Entrepriseaftale nr. [kontraktnr.] vedr.
PSP elementnr.: [indsæt] Entrepriseform: Tjenesteydelse
Ejendomsstyrelsens sagsnr.: 2022/004992 Indkøbsordrenr.: TBA
Entrepriseaftale nr. [kontraktnr.] vedr.
inspektion af rørledning
1/12
KESDH sagsnr.: 2022/004992
INDHOLDSFORTEGNELSE
3. AFTALEGRUNDLAG OG DOKUMENTRÆKKEFØLGE 4
4. KONTAKT- OG NØGLEPERSONER 5
9. ÆNDRINGER OG EKSTRAARBEJDER 7
9.3 BETALING FOR ÆNDRINGER OG EKSTRAARBEJDERFEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
12. ENTREPRENØRENS ARBEJDSPLAN 8
12.1 EJENDOMSSTYRELSENS GODKENDELSE AF ARBEJDSPLANEN MV 8
13.1 FØR-GENNEMGANG FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
13.2 GENNEMGANG MED BRUGERE INDEN AFLEVERINGFEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
13.4 IBRUGTAGNING FØR AFLEVERING FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
14.1 FORCERING FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
15.1. LEVERING AF MATERIALER M.V 10
15.2. SIKKERHEDSGODKENDELSE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
15.3. TAVSHEDSPLIGT OG PRESSEN 10
15.6. BETINGELSER FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
1. PARTERNE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Xxxxxxxxxx 00
9800 Hjørring
Tlf.: x00 000 00000
CVR. nr. 16287180
(herefter benævnt ”Ejendomsstyrelsen”) og
[Entreprenøren] [Adresse] [Adresse]
Tlf.: +45 XXXXXXXX CVR-nr.: XXXXXXXX
(herefter benævnt ”Entreprenøren”) (samlet benævnt ”Parterne”)
indgår hermed entrepriseaftale om inspektion af rørledning (herefter benævnt ”Aftalen”).
2. ENTREPRISENS OMFANG
Entreprisen vedrører inspektion af rørledning (herefter benævnt ”Entreprisen”).
Entreprisen skal udføres i fagentreprise iht. AB 18.
Aftalen er indgået på baggrund af annoncering på xxx.xxxxx.xx hvor Entreprenøren afgav det vindende tilbud.
3. AFTALEGRUNDLAG OG DOKUMENTRÆKKEFØLGE
Som grundlag for Entreprisen gælder i prioriteret rækkefølge:
a. Nærværende entrepriseaftale inkl. bilag
b. Brevveksling, mødereferater og andet skriftligt materiale, der indeholder vedtagne ændringer, tilføjelser eller præciseringer af udbuds- eller tilbudsmaterialet, og som er senere end tilbuddet.
c. Entreprenørens tilbud
d. Brevveksling, mødereferater og andet skiftligt materiale, der indeholder ændringer, tilføjelser eller præciseringer af udbudsmaterialet, og som er senere end udbuddet og tidligere end tilbuddet.
e. Ejendomsstyrelsens (øvrige) udbudsmateriale
f. AB 18 med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses fravigelser og tilføjelser.
Aftalen skal læses i sammenhæng med byggesagsbeskrivelsen, som bl.a. indeholder en nærmere regulering af mængdeverificering, projektgennem- gang, byggemøder mv. I det omfang andet ikke fremgår af byggesagsbeskrivelsen vedrørende de pågældende forhold, reguleres disse af AB 18 med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses fravigelser og tilføjelser.
Ejendomsstyrelsen er som offentlig ordregiver forpligtet til at overholde de udbudsretlige regler, som bl.a. indeholder en række begrænsninger i Ejendomsstyrelsens mulighed for at foretage ændringer i udbudsmaterialet og den udbudte opgaves karakter og omfang. Eventuelle forbehold i Entreprenørens tilbud, som ikke har medført ukonditionsmæssighed, vil være blevet kapitaliseret i forbindelse med tilbudsevalueringen, hvorefter forbeholdet anses for bortfaldet. Forbehold fra Entreprenørens tilbud, som ikke er gentaget i Aftalen eller på anden måde udtrykkeligt accepteret i Aftalen, anses således som frafaldet ved indgåelsen af Aftalen, hvilket er en tilføjelse til AB 18 § 5, stk. 3.
