Sampensions afskaffelse af ydelsesgarantien

Sampension Att.: direktionen

Xxxxxx Xxxxxxxx 00

2900 Hellerup

Sampensions afskaffelse af ydelsesgarantien

1. Afgørelse

På baggrund af en samlet vurdering, er det Finanstilsynets vurdering, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at Sampension har handlet i strid med § 3 i god skik bekendtgørelsen ved at afskaffe ydelsesgarantien ved en aftale med aftaleparterne i stedet for at give den enkelte kunde mulighed for at træffe dette valg som led i et omvalg.

Finanstilsynet har i den forbindelse lagt til grund, at hvis der ikke er tilstræk- kelige økonomiske midler til at dække hensættelserne til forpligtelser, så kan det være nødvendigt at nedsætte forsikringsydelserne. Det er Finanstil- synets vurdering, at forsikringstagerne generelt ikke bliver stillet økonomisk ringere i forbindelse med Sampensions afskaffelse af ydelsesgarantierne.

Den endelige afgørelse af, om Sampension ved denne aftale civilretligt er blevet frigjort for sine forpligtelser overfor sine kunder, henhører imidlertid under domstolene.

Det er iøvrigt en forudsætning, at Sampension udfærdiger klare, præcise, rimelige og gennemførlige regler for fordeling af realiserede resultater efter, at ydelsesgarantierne er erstattet af en hensigtserklæring. Selskabet skal dermed sikre, at også efter bortfald af ydelsesgarantierne vil der ske en rimelig kontribution i forbindelse med fordelingen af de realiserede resultater til forsikringstagerne.

Det er endvidere en forudsætning, at Sampension fremover vil tilrettelægge investeringsstrategien på en sådan måde, at der opnås størst mulig sikker- hed for, at de policemæssige ydelser kan udbetales.

Finanstilsynet påbyder derfor Sampension jf. § 33, stk. 1, jf. § 3 i bekendt- gørelse om god skik for finansielle virksomheder senest to måneder fra i dag klart at oplyse kunderne om, at skiftet til en hensigtserklæring indebæ- rer en mulighed for, at selskabet i fremtiden kan ændre sin investeringsstra-

29. november 2010

FINANSTILSYNET

Xxxxxxxxx 000

2100 København Ø

Tlf. 00 00 00 00

Fax 00 00 00 00

CVR-nr. 10 59 81 84

xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

tegi, og at en sådan ændring kan medføre, at der løbes en større investe- ringsrisiko i forhold til den nuværende investeringsrisiko.

Finanstilsynets påtaler, at Sampension ikke har oplyst sine kunder tilstræk- keligt tydeligt om, at ydelsesgarantien efter Sampensions opfattelse kan ændres eller afskaffes i det informationsmateriale, som kunderne har mod- taget om denne garanti. Finanstilsynet finder, at det ikke er tilstrækkeligt til opfyldelse af reglerne om god skik, at det fremgår af pensionsregulativerne for de forskellige pensionsordninger, at disse kan ændres ved aftale med aftaleparterne.

Finanstilsynet påbyder samtidig Sampension jf. § 33, stk. 1, jf. § 3 i be- kendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder senest to måneder fra i dag at orientere pensionskassens kunder om de forskellige muligheder, som pensionskassen havde overvejet for at sikre efterlevelsen af kapitalkra- vene efter Solvens II, og hvilke konsekvenser det ville have haft for pensi- onskassens kunder, hvis ydelsesgarantien ikke var blevet afskaffet.

2. Baggrund

2.1.Sampensions orientering om afskaffelse af ydelsesgarantien

I maj 2010 udsendte Sampension et brev, jf. bilag 1, til samtlige pensions- kunder, hvoraf det fremgik, at Sampension i samarbejde med overens- komstparterne bag pensionsordningerne havde besluttet at afskaffe ydel- sesgarantierne med virkning fra den 1. januar 2011, og at man herved hav- de varetaget opsparernes interesse i at opnå den bedst mulige pension.

Om baggrunden for afskaffelsen af ydelsesgarantien anføres der følgende i brevet:

”Der er i EU vedtaget et rammedirektiv (Solvens II), som afgørende æn- drer forudsætningerne for de afgivne ydelsesgarantier. Det skyldes, at nye solvensregler vil medføre en markant skærpelse af de kapitalkrav, som gælder for pensionsprodukter med ydelsesgaranti. Kapitalkravet er populært sagt den økonomiske reserve, som forsikringsselskaberne skal være i besiddelse af.

SAMPENSION og de centrale aftaleparter bag pensionsordningerne har vurderet, at indførelsen af EU´s nye solvensregler betyder, at kundernes interesser samlet set bedst varetages ved, at ydelsesgarantien afskaf- fes.”

I brevet blev der endvidere redegjort for, at en følge af en afskaffelse af ydelsesgarantien var, at ydelserne kunne nedsættes efter beslutning i Sam- pensions bestyrelse, hvor hovedparten af kunderne er repræsenteret via de faglige organisationer. Sampension ville dog søge at tilrettelægge sin inve-

steringsstrategi således, at der ville blive opnået størst mulig sikkerhed for, at de policemæssige ydelser kunne udbetales.

Afslutningsvist blev der orienteret om, at de fleste kunder havde mulighed for at skifte til ”3 i 1 Livspension”, som er et markedsrenteprodukt. Det blev ikke oplyst, hvilke kunder, der havde den mulighed.

2.2 Baggrund om ydelsesgarantien

Sampension har over tiden tilbudt 4 forskellige typer pensionsprodukter, der gengives i følgende skema med angivelse af, i hvilken periode disse pro- dukter er blevet udbudt:

Ordning	Optagelsestidspunkt
3 i 1 Livspension	Fra 1. maj 2007 og frem
3 i 1 Pension	Fra 2002 til 30. april 2007
Den fleksible ordning	Fra 1990 til 2001
Den kollektive ordning	Før 1990

3 i 1 Livspension er primært et markedsrenteprodukt, hvor alle ydelser ud- trykkeligt er ugaranterede. De øvrige produkter er gennemsnitsrenteproduk- ter med en ydelsesgaranti.

Forsikringsprodukterne er etableret på baggrund af rammeaftaler med ar- bejdsmarkedets parter. Af de rammeaftaler, som Finanstilsynet har haft til gennemsyn, fremgår det imidlertid ikke, at der til pensionsordningerne skulle være knyttet en ydelsesgaranti. Der vedlægges som eksempel herpå en rammeaftale mellem HK/Kommunal og Kommunernes Pensionsforsikring A/S(KP) jf. bilag 2.

Pensionskunderne består for størsteparten af kunder, der i henhold til en kollektiv overenskomst har ret til pension. Hertil kommer en række firmaafta- ler, fripolicer og selvbetalere.

Ydelsesgarantien fremgår kun af pensionsregulativet for 3 i 1 Pension, jf.

bilag 3, hvor det af § 1 fremgår:

”Pensionsordningen, bortset fra gruppelivsforsikringen, er omfattet af en ydelsesgaranti. Det betyder, at de beregnede pensioner fortsætter uændret, i det omfang præmiebetalingen fortsætter uændret, og ord- ningen ikke reguleres eller ændres, jf. § 3, pkt. B og C.

Pensionsordningen er oprettet på fælleskønsgrundlag, hvor ydel- sesgarantien er betinget. Pensionerne kan således ændres som følge af

en ændret fordeling af mænd og kvinder blandt de forsikrede eller

en nedsættelse af den af Finanstilsynet fastsatte maksimale grundlagsrente eller

et konstateret eller forventet underskud på dødsfald eller inva-

liditet indenfor en gruppe af forsikrede.

Den del af pensionsordningen, der er etableret med eget investe- ringsvalg, er ikke omfattet af en ydelsesgaranti.”

Det fremgår af § 9 i samme regulativ, at regulativet kan ændres efter aftale med aftaleparterne jf. § 1.

For de øvrige to pensionstyper med en ydelsesgaranti (den fleksible ordning og den kollektive ordning) fremgår det ikke af regulativerne, at der gælder en ydelsesgaranti. Det fremgår derimod af de velkomstpakker, der udsen- des ved indtræden i en pensionsordning, at der gælder en ydelsesgaranti. Disse velkomstpakker er også vedlagt et eksemplar af det relevante pensi- onsregulativ.

Som eksempel kan nævnes, at det af et informationsark i en velkomstpakke fra 1. august 1999, jf. bilag 4, fremgår følgende:

”For pensionsordninger, der er oprettet før 1.7.1999, er størrelsen af de oplyste pensionsdækninger som udgangspunkt garanteret. Vi for- udsætter, at præmiebetalingen fortsætter uændret frem til det aftalte ophør”.

I øvrigt fremgår det af pensionskundernes personlige del af Sampensions hjemmeside, at der er tilknyttet en ydelsesgaranti til 3 i 1 Pension, den flek- sible ordning og den kollektive ordning.

Under overskriften ”Din garanterede alderspension” fremgår følgende:

”Din pensionsordning er oprettet med garanterede dækninger, Du kan se din garanterede alderspension her.

Du kan se en prognose for din alderspension på forsikringsoversigten”

Som eksempel vedlægges udskrift for en kunde omfattet af den kollektive ordning jf. bilag 5.

Selvom der er forskelle mellem, hvordan ydelsesgarantien er blevet kom- munikeret til Sampensions kunder, er det Finanstilsynets opfattelse, at alle kunder på den ene eller anden måde har fået oplyst, at der er tilknyttet en ydelsesgaranti til 3 i 1 Pension, den fleksible ordning og den kollektive ord- ning.

Sampension har afskaffet ydelsesgarantien både for allerede og fremtidige indbetalte præmier, ligesom ydelsesgarantien også er afskaffet for pensio- ner, der er under udbetaling.

3. Høring

Finanstilsynet har med brev af 3. juni 2010 anmodet Sampension om en redegørelse.

Sampension har i sin redegørelse af 23. juni 2010, der vedlægges som bi- lag 6, oplyst, at Sampensions bestyrelse den 16. april 2010 besluttede at rette henvendelse til de relevante aftaleparter for at indgå en aftale om af- skaffelse af de afgivne ydelsesgarantier på grund af de forventede kapital- krav, der ville følge af Solvens II.

Det fremgår af et notat af 15. marts 2010 udarbejdet af Sampension jf. bilag 7, at Sampension på baggrund af tal opgjort pr. 31. december 2009 ville mangle […] i kapital for at opfylde Solvens II-kapitalkravet, fordi Solvens II fra 1. november 2012 (implementeringen af Solvens II er rykket til ultimo 2012) indebærer en markant skærpelse af kapitalkravene for kunder med garanti, mens kapitalkravet stort set ikke påvirkes for kunder med markeds- renteprodukter.

Af samme notat fremgår det, at hvis Sampension ikke foretog sig yderligere, vurderede Sampension, at den manglende iagttagelse af kapitalkravet ville medføre, at forsikringsbestanden skulle tages under administration af en administrator udpeget af Finanstilsynet. Denne administrator ville kunne blive tvunget til at nedsætte kundernes pensionstilsagn for at sikre, at der ville være midler nok til hensættelser.

Notatet skitserer endvidere en række løsningsmuligheder, hvoraf en æn- dring af ydelsesgarantien til en hensigtserklæring er den mest vidtgående. Denne ændring ville medføre, at pensionsordningerne ville skifte karakter til en markedsrenteordning med den konsekvens, at Sampension ville blive pålagt et markant lavere kapitalkrav efter Solvens II.

For at undersøge om det ville være muligt at afskaffe ydelsesgarantien uden kundens direkte accept valgte Sampension at konsultere uafhængige juridi- ske eksperter. I den forbindelse udarbejdede professor, dr.jur. Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx og professor dr.jur. Xxxx Xxxxxxxxxxx et responsum af marts 2010: ”SAMPENSIONS muligheder for at ophæve eller omdefinere ydelsesgaran- tier” jf. bilag 8 samt et heraf uafhængigt responsum af Plesner v. advokat Xxxxx Xxx. Ellegaard jf. bilag 9. Af Sampensions redegørelse fremgår det, at begge responsa konkluderer, at Sampension med aftaleparterne bag pensi- onsordningen kan aftale, at afgivne ydelsesgarantier afskaffes. Dette gæl-

der både for fremtidige præmieindbetalinger og for tidligere indbetalte præ- mier.

Sampension fremhæver i sin redegørelse, at aftalegrundlaget mellem Sam- pension og arbejdsmarkedsparterne er baseret på en tredjemandsaftale- konstruktion, hvorefter Sampension og arbejdsmarkedsparterne i en tredje- mandsaftale bliver enige om, at Sampension skal give pensionstilsagn til en nærmere identificeret kreds af arbejdstagere på grundlag af en udmøntning af overenskomstens overordnede og generelle pensionsvilkår. De konkrete vilkår for pensionsordningen fastlægges i et pensionsregulativ.

Herudover fremhæver Sampension, at der på baggrund af arbejdsretlige principper gælder en generel ret for arbejdsmarkedsparterne til at forhandle og indgå/ændre aftaler og overenskomster på vegne af medlemmerne.

Sampension konkluderer herefter, at arbejdsmarkedsparterne er berettigede til at indgå aftale med Sampension om ændring i de pensionsordninger, som er etableret i henhold til de relevante tilslutningsaftaler, herunder at ændre eller afskaffe ydelsesgarantier.

Sampension fremhæver endvidere, at indførelsen af de nye kapitalkrav med Solvens II også giver Sampension adgang til ensidigt at frigøre sig fra ydel- sesgarantierne i medfør af aftalelovens § 36, læren om bristede forudsæt- ninger eller dansk rets almindelige regler om force majeure.

Sampension har dog valgt ikke at benytte denne ret, fordi man foretrak at indgå aftaler med arbejdsmarkedsparterne, hvori der afgives hensigtserklæ- ringer om opnåelse af ydelser, som tidligere var omfattet af ydelsesgaranti- erne.

Sampension har i sin supplerende redegørelse af 19. juli 2010, jf. bilag 10, oplyst, at det har indgået aftale om afskaffelse af ydelsesgarantien med de organisationer, hvis medlemmer har en pensionsordning hos Sampension på baggrund af en kollektiv overenskomst.

Hertil kommer, at Sampension har oplyst at have indgået […] større, […] mindre og […] helt små firmaaftaler. I tilslutning hertil har Sampension […] selvbetalere og ca. […]fripolicer.

Sampension har ikke indgået aftale med virksomhederne bag firmaaftalerne om afskaffelse af ydelsesgarantien. Tilsvarende gælder for selvbetalerne og indehavere af en fripolice.

Finanstilsynet har med brev af 9. september 2010 jf. bilag 11, forelagt et udkast til afgørelse for Sampension. Sampension har ved brev af 29. sep-

tember 2010 oplyst, at der i forhold til pensionskassens kunder var behov for en mindre kompleks orientering om afskaffelse af ydelsesgarantien, hvil- ket er baggrunden for udformningen af orienteringen til pensionskassens kunder fra maj 2010.

Det er Sampensions opfattelse, at den yderligere orientering, som er nød- vendig for at efterkomme det påbud, som er indeholdt i udkastet til afgørel- se, kun vanskeligt kan gives på en måde, der forstås og opleves relevant af de sikrede, og Sampension har derfor anmodet Finanstilsynet om at gen- overveje påbuddet om, at Sampension skal udsende denne orientering – eventuelt således, at orienteringen kun gives på pensionskassens hjemme- side.

4. Retligt grundlag

Ifølge § 3 i bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virksomheder skal en finansiel virksomhed handle redeligt og loyalt over for sine kunder.

§ 3 er en generalklausul, der indeholder en dynamisk norm for finansielle virksomheders adfærd. Adfærd skal i denne forbindelse forstås bredt. Det omfatter således spørgsmål om markedsføring, inddrivelse af restancer, men også kontraktforhold er omfattet af normen, herunder orientering om ændringer i aftaler.

Det fremgår endvidere af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1132 af 17. no- vember 2006 om information om livsforsikringsaftaler, at væsentlige æn- dringer af en forsikringsaftale til ugunst for forsikringstageren af de i § 3, stk. 1, nævnte forhold ikke kan finde sted uden varsel til forsikringstageren her- om på papir eller andet varigt medium. Dette gælder dog ikke, hvis ændrin- gen er begrundet i udefrakommende forhold, som forsikringsselskabet ikke har indflydelse på.

Bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., stiller krav om, at der i forbindel- se med indgåelsen af en livsforsikringsaftale skal gives oplysning om i hvil- ket omfang ydelser, præmier, omkostninger mv. er garanteret.

5. Økonomiske konsekvenser af Sampensions afskaffelse af ydel- sesgarantien

5.1 Generelt om garantier og hensigtserklæringer

Det gælder generelt, at en garanti kun har værdi, hvis den bakkes op af en økonomisk enhed med tilstrækkelig finansiel styrke. Et pensionsselskabs passiver kan opdeles i fire dele: Hensættelser til forsikringsydelserne, ufor- delte kundemidler, den kapital der dækker kapitalkravet og kapital- overdækningen. Det, der økonomisk sikrer en udstedt garanti i forhold til en

hensigtserklæring, er de ufordelte kundemidler plus den kapitalover- dækning, der er til stede i et pensionsselskab i forhold til kapitalkravet.

Hvis de ufordelte kundemidler og kapitaloverdækningen er væk, og der ikke er midler nok til at dække hele kapitalkravet, betyder det, at der er risiko for, at forsikringstagerne får nedsat deres forsikringsydelser.

Situationen for et kundeejet livsforsikringsselskab vil så være, at selskabet kun har de økonomiske midler, selskabet råder over, og der foreligger ikke en øget mulighed for at kunne indfri de oplyste forsikringsydelser, fordi sel- skabet har udstedt en garanti. Den økonomiske realitet er dermed ikke for- skellig fra en situation, hvor selskabet har udstedt en hensigtserklæring.

Når garantierne erstattes af en hensigtserklæring, falder kapitalkravet til selskabet. Selskabet får derved frigjort midler svarende til reduktionen i ka- pitalkravet. Dette betyder, at der kan henlægges lidt mere til direkte dæk- ning af de forsikringsmæssige forpligtelser og dermed mindskes risikoen for at forsikringsbestanden skal overdrages til et administrationsbo med de konsekvenser, der beskrives nedenfor.

5.2 Når et pensionsselskab ikke kan leve op til kapitalkravet

Når et pensionsselskab udsteder en garanti, skal det foregå på et betryg- gende og rimeligt grundlag. Hensættelserne skal til enhver tid kunne dække forpligtigelserne overfor kunderne. Hertil kommer, at pensionsselskabet skal leve op til et kapitalkrav, der virker som en yderligere beskyttelse af forplig- tigelserne overfor kunderne.

Hvis et pensionsselskab ikke kan leve op til kapitalkravet, så vil Finans- tilsynet påbyde pensionsselskabet at opstille en genopretningsplan, som skal føre til, at pensionsselskabet igen kan leve op til kapitalkravet. Hvis pensionsselskabet ikke kan genopbygge kapitalen i tilstrækkeligt omfang til at dække kapitalkravet, så kan det være nødvendigt at nedsætte de ”garan- terede” ydelser. En nedsættelse af ydelserne kan fx ske ved, at de relevante aftaleparter ændrer aftalen.

Som eksempel på nedsættelse af ydelserne kan det nævnes, at en firma- pensionskasse i 2010 ikke kunne leve op til lovgivningens kapitalkrav. På den baggrund påbød Finanstilsynet pensionskassen at udarbejde en plan for genoprettelse af den økonomiske stilling. Pensionskassen fremsendte herefter en genoprettelsesplan, der indebar, at alle ydelser skulle reduceres. Efterfølgende har pensionskassen arbejdet på at blive overdraget til et kommercielt livsforsikringsselskab. I det kommercielle selskab er tilsagnene delvist garanterede og delvist ugaranterede, mens tilsagnene var fuldt ga- ranterede i pensionskassen. Pensionskassens aktuar var af den opfattelse, at medlemmerne i praksis ikke ville blive stillet ringere i det kommercielle

selskab end i firmapensionskassen. Som begrundelse herfor anføres det, at pensionskassen som garantistiller var relativ svag.

Hvis et pensionsselskab ikke kan leve op til kapitalkravene, fx fordi de rele- vante aftaleparter ikke kan blive enige om at nedsætte ydelserne som led i en genopretningsplan, så vil Finanstilsynet sende pensionsselskabet i et administrationsbo.

Administrator vil derefter være tvunget til at nedsætte ydelserne, uanset om boets forsikringsbestand overdrages til et nyt livsforsikringsselskab eller der skal stiftes et gensidigt selskab for boets midler.

5.3 Garanti og hensigtserklæring i Sampension under Solvens II

Hvis Sampension havde bevaret de nuværende ydelsesgarantier, så viser økonomiske budgetberegninger udarbejdet af Sampension, at selskabet i 2013 ved overgang til Solvens II vil have et kapitalkrav på cirka […]kr.

Efter nødvendige reguleringer i forbindelse med blandt andet overgang til ny kontributionsbekendtgørelse samt beregning af et nyt større risikotillæg til livsforsikringshensættelserne efter Solvens II-regler, vil basiskapitalen udgø- re cirka […]. Derved vil Sampension mangle omkring […]. i solvensdækken- de kapital.

Det endelige niveau for de oplyste talstørrelser skal her tages med et forbe- hold, da den endelige kalibrering af Xxxxxxx XX kravene afventer resultaterne af QIS5, hvorved der vil bestå en vis usikkerhed på de beregnede budgettal. Det skal endvidere nævnes, at Finanstilsynet indenfor den nærmeste frem- tid indfører nye krav til de forudsætninger for levetid og fremtidig levetidsfor- bedringer, som selskaberne skal benytte ved beregningen af livsforsikrings- hensættelserne til regnskabet. Disse krav kan betyde, at Sampension skal afsætte yderligere styrkelser til livsforsikringshensættelserne.

Uanset den nævnte usikkerhed på de beregnede budgettal, er der imidlertid ikke tvivl om, at selskabet med sikkerhed vil komme i en situation, hvor en genoprettelsesplan ikke er en realistisk mulighed. Konsekvensen vil være, at selskabets forsikringsbestand vil blive taget under administration. Admini- strator vil med stor sandsynlighed vil være tvunget til at nedskrive forsik- ringsydelserne i Sampensions forsikringsbestand etableret på gennemsnits- renteprodukter så meget, at der herved frigøres midler svarende til de nævnte cirka […].

Overfor dette står den af Sampension valgte løsning, der går ud på at op- hæve ydelsesgarantierne for hovedparten af selskabets forsikringsbestand og erstatte garantierne med en såkaldt hensigtserklæring.

Sampension oplyser, at de fortsat vil tilrettelægge investeringsstrategien på en sådan måde, at der opnås størst mulig sikkerhed for, at de forsikrings- mæssige ydelser kan udbetales i overensstemmelse med de tidligere ud- stedte og nu ophævede garantier, og gennemsnitsrenteforsikringerne vil fortsat blive forrentet med en depotrente.

Efter en ophævelse af ydelsesgarantierne forventes Solvens II kapitalkra- vet at blive nedsat ganske betydeligt i forhold til de omtalte cirka […], hvor- ved Sampension forventes at få en mulighed for at genopbygge den nød- vendige økonomiske bufferkapital i selskabet.

Forudsat at Sampension udfærdiger klare, præcise, rimelige og gennemfør- lige regler for fordeling af de realiserede resultater for selskabets bestand af gennemsnitsrenteforsikringer gældende efter ophævelsen af garantierne, vurderer Finanstilsynet, at forsikringstagerne ikke økonomisk stilles ringere end ved en bevarelse af ydelsesgarantierne.

6. Finanstilsynets afgørelse

6.1 Adgangen til at afskaffe ydelsesgarantien

En arbejdsmarkedspension er en pensionsordning, der etableres som led i et ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst. Det er aftaleparterne bag den kollektive overenskomst, der har besluttet, at pensi- onsordningen skal være en del af ansættelsesforholdet. Pensionsordningen er derfor obligatorisk, og typisk følger det af overenskomsten præcist hvil- ken pensionsordning, som man har ret til. Den enkelte arbejdstager har kun ret til den pensionsordning og de valgmuligheder, der fremgår af den kollek- tive overenskomst.

Detaljerne i pensionsordningen er fastlagt i en aftale mellem pensionskas- sen og arbejdsmarkedsparterne. Denne aftale udmøntes i et pensionsregu- lativ, som i detaljer fastlægger en pensionsordnings indhold.

En arbejdsmarkedspension adskiller derved sig fra individuelt tegnede pen- sioner, der er kendetegnede ved, at der kun består en aftalemæssig relation mellem pensionskunden og pensionskassen. Det er derfor for individuelle ordninger naturligt, at en pensionsaftale ikke kan ændres ved aftale mellem pensionsselskabet og en tredjepart.

Som nævnt fremgår det af Sampensions pensionsregulativer, som er udle- veret til kunderne i forbindelse med indtræden i pensionskassen, at dette regulativ kan ændres ved aftale med aftