HANDELS- OG MEDLEMSBETINGELSER
HANDELS- OG MEDLEMSBETINGELSER
§ 1 GENERELT
Følgende betingelser er gældende for dit medlemskab (DIBS, klippekort eller anden tilmelding) i DIT VELVÆR pr. den 1. oktober 2020. Alle priser, gebyrer og lignende vil altid kunne findes på vores prisside. Ændringer af priser og betingelser kan forekomme, hvilket du kan læse mere om i §2.
Dit medlemskab i DIT VELVÆR er personligt og må ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan DIT VELVÆR forlange at se legitimation. Sker der ændringer i dine persondata som fx navn, adresse, e- mail, telefonnummer, bankkonto skal du straks meddele dette til DIT VELVÆR. Du er som medlem ansvarlig for, at DIT VELVÆR til enhver tid har dine korrekte personoplysninger og e-mailadresse.
Ved oprettelse af et medlemskab i DIT VELVÆR accepterer du, ud over disse handels- og medlemsbetingelser også ”Husets regler” og vores gældende regler om datapolitik, og du accepterer at modtage meddelelser om ændringer i dine medlemsbetingelser pr. e-mail.
Ophold i træningsområder skal foregå omklædt og med brug af rent indendørs fodtøj. Fornuftig brug af træningsudstyret er en betingelse for opretholdelse af medlemskabet. Misbrug af medlemskab eller uacceptabel opførsel, eller begrundet mistanke herom, medfører bortvisning uden refundering af forudbetalt medlemskab.
§ 2 ÆNDRING AF MEDLEMSBETINGELSER OG PRISER
DIT VELVÆR forbeholder sig retten til løbende at ændre medlemsbetingelser, gebyrer og priser, herunder prisen for dit medlemskab.
Medlemsbetingelser kan ændres med et varsel på 30 dage og priser og gebyrer kan ændres med et varsel på 45 dage.
Xxxxxxxxx til medlemsbetingelser, gebyrer og priser varsles pr. e-mail (til de medlemmer, der har oplyst korrekt e-mailadresse).
Ønsker du ikke at fortsætte dit medlemskab til den nye pris eller under de nye betingelser, skal du opsige dit medlemskab jævnfør opsigelsesvarslet i § 10.
§ 3 INDMELDELSE OG VARIGHED AF MEDLEMSKAB
Du kan oprette et medlemskab eller købe et klippekort, ved at melde dig ind via DIT VELVÆRS hjemmeside. Ved DIBS-aftale er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af én af parterne i henhold til § 10. Klippekort, kontantmedlemskaber, bootcamps og personlige træningsforløb kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode, der er betalt for udløber. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af klippekort, forudbetalte kontante medlemskaber, bootcamps eller personlige træningsforløb.
Ved fornyelse af medlemskab inden for 1 måned efter udløb af tidligere medlemskab, betales der ikke oprettelsesgebyr.
Priser, gebyrer og gyldighed af DIT VELVÆRS forskellige medlemskaber, klippekort, bootcamps og personlige træningspakker kan ses på DIT VELVÆRS hjemmeside.
Er du værge eller forældre, der indmelder en person under 18 år, indestår du for den mindreåriges overholdelse af medlemsbetingelserne. Forældre/værge skal stå som betaler af den mindreåriges medlemskab og hæfter for ethvert krav, som DIT VELVÆR måtte have mod den mindreårige i relation til dennes medlemskab.
§ 4 TILMELDING OG AFMELDING AF HOLD SAMT PERSONLIG TRÆNING
Til- og afmelding til hold skal ske via Mobil App eller ”Min Side” på DIT VELVÆRs hjemmeside.
Du kan maks. tilmelde dig 10 hold over en periode på 14 dage.
Afmelding af hold på alle hverdage, skal foretages via booking senest 2 timer før holdstart. Afmelding af alle formiddagshold hver morgen og alle hold i weekenden og på helligdage, skal foretages via booking senest kl. 21.00 aftenen før.
Det er ikke muligt at afmelde sig hold via e-mail eller SMS.
Afbud til personlig træning, skal ske til den pågældende træner senest 24 timer før. For sent afbud tæller for en brugt personlig træningstime (1 klip).
§ 5 FREMMØDE OG UDEBLIVELSE
Instruktøren fremmøder dig via app. Hvis du ikke er blevet fremmødt af instruktøren skal du sende en email til os indenfor 3 dage. Helst samme dag.
Manglende korrekt afmelding af hold (og andre tilmeldte aktiviteter) samt udeblivelse (manglende fremmøde) medfører et gebyr på kr. 40,-, klippekort trækkes 1 klip.
§ 6 HOLD UDBUD, LEDIGE PLADSER OG AFLYSNING AF HOLD
DIT VELVÆR har ret til løbende at ændre udbuddet af antal hold. Antallet af hold afhænger af antal medlemmer, antal medlemmer på holdene, tilgængelige instruktører, ferietid og lign.
DIT VELVÆR kan ikke garantere ledige pladser på de oprettede hold, idet holdene bliver fyldt op efter "først til mølle-princippet”. Tilmeld dig dog holdet, trods venteliste, du vil modtage en SMS når og hvis du kommer med på holdet, min. 2 timer før holdstart.
DIT VELVÆR kan i særlige tilfælde aflyse hold, fx ved pludselig opstået sygdom hos en instruktør, ved få deltagere tilmeldt til holdet eller ved forhold, der gør det umuligt eller uforsvarligt at gennemføre holdet. Aflysning af hold vil blive meddelt pr. e-mail til de tilmeldte. Ved aflysning på dagen vil du også modtage en SMS.
