhverv. TV- og musikproduktion foregår i dag i den eksisterende bygning, som NKT (Nordiske Kabel- og Trådfabrikker) tidligere har brugt som højspændingslaboratorium.
For at også bløde trafikanter kan ankomme til området planlægges det at anlægge den cykelsti, som er angivet i lokalplan 148, som forbinder stierne til Glostrup og Brøndbyøster stationer.
Det er desuden lokalplanens formål at erklære den eksisterende bygning bevaringsværdig. Tilbygninger skal udformes med respekt for denne ved at sikre indkig og ved at udformning og materialevalg er i stil med den eksisterende bygning.
Ejerne af Priorparken 230 afholder TV- og musikproduktion i den gamle NKT-bygning samt lejlighedsvis events. Ejerne er de første i Priorparken til at begynde en omdannelse af hele industriområdet fra traditionelt erhverv i form af logistik- og lagervirksomhed til kontor, service, moderne produktion, kultur, idræt, café, butikker og
hotel, som Priorparken er udlagt til i Kommuneplan 2019.
En visualisering af hvordan den eksisterende bygning kan bruges til lysinstallationer.
Bebyggelsens ydre fremtræden
Lokalplanen giver mulighed for at bygge til den eksisterende bygning. Tilbygninger skal holdes i samme enkle, modernistiske stil med lige linjer, facadeopdelinger, kontinuitet, store glasflader, stål og beton.
Den eksisterende bygning, 2015, set fra øst.
Opstalter af den eksisterende bygning.
Skiltning
er kan skiltes for erhverv tilhørende ejendommen. Skiltning skal generelt tilpasses bygningens arkitektur.
Skiltning på bygninger og pyloner på terræn må ikke være til fare for trafiksikkerheden.
Vej, sti og parkeringsforhold
Anvendelsen af lokalplanområdet medfører lejlighedsvise større arrangementer med op til 750 besøgende og en håndtering af denne trafik. Til dette er i april 2016 udarbejdet en trafikanalyse, som registrerer dagens trafik og foreslår forskellige nærliggende områder, hvor der kan parkeres. Muligheden for parkering på Vibeholm er ikke længere en mulighed, da området nu bebygges, mens adgang via shuttlebus fra nord/syd fortsat eksisterer, jf bilag 1. En del af parkeringen vurderes at kunne holdes på egen grund, ca. 170 pladser, se kortbilag 3.
For at sikre at anvendelsen til events og publikumsorienterede erhverv hvor der kommer mange personer, ikke skaber trafikproblemer i Priorparken, kan der stilles krav om etablering af en nordlige adgangsvej, se kortbilag 3.
Vejadgang til lokalplanområdet sker som angivet på kortbilag 3.
Der er stiadgang til området fra Glostrup station mod vest og Brøndbyøster station mod øst. En fremtidig sti gennem Priorparken forbinder disse stier. Den eksisterende port mellem matrikel 19i og stien, som angivet på kortbilag 1, vil blive bevaret, så der er mulighed for at styre adgangen til Priorparken.
Ved anvendelse af området til publikumsorienteret erhverv skal der kunne anvises 170 p-pladser. Herudover kan nærliggende arealer anvendes efter aftale med grundejer.
Ved anvendelse til kontor, service og moderne produktionserhverv skal anlægges min. 1 parkeringsplads pr. 100 m2.
Ved anvendelse til publikumsorienteret erhverv skal udlægges 75 cykelparkeringspladser.
Grøn struktur
I Helhedsplan for Priorparken og Vibeholm er spildevandsbassinet vest for lokalplanområdet og Vibeholmgården øst for lokalplanområdet udlagt til grønne, rekreative fællesanlæg.
Ubebyggede arealer
Lokalplanområdets udearealer skal fremstå som grønt areal.
Fire træer syd for den eksisterende bygning samt en vin, der dækker hele sydsiden af hallen, er særligt karakteristiske og kan bevares.
De ubebyggede arealer skal holdes i en pæn og ryddelig stand.
Affaldsøer, containere og lignende skal placeres på den eksisterende bygnings vestlige side.
Gavlbeplantningen og træerne på sydsiden af den eksisterende bygning, 2015.