Enhver henvisning til AB 18 skal forstås som en henvisning til AB 18 med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses tilføjelser og fravigelser.
4. KONTAKT- OG NØGLEPERSONER
Ejendomsstyrelsens kontaktperson er: Xxxxxx X. Xxxxxx.
Ejendomsstyrelsens eventuelle tilknyttede rådgivere fremgår af projektorganisationen angivet i byggesagsbeskrivelsen.
Byggeledelsen og/eller fagtilsynet er ikke legitimeret til at indgå aftaler på Ejendomsstyrelsens vegne, herunder aftaler om ændringer og ekstraarbejder, hvilket er en fravigelse af AB 18 § 28, stk. 2 og ABR 18 § 26, stk. 2. Tilsvarende er gældende for Ejendomsstyrelsens øvrige rådgivere.
Entreprenørens kontaktperson er [Navn og kontaktoplysninger].
Entreprenørens kontaktperson repræsenterer Entreprenøren og optræder som befuldmægtiget for Entreprenøren i enhver henseende vedrørende Entreprisen. Kontaktpersonen er således bemyndiget til at træffe juridisk bindende beslutninger på Entreprenørens vegne i alle forhold vedrørende Entreprisen.
5. UNDERENTREPRENØRER
Entreprenøren skal senest samtidig med påbegyndelsen af arbejdet under Aftalen oplyse navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant for de(n) underentreprenør(er), der benyttes i forbindelse med udførelsen af Entreprisen, jf. hertil udbudslovens § 177, stk. 2.
Entreprenøren skal indgå sine aftaler med underentreprenører på AB 18 vilkår.
Anvendelsen af underentreprenører er herudover reguleret af AB 18 § 8.
6. ENTREPRISESUM
Entreprisesummen er [xx] DKK ekskl. moms.
Entreprisesummen indeksreguleres i overensstemmelse med AB 18 § 34 efter Byggeomkostningsindeks for boliger, hovedindeks (Danmarks Statistik).
7. BETALING
Entreprenøren udarbejder og fremsender senest 5 kalenderdage efter Aftalens indgåelse et oplæg til en betalingsplan, som viser de forventede månedlige betalinger i hele byggeperioden, og hvis indhold aftales endeligt mellem Parterne. I modsat fald er Entreprenøren alene berettiget til betaling for udført arbejde i overensstemmelse med AB 18 § 36, stk. 1.
Betalingsplanen vedlægges Aftalen som bilag 4.
Grundlaget for betalingsplanen skal være det forventede faktiske udførte arbejde, og betalingsplanen skal således angive ved hvilke stadier og med hvilke beløb, entreprisesummen eller dele heraf forventes udbetalt, jf. AB 18
§ 36, stk. 3.
Ved eventuel justering (op- eller nedgradering) i Entreprisens omfang skal afregning finde sted på samme kalkulationsgrundlag som anvendt ved tilbudsberegning.
8. FAKTURERING
Fakturaer skal - for at kunne anvises til betaling - sendes elektronisk til Ejendomsstyrelsen i OIOUBL format og påføres følgende oplysninger:
• Ejendomsstyrelsens EAN- nr. [nummer] og indkøbsordrenr. [nummer].
• Entreprenørens navn og oplysning om kontaktperson hos Entreprenøren
• Projektets navn
• Ejendomsstyrelsens navn og adresse
• Stabsnummer og navn på projektlederens navn – XXX-XX00@XXX.XX, Xxxxxx X. Xxxxxx
• Fakturadato (udstedelsesdato)
• Fakturanummer
Forinden fremsendelse af den første elektroniske faktura skal Entreprenøren fremsende proforma/fakturaforslag til godkendelse hos Ejendomsstyrelsen. Når eventuelle fejl er rettet, og Ejendomsstyrelsen har godkendt proformafakturaen/fakturaforslaget, fremsendes den elektroniske faktura til Ejendomsstyrelsen.
For godtgørelse af eventuelle udlæg skal originale fakturaer fremsendes til Ejendomsstyrelsen.