Især ift. Corona tager vi ingen chancer. Vi bestræber os dog på at finde en afløser til holdet.
§ 7 OPGEN GYM
Open Gym kan benyttes i åbningstiden, når der ikke er hold i salen.
DIT VELVÆR forbeholder sig rette til at ændre på holdplanen og råde over sal 2 også selvom dette går ud over tilgængeligheden for Open Gym.
Ved medlemskab til Open Gym accepterer du vores ”Regler for brug af Open Gym”.
§ 8 BETALING
I DIT VELVÆR kan du registrere Dankort og Visa Dankort.
Ved løbende medlemskab betales oprettelsesgebyret og første måneds medlemskab ved tilmelding. Herefter opkræves den løbende abonnementsbetaling via det valgte betalingskort.
Før et træk via betalingskort kan forekomme, skal kortoplysninger stemme overens med DIBS' kortdatabasen. Betalingskortet skal være aktivt og det skal være muligt at gennemføre en transaktion på abonnementsbeløbet. Betalingskortet som benyttes til abonnementstræk, skal kunne lave transaktioner via Internettet.
Det er dit ansvar, at der sker rettidig betaling.
Ved manglende betaling af løbende medlemskab inden forfaldsdatoen, bliver dit medlemskab automatisk spærret indtil den manglende betaling er modtaget. Booking og fremmøde kan ikke foretages i den spærrede periode.
Hvis betalingsmisligeholdelsen fortsætter, har DIT VELVÆR ret til uden varsel at lukke for dit medlemskab og til at opkræve andre udeståender til betaling straks. Du kan ikke træne eller ændre på dit medlemskab, hvis dit medlemskab er blokeret eller lukket ned, før du har betalt det fulde udstående til DIT VELVÆR.
Ved lukning af medlemskab og ved udelukning og bortvisning af medlemmet, forfalder alle udestående beløb i medfør af medlemskabet til betaling straks.
Kvitteringen for køb via internettet sendes til den indtastede e-mailadresse. Som kunde er du selv ansvarlig for, at de indtastede oplysninger er korrekte.
Kortdata kan opdateres ved at logge ind på onlinebookingen og vælge ”Brugerprofil” – ”Autoriser betalingskort”. Ved kontakt til DIT VELVÆR kan kortoplysninger fornyes eller slettes. Kunden er til enhver tid selv ansvarlig for at kortdata er korrekte.
Hvis det giver udfordringer at skifte betalingskort, så kan du sende os en mail, så sender vi et link til at indtaste det nye kort.
§ 9 BERO
Det er muligt at sætte dit medlemskab i bero for en periode på min. 1 til maks. 3 måneder i alt på 1 år, mod et gebyr på kr. 149,-. Gebyret opkræves via DIBS den efterfølgende måned.
Ønske om bero sendes via e-mail, med angivelse af start og slut tidspunkt, til DIT VELVÆR. Dit medlemskab og den løbende medlemskabsbetaling starter automatisk op igen efter beroperiodens ophør. Du vil ikke få en meddelelse om at det igen er aktivt.
Ønsker du at opsige dit medlemskab under en beroperiode ophører beroperioden fra den dag, du opsiger medlemskabet. Du kan læse mere herom i § 10.
§ 10 OPSIGELSE
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab i DIT VELVÆR med det gældende opsigelsesvarsel.
Opsigelsesvarslet er løbende måned + én måned, herefter vil dit medlemskab ophøre med udgangen af måneden. Du kan træne frem til den sidste dag i perioden.
Ved opsigelse af dit medlemskab skal du henvende dig pr. e-mail til DIT VELVÆR og oplyse dit fornavn, efternavn og medlemsnummer og meget gerne med en begrundelse for, hvorfor du ønsker at opsige dit medlemskab.
En opsigelse er gældende fra den dag du har modtaget en kvittering for gennemførelsen af din opsigelse fra DIT VELVÆR.
DIT VELVÆR forbeholder sig retten til at opsige dit medlemskab med én måneds varsel til udgangen af en måned.
Kontant medlemskab, klippekort, bootcamps og personlige træningsforløb ophører automatisk ved periodens udløb og uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion ved opsigelse af disse.
Ved opsigelse under en beroperiode gælder opsigelsesvarslet på løbende måned + én måned, fra den dag medlemskabet opsiges. Dvs. at beroperioden ophører fra samme dag, som medlemskabet opsiges.
Opsigelsesvarslet på løbende måned + én måned gælder også ved skift mellem medlemskaber.
§ 11 FORTRYDELSESRET
Ved oprettelse af medlemskab, klippekort eller anden tilmelding har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, fra den dag medlemskabet blev oprettet. Hvis du imidlertid vælger en startdato, som ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.
Når et Bootcamp forløb er opstartet, er der ingen fortrydelsesret.
§ 12 HELBREDSTILSTAND OG PERSONSKADE
Al træning og ophold i DIT VELVÆR sker på eget ansvar. Du er som medlem selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos DIT VELVÆR. DIT VELVÆR tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller undladelser, hverken i eller uden for centeret.
§ 13 VÆRDIGENSTANDE
DIT VELVÆR anbefaler, at alle genstande af værdi opbevares i et aflåst skab (medbring selv lås) under ophold i centeret. DIT VELVÆR bærer ikke noget ansvar for tab som følge af tyveri eller tingskade.
§ 14 REFUNDERING FRA DIT VELVÆR
Eventuelle tilgodehavender vil som hovedregel blive tilskrevet din konto hos DIT VELVÆR og udbetales som udgangspunkt ikke før dit medlemskab ophører.