Områdets historie
Med udbygningen af jernbane- og motorvejsnettet, var infrastrukturen en afgørende faktor for, at industrien kunne flytte ud til forstæderne. I 1944 opkøbte det verdensomspændende industriforetagende Nordisk Kabel- og Traadfabriker, NKT, som en af de første virksomheder, en landbrugsejendom på 56 hektar i Brøndby. På få år blev den frodige vestegnsmuld forvandlet fra landbrugsjord til et af landets mest moderne og effektive fabriksanlæg. Det moderne Danmark tog form og på NKTs nye kabelværk i Brøndby blev der i mere end 50 år leveret stærkstrømkabler, ledninger, lysledere mm. til det energihungrende marked i Danmark og resten af verden.
Bygningen inden for lokalplanområdet blev opført i 1958-60 som et højspændingslaboratorium, hvor NKT testede og udviklede de forskellige kabler med yderst avancerede højspændingsanlæg. Bygningen var blandt Europas største og mest moderne af sin art. Faktisk havde man været så grundig i sin planlægning og udformning af anlægget, at det kom til at danne skole for opførelsen af højspændingslaboratorier rundt om i verden. Højspændingslaboratoriets forskellige udstyr skulle bl.a. simulere lynnedslag og kunne producere op til 3,2 millioner volt. Der skulle udvikles nye kabeltyper med meget høje spændinger.
Området står stadig i dets oprindelige modernistiske stil og særligt Priorparken 230 er et velbevaret og fint eksempel. Dette tidligere højspændingslaboratorium har en størrelse, der giver en række muligheder for at udføre produktionsopgaver inden for specielt musik- og underholdningsbranchen. Med 16 m til loftet og et gulvareal på 1.350 m2 får man et volumen på næsten 22.000 m3 i hallen. Hertil kommer mulighed for diverse støttefunktioner i den tidligere administrative del af bygningen med 420 m2 på hhv. kontorer/auditorie på 1. sal, højloftede værksteder i stuen samt lager i kælderen. En unik og oprindelig lydisolering af hele produktionshallen giver den bedste akustiske lydgengivelse samt lyddæmpning. Gennem et stort vinduesparti mod øst strømmer der rigeligt dagslys ind, hvilket er helt unikt i forhold til andre store haller. Med individuelt regulerbare mørklægningsgardiner kan lyset tilmed frit tilpasses de enkelte aktiviteter.
Højspændingslaboratoriet.
Auditorium, 1961.
Hovedtrappe, 1961.
Med tidens globalisering og afviklingen af industrisamfundet har Priorparken og NKT imidlertid fået nye funktioner. Industriproduktionen er flyttet til andre dele af landet og til udlandet og i dag har særligt lager- og transportvirksomheder taget de gamle fabriksbygninger i Priorparken i brug. Området ligger tæt på København, motorvejen og jernbanen, og i en nær fremtid skal Priorparken blive Brøndbys nye attraktive erhvervsområde for virksomheder med behov for en central placering, nem adgang til infrastruktur, rigelig kontorplads og grønne omgivelser.
Det gamle højspændingslaboratorium inden for lokalplanområdet har en størrelse, der giver en række oplagte muligheder for at udføre produktionsopgaver inden for specielt musik- og underholdningsbranchen.
Forhold til anden planlægning
Fingerplan 2019
Lokalplanområdet er omfattet af Fingerplanen og ligger i det ydre storbyområde. Området ligger på grænsen af det stationsnære område omkring Glostrup station og lidt længere væk fra Brøndbyøster station. I Fingerplanen er der planlagt en ny station, Priorparken, kun 100-200 m fra lokalplanområdet og med anlæggelsen af denne vil området i fremtiden ligge i det stationsnære kerneområde.
I Fingerplanen er planlagt en cykelsti som forbinder stien fra Brøndbyøster station med stien til Glostrup station.
Lokalplanen giver mulighed for en anvendelse, der svarer til dagens situation, som ikke er stationsnær. Når en station på sigt bliver en realitet, skal området tænkes ind i en større sammenhæng og der kan udarbejdes en ny lokalplan med mulighed for en højere bebyggelsestæthed og en mere blandet anvendelse.
Lokalplanen er dermed i overensstemmelse med Fingerplanen.
Kommuneplan 2019-2031
Priorparken og Vibeholm
I 2017 blev ny eventhal taget i brug i Priorparken. Med indvielsen af hallen blev der taget hul på udviklingen af området i overensstemmelse med helhedsplanen for erhvervsområderne Priorparken og Vibeholm. Udviklingen af området er i fuld gang med blandt andet et kommende større kontorbyggeri på foventeligt op til 24.000 m2 nord for banen.
Det vil vi
En ny S-togstation er omdrejningspunkt for udviklingen
Priorparken & Vibeholm skal omdannes til et attraktivt og levende erhvervsområde med en ny Priorparken Station som det naturlige omdrejningspunkt for udviklingen. Vi ønsker at udnytte de muligheder for vækst, som et centralt placeret erhvervsområde i Hovedstadsområdet rummer, ved at skabe et aktivt og velfungerende område med blandede funktioner og mange nye arbejdspladser, som er forskellige fra dem, vi har i dag. Først og fremmest arbejder vi for at fremme beslutninger i staten om en få en station samt en motorvejstilslutning til området.
Det gør vi
Ved den forventede nye station kan der bygges højt og tæt, så vi kan udnytte muligheden for at skabe nye, stationsnære arbejdspladser bedst muligt.
Funktioner i øst og vest
I den østlige del af området, som ligger ud til Motorring 3, vil der som i dag være transport- og lagerfunktioner. Desuden vil der blive mulighed for kultur- og sportsaktiviteter. I den vestlige del af området og mod syd falder højden og tætheden på bygningerne. På den måde sikrer vi en god overgang til boligområdet vest for Priorparken.
Priorparken, som er i dag hegnet ind, skal på sigt åbnes op, så området bliver tilgængeligt for alle, både bilister, cyklister og fodgængere.
Lokalplanområdet ligger i Priorparken i Brøndbyvester og er omfattet af kommuneplanens rammeområde 2E.301, der udlægger området til erhverv, kontor- og serviceerhverv, publikumsorienterede serviceerhverv, let industri og håndværk.
Rammeområdet ligger i det stationsnære kerneområde. Hele rammen er transformationsområde indenfor konsekvensområde omkring erhvervsområde forbeholdt produktionsvirksomheder.
Der er planlagt for ny S-togstation i den nordlige del af Priorparken. Det giver i området mulighed for større kontorvirksomheder, som er forureningsfølsomme - støjgrænsen er 63 dB.
Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 100 for den enkelte grund. Bebyggelsen må opføres i op til 3 etager og bebyggelseshøjden må ikke overstige 16 m.
Lokalplaner
Ejendommen er omfattet af Lokalplan 148. Lokalplanen ophæves med den endelige vedtagelse af denne lokalplan.
Varmeplan
Lokalplanområdet er udlagt til fjernvarme. Ny bebyggelse kan tilsluttes denne kollektive varmeforsyning, eller hvad der er mest økonomisk og miljømæssigt forsvarligt.
Spildevandsplan og Klimaplan for regn og hav
Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Brøndby Kommune og området er separatkloakeret. Spildevand skal bortledes til offentlig kloak.
Retningslinjer for hvor stor en andel af regnvandet, der må afledes til kloak, fremgår af Brøndby Kommunes spildevandsplan.
I Brøndby Kommune vil vi gerne have, at så meget regnvand som muligt bliver ledt udenom kloaksystemet, så risikoen for vand i kældre bliver minimeret.
Hele Brøndby Kommune er i Klimaplan for regn og hav udpeget som et fokusområde, hvor vi arbejder ud fra følgende vision:
vi skal beskytte Brøndbys værdier vi skal sikre kvalitet i bylivet
vi skal skabe synergier
I Klimaplan for regn og hav hører lokalplanområdet ind under temaet Klimatilpasset by- og erhvervsudvikling.
Her vil vi beskytte og udvikle erhvervs- og boligområder på bæredygtig vis og arbejde for at klimatilpasse vores institutioner, kommunale ejendomme og arealer.
Regnvand skal håndteres lokalt (LAR), således at kloaksystemet belastes mindst muligt ved f.eks.
nedsivning af regnvand, som dækker regnbede, græsbassiner, grøfter, faskiner og permeable belægninger.
forsinkelse af regnvand dækker grønne tage, vandhuller, bassiner, sikringsvolde. genanvendelse af regnvand dækker regnvandsbeholdere og tankanlæg til vanding, toiletskyl, tøjvask.
Lokal håndtering af regnvand skal skabe øget rekreativ værdi hvor det er muligt, og skal ske under hensyntagen til drikkevandsinteresser og nedsivningsforhold. Ny bebyggelse og øvrige anlæg skal placeres under hensyntagen til terrænforhold og oversvømmelsesrisiko.
Inden for byudviklingsområderne kan nybyggeri med tage med en hældning under 30 grader etableres med grønne tage, dog under hensyntagen til arkitektur, brandkrav mv.
Ved nybyggeri kan der stilles krav om genbrug af regnvand til toiletskyl og tøjvask. Ved nybyggeri kan der fastsættes en øvre grænse for befæstelsesgraden.
Grundvandsinteresser
Lokalplanområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Brøndbyvester Vandværk og Glostrup Forsyning, og er derfor udpeget som indsatsområde (IO) for grundvandsbeskyttelse i Brøndby Kommune.
Affaldsplan
Lokalplanområdet er omfattet af Brøndby Kommunes affaldsplan. Alt affald skal bortskaffes i henhold til gældende regulativer.
Forhold til anden lovgivning
Vejloven
Der skal sikres den nødvendige oversigt ved udkørsler.
Jernbaneloven
Da lokalplanområdet ligger op til jernbanen er det omfattet af jernbaneloven der siger.
§ 24. Der kan ikke uden tilladelse fra infrastrukturforvalteren
1) foretages udgravninger eller opfyldninger eller anbringes materiel eller materialer i en sådan nærhed af infrastrukturforvalterens område, at der derved kan opstå fare for driften,
2) føres ledninger over, under eller langs med banen,
3) ledes vand til banen eller dennes grøfter, herunder ved opstemning, eller
4) foretages arbejder i niveauoverkørsler.
Jordforureningsloven
Der er registreret jordforurening på vidensniveau 2 på grunden, dvs. at der er dokumentation for jordforurening på grunden. Desuden er der krav om analyser.
Flytning af jord skal anmeldes til Brøndby Kommune. Ved flytning af jord skal det sikres, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt, jf. jordforureningslovens § 50.
Findes der under bygge- og anlægsarbejde forurening, som ikke er kendt af myndighederne, skal arbejdet standses og Brøndby Kommune skal kontaktes. Der tages herefter stilling til om forureningen skal kortlægges, og om der i den forbindelse skal stilles vilkår for arbejdets genoptagelse, jf. jordforureningslovens § 71.
Museumsloven
Hvis der under jord- eller anlægsarbejde findes spor af fortidsminder eller gøres arkæologiske fund såsom grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet ifølge museumslovens § 27 standses i det omfang det berør fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Kroppedal Museum og vil i givet fald være omfattet af museumslovens § 27.
Miljø
Støj fra lokalplanområdets bebyggelse skal overholde Miljøstyrelsens gældende grænseværdier, så den vestligt beliggende etageboligbebyggelse ikke generes. Den
eksisterende bygning skal isoleres, så disse grænser ikke overskrides, ligesom nybyggeri skal afskærmes der, hvor der kan være støjkilder.
Lokalplanområdet ligger op ad jernbanen, som afgiver støj. Støjen ligger på grænsen eller lidt over det anbefalede niveau for kontorbebyggelse. Øst for Priorparken ligger motorvejen; også den afgiver støj, som ligger på grænsen eller lidt over det anbefalede niveau for kontorbebyggelse. Det skal dokumenteres, at Miljøstyrelsens grænseværdier i forhold til trafikstøj for den pågældende anvendelse overholdes. For at begrænse gener fra trafikstøj i området kan der etableres støjafskærmning langs jernbanen.
Natura 2000
Nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 8 km mod sydøst – Habitatområde og fuglebeskyttelsesområdet ”Vestamager og havet syd for”. Området er desuden udpeget til trækfuglereservat. Det vurderes dog, alene pga. afstanden, at en omdannelse af et eksisterende erhvervsområde til blandet bolig- og erhvervsområde, ikke vil påvirke Natura2000 området.
Midlertidige retsvirkninger
Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget ikke benytte.s på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan.
Der gælder efter Planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen.
Den nuværende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil.
Permante retsvirkninger
Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af lokalplanen og offentliggørelsen heraf må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.
Eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.
Miljøvurdering
Miljøvurdering
Lokalplanen er screenet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen er sket efter § 3 stk. 1 nr. 3.
Denne lokalplan er næsten identisk med lokalplan 148, bortset fra reducerede byggemuligheder. Den samlede miljøpåvirkning vil således være mindre. Det er derfor vurderet at konklusionen fra lokalplan 148 om at der ikke skal foretages en miljøvurdering også er gældende for denne lokalplan.
Se miljøscreening for lokalplan 149 her
Servitutter
I forbindelse med udarbejdelsen og vedtagelsen af den tidligere lokalplan 148 blev der foretaget en servitut gennemgang.
Ellers gælder generelt:
Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsynignsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. dreje sig om elkabler, telefon-, tele-, tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.
Servitutter som er i modstrid mod lokalplanen aflyses af lokalplanen.
Kortbilag og andre bilag
Kortbilag 1 - Eksisterende forhold
Download pdf
Kortbilag 2 - Byggefelter
Download pdf
Kortbilag 3 - Ubebyggede arealer
Download pdf
Bilag 1
Lokalplan 149. Produktionshus og Eventhal, Priorparken. Bilag 1. Priorparken 230 adgang og parkering
Der er som udgangspunkt ikke offentlig (fri) adgang til Priorparken 230. Det betyder at:
• Der vil aldrig være adgang til Produktions- og Eventhuset uden forudgående skriftlig aftale eller invitation.
• Det vil aldrig være muligt at møde op og købe billet i løssalg til arrangementer i -Priorparken 230.
• Arrangementer i Priorparken 230 averteres ikke i dagspressen eller på nettet og der sælges ikke billetter eller adgangskort via offentligt tilgængelige platforme.
Adgang til Produktions- og Eventhuset Priorparken 230 vil altid kun ske som følge af en invitation eller tildeling af en adgangsgivende billet, herunder P-billet eller anvisning af P-område med efterfølgende shuttlebus transport ind i området.
Medarbejderes og publikums bevægelsesfrihed vil altid enten ved anvisning, med midlertidigt opsat hegn eller via kontrollanter, være begrænset til Priorparken 230 egen matrikel.
”Scenarier” vedrørende fremtidig anvendelse af Produktions – og Eventhuset Priorparken 230.
Scenarie 1.: ”Den daglige anvendelse af huset”:
0-15 medarbejdere, leverandører. P-pladser: 0-15 P-pladser kan alle findes på P1 Øst. Anvendelsen foregår primært i tidsrummet: Alle ugens dage, kl. 07.00-22.00 Hyppighed: Hele året, fem dage om ugen.
Scenarie 2.: ”Dage med TV/Film produktion”:
0-50 medarbejdere, leverandører. 0-300 Inviterede Publikummer, statister.
P-pladser: 0-200 P-pladser kan alle findes på egen matrikel. Med midlertidigt byggepladshegn, hegnes der til Priorparkens åbne arealer. Der etableres trafikkontrol og parkeringsanvisning.
Anvendelsen foregår primært i tidsrummet: Alle ugens dage, kl. 17.00-22.00 Hyppighed: 24 gange pr år.
Scenarie 3.: ”Dage med Ekstraordinært store arrangementer”:
0-50 medarbejdere, leverandører. 300-700 Inviterede Publikummer, statister.
P-pladser: 0-200 P-pladser kan alle findes på egen matrikel. Ved behov over 200 P-pladser sker dette på eksterne p-pladser udenfor Priorparken og der etableres adgang til Priorparken med shuttlebusser til Priorparken 230. Med midlertidigt byggepladshegn, hegnes der til Priorparkens åbne arealer. Der etableres trafikkontrol og parkeringsanvisning.
Anvendelsen foregår primært i tidsrummet: Fredag-lørdag, kl. 18.00-23.00 Hyppighed: 12 gange pr år.
Indkomne kommentarer
På denne side kan du læse de indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag, som er indkommet via "Din kommentar" i forbindelse med den offentlige høring
Hvad er en lokalplan
En lokalplan fastsætter regler om anvendelse af arealer og bebyggelse mv. inden for et geografisk afgrænset område i kommunen.
Når en lokalplan er vedtaget må der ikke etableres byggeri eller anlæg, der er i strid med planen. Anvendelsen af bebyggelse og anlæg, der er lovligt etableret før lokalplanens vedtagelse, kan dog fortsætte uændret.
En lokalplan regulerer alene fremtidige forhold. En lokalplan medfører ikke pligt for grundejerne til at realisere de anlæg, som planen indeholder.
Lokalplanens bestemmelsesel er juridisk bindende. I lokalplanens redegørelsesdel er der en uddybende gennemgang af planens baggrund, formål og indhold, herunder lokalplanens forhold til anden lovgivning.
Kommunalbestyrelsen skal sikre at bestemmelserne overholdes.
Lokalplaner skal medvirke til, at et område anvendes og udformes under hensyn til omgivelserne og i overensstemmelse med den øvrige planlægning i kommunen.
I de tilfælde hvor lokalplanen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen skal der udarbejdes et kommuneplantillæg.
Offentlig høring
Inden kommunalbestyrelsen kan vedtage en lokalplan, skal forslaget offentliggøres i minimum otte uger.