Bilag skal medsendes fakturaen. Bilag skal forsynes med relevante oplysninger, herunder henvisning til den elektroniske faktura, etablissementsnavn og nummer, samt indkøbsordrenummer og positionsnummer særskilt for henholdsvis honorar og udlæg.
Såfremt der er aftalt en betalingsplan mellem Ejendomsstyrelsen og Entreprenøren, jf. pkt. 7, skal der ske henvisning til denne på fakturaen.
Vedrører fakturaen et ekstraarbejde, skal ekstraarbejdets aftalenummer fremgå af fakturaen.
Betalingsfristen for såvel løbende fakturaer som slutopgørelsen er 30 kalenderdage efter modtagelsen af fyldestgørende faktura.
Slutopgørelsen skal fremsendes direkte til Ejendomsstyrelsen.
9. ÆNDRINGER OG EKSTRAARBEJDER
Ekstraarbejder iværksættes under iagttagelsen af de udbudsretlige regler om ændringer af kontrakter. AB 18 § 24 finder herefter alene anvendelse i det omfang, det ikke medfører en overtrædelse af udbudslovens regler.
Intet ekstraarbejde må påbegyndes uden Ejendomsstyrelsens skriftlige accept.
9.2 Betaling for ændringer og ekstraarbejder
Entreprenøren skal udarbejde og fremsende aftalesedler for alle ændringer og ekstraarbejder.
Hvis ændringen eller ekstraarbejdet vedrører arbejder, hvor der er tilbudt enhedspriser, opgøres ændringen eller ekstraarbejdet efter de tilbudte enhedspriser inden for de i AB 18 § 24, stk. 1 angivne variationsgrænser. Afregning for ændringer efter enhedspriser beregnes på grundlag af kontrolmåling og opgørelse, der foretages af Entreprenøren efter aftale med Ejendomsstyrelsen.
Hvis ændringer eller ekstraarbejder udføres som regningsarbejde, skal Entreprenøren aftale et afregningsprincip med Ejendomsstyrelsen og på Ejendomsstyrelsens anmodning udarbejde et overslag, før Entreprenøren begynder arbejdet. Entreprenøren skal orientere Ejendomsstyrelsen, hvis overslaget ikke kan overholdes. Til udgifter til materialer, forbrugsgods, transport mv. samt rene regningsbeløb fra underentreprenører må Entreprenøren maksimalt lægge 10 %.
Entreprenøren skal på aftalesedlen dokumentere opgørelsen over ændringer eller ekstraarbejder, herunder ved fremlæggelse af arbejdssedler, og skal efter anmodning fra Ejendomsstyrelsen fremlægge fakturaer fra underentreprenører mv. som dokumentation for, at kravet til Entreprenørens maksimale dækningsbidrag er overholdt. Arbejdssedler med angivelse af materiel, materialer og mandskab skal afleveres til Ejendomsstyrelsen til godkendelse og påtegning senest 5 arbejdsdage efter afslutningen af arbejdet. Hvis ekstraarbejder eller ændringer udføres over en periode længere end en uge, skal arbejdssedler afleveres løbende mindst én gang hver uge.
Hvis Entreprenøren konstaterer fejl eller uoverensstemmelser mellem projektet og forholdene i marken, skal disse straks anmeldes til Ejendomsstyrelsen. Krav om betaling udover entreprisesummen som følge af manglende kendskab til de lokale forhold vil ikke blive anerkendt, medmindre
de faktiske forhold ikke stemmer overens med, hvad Entreprenøren med rette kunne forvente.
10. FORSIKRING
Entreprenøren skal tegne forsikring i overensstemmelse med AB 18 § 11, stk. 3.
Gyldig forsikringspolice eller forsikringscertifikat vedlægges Aftalen som bilag 3.
Entreprenøren skal straks underrette Ejendomsstyrelsen, hvis Entreprenørens forsikring ændres eller ophører.
Entreprenøren skal efter anmodning fra Bygherren fremsende dokumentation for, at der (fortsat) er etableret den nævnte forsikringsdækning.
11. SIKKERHEDSSTILLELSE Entreprenøren skal ikke stille sikkerhed. Ejendomsstyrelsen stiller ikke sikkerhed.
12. ENTREPRENØRENS ARBEJDSPLAN
Entreprenøren skal senest 3 arbejdsdage efter aftaleindgåelse sende oplæg til en arbejdsplan, jf. AB 18 § 13.
12.1 Ejendomsstyrelsens godkendelse af arbejdsplanen mv.
Ejendomsstyrelsen meddeler senest 2 arbejdsdage efter modtagelsen, om arbejdsplanen kan godkendes.
Ejendomsstyrelsen kan kun nægte at godkende arbejdsplanen, hvis der er saglige grunde hertil, f.eks. hvis arbejdsplanen ikke lever op til kravene i hovedtidsplanen, ikke er fyldestgørende eller på væsentlige punkter må anses for urealistisk.
Hvis Ejendomsstyrelsen nægter at godkende arbejdsplanen, skal Ejendomsstyrelsen samtidig give en skriftlig begrundelse med en beskrivelse af arbejdsplanens fejl og mangler.
Entreprenøren skal senest 5 arbejdsdage efter Ejendomsstyrelsens afvisning af arbejdsplanen sende en revideret arbejdsplan, hvor de beskrevne fejl og mangler er rettet.
Hvis Entreprenøren ikke i nødvendigt omfang medvirker til udarbejdelsen af en arbejdsplan, kan Ejendomsstyrelsen udarbejde en arbejdsplan for Entreprenørens regning. Entreprenøren er forpligtet til at følge den af Ejendomsstyrelsen udarbejdede arbejdsplan, medmindre den er åbenlyst urealistisk.
Arbejdsplanen opdateres i overensstemmelse med AB 18 § 14.
13. AFLEVERING
Afleveringsforretning afholdes i overensstemmelse med AB 18 § 45.
Delaflevering kan alene finde sted, hvis der er indgået skriftlig aftale herom.
Entreprisen anses for afleveret, når der ved afleveringsforretningen ikke påvises væsentlige mangler.
Ved arbejder på lokaliteter, der er i brug under udførelsen, bærer Entreprenøren risikoen for skade på eller bortkomst af arbejde og materialer i overensstemmelse med AB 18 § 27, stk. 1-5. Ansvarsbegrænsningen i AB 18 § 27, stk. 6 finder således ikke anvendelse.
14. FORSINKELSE OG DAGBOD
Arbejderne skal udføres i overensstemmelse med hovedtidsplanen.
Ved væsentlig ændring fra hovedtidsplanen, kan kontrakten betragtes misligholdt.
Nødvendige attester, herunder eventuel færdigmelding af installationsarbejder til myndighederne, dokumentation for affaldshåndtering samt øvrig myndighedskrævet dokumentation nødvendig for udstedelse af ibrugtagningstilladelse mv. skal foreligge senest på afleveringstidspunktet.
Fristen for aflevering af dokumentation i øvrigt, herunder kvalitetssikringsmateriale, drift- og vedligeholdelsesmateriale, dokumentation for byggeaffald mv., er ligeledes fastsat til afleveringstidspunktet. Entreprenøren er udtrykkeligt gjort opmærksom på, at Entreprisen ikke kan anses for afleveret, før nødvendige attester og fyldestgørende dokumentation som anført ovenfor er afleveret til Ejendomsstyrelsen.
Ejendomsstyrelsen er således, berettiget til at tilbageholde 15 % af entreprisesummen i henhold til betalingsplanen, indtil endelige rapport (og eventuelt tilhørende dokumentationsmateriale) er afleveret til Ejendomsstyrelsen.
15. SÆRLIGE BESTEMMELSER
15.1. Levering af materialer m.v.
Levering af materialer m.v. til brug for udførelsen af Entreprisen skal som udgangspunkt ske til byggepladsen. Materialer m.v. kan dog leveres til Entreprenørens eller dennes eventuelle underentreprenørers firmaadresse eller lignende, hvis det for arbejdernes udførelse eller af tids- og ressourcemæssige årsager findes hensigtsmæssigt.
Levering af materialer m.v. til brug for udførelsen af Entreprise må under ingen omstændigheder ske til Ejendomsstyrelsens ansatte eller til privatadresser i øvrigt. Tilsvarende kan Ejendomsstyrelsens ansatte under ingen omstændigheder foretage afhentning af materialer m.v. til brug for udførelsen af nærværende entreprise direkte hos Entreprenøren, dennes eventuelle underentreprenører, leverandører m.v. eller på byggepladsen.
Fravigelse af de i dette afsnit fastsatte bestemmelser kan alene ske med forudgående, skriftlig godkendelse fra den i Ejendomsstyrelsen i punkt 4 anførte kontaktpersons nærmeste chef eller en højere rangerende chef.
15.2. Tavshedspligt og pressen
Det er alene Ejendomsstyrelsen, der må udtale sig til offentligheden om forhold med relation til opgaven. Hvis Entreprenøren undtagelsesvis har behov for at udtale sig til offentligheden, skal udtalelserne forinden aftales med Ejendomsstyrelsen.
Entreprenøren, underentreprenører og ansatte skal iagttage ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende vedrørende forhold, som kommer Entreprenøren til kundskab i forbindelse med den konkrete opgave.
Entreprenøren, underentreprenører og ansatte må under udførelsen ikke offentliggøre hele eller dele af projektet uden forudgående skriftlig godkendelse fra Ejendomsstyrelsen.
Entreprenøren, underentreprenører og ansatte skal videreformidle alle henvendelser fra pressen til Ejendomsstyrelsen.
Entreprenørens forpligtelser efter dette afsnit er tidsubegrænsede.
I henhold til lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. kan Klagenævnet for Udbud i særlige tilfælde af overtrædelse af udbudsreglerne erklære en indgået kontrakt for uden virkning og påbyde den kontraherende myndighed at bringe kontrakten til ophør inden for en af klagenævnet fastsat frist.
Tilsvarende kan Ejendomsstyrelsen i henhold til udbudslovens § 185, stk. 2 i visse særlige tilfælde, hvor en tildelingsbeslutning annulleres, være forpligtet til at bringe en allerede indgået kontrakt til ophør.
På den baggrund fastsættes følgende om Ejendomsstyrelsens adgang til i sådanne tilfælde at opsige Aftalen:
Ejendomsstyrelsen er berettiget til at opsige Aftalen helt eller delvist med et passende varsel eller med et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes kendelse/dom herom. Aftalen ophører i så fald helt eller delvist ved varslets udløb.
Såfremt der i en kendelse/dom, hvorved Aftalen er erklæret for uden virkning, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er Ejendomsstyrelsen berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for Entreprenøren under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet. Entreprenøren skal i så fald efterleve disse.
Entreprenørens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som følge af Aftalens ophør (helt eller delvist) eller som følge af pligten til at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Ejendomsstyrelsen har videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler. Parterne har dog aftalt følgende begrænsninger hertil:
1) Entreprenøren har ikke krav på erstatning eller godtgørelse, såfremt Entreprenøren var eller burde have været bekendt med det forhold, som har medført pligt for Ejendomsstyrelsen til at bringe Aftalen til ophør.
2) Entreprenøren har ikke krav på erstatning eller godtgørelse for indirekte tab.
I tilfælde hvor Ejendomsstyrelsen i henhold til ovenstående må bringe Aftalen til ophør, har Entreprenøren – med de begrænsninger, der fremgår ovenfor - alene ret til at oppebære betaling for allerede udført arbejde samt nødvendige afløbsomkostninger i forbindelse med ophøret.
Tvister mellem Parterne løses efter AB 18 kapitel J.
Forhandling efter AB 18 § 64, stk. 1 varetages af Ejendomsstyrelsens projektleder Xxxxxx X. Xxxxxx og Ejendomsstyrelsens ledelsesrepræsentant Xxxxxx Xxx.
Forhandling efter AB 18 § 64, stk. 1 varetages af Entreprenørens projektleder [Navn] og Entreprenørens ledelsesrepræsentant [Navn].
16. BILAG
Bilag 1: Opgavebeskrivelse - SPECIFICATION PIPELINE INSPECTION PIGGING CONTRACT
Bilag 2: Informations- og datasikkerhed
Bilag 3: Kopi af Entreprenørens forsikringspolice Bilag 4: Entreprenørens betalingsplan
Bilag 5: AB 18 med Ejendomsstyrelsens tilføjelser og fravigelser
UNDERSKRIFTER | ||
Dato: | Dato: | |
For Ejendomsstyrelsen | For Entreprenøren |