INDUSTRIENS

2017 – 2020

INDUSTRIENS

ORGANISATIONSAFTALER

I. Industriens Overenskomst

Dækningsområde

Protokollat – Vagt og Portner

Dansk Industri og CO-industri er enige om, at i det omfang vagt- og portnerarbejdet ikke er omfattet af selvstændige overenskom- ster, lokalaftaler eller kutymer, vil medarbejdere inden for CO- industriområdet, som udfører vagt- og portnerarbejde, være omfattet af Industriens Overenskomst, herunder protokollatet vedrørende Industriens Pension.

Denne aftale ændrer ikke eventuelle individuelle ansættelsesaf- taler, som måtte forefindes. Ved eventuelle misforhold mellem ansættelsesaftalerne og Industriens Overenskomst kan spørgsmå- let optages til forhandling organisationerne imellem.

København, den 30. maj 1994

Protokollat – Fortolkning – Hensigtserklæring

Mellem Dansk Industri og CO-industri er der d.d. indgået følgen- de hensigtserklæring/aftale om fortolkning af Industriens Over- enskomst.

I det omfang der indgås overenskomstaftaler mellem Dansk Indu- stri og fagforbund, der ikke er tilsluttet CO-industri, med et ind- hold, der er identisk med Industriens Overenskomsts bestemmel- ser, er Dansk Industri indstillet på at behandle principielle uover- ensstemmelser på disse områder med CO-industri vedrørende Industriens Overenskomsts bestemmelser, forinden de afgøres endeligt ved faglig voldgift eller i Arbejdsretten.

Ovennævnte forudsætter, at sagen kan drøftes mellem Dansk Industri og CO-industri inden for de i den pågældende overens- komsts fagretlige regler fastsatte tidsfrist.

København, den 30. juni 1994

Overenskomstdækning – DI-virksomheder

DANSK INDUSTRI

CO-industri

Att.: Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Søgade 12, 2

1790 København V.

26. oktober 1993

Overenskomstdækning af Dansk Industris medlemsvirksomheder

Ved skrivelse af 27. september har CO-industri rejst problemstil- lingen omkring Industriens Overenskomsts dækningsområde.

Som bekendt omfatter Dansk Industri mange forskellige branche- områder, hvoraf mange har dannet egentlige arbejdsgiverforenin- ger, og heriblandt er der en række, der fortsat er omfattet af selv- stændige DI-overenskomster med en række forbund, herunder såvel forbund der er med i CO-industri som forbund, der står uden for CO-industri.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1993 blev sagen drøftet.

Der var ingen problemer på de gamle jernområder og heller ikke på det gamle plastområde.

På de gamle industrifagsområder kunne virksomheder eller arbejdsgiverforeninger have valgt ikke at tiltræde Proces-metal- og Proces-eloverenskomsterne og derfor i realiteten være uden for en egentlig håndværkeroverenskomstdækning.

For de gamle industrifagsområder, hvor Fællesoverenskomsten var gældende, er der ikke længere noget problem, hvad enten de hav- de tiltrådt »proceshåndværkeroverenskomsterne« eller ej, idet hele fællesoverenskomstområdet er omfattet af Industriens Overens- komst.

Det eneste sted, der i dag kan være problemer, er derfor gamle industrifagsområder, der ikke var dækket af Fællesoverenskom- sten og som fortsat har egen overenskomst.

Men også på disse områder har vi tilkendegivet, senest i forbindel- se med pensionsproblematikken, at Industriens Overenskomst er gældende, medmindre der er konkrete holdepunkter for det mod-

satte gennem en bestående overenskomst, lokalaftaler eller kuty- mer.

På træområdet er der nu etableret en fælles overenskomst af de tidligere tre overenskomster. Det var tidligere meget få trævirk- somheder, der gennem medlemskab af IAA (tidligere Foreningen af Industrielle Reparationsværksteder i Jernindustrien) var dækket af CO-overenskomsten.

Træets Arbejdsgiverforening havde også tidligere undladt at tiltræ- de »proceshåndværkeroverenskomsterne«.

På træområdet er der ansat håndværkere, men ikke i noget stort tal. På pensionsområdet er Industripension gældende også for træ- området, så det giver ingen problemer.

På overenskomstområdet er vi enige med CO-industri i, at Indu- striens Overenskomst er gældende som udgangspunkt.

Når vi kun kan acceptere det som udgangspunkt, er det alene, for- di vi må respektere eventuelle lokalaftaler eller kutymer, der lokalt har løst problemet ved at behandle andre medarbejdergrupper, især smede, som overenskomstdækket af Træets Overenskomst.

Vi kender ikke omfanget af lokalaftaler eller eventuelle kutymer og er derfor nødt til at respektere dem, i det omfang de eksisterer.

CO-industri nævner to kriterier som sit udgangspunkt: A: Dansk Industri.

B: Eneste undtagelse.

Dansk Industri er enig i, at de to opstillede kriterier er udgangs- punktet. Undtagelser er som ovenfor beskrevet. Undtagelsen ved- rører alene gamle medlemmer fra før 19. april 1993.

Det er vor opfattelse, at problemet stort set kun eksisterer inden for træindustrien, hvor det næppe er særligt stort. Som et praktisk eksempel vil jeg dog nævne, at slibning af stemmejern, save m.v. på virksomheden er arbejde, der er omfattet af Træets Overenskomst, også selv om det konkret måtte blive udført af et medlem af Dansk Metalarbejderforbund eller Specialarbejderforbundet, men det er nok også det nærmeste, vi kan komme på problemer.

Egentlige reparationsmedarbejdere er derfor, medmindre der er klare beviser for det modsatte, gyldige lokalaftaler eller kutymer, omfattet af Industriens Overenskomst.

Vi håber, at der med denne lidt lange redegørelse er enighed mel- lem vore organisationer om problemet.

Med venlig hilsen Xxxxx Xxxxxxxxx

Protokollat – Anciennitet vikarbureauer

Der er konstateret problemer med optjening af anciennitet hos vikarer, der udsendes fra vikarbureauer, når disse også udsendes til vikariater på virksomheder inden for DA-området, men uden for CO/DI-området.

Dansk Industri vil tage initiativ til at finde en løsning på disse pro- blemer i samarbejde med andre arbejdsgiverorganisationer med henblik på at sikre en ligelig anciennitetsoptjening for disse vika- rer.

Parterne er herefter enige om, at overenskomsten, for så vidt angår vikarbureauer, skal fortolkes i overensstemmelse med protokollat af 20. februar 1995.

København, den 20. februar 1995

Fagretlige regler/konflikter

Protokollat – Varsling af arbejdsstandsninger i overens- komstperioden

Set i lyset af de meget vidtrækkende konsekvenser, arbejdsstands- ninger kan have for hele eller dele af nærværende overenskomst- område, kan varsling af arbejdsstandsninger i overenskomstperio- den alene ske efter vedtagelse i Dansk Industris eller CO-industris forretningsudvalg.

Vedtages det, at der skal udstedes varsel om arbejdsstandsning, skal spørgsmålet, der ligger til grund herfor, tages op til forny- et drøftelse mellem Dansk Industri og CO-industri, inden varsel

kan udstedes. Denne drøftelse skal finde sted senest 3 arbejdsdage efter organisationsmødets afholdelse.

Ved arbejdsstandsninger forstås i denne sammenhæng henholds- vis strejke og lockout.

Der er udover den angivne frist på 3 arbejdsdage i andet afsnit ikke påtænkt nogen ændring af den praksis, der vedrører protokollat af

28. februar 1963, i forbindelse med nærværende sproglige moder- nisering heraf.

København, den 1. februar 2004

Arbejdstid

Protokollat – Dobbeltbeskæftigelse

Overenskomstparterne er enige om, at ansatte efter denne over- enskomst, der er fuldtidsbeskæftiget, ikke samtidig bør have anden væsentlig lønnet beskæftigelse.

København, den 20. februar 1995

Protokollat – Holddrift

Der er mellem CO-industri og Dansk Industri enighed om at inte- grere »Fællesordning for arbejde i holddrift« i Industriens Over- enskomst.

I forbindelse med integrationen overføres samtidig gældende rets- praksis og fortolkning af holddriftsaftalen.

Overenskomstparterne er enige om specielt at fastslå, at nuværen- de § 1, stk. 2 i fællesordningen er ensbetydende med, at en virk- somhed kan fastlægge en arbejdsplan (turnusplan), såfremt det ikke ved lokale forhandlinger lykkedes at tilvejebringe enighed om en sådan. Det er en forudsætning, at arbejdsplanen (turnusplanen) overholder de overenskomst- og lovmæssige krav, og at arbejdspla- nen kan fastlægges for f.eks. 1 år, samt at en virksomheds arbejds- tid er uafhængig af de enkelte medarbejderes overenskomstmæssi- ge arbejdstid, idet driftstiden kun er begrænset af de i lovgivningen gældende betingelser.

Disse uddybende fortolkninger, der udspringer fra »Fællesordning for arbejde i holddrift«, forbliver gældende, selv om denne skulle miste sit forudsatte grundlag.

København, den 20. februar 1995

Protokollat – Mobile og stationære platforme

Overenskomstens bilag 9 (93-udgaven – i 2000-udgaven bilag 1, spe- ciel del)

Retningslinjer for arbejde på mobile og stationære platforme

På et møde d.d. mellem nedenstående overenskomstparter er der opnået enighed om følgende, jf. Klima- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.1509 af 15. december 2010:

Den daglige hvileperiode kan i begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer.

Arbejdsperioden mellem 2 frihedsperioder kan forlænges i op til 28 døgn, såfremt den enkelte arbejdstager og ledelsen skriftligt træffer aftale herom.

Uforudsete forlængelser (force majeure o.lign.) kan i nødvendigt omfang disponeres af ledelsen.

Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie og opsparede timer kan indgå i afviklingen af arbejds- og frihedsperioder, eksempelvis således, at 14 dages arbejde efterfølges af 21 dages frihed i land.

København, den 28. september 1992

Protokollat – Ændring af deltidsbestemmelsen i medfør af deltidsloven

Parterne er enige om, at såfremt deltidsloven bortfalder, vil del- tidsbestemmelsen i overenskomstens § 11 ved førstkommen- de overenskomstfornyelse blive ændret således, at den får sam-

me ordlyd, som den havde i Industriens Overenskomst for 2000 – 2004.

En sådan ændring får ikke virkning for allerede etablerede aftaler om deltid.

København, den 1. februar 2004

Protokollat – Fortolkningen af §§ 13, 14 og 15

Ved overenskomstforhandlingen 2017 er der gennemført en tek- nisk redigering af bestemmelserne om overarbejde, forskudt arbejdstid og skiftehold.

§ 13, stk. 8 – Forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæg- gelse

Parterne er enige om fortolkning af gældende retspraksis i vold- giftskendelserne FV 9/9 2004 og FV 21/7 2006 vedrørende ind- hentelse af forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæggel- se, herunder:

• Når virksomheden har behov for at indhente et produktions- tab efter en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, kan virk- somheden uden dokumentation for nødvendigheden pålægge medarbejderne at indhente den forsømte tid.

• Hvis det efterfølgende godtgøres, at den overenskomststridi- ge arbejdsnedlæggelse ikke medførte produktionstab, som det var nødvendigt at indhente ved overarbejde, skal der ydes til- lægsbetaling for overarbejde for de præsterede timer.

• Der kan kun, på de vilkår der gælder for indhentelse af for- sømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, forlan- ges udført arbejde, ud over den enkeltes normale arbejdstid, for et antal timer svarende til den forsømte tid, som den over- enskomststridige arbejdsnedlæggelse udgjorde for den enkel- te.

• Der ydes ikke overtidsbetaling efter stk. 6 eller efter eventuelle lokale aftaler om betaling for overarbejde for nogen timer, før de forsømte timer er præsteret af medarbejderen ud over den- nes normale arbejdstid inden for fristen, men virksomheden betaler den almindelige timeløn for de timer, hvor medarbej- deren indhenter forsømt tid, samt eventuelt tillæg for forskudt tid, skiftehold eller udearbejde.

• Virksomheden kan varsle weekendarbejdere efter § 10 til at indhente forsømt tid på hverdage uden, at der foreligger lokal enighed.

• Sygdom og planlagt ferie suspenderer ikke fristen på 14 dage, og at 14-dages fristen i forbindelse med flere på hinanden føl- gende overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der står i

systematisk sammenhæng, ikke først begynder at løbe, når arbejdet genoptages efter den seneste af disse arbejdsnedlæg- gelser.

• Såfremt arbejdet nedlægges overenskomststridigt inden for 14-dages fristen, vil en sådan arbejdsnedlæggelse suspende- re fristen.

Det er CO-industris opfattelse, at ovenstående fortolkningsbidrag ikke har relevans i en overenskomstbestemmelse, men kan anven- des i organisationernes respektive rådgivning.

I forbindelse med redigeringen er der konstateret følgende uover- ensstemmelser om fortolkningen af bestemmelserne. Parterne har besluttet at videreføre den hidtidige formulering og placering, idet der samtidig er enighed om, at dette ikke er udtryk for en enighed om disse fortolkningsuoverensstemmelser. Formuleringen og pla- ceringen af teksten på disse fire punkter kan således ikke anvendes i fortolkningen af bestemmelserne.

§ 13, stk. 8 – Forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæg- gelse

Der har ikke kunnet opnås enighed om hensigtsmæssigheden af at indføje ovenstående retspraksis i den redigerede tekst, hvorfor det- te er udeladt.

§ 14, stk. 5 – Varsling af forskudt arbejdstid

Parterne er uenige om, hvorvidt manglende varsel ved etablering af forskudt arbejdstid, jf. § 14, stk. 5, sidste afsnit, skal betales ude- lukkende med overtidstillæg, jf. reglerne i § 13, stk. 5, i stedet for tillæg for forskudt arbejdstid i § 14, stk. 6, eller hvorvidt der både skal betales overtidstillæg og forskudttidstillæg for arbejde i den periode, der ikke er givet tilstrækkeligt varsel.

Idet parterne ikke har kunnet opnå enighed om ovenstående, er en tekst svarende til teksten i Industriens Overenskomst 2014-2017, § 14, stk. 3, anvendt i § 14, stk. 5, sidste afsnit.

§ 15, stk. 4 – Overarbejde ved skiftehold

Parterne er enige om, at arbejdstidsplaner kan udarbejdes efter 3 forskellige principper (faste uger, turnus og skifteholdsplan), og at der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle 3 skift, forudsat at der er lokal enighed herom, jf. § 15, stk. 4.

Der er uenighed om, hvorvidt adgangen til at etablere overarbejde på alle 3 skift gælder for både faste uger, jf. stk. 4 a), turnus, jf. stk. 4 b) og skifteholdsplan, jf. stk. 4 c), eller om adgangen udelukken- de gælder for faste uger, jf. stk. 4 a).

Idet parterne ikke har kunnet opnå enighed om ovenstående, er teksten blevet indføjet i § 15, stk. 4 a) om faste uger, da en tilsva- rende tekst var placeret under § 15, stk. 4 a), i Industriens Over- enskomst 2014-2017. Tekstens placering under faste uger i stk. 4

a) er ikke udtryk for, at parterne er enige om, at der udelukken-

de kan etableres overarbejde på alle 3 skift alene for faste hold, jf. § 15, stk. 4 a).

§ 15, stk. 8, pkt. 5 – Inddragelse af vagtlistefridag

Parterne er enige om, at arbejde på en inddraget vagtlistefridag, jf.

§ 15, stk. 8. pkt. 5, betales med overenskomstmæssig ekstrabeta- ling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, jf. § 13, stk. 6, pkt. 2 b), samt det til tidspunktet svarende skifteholdstillæg.

Parterne er dog uenige om arbejde på en inddraget vagtlistefridag, jf. § 15, stk. 8, pkt. 5, har karakter af overarbejde, jf. § 13, og såle- des i det hele skal behandles som sådan, eller om der alene er tale om en betalingsregel, og arbejdet på en inddraget vagtlistefridag derfor ikke i det hele skal følge § 13.

København, den 12. februar 2017

Sygdom

Beregning af gennemsnitsfortjeneste

Organisationsudvalgsmøde den 30. maj 1994.

Systematisk forekommende tillæg ved beregning af gennemsnitsfor- tjeneste, jf. § 23, stk. 1 og 3 (Industriens Overenskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Ved systematisk forekommende tillæg forstås tillæg, der kommer til udbetaling til samtlige præsterede arbejdstimer, dog således at sådanne tillæg omfatter de situationer, i hvilke der udbetales et fast tillæg pr. time i en periode for en gene eller en ydelse og som udbe- tales, uanset om genen eller ydelsen forefindes eller præsteres for hver enkelt udbetalt time.

Til erstatning for tidligere formuleringer i Timandsudvalgsmøde- referat af 2/12 1991, pkt. 5, og Organisationsudvalgsmødereferat af 7/2 1994, pkt. 7, er der enighed om, at følgende tillæg indgår i beregningsgrundlaget:

1. Arbejde på forskudt tid.

2. Arbejde i holddrift.

3. Bonusordninger.

4. Pensionstillæg (der er endvidere enighed om, at sygeløn er pensionsbidragsberettiget).

5. Systematisk forekommende tillæg, jf. ovenfor.

Elementer der indgår i § 23-gennemsnitsberegning og overskudsde- ling (Industriens Overenskomst 1993)

I det omfang der udbetales overskudsdeling indgår denne i fuldt omfang i gennemsnitsberegningen. Herfra undtages alene de til- fælde, hvor der udbetales i form af aktier eller lignende.

Sygeløn – udlærlinge – § 23, stk. 1 og 3 (Industriens Overenskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Ved tilskadekomst/sygdom, der indtræder umiddelbart efter udstået læretid, hvor den pågældende fortsætter som timelønnet medarbejder i virksomheden, anvendes indtjeningen i det forudgå- ende kvartal som beregningsgrundlag, uagtet der for en del af peri- oden kun har været udbetalt lærlingeløn.

Genansættelse inden for 9 måneder, jf. overenskomstens § 25, stk. 9, punkt 1 – sygeløn § 23, stk. 1 og 3

(Industriens Overenskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Som beregningsgrundlag for sygeløn anvendes sidst kendte hele kvartal for tidligere ansættelse i virksomheden.

Anm.

I 2007-udgaven § 38 og § 29.

Ansættelse og afskedigelse

Midlertidig genansættelse

(Organisationsudvalgsmøde d. 7. februar 1994 og møde mellem DI og CO-industri d. 4. maj 2005).

Midlertidig genansættelse i henhold til § 38 stk. 4, 2. pkt. medfører ikke generhvervelse af opsigelses- og feriefridagsanciennitet jf. § 38 stk. 4, 1. pkt. (Industriens Overenskomst 2007-2010)

Derimod genindtræder medarbejderen i tidligere opnået ancienni- tet i forhold til sygeløn og ret til frihed på barns første sygedag og barns hospitalsindlæggelse i henhold til § 38 stk. 4, 1. pkt.

For så vidt angår ret til pension og løn henvises til overenskom- stens særlige regler herom.

Overenskomstparterne er enige om, at § 38 stk. 4, 2. pkt. (Indu- striens Overenskomst 2007-2010) kan anvendes mere end én gang, blot de enkelte midlertidige ansættelsesforhold sammenlagt ikke overstiger 120 dage, og at der ikke er tale om en omgåelse af opsi- gelsesreglerne, herunder rullende opsigelse.

Protokollat – Fælles forståelse af bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse til timelønnede, jf. Industriens Overenskomst § 38, stk. 11

Overenskomstparterne har drøftet forståelsen og fortolkningen af bestemmelsen i Industriens Overenskomst § 38, stk. 11.

Parterne har på denne baggrund opnået enighed om følgende fæl- les forståelse:

Medarbejdere, der ikke på fratrædelsestidspunktet oppebærer dagpenge som anført i Industriens Overenskomst § 38 stk. 11, har ret til fratrædelsesgodtgørelse, når følgende situationer foreligger:

1. Medarbejderen opfylder betingelserne i § 38, stk. 11, bortset fra at vedkommende ikke de facto oppebærer dagpenge på fra- trædelsestidspunktet,

2. Baggrunden for, at medarbejderen ikke oppebærer dagpenge er, at denne på fratrædelsestidspunktet er

a. sygemeldt eller

b. afvikler ferie eller

c. deltager i et kursus omfattet af overenskomstens § 38, stk. 8, eller deltager i efteruddannelse og i den forbindelse modtager VEU godtgørelse,

Medarbejderen opfylder samtlige betingelser i § 38, stk. 11, når sygefraværet, ferien eller kursusdeltagelsen er afsluttet.

København, den 6. juli 2011

II. Industriens Funktionæroverenskomst

Dækningsområde

Protokollat – Butiksudsalg m.m.

Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri inden for HK’s område.

Mellem nedenstående parter er der enighed om, at den mellem DI og CO-i indgåede Funktionæroverenskomst og dertil knyttede protokollater og aftaler er gældende for alle overenskomstdække-

de medarbejdere inden for handels- og kontorområdet, jf. overens- komstens § 1, beskæftiget på virksomheder, hvis medlemsforhold er placeret i DI.

Verserende og fremtidige sager mellem overenskomstparterne eller mellem Dansk Industri og HK, herunder sager om tiltrædelse af overenskomst, jf. 50%-reglen, løses i overensstemmelse hermed.

For medarbejdere beskæftiget i butiksudsalg gælder tillige de til enhver tid gældende bestemmelser om arbejdstid for butiksansat- te, mindstebetaling for unge under 18 år og mindstebetaling i hen- hold til Landsoverenskomsten mellem DA/DH&S og HK eller til- svarende overenskomst mellem DH&S og HK, pt. Landsoverens- komstens § 3, § 5A og B og § 9, stk. 1, 3 og 4.

Såfremt Landsoverenskomsten eller tilsvarende overenskomst mellem DH&S og HK bortfalder på grund af konflikt, omfattes butiksansatte medarbejdere på Dansk Industris medlemsvirk- somheder fortsat og indtil ny overenskomst indgås mellem/omfat- tende konfliktens parter af de indtil konfliktens start gældende bestemmelser, jf. ovenfor.

Der er endvidere enighed om, at eksisterende særoverenskomster inden for handels- og kontorområdet indgået i Dansk Industris regi, gældende for enkeltvirksomheder eller grupper af virksomhe- der, fortsat er gældende.

København, den 22. maj 1996

Protokollat – Landsoverenskomsten m.m.

Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri inden for HK’s område.

Mellem nedenstående parter er der enighed om, at den mellem DI og CO-industri indgåede Funktionæroverenskomst og dertil knyt- tede protokollater og aftaler er gældende for alle overenskomst- dækkede medarbejdere inden for handels- og kontorområdet, jf. overenskomstens § 1, beskæftiget på virksomheder, hvis medlems- forhold er placeret i DI.

Verserende og fremtidige sager mellem overenskomstparterne eller mellem Dansk Industri og HK, herunder sager om tiltrædelse af overenskomst, jf. 50%-reglen, løses i overensstemmelse hermed.

Der er endvidere enighed om følgende:

a. Virksomheder, der før 1. marts 1995 ikke var omfattet af Landsoverenskomsten, men af en selvstændig overenskomst med HK indgået i DI-regi, omfattes fortsat af den selvstændige overenskomst.

b. Virksomheder, som før 1. marts 1995 var omfattet af Landsoverenskomsten med tillæg til overenskomsten indgå- et i DA-regi efter Landsoverenskomstens regler, omfattes fra 1. marts 1995 af Industriens Funktionæroverenskomst, dog såle- des at nævnte tillæg til overenskomsten fortsat er gældende i det omfang, tillægget ikke indeholdes i Industriens Funktio- næroverenskomst.

København, den 22. maj 1996

Protokollat – Behandling af ikrafttrædelsessager (50 pct.- reglen)

Parterne har aftalt, at parterne mødes en gang om måneden for at drøfte udvalgte verserende sager om ikrafttrædelse af Industriens Funktionæroverenskomst, jf. 50 pct.-reglen. Første møde afholdes i maj 2017. Møderne aftales for et halvt år ad gangen.

Denne aftale kan af begge parter opsiges til bortfald med 3 måne- ders varsel, dog tidligst til den 1. januar 2019.

Aftalen træder i kraft d. 1. marts 2017.

Protokollat – Udvalg om opdatering af uddannelsesbetegnelser i Industriens Funktionæroverenskomst § 1

Flere af de uddannelser, der er nævnt i Industriens Funktio- næroverenskomst § 1, eksisterer ikke længere eller har ændret betegnelse, og det kan forventes, at uddannelser også fremover ændrer betegnelse.

Parterne har derfor opdateret uddannelsesbetegnelserne i Indu- striens Funktionæroverenskomst § 1.

Opdateringen ændrer ikke overenskomstens dækningsområde. Arbejdsfunktioner, der er omfattet af overenskomsten med henvis- ning til en uddannelse, der har ændret betegnelse, er fortsat omfat- tet af overenskomsten. Som bilag til overenskomsten optrykkes fremover en oversigt over såvel de hidtidige som opdaterede beteg- nelser for uddannelserne.

Hvis det konstateres, at en uddannelse har ændret indhold, drøf- tes det i tvivlstilfælde mellem parterne, om uddannelsen skal ind- gå i § 1.

Udvalget mødes i løbet af hver overenskomstperiode for at gen- nemgå og opdatere de uddannelser, som er nævnt i overenskom- sten, samt i bilag 2 og bilag 3 (Uddannelseslister for professionsba- chelorer). Udvalgets opdateringer indarbejdes i bilag 4. Hvis en af parterne konstaterer væsentlige ændringer i uddannelsesbetegnel- serne, mødes udvalget tillige i løbet af overenskomstperioden.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Multiple medlemsforhold m.m.

Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri i virksomheder med medlemskab af flere arbejdsgiverforeninger (multiple).

Undertegnede parter har drøftet dækningsområdet for Funktio- næroverenskomsten, jf. overenskomstens § 1, for virksomheder, der udover at være medlem af Dansk Industri også er medlem af andre arbejdsgiverforeninger, og er enige om følgende:

Indbetalinger for perioden 1. marts 1995 til 28. februar 1997 til pension og uddannelsesfonde er gyldige i forhold til den overens- komst, der er indbetalt efter. Tilsvarende gælder alle øvrige over- enskomstmæssige forhold, uanset hvilke arbejdsgiverforeninger virksomheden er medlem af.

Med virkning fra 1. januar 1997 har virksomheder med medlem- skab af Dansk Industri og andre arbejdsgiverforeninger (multiple) valgt organisationsmæssig placering vedrørende medlemskabet for funktionærer.

Såfremt virksomhedens valg af overenskomstbærende arbejds- giverforening pr. 1. januar 1997 medfører et skift fra én overens- komst til en anden, vil den forud for skiftet løbende overenskomst fortsætte til sit eget udløb, før den erstattes af anden overens- komst.

Virksomheder med medlemskab af Dansk Industri, der fra 1. marts 1995 til 28. februar 1997 har tiltrådt Funktionæroverens- komsten ved særskilt protokollat, er fortsat omfattet af Funktio- næroverenskomsten.

København, den 12. december 1996

Protokollat – Meddelelse om overenskomstforhold i DIDO

Virksomheder, der optages i DI og som tidligere var medlem af DS Håndværk & Industri, hvor det fremgår af DIDO-meddelelsen, er DI og CO-industri enige om, at DIDO-meddelelsen er dokumenta- tion for, at Industriens Funktionæroverenskomst § 1, stk. 2 og 3 er sat i kraft fra virksomhedens optagelse i DI.

Når det ikke fremgår af DIDO meddelelsen – at virksomheden tid- ligere har været medlem af DS Håndværk & Industri, og hvor for- bundet anser der har været et medlemskab, gør forbundet gælden- de overfor DI, at Industriens Funktionæroverenskomst § 1, stk. 2 og 3 er sat i kraft fra virksomhedens optagelse i DI.

København, den 22. marts 2012

Arbejdstid

Xxxx til arbejdsministeren – forhandling

Xxxxxx af brev af 26. juni 1996 til Arbejdsministeriet

”Selv om foranstående vilkår for oprettelse af overenskomst ikke er opfyldt, er forbundet forhandlingsberettiget for sine medlem- mer over for virksomheder, der disponerer i strid med væsentlige principper i Landsoverenskomsten eller andre lignende uoverens- stemmelser, f.eks. ved at aflønne under denne overenskomst, samt hvor der foreligger problemer vedrørende lovgivning om ansættel- ses- og arbejdsforhold. Forhandlingerne kan, hvis en af parterne ønsker det, føres videre til forhandling under hovedorganisationer- nes medvirken.”

Uddraget af brevet knytter sig til den af parterne foretagne imple- mentering af Arbejdstidsdirektivet, i hvilken forbindelse parterne ved brevet til Arbejdsministeriet anfører, på hvilken måde imple- menteringen af direktivet anses for gennemført for medarbejde- re ansat på virksomheder, hvor Funktionæroverenskomsten ikke

– på grund af den jf. overenskomstens § 1 gældende 50%-regel på HK’s område – er gældende for handels- og kontorområdet og/ eller laborantområdet.

Løn/stillingsvurdering

Stillingsvurderingssystem – indførelse af

Vedrørende virksomheders indførelse af Dansk Industris stillings- vurderingssystem.

Der er mellem Dansk Industri og CO-industri enighed om, at DI/ IP’s stillingsvurderingssystem ikke er et lønsystem i henhold til overenskomstens § 3, stk. 6. Lønfastsættelsen sker i overensstem- melse med de overenskomstmæssige bestemmelser herom.

Parterne er i øvrigt enige om, at systemet er velegnet til vurdering af behov for efteruddannelse af den enkelte medarbejder.

Parterne er enige om, at specialistkriteriet i den videre udvikling af systemet følges nøje.

For at sikre den fornødne åbenhed er parterne enige om gensidigt at informere hinanden om systemets udvikling.

I forbindelse med virksomheders indførelse af stillingsvurderings- systemet anbefaler parterne:

Indførelse af stillingsvurderingssystemet bør ske i samarbejde mel- lem virksomheden og medarbejderne. Det skal sikres, at der ska- bes størst muligt kendskab til systemet, dets anvendelsesmulig- heder og metoder, ligesom det skal drøftes, på hvilken måde det

er hensigten at anvende systemet i den enkelte virksomhed, samt hvilke mål der er herfor.

Det er naturligt, hvor tillidsrepræsentanter findes, at disse inddra- ges. Medarbejderne bør orienteres om eget pointtal og stillings- niveau i systemet, samt om antallet af medarbejdere på de enkel- te stillingsniveauer, og endelig virksomhedens lønniveau på det enkelte stillingsniveau.

Ferie

Protokollat – Ikke hævet feriegodtgørelse – feriefond

Under forhandlingerne om overenskomsten mellem Dansk Indu- stri og CO-industri har DI givet udtryk for, at man ikke vil mod- sætte sig en bestemmelse om, at ikke hævet feriegodtgørelse ind- betales til ferie- og rekreationsformål efter nærmere aftale, men har påpeget, at forudsætningen herfor vil være, at der foreligger en godkendelse efter ferielovens § 36, stk. 2. DI medvirker gerne til opnåelse af en sådan godkendelse.

Såfremt en sådan godkendelse opnås, tilføjes følgende afsnit til overenskomstens § 12 – Ferie og frihed – in fine: Funktionærover- enskomst

»Xxxx udbetalt feriegodtgørelse indbetales til (navnet på den even- tuelle fond eller andet)«.

III. Pensionsforhold

Industriens Overenskomst

Protokollat – Etablering af pensionsordning

1. Der etableres et holdingselskab med det formål at oprette og drive et eller flere pensionsforsikringsaktieselskaber.

2. Holdingselskabets aktiekapital, resp. ansvarlige lånekapital ejes med 30 pct. af Industriens Arbejdsgivere og 70 pct. af parterne i de to overenskomster (Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark samt Kvindeligt Arbej- derforbund i Danmark / Specialarbejderforbundet i Danmark).

3. Holdingselskabets bestyrelse består af et lige antal medlemmer. Arbejdsta- gersiden og Industriens Arbejdsgivere vælger hver halvdelen af bestyrelsen. Af bestyrelsens midte udpeges en formand og en næstformand.

Arbejdstagersiden vælger formanden, og Industriens Arbejdsgivere vælger næstformanden.

Det vedtægtsbestemmes, at ved stemmelighed er formandens stemme afgø- rende.

4. Det af parterne oprettede holdingselskab etablerer et 100 pct. ejet pensions- forsikringsaktieselskab (Industriens Pensionsforsikring A/S). Bestyrelsen vælges efter bestemmelserne i pkt. 3, og vedtægter m.v. udarbejdes således, at reglerne i denne aftale gælder begge selskaber.

Der oprettes et repræsentantskab i pensionsforsikringsaktieselskabet. Repræsentantskabet består af delegerede valgt af og blandt forsikringstager- ne. Repræsentantskabet vælger halvdelen af lønmodtagersidens medlem- mer i pensionsforsikringsaktieselskabets bestyrelse.

Omkostningerne ved selskabernes stiftelse afholdes af overenskomstparter- ne efter ejerandele.

5. Det vedtægtsbestemmes, at investeringer i IA-medlemsvirksomheder af en sådan art og størrelse, at de skal bestyrelsesgodkendes og ikke kan foreta- ges af direktionen alene, kræver flertalsbeslutning og tillige, at mindst en af Industriens Arbejdsgiveres bestyrelsesrepræsentanter stemmer for for-

slaget. Såfremt der ikke er enighed, skal pågældende virksomheds ansvarli- ge ledelse høres, hvis pensionsforsikringsaktieselskabets bestyrelse beslut- ter dette.

Hvis forslaget skulle blive forelagt for pensionsforsikringsaktie- selskabets generalforsamling, kræver vedtagelsen enighed mel- lem holdingselskabets aktionærer.

Har man besluttet en sådan investering, kræver enhver form for stemmeafgivning på generalforsamlingen i det pågældende sel- skab samme majoritet i pensionsforsikringsaktieselskabet som ved nyinvestering.

6. Det vedtægtsbestemmes i begge selskaber, at vedtægtsændrin- ger eller overdragelse af aktier til andre kun kan ske ved enig- hed mellem de stiftende overenskomstparter eller deres suc- cessorer i overenskomstmæssig forstand.

7. Pensionsforsikringsaktieselskabets kapital skal ved etablerin- gen udgøre det nødvendige minimumsbeløb fastsat af Finan- stilsynet. I det omfang, Finanstilsynet godkender dette, skal kapitalen tilvejebringes som ansvarlig lånekapital indbetalt

i aktieforholdet, der ikke forrentes, men tilbagebetales efter- hånden som Finanstilsynet godkender dette. Der skal ske størst mulig konsolidering, således at driftsplanen skal udar- bejdes med maksimal rentemarginal godkendt af Finanstilsy- net. Det vedtægtsbestemmes, at der ikke kan udbetales udbyt- te.

8. Selskabernes opløsning, salg eller fusion såvel nationalt som internationalt kræver enighed mellem de stiftende overens- komstparter eller deres successorer i overenskomstmæssig for- stand.

9. Der er aftalt følgende vedrørende pensionens indhold:

a. Etableringstidspunkt 1. januar 1993.

b. Bidrag for perioden 1. januar 1993 til 1. januar 1994 andrager 0,9 pct. af den A-skattepligtige lønindkomst.

Lønmodtageren betaler 1/3 af pensionsbidraget – arbejdsgive- ren 2/3. Der er for lønmodtageren adgang til at forøge egetbi- draget.

Denne anmærkning erstatter teksten i pkt. 9 b, 1. afsnit:

Ved overenskomstforhandlingerne 1992/93 aftaltes følgende: Bidrag for perioden 1. januar 1993 til 30. juni 1994 udgør 0,9% af den A-skattepligtige lønindkomst.

Bidraget forhøjes pr. 1. juli 1994 med 1,2% til i alt 2,1%.

c. Lønmodtagere med 9 måneders anciennitet (pr. 1. marts 2011 2 måneder) er omfattet af denne ordning fra deres fyld- te 20. år. Anciennitetskravet bortfalder for lønmodtagere, der ved ansættelsen er omfattet af nærværende pensionsordning fra tidligere ansættelse inden for overenskomsternes områ-

de, eller fra deres tidligere ansættelsesforhold er omfattet af en anden arbejdsmarkedspensionsordning.

d. Arbejdsgiveren indbetaler for hver lønudbetalingsperiode bidraget til pensionsforsikringsselskabet efter dettes nærme- re anvisninger.

e. Der gives tilsagn om, at der ved overenskomstforhandlinger- ne i 1993 og efterfølgende forhandlinger forhandles om pensi- onsbidraget.

f. Der er enighed om, at pensionsordningen etableres med et pensionsregulativ, der muliggør optagelse af alle lønmodtagere uden helbredserklæring omfattet af de mellem stifterne indgå- ede overenskomster.

g. Pensionsordningens nærmere indhold aftales i det tekniske udvalg, jf. pkt. 11.

Ordningens indhold baseres på parternes tidligere udvalgsrap- port (Kap. 3) om pensioner, og der er enighed om, at den kol- lektive forsikring gældende ved dødsfald og invaliditet kan ske ved gentegning i et andet selskab.

10. Optagelse af andre overenskomstområder – eller andre med- arbejdergrupper i IA-medlemsvirksomheder – under pensi- onsordningen besluttes i pensionsforsikringsaktieselskabets bestyrelse med tilslutning fra mindst 1 bestyrelsesmedlem valgt af Industriens Arbejdsgivere og mindst 1 bestyrelses- medlem valgt af arbejdstagerne.

11. Der nedsættes et teknisk udvalg, som inden den 1. januar 1992 udarbejder forslag til vedtægter for ovennævnte selska- ber samt forslag til pensionsregulativ for pensionsordningen i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer.

12. Vedtægterne skal godkendes af stifterne.

Godkendelsen skal være sket senest 1. september 1992.

Er godkendelse ikke sket inden dette tidspunkt, nedsættes der en forhandlingskommission på 5 personer med to fra Indu-

striens Arbejdsgivere og to fra forbundene og med præsiden- ten for Sø- og Handelsretten som formand. I mangel af flertal i forhandlingskommissionen træffer formanden afgørelse om indholdet af vedtægterne. Forhandlingskommissionen skal afslutte sit arbejde senest 1. november 1992.

13. Selskaberne skal virke for at sikre størst muligt pensionsaf- kast.

Midlerne skal placeres, således at der tilsikres en betryggende sikkerhed og en opretholdelse af midlernes realværdi til gavn for dansk industri.

14. Pensionsaftalen er indgået mellem Industriens Arbejdsgive- re, Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, Kvin- deligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbun- det i Danmark omfattende alle ansatte omfattet af Industriens Arbejdsgiveres overenskomst med CO-Metal og Industriens Arbejdsgiveres overenskomst med SID/KAD (Fællesoverens- komsten) samt alle ansatte omfattet af tiltrædelsesoverens- komster til ovennævnte overenskomster.

København, den 15. februar 1991

Anm.

Protokollatteksten er den pr. 15. februar 1991 vedtagne bortset fra anmærkning til pkt. 9 b.

Anm. til protokollat om etablering af pensionsordning:

Ifølge en ændring af lov om forsikringsvirksomhed m.v., vedtaget af Folketinget den 17. december 1992, udnævner industriministeren i fremtiden et medlem af bestyrelsen i livs- og pensionsforsikringsaktie- selskaber. Med henblik på at bevare den hidtidige balance mellem par- terne i bestyrelsen for Industriens Pension – således som det fremgår af de nugældende vedtægter og aktionæroverenskomst – er der enighed om, at der under hensyntagen til den af industriministeren udpegede repræsentant og uden at ændre antallet af bestyrelsesmedlemmer fore- tages en tilpasning af vedtægter og aktionæroverenskomst, således at parternes hidtidige rettigheder bevares i det omfang det er teknisk og lovmæssigt muligt.

København, den 14. februar 1993

Protokollat – Håndtering af sager om manglende indbetaling og indberetning af pensionsbidrag

På baggrund af overenskomstparternes gode erfaringer med et aftalt bodssystem, der er anvendt ved udenretsligt forlig i pensions- sager, er der enighed om at indgå denne organisationsaftale.

Overenskomstparterne er endvidere enige om at fortsætte den anvendte praksis, ligesom Industriens Pension følger en fastlagt rykkerprocedure, hvor fristen for rettidige indberetning og indbe- taling af pensionsbidrag er den 10. i den efterfølgende måned, og hvor de inden overlevering skønner, om der er forhold i sagen, der udsætter overleveringen.

Overleveres sagen til overenskomstparterne, tages en vurdering af, om der er undskyldelige forhold ved indberetningen og indbeta- lingen, hvis ikke betales en bod, der er fortsat pligt til at indbetale skyldigt pensionsbidrag.

Sagerne behandles pr. korrespondance efter nedenstående ret- ningslinjer.

Bod ved forlig i almindelig rykkerprocedure.

a. Hvis CO-industri eller DI ikke opgør et efterbetalingskrav, udgør boden 2.180 kr. (1. marts 2018 – 2.220 kr., 1. marts 2019

– 2.250 kr.), der i første gentagelsestilfælde stiger til 4.370 kr. (1. marts 2018 – 4.440 kr., 1. marts 2019 – 4.520 kr.) og i yder- ligere gentagelsestilfælde stiger til 7.090 kr. (1. marts 2018 –

7.220 kr., 1.marts 2019 – 7.340 kr.). Gentagelsestilfælde opgø- res inden for en løbende periode på 18 måneder.

b. Hvis CO-industri eller DI opgør et ubestridt efterbetalings- krav, udgør boden 20 pct. af efterbetalingskravet, dog mindst 1.360 kr. (1. marts 2018 – 1.390 kr., 1. marts 2019 – 1.410 kr.).

c. Sager, i hvilke der ikke indgås forlig, kan videreføres til fælles- møde.

Bod ved fællesmøde.

a. Hvis CO-industri eller DI ikke opgør et efterbetalingskrav, udgør boden 3.280 kr. (1. marts 2018 – 3.330 kr., 1. marts 2019

– 3.390 kr.), der i første gentagelsestilfælde stiger til 6.000 kr. (1. marts 2018 – 6.110 kr., 1. marts 2019 – 6.210 kr.) og i yder-

ligere gentagelsestilfælde stiger til 9.010 kr. (1. marts 2018 –

9.160 kr., 1. marts 2019 – 9.320 kr.). Gentagelsestilfælde opgø- res inden for en løbende periode på 18 måneder.

b. Hvis CO-industri eller DI opgør et ubestridt efterbetalings- krav, udgør boden 25 pct. af efterbetalingskravet, dog mindst 2.180 kr. (1. marts 2018 – 2.220 kr., 1. marts 2019 – 2.250 kr.).

c. Sager, hvorom der ikke opnås enighed, kan videreføres ved Arbejdsretten.

Forligsprocedure.

CO-industri fremsender forlig til DI, hvori parterne pålægger virk- somheden inden 14 dage fra forligsdato at indberette og indbeta- le skyldigt pensionsbidrag og at indbetale bodsbeløbet inden for samme frist til CO-industri. Forliget kan rettidigt tiltrædes af DI inden for 10 arbejdsdage fra afsendelsesdatoen ved fremsendelse af underskrevet forlig til CO-industri. Forliget er tiltrådt rettidigt, såfremt det i underskrevet udgave afsendes fra DI på sidste dag i 10-dages perioden. Hvis det er nødvendigt at overskride fristen i konkrete situationer, kan parterne aftale det.

Den skærpede rykkerprocedure.

Parterne er blevet enige om at suspendere den skærpede rykker- procedure.

a. Virksomheder, der indtil 31. januar 2011 er kommet på den skærpede rykkerprocedure, skal vedblive med at være på, og Industriens Pension vil hver måned fremsende en opdatering til overenskomstparterne, således at det kan konstateres, om der sker gentagelser ud over de 4 første rykkere og overleverin- gen.

b. Industriens Pension fortsætter med at opsamle data måned for måned, således at den skærpede rykkerprocedure hur- tigt kan sættes i kraft igen, hvis der sker en negativ udvikling i antallet af rykkere som følge af, at de enkelte virksomheder ikke indberetter og indbetaler rettidigt.

c. For at vurdere, om der sker en negativ udvikling, vil Industri- ens Pension hver måned fremsende en oversigt over antallet af rykkere opdelt på henholdsvis overenskomstkode 10.000 og 10.001.

d. Hvis der er konstateret en negativ udvikling hvert år ultimo februar, første gang i 2012, genoptages den skærpede rykker- procedure automatisk med overleveringer til overenskomst- parterne den efterfølgende måned.

Særlig rykkerprocedure

Hvis en virksomhed får en 1. rykker fra IP således, at der inden for 24 måneder er tilsendt virksomheden fire 1. rykkere fra IP, ifalder virksomheden en bod for den fjerde rykker på 2.180 kr. (1. marts 2018 – 2.220 kr., 1. marts 2019 – 2.250 kr.). I første gentagelsestil-

fælde herefter stiger boden til 4.370 kr. (1. marts 2018 – 4.440 kr.,

1. marts 2019 – 4.520 kr.) og i yderligere gentagelsestilfælde udgør boden 7.090 kr. (1. marts 2018 – 7.220 kr., 1. marts 2019 – 7.340 kr.).

Hvis virksomheden inden for en periode på 12 måneder ikke har betalt til tiden efter 2. rykker, og sagen dermed er blevet overleve- ret til organisationerne, og virksomheden herefter modtager en 1. rykker, ifalder virksomheden en bod herfor på 2.180 kr. (1. marts 2018 – 2.220 kr., 1. marts 2019 – 2.250 kr.). I første gentagelsestil-

fælde herefter stiger boden til 4.370 kr. (1. marts 2018 – 4.440 kr.,

1. marts 2019 – 4.520 kr.), og i yderligere gentagelsestilfælde udgør boden 7.090 kr. (1. marts 2018 – 7.220 kr., 1. marts 2019 – 7.340 kr.). Sager, hvorom der ikke opnås enighed, kan videreføres til fæl- lesmøde.

Forligsprocedure

CO-industri fremsender forlig til DI, hvori parterne pålægger virk- somheden inden 14 dage fra forligsdato at indberette og indbeta- le skyldigt pensionsbidrag og at indbetale bodsbeløbet inden for samme frist til CO-industri. Forliget kan rettidigt tiltrædes af DI inden for

10 arbejdsdage fra afsendelsesdatoen ved fremsendelse af under- skrevet forlig til CO-industri. Forliget er tiltrådt rettidigt, såfremt det i underskrevet udgave afsendes fra DI på sidste dag i 10-dages perioden. Hvis det er nødvendigt at overskride fristen i konkrete situationer, kan parterne aftale det.

CO-industri afventer fremsendelse af begæring af fællesmøde til efter udløbet af tiltrædelsesfristen på forliget.

Parterne er enige om, at det påhviler Industriens Pension at infor- mere virksomhederne om den bodsmæssige konsekvens af fortsat

undladelse eller forsinkelse af indbetaling og/eller indberetning til IP. DI udarbejder et bilag, som IP skal anvende som led i rykker- proceduren.

Fællesbestemmelser:

For at bodsniveauet ikke udhules af den almindelige pris- og løn- udvikling og dermed mister sin kraft, er der enighed om, at bods- beløbene i denne organisationsaftale reguleres ved overenskomst- fornyelserne med samme procentsatser som mindstebetalingssat- serne for timelønsarbejde i Industriens Overenskomst § 22.

København, den 13. maj 2011

(Bodssatserne er reguleret pr. 1. marts 2017).

Industriens Funktionæroverenskomst

Protokollat – Fælles forståelse af IFO § 8, stk. 8, pkt. 8.1, litra i ”Pensionsordningen kan normalt ikke tilbagekøbes”

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at pensionsord- ningen normalt ikke kan tilbagekøbes. Der er dog en undtagelse, når der er tale om permanent emigration fra Danmark.

Det er et krav, at den nødvendige dokumentation herfor foreligger i form af en skriftlig bekræftelse på vedkommendes fulde skatte- ophør i Danmark, og datoen for skatteophøret er fastsat. Der kan ikke udbetales før denne dato.

På Industriens Overenskomster, hvor arbejdsmarkedspensions- ordningen er placeret i Industriens Pension og i Pension for Funk- tionærer, sker tilbagekøb, på anmodning fra medlemmer, ved emi- gration fra Danmark efter de i pensionsselskaberne vedtagende forsikringsbetingelser, og en evt. fastlagt procedure.

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at de private pensionsselskaber behandler ansøgninger om tilbagekøb af firma- pensionsordninger, når en pensionskunde ansøger herom, og de er behjælpelige med at fremskaffe den nødvendige dokumentation. Inden der sker udbetaling af pensionsordningen til pensionskun- den, skal der gives skriftlig meddelelse herom til CO-industri og Dansk Industri. Når CO-industri anmoder om det, skal den doku- mentation, der ligger til grund for udbetalingen, sendes til CO- industri. Anmodningen har opsættende virkning for udbetalingen. Hvis dokumentationen ikke er fyldestgørende, kan udbetalingen ikke ske på dette grundlag. Endvidere kan en af overenskomstpar- terne fratage pensionsselskabet retten til at behandle ansøgninger om tilbagekøb af firmapensionsordninger. I den situation overta- ger overenskomstparterne sagsbehandlingen.

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, når en arbejds- markedspensionsordning eller en firmapensionsordning bliver overført til en anden pensionsordning, kan der kun ske overførsel til en pensionsordning, hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbagekøbes.

København, den 22. oktober 2014

Protokollat – Skift af pensionsleverandør i forbindelse med virksomhedsoverdragelse

Der er ikke i Industriens Funktionæroverenskomst taget højde for firmapensionsordninger ved virksomhedsoverdragelse mellem to virksomheder, der er omfattet af Industriens Funktionæroverens- komster og således underlagt de samme regler for pension.

Der er enighed mellem parterne om, at de virksomhedsoverdrage- de medarbejdere kan skifte til erhververs firmapensionsordning fra det tidspunkt, hvor overdragelsen faktisk finder sted.

Erhverver orienterer i givet fald de virksomhedsoverdragede med- arbejdere herom.

Omkostningerne for skift må ikke på nogen måde pålignes medar- bejderne, og inden for to måneder efter skiftet/orienteringen kan den enkelte medarbejder vælge at skifte videre til PFF (overens- komstens ordning). Medarbejderen beslutter selv, om depotet i den pensionsordning, som forlades, skal overføres til den nye ord- ning.

Det forudsættes, at erhververs ordning lever op til betingelserne i IFO § 8, stk. 8, pkt. 1.

Endvidere skal IFO § 8, stk. 8, pkt. 8.5 d og pkt. 8.5 f iagttages.

I relation til virksomhedsoverdragede medarbejdere, omfattet af Industriens Overenskomst, kan medarbejderne ved overdragelsen alene overflyttes til Industriens Pension, selvom erhverver måtte have en protokolleret firmapensionsordning for sine medarbejde- re, omfattet af Industriens Overenskomst.

København, den 25. maj 2015

Fælles Pensionsforhold – Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst

Protokollat – Pension af ferietillæg

Parterne er enige om, at ferietillæg til funktionærer og funktio- nærlignende medarbejdere indgår i beregningsgrundlaget for pen- sionsbidrag i Industriens Overenskomst og Industriens Funktio- næroverenskomst.

Arbejdsgivervejledningen fra Industriens Pension nævnt i anmærkningen til IO § 34, stk. 5 samt anmærkningen til IFO § 8, stk. 2 opdateres i forhold hertil.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Diverse aftaler om pensionsmæssige forhold mv.

Nedennævnte parter er enige om følgende aftaler om pensionsfor- hold:

I relation til Industriens Overenskomst

1. Pensionsaftale ved tiltrædelsesoverenskomster

Den generelle pensionsaftale i Industriens Overenskomst er gæl- dende for tiltrædelsesaftaler og lokaloverenskomster med tilknyt- ning til området, således at der ikke for disse af forbundene kan aftales dispensationer for tilslutning til Industriens Pension.

2. Indbetaling og ikrafttrædelse af forsikringselementer Siden oprettelsen i 1993 har det været og er et grundlæggende

princip for pensionsordningen i Industriens Pension, at rettidig indberetning og indbetaling af første pensionsbidrag for en med- arbejder, der opfylder de fastsatte kriterier for at være omfattet af ordningen, er en betingelse for, at den obligatoriske forsikringsdel, herunder invalideforsikringen, træder i kraft for medarbejderen på det tidspunkt, hvor medarbejderen opfylder/opfyldte overens- komstens betingelser.

I relation til Industriens Funktionæroverenskomst

3. Erhvervsevnetabserstatning og præmiefritagelse

En pensionsordning efter Industriens Funktionæroverenskomst eller en firmapensionsordning, indgået efter Industriens Overens- komst § 48, stk. 5 kan indeholde vilkår om, at erstatningsydelser for tab af erhvervsevne skal tilfalde arbejdsgiveren, så længe den skadelidte er ansat hos den pågældende arbejdsgiver, og/eller præ- miefritagelse for virksomheden.

Erhvervsevnetabserstatning

Det er en betingelse for, at virksomheden kan modtage erstatning fra pensionsordningen, at medarbejderen fortsat modtager fuld løn under sygdom fra virksomheden. Hvis medarbejderen fratræ- der, og lønnen dermed bortfalder, tilfalder erstatningen herefter medarbejderen.

Præmiefritagelse

Ved præmiefritagelse tilfalder lønmodtagerbidraget den ansatte, og arbejdsgiverbidraget tilfalder virksomheden. Hvis det samlede bidrag er udbetalt fra pensionsselskabet til virksomheden, efterbe- taler virksomheden lønmodtagerandelen til medarbejderen. Det er en betingelse for, at virksomheden kan modtage tilbagebetaling/ fritages for indbetaling af pensionsbidrag, at den forsikringsmæssi- ge tilskrivning, som medarbejderens pensionsopsparing modtager, mindst svarer til, hvad der ville blive tilført pensionsordningen, såfremt der var blevet indbetalt almindelige pensionsbidrag til ord- ningen på grundlag af den udbetalte løn. Såfremt medarbejderen dokumenterer, at dette ikke er tilfældet, skal virksomheden indbe- tale det manglende beløb til pensionsordningen. Parterne opfor- drer pensionsselskaberne til i givet fald at være behjælpelige med dette, og virksomheden skal i det omfang det er muligt medvirke ved at fremkomme med oplysninger, f.eks. lønsedler og beregnin- ger.

I relation til både Industriens Overenskomst og Industriens Funktio- næroverenskomst

4. Pension og fratrædelsesalder

Overenskomsternes regler om pension og alder i Industriens Funktionæroverenskomst og Industriens Overenskomst indebæ- rer ikke nogen indskrænkning i den enkelte virksomheds dispo- sitionsret med hensyn til at aftale eller fastsætte en bestemt alder som virksomhedens fratrædelsesalder.

5. Forsikringsordning for elever

Aftalen om visse forsikringsydelser til lærlinge og elever genfor- handles, såfremt det ikke er muligt at opnå dækning på væsentligt tilsvarende vilkår, eller såfremt dækning eller omkostninger måtte ændre sig væsentligt, fra det aftalte.

