Public service-kontrakt mellem TV 2/LORRY og kulturministeren for perioden
Den 19. april 2011
Public service-kontrakt mellem TV 2/LORRY og kulturministeren for perioden
1. januar 2011 til 31. december 2014
I. FORMÅL OG PRÆMIS FOR TV 2/LORRYs PUBLIC SERVICE
1. Rammer for public service-kontrakten
Kontrakten omfatter alene public service-virksomheden, jf. § 31 i radio- og fjernsynslo- ven1 , og vedrører således ikke TV 2/LORRYs anden virksomhed, jf. lovens § 33. Øvrige bestemmelser om TV 2/LORRYs virksomhed, herunder økonomiske og organisatoriske forhold samt klagebehandling, fremgår af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed med tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2- virksomheder og bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed og anden virksomhed. Kontrakten suppleres af bekendtgørelse om godkendelse af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders nye tjenester.
Formålet med kontrakten er at præcisere, hvilke opgaver TV 2/LORRY forventes at op- fylde, og at udstikke rammerne inden for hvilke public service-virksomheden kan dri- ves. For at sikre denne rolle indgår kulturministeren og TV 2/LORRY nedenstående kontrakt om TV 2/LORRYs public service-virksomhed.
Kontrakten baseres på lovgivningens bestemmelser om, at TV 2/LORRY er en selv- stændig institution uden for kulturministerens almindelige instruktionsbeføjelse, jf. be- kendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder.
Det indebærer, at TV 2/LORRYs bestyrelse inden for de rammer, der er fastlagt i lov- givningen og denne kontrakt, har ansvaret for den overordnede tilrettelæggelse af pro- gramvirksomheden. Det indebærer endvidere, at TV 2/LORRYs bestyrelse har fuld og uindskrænket rådighed over de tildelte licensmidler til anvendelse på de aktivitetsom- råder, der er angivet i lovgivningen og i kontrakten eller i øvrigt efter aftale med kul- turministeren.
2. Præmis for public service
Kontrakten indgås for en fireårig periode, jf. afsnit 11, og skal sikre, at TV 2/LORRY vi- dereføres og udvikles som udbyder af regionalt public service-indhold på tv, internet el- ler lignende.
3. Formål med public service
TV 2/LORRY er uafhængig af økonomiske, kommercielle og politiske interesser og ud- gør en uundværlig del af den demokratiske debat.
1 Jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 6. maj 2010.
Dok. nr. 860579
TV 2/LORRY skal sikre programmer og tjenester via fjernsyn og internet eller lignende til hele befolkningen i virksomhedens område. TV 2/LORRYs udbud skal omfatte ny- hedsformidling og oplysning. TV 2/LORRY skal producere nyheds- og aktualitetspro- grammer samt nyheds- og aktualitetstjenester. Øvrige programmer og tjenester tilveje- bringes fortrinsvis ved køb hos øvrige producenter.
TV 2/XXXXXx samlede udbud af programmer og tjenester skal sikre befolkningen ad- gang til væsentlig samfundsinformation og debat. TV 2/LORRY skal i udbuddet tilstræ- be kvalitet og alsidighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges afgørende vægt på saglighed og upartiskhed.
TV 2/LORRY skal desuden ved programlægningen lægge vægt på tilknytning til regio- nen. Programlægningen skal således afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattel- se og levevilkår, der er i regionen.
For i TV 2/DANMARK A/S’ nyheds- og aktualitetsudsendelser at sikre en reel lands- dækning indgås der på forretningsmæssige vilkår nærmere aftaler mellem TV 2/LORRY og TV 2/DANMARK A/S, hvorved TV 2/LORRY i en vis udstrækning leverer nyheds- eller aktualitetsprogrammer/-indslag til TV 2/DANMARK A/S til udsendelse på den landsdækkende public service-kanal TV 2.
TV 2/LORRYs programmer må ikke på nogen måde tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans.
II. SPECIFIKKE FORPLIGTELSER
4. Specifikke public service-forpligtelser
TV 2/LORRY har specifikke forpligtelser inden for følgende områder:
4.1. Nyheder
TV 2/LORRY skal tilbyde nyheds- og aktualitetsprogrammer, jf. ovenfor.
4.2. Beskyttelse af børn
TV 2/LORRY skal påse, at der ikke sendes programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold, jf. bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder.
Andre programmer, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske ud- vikling, må ikke sendes, medmindre det ved valget af sendetidspunkt eller ved tekniske foranstaltninger sikres, at mindreårige i udsendelsesområdet normalt ikke ser eller hø- rer udsendelserne. Når programmerne sendes i ukodet form, skal der forud for dem gi- ves en akustisk advarsel, eller de skal under hele deres varighed være markeret med et visuelt symbol, jf. bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder.
4.3. Dansk kunst og kultur
TV 2/LORRY skal styrke formidlingen af kunst og kultur i det regionale område.
4.4. Samarbejde
De regionale TV 2-virksomheder skal indbyrdes samarbejde om at dække de grænseom- råder, der er etableret med kommunalreformen og folketingsvalgkredsinddelingen den
1. januar 2007. Samarbejdet kan bestå i udveksling af indslag, oplysninger mv., der ud fra en helhedsbetragtning er relevante at udsende i det pågældende dækningsområde.
5. Betjening af handicappede
TV 2/LORRY skal tekste den regionale hovedudsendelse alle dage, mandag til fredag. Samtidig skal TV 2/LORRY sørge for at styrke handicappedes adgang til public service tilbuddene ved at udnytte nye teknologier.
6. Dansk sprog og europæiske programmer
6.1. Dansk sprog
TV 2/LORRY skal gennem en aktiv sprogpolitik medvirke til at bevare og udvikle det danske sprog, så seere og brugere møder og oplever et korrekt og forståeligt dansk.
6.2. Europæiske programmer
TV 2/LORRY skal tilstræbe, at over halvdelen af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, afsættes til europæiske pro- grammer, jf. bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder.
TV 2/LORRY skal tilstræbe, at 10 pct. af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 pct. af programbudgettet, afsæt- tes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagender. En passende andel skal forbeholdes programmer af ny dato, dvs. programmer, der ud- sendes senest 5 år efter deres produktion, jf. bekendtgørelse om vedtægt for de regiona- le TV 2-virksomheder.
7. Dialog med befolkningen i regionen
TV 2/LORRY skal gennemføre dialog med befolkningen i regionen, herunder særligt med lytter- og seerorganisationerne, om sin public service-virksomhed. Denne dialog kan finde sted gennem repræsentantskabet, hvori lytter- og seerorganisationerne er re- præsenterede.
8. Tilgængeliggørelse af public service-indhold
TV 2/LORRY stiller sit public service-indhold til rådighed for befolkningen på følgende måde:
8.1. Tv
8.1.1. ”Vinduer” i TV 2-sendefladen
TV 2/LORRY udsender regionale programmer i det regionale område som en del af sen- defladen på TV 2/DANMARK A/S’ hovedkanal, TV 2. Der henvises til bilag 1, hvoraf de
mellem parterne aftalte sendetider fremgår. Hvor ikke andet fremgår af aftalen, kræver det enighed mellem TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder at ændre aftalen.
Såfremt de regionale TV 2-virksomheder og TV 2/DANMARK A/S i kontraktperioden ønsker at ændre de i bilag 1 nævnte sendetidspunkter m.v., skal de ønskede ændringer meddeles kulturministeren med henblik på ministerens godkendelse heraf. Bilag 1 vil i givet fald blive justeret i overensstemmelse med de nye sendetider.
Såfremt der i kontraktperioden opstår uenighed mellem TV 2/DANMARK A/S og de re- gionale TV 2-virksomheder om forståelsen eller opfyldelsen af bestemmelserne om sen- detidspunkter m.v. i bilag 1, skal uenigheden afgøres bindende ved voldgift. Voldgifts- retten sættes med tre voldgiftsmænd, hvoraf TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder hver især udpeger én voldgiftsmand. Den tredje voldgiftsmand, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2- virksomheder i fællesskab eller, såfremt enighed derom ikke kan opnås, af Sø- og Han- delsretten i København.
Voldgiftsretten fastsætter selv de processuelle regler. Omkostninger i forbindelse med voldgiftssagen afholdes af TV 2/DANMARK A/S og/eller de regionale TV 2- virksomheder, idet voldgiftsretten træffer bestemmelse om, hvem der skal bære vold- giftssagens omkostninger, herunder godtgørelse og honorar til voldgiftsretten.
Frem til 1. januar 2012 udsendes TV 2 free-to-air i det MUX ("MUX 1"), som er tildelt I/S DIGI-TV i henhold til tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.
TV 2/LORRY kan disponere over den til TV 2 afsatte kapacitet i de tidsrum, der er afsat til regional udsendelsesvirksomhed. Uden for disse tidsrum har TV 2/LORRY adgang til at disponere over kapacitet til tekst-tv-tjenester, ligesom man med TV 2/DANMARK A/S kan indgå aftale om adgang til yderligere kapacitet. TV 2/LORRY betaler frem til 1. januar 2012 for så vidt angår ”vinduerne” i TV 2-sendefladen sin forholdsmæssige andel af I/S DIGI-TV’s årlige udgifter til etablering og drift af sendenettet til MUX 1.
8.1.2. Regionale udsendelser uden for TV 2-sendefladen
Frem til 1. januar 2012 råder hver regional TV 2-virksomhed, herunder TV 2/LORRY over kapacitet i MUX 1 til udsendelse i tidsrummet 20-21 af regionale udsendelser uden for TV 2-sendefladen.
Med virkning fra primo 2012, hvor TV 2 bliver betalings-tv-kanal og herefter udsendes terrestrisk af den kommercielle DTT-gatekeeper, vil tilladelsen til I/S DIGI-TV skulle justeres. Kulturministeriet vil i den forbindelse i sine retningslinjer til nævnet vedrø- rende justering af tilladelsen bl.a. lægge til grund, at der stilles i snit 6,5 Mbit/s til rå- dighed for de regionale TV 2-virksomheder, herunder TV 2/LORRY, i MUX 1 i op til 24 timer i døgnet.
TV 2/LORRY betaler for så vidt angår regionale udsendelser uden for TV 2-sendefladen sin forholdsmæssige andel af I/S DIGI-TV’s årlige udgifter til etablering og drift af sen- denettet til MUX 1. Eventuelle tvister om betalingsspørgsmål afgøres ved voldgift med mindre parterne måtte være enige om en anden tvistløsningsmekanisme. Voldgiftsret- ten sættes på samme måde som angivet i afsnit 8.1.1. ovenfor.
8.2. Internet
TV 2/LORRY skal drive internetaktiviteter med indhold og tjenester, der bruger inter- nettets formidlingsformer, og som bidrager til TV 2/LORRYs public service-formål, og som er redaktionelt begrundet.
TV 2/LORRYs internetsted skal bl.a. indeholde nyheder, programrelateret information, seerservice og produktioner med billede, lyd og tekst. TV 2/LORRY skal blandt andet stille indhold til rådighed via internettet som simul-/webcast og on demand.
Dette public service-internetsted skal holdes adskilt fra TV 2/LORRYs eventuelle anden internetvirksomhed, som drives på kommercielle vilkår, dvs. uden anvendelse af li- censmidler.
TV 2/LORRY skal så vidt det er teknisk muligt vælge åbne standarder med henblik på generel tilgængelighed til det indhold, som TV 2/LORRY stiller til rådighed via inter- nettet.
8.3. Beredskab
TV 2/LORRYs forpligtelser på beredskabsområdet følger af § 88 i radio- og fjernsynslo- ven, samt af forskrifter udsted med hjemmel heri, samt deraf afledte bindende retsak- ter, og i forpligtelser fastsat direkte i anden særlovgivning om beredskab, samt i for- skrifter udsted med hjemmel heri i det omfang TV 2/LORRY er reguleret af de pågæl- dende bestemmelser.
8.4. Arkiver
TV 2/LORRY skal medvirke til at gøre det muligt for Statens Mediesamling at give pub- likum adgang til, inden for rammerne af ophavsretslovgivningen, at se eller høre tidli- gere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser. TV 2/LORRY skal blandt andet af kulturarvsmæssige hensyn bevare sine programarkiver.
TV 2/LORRY skal fremme digitaliseringen af programarkiverne for bl.a. på denne måde at give borgerne adgang til sine programarkiver, dog med de begrænsninger, der følger af lovgivningen mv., herunder ophavsretsloven. TV 2/LORRY skal aktivt arbejde for i videst muligt omfang at kunne gøre TV 2/LORRYs programarkiver tilgængelige for be- folkningen og forskermiljøerne.
III. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD
9. Finansiering
TV 2/LORRYs public service-virksomhed finansieres gennem TV 2/LORRYs andel af li- censprovenuet samt gennem øvrige indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv.
TV 2/LORRY kan ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser.
Der foreligger ikke brugerbetaling, når TV 2/LORRY opkræver betaling fra brugere for distributionsomkostninger i forbindelse med levering af ydelser, der sker on-demand el- ler på anden vis efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Der foreligger heller ikke brugerbetaling, når TV 2/LORRY oppebærer vederlag i henhold til ophavsretten.
TV 2/LORRY kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet.
I kontraktperioden modtager TV 2/LORRY følgende licensindtægter:
Tabel 1: Licensindtægter til TV 2/LORRY | |||||
Xxx.xx. 1) | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | I alt |
Licens iht. Medieaftale 2011-2014 2) | 57,6 | 58,7 | 59,8 | 60,9 | 237,0 |
Licensmerprovenu 2009-2010 3) | 1,4 | - | - | - | 1,4 |
Licensindtægter i alt 4) | 59,0 | 58,7 | 59,8 | 60,9 | 238,4 |
1) Alle beløb er i xxx.xx., ekskl. moms og i løbende priser
2) Den årlige licenstilførsel til TV 2/LORRY i henhold til Akt 174 er for 2012-2014 baseret på forventningerne til udviklingen i forbrugerprisindekset ved medieaftalens indgåelse. I henhold til aftalen vil medielicensen for husstande samt erhvervslicensen blive reguleret årligt på baggrund af udviklingen i indekset. Tilsvarende gælder licenstilførslen til TV 2/LORRY
3) Vedrører realiseret merprovenu fra 2007-2010 tilført TV 2/LORRY til nærmere angivne formål. Indtægtsfø- res i takt med udgifternes afholdelse
4) Totaler kan afvige fra sammentælling af baggrundstal som følge af afrunding
I samme periode er TV 2/LORRYs udgifter og indtægter forbundet med public service- virksomheden (ekskl. licensindtægter) af TV 2/LORRY anslået til følgende:
Tabel 2: TV 2/LORRYs forventede nettoomkostninger ved public service-virksomhed | |||||
(excl. licensindtægter) 1) | |||||
Xxx.xx. 2) | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | I alt |
Omkostninger: | |||||
Løn og øvrig drift | 61,1 | 61,0 | 62,0 | 63,0 | 247,1 |
Finansielle omkostninger | 0,9 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 3,9 |
Afskrivninger | 4,9 | 5,0 | 5,0 | 5,0 | 19,9 |
Indtægter: | |||||
Andre driftsindtægter | 7,9 | 8,0 | 8,0 | 8,0 | 31,9 |
Finansielle indtægter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Andel af overskud, anden virksomhed | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Nettoomkostninger: | 59,0 | 59,0 | 60,0 | 61,0 | 239,0 |
1)Beløbene for 2011 afspejler TV 2/LORRYs budget for 2011. Fra 2012 og frem er der tale om overslag
2) Alle beløb er i xxx.xx., ekskl. moms og i løbende priser
Forskellen mellem TV 2/LORRYs nettoomkostninger og TV 2/LORRYs licensindtægter fremgår af tabel 3.
Tabel 3: Licensindtægter til TV 2/LORRY set i forhold til forventede nettoomkostninger ved | ||||
public service-virksomhed ekskl. licensindtægter | ||||
Xxx.xx. | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
Forventede nettoomkostninger ved | ||||
Public service-virksomhed, ekskl. | ||||
Licensindtægter, jf. tabel 2 | 59,0 | 59,0 | 60,0 | 61,0 |
Licensindtægter, jf. tabel 1 | 59,0 | 58,7 | 59,8 | 60,9 |
Difference | 0,0 | -0,3 | -0,2 | -0,1 |
Difference akkumuleret | 0,0 | -0,3 | -0,5 | -0,6 |
1)Tabellen afspejler TV 2/LORRYs budget for 2011. Fra 2012 og frem er der tale om overslag
2) Alle beløb er i xxx.xx., ekskl. moms og i løbende priser
Med henblik på en effektiv og smidig drift af TV 2/LORRY kan licensindtægterne over- stige nettoomkostningerne – akkumuleret – med op til 10 pct. af de årlige budgetterede udgifter ved public service-virksomheden, jf. EU-Kommissionens meddelelse af 27. ok- tober 2009 om statsstøttereglernes anvendelse på public service radio og tv-virksomhed (EØS 2009/C 257/01). Som det fremgår af tabel 3, er denne betingelse ex ante overholdt i kontraktperioden.
Realiserede akkumulerede overskud ved indeværende aftaleperiodes udløb, der ligger inden for 10 pct. af udgifterne ved public service-virksomheden i 2014, indgår i opgørel- sen af TV 2/LORRYs akkumulerede overskud i den efterliggende kontraktperiode.
Et eventuelt akkumuleret overskud ved indeværende kontraktperiodes udløb, der ligger ud over de 10 pct., skal som udgangspunkt tilbagebetales uden ophør.
Eventuelle realiserede underskud i kontraktperioden dækkes af TV 2/LORRYs egenka- pital og indgår herudover ved vurderingen af TV 2/LORRYs finansielle behov for en kommende kontraktperiode.
TV 2/LORRYs regnskaber for indeværende kontraktperiode skal indeholde en note med opgørelser svarende til tabellerne 1-3, bl.a. med henblik på Kulturministeriets løbende opfølgning på ovenfor nævnte betingelser.
Såfremt TV 2/LORRY i kontraktperioden oppebærer ekstraordinære indtægter (hvad der ikke er budgetteret med), vil disse indgå i den regnskabsmæssige opgørelse af net- toomkostningerne ved public service-virksomheden. TV 2/LORRY skal i tilfælde af så- danne indtægter snarest muligt orientere Kulturministeriet med henblik på stillingta- gen til eventuelle konsekvenser heraf for licenstilførslen til TV 2/LORRY i kontraktpe- rioden.
10. Kontraktens overholdelse
TV 2/LORRY skal hvert år udarbejde en redegørelse for, hvordan public service- forpligtelserne er blevet opfyldt i det forudgående kalenderår. Redegørelsen skal sendes til Styrelsen for Bibliotek og Medier senest 1. maj med henblik på Radio- og tv-nævnets vurdering. Redegørelsen skal endvidere sendes til kulturministeren.
Redegørelsen skal fyldestgørende og retvisende redegøre for, hvordan kontrakten er op- fyldt eller forsøgt opfyldt. Hvis det ikke har været muligt at opfylde en forpligtelse, skal der redegøres for baggrunden herfor, og for hvordan forpligtelsen fremover kan opfyl- des. TV 2/LORRY skal herudover redegøre for opfyldelsen af øvrige public service- forpligtelser, i kontrakten end de, der er nævnt i de forudgående afsnit, hvis Radio- og tv-nævnet fremsætter anmodning herom.
De regnskabsmæssige oplysninger i public service-redegørelsen skal være korrekte, og der skal foreligge en tilfredsstillende dokumentation for øvrige talmæssige oplysninger, der har betydning for vurderingen af redegørelsen.
11. Kontraktens varighed
Kontrakten gælder fra 1. januar 2011 til 31. december 2014. Ændringer i kontrakten kan aftales mellem TV 2/LORRY og kulturministeren i løbet af perioden.
Den
For TV 2/XXXXX
Xxxxx Xxxxxxxxx Kulturministeren