6. Afregning af pension af feriegodtgørelse ved fratrædelse

Der beregnes pension af feriegodtgørelsen, når en medarbejder, der har haft ferie med løn, fratræder. Både arbejdsgiverens bidrag og medarbejderens eget bidrag beregnes af den feriegodtgørelse, der skal tilfalde medarbejderen, og indbetales til pensionsselska- bet i forbindelse med afregning af sidste løn. Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren ud over løn og feriegodtgørelse. Parterne er enige om at medarbejderens andel kan fradrages i feriegodtgø-

relsen inden endelig afregning af denne. Overenskomstparterne er enige om at anbefale denne løsning.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Håndtering af sager om optrapningsordninger og firmapensionsordninger

Med henblik på at sikre en entydig, rettidig og smidig sagsbehand- ling er parterne enige om nedenstående procedure i forbindelse med etablering af optrapningsordninger og videreførelse af firma- pensionsordninger på Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst.

Der henvises i øvrigt til Mødeplanaftalen, hvor den normale pro- cedure i forbindelse med optrapnings- og firmapensionsordninger for virksomheder, der indmeldes i DIO I, beskrives.

1. Optrapningsordninger omfattende I-OK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO - medlemsdata med et B efter pensioner.

b. Såfremt der ikke i DIDO - medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, kan dette rettidigt begæres af DI ved fremsendelse af protokollat indenfor 2 måneder efter DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bods- mæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

c. Såfremt der i DIDO - medlemsdata er skrevet et B efter pensi- oner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet sendes til CO-industri senest 2 måneder efter DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri.

d. Såfremt protokollaterne ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 1.c., meddeler CO-industri dette til DI i en ”optrapnings- rykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at gøre brug

af pensionsoptrapning, kan det ske ved at protokolleringen, jf. pkt. 1c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af optrapningsrykkeren i DI og mod, at DI betaler et bodsmæs- sigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald bortfalder pensionsop- trapningen, og virksomheden indbetaler eget overenskomst- mæssige pensionsbidrag fra optagelsen i DI.

2. Firmapensionsordninger omfattende I-OK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at videreføre en eksisterende firmapensionsordning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO - med- lemsdata med et A efter pensioner.

b. Såfremt der ikke i DIDO - medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan dette rettidigt begæres af DI ved fremsendelse af protokollat, firmapensionsordningen og nav- neliste inden for 2 måneder efter DIDO - medlemsdata er til- gået CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

c. Såfremt der i DIDO - medlemsdata er skrevet et A efter pensi- oner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet, firma- pensionsordningen og navneliste sendes til CO-industri senest 2 måneder efter DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri.

d. Såfremt protokollatet, firmapensionsordningen og navneli- ste ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 2.c., meddeler CO-industri dette til DI i en ”firmapensionsrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsord- ningen, kan det ske ved at protokolleringen, jf. pkt. 2c., sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af firmapensions-

rykkeren i DI og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr.

5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante med- arbejdere opsige firmapensionsordningen jf. I-OK § 48 stk. 6 og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejder- ne til Industriens Pension.

3. Indeståelseserklæringer omfattende I-OK

a. Dokumentation for, at firmapensionsordningen opfylder de overenskomstmæssige kriterier, kan ske ved erklæring fra pensionsforsikringsselskabet om, at ordningen opfylder over- enskomstens bestemmelser og at selskabet indestår herfor. En sådan indeståelseserklæring skal tilgå CO-industri senest 12 måneder efter at DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri.

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 3.a., meddeler CO-industri dette til DI i en ”indeståelsesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at inde- ståelseserklæring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og

mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen, jf. § 48, stk. 6 og ved udløb af opsi- gelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til Industriens Pension.

4. Optrapningsordninger omfattende I-FOK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO - medlemsdata med et C efter pensioner.

b. Optrapningsordningen, som nævnt i pkt. 4.a., gælder for hele Funktionæroverenskomstens dækningsområde, uanset om overenskomsten aktuelt er i kraft for hele området eller ej. Såfremt overenskomsten efterfølgende træder i kraft for grup- per omfattet af 50%-reglen – enten derved, at 50%-reglen opfyl- des, og dette konstateres af HK, eller derved at virksomheden frivilligt tiltræder Funktionæroverenskomsten for disse grup- per – indtræder de pågældende medarbejdere i pensionsord- ningen på det niveau, optrapningsordningen er nået til på det pågældende tidspunkt.

c. Såfremt der ikke i DIDO - medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, kan dette rettidigt begæres af DI ved fremsendelse af protokollat inden for 2 måneder efter XXXX - medlemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bods- mæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

d. Såfremt der i DIDO - medlemsdata er skrevet et C efter pensi- oner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet sendes til CO-industri senest 2 måneder efter DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri.

e. Såfremt protokollaterne ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 4.c., meddeler CO-industri dette til DI i en ”optrapnings- rykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at gøre brug

af pensionsoptrapning, kan det ske ved at protokolleringen, jf. pkt. 4c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af optrapningsrykkeren i DI og mod, at DI betaler et bodsmæs- sigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald bortfalder pensionsop- trapningen, og virksomheden indbetaler eget overenskomst- mæssige pensionsbidrag fra optagelsen i DI.

5. Firmapensionsordninger omfattende I-FOK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at videreføre en eksisterende firmapensionsordning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO - med- lemsdata med et F efter pensioner.

b. Såfremt der ikke i DIDO - medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at viderefø- re firmapensionsordningen, kan dette rettidigt begæres af DI inden for 2 måneder efter DIDO - medlemsdata er tilgået CO- industri, mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

c. Såfremt der i DIDO - medlemsdata er skrevet et F efter pensi- oner, fremsender DI protokollat og firmapensionsordning til CO-industri senest 2 måneder efter DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri.

d. Såfremt protokollaterne og firmapensionsordningen ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 5.c., meddeler CO-indu- stri dette til DI i en ”firmapensionsrykker”. Såfremt virksom- heden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at fremsendelse af protokollat, jf. pkt. 5c., sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af firmapen- sionsrykkeren i DI og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevan- te medarbejdere opsige firmapensionsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til Pensi- on For Funktionær (PFF). Opsigelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationerne i enig- hed kan forlænge til 12 måneder.

6. Indeståelseserklæringer omfattende I-FOK

a. Dokumentation for, at firmapensionsordningen opfylder de overenskomstmæssige kriterier, kan ske ved erklæring fra pensionsforsikringsselskabet om, at ordningen opfylder over- enskomstens bestemmelser og at selskabet indestår herfor. En sådan indeståelseserklæring skal tilgå CO-industri senest 12 måneder efter at DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri.

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 6.a., meddeler CO-industri dette til DI i en

”indeståelsesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at inde- ståelseserklæring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsi-

ge firmapensionsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til PFF. Opsigelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationer- ne i enighed kan forlænge til 12 måneder.

7. Firmapensionsordninger omfattende I-FOK § 1 stk. 2a og/eller 2b og/eller 3

a. Når I-FOK § 1 stk. 2a, og/eller 2b og/eller 3 er sat i kraft, idet HK opfylder betingelserne i Bilag 1 på en virksomhed der er medlem af DIO I, og virksomheden ønsker at videreføre en eksisterende firmapensionsordning, meddeler DI dette til CO- industri herom i protokollat A og/eller B. Omfatter firmapen- sionsordning ikke alle de medarbejdere, der overenskomst- dækkes når den træder i kraft, indbetaler virksomheden for de medarbejdere pensionsbidraget til PFF fra tiltrædelsestids- punktet.

b. Såfremt der i protokollat A og/eller B er foretaget meddelelse herom, fremsender DI firmapensionsordningen til CO-indu- stri senest 2 måneder efter endelig udveksling af protokollat A og/eller B mellem parterne.

c. Såfremt der ikke er foretaget en sådan meddelelse, men virk- somheden alligevel ønsker at videreføre firmapensionsord- ningen, kan dette rettidigt begæres af DI inden for 2 måneder efter XXXX - medlemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

d. Såfremt firmapensionsordningen ikke er tilgået CO-indu- stri rettidigt jf. pkt. 7.b, meddeler CO-industri dette til DI i en ”dokumentationsrykker”. Såfremt virksomheden fort-

sat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at fremsendelse af firmapensionsordningen, jf. pkt. 7.b., sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af firmapen- sionsrykkeren i DI og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til PFF. Opsi-

gelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationerne i enighed kan forlænge til 12 måneder.

8. Indeståelseserklæringer omfattende I-FOK § 1 stk. 2a og/eller 2b og/eller 3

a. Dokumentation for, at firmapensionsordningen opfylder de overenskomstmæssige kriterier, kan ske ved erklæring fra pensionsforsikringsselskabet om, at ordningen opfylder over- enskomstens bestemmelser og at selskabet indestår herfor. En sådan indeståelseserklæring skal tilgå CO-industri senest 12 måneder efter, at Industriens Funktionæroverenskomst er ble- vet gældende.

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 8.a., meddeler CO-industri dette til DI i en ”indeståelsesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at inde- ståelseserklæring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsi-

ge firmapensionsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til PFF. Opsigelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationer- ne i enighed kan forlænge til 12 måneder.

I sager, hvor der indtræder samtidige og sammenlignelige hæn- delser vedrørende både Industriens Overenskomst og Industri- ens Funktionæroverenskomst, jf. ovenfor, er parterne enige om, at der alene udløses én bodsmæssig betaling, der således dækker det samlede forhold.

9. Udlevering af firmapensionsordning, eller fremsende erklæring med oplysninger

a. Udgangspunktet er, at firmapensionsordningen skal udleve- res i forbindelse med protokollering af en firmapensionsord- ning, og dette protokollats pkt. 9 finder alene anvendelse på protokollatets punkt 7 – Firmapensionsordninger omfattende I-FOK § 1 stk. 2a og/eller 2b og/eller 3. I disse situationer kan DI fremsende en erklæring fra virksomheden eller pensions- selskabet, med de nedenfor nævnte oplysninger, der træder i

stedet for en fremsendelse af firmapensionsordningen, jf. pro- tokollatets pkt. 7b.

b. Såfremt CO-industri finder, der er begrundet tvivl om rigtighe- den i de afgivende oplysninger, skal firmapensionsordningen inden for 14 dage sendes til CO-industri. Indenfor denne frist, kan DI begære spørgsmålet drøftet med henblik på en afkla- ring. Ved manglende afklaring skal firmapensionsordningen udleveres, ved fristens udløb.

Følgende oplysninger skal afgives:

1. Hvilket pensionsselskab firmapensionsordningen er tegnet hos.

2. Dato for ikrafttrædelse af firmapensionsordningen.

3. Angivelse af den selskabsretslige dækning (aktuelle cvr-num- re).

4. Arbejdsgiver- og arbejdstagerbidraget i procenter, oplyst både opdelt og i alt.

5. Hvornår pensionsbidraget senest skal indbetales.

6. Om firmapensionsordningen indeholder en ratepension, og/ eller en livsvarig alderspension, og/eller en kapitalpension/ aldersforsikring.

7. Hvilke forsikringsdækninger og sumudbetalinger firmapensi- onsordningen indeholder.

8. Om firmapensionsordning indeholder en mulighed for indivi- duel investering.

9. Med hvilke opsigelsesvarsel firmapensionsordningen kan opsiges.

10. Skift af firmapensionsleverandør

a. Parterne har drøftet løsninger af en række sager omkring inde- ståelseserklæringer, omhandlende tilbagekaldelse af indeståel- seserklæring, ikke orienteret om valg af overenskomstbasere- ret ordning, anticiperet tilbagekaldelsen af indeståelseserklæ- ring, nedsættelse af varsel og valg foretaget før afgivelse, samt skift i utide af pensionsordning.

b. Der kan ved lokal enighed aftales et varsel på 6 måneder ved skift fra en firmapensionsordning til anden firmapensionsord- ning før der foreligger en indeståelseserklæring. Varslet på de 6 måneder gælder fra modtagelsen af indeståelseserklæringen i CO-industri, og fra denne dato har medlemmerne 6 måneder til at vælge den overenskomstbaserede ordning. Dette kan ikke fraviges ved aftale lokalt. På forlangende fra CO-industri over- for DI, påhviler det virksomheden at dokumentere, at skiftet er aftalt ved lokal enighed, og medarbejdernes eventuelle over- flytning af depot håndteres jf. § 8 stk. 8.5.

c. Der søges at indgå udenretligt forlig i sager om indeståelseser- klæringer, hvori fristerne ikke er overholdt, samt når der mod- tages besked om tilbagekaldelse af indeståelseserklæringer, ligesom parterne vil have en afstemt kommunikation overfor virksomhederne, som løbende drøftes.

1. Der modtages en ny indeståelseserklæring, hvor fristen for skift ikke er overholdt

Der er ikke sket indbetaling til nyt pensionsselskab. Fristen for skift forlænges til 12 måneder, gældende fra den dato, indestå- elseserklæringen blev modtaget i CO-industri, og der indbe- tales til nuværende pensionsselskab de næste 12 måneder. DI sender indenfor 14 dage ”afstemt kommunikation med CO- industri” - brev til virksomheden, med kopi til CO-industri, som sender kopi til forbundene. Medarbejderne har 12 måne- der fra den dato, hvor indeståelseserklæringen blev modtaget

i CO-industri, til at vælge den overenskomstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbejder- ne, jf. § 8 stk. 8.5.

2. Der modtages en ny indeståelseserklæring, hvor fristen for skift ikke er overholdt

Der er sket indbetaling til nyt pensionsselskab. Der er brud på overenskomsten, som søges forligt med bod og på følgen-

de præmisser: Overtagende pensionsselskab udsteder indestå- elseserklæring, der indestår fra første indberetningsperiodes start. Medarbejderne har 12 måneder fra den dato, hvor inde- ståelseserklæringen modtages i CO-industri, til at vælge den overenskomstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbejderne, jf. § 8 stk. 8.5.

3. Der modtages meddelelse om tilbagekaldelse af indeståelses- erklæring bagudrettet

Der er sket indbetaling til nyt pensionsselskab. Der er brud på overenskomsten, som søges forligt med bod og på følgen-

de præmisser: Overtagende pensionsselskab udsteder indestå- elseserklæring, der indestår fra første indberetningsperiodes start. Medarbejderne har 12 måneder fra den dato, hvor inde- ståelseserklæringen modtages i CO-industri, til at vælge den overenskomstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbejderne, jf. § 8 stk. 8.5.

4. Der modtages meddelelse om tilbagekaldelse af indeståelses- erklæring fremadrettet, på bestemt dato

Det overtagende pensionsselskab fremsender ny indeståel- seserklæring, som indestår senest på samme dato for ophør af nuværende indeståelseserklæring. Der er brud på over- enskomsten, som søges forligt med bod og på følgende præ- misser: Medarbejderne har 12 måneder fra den dato, hvor ny indeståelseserklæring indestår og er modtaget i CO-indu-

stri, til at vælge den overenskomstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbejderne, jf. § 8 stk. 8.5. Kan det overtagende pensionsselskab ikke udstede en indeståelseserklæring, indbetales der fra først kommende for- faldsdato til den overenskomstbaserede ordning og der beta- les ikke bod.

5. Der modtages meddelelse om, at tilbagekaldelse af indeståel- seserklæring ikke sker alligevel

Der er ikke sket indbetaling til nyt pensionsselskab. DI sender indenfor 14 dage ”afstemt kommunikation med CO-industri”

- brev til virksomheden, med kopi til CO-industri, som sender kopi ”afstemt kommunikation” til forbundene.

Såfremt en sag ikke kan løses ved forlig mellem parterne, står det parterne frit at videreføre sagen for Arbejdsretten.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Omkostninger i firmapensionsordninger

Overenskomstparterne, som har en fælles interesse i, at omkost- ningerne til firmapensionsordningerne holdes på et passende lavt niveau, overvåger løbende omkostningsniveauet for firmapensi- onsordninger inden for overenskomstområderne.

En gang årligt afholdes mellem CO-industri og DI et omkostnings- møde, som udgangspunkt i maj, hvor parterne udveksler oplysnin- ger.

Overenskomstparterne har udviklet en model til fremskaffelse af et fælles datagrundlag, der tilvejebringer parterne et grundlag, hvorpå det kan vurderes, om omkostningerne i konkrete ordnin-

ger afviger væsentligt fra det almindelige omkostningsniveau hos udbyderen af firmapensionsordninger.

Såfremt det på mødet konstateres, at en eller flere ordninger giver anledning til at formode, at omkostningerne i ordningen afviger væsentligt fra det almindelige omkostningsniveau hos udbydere af firmapensionsordninger, kontakter DI virksomheden og/eller pensionsleverandøren med henblik på, at der inden måneden fra

mødet fremsendes kommentarer, som overenskomstparterne her- efter vurderer.

Hvis parterne herefter er enige om, at omkostningsniveauet er væsentligt over det acceptable omkostningsniveau hos udbydere af firmapensionsordninger, gives virksomheden en frist på en måned til at meddele, hvorvidt:

• Omkostningerne inden udgangen af seks fulde måneder vil blive nedsat til et af virksomheden aftalt lavere, passende niveau, og dokumentation herfor vil blive fremsendt til parter- ne inden nævnte varsel, eller

• Ordningen er opsagt med det for ordningen gældende frigø- relsesvarsel (dokumentation vedlægges), således at der heref- ter vil ske indbetaling til den overenskomstbaserede pensions- ordning eller en anden firmapensionsordning, jf. reglerne om skift af pensionsleverandør.

Hvis en virksomhed trods rykker herom ikke medvirker til belys- ning af sagen eller foretager ét af ovennævnte tiltag, fratager par- terne med tre fulde måneders varsel virksomheden muligheden for, i en periode på tre år, af benytte en firmapensionsordning til de overenskomstdækkede medarbejdere.

Hvis der ikke på mødet opnås enighed om, hvorvidt omkostnings- niveauet i en konkret virksomheds pensionsordning er på eller bli- ver nedsat til et acceptabelt niveau, behandles spørgsmålet på et organisationsmøde og i øvrigt efter overenskomstens fagretlige regler.

Organisationsaftalen er en forsøgsordning, der løber i indeværen- de overenskomstperiode. Hvis der ved udløb af denne er enighed om det, kan ordningen fortsætte, eventuelt med de ændringer, der opnås enighed om. I modsat fald udgår organisationsaftalen, og i IFO (2012-2014) § 8, stk. 4k genindsættes.

København, den 12. februar 2017

Protokollat – Pensionsforhold for flexjobbere

1. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob under Industriens Overenskomst, og som allerede er ansat under Industriens Overenskomst og er medlem af Industriens Pension

Aktive medlemmer og bidragsfrit dækkede medlemmer i Industriens Pension, som er optaget i Industriens Pension på almindelige vilkår, og som efter optagelsen går over til at arbej- de i et flexjob – stadig på Industriens Pensions område – har ret til samme ydelser, som gælder for alle andre medlemmer af Industriens Pension.

2. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob uden for dækningsområdet for Industriens Overenskomst

Aktive medlemmer og bidragsfrit dækkede medlemmer i Industriens Pension, som efter optagelsen i forbindelse med ansættelse i flexjob overgår til et andet overenskomstområde, eller som skifter fra ansættelse i flexjob fra Industriens Pensi- ons område til flexjob under andet overenskomstområde, og som har fuld forsikringsdækning i Industriens Pension, beva- rer medlemskabet af Industriens Pension.

Det er en forudsætning for, at medlemmet kan forblive pensi- onsdækket i Industriens Pension, at der er indgået aftale her- om mellem Industriens Pension og det pensionsinstitut, hvor medlemmet efter overenskomstens almindelige bestemmelser skulle have haft pensionsordning.

3. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob under Industriens Overenskomst, og som har pensionsord- ning fra tidligere ansættelser

Personer, der bliver ansat i flexjob efter 1. januar 2003 på Industriens Pensions område, og som via tidligere ansættel- se andetsteds har pensionsordning i et andet pensionsinstitut, bevarer pensionsordningen i dette pensionsinstitut med det bidrag, der til enhver tid er fastsat i overenskomsten på Indu- striens Pensions område.

Det er en forudsætning, at der er indgået aftale mellem Indu- striens Pension og det andet pensionsinstitut om, at flexjob berettiger til fortsættelse af pensionsordningen i det hidtidige pensionsinstitut. Er dette ikke tilfældet, optages det nye med-

lem i Industriens Pension med en særlig pensionsordning for ansatte i flexjob, jf. pkt. 4.

4. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob omfattet af Industriens Overenskomst

Personer, der bliver ansat i flexjob efter 1. januar 2003 på Industriens Pensions område, og som

• enten ikke før har haft en pensionsordning,

• eller som har en pensionsordning i et andet pensionsinstitut via tidligere ansættelse andetsteds, men hvor der ikke eksiste- rer nogen aftale mellem Industriens Pension og det andet pen- sionsinstitut om flexjobberes pensionsforhold,

• eller som har en pensionsordning i et andet pensionsinsti- tut via tidligere ansættelse andetsteds, men hvor medlemmet ikke ønsker at gøre brug af muligheden for at fortsætte som bidragsbetalende medlem i det andet pensionsinstitut, opta- ges i Industriens Pension, men med en særlig pensionsord- ning for ansatte i flexjob.

Med hensyn til pkt. 2 og 3, der involverer andre overenskomstom- råder og pensionsinstitutter, er parterne enige om, at ikrafttræden først kan ske, efterhånden som de nødvendige gensidige udveks- lingsaftaler er indgået, ligesom de skatte- og betalingsmæssige for- hold skal være afklaret.

København, den 13. september 2002

Protokollat – Pensionsordninger omfattet af Pensionsbeskatningslovens § 53 A i forbindelse med udstationeringer for medarbejdere, der indbetaler pension til Industriens Pension

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at der i forbin- delse med aftale om arbejde i udlandet, jf. Industriens Overens- komst § 20, stk. 5, mellem virksomheden og den enkelte medar- bejder skriftligt kan træffes aftale om at etablere pensionsordning i henhold til Pensionsbeskatningslovens (PBL) § 53 A med indbeta- ling til Industriens Pension, hvis medarbejderen skal være omfat- tet af pensionsordningen i Industriens Pension.

Nærværende aftale betragtes således som en kollektiv aftale, der ikke ændrer ved overenskomstens dækningsområde, men giver Industriens Pension mulighed for, at medarbejdere på virksomhe- der, der har eller kommer til at have deres pensionsordning i Indu- striens Pension, kan indbetale til en pensionsordning omfattet af PBL § 53 A i forbindelse med udstationering.

Det er en betingelse for anvendelsen af denne ordning, at virk- somheden på vegne af medarbejderen, inden for en frist på 4 uger inden udstationeringen påbegyndes, giver besked til Industriens Pension om, at medarbejderen vil anvende ordningen.

Det er endvidere en betingelse, at medarbejderen ikke kan vælge pensionsordningen til eller fra i udstationeringsperioden.

København, den 22. oktober 2014

IV. Fællesbestemmelser Industriens Overenskomst & Industriens Funktio- næroverenskomst

Samarbejde og tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

Teknologi- og samarbejdsudvalg

Aftale om oprettelse af Dansk Industris og CO-industris Teknolo- gi- og samarbejdsudvalg.

Formål:

• Udvalget skal følge den teknologiske udvikling og støtte oplys- nings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til fremme af samar- bejdet i virksomhederne, herunder om anvendelse af ny tek- nologi.

• Udvalget skal desuden støtte oprettelsen af samarbejdsudvalg og vejlede dem i deres virksomhed.

• Udvalget skal være organ for behandling af uoverensstemmel- ser efter afsnit 6 i Samarbejdsaftalen.

Sammensætning:

• Udvalget sammensættes af fire repræsentanter udpeget af Dansk Industri og fire repræsentanter udpeget af CO-industri. Formanden udpeges blandt Dansk Industris medlemmer, og næstformanden udpeges blandt CO-industris medlemmer.

• Til støtte for udvalgets arbejde oprettes et sekretariat med en konsulent fra henholdsvis Dansk Industri og CO-industri. Sekretariatets konsulenter indgår samtidig i et tæt samspil med Samarbejdsnævnets sekretariat.

Sekretariatets opgaver:

• Ved behandling af uoverensstemmelser og påstande om brud på Samarbejdsaftalen aftales følgende procedure:

• Konsulenterne søger uoverensstemmelserne bilagt.

Såfremt det ikke lykkes at tilvejebringe enighed, kan hver af par- terne indbringe sagen for udvalget, som søger sagen bilagt ved for- handling mellem de implicerede parter.

Hvor en forhandlingsløsning ikke er mulig, indbringer udvalget sagen for Samarbejdsnævnet.

Konsulenterne forbereder beslutningsgrundlag og formidler beslutninger for Teknologi- og samarbejdsudvalget.

Der udarbejdes kvartalsvise rapporter for udvalgets arbejde.

Økonomi:

Udgifter til den daglige drift og aftalte aktiviteter i øvrigt deles lige- ligt mellem Dansk Industri og CO-industri.

København, den 3. juni 1998

Protokollat – Tilføjelse til aftale om oprettelse af DI’s og CO-i’s Teknologi- og samarbejdsudvalg af 3. februar 1995

Dansk Industri og CO-industri er dags dato blevet enige om at til- føje nedenstående tekst til omtalte aftale, som vedlægges denne.

Teksten lyder:

Parterne, som har indgået aftalen om etablering af DI’s og CO-i’s Teknologi- og samarbejdsudvalg af 3. februar 1995, erklærer her- med, at de til enhver tid vil respektere de ændringer, der indarbej- des i Samarbejdsaftalen indgået mellem DA og LO, og herunder de ændringer, som er afstedkommet af implementeringen af direktiv 2002/14/EF i denne.

København, den 1. februar 2004

For Dansk Industri For CO-industri

Protokollat – Tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i industriens virksomheder

Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksom- hederne er en væsentlig forudsætning for virksomhedernes pro- duktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.

Den danske model bygger både på et professionelt og konstruktivt samarbejde mellem overenskomstparterne og på et velfungerende lokalt samarbejde mellem virksomhedsledere og tillidsrepræsen- tanter. Grundlaget for succes er ofte den decentrale aftalefastlæg- gelse og en samarbejdsproces i gensidig respekt og tillid.

Fælles indsats for valg af tillidsrepræsentant hvor en sådan ikke måtte findes

Der er iværksat en fælles indsats for at få valgt tillidsrepræsentan- ter i de virksomheder, hvor der aktuelt ikke er valgt en tillidsre- præsentant.

Indsatsen skal tydeliggøre den række af fordele, der ligger i et struktureret og vedvarende lokalt samarbejde mellem en valgt til- lidsrepræsentant og virksomhedens ledelse.

Den fælles indsats varetages af TEKSAM.

Protokollat – TEKSAM – sociale kapitel

Parterne er enige om i regi af det mellem parterne etablerede TEK- SAM-udvalg at gennemføre fælles aktiviteter med det formål at øge kendskabet til og erfaringerne med overenskomsternes socia- le kapitel.

København, den 22. januar 2000 (med ændring fra 2010).

Protokollat – Oplysning om genvalg af sikkerhedsrepræsentanter

Organisationerne er enige om, at ved genvalg af sikkerhedsrepræ- sentanter følges samme procedure som ved genvalg af tillidsrepræ- sentanter, dvs. der skal ikke ske fornyet anmeldelse til Dansk Indu- stri ved genvalg.

Nærværende protokollat erstatter breve af henholdsvis 19. maj 1993 og 13. juli 1993.

København, den 3. juni 1998

Fagretlige regler/konflikter

Protokollat – Forståelsen af frister for fagretlig behandling i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionærover- enskomst

Parterne er enige om – uanset de i overenskomsterne valgte formu- leringer – at fristens første dag er arbejdsdagen efter den begiven- hed, der udløser fristen, f.eks. modtagelsen af en begæring.

Arbejdsdage er ikke i denne forståelse lørdage, søndage, søgnehel- ligdage eller overenskomstmæssige fridage (1. maj, grundlovsdag og 24. december).

Alle øvrige dage tælles som arbejdsdage, uanset organisationernes åbningsdage.

København, den 1. februar 2004

For Dansk Industri For CO-industri

Protokollat – Organisationsansvar

En organisation, der agter at gøre organisationsansvar gældende over for den modstående organisation, skal begære sagen behand- let i organisationsudvalget. Sagen skal da behandles, inden sagen domsforhandles for Arbejdsretten.

Hvis den klagende part ikke begærer mødet i organisationsudval- get afholdt, bortfalder påstanden om organisationsansvar og kan ikke senere rejses på det i sagen omhandlede grundlag.

Parterne kan ad hoc indgå aftale om, at sager med påstand om organisationsansvar kan behandles, uden at hele organisations- udvalget deltager. Det er afgørende at begge parter er repræsen- teret på et niveau, der kan tegne de to organisationer. Ligeledes deltager en repræsentant fra det forbund, der har nedlagt påstand om organisationsansvar eller som påstanden er nedlagt imod.

København, den 1. februar 2004 (med ændring fra 2007).

Protokollat – Afvikling af sager om chikane

Mellem DI og CO-industri er der d.d. indgået aftale omkring afvik- ling af fagretlig behandling i tilknytning til den mellem organisati- onerne indgåede ”Aftale om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø”, af 3. marts 2008.

Parterne er enige om, at man i relation til ovenstående aftale punkt 4.3, som lyder:

Såfremt der er tale om uoverensstemmelser af konkret karakter, for eksempel sager der drejer sig om enkeltpersoner, behandles sagen på sædvanlig vis efter de almindelige fagretlige regler i den relevante kollektive overenskomst.

gennemfører den fagretlige behandling i sager om chikane, herun- der seksuel chikane ved afholdelse af lokal forhandling, mæglings- møde og derefter direkte ved en faglig voldgift.

Denne hurtigere gennemførelse af fagretlig behandling sker på baggrund af parternes ønske om, at disse ofte personfølsomme sager kan behandles hurtigt og skånsomt i det fagretlige system.

København, den 12. maj 2010

Protokollat – Fravigelsesordninger

Protokollat om lokalaftaler efter Industriens Overenskomst § 8 stk. 7 og

Industriens Funktionæroverenskomst § 23, stk. 7

På et møde d. 20. maj 2010 drøftede nedennævnte parter en sproglig modernisering af Protokollat om forsøgsordninger af 13. december 2004.

Parterne er herefter enige om følgende, som træder i stedet for nævnte protokollat.

Overenskomstparterne har en fælles interesse i at kende til omfan- get og indholdet af fravigelser af og supplementer til overenskom- sterne i medfør af de ovennævnte overenskomstbestemmelser.

Parterne understøtter derfor i den daglige rådgivning og informa- tion overenskomstens bestemmelser om, at de lokale parter skal orientere overenskomstparterne, når der indgås sådanne lokalaf- taler. Parterne er enige om, at orienteringspligten ikke er en betin- gelse for lokalaftalernes gyldighed.

Parterne forudsætter i forlængelse heraf, at overenskomsten er i kraft i fuldt omfang, hvis der ikke er modtaget orientering om en fravigende eller supplerende lokalaftale. Fagretlig behandling af uoverensstemmelser vedrørende sådanne lokalaftaler kan alene finde sted efter forudgående orientering af overenskomstparterne.

Lokalaftaler af den nævnte karakter udveksles gensidigt, når orga- nisationerne modtager orientering herom. Udvekslingen kan ude- lukkende betragtes som en orientering om aftalens eksistens og kan ikke betragtes som en accept af, at det forhold, som lokalafta- len omhandler, forudsætter en fravigende eller supplerende lokal- aftale.

Såfremt en af overenskomstparterne måtte have bemærkninger til en modtaget forsøgsordning, underrettes den modstående organi- sation om disse bemærkninger.

København, den 1. juni 2010

Protokollat – Forum for afgørelse af sager efter Hovedaftalens § 4, stk. 3/Funktionærlovens § 2b i kombination med sager om urimelig afskedigelse efter Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst (sager rejst i henhold til overenskomsternes implementering af EU-direktiver)

I sager, hvor der fra forbundets side nedlægges påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse efter reglerne i Industriens Over- enskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst (overens- komsternes implementering af EU-direktiver), og hvor rette forum for sagens afgørelse efter denne påstand er faglig voldgift, er par- terne enige om, at den faglige voldgift tillige skal være forum for afgørelse af eventuelle påstande i samme sag om urimelig afskedi- gelse rejst efter reglerne i Hovedaftalens § 4, stk. 3, og/eller Funkti- onærlovens § 2b.

Parterne er enige om, at der for disse sager altid skal afholdes et forhandlingsmøde efter de i Industriens Overenskomst og Indu- striens Funktionæroverenskomst sædvanligt gældende regler.

Parterne bekræfter desuden, at skriftsvekslingen for disse sager følger de i Industriens Overenskomst og Industriens Funktio- næroverenskomst sædvanligt gældende regler for gennemførelse af faglig voldgift.

Ovenstående trådte i kraft den 22. maj 2014 og gøres med nærvæ- rende protokollat permanent.

Uddannelse

Uddannelsesfonde

Bestyrelse

Industriens Uddannelsesfond ledes af en bestyrelse på 10 medlem- mer – 5 repræsentanter fra arbejdsgiverside og 5 repræsentanter fra arbejdstagerside.

Opkrævning og administration

Overenskomstparterne etablerer en fælles opkrævning til Uddan- nelsesfonden af 1973 og Industriens Uddannelsesfond. Opkræv- ningen kan henlægges til IP Service eller til anden institution efter parternes nærmere aftale. Regler for beregning/omregning, opkrævning og fordeling af bidragene samt administration i øvrigt fastlægges ligeledes nærmere ved særskilt aftale mellem parterne.

Fællesopkrævningen omfatter – hos medlemmer af Dansk Indu- stri – de bidrag, der i Industriens Overenskomst og i Industriens Funktionæroverenskomst er fastsat til de to fonde samt bidrag til Uddannelsesfonden af 1973. For virksomheder uden for Dansk Industri, der gennem tiltrædelsesaftale eller lokaloverenskomst er forpligtet til at betale uddannelsesfondsbidrag, omfatter opkræv- ningen tillige et eventuelt fastsat administrationsbidrag.

Lokaloverenskomster og tiltrædelsesaftaler

Der er mellem Dansk Industri og CO-industri samt de tilsluttede medlemsforbund enighed om, at der ikke inden for overenskom- sternes dækningsområde i fremtiden indgås overenskomster, der ikke omfatter pligt til at betale uddannelsesfondsbidrag samt even- tuelt fastsat administrationsbidrag.

Ved afgrænsningen af dækningsområdet for nærværende aftale er parterne enige om, at lokale overenskomster, der i det væsentligste er afskrifter af Industriens Overenskomst eller Industriens Funk- tionæroverenskomst, er omfattet. Parterne er ligeledes enige om, at landsdækkende og lokale tiltrædelsesaftaler, der tiltræder Indu- striens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst, er omfattet.

De enkelte forbund er forpligtet til – via CO-industri – til Dansk Industri at indberette alle indgåede overenskomster og tiltrædel- sesaftaler. Indberetning skal ske senest ved udgangen af det kvar- tal, der følger efter det kvartal, hvor overenskomsten/aftalen er indgået.

København, den 22. januar 2000

For Dansk Industri For CO-industri

Tillægsprotokollat – Bidrag til Industriens

Uddannelses- og Samarbejdsfond (protokollat nr. 10 fra overenskomstforhandlingerne 2014, med ændringer fra protokollat nr. 35, 2017)

Overenskomstparterne har aftalt at forhøje bidraget til Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond til:

Pr. 1. marts 2017: 55 øre

Pr. 1. marts 2018: 60 øre

Disse stigninger – såvel som de stigninger, der blev aftalt ved over- enskomstfornyelsen i 2014 – tilbageføres til de to overenskomst- parter i det omfang, midlerne er uforbrugte ved regnskabsårets afslutning, medmindre parterne træffer aftale om en anden anven- delse af midlerne.

København, den 5. marts 2014

Protokollat – Opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste

Overenskomstparterne er enige om at arbejde for etablering af en konsulenttjeneste til at understøtte, at det nye initiativ med støtte til aftalt uddannelse bliver udbredt fra start.

Konsulenttjenesten skal yde sparring omkring uddannelsesplan- lægning og hjælp med tilmelding til uddannelse og hjemtagning af støtte i form af lovregulerede løntabsgodtgørelser og støtte fra IKUF i forbindelse med aftalt uddannelse.

Parterne er enige om, at tjenesten skal finansieres af midler fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond.

København, den 12. februar 2017

Protokollat – Dokumentation for erhvervede kvalifikationer

Parterne er enige om i overenskomstperioden at undersøge mulig- hederne for at fastsætte nærmere regler eller vejledninger for, at den enkelte medarbejder i forbindelse med afskedigelse eller job- skift på en administrativt enkel måde kan få den bedst mulige dokumentation for erhvervede kvalifikationer.

København, den 22. marts 1998

Protokollat – Erhvervsrettet uddannelse

Parterne er enige om, at grundlaget for fremtidens produktion og velfærd i Danmark er afhængigt af, om der kan tiltrækkes flere ele- ver til industriens uddannelser. Det er desuden af afgørende betyd- ning for industriens fremtidige konkurrencekraft, at de teknisk/ merkantilt orienterede uddannelser på alle niveauer får en stærke- re placering i det samlede uddannelsesbillede. De teknisk/merkan- tilt orienterede erhvervsuddannelser danner ramme om en vital del af de kompetencer, som industrien skal betjene sig af i den fort- sat stigende internationale konkurrence. Parterne er derfor enige om at arbejde for en løbende styrkelse af de tekniske/merkantile erhvervsrettede uddannelsers faglighed. Det er parternes opfattel- se, at de erhvervsrettede uddannelser udgør et solidt kvalifikati- onsgrundlag for virksomhederne.

Parterne er enige om at forstærke indsatsen i medarbejdernes viden og kvalifikationer for at sikre industriens fremtidige konkur- rencekraft. Parterne er ligeledes enige om, at behovet for dygtige medarbejdere med en erhvervsrettet uddannelse vil vokse i fremti- den. Parterne er derfor også enige om at arbejde samlet for, at fle- re dygtige unge motiveres i gang med en erhvervsrettet uddannel- se i industrien – ikke mindst på de teknisk/merkantilt orienterede uddannelsesområder.

Rekrutteringsgrundlaget for industriens uddannelser gøres brede- re, så flere af det voksende antal unge, som gennemfører en gym- nasial uddannelse, efterfølgende får en erhvervsrettet uddannelse.

Flere af de dygtige medarbejdere i industrien, der som unge ikke fik en erhvervskompetencegivende uddannelse, videreuddannes f.eks. som voksenlærlinge eller gennem grundlæggende voksenun- dervisning.

Kravene til de erhvervsrettede uddannelsers teoretiske niveau vil stige i fremtiden. Derfor er parterne enige om at styrke indsatsen omkring de unges forberedelse herpå, men også at sikre en indret- ning af det erhvervsrettede uddannelsessystem, der matcher disse foranderlige krav til kvalifikationer og viden på arbejdsmarkedet.

Parterne er enige om, at

• Vekseluddannelsesprincippet er den bedste uddannelsesvej til at sikre uddannelse af dygtig faglært arbejdskraft i industrien

• Tilstedeværelsen af ledige praktikpladser er en vital motivati- on for at fastholde eleverne i deres lyst til at få en erhvervsret- tet uddannelse

• Virksomhedernes rammer for at oprette praktikpladser gøres så fleksible som muligt.

Indsatsen for at vejlede de unge om uddannelses- og beskæftigel- sesmuligheder og for at skaffe flere praktikpladser skal derfor fort- sættes i fremtiden.

Aflønningen til unge skal afspejle både de voksende krav til de unge i uddannelserne og nødvendigheden af at tiltrække flere unge til disse uddannelser.

København, den 1. februar 2004

For Dansk Industri For CO-industri

Protokollat – Kompetenceudvikling i virksomhederne

Kompetenceudvikling udgør en vigtig del af virksomhedens perso- nalepolitik. Kompetenceudvikling er vigtig både for at sikre virk- somhedens behov for kompetente medarbejdere, der kan løse opgaverne nu og i fremtiden, og for at sikre den enkelte medarbej- ders værdi på arbejdsmarkedet.

Kompetenceudvikling skal ses i en bredere betydning end at del- tage i formel grund-, efter- og videreuddannelse og indbefatter

et øget fokus på de interne lærings- og udviklingsmuligheder på arbejdspladsen.

Parterne ønsker at styrke forudsætningerne for et samlet kompe- tenceløft og forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne og den enkeltes beskæftigelsesmuligheder.

Parterne er enige om at søge at styrke uddannelsesarbejdet i virk- somheden. Dette kan ske ved at bruge overenskomstens mulighe- der og gøre uddannelsesarbejdet mere tilgængeligt for ledelse og medarbejdere, bl.a. gennem et større fokus på uddannelsesplan- lægning.

Parterne vil – for at understøtte ovenstående – gennem TEKSAM stille rådgivning til rådighed mhp. at gøre det lettere for virksom- heder og medarbejdere at benytte de etablerede uddannelsestil- bud, bl.a. de uddannelsestilbud, som er udviklet af parterne i fæl- lesskab.

For at styrke uddannelsesarbejdet i virksomheden er der mulighed for bistand i form af besøg fra TEKSAM’s proceskonsulenter samt adgang til inspirationsmateriale på TEKSAM’s hjemmeside.

København, den 22. februar 2010 (ændret ved OK 2012)

(ændret ved OK 2014)

DIO 1 CO-industri

Protokollat – Adgang til IKUF-støtte ved afskedigelse

Der er enighed om at øge muligheden for i forbindelse med afske- digelser at få frihed til uddannelse med støtte fra Industriens Kom- petenceudviklingsfond (IKUF).

Der er endvidere enighed om, at parterne i overenskomstperioden kan hæve bidraget til Industriens Kompetenceudviklingsfond, hvis det er nødvendigt.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge

Der er enighed om, at Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) kan yde støtte til danskuddannelse for voksne udlændin- ge på samme vilkår som øvrige aktiviteter støttes. Danskuddannel- se for voksne udlændinge iht. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge (lbk. 1010/2010) optages på positivlisten.

Så længe medarbejderen er omfattet af gratis adgang til danskud- dannelsestilbud fra kommunen, yder IKUF alene støtte til dæk- ning af eventuelt løntab.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Støtte til screening til FVU- og ordblindeundervisning

Der er enighed om, at Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) vil yde støtte til screening til FVU- og ordblindeundervis- ning, som gennemføres af godkendte udbydere af FVU- og ordblin- deundervisning.

Der ydes støtte på de almindelige vilkår for tildeling af støtte til kompetenceudvikling. Screening til FVU- og ordblindeundervis- ning optages på listen over kurser, som IKUF-sekretariatet admini- strativt kan tildele støtte til (positivlisten).

Bestemmelsen træder i kraft den 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Organisationsaftale – Industriens Kompetenceudviklingsfond

1. Formål

Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer med henblik på at beva- re og styrke virksomhedernes konkurrencekraft i en globaliseret økonomi. Det er ligeledes fondens formål at understøtte udvik- ling af medarbejdernes kompetencer for at bevare og styrke disses beskæftigelsesmuligheder.

Med henblik på en yderligere styrkelse af indsatsen på dette felt etableres Industriens Kompetenceudviklingsfond, som har til for- mål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i selvvalgt kompe- tenceudvikling.

Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for anvendelse og administration af midler, som parterne aftaler at afsætte efter Industriens Overenskomst § 47, stk. 1 og Industri- ens Funktionæroverenskomst § 25, stk. 7. Det er målet, at midler- ne anvendes til gavn for medarbejdernes beskæftigelsesmulighe-

der, såvel på kortere som på længere sigt. Samtidig skal industriens konkurrenceevne bedst muligt tilgodeses.

2. Frihed til uddannelse

Overenskomsternes nuværende rettigheder til frihed til uddannel- se udbygges, så der gives ret til frihed til selvvalgt uddannelse, som er relevant for beskæftigelse inden for overenskomsternes dæk- ningsområde. Der er mulighed for at uddanne sig inden for begge overenskomsters område, uanset hvilken overenskomst medarbej- deren er omfattet af. Det er en betingelse for at have ret til frihed

til uddannelse, som ikke af virksomheden vurderes som relevant for virksomheden, at medarbejderen kan opnå tilskud til denne uddannelse efter nedenstående regler om kompetenceudviklings- støtte.

Medarbejdere har ret til 2 ugers frihed om året - placeret under for- nødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til efter- eller videreuddannelse, der er relevant

a. for beskæftigelse under dækningsområderne for Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, for- udsat at der er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, hvis medarbejderen har 6 måneders anciennitet, eller

b. for virksomheden, hvis medarbejderen har 9 måneders anciennitet.

Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grund- læggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddannelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentlig regi og relevante private tilbud.

3. Økonomisk tilskud

a. Virksomheden betaler årligt 520 kr. pr. medarbejder omfattet af overenskomsten med virkning fra 1. april 2009.

b. Beregningsgrundlag. Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet af Industriens Overens- komst eller Industriens Funktionæroverenskomst.

c. Medarbejdere under overenskomsterne kan ansøge om til- skud efter nedenstående regler. Midler kan tidligst uddeles fra

1. januar 2009.

4. Industriens Kompetenceudviklingsfond

a. Overenskomstens parter etablerer et sameje, som administre- rer de efter pkt. 3 opgjorte bidrag. De nærmere retningslinjer herfor fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fæl- lesskab inden den 1.10.2007. Parterne repræsenteres ligeligt i fondens bestyrelse.

b. Fondens bestyrelse træffer nærmere beslutning om:

• administration og opkrævning af bidrag, som kan henlægges til Industriens Pension eller en anden administrator

• retningslinjer for uddeling, jf. pkt. d.

• regnskab mv., idet fondens regnskaber skal underkastes revi- sion

• fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, i det omfang den- ne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter.

Fondens bestyrelse kan yderligere fastlægge retningslinjer for afrapportering fra kompetenceudviklingsstøtte administreret i virksomheden, som supplerer reglerne i pkt. 5.

c. Ansøgninger. Fondens midler kan søges af medarbejdere, som er ansat på en virksomhed under Industriens Overenskomst og/eller Industriens Funktionæroverenskomst, hvis virksom- heden ikke har etableret egen kompetenceudviklingskonto mv. jf. pkt. 5.

Ansøgninger fremsendes gennem virksomheden, som atteste- rer, at ansættelsen er omfattet af Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst, og oplyser samti- dig, hvad medarbejderens løn udgør.

d. Anvendelse. Kompetenceudviklingsfonden kan inden for fon- dens økonomiske muligheder yde tilskud til medarbejde-

res uddannelsesaktiviteter, som er omhandlet i Industriens Overenskomst § 44, stk. 2 og § 45 samt Industriens Funktio- næroverenskomst § 25, stk. 2 og stk. 5. Det er en betingelse for at være tilskudsberettiget, at virksomheden ikke helt eller del- vist betaler løn under uddannelsen. Midlerne kan anvendes til

• tilskud til eksterne udgifter ved uddannelse (kursusgebyr, kur- susmaterialer, evt. transportudgifter m.v.),

• tilskud til delvis dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelsen, dog højst et beløb, som med tillæg af evt. offent- lig løntabsgodtgørelse udgør 85 pct. af lønnen beregnet, jf. IO

§ 29, stk. 2, 3. afsnit.

Medarbejdere på skiftehold efter IO § 15 modtager desuden et tillæg på 85 pct. af tillægget efter § 15 stk. 8, 1. afsnit () pr. fra- værstime med skifteholdstillæg, efter nærmere retningslinjer, som fastlægges af bestyrelsen.

Der skal ved tildelingen af støtte tilstræbes en rimelig balance mel- lem de forskellige faggrupper under overenskomsterne i forhold til indbetalingerne for disse.

5. Kompetenceudviklingsstøtte administreret i virksomheden

a. Virksomheder, som selv ønsker at administrere uddannelses- midlerne, kan administrere og udbetale midlerne i pkt. 3 a og b.

Det er en forudsætning, at virksomheden

• har etableret uddannelsesudvalg og

• har mindst 100 medarbejdere, opgjort efter pkt. 3 b.

b. Er en af forudsætningerne i pkt. a ikke længere opfyldt, omfat- tes virksomheden med virkning fra førstkommende kalender- år af pkt. 4. En eventuel restsaldo fra virksomhedens kompe- tenceudviklingskonto overføres til Industriens Kompetence- udviklingsfond.

c. Lokale rammer og planer. Virksomheden skal tage initiativ til, at der i samarbejde med medarbejderne fastlægges overord- nede rammer og prioriteringer for anvendelsen af midlerne på kompetenceudviklingskontoen. Det er virksomhedens uddan- nelsesudvalg, jf. Industriens Overenskomst § 43/Industriens Funktionæroverenskomst bilag 9, der fastlægger kriterier for tildeling af tilskud. Tilskud kan kun ydes efter reglerne i pkt. 4

d. Der kan således ikke ydes tilskud til uddannelse, som efter virksomhedens beslutning iværksættes efter Industriens Over- enskomst § 44, stk. 1/Industriens Funktionæroverenskomst § 25, stk. 1.

Der skal ved planlægningen tages hensyn til, at der skal kun- ne ydes tilskud til både kompetenceudvikling, som retter sig mod kvalificering af medarbejdere til andre funktioner i virk- somheden, og til kompetenceudvikling, der styrker den enkel- te medarbejders kvalifikationer og mulighed for beskæftigelse inden for overenskomstparternes overenskomsters dæknings- områder.

Hvis der er lokal enighed, kan kompetenceudviklingskontoen benyttes til anden uddannelse i forbindelse med fratrædelse, jf. Industriens Overenskomst § 38, stk. 8/Industriens Funkti- onæroverenskomst § 25, stk. 5, f.eks. fordi det varer mere end 2 uger.

d. Tildeling. Inden for rammerne i pkt. c) kan medarbejderne ansøge om tilskud. Uddannelsesudvalget bærer det overord- nede ansvar for kriterierne for fordeling af midlerne, jf. pkt. c. Det er en forudsætning for, at der kan tildeles tilskud, at der er midler til rådighed på kompetenceudviklingskontoen. Uddan- nelsesudvalget kan beslutte, at der opsamles midler på kon- toen til brug ved fremtidige uddannelsesaktiviteter. Medmin- dre andet aftales, overføres uforbrugte midler, der overstiger 1 års indbetalinger, til Industriens Kompetenceudviklingsfond. Virksomhedens uddannelsesansvarlige vurderer, om ansøg- ningen ligger inden for de af uddannelsesudvalget fastlagte kri-

terier og rammer, og tildeler på det grundlag tilskud. Hvis der gives afslag, har medarbejderen ret til at få en skriftlig begrun- delse, og tillidsrepræsentanten kan – efter at afslaget har været til høring i uddannelsesudvalget – kræve sagen fagretligt behandlet i henhold til Industriens Overenskomst § 49/ Indu- striens Funktionæroverenskomst § 24. Sagen kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

e. Administration. Virksomheden sørger for løbende at opgø- re virksomhedens kompetenceudviklingskonto. Virksomhe-

dens revision attesterer i forbindelse med årsrapporten, at der er hensat og anvendt eller overført midler i overensstemmelse med disse regler.

Virksomhedens overholdelse af sin pligt til at beregne, orien- tere og afregne kursuskonti håndhæves alene efter reglerne i Industriens Overenskomst § 49/Industriens Funktionærover- enskomst § 24.

6. Andre overenskomstområder

a. DI kan beslutte at lade andre overenskomstområder eller virk- somheder indgå i den under pkt. 3 etablerede ordning. Disse adskilles regnskabsmæssigt, så midler fra ét område ikke bru- ges på et andet.

b. Virksomheder, der følger bestemmelserne

i Industriens Overenskomst/Industriens Funktionærover- enskomst uden at være medlem af DI, f.eks. ved tiltrædelses- overenskomster, skal indbetale til Industriens Kompetence- udviklingsfond. Fondens bestyrelse kan pålægge disse virk- somheder et omkostningsbestemt administrationsgebyr for behandling af ansøgninger fra disse virksomheders ansatte. Fondens bestyrelse sikrer, at ind- og udbetalinger af midler fra disse virksomheder og til deres medarbejdere regnskabsmæs- sigt holdes adskilt fra DI-virksomheders midler.

7. Overenskomstbestemmelser

Industriens Overenskomst § 44, stk. 2 og Industriens Overens- komst § 46 samt Industriens Funktionæroverenskomst § 25, stk. 2 og 8 ændres i overensstemmelse med Protokollat om selvvalgt uddannelse og Industriens Kompetenceudviklingsfond (Indu- striens Overenskomst) og Protokollat om selvvalgt uddannelse

og Industriens Kompetenceudviklingsfond (Industriens Funktio- næroverenskomst).

Er der en uoverensstemmelse mellem indholdet af overenskom- sterne og organisationsaftalen, er det sidstnævnte, der gælder.

8. Grundbetingelser for ordningen

a. Vedtægterne godkendes af stifterne efter afslutning af de plan- lagte trepartsdrøftelser om VEU. Endelig stillingtagen til udformningen af bestemmelserne vedrørende Industriens Kompetenceudviklingsfond og yderligere rettigheder til fri- hed til uddannelse afventer afslutningen af og opfølgningen på ovennævnte drøftelser.

b. Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalings- forpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstparter- ne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfal- der nærværende aftale.

9. Kompetenceudviklingsstøtte i forbindelse med arbejdsfordeling

I forbindelse med arbejdsfordeling kan virksomheden søge støt-

te fra Industriens Kompetenceudviklingsfond, hvis følgende betin- gelser er opfyldt:

1. Uddannelsesaktiviteterne skal fastlægges ved lokal enighed. Aktiviteternes indhold skal beskrives. Hvis der allerede er for- muleret uddannelsesplaner, skal disse inddrages i forhandlin- gen. Det anbefales at bruge blanketten i IO bilag 2 (ny blan- ket).

2. Der kan søges støtte til uddannelsesaktiviteter i højst halvde- len af arbejdsfordelingsperioden. Mindst halvdelen af uddan- nelsesaktiviteterne skal ligge på ledighedsdagene.

3. Det er en betingelse, at uddannelsesaktiviteten er berettiget til offentligt tilskud. Uddannelsen kan være såvel alment kvalifi- cerende som faglig, herunder rettet mod virksomhedens drift.

4. Virksomheden betaler løn efter IO § 44, stk. 1 under uddan- nelsesaktiviteten.

5. Virksomheden kan søge støtte efter reglen i pkt. 4, d. Der kan således gives støtte til kursusgebyr mv. og 85 % af betalingen efter pkt. 3, med fradrag af offentlig løntabsgodtgørelse, som tilfalder virksomheden.

6. Uddannelsesaktiviteterne kan omfatte andre af virksomhe- dens medarbejdere, som ikke er omfattet af arbejdsfordelin- gen. Overenskomstdækkede medarbejdere kan dog kun del- tage ved lokal enighed. Der kan i givet fald kun ydes støtte fra fonden til overenskomstdækkede medarbejdere.

7. Det overlades til bestyrelsen for IKUF at fastlægge/justere de mere præcise rammer for tildeling af støtte, herunder hvor mange midler som skal afsættes til dette formål.

10. Uddannelse i forbindelse med arbejdsfordeling

Parterne er enige om, at formålet med ændringerne i organisati- onsaftalen om Industriens Kompetenceudviklingsfond var at kon- vertere ledighed i forbindelse med arbejdsmangel eller lignende i virksomhederne til uddannelse. Med ændringerne åbnede parter- ne derfor muligheden for at anvende midler fra Industriens Kom- petenceudviklingsfond (IKUF) til andre uddannelsesformål end selvvalgt uddannelse. Parterne er enige om, at der ikke hermed er åbnet for, at virksomhederne kan søge andre uddannelsesaktivite- ter finansieret via IKUF, dvs. virksomhedernes allerede planlagte eller påtænkte uddannelsesaktiviteter.

Åbningen sikrer således adgang til at søge støtte til uddannelsesak- tiviteter fra IKUF i situationer, hvor virksomhederne har det svært og oplever arbejdsmangel eller lignende og i den forbindelse etab- lerer en arbejdsfordeling.

Dokumentation:

Det er en betingelse for at opnå nævnte støtte fra IKUF, at alterna- tivet til uddannelsesaktiviteterne utvivlsomt er, at medarbejderne vil opleve ledighed i form af arbejdsfordeling eller afskedigelser.

Virksomhederne fremlægger dokumentation over for IKUF’s sekretariat, som på grundlag heraf vurderer, om uddannelsesakti- viteten er støtteberettiget.

Under indkøringsfasen (1 år fra underskrift) vurderes ansøgnin- gerne ligeledes af overenskomstparterne med henblik på at etab- lere en sikker administrativ praksis for håndtering af fremtidi-

ge ansøgninger. Parterne fastlægger i fællesskab, hvilke nærme-

re dokumentationskrav der skal være opfyldt. Som udgangspunkt kan dokumentationskravet opfyldes ved, at de lokale parter udfær- diger en erklæring på tro og love. Enhver af parterne kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kræve yderligere dokumentation, her- under i form af erklæring fra virksomhedens revisor.

Arbejdsfordeling:

Parterne fastholder, at uddannelsesforløbene skal etableres som foreskrevet i pkt. 9 i organisationsaftalen om Industriens Kom- petenceudviklingsfond. Det indebærer, at forløbene betragtes som arbejdsfordeling, og at der under sådanne forløb forbruges af adgangen til etablering af arbejdsfordeling i øvrigt, jf. bilag 2 til Industriens Overenskomst. Det hindrer ikke, at virksomhederne etablerer forlænget arbejdsfordeling efter reglerne herfor.

Økonomiske tærskler:

Der kan maksimalt anvendes 50 % af foregående kalenderårs ind- betalinger til fonden til ovennævnte formål. Når 50 % af disse mid- ler inden for et kalenderår er anvendt, reduceres støtten fra 85 % til 75 % af betalingen til virksomheden. Bestyrelsen kan træffe beslut- ning om at reducere støttesatsen yderligere, såfremt det skønnes nødvendigt.

Opsigelse/evaluering:

Parterne træder sammen for en evaluering 1 år efter underskrift af indeværende protokollat. Parterne kan efter udløbet af prøvepe- rioden på 1 år opsige protokollatet med 2 måneders varsel til gen- forhandling eller bortfald. I tilfælde af bortfald optages drøftelser imellem overenskomstparterne.

København, juni 2013 (Red.: Gælder for punkt 10).

11. Støtte til aftalt uddannelse

Med virkning fra 1. september 2017:

a.

Virksomheden kan søge støtte fra IKUF til uddannelse, der er fast- lagt i en uddannelsesplan, der er aftalt med medarbejderen. Pla- nen skal udfyldes efter den skabelon, der er herfor på www.ikuf.

dk, og underskrives af medarbejder og virksomhed inden indsen- delse til xxxx.xx.

b.

Inden en virksomhed kan aftale uddannelsesplaner med medar- bejdere efter a., skal der på virksomheden være lokal enighed om, at virksomheden kan ansøge om støtte til aftalt uddannelse. Virk- somheden skal efter en skabelon herfor på xxx.xxxx.xx bekræfte, dels at uddannelsesplaner, hvortil der søges støtte, vil understøt- te virksomhedens langsigtede udviklingsmål, dels at der er lokal enighed om, at virksomheden søger støtte til aftalt uddannelse.

Virksomheden indsender aftalen til xxxx.xx senest samtidig med første ansøgning om støtte.

c.

Lokal enighed i nærværende sammenhæng, altså efter pkt. b., opnås ved aftale indgået af:

1. Uddannelsesudvalget (ved repræsentant for hhv. virksomhed og medarbejdere, f.eks. formand og næstformand), hvis sådant findes, ellers,

2. Samarbejdsudvalget (ved f.eks. formand og næstformand), hvis sådant findes, ellers

3. Tillidsrepræsentant for pågældende medarbejdergruppe og ledelsesrepræsentant, hvis sådan findes, ellers

4. Talsrepræsentant for pågældende medarbejdergruppe og ledelsesrepræsentant, hvis sådan findes.

Denne bestemmelse ændrer ikke bestående retspraksis om indgåelse af lokalaftaler i øvrigt. Det noteres, at hvis der er fle- re medarbejderrepræsentanter/tillidsrepræsentanter/talsre- præsentanter, kan enkelte ikke blokere for, at andre ønsker at indgå aftale med virksomheden om uddannelse for sit områ- de.

d.

Bestyrelsen for IKUF fastlægger årligt en ramme for støtte, der kan ydes efter dette punkt.

e.

Støtte kan ydes til udvalgte uddannelsesaktiviteter inden for for- beredende aktiviteter, erhvervsuddannelsesniveau og akademi- og

diplomuddannelser, jf. den udtømmende liste Positivlisten over aftalt uddannelse. Bestyrelsen for IKUF kan ændre listen i enig- hed.

f.

Virksomheden kan efter nærmere retningslinjer fastlagt af besty- relsen for IKUF søge støtte til følgende:

1. Kursusgebyr til uddannelserne i Positivlisten over aftalt uddannelse.

Der ydes dog ikke støtte til kursusgebyr til FVU (forberedende voksenundervisning), RKV (realkompetencevurdering), EUV (erhvervsuddannelse for voksne) og ordblindeundervisning, da der ikke i dag er kursusgebyr på disse uddannelsesaktivite- ter, hvilket forudsættes også at gælde fremadrettet.

Der tildeles støtte til kursusgebyr med udgangspunkt i det antal uddannelsesuger, som indgår i uddannelsen. Der kan gives støtte til flere uger, end medarbejderen kan bytte fra selv- valgt uddannelse til aftalt uddannelse, men alle selvvalgte uger forbruges i de kalenderår, uddannelsen strækker sig over.

2. Tilskud til hel eller delvis dækning af medarbejderens løn, idet medarbejderen, hvis uddannelsen ligger i arbejdstiden, mod- tager løn uden tillæg, jf. IO §29, stk. 2, afsnit 3. Virksomheden forudsættes at modtage offentlig løntabsgodtgørelse (se www. xxxx.xx og xxx.xxx.xx). Uddannelsesaktiviteterne placeres under hensyntagen til virksomhedens forhold.

Medarbejdere, der indgår uddannelsesaftale efter Erhvervs- uddannelsesloven, modtager dog løn efter overenskomster- nes bestemmelse om løn til voksne lærlinge i IO § 22, jf. Indu- striens Lærlingebestemmelser § 8, stk. 10, hhv. voksne elever i IFO § 3, stk. 7.

3. Der kan søges tilskud til materialer, men ikke til andre formål, f.eks. befordring, kost og logi. Fordelingen af sådanne udgifter skal aftales i uddannelsesplanen.

g.

Støtte ydes under forudsætning af, at medarbejderen anvender al uddannelsesret efter IO § 44, stk. 2 og 3/IFO § 25, stk. 2 og 3 til delvis opnåelse af de mål, som skal fremgå af medarbejderens uddannelsesplan. Der kan således ikke ydes støtte til virksomhe-

den, hvis medarbejderen har brugt sin ret til selvvalgt uddannelse.

h.

Muligheden for at søge støtte til aftalt uddannelse efter dette punkt bortfalder senest med udgangen af overenskomstperioden, og uddannelsen, der søges støtte til, skal senest være afsluttet i tredje kalenderår herefter. Parterne kan vælge at forlænge ordningen.

København, den 25. februar 2007

(med ændringer fra OK 2010, 2012, 2014 og 2017).

Protokollat – Kriterier mv. for tildeling af støtte til aftalt uddannelse

Disse kriterier supplerer bestemmelserne om støtte til aftalt uddannelse i over- enskomsterne og i Organisationsaftale – Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Kriterierne kan til enhver tid i enighed ændres eller suppleres af bestyrel- sen for fonden.

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at rammen for den støtte, der kan ydes efter IO § 44, stk. 4 og IFO § 25, stk. 4, udgør 200 mio. kr. over en treårig periode. Af denne ramme tildeles 30 pct. til uddannelsesplaner indeholdende aka- demi- og diplommoduler på videregående niveau.

Bestyrelsen for IKUF kan ud fra en samlet vurdering give afslag på en ansøgning om støtte, selv om ansøgningen i øvrigt ligger inden for rammerne.

Støtten tildeles uddannelsesaktiviteter inden for følgende kategorier:

1. Forberedende undervisning

• Forberedende voksenundervisning (FVU)

• Ordblindeundervisning

• Realkompetencevurdering (Enkeltfaget ”Realkompetencevurdering”)

• Almen Voksenuddannelse i form af grundfag på de erhvervsuddannelser, som støttes som aftalt uddannelse

• Forkurser til de videregående uddannelser, som støttes som aftalt uddannelse

2. Erhvervsuddannelse for voksne

• Euv1

• Euv2

3. Udvalgte AMU-kurser

4. Udvalgte moduler på akademi- og diplomuddannelse.

Støtte tildeles til aktiviteter, som indgår på ”Positivliste over aftalt uddannelse med støtte fra IKUF”. Positivlisten over aftalt uddannelse kan i enighed ændres af bestyrelsen for IKUF.

Støtten tildeles i alle tilfælde betinget af, at medarbejderen bytter sin ret til frihed til selvvalgt uddannelse til aftalt uddannelse, og dermed kan medarbejderen ikke gøre brug af selvvalgt uddannelse i de kalenderår, hvor den aftalte uddannelse gen- nemføres.

Støtten er ligeledes betinget af, at uddannelsesaktiviteten er fast- lagt i den uddannelsesplan, som er aftalt mellem virksomhed og medarbejder. Der skal anvendes en uddannelsesplan fra www.ikuf. dk.

Om 1. Forberedende undervisning

1.1 Støtten gives som tilskud til lønkompensation.

Der tildeles støtte med udgangspunkt i det antal uddannelsesuger, som indgår i medarbejderens uddannelsesplan. Der kan gives støt- te til flere uger, end medarbejderen kan bytte fra selvvalgt uddan- nelse til aftalt uddannelse, men alle selvvalgte uger forbruges i de kalenderår, uddannelsen strækker sig over.

Der ydes tilskud til virksomheden fra IKUF, som svarer til 100 pct. af lønnen opgjort som ved beregningen af støtte til selvvalgt uddannelse, modregnet SVU og VEU-godtgørelse.

1.2 Der kan opnås støtte til deltagerbetalingen til følgende, jf.”Positivliste over aftalt uddannelse”, pkt. 1:

• almen voksenuddannelse, som er et led i at opfylde overgangs- kravene på de erhvervsuddannelser, som støttes som aftalt uddannelse, jf.”Positivliste over aftalt uddannelse”, pkt. 2, og

• forkurser, der er knyttet til de videregående uddannelser i”Positivliste over aftalt uddannelse”, pkt. 4, som støttes som aftalt uddannelse.

Om 2. Erhvervsuddannelse for voksne

Der tildeles støtte med udgangspunkt i det antal uddannelsesuger, som indgår i medarbejderens uddannelsesplan. Der kan gives støt- te til flere uger, end medarbejderen kan bytte fra selvvalgt uddan- nelse til aftalt uddannelse, men alle selvvalgte uger forbruges i de kalenderår, uddannelsesaftalen strækker sig over.

Det er en betingelse for støtte, at der indgås uddannelsesaftale efter Erhvervsuddannelsesloven om en af de erhvervsuddannelser, der fremgår af”Positivliste over aftalt uddannelse”, pkt. 2. Det er en forudsætning, at medarbejderen kan opnå merit, så uddannelsen kan gennemføres med minimum 10 pct. afkortning af hovedfor- løbet i forhold til en fuld uddannelse, dog undtaget herfra er indu- strioperatøruddannelsen og lignende operatøruddannelser med dispensation fra lovens afkortningskrav.

Støtten har form af løntilskud til virksomheden til hhv. skoleuger og praktikuger. Der opereres med to støttesatser knyttet til hhv. skoleuger og praktikuger. Støtten er fastsat til kr. 1.500 pr. skole- uge og kr. 750 pr. praktikuge. Der kan også ydes løntilskud til sko- leuger i uddannelser, der gennemføres uden praktikperioder, fordi der gives merit herfor.

Om 3. Udvalgte AMU-kurser

For at give medarbejder og virksomhed mulighed for at afprø-

ve, om en fuld erhvervsuddannelse er relevant for parterne, er der adgang til støtte til aftalt uddannelse i form af op til to ugers AMU- kurser. Kurserne i disse to uger skal være meritgivende i samme erhvervsuddannelse, og erhvervsuddannelsen skal kunne opnå støtte som aftalt uddannelse, jf.”Positivliste over aftalt uddan- nelse”, afsnit 2. Adgangen til støtte til aftalt uddannelse af denne karakter kan opnås én gang inden for en periode på fem kalender- år.

Støtten er knyttet til en periode, som svarer til den selvvalgte uddannelse, som medarbejderen bytter til aftalt uddannelse, og har form af tilskud til kursusgebyr samt tilskud til lønkompensati- on.

Lønkompensationen til virksomheden fra IKUF udgør 85 pct. af lønnen opgjort som ved beregningen af støtte til selvvalgt uddan- nelse, modregnet VEU-godtgørelse.

Om 4. Akademi- og diplomuddannelse

Støtten har til disse typer af uddannelse karakter af tilskud til kur- susgebyr samt tilskud til lønkompensation.

Lønkompensationen til virksomheden fra IKUF udgør 100 pct. af lønnen opgjort som ved beregningen af støtte til selvvalgt uddan- nelse, modregnet SVU.

a. Akademiuddannelsesmoduler

Der kan ydes tilskud til enkelte moduler i én af de akademi- uddannelser, som fremgår af ”Positivliste over aftalt uddan- nelse” punkt 4a. Der ydes tilskud til undervisning, der mod- svarer op til i alt 60 ECTS-point, og til et fravær fra arbejdet på op til 60 dage i hele uddannelsesforløbet. To ugers byttet selv-

valgt uddannelse modsvarer således uddannelse, der giver 10 ECTS-point og et fravær på op til 10 arbejdsdage.

Der kan som udgangspunkt ikke gives støtte til flere uger, end medarbejderen kan bytte fra selvvalgt uddannelse til aftalt uddannelse. Der er dog mulighed for, at en medarbejder kan gennemføre en akademiuddannelse inden for tre år. Dette sker ved, at medarbejderen aftaler at bytte 10 ugers selvvalgt uddannelse til aftalt uddannelse inden for tre år, og at medar- bejderen gives mulighed for at bytte yderligere to ugers selv- valgt uddannelse til aftalt uddannelse for det næstkommende år. Dermed byttes seks års selvvalgt uddannelse til en akade- miuddannelse (op til 60 dages fravær i tre kalenderår).

b. Diplomuddannelsesmoduler

Der kan ydes tilskud til de enkeltmoduler, som fremgår

af ”Positivliste over aftalt uddannelse” punkt 4b. Der ydes til- skud til undervisning, der modsvarer op til i alt 20 ECTS- point, og til et fravær fra arbejdet på op til 20 dage i hele uddannelsesforløbet. To ugers byttet selvvalgt uddannelse modsvarer uddannelse, der giver 10 ECTS-point og et fravær på op til 10 arbejdsdage.

København, den 12. februar 2017

Protokollat – Støtte fra kompetenceudviklingsfonden til aftalt uddannelse

Overenskomstparterne er enige om, at det er en væsentlig parame- ter for virksomhedernes mulighed for vækst og udvikling, at der ikke opstår mangel på arbejdskraft. Det er også væsentligt for med- arbejdernes muligheder for at fastholde og udvikle deres beskæfti- gelse, at de har tidssvarende og fremadrettede kompetencer.

Samtidig konstateres det, at der er arbejdskraftudfordringer knyt- tet til en række fagområder under overenskomsternes dæknings- områder.

Der er endvidere enighed om, at uddannelse, som foregår efter en dialog mellem medarbejdere og ledelse, er det bedste udgangs- punkt for at sikre, at de kompetencer, som opnås, også bringes i anvendelse og dermed kommer både virksomhed og medarbej- dere til gode. I lyset af behovet for at få uddannet flere inden for udvalgte uddannelsesområder er overenskomstparterne enige om i en periode at afprøve en model, hvor aftalt uddannelse inden for en udtømmende positivliste for aftalt uddannelse, som fastlægges af bestyrelsen for Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF), kan støttes med midler fra fonden.

Overenskomstparterne er i den forbindelse enige om, at støtte dels er øremærket udvalgte uddannelsestilbud, og dels skal følge reg- lerne, som fastlægges i overenskomsterne/Organisationsaftale – Industriens Kompetenceudviklingsfond.

Indførelse af muligheden for støtte til aftalt uddannelse vurderes at kunne understøtte beskæftigelsen for medarbejderne og virksom- hedernes muligheder for udvikling.

København, den 12. februar 2017

Protokollat – Indhentning af lønsummer til brug for opkrævning til Industriens Uddannelsesfonde

Nedenstående parter har aftalt at ændre indberetningen af årsløn- summer til Industriens Uddannelsesfonde. Ændringen gælder for indberetningerne af 2013 lønsummerne og fremefter.

Industriens Overenskomst

Da grundlaget for opkrævning af bidrag til Industriens Uddan- nelsesfonde er den pensionsgivende lønsum, og da langt de fleste virksomheder allerede i dag indberetter pensionsbidrag til Indu- striens Pension, er det aftalt, at indberetningerne til Industriens Pension omregnes til pensionsgivende lønsummer og benyttes til opkrævninger til Industriens Uddannelsesfonde. Dermed frita- ges virksomhederne for at skulle indberette lønsummer for denne gruppe medarbejdere.

Der skal i beregningen af lønsummerne tages højde for den enkelte virksomheds pensionsbidragsprocent. Løbende justeringer i pen- sionsindberetningerne medtages i følgende års indberetning.

Hvis en virksomheds pensionsindberetninger omfatter flere eller færre medarbejdere, end der er omfattet af Industriens Overens- komst, kan det være nødvendigt, at virksomheden stadig selv ind- beretter og ændrer til den korrekte lønsum.

Ved rettidige pensionsindberetninger anses lønsummerne tilsva- rende for at være indberettet rettidigt.

Foreligger der ikke en troværdig indberetning til Industriens Pen- sion, som kan ligge til grund for en omregning, eller foretages der ikke indberetning, følges allerede aftalte retningslinjer.

En virksomheds allerede betalte bod for manglende eller for sen pensionsindberetning kan modregnes i en eventuel bodbetaling for manglende eller for sen indberetning af lønsum til Industriens Pension Service for så vidt, at bodsbetalingen omhandler samme indberetningsperiode og samme medarbejdergruppe

Industriens Funktionæroverenskomst

Virksomhederne vil fortsat skulle indberette årslønsummer for medarbejdere omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, da der ikke findes nogen central kilde til information om lønsum- merne, som kan erstatte den direkte indberetning.

Foretages der ikke indberetning, som kan danne grundlag for opkrævning, følges allerede aftalte retningslinjer.

Generelt

Såfremt en virksomheds lønsumsindberetning stadig udestår 2 år efter overleveringen fra Industriens Pension Service, og enhver fagretlig behandling er afsluttet, fastlægger IPS lønsummen på

baggrund af en eller flere målbare faktorer aftalt mellem organisa- tionerne. Denne lønsumsfastsættelse iværksættes efter aftale mel- lem organisationerne, når tilstrækkelig pålidelige faktorer er iden- tificeret.

Forfaldsdatoen for den årlige indberetning af lønsummer bliver herefter den 1. marts eller følgende hverdag.

Forfaldsdatoen for 2 halvårlige bidragsbetalinger bliver herefter den 10. april eller følgende hverdag henholdsvis den 10. september eller følgende hverdag.

Parterne er enige om, at ovenstående indarbejdes i eksisterende retningslinjer.

København, den 17. februar 2014

Protokollat – Virksomhedens anmodning om nedjustering af tidligere indberettet lønsum – Industriens Uddannelsesfonde

I medfør af Industriens Overenskomst og Industriens Funk- tionæroverenskomst skal virksomheder bidrage til Industri- ens Uddannelsesfonde. Dette sker i form af bidrag bereg- net på baggrund af den enkelte virksomheds indberetning af årslønsum(mer).

Det hænder, at en virksomhed fejlagtigt indberetter en for høj løn- sum til Industriens Pension Service (IPS), hvilket medfører, at virksomhedens bidrag bliver tilsvarende for højt.

1. Parterne er enige om, at en virksomhed, der bliver opmærk- som på den for højt indberettede lønsum, kan rette henvendel- se til IPS med henblik på at få det for meget betalte bidrag til- bagebetalt.

2. Parterne er endvidere enige om, at såfremt IPS på anmod- ningstidspunktet er i besiddelse af bidraget til DA/LO’s Udviklingsfond, tilbagebetaler IPS tillige det for meget betalte bidrag til DA/LO’s Udviklingsfond.

3. Såfremt IPS ikke er i besiddelse af bidraget til DA/LO’s Udvik- lingsfond på anmodningstidspunktet, oplyses virksomheden om, at denne kan rette henvendelse til DA med henblik på at søge om tilbagebetaling af det for meget indbetalte bidrag til DA/LO’s Udviklingsfond.

4. Parterne er enige om, at IPS kan opkræve et administrations- gebyr på kr. 1.000,00 i forbindelse med tilbagebetaling af det for meget indbetalte bidrag. Administrationsgebyret opkræ- ves ved, at det umiddelbart fratrækkes det for meget indbetal- te bidrag, der skal tilbagebetales.

For DIO I v/DI For CO-industri

Protokollat – DI medlemsvirksomheders manglende tilmelding til Industriens Pension Service (IPS)

I medfør af Industriens Overenskomst og Industriens Funkti- onæroverenskomst skal virksomheder bidrage til Industriens Uddannelsesfonde. Virksomhederne tilmeldes Industriens Pensi- on Service (IPS), som administrerer opkrævningen af bidrag.

DI meddeler IPS en virksomheds optagelse i eller udmeldelse af DI samt virksomhedens eventuelle tiltrædelse eller ikrafttrædel- se af Industriens Funktionæroverenskomst for HK administrative medarbejdere eller laboranter.

Såfremt det konstateres, at en virksomhed ikke behørigt er til- meldt IPS, betaler DI en bod stor kr. 15.000,- til CO-industri.

Boden er uafhængig af medlemsperiodens længde og størrelsen af periodens lønsummer.

IPS tilmelder virksomheden med virkning fra indmeldelsesdatoen i DI. For administrative funktionærer og laboranter er datoen til- trædelsen eller ikrafttrædelsen af Industriens Funktionæroverens- komst.

Når virksomheden rettelig er blevet tilmeldt Industriens Pensi-

on Service, for så vidt angår Industriens Funktionæroverenskomst for HK administrative medarbejdere og/eller laboranter, og virk- somheden herefter ikke indberetter lønsummer/indberetter løn- summer for sent eller undlader at betale bidrag/betaler for sent, så behandles sådanne sager på sædvanlig vis i henhold til organisatio- nernes gældende protokollat herom. Sådanne sager omfattes ikke af nærværende protokollat.

København, den 16. juni 2016

Protokollat – Aftale om håndtering af sager om manglende indberetning eller indbetaling vedr. uddannelsesfondene

Parterne er enige om, at virksomhederne skal overholde diverse forpligtelser vedr. uddannelsesfondene.

Med henblik på en hurtig, rigtig og smidig behandling af sager om virksomhedernes manglende overholdelse af disse forpligtelser er parterne enige om nedenstående retningslinjer.

Industriens Pensions Service (IPS) indhenter én gang årligt oplys- ninger om virksomhedernes pensionsgivende lønsummer for medarbejdere omfattet af Industriens Overenskomst og Industri- ens Funktionæroverenskomst.

Rettidig indberetning af lønsummer er 1. februar for lønsummer- ne i forudgående kalenderår.

IPS tilsender virksomhederne én rykker ved manglende rettidig indberetning.

Indberettes lønsummerne fortsat ikke, tillægger IPS seneste års kendte lønsum 25 %.

Opgørelsen af lønsummerne med tillæg af 25 % kan ikke gentages for følgende indberetningsår.

De indberettede lønsummer udgør beregningsgrundlaget for to halvårlige opkrævninger af uddannelsesfondsbidrag. Bidragene beregnes som en procentsats af lønsummerne.

Rettidig indbetaling af bidrag er den 10. marts for første halvår og den 10. september for andet halvår.

IPS tilsender virksomhederne to rykkere ved manglende rettidig indbetaling.

IPS følger en fastlagt procedure i forbindelse med manglende hen- holdsvis for sen indberetning af lønsummer eller manglende hen- holdsvis for sen indbetaling af skyldigt uddannelsesfondsbidrag.

Der henvises i det hele til aftalens bilag 1, som er en oversigt over IPS’s gældende rykkerprocedurer.

Xxxxxxx udmåles i arbejdsdage. Hvor en fristdato ikke falder på en arbejdsdag, rykkes fristen til flg. arbejdsdag.

Der er samtidig enighed om, at der kan være en række forhold af teknisk eller administrativ karakter, som indebærer, at en mangel- fuld indberetning eller indbetaling kan være undskyldelig. Det kan eksempelvis gælde situationer, hvor indførelsen af nye IT-systemer i virksomhederne medfører uforudsete problemer, eller hvis løn- serviceudbydere begår fejl, som virksomhederne ikke kan bebrej- des. Det kan ligeledes være undskyldeligt, hvis mangelfuld indbe- retning eller indbetaling skyldes omlægninger af indberetnings- eller indbetalingssystemer i IPS.

IPS overleverer de virksomheder til organisationerne, hvor indbe- retning af lønsummer eller indbetaling af fondsbidrag fortsat ikke er modtaget.

Overleveringer fra IPS

Når organisationerne modtager overleveringer fra IPS, behandles sagerne pr. korrespondance og mail efter nedenstående retnings- linjer.

Bod ved udenretligt forlig for manglende eller for sen indberetning af lønsummer henholdsvis manglende eller for sen betaling af bidrag Bodsforlig udmåles efter skema i aftalens bilag 2.

En virksomheds tidligere overlevering, som henhører fra en peri- ode før seneste 6 halve kalenderår, kan ikke henregnes som genta- gelsestilfælde.

Sager, i hvilke der ikke indgås forlig, kan videreføres til fællesmø- de.

Sager, i hvilke et forlig ikke efterleves, kan videreføres til fællesmø- de.

CO-industri forbeholder sig at videreføre sager for Arbejdsretten, hvor fællesmødeforlig ikke efterleves.

Bod ved fællesmøde for manglende eller for sen indberetning af løn- summer henholdsvis manglende eller for sen betaling af bidrag Bodsforlig udmåles efter skema i aftalens bilag 2.

En virksomheds tidligere overlevering, som henhører fra en peri- ode før seneste 6 halve kalenderår, kan ikke henregnes som genta- gelsestilfælde.

Sager, hvorom der ikke kan opnås enighed, kan videreføres ved Arbejdsretten.

Lønsum opgjort med 25 % tillæg

Der kan ikke udmåles bod for manglende indberetning, hvor løn- summerne er opgjort med tillægget på 25 %.

Den manglende indberetning indgår dog i opgørelsen af gentagel- sestilfælde.

Bod ved for lidt indberettet lønsum udtaget i stikprøvekontrol

Når IPS-proceduren for stikprøvekontrol af lønsummer er fastlagt, fastsætter parterne bodsprincipperne ved for lidt indberettet løn- sum.

Bod ved forlig for gentagne rykkere

Bodsforlig udmåles efter skema i bilag 2.

Rykkere, som henhører fra en periode før seneste 6 halve kalen- derår, kan ikke henregnes som gentagelsestilfælde.

For virksomheder, som er overleveret inden for de seneste 3 halve kalenderår, udmåles bod fra 1. rykker.

Sager, i hvilke der ikke indgås forlig, kan videreføres til fællesmø- de.

Sager, i hvilke et forlig ikke efterleves, kan videreføres til fællesmø- de.

Det er aftalt at minimere bodssatserne for nytilmeldte virksomhe- ders manglende eller for sene indberetning af lønsummer til Indu- striens Uddannelsesfonde, administreret af Industriens Pensions Service.

Protokollatet omhandler virksomheders førstegangsindberetning til Industriens Uddannelsesfonde.

Nedenstående bodsbeløb er aftalt under forudsætning af, at der indgås udenretligt forlig i sagen og at dette efterleves.

Er indberetningen af lønsummer foretaget inden CO-industri rej- ser sagen overfor DI, kan bodens størrelse maksimum udgøre et beløb svarende til fondsbidragets størrelse, dog minimum kr. 500.

Er indberetningen af lønsummer foretaget efter CO-industri rejser sagen overfor DI, kan bodens størrelse maksimum udgøre et beløb svarende til fondsbidragets størrelse, dog minimum kr. 1.000.

Er indberetningen af lønsummer foretaget inden CO-industri rej- ser sagen overfor DI, og er den indberettede lønsum 0, vil boden udgøre kr. 500.

Er indberetningen af lønsummer foretaget efter CO-industri rejser sagen overfor DI, og er den indberettede lønsum 0, vil boden udgø- re kr. 1.000.

Forligsprocedure

CO-industri fremsender forlig til DI, hvori parterne pålægger virk- somheden inden 14 dage fra forligsdato at indberette eller ind- betale skyldigt bidrag og at indbetale bodsbeløbet inden for sam- me frist til CO-industri. Forliget kan rettidigt tiltrædes af DI inden for 14 dage fra afsendelsesdatoen ved fremsendelse af underskre- vet forlig til CO-industri. Forliget er tiltrådt rettidigt, såfremt det i underskrevet udgave afsendes fra DI på sidste dag i 14-dages perio- den. Hvis det er nødvendigt at overskride fristen i konkrete situati- oner, kan parterne aftale det.

CO-industri afventer fremsendelse af begæring om fællesmøde til efter udløbet af tiltrædelsesfrist på forlig.

Vedrørende forligsprocedure aftales det, at forlig tilsendt af CO- industri rettidigt kan tiltrædes af DI inden for 15 arbejdsdage fra afsendelsesdatoen ved fremsendelse af underskrevet forlig til CO- industri.

Vedrørende bod ved udenretligt forlig aftales det, at en virksom- hed får halveret den efter bilag 2 givne bod, for manglende eller ikke-rettidig indberetning af lønsummer, hvor denne lønsum skul- le have været 0. Det er en betingelse for ovenstående, at virksom- heden for samme periode alene er overleveret for den pågældende 0-lønsum, samt at virksomheden ikke tidligere er overleveret for manglende eller ikke-rettidig 0-lønsumsindberetning.

Vedrørende virksomheder, der i det forgangene kalenderår er ble- vet omfattet af reglerne om indberetning af lønsummer til IPS, aftales det, at disse virksomheder tilsendes en ekstra påmindelse om indberetning, der går en måned forud for den i parternes afta- le nævnte påmindelse. Dette rykker ikke på fristerne for indberet- ning og indbetaling.

Parterne er enige om, at det påhviler IPS at informere virksomhe- derne om den bodsmæssige konsekvens af fortsat undladelse eller forsinkelse af indbetaling og/eller indberetning til IPS.

Aftalen træder i kraft pr. 1. januar 2011. København, den 8. november 2010

Bilag 1

Industriens Pensions Service’s procedure for indberetning og opkrævning

For ansatte omfattet af Industriens Overenskomst (I-OK) og Indu- striens Funktionæroverenskomst (I-FOK) har virksomheder, som er medlem af DI, i henhold til IPS’s retningslinjer pligt til at indbe- rette lønsummer og indbetale uddannelsesfondsbidrag.

Bidraget omfatter betaling til DA/LO Udviklingsfonden, Industri- ens Uddannelses- og Samarbejdsfond samt Industriens Kompe- tenceudviklingsfond.

Indberetning af lønsummer

Virksomhederne indberetter senest den 1. februar pensionsgiven- de lønsummer for det forudgående kalenderår.

Nytilkomne virksomheder indberetter lønsummerne med oplys- ning om, hvilken bidragspligtig periode i året lønsummerne hen- hører til. Med baggrund heri fastsætter IPS årslønsummerne. Er lønsumsperioden under 3 måneder, fastsætter IPS årslønsummen efter en forudgående kontakt med virksomheden.

Lønsummerne indberettes opdelt for ansatte omfattet af:

• I-OK. Arbejdere. OK-kode 10.000

• I-FOK. TL – Tekniske funktionærer. OK-kode 90.000

• I-FOK. HK – Administrative funktionærer. OK-kode 90.200

• I-FOK. HK – Laboranter. OK-kode 90.300

Såfremt der i året ikke er ansatte, indberettes 0 i lønsum på over- enskomstkoden.

IPS fremsender primo januar en påmindelse til virksomheder- ne om, at indberetning af lønsummer for forudgående år skal ske

elektronisk senest den 1. februar. Samtidig oplyses virksomheder- ne her om betalingsfristerne.

Hvis lønsummer ikke indberettes, modtager virksomheden umid- delbar efter en rykker fra IPS med en indberetningsfrist på 5 arbejdsdage.

Såfremt virksomheden fortsat ikke har indberettet, tillægges sene- ste års kendte lønsummer 25 %.

Registreringen heraf tilgår organisationerne.

Opgørelsen af lønsummerne med tillæg af 25 % kan ikke gentages for følgende indberetningsår.

Virksomheder, hvor lønsummerne ikke kan opgøres i henhold til ovenstående, overleveres umiddelbart til organisationerne.

Virksomhederne kan indberette ændringer af lønsummer, herun- der lønsummer tillagt 25 %, frem til fristdatoen for 1. betalingsryk- ker, men overleveres til organisationerne for ikke-rettidig indberet- ning.

Herefter kan ændringer i lønsummerne kun ske efter aftale mel- lem organisationerne.

IPS afslutter som udgangspunkt sin sagsbehandling ved udløbet af sidste indberetningsfrist. IPS kan dog efter en forudgående dia- log med virksomheden undtagelsesvist give en fristforlængelse for indberetning af lønsummer. Forholdet søges herefter løst mel-

lem IPS og virksomheden indenfor den fornyede frist. Løses sagen ikke, overleveres virksomheden umiddelbart herefter til organisa- tionerne.

Hvor en fristdato ikke falder på en arbejdsdag, rykkes fristen til flg. arbejdsdag.

Betaling af bidrag

Med baggrund i de indberettede lønsummer fremsender IPS senest den 1. marts henholdsvis den 1. september opkrævning af bidrag for det forudgående halvår med betalingsfrist på 7 arbejds- dage.

For nytilkomne virksomheder opkræves første bidragsperiode samtidig med den flg. halvårsperiode.

For frameldte virksomheder opkræves resterende bidragsperiode straks med baggrund i seneste kendte lønsum.

Hvor det fulde bidrag i henhold til opkrævningen ikke er modtaget ved fristens udløb, modtager virksomheden umiddelbart efter en

1. rykker fra IPS med betalingsfrist på 5 arbejdsdage.

Såfremt virksomheden fortsat ikke betaler fuldt bidrag, fremsen- der IPS umiddelbart efter en 2. rykker med betalingsfrist på

5 arbejdsdage.

Er bidraget herefter ikke betalt inden for fristen, overleveres virk- somheden umiddelbart herefter til organisationerne.

Der fremsendes ikke rykkere for opkrævninger udfærdiget på bag- grund af ændrede lønsummer.

IPS afslutter som udgangspunkt sin sagsbehandling ved udløbet af sidste indbetalingsfrist. IPS kan dog efter en forudgående dia- log med virksomheden undtagelsesvist give en fristforlængelse for indbetaling af bidrag. Forholdet søges herefter løst mellem IPS og

virksomheden inden for den fornyede frist. Løses sagen ikke, over- leveres virksomheden umiddelbart herefter til organisationerne.

Hvor en fristdato ikke falder på en arbejdsdag, rykkes fristen til flg. arbejdsdag.

Gentagne rykkere

Såfremt en virksomhed inden for de seneste 6 halve kalenderår har modtaget 4 rykkere, overleveres den umiddelbart herefter til orga- nisationerne.

Virksomheder, som inden for de seneste 3 halve kalenderår har været overleveret til organisationerne, overleveres ved første efter- følgende rykker.

Overlevering til overenskomstparterne

• Ved overlevering til overenskomstparterne oplyses flg:

• Dato for overlevering

• Virksomhedens cvr-nr., navn og adresse

• Eventuel kontakttelefon

• Overenskomstparten, der har tilmeldt virksomheden

• Overenskomstens navn

• Virksomhedens startdato

• Skyldigt beløb

• Dato for rykkere og fristerne for disse

• Det omhandlende år/halvår

• Eventuelle tidligere overleveringer

• Seneste betaling

• Eventuelle bemærkninger, herunder relevante notater

Herefter henlægger IPS sagen indtil videre. Hvis indberetning eller beta- ling registreres efter overleveringen, giver IPS straks besked til organisatio- nerne, herunder med oplysninger om dato og størrelse for indberettet løn- sum eller betalt bidrag.

CO-industri meddeler IPS resultatet af overleveringssager, som omhand- ler manglende betaling af bidrag, herunder overføres betalte bidrag straks til IPS.

Industriens Pensionsservice

Bilag 2.

Bodsudmåling i fondsbidragssager

Gentagne rykkere

Referenceperiode forudgående 6 halvår	4 rykkere	5 rykkere	6 rykkere	Flg. rykkere
Ikke tidligere overleveret	2.000	4.000	6.500	Samme
Referenceperiode forudgående 3 halvår	1 rykkere	2 rykkere	3 rykkere	Flg. rykkere
Tidligere overleveret vedr. indberetning/betaling	2.000	4.000	6.500	Samme

Manglende eller for sen indberetning af lønsummer Manglende eller for sen indbetaling af bidrag

Referenceperiode forudgående 6 halvår	1. gang	2. gang	3. gang	Flg. gange
Manglende indberetning Bodsforlig udenretligt	2.000	4.000	6.500	Samme
Manglende betaling Bodsforlig udenretligt	Mindst 2.000 eller 20%	Mindst 4.000 eller 20%	Mindst 6.500 eller 20%	Samme
Manglende indberetning Bodsforlig ved fællesmøde	3.000	5.500	8.250	Samme
Manglende betaling Bodsforlig ved fællesmøde	Mindst 3.000 eller 25%	Mindst 5.500 eller 25%	Mindst 8.250 eller 25%	Samme

København, 2010

Protokollat – for sen afrapportering til IKUF

Protokollat om behandling af sager om manglende eller for sen afrapportering/revisorerklæring for virksomheder, der har valgt at administrere kompetenceudviklingsstøtte i virksomheden.

Hvor årsrapport og/eller revisorerklæring ikke er rettidigt frem- sendt til IKUF, har overenskomstparterne bestemt, at dette behandles efter de fagretlige regler i henholdsvis IOK § 49 og IFOK

§ 24 (Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklings- fond, punkt 5, litra e).

Overenskomstparterne er enige om at dispensere for bestemmel- serne i de pågældende §§ og mødeplanaftalen således, at mæg- lingsmøder for de enkelte medlemsvirksomheder gennemføres i DI´s lokaler i København, uden forudgående lokalforhandling.

Ud over en repræsentant fra henholdsvis CO-industri og DI Over- enskomst I v/DI deltager formand og næstformand for virksomhe- dens uddannelsesudvalg.

Mæglingsmøderne aftales via Plan ud fra sædvanlig praksis, og DI indkalder repræsentanterne fra virksomheden.

København, den 26. maj 2011

EU-implementering

Protokollat – Organisationsaftale mellem CO og DI

1. Det direktiv, der implementeres, skal i sin helhed vedlægges organisationsaftalen.

2. Implementeringsforhandlingerne udmøntes i en organisati- onsaftale, der skal have følgende indledning:

(Overenskomstparterne – navnene) har indgået nedenståen- de aftale med henblik på implementering af rådsdirektiv (nr. og navn).

Selve teksten i aftalen, der er opnået enighed om, skal være præcise begreber, der ligger så tæt som muligt på direktivets tekst.

Aftalen skal opbygges som følger:

Artikel i direktivet, artikel nr., stk. nr. og eventuelt litra nr., herunder implementeringsteksten.

Organisationsaftalen skal afsluttes med en formulering, der sikrer, at implementeringsbestemmelserne overholdes i tilfæl- de af opsigelse af overenskomsten.

»I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forplig- tet til at overholde bestemmelserne vedrørende implemente- ring af direktiv (nr. og navn), indtil anden overenskomst træ- der i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

Det er i denne forbindelse underordnet, om forhandlingstek- sten placeres i selve overenskomstteksten eller i en særskilt organisationsaftale.

Ændringer kan dog forhandles på normal vis, men kan aldrig forringe direktivets minimumsforskrifter.«

3. Efter at organisationsaftalen er udfærdiget, udformes der et redaktionelt protokollat, der henviser til, hvor den enkelte artikel og stk.-nummers forhandlingstekst skal placeres i over- enskomsterne eller i andre aftaler mellem organisationerne, hvor implementeringen naturligt hører hjemme.

Den eksakte placering skal fremgå af protokollatet.

4. Herefter sker den endelige placering ved førstkommende optryk af overenskomsterne eller de i pkt. 3 nævnte aftaler.

5. De aftalemæssige implementeringsregler skal notificeres over for EU-Kommissionen.

Dette sker ved fremsendelse til arbejdsministeren.

»Organisationsaftalen vedrørende implementering af direktiv (nr. og navn) tilstilles arbejdsministeren med henblik på gen- nemførelse af artikel «

Den anførte artikel henviser til direktivets afsluttende bestem- melser.

København, den 1. februar 1995

Implementering af vikardirektivet i Industriens Overenskomst

DIO I v/DI og CO-industri har indgået nedenstående aftale med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde.

Parterne er enige om, at den nuværende ordning i Industriens Overenskomsts Vikarprotokollat (bilag 17) videreføres uændret. Bilag 17 begrænses ikke af Vikardirektivets mindre omfattende princip om ligebehandling.

Parterne er enige om, at følgende bestemmelser til fulde imple- menterer vikardirektivet:

§ 1. Anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på arbejdstagere, som har indgå- et en aftale med et vikarbureau og udsendes til brugervirksomhe- der for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under deres tilsyn og ledelse.

§ 2. Formål

Formålet med denne aftale er at implementere vikardirektivet og videreføre bilag 17, således at der etableres passende rammer for anvendelse af vikararbejde med henblik på at bidrage til at skabe arbejdspladser og til at udvikle fleksible former for arbejde.

§ 3. Definitioner (vikardirektivet)

a. ”arbejdstager”

Enhver person omfattet af nærværende overenskomst.

b. ”vikarbureau”

Enhver virksomhed, hvis hovedforretning er at indgå ansættelses- aftaler med arbejdstagere med henblik på at udsende dem til bru- gervirksomheder for midlertidigt at udføre arbejde under disses ledelse.

c. ”vikaransat”

Enhver arbejdstager, der indgår en ansættelsesaftale med et vikar- bureau med henblik på at blive udsendt til brugervirksomheder for midlertidigt at udføre arbejde under disses ledelse.

d. ”brugervirksomhed”

Enhver virksomhed, hvor vikaransatte midlertidigt udfører arbej- de under virksomhedens ledelse.

e. ”udsendelse”

Det tidsrum, hvor den vikaransatte udfører arbejde på en bruger- virksomhed under dennes ledelse.

f. ”væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår”

De arbejds- og ansættelsesvilkår, der er reguleret i Industriens Overenskomst samt bestående tilknyttede lokalaftaler og kutymer på brugervirksomheden, der er gældende for de arbejdsfunktioner, den vikaransatte udfører, jf. Protokollat om Vikarbureauer i Indu- striens Overenskomst og den dertil knyttede praksis.

§ 4. Revision af restriktioner eller forbud

DIO I v/DI og CO-industri er enige om, at overenskomsten ikke indeholder noget forbud eller restriktioner for anvendelsen af vikararbejde.

§ 5. Princippet om ligebehandling

DIO I v/DI og CO-industri er enige om, at Protokollatet om Vikar- bureauer i Industriens Overenskomst respekterer den generelle beskyttelse af vikaransatte og dermed lever op til vikardirektivets artikel 5, stk. 3 under forudsætning af, at bestemmelsen imple- menteres i den nationale lovgivning. Princippet om ligebehandling i vikardirektivets artikel 5, stk. 1, anses derfor som opfyldt.

DIO I v/DI og CO-industri er enige om, at denne aftale ikke ændrer på den eksisterende fagretlige praksis vedrørende Proto- kollat om Vikarbureauer i Industriens Overenskomst.

§ 6. Adgang til beskæftigelse, kollektive faciliteter og efteruddannel- se

stk. 1

Brugervirksomheden skal annoncere opslåede stillinger på en måde, så vikaransatte har mulighed for at se dem, for eksempel ved opslag på steder, hvor vikaransatte har adgang.

stk. 2

Vikarbureauer kan modtage en rimelig betaling fra brugervirk- somheder til dækning af vikarbureauets omkostninger i forbindel- se med udsendelse, ansættelse og uddannelse af vikaransatte, hvis brugervirksomheden fastansætter en vikaransat efter udsendel- sens ophør inden for en frist fastlagt i aftalen mellem brugervirk- somhed og vikarbureau.

stk. 4

Brugervirksomheder må ikke lægge hindringer for eller forhindre vikaransatte i at anvende kantine, børnepasning og andre kollekti- ve faciliteter, som brugervirksomheden stiller til rådighed for fast- ansatte, der udfører samme arbejdsopgaver som vikarerne, med- mindre, der er objektive grunde til dette.

stk. 5

DIO I v/DI og CO-industri er enige om, at de nuværende bestem- melser i overenskomsten giver vikaransatte adgang til uddannel- sesaktiviteter.

§ 7. Vikaransattes repræsentation

DIO I v/DI og CO-industri er enige om, at de nuværende regler i Industriens Overenskomst sikrer vikaransatte repræsentation i vikarbureauer, der er omfattet af Industriens Overenskomst.

Vikaransatte tæller derfor ikke med, når man opgør grænser for repræsentation i brugervirksomheden. Anvendelse af vikarer må ikke ske med det formål at hindre valg af tillidsrepræsentanter, SU- repræsentanter m.v., hvis betingelserne i øvrigt ville være opfyldte.

§ 8. Information af arbejdstagerrepræsentanter

DIO I v/DI og CO-industri er enige om, at de nuværende regler i overenskomsten sikrer, at brugervirksomheden giver passende oplysninger til arbejdstagerrepræsentanter om sin brug af vikaran- satte.

§ 10. Sanktioner

DIO I v/DI og CO-industri er enige om, at det fagretlige system sik- rer arbejdstagerne og deres repræsentanter de fornødne midler til at sikre håndhævelsen af denne aftale.

§ 11. Gennemførelse

Organisationsaftalen træder i kraft samme dato som den danske lovgivning, der implementerer direktiv 2008/104/EF om vikarar- bejde.

I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligte- de til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 2008/104/EF om vikararbejde, indtil anden overens- komst træder i stedet eller direktivet ændres. Der er mellem par-

terne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med denne implementeringsaftale. Det er i denne forbindelse under- ordnet, om forhandlingsteksten placeres i selve overenskomsten eller i en særskilt organisationsaftale. Ændringer kan dog forhand- les på normal vis, men kan aldrig forringe direktivets minimums- forskrifter. I forbindelse med lovens vedtagelse gennemgår parter- ne aftalen med henblik på at konstatere eventuelle uhensigtsmæs- sigheder i forhold til lovgivningen.

København, den 19. august 2011

Øvrige bestemmelser

Organisationsaftale for Oplevelsesindustrien mellem CO- industri og DIO I 2014 – 2017.

§ 1 Område

1.1 Aftalen omfatter virksomheder i oplevelsesindustrien med den særlige driftsform disse har, jf. nærmere § 7, og supplerer hermed IO og IFO.

1.2 Aftalen omfatter overenskomstdækkede medarbejdere, for så vidt de indgår i den særlige driftsform.

1.3 Arbejdet kan fx bestå af arbejde hovedsageligt udført som:

• Opsyn, vedligeholdelse/reparation, gartnerarbejde, opryd- ning, rengøring, billettering, butikssalg, tilknyttet restaurant/ cafearbejde, betjening af forlystelser og servicering, undervis- ning/guidning mv. af gæster, samt lignende arbejde, der natur- ligt udføres i virksomheder nævnt i pkt. 1.1.

• Teknisk funktionærarbejde, jf. IFO § 1, stk. 1a og stk. 1b.

• Funktionærer omfattet af IFO § 1, stk. 4.

1.4 Yderligere kan kontorarbejde jf. IFO § 1, stk. 2 a) og c) og arbej- de IFO § 1, stk. 2b og stk. 3 omfattes efter reglerne for disse kate- gorier, såfremt IFO er tiltrådt på de respektive områder.

1.5 Aftalen dækker både arbejde inden for og uden for funktionær- loven. Arbejdet fordeles fleksibelt, og den enkelte kan af ledelsen tildeles forskellige funktioner.

1.6 Aftalen omfatter dog ikke medarbejdergrupper, som hovedsa- geligt udfører ledelse mv., udvikling, design, akademisk arbejde og lignende arbejde, der normalt alene reguleres af lovgivning og indi- viduelle kontrakter.

§ 2 Overenskomstgrundlag

2.1 Medarbejdergrupper der omfattes af denne aftale, er omfattet af de i IO aftalte regler, dog med de nedenfor aftalte ændringer og tilføjelser i § 3, § 4, § 5.1-4, § 6 og § 7.

2.2 Det kan under forudsætning af lokal enighed skriftligt afta-

les, at § 4 fraviges for bestemte arbejdsområder/medarbejdere. I en sådan aftale kan satsen i § 4.3 aftales lokalt.

2.3 Medarbejdere, som hovedsageligt arbejder som funktionærer efter funktionærlovens regler, omfattes dog af lovens ufravigelige regler, herunder fx om betaling under sygdom og opsigelsesregler.

§ 3 Løn og pension

3.1 Der betales som udgangspunkt timeløn efter IO kap. V, men der kan aftales månedsløn efter IFO § 3.

3.2 Der betales pension til medarbejdere, der er fyldt 18 år, efter reglerne i IO § 34. På virksomheder, der ved tiltrædelse har en anden aldersgrænse, tilpasses til denne efter pkt. 7.2. Er der lokalt et ønske om at indføre en anden aldersgrænse end den overens- komstmæssige, kan overenskomstparterne optage drøftelse herom i forbindelse med en tilpasningsforhandling efter pkt. 7.2.

3.3 Henvisningen til IO § 34 i pkt. 3.2 afskærer ikke virksomheder- ne fra at benytte adgangen til firmapensionsordninger efter IFO § 8, stk. 4.

§ 4 Arbejdstid

4.1 Virksomheden kan efter forudgående dialog med en evt. tillids- repræsentant med 14 dages varsel indføre og afskaffe enhedsdrift, eksempelvis i forbindelse med højsæson(er), eller i øvrigt af drifts- mæssige hensyn.

4.2 Ved enhedsdrift lægges den normale, daglige arbejdstid mellem kl. 06.00 og kl. 24.00, og kan lægges på såvel hverdage som søn- og helligdage. Virksomheden udarbejder vagtplaner. Principper for vagtplaner drøftes med en evt. tillidsrepræsentant, og kan ændres efter reglerne i IO § 15, stk. 6, idet der dog er mulighed for, at virk- somheden etablerer ordninger, hvor medarbejderne kan bytte vag- ter mv. Det tilstræbes i så god tid forud som muligt at orientere om evt. foreløbige planer og endelige planer. Der kan indgås lokalafta- le om frister for endelige planer og ændringer heri. Planerne skal respektere følgende retningslinjer som skal være overholdt i den periode, vagtplanen løber over:

• Der gives i gennemsnit én ugentlig fridag. Der kan placeres indtil 7 dage med arbejde mellem to fridøgn.

• Der tilstræbes, at der inden for en fire ugers periode gives 2 fri- weekender (lørdag og søndag i sammenhæng), tilkalde-/sæso- nansatte kan dog arbejde i op til 3 på hinanden følgende week- ender, med mindre andet er aftalt.

4.3 Ved enhedsdrift betales et tillæg for alle arbejdstimer grundet de særlige arbejdstidsforhold, jf. pkt. 4.2. på

- pr. 1.3.2017: 13,05 kr.

- pr. 1.3.2018: 13,25 kr.

- pr. 1.3.2016: 13,50 kr.

4.4 Virksomheden kan aftale med medarbejderen eller med 2 mdr. frist varsle, at reglerne om betaling for overarbejde i IO § 13 erstat- tes af reglerne i IFO § 11, stk. 1-4.

Såfremt der ved lønfastsættelsen er truffet aftale om, at lønnen også omfatter betaling for almindeligt forefaldende overarbejde, ydes der ikke overarbejdsbetaling.

En sådan aftale udelukker ikke særskilt overarbejdsbetaling i hen- hold til IFO § 11, stk. 2 for arbejde ud over almindeligt forefalden- de overarbejde.

Aftalen skal stå i forhold til løn, stillingsindhold og overarbejdets omfang.

§ 5 Ferie, feriefridage og søgnehelligdage

5.1 Der optjenes ferie efter ferieloven. Til timelønnede beta- les feriegodtgørelse, pt. med 12½ %. Til medarbejdere med fast månedsløn betales ferie med løn og ferietillæg.

5.2 Det tilstræbes, at der i hovedferieperioden gives minimum 2 sammenhængende ferieuger til medarbejdere, der er ansat i peri- oden 1. april til 1. november. Hvis der grundet virksomhedens beslutning ikke kan gives 2 sammenhængende ferieuger i feriepe- rioden, ydes der en kompensation på

- pr. 1.3.2017: 870 kr.

- pr. 1.3.2018: 880 kr.

- pr. 1.3.2019: 895 kr.

5.3 For tilkalde-/sæsonansatte med timeløn efter IO gælder følgen- de:

Medarbejdere omfattes af Fritvalgs Lønkonto i IO med en beta- lingssats på

- pr. 1.3.2017:	6,7%
- pr. 1.3.2018:	7,4%
- pr. 1.3.2019:	8,0%

Medarbejdere med minimum 9 måneders akkumuleret ancienni- tet, dog med en betalingssats på

- pr. 1.3.2017:	9,2%
- pr. 1.3.2018:	9,9%
- pr. 1.3.2019:	10,5%

I betalingen er indeholdt et fravalg af overenskomstmæssige ferie- fridage. Hvis virksomheden i forvejen har en anden betalingsord- ning vedrørende søgnehelligdage/feriefridage, tilpasses til denne efter pkt. 7.2. I stedet for at etablere Fritvalgs Lønkonto, kan virk- somheden forhøje feriebetalingen tilsvarende.

Anciennitet fra tidligere ansættelsesforhold i virksomheden med- regnes, uanset fratrædelse. Anciennitet kan beregnes som arbejds- timer (160,33 timer = 1 måned) eller i dage, hvor der arbejdes (22 arbejdsdage = 1 måned).

- pr. 1.3.2017:	2,7%
- pr. 1.3.2018:	3,4%
- pr. 1.3.2019:	4,0%

5.4 Medarbejdere med fast månedsløn modtager løn på søgnehel- ligdage. Bidrag til fritvalgslønkonto afregnes efter overenskom- stens almindelige regler med

§ 6 Ansættelse

6.1 Virksomheden ansætter medarbejderen i henhold til den gældende overenskomst, som medarbejderens arbejdsfunktio- ner overvejende relaterer sig til på ansættelsestidspunktet. Hvis arbejdsopgavernes overvægt senere ændrer sig, kan de lokale par- ter bringe spørgsmålet op til fornyet vurdering.

6.2 Det noteres, at der i almindelighed kan anvendes tilkalde- og/ eller tidsbegrænsede ansættelser/sæsonansættelser, efter hvil-

ke fratrædelse finder sted senest til det aftalte tidspunkt. Sådanne ansættelser kan i øvrigt opsiges i perioden af begge parter ved iagt- tagelse af det individuelle opsigelsesvarsel. Det oplyses efter regler- ne i IO § 37 i ansættelsesbeviset, at medarbejderen er ansat under denne særlige aftale.

§ 7 Omfattede virksomheder

7.1 Virksomheder, som af DIO I placeres under den i § 1 nævn- te kategori, kan vælge at tiltræde denne aftale, enten i forbindelse

med indmeldelse i DIO I, eller under medlemskab efter reglerne i IO § 48, stk. 2. Ved indmeldelse træder aftalen i kraft for virksom- heden ved indmeldelsen, ved senere tiltræden sker dette 2 måne- der efter tiltrædelsen.

7.2 Der kan ved tiltrædelse af denne aftale kræves tilpasningsfor- handling efter IO § 48, stk. 2.

7.3 Tiltrædes denne aftale af virksomheder, hvor IFO ikke er i kraft jf. pkt. 1.4, optager overenskomstparterne drøftelse om fri- villig tiltræden til IFO med virksomheden. Drøftelserne har til for- mål at afdække konsekvenserne af at tiltræde henholdsvis undlade at tiltræde IFO.

§ 8 Organisationsaftalens ikrafttræden

Denne aftale supplerer de til enhver tid mellem DIO I og CO-indu- stri gældende overenskomster (IO og IFO).

I forbindelse med fornyelsen af overenskomsterne kan aftalens parter aftale en anden udmøntning af resultatet under hensyn til aftaleområdets særlige forhold.

København, marts 2014

Protokollat – Organisationernes bistand til lokale drøftelser af fleksibilitet, herunder vikarer m.v.

Parterne er enige om at de lokale parter i enighed kan anmode organisationerne om bistand til lokale drøftelser af fleksibilitet, herunder anvendelsen af vikarer, etablering af varierende ugentlig arbejdstid, indgåelse af overenskomstfravigende aftaler m.v.

Når sådanne begæringer fremsættes, aftaler organisationerne kon- kret det mest hensigtsmæssige forløb. Møder på virksomhederne aftales via PLAN.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Aftale om Fleksjob

Dansk Industri og CO-industri har en fælles interesse i, at der i Danmark er gode rammer for at bringe alle borgeres ressourcer i anvendelse i videst muligt omfang.

Med det formål at skabe en platform for ansættelse af fleksjobbere inden for rammerne af den politisk aftalte reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012 har Dansk Industri og CO-industri der- for aftalt følgende:

Grundlag for ansættelse af en fleksjobber

Dansk Industri og CO-industri er enige om, at ansættelse af fleks- jobbere fremmes betydeligt, hvis det kan ske på et objektivt og operativt grundlag. Parterne forudsætter derfor, at den enkelte fleksjobber visiteres så præcist af kommunen, at virksomhederne umiddelbart vil have et grundlag for ansættelse.

Parterne lægger til grund, at de personer, der visiteres til fleksjob, opfylder et af følgende kriterier:

1. Personen kan arbejde med fuld produktivitet i et reduceret antal timer

2. Personen kan arbejde fuld tid med reduceret produktivitet

3. Personen kan arbejde i et reduceret antal timer med reduceret produktivitet

Det lægges til grund, at den kommunale visitation af den enkel- te fleksjobber indeholder en begrundet, præcis vurdering af såvel

timetal (T) som produktivitetsgrad (P). Produktivitetsgraden defi- neres som den tilbageværende del af erhvervsevnen, som den pågældende vil kunne præstere i et job. Parterne opfordrer til, at aftale om fleksjob ikke bør kunne indgås med et væsentligt lavere timetal, end kommunen har vurderet, at fleksjobberen er i stand til at præstere.

Parterne forudsætter, at alene personer, som har lidt et væsentligt erhvervsevnetab, visiteres til fleksjob. Parterne forudsætter endvi- dere, at produktivitetsgraden fastsættes med f.eks. 50%, 40%, 30% eller 20%, idet parterne hæfter sig ved, at kommunen allerede i den bestående ordning gennemfører en vurdering af den pågældendes erhvervsevnetab med henholdsvis 1/2 eller 2/3.

Evaluering af ansættelsen på virksomheden

Dansk Industri og CO-industri er endvidere enige om, at parterne på virksomheden skal have en mulighed for at evaluere fleksjob- ansættelsen.

Der er derfor enighed om, at hver af parterne på virksomheden kan bede om, at der gennemføres en sådan lokal evaluering, når der eksisterer et rimeligt erfaringsgrundlag fra ansættelsen. En før- ste evaluering skal være foretaget senest 12 uger efter ansættelsen, og derefter kan evaluering foretages efter behov. En sådan evalue- ring vil indeholde en vurdering af, om den kommunale visitation svarer til de erfaringer, man har gjort sig i det konkrete ansættel- sesforhold.

Enes parterne på virksomheden om, at der er grundlag for en ændret vurdering af den pågældende fleksjobber, udfærdiges et referat af evalueringen, som sendes til kommunen med henblik på en eventuel revurdering af visitationen.

Kan der mellem parterne på virksomheden ikke opnås enighed under en lokal evaluering, kan uenigheden gøres til genstand for fagretlig behandling.

Lokal drøftelse af principper for virksomhedens sociale engagement Samarbejdsudvalget skal i henhold til bestemmelserne i Samar- bejdsaftalen orienteres og inddrages i tilrettelæggelsen af princip- perne for virksomhedens ansættelse af fleksjobbere.

Såfremt virksomheden ikke har et samarbejdsudvalg, orienteres og inddrages tillidsrepræsentanten i tilrettelæggelsen af principperne.

Aflønning af fleksjobberen

Dansk Industri og CO-industri har noteret sig, at en vigtig forud- sætning om at fleksjobberen ikke skal kunne have en samlet ind- tægt (tilskud og lønindkomst), som overstiger niveauet for den overenskomstmæssige fuldtidsløn for det tilsvarende arbejde, er indeholdt i den politisk aftalte reform af førtidspension og fleks- job af 30. juni 2012. Modellen for beregning af det offentlige til- skud må sikre dette i lyset af fleksjobberens aflønning fra virksom- heden.

Virksomhedens aflønning af fleksjobberen fastlægges som en funktion af timetal (T) og produktivitetsgrad (P) og kan udtrykkes på følgende måde:

Fleksjobberens aflønning = Produktivitetsgrad (P) * Timetal (T) * Timelønsniveauet (L)

P fastsættes forudsætningsvist af kommunen. Vurderes pågæl- dende at have tabt 70% af erhvervsevnen, vil produktivitetsgraden være 0,30.

T fastsættes forudsætningsvist af kommunen ud fra en vurdering af, hvor mange timer den pågældende fleksjobber kan præstere med en given produktivitetsgrad.

L fastsættes af virksomheden ud fra lønniveauet i tilsvarende og sammenlignelige job i virksomheden. Er det ikke muligt at fastsæt- te lønniveauet på denne måde, anvender virksomheden lønniveau- et for tilsvarende og sammenlignelige job i lokalområdet.

Virksomhedens fastsættelse af lønnen kan gøres til genstand for fagretlig behandling.

Omfang af fleksjob-ansættelse i den enkelte virksomhed

Parterne er enige om, at antallet af fleksjobbere bør stå i rimeligt forhold til antallet af fuldtidsansatte på virksomheden.

Sociale kapitler

Parterne er enige om, at denne aftale indgås i regi af Industriens Overenskomst § 31 og Industriens Funktionæroverenskomst § 7. Overenskomsternes øvrige bestemmelser gælder i øvrigt for ansæt- telsen.

Parterne opfordrer til, at betingelserne for ansættelse i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads indrettes, så det bliver muligt at fortsæt- te i et fleksjob på samme virksomhed for personer, der kommer ud for en væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen, idet en ansættelse alene under overenskomsternes sociale kapitel i dette tilfælde vil medføre en betragtelig indkomstnedgang.

Evaluering

Parterne er enige om løbende at drøfte udviklingen på området med henblik på den evaluering, som forudsættes i den politiske aftale.

Forudsætninger

Parterne forudsætter i enighed, at den politisk aftalte reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012 udmøntes lovgivnings-

mæssigt på en sådan måde, at der foretages en kommunal visita- tion, som virksomhederne kan lægge til grund for ansættelse af fleksjobbere, at alene personer, der har lidt et væsentligt erhvervs- evnetab, visiteres til fleksjob, samt at produktivitetsgraden fastsæt- tes som beskrevet. Når den politiske aftale er udmøntet i lovtekst, træder parterne sammen med henblik på at vurdere, om forudsæt- ningerne for indeværende aftale er opfyldt. Er det tilfældet, træ- der aftalen umiddelbart derefter i kraft. Aftalen kan af hver af afta- leparterne opsiges med et varsel på 2 måneder til udgangen af en måned.

København, den 29. august 2012

Protokollat – Kompensation for ikke afholdte feriefridage

Parterne er enige om at kompensation for ikke-afholdte feriefrida- ge efter IO § 18, stk. 2e og IFO § 12, stk. 11 e indgår i den feriebe- rettigede indkomst. Kompensationen indgår ikke som pensionsbe- rettiget løndel, jf. Faglig Voldgift 2012.0175.

Parterne er endvidere enige om at denne retsstilling har virkning fra 1. marts 2014, og at der ikke kan rejses krav om betaling/tilba- gebetaling herom i forhold til allerede afregnet kompensation for- ud for denne dato.

København, den 9. februar 2014

Ligelønsnævnets forretningsorden

Forretningsorden for det mellem DI Organisation for erhvervslivet og CO-industri ved overenskomstfornyelsen 2010 aftalte Ligelønsnævn

§ 1

Ligelønsnævnet består af 2 repræsentanter valgt af hver af organi- sationerne samt en formand. Der vælges 2 stedfortrædere for hver af de 4 repræsentanter fra organisationerne samt indtil 3 stedfor- trædere for formanden.

Ligelønsnævnets formand og dennes stedfortrædere udpeges blandt Højesterets medlemmer. Kan enighed om formandskabet ikke opnås, udpeges dette af Højesterets præsident. Formanden og dennes stedfortrædere udpeges for en periode på 3 kalenderår ad gangen med mulighed for genudnævnelse.

Xxxxxxxxxxxx af formanden eller dennes stedfortrædere gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Organisationerne kan i særlige tilfælde dispensere fra alderskravet.

Stk. 2

I den enkelte sags behandling deltager en nævnsformand samt for lønmodtagersiden en repræsentant fra CO-industri og en repræ- sentant fra det involverede medlemsforbund, og fra arbejdsgiver- siden deltager 2 repræsentanter fra DI Organisation for erhvervs- livet. Intet nævnsmedlem må have direkte tilknytning til ledelsen eller medarbejderstaben i en virksomhed, hvis sag er til behand- ling.

I særlige tilfælde kan Ligelønsnævnets formandskab udvides til at bestå af 3 i stedet for 1, hvis parterne inden sagens indbringelse for Ligelønsnævnet er enige herom, og Ligelønsnævnets formandskab tiltræder dette. En sådan udvidelse kan også besluttes af den i den pågældende sag fungerende nævnsformand.

Stk. 3

Ligelønsnævnet har sit sæde i København, men kan sættes andet- steds i landet, hvis dette skønnes nødvendigt.

§ 2

Skriftlig klage skal være såvel Ligelønsnævnet som den modståen- de organisation i hænde senest 30 arbejdsdage efter forgæves orga-

nisationsmæssig behandling. Som arbejdsdage regnes ikke lørda- ge, søndage, søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage. Overskrides fristen, afvises sagen efter påstand herom.

Såfremt en af parterne begærer sagen behandlet på et forhand- lingsmøde, jf. Industriens Overenskomst § 49 stk. 5 eller Industri- ens Funktionæroverenskomst § 24 stk. 5, regnes ovennævnte frist fra datoen efter afholdelse af et sådant forhandlingsmøde.

Stk. 2

Klagen indsendes i 1 eksemplar til Ligelønsnævnets Sekretari- at, og i 1 eksemplar til den modstående organisation. Det samme gælder svarskrift, replik, duplik, supplerende processkrifter samt bilag, jf. stk. 3 og 5.

Stk. 3

Svarskrift skal være såvel Ligelønsnævnets Sekretariat som den modstående organisation i hænde senest 20 arbejdsdage efter, at klageskriftet er modtaget. Overskrides fristen for afgivelse af svar- skrift, kan Ligelønsnævnet beslutte at afgøre sagen på grundlag af oplysninger i klageskriftet og de i øvrigt for Ligelønsnævnet fore- liggende oplysninger.

En eventuel replik skal være såvel Ligelønsnævnets Sekretariat som den modstående organisation i hænde senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af svarskrift

En eventuel duplik skal være såvel Ligelønsnævnets Sekretariat som den modstående organisation i hænde senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af replik.

Sekretariatet påser, at forhandlinger i Ligelønsnævnet beram- mes således, at der forløber mindst 7 arbejdsdage fra afgivelsen af duplik til sagen skal procederes.

Stk. 4

Skriftvekslingen skal indeholde en udførlig redegørelse for sagens omstændigheder, herunder oplysninger om tidspunktet for afslut- ningen af den organisationsmæssige behandling.

Stk. 5

Supplerende skrifter og bilag, som fremkommer efter de i stk. 3 nævnte frister, kan ikke påberåbes under proceduren og vil ikke blive taget i betragtning ved sagens afgørelse, medmindre Ligeløns-

nævnet på grund af ganske særlige omstændigheder fraviger denne hovedregel.

Senest 7 arbejdsdage før sagen skal procederes, skal hver part til Ligelønsnævnet og modparten meddele navn på de personer, den pågældende ønsker at afhøre under nævnsforhandlingen. Begæ- ring om afhøring, der fremkommer senere end 7 arbejdsdage før nævnsforhandlingen, vil ikke blive imødekommet, medmindre Ligelønsnævnet på grund af ganske særlige omstændigheder fravi- ger denne hovedregel.

Stk. 6

Ligelønsnævnets Sekretariatet sender indkomne klager og øvrige processkrifter til Ligelønsnævnets medlemmer og suppleanter, i det omfang de skal deltage i mødet og nævnsforhandlingen.

§ 3

Forinden sagen berammes til procedure, behandles den på et for- beredende møde, der skal afholdes senest 20 arbejdsdage efter kla- gens modtagelse i Ligelønsnævnets Sekretariatet.

På det forberedende møde samt ved nævnsforhandlingen delta- ger udover sagens parter (den/de omhandlede medarbejdere, og den eller disses tillidsrepræsentant, repræsentanter fra den pågæl- dende virksomhed), tillige fra hver af organisationerne, én af disse udpegede repræsentant.

Stk. 2

Ligelønsnævnets formand kan indkalde parterne til et forbereden- de møde inden nævnsforhandlingen.

§ 4

Forhandlingen af sager for Ligelønsnævnet sker ved mundtlig pro- cedure, der foretages af repræsentanter fra henholdsvis DI Orga- nisation for erhvervslivet og CO-industri. Hver af parterne er dog berettiget til at lade sig repræsentere ved sin hovedorganisation, henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 2

Procedure for Ligelønsnævnet afholdes snarest muligt. Ligeløns- nævnets Sekretariat fastlægger efter aftale med nævnets formand dato for proceduren.

§ 5

Udebliver klageren fra den mundtlige procedure for Ligelønsnæv- net, kan nævnet beslutte at afvise sagen. Udebliver den indklagede arbejdsgiver fra den mundtlige procedure for Ligelønsnævnet, kan nævnet beslutte at afgøre sagen på grundlag af klagers oplysninger under den mundtlige procedure og de i øvrigt for Ligelønsnævnet foreliggende oplysninger.

Stk. 2

Ligelønsnævnets formand kan efter anmodning beslutte at gen- optage en sag, hvor der er truffet afgørelse efter stk. 1, hvis særlige grunde taler herfor.

§ 6

Forlig indgået for Ligelønsnævnet eller sager i Ligelønsnævnets regi, der på anden måde afsluttes uden afsigelse af kendelse, har ikke præjudicerende virkning, og kan ikke påberåbes under proce- dure for Ligelønsnævnet.

Stk. 2

I sager, der efter en tilkendegivelse fra Ligelønsnævnets formand forliges eller hæves af klageren, kan hver af parterne anmode om, at tilkendegivelsen udformes skriftligt. En skriftlig tilkendegivelse sidestilles med en kendelse.

§ 7

Der tillægges for hver sag den eller de deltagende nævnsformand/ nævnsformænd et af organisationerne fastsat honorar.

Honoraret til nævnsformænd udgør indtil videre:

• Kr. 4.000,00 såfremt sagen hæves senere end 3 arbejdsdage før nævnsmødet.

• Kr. 8.000,00 såfremt sagen hæves eller forliges under forhand- lingen ved nævnsmødet.

• Kr. 10.000,00 såfremt sagen sluttes med opmandens skriftlige tilkendegivelse.

• Kr. 12.000,00 såfremt sagen sluttes med opmandens skriftli- ge kendelse.

• I sager, hvor Ligelønsnævnet finder, at der foreligger særli- ge omstændigheder, kan nævnet beslutte, at der skal tillæg-

ges den eller de deltagende nævnsformand/nævnsformænd et højere honorar.

§ 8

Uorganiserede arbejdsgivere skal ud over eventuelt honorar til for- manden/formændene betale et af organisationerne fastsat gebyr til delvis dækning af sagsomkostninger ved Ligelønsnævnets virk- somhed.

Gebyret udgør indtil videre:

• Kr. 3.000,00 såfremt der afholdes forberedende møde og sagen hæves inden 3 arbejdsdage før nævnsmødet.

• Kr. 4.500,00 såfremt sagen hæves senere end 3 arbejdsdage før nævnsmødet.

• Kr. 7.500,00 såfremt sagen hæves, forliges under forhandlin- gen ved nævnsmødet eller sluttes med opmandens tilkendegi- velse.

• Kr. 10.500,00 ved afsigelse af kendelse.

Gebyr og honorar til formand/formænd kan reguleres ved medde- lelse fra Ligelønsnævnets Sekretariat.

Honorar til nævnsformand/nævnsformænd pålægges som hoved- regel den tabende part som sagsomkostninger. Ligelønsnævnet kan dog fravige denne hovedregel, når særlige omstændigheder taler herfor.

Såvel honorar som gebyr skal indbetales til Ligelønsnævnets Sekretariat senest 14 kalenderdage efter sagens afslutning. Orga- nisationerne indestår for betaling af honorar til nævnsformand/ nævnsformænd, og Ligelønsnævnets Sekretariat forestår udbeta- ling af honorar snarest muligt efter sagens afslutning.

Eventuelle honorarer til almindelige ligelønsnævnsmedlemmer udredes af de respektive organisationer efter disses egne regler, og er sagens parter uvedkommende.

Omkostninger ved Ligelønsnævnets virksomhed afholdes af orga- nisationerne, og fordeles ligeligt mellem disse efter forelæggelse

af en af Ligelønsnævnets Sekretariatet udarbejdet opgørelse over afholdte omkostninger.

§ 9

Ligelønsnævnets sekretariat har følgende adresse: Ligelønsnæv- nets Sekretariat c/o Dansk Industri 1787 København V.

København, 2011

Protokollat – Implementering af model for helbredskontrollens gennemførelse

Parterne har drøftet Model for helbredskontrollens gennemførelse og er enige om, at gennemførelsen skal foregå i overensstemmelse med nedenstående.

Model for helbredskontrollens gennemførelse

Parterne er enige om, at helbredskontrollen skal foregå på følgen- de måde:

1. Virksomheden indgår aftale med en ”operatør”, der lever op til nedenstående retningslinjer og benytter de af parterne

udarbejdede materialer. Virksomheder, som selv udfører hel- bredskontrollen, skal ligeledes leve op til retningslinjerne og benytte de af parterne udarbejdede materialer.

2. Virksomheden udleverer en introduktionsfolder om natarbej- de til alle natarbejdere, inden de begynder beskæftigelse som natarbejder, samt til de medarbejdere, der efter bilagets pkt.

2 – 4 bliver klassificeret som natarbejdere i det tilfælde, at de ikke tidligere har fået den udleveret. Introduktionsfolderen skal som minimum indeholde de informationer som parter- ne har aftalt i ”Introduktionsfolder om helbredskontrol til natar- bejdere”

3. I samarbejde med den operatør virksomheden har valgt tilby- des natarbejdere en helbredskontrol i overensstemmelse med retningslinjerne i Protokollat om Helbredskontrol.

4. Forud for helbredskontrollen udfylder de medarbejdere, der ønsker at gennemføre en helbredskontrol et spørgeskema, der som minimum indeholder de spørgsmål, som parterne har aftalt i Spørgeskema til natarbejdere. Spørgeskemaet enten sen- des, afleveres eller medbringes til den operatør virksomheden har valgt til at udføre helbredskontrollen i praksis efter nær- mere aftale mellem virksomheden og operatøren.

5. Medarbejderen aftaler en tid med operatøren efter nærmere aftale mellem virksomheden og operatøren.

6. Operatøren gennemfører helbredskontrollen efter nærme- re aftale med virksomheden. Kontrollen skal gennemføres af en læge eller sygeplejerske eller anden person med relevant

uddannelse og efteruddannelse. I det tilfælde, at det ikke er en læge, der gennemfører kontrollen, skal operatøren sikre sig, at den pågældende person har en relevant uddannelse og efter- uddannelse samt evt. nødvendig autorisation.

7. Kontrollen skal som minimum indeholde følgende elementer:

a. Kort introduktion til helbredskontrollen

b. Måling af blodtryk, vægt og hofte/taljemål, fedtprocent, BMI, blodprøve for kolesterol samt blodprøve for blodsuk- ker

c. Samtale med udgangspunkt i udførte målinger og evt. tests samt spørgeskema

i. Hvad siger målingerne og testene?

ii. Struktureret gennemgang af spørgeskemaet

iii. Kombination af spørgsmål og gode råd

d. Rapport udfyldes under samtalen

e. Vurdering af medarbejderens ”egnethed”, herunder mundt- lig konklusion og fælles vurdering af, om der er behov for en læges vurdering

f. Gennemgang af rapport og udlevering af pjece om natarbej- de, der som minimum indeholder de informationer, som parterne har aftalt i ”Pjece om natarbejde”

g. Den endelige rapport udleveres eller sendes til medarbej- deren, efter at den er attesteret af en læge, der besidder arbejdsmedicinske kompetencer.

De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskon- trollen, er fortrolige og tilhører alene medarbejderen.

København, den 6. april 2011

Protokollat – Dispensationer for hviletid og fridøgn

Overenskomstparterne er enige i, at hvor der i henhold til bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn – kapitel 5 – kan indgås aftale mellem »arbejdsgiverpart« og »arbejdstagerorganisation«, vil dette fremover på Industriens Overenskomstområde betyde hen- holdsvis Dansk Industri og CO-industri.

København, den 20. februar 1995

Protokollat – Etablering af barselsordning i industrien

Overenskomstens parter er enige om at etablere en barselsordning efter følgende principper:

• Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på fødselstids- punktet har 9 måneders anciennitet, løn under barsel/adopti- on (»barselsorlov«) i overensstemmelse med Industriens Over- enskomst § 35 og Industriens Funktionæroverenskomst § 12 stk. 14. Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Bestemmelsen træder i kraft pr. 1. marts 1997.

Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald efter reglerne i § 8, stk. 2.

• For at udligne udgifterne til barselsordningen mellem indu- striens virksomheder og brancher opretter Dansk Industri Industriens Barselsfond.

• Dansk Industri kan indgå en aftale med IndustriPension Hol- ding A/S om at administrere Industriens Barselsfond.

• Industriens Barselsfond modtager et af Dansk Industri fastsat bidrag, hvis størrelse fastsættes under hensyn til de forventede udgifter ved ordningen. Bidragsbetalingen påhviler virksom- hederne og er en del af Industriens Overenskomst.

• Industriens Barselsfond refunderer arbejdsgiverne for deres udgifter til den ovenfor anførte ordning med løn under barsel.

• Dansk Industri kan tilbyde at lade andre industrielle arbejdsgi- verforeninger deltage i udligningsordningen i Industriens Bar- selsfond, såfremt de lader deres arbejdsmarkedspensionsord- ning indgå i IndustriPension.

• Dansk Industri kan tilbyde alle arbejdsgivere, der er medlem- mer af Dansk Industri, at deltage i Industriens Barselsfond. Arbejdsgivere, der tilsluttes fonden, opnår samme rettigheder og forpligtelser som de virksomheder, der allerede er omfattet af fonden i henhold til Industriens Overenskomst og Industri- ens Funktionæroverenskomst.

København, den 20. februar 1995 (med ændring fra 2007)

Anm.

Tilføjet ved overenskomstforhandlingerne 2004: Organisationerne er enige om, at protokollatet dækker såvel Industriens Overenskomst som Funktionæroverenskomsten. Se i øvrigt Industriens Overenskomst § 35 og Funktionæroverenskomsten § 12.

Protokollat – Samarbejde om internationale spørgsmål

Med det formål at fremme danske industrivirksomheders udvik- ling og beskæftigelse er parterne enige om at fortsætte og videre- udvikle samarbejdet om internationale spørgsmål efter nedenstå- ende retningslinjer:

1. Det hidtidige kontaktudvalg om EU-spørgsmål viderefø- res under betegnelsen »Kontaktudvalget om internationale spørgsmål«.

2. Ved drøftelser i Kontaktudvalget samordnes organisationernes arbejde med

• at sikre størst mulig deltagelse for danske industrivirksomhe- der i Danmarks internationale bistandsarbejde, såvel bilateralt som multilateralt,

• at sikre danske virksomheder de bedst mulige vilkår i forbin- delse med offentlige myndigheders indkøb af varer og tjeneste- ydelser, herunder i forbindelse med EU-licitationer,

• at sikre danske virksomheders friest mulige adgang til eks- portmarkederne, bl.a. gennem dansk deltagelse i EUs Indre Marked og den internationale verdenshandelsorganisation WTO.

3. Kontaktudvalget er fortsat forum for drøftelser af internatio- nale arbejdsmarkedsspørgsmål, herunder spørgsmål vedrø- rende EU og ILO. I Kontaktudvalget drøftes også organisatio- nernes mulige initiativer i forbindelse med implementering af EU-direktiver på arbejdsmarkedsområdet.

4. Parterne vil arbejde for indgåelsen af europæiske aftaler mel- lem arbejdsmarkedets parter frem for vedtagelse af direktiver.

5. Kontaktudvalgets møder forberedes af et af parterne nedsat sekretariat.

København, den 20. februar 1995

Aftale om miljøsamarbejde mellem CO-industri og Dansk Industri

Organisationerne er enige om at understøtte igangværende sam- arbejde om miljø, hvor dette ønskes fortsat af de lokale parter på virksomheden, samt at bistå til etablering af et sådant frivilligt samarbejde på virksomheder, der måtte ønske det.

Parterne er endvidere enige om, at spørgsmål vedrørende mil-

jø i direkte tilknytning til virksomhederne fortsat bør inddrages i branchesikkerhedsrådenes vejledningsarbejde, hvor dette er hen- sigtsmæssigt. Parterne vil arbejde for, at samarbejdet mellem de eksisterende branchesikkerhedsråd, som omfatter industriens virksomheder, koordineres og styrkes med henblik på sammen- lægning eller omlægning af rådene.

Parterne vil analysere behovet for et uddannelsestilbud til medar- bejdere vedrørende branchespecifikke miljøspørgsmål. I den for- bindelse kan igangsættes pilotprojekter.

København, den 8. september 1994 (med ændring fra 2007 og OK 2012)

Rammeaftale om sikkerheds- og sundhedsarbejdet

Organisationsaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsar- bejdet i virksomhederne

Baggrund

Af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed § 20 fremgår det, at reg- lerne om organisering i §§ 9 – 10 og §§ 12 – 16 ikke finder anven- delse i det omfang, der for at styrke og effektivisere virksomheder- nes samarbejde om sikkerhed og sundhed

1. er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisa- tioner og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og

2. på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren, herunder even- tuelle arbejdsledere, og de ansatte i virksomheden eller de ansatte i en del af virksomheden.

En arbejdsmiljøorganisation kan omfatte

1. flere driftsmæssigt forbundne virksomheder,

2. flere arbejdsgivere på samme arbejdssted, eller

3. kommuner eller regioner og selvejende institutioner, som kommunen eller regionen har indgået driftsoverenskomst med.

Det er en betingelse, at der er indgået aftale for hver af de virksom- heder, der er omfattet af den fælles arbejdsmiljøorganisation, og at der deltager mindst én ansat udpeget af arbejdsgiveren og mindst én valgt arbejdsmiljørepræsentant for hver af de deltagende virk- somheder.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 22, at opgaverne i forbindelse med sikkerhed og sundhed kan varetages af et samar- bejdsorgan, hvis der er indgået aftale i henhold til § 20, og under forudsætning af, at personer, der er valgt til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, er repræsenteret i samarbejdsorganet.

Aftalens dækningsområde

DI og CO-industri er enige om, at nærværende rammeaftale dæk- ker de områder, som er omfattet af de af DI og CO-industri indgåe- de overenskomster.

Formål

Formålet er at understøtte partssamarbejdets mulighed for en større fleksibilitet i måden at organisere virksomhedernes sikker- heds- og sundhedsarbejde med henblik på at styrke og effektivise- re arbejdsmiljøarbejdet.

Fremgangsmåde

Forslag til ændringer af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde kan komme fra såvel arbejdsgivere som arbejdsledere og medarbejdere og skal drøftes i arbejdsmiljøorganisationen.

Med udgangspunkt i disse drøftelser udarbejdes en skriftlig begrundelse for, på hvilke punkter de foreslåede ændringer vil betyde et styrket og mere effektivt arbejdsmiljøarbejde i forhold til den eksisterende arbejdsmiljøorganisations form.

Såfremt det besluttes at gennemføre de foreslåede ændringer, udarbejdes en virksomhedsaftale herom.

Krav til virksomhedsaftalens indhold og form

Aftalen skal være skriftlig og indgået mellem arbejdsgiveren og de valgte repræsentanter for medarbejdere i arbejdsmiljøorganisati- onen. Det skal sikres, at aftalen er vedtaget af et flertal af de med- arbejdere, aftalen omfatter. Dette kan f.eks. ske ved, at tillidsre- præsentanten/tillidsrepræsentanter for de berørte medarbejdere underskriver aftalen.

Aftalen kan omfatte hele virksomheden eller dele heraf. Hvis afta- len kun er indgået for en del af virksomheden, skal det fremgå, hvor i virksomheden aftalen er gældende

Aftalen kan opsiges af begge parter i overensstemmelse med prin- cipperne i § 8, stk. 1 – 5 i Industriens Overenskomst.

Uoverensstemmelse om aftalen afgøres i henhold til Industriens Overenskomst § 4 stk. 7

Aftalen indsendes til DI og CO-industri.

Virksomhedsaftalen skal indeholde:

Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at sik- re, at den ændrede organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen.

1. Beskrivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af aftalen på virksomheden.

2. Beskrivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, her- under de ansattes og arbejdsledernes deltagelse i sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

3. Beskrivelse af, hvordan aftalen kan ændres og opsiges.

4. Oversigt over den aftalte organisering af samarbejdet om sik- kerhed og sundhed i form af en organisationsplan.

5. Angivelse af retningslinjer for udfærdigelse af uddannelsespla- ner

Aftalen skal være tilgængelig for de ansatte i virksomheden og kunne fremvises på forlangende.

Aftalens varighed

Denne organisationsaftale om organisering af sikkerheds- og sund- hedsarbejdet i virksomhederne kan opsiges af begge parter med seks måneders varsel til udløb den førstkommende 1. januar.

København, den 12. februar 2012

Protokollat – Det rummelige arbejdsmarked

Virksomheder og arbejdsmarkedets parter udøver i dag et stort socialt engagement, eksempelvis når de hjælper medarbejdere med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet, men der er stadig opgaver at løse. Dansk Industri og CO-industri er enige om at arbejde videre for et mere rummeligt arbejdsmarked, der sikrer, at så mange som muligt bliver fastholdt og integreret på arbejds- markedet.

Der er enighed mellem parterne om at medvirke til at skabe ram- merne for dette blandt andet gennem overenskomsternes bestem- melser om at anbefale systematisk efteruddannelsesplanlægning, kompetenceudvikling og opgradering af kvalifikationer.

Parterne er enige om at arbejde for at øge mulighederne for, at per- soner, der har været igennem længerevarende sygdomsforløb, kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Parterne vil arbejde for at skabe de videst mulige rammer for at tilknytte disse personer til deres arbejdsplads i større eller mindre grad.

Parterne er enige om, at en væsentlig del af indsatsen for at vide- reudvikle det rummelige arbejdsmarked skal ligge på fastholdelse af allerede ansatte medarbejdere, for ad den vej at hindre en frem- tidig udstødning. Bestræbelserne for at reducere sygefraværet er et væsentligt element i indsatsen for arbejdsfastholdelse. En god dia- log mellem lønmodtager, arbejdsgiver, faglig organisation og kom- munal myndighed er af helt afgørende betydning, hvis det skal lyk- kes at fastholde medarbejderne og begrænse sygefraværet.

Parterne er enige om at arbejde for, at integrationen fremmes på det danske arbejdsmarked. Der gøres allerede i dag en stor indsats på arbejdsgiver- og arbejdstagerside for at fremme integrationen. Andelen af flygtninge og indvandrere udgør således en stigende del af beskæftigelsen inden for parternes overenskomstområder. Men parterne er enige om, at der er behov for en yderligere indsats for at fremme integration.

Det er aftalt, at der i overenskomstperiodens første år nedsættes et udvalg mellem parterne, der skal analysere og drøfte de omhandle- de problemstillinger vedrørende ”det rummelige arbejdsmarked”. Udvalget skal afslutte sit arbejde senest 31.12.04.

København, den 1. februar 2004

Protokollat – Industripolitisk Udvalg

Organisationerne er enige om, at der er behov for at forbedre indu- striens konkurrenceevne, for at beskæftigelsesmulighederne og valutaindtjeningen kan øges. Organisationerne vil derfor samar- bejde om såvel nationalt som regionalt at forbedre erhvervsvilkå- rene. Parterne vil søge at øge forståelsen for, at større industripro- duktion og muligheden for forøget servicebeskæftigelse hænger sammen, og at det for samfundet vil være gavnligt at styrke begge sektorers vækstbetingelser. Overenskomstparterne vil fortsat sam- arbejde om at sikre, at samfundets miljømæssige mål ikke fejlagtigt forfølges ved at fortrænge dansk industriproduktion til udlandet.

Den globale verdensøkonomi påvirker med øget styrke danske virksomheders konkurrencevilkår. Overenskomstparterne vil samarbejde om at påvirke de internationale konkurrencevilkår gennem internationale organisationer som EU og WTO, ligesom parterne vil forstærke arbejdet for, at vi i Danmark sikrer den nød- vendige indsats for at ruste virksomhederne og deres medarbejde- re til denne konkurrence gennem forbedrede vilkår for uddannelse samt forskning og udvikling.

Organisationerne vil med disse formål fortsætte og forstærke det samarbejde, der blev igangsat med ”Protokollat vedrørende

beskæftigelsen” af 14. februar 1993, senere udbygget med dannel- sen af de regionale beskæftigelsesudvalg med ”Protokollat vedrø- rende beskæftigelsen” af 20. februar 1995 samt protokollat af 22. januar 2000 om Industripolitisk Udvalg.

Derfor er etableret Dansk Industris og CO-industris ”Industripoli- tisk Udvalg”. Medmindre andet aftales, udpeger hver af organisati- onerne indtil 5 medlemmer.

Udvalgets opgaver er:

• At drøfte, beskrive og over for regering, politiske partier og myndigheder at fremføre industriens fælles anbefalinger til forbedrede vækstbetingelser for industrien. Det gælder på alle temaområder, hvor organisationerne kan blive enige om et fælles syn inden for f.eks. følgende områder

• Miljø- og energipolitik

• Uddannelsespolitik, herunder både grunduddannelser og voksen-/efteruddannelse

• Forsknings-, teknologi- og innovationspolitik

• Infrastruktur- og transportpolitik

• Skatte- og afgiftspolitik

• At drøfte og understøtte den indsats, der kan gøres i organisa- tionernes regionale industripolitiske udvalg, jf. nedenfor.

Industripolitisk Udvalg nedsætter et arbejdsudvalg bestående af to personer fra hver af organisationerne. Arbejdsudvalget forbere- der Industripolitisk Udvalgs møder og tager løbende stilling til og gennemfører aktiviteter vedrørende de regionale industripolitiske udvalg, jf. nedenfor, der er besluttet i Industripolitisk Udvalg.

Dansk Industri og CO-industri samarbejder i Regionale Industri- politiske Udvalg (RIPU). DI’s regionalforeninger udpeger 3 med- lemmer og CO-industri 3 medlemmer til hvert udvalg.

CO-industri og Dansk Industri drøfter og fastsætter antallet af regi- onale industripolitiske udvalg og deres geografiske områder i det centrale industripolitiske udvalg.

Organisationerne kan i den forbindelse aftale en udvidelse af antal- let af medlemmer fra 3-5 i et RIPU, der dækker et større geografisk område.

CO-industris og Dansk Industris industripolitiske udvalg på regio- nalt plan har til formål at drøfte, beskrive og over for beslutnings- tagere og myndigheder i regionen at fremføre industriens fælles anbefalinger til forbedrede vækstbetingelser for industrien. Det gælder på alle temaområder, hvor organisationerne kan blive enige om et fælles syn på behovene i regionen, f.eks. vedrørende:

• Uddannelsespolitikken

• Infrastrukturforholdene

• Forvaltningen af miljølovgivningen

• Regionale erhvervspolitiske initiativer

• Skatte- og afgiftspolitik København

Protokollat – Mulig partsadministration af VEU-godtgørelse

Parterne har som målsætning at øge aktiviteten på efteruddannel- sesområdet.

Hvis parterne overtager ansvaret for det nuværende VEU-godtgø- relsessystem, vil overenskomstparterne arbejde for, at ansvaret for opkrævning og udbetaling af bidrag i den forbindelse overtages af Industriens Kompetenceudviklingsfond.

København, den 25. februar 2007

Protokollat – Lønforhold for udstationerede medarbejdere omfattet af Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst

Organisationsaftalen supplerer bilag 8 i Industriens Overenskomst og bilag 18 i Industriens Funktionæroverenskomst.

En tilpasning af lønniveauet for udstationerede medarbejdere skal ske efter følgende grundlæggende principper:

• Opgørelse og sammenligning af lønniveauet skal baseres på den udstationerende virksomheds samlede relevante medar- bejderomkostninger, dvs. lovgivningsmæssige sociale forplig- telser og overenskomstmæssige forpligtelser, uanset om de hidrører fra hjemlandet eller Danmark.

• Den udstationerende virksomhed må hverken stilles ringe-

re eller bedre end en tilsvarende dansk virksomhed. Der sam- menlignes således med de tilsvarende medarbejderomkostnin- ger, som den danske virksomhed ville have i samme situation.

1. Særligt om pension

Virksomhedens dokumenterede bidragsomkostninger til en arbejdsmarkedspension i hjemlandet kan modregnes i pensionsbi- draget, virksomheden skal betale i henhold til overenskomsten.

Anciennitetskravet for at opnå pension efter Industriens Overens- komst § 34, stk. 2 og Industriens Funktionæroverenskomst § 8, stk. 1 anses for opfyldt, såfremt den udstationerede medarbejder har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i hjem- landet i minimum 2 måneder.

Pensionsbidraget skal beregnes af de samme løndele, som indgår i pensionsgrundlaget i henhold til overenskomsten. Dette uanset om den pågældende løndel er skattepligtig i hjemlandet.

Hvis der foretages indbetaling af pensionsbidrag til en arbejdsmar- kedspensionsordning i hjemlandet under udstationeringen, mod- regnes det indbetalte i pensionsbidraget til Industriens Pension.

Et differencebeløb indbetales efter aftale mellem den udstatione- rende virksomhed og medarbejderen til den gældende arbejdsmar- kedspensionsordning i hjemlandet, udbetales som løn eller indbe- tales til Industriens Pension.

2. Særligt om fritvalgsbidrag og feriefridage

Hvis tillægget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel eller tilsvarende opgørelse kan en udstationerende virksomhed undla- de at etablere en fritvalgsopsparing, men i stedet udbetale fritvalgs- bidraget løbende som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fravalgte feriefridage.

3. Særligt om ferie

Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjemlandet har ret til færre dages betalt ferie pr. ferieår end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden op til niveauet i den danske ferielov, forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor med- arbejderne udfører arbejde i Danmark.

Alternativt kan det aftales mellem parterne, at virksomheden, i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tillader det, udbeta- ler medarbejderen kompensation for de manglende feriedage.

4. Særligt om udstationeringstillæg

Godtgørelse som udstationerede medarbejdere modtager til dæk- ning af reelt afholdte udgifter i forbindelse med udstationeringen, for eksempel til rejse, kost og logi, kan ikke indgå i opgørelsen af medarbejderomkostninger, jf. udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 7.

Udstationeringstillæg, som ikke er udbetalt som godtgørelse for medarbejderens udgifter i forbindelse med udstationeringen, indgår i opgørelsen af de samlede medarbejderomkostninger, jf. Arbejdsrettens kendelse A2008.464 af 8. november 2011.

5. Særligt om uddannelsesfonde

Den udstationerende virksomhed er fritaget for overenskomster- nes regler om uddannelsesfonde og kompetenceudviklingsfonde. Dog skal en tilsvarende dansk virksomheds bidragsomkostninger til uddannelsesfonde og kompetenceudviklingsfonde i henhold til overenskomsten indgå i opgørelsen af de samlede medarbejderom- kostninger.

6. Særligt om genebetalinger

Den udstationerende virksomheds medarbejdere betales i henhold til overenskomsternes regler om genebetalinger. Genetillæg skal opgøres og betales særskilt.

7. Gennemskuelighed i opgørelsen af løn

Lønnen for udstationerede medarbejdere fastlægges i henhold til Industriens Overenskomst §§ 22, 23 og 24 eller Industriens Funk- tionæroverenskomst § 3 og skal fremgå for den enkelte udstatione- rede medarbejder.

Udstationerende virksomheder skal således være i stand til at fremlægge gennemskuelige opgørelser af den udbetalte løn og øvri- ge overenskomstmæssige lønandele.

8. Lokalaftaler

Virksomheder omfattet af denne aftale kan indgå lokalaftaler efter bestemmelserne i Industriens Overenskomst og Industriens Funk- tionæroverenskomst.

9. Særligt om opgørelse af de sociale bidrag efter Eurostat

Hvis parterne er enige om dette kan opgørelsen af virksomhedens omkostninger til sociale bidrag i den konkrete sag ske på baggrund af en procentsats baseret på Eurostats oplysninger.

En gang om året fastsætter parterne på baggrund af Eurostats sene- ste opgørelse:

1. Hvor stor en andel i procent de sociale bidrag udgør af de samlede lønomkostninger i hvert enkelt land.

2. Hvilke lovpligtige og overenskomstmæssige ydelser, der er indeholdt i de sociale bidrag.

Følgende ydelser i Industriens Overenskomst (IO) og Industriens Funktionæroverenskomst (IFO) indgår ved aftalens underskrift i Eurostats opgørelse af sociale bidrag:

• Arbejdsgivers Pensionsbidrag (IO § 34, IFO § 8)

• Fratrædelsesgodtgørelse (IO § 38, stk. 11)

• Løn under sygdom (IO § 29)

• Løn under barsel (IO § 35, IFO § 12, stk. 4)

• Betalinger til uddannelsesfonde og kompetenceudviklingsfon- de (IO §§ 36 og 47; IFO §§ 25 og 26)

Overenskomstmæssige forpligtelser, som er indeholdt i procent- satsen for de sociale bidrag, anses for opfyldt af virksomheden, hvis parterne vælger at opgøre omkostninger til sociale bidrag efter denne model.

Disse overenskomstmæssige forpligtelser indgår derfor ikke sepa- rat i opgørelsen af medarbejderomkostninger, ligesom den udstati- onerende virksomhed ikke skal betale disse særskilt. Dog kan par- terne vælge at udskille virksomhedens bidrag til arbejdsmarkeds- pension til separat udmøntning.

Hvis den udstationerende virksomhed også betaler visse socia- le bidrag i Danmark skal der tages højde for disse i opgørelsen af virksomhedens samlede medarbejderomkostninger.

Opgørelsen af virksomhedens omkostninger til sociale bidrag efter denne model kan kun ske, hvis virksomheden dokumenterer, at den betaler de obligatoriske sociale bidrag i hjemlandet under udstationeringen til Danmark, herunder hvilke dele af lønnen, som de sociale bidrag beregnes ud fra.

Parterne er enige om, at det som udgangspunkt er tilstrækkelig dokumentation, hvis virksomheden fremlægger en erklæring fra en autoriseret revisor eller tilsvarende, hvoraf det fremgår, hvilke sociale bidrag virksomheden betaler i hjemlandet.

En opgørelse efter denne model afskærer ikke CO-industri fra at rejse sager om misforhold, jf. Industriens Overenskomst § 22, stk. 3 og stk. 4 eller Industriens Funktionæroverenskomst § 3, stk. 5.

Eksemplerne på beregninger efter denne model, som har været fremlagt under parternes drøftelse, indskrives redaktionelt i over- enskomsten som bilag til denne organisationsaftale.

10. Øvrige forhold

Denne aftale rykker ikke ved, hvilke overenskomstkrav, der lovligt kan støttes med varsel af konflikt i henhold til udstationeringslo- vens § 6a.

Parterne er enige om at revidere denne aftale, hvis forudsætninger- ne i den nuværende lovgivning, herunder udstationeringsdirekti- vet og den danske implementering heraf, ændres.

Begge parter tager forbehold for, at der kan indgå andre elementer end dem nævnt i aftalen, når de samlede medarbejderomkostnin- ger for en udstationerende virksomhed opgøres.

Denne organisationsaftale kan opsiges af hver af parterne til bort- fald med 6 måneders varsel til udgangen af en måned.

Organisationsaftalen træder i kraft 1. marts 2014. København, den 9. februar 2014

Bilag – Eksempler på opgørelse efter Eurostat

Nedenstående er alene forenklede eksempler på opgørelser. Par- terne tager med eksemplerne ikke stilling til, hvad virksomheder skal betale for at leve op til Industriens Overenskomst eller Indu- striens Funktionæroverenskomst, herunder Industriens Overens- komst § 22 og Industriens Funktionæroverenskomsts § 3. Med eksemplerne tager parterne heller ikke stilling til, hvad der kan indgå i opgørelsen af de samlede medarbejderomkostninger. Lige- som eksemplerne ikke kan indgå som fortolkningsbidrag i en eventuel uenighed om fortolkning af denne aftale.

Eksempel A

De samlede medarbejderomkostninger er sammensat af løn og betalinger til sociale bidrag. Efter parternes seneste fælles opgørel- ser udgør de sociale bidrag 12,7 pct. af de samlede medarbejder- omkostninger i Danmark og 22,0 pct. i Tyskland.

Det svarer til, at de sociale bidrag udgør 28 procent (eller en fak- tor 1,28) af de samlede lønomkostninger i Tyskland, og 14 procent (eller en faktor 1,14) af de samlede lønomkostninger i Danmark.

En tysk virksomhed vil efter indmeldelse i DI tilpasse deres lønni- veau til danske forhold.

De giver deres medarbejdere en timeløn på 80 DKK. Vi antager, at dette er den eneste løndel, som de betaler sociale bidrag af. Time- lønnen plus sociale bidrag i Tyskland udgør herefter 102,4 DKK, hvilket ikke lever op til overenskomstens bestemmelser.

Den tyske virksomhed ønsker at tilpasse deres lønniveau svarende til en ”dansk” timeløn på 140 DKK.

En dansk virksomhed ville med en timeløn på 140 DKK have med- arbejderomkostninger inklusive sociale bidrag svarende til 160 DKK/time.

På denne baggrund vælger den tyske virksomhed at give et tillæg til lønnen på 45 DKK i timen under udstationeringen i Danmark. De betaler også sociale bidrag af dette tillæg. Dermed er de samle- de medarbejderomkostninger tillagt sociale bidrag i Tyskland på 160 DKK (125 x 1,28).

Eksempel B

I situationen fra eksempel A ønsker parterne at udmønte virksom- hedens bidrag til arbejdsmarkedspension separat.

Arbejdsgiverbidraget til den tyske pensionsordning er 5 pct. De fratrækkes procentsatsen anvendt til at udregne sociale bidrag. Til gengæld skal virksomheden i alt betale 8 pct. i arbejdsgiverbidrag i henhold til overenskomsten. De fem procent afregnes til den tyske pensionsordning. Differencen på 3 pct. imellem det danske og det tyske pensionsbidrag afregner den tyske virksomhed til Industri- ens Pension, som tillæg til lønnen eller indbetaler den på arbejds- markeds- eller virksomhedspensionsordningen i hjemlandet.

Virksomheden vælger på denne baggrund at give et tillæg til løn- nen på 42 DKK/time under udstationeringen til Danmark, som de også betaler sociale bidrag og pensionsbidrag af. Dermed bliver deres samlede medarbejderomkostninger 160 DKK/time (122 + 0,23*122 + 0,08*122).

Protokollat – Kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere

Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for uden- landske medarbejdere kan være hensigtsmæssigt, at virksom- heden sørger for bolig, transport m.v. for medarbejderne under opholdet i Danmark.

Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være fri- villigt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst at betinge et ansættelses- forhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et andet, kor- tere varsel er aftalt.

Såfremt Dansk Industris medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med deres udenlandske medarbejdere, er der enig- hed mellem overenskomstparterne om det naturlige i, at betalin- gen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalin- gen.

København, den 25. februar 2007

Protokollat – Om rammeaftale vedrørende krystallinsk kvartssand af 25. februar 2007

DI og CO-industri har foretaget en analyse af, om rammeafta- len om vejledning for god praksis for sundhedsmæssig beskyttel- se for medarbejderne gennem god håndtering og brug af krystal-

linsk silica og produkter som indeholder det – indgået af CEEMET, EMCEF og EMF – giver anledning til at foretage ændringer i de mellem parterne godkendte overenskomster.

Indledningsvis har DI tilkendegivet, at man ikke har grundlag for at foretage en direkte implementering af den europæiske ramme- aftale, mens CO-industri tilkendegiver et ønske om at gennemføre aftalen i Danmark.

Dernæst har overenskomstparterne konstateret, at den europæ- iske rammeaftale ikke indeholder materielle bestemmelser, som ikke allerede er gældende ifølge danske regler.

DI har i forbindelse med analysen af den europæiske rammeafta- le undersøgt, hvilke DI-områder som aftalen berører. Resultatet af undersøgelsen er tilstillet CO-industri.

På dette grundlag er der mellem overenskomstparterne enighed om, at rammeaftalen ikke giver anledning til ændringer i parternes overenskomster.

København, den 16. januar 2009

Protokollat – Om rammeaftale vedrørende chikane og vold på arbejdspladsen af 26. april 2007

DI og CO-industri har indgået nedenstående aftale med henblik på at foretage en delvis implementering af bestemmelserne i ram- meaftale vedrørende chikane og vold på arbejdspladsen i begge de mellem parterne gældende overenskomster.

Parterne er i denne forbindelse enige om følgende:

• at de mellem parterne gældende overenskomster ikke strider mod indholdet af omtalte rammeaftale, og

• at protokollatet implementerer omtalte rammeaftales bestem- melser,

• at den del af rammeaftalen der angår chikane er implemente- ret ved den mellem parterne gældende aftale af 3. marts 2008 om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø, og

• at den del af rammeaftalen der angår fysisk vold er et rent strafferetligt tema, hvorfor parterne ikke foretager implemen- tering heraf.

I relation til sidstnævnte er det parternes opfattelse, at det fagretli- ge system næppe rummer de fornødne strafferetlige garantier, der sikrer en hensigtsmæssig behandling af sager om fysisk vold.

Samtidig hermed er der dog enighed mellem parterne om

• at de rent ansættelsesretlige aspekter af sager om fysisk vold på arbejdspladsen skal afgøres inden for rammen af det fagret- lige system, og

• at fastsættelsen af politikker der skal forebygge episoder, hvor vold indgår, er et anliggende som skal behandles inden for rammen af de Samarbejdsudvalg, der er etableret på medlems- virksomheder i DI.

København, den 16. januar 2009

Protokollat – Ikrafttrædelse

For alle protokollater gælder, at ændringer i overenskomsterne, herunder satsændringer, har virkning fra begyndelsen af den løn- periode, hvor den aftale ikrafttrædelsesdato indgår.

København, den 12. februar 2014

Protokollat – Redaktion af overenskomsterne

I forbindelse med overenskomstforhandlinger foretages redaktio- nelle ændringer i Industriens Overenskomst, Lærlingebestemmel- serne, Funktionæroverenskomsten og Organisationsaftalerne.

Der er ikke ved det redaktionelle arbejde tilsigtet realitetsændrin- ger i forhold til tidligere overenskomsters indhold og praksis på området, medmindre det direkte fremgår af forhandlingsprotokol- laterne fra overenskomstforhandlingerne.

København, februar 2014

Protokollat – Fornyelsesaftalens fortolkning

Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på mis- forståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfor- nyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tids- punkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfor- nyelsen, skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for det snævre forhandlingsudvalg til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift.

Udtalelser fra det snævre forhandlingsudvalg er bindende for orga- nisationerne.

Nærværende enighed nedfældes i en organisationsaftale gælden- de for såvel Industriens Overenskomst som Industriens Funktio- næroverenskomst.

København, den 22. februar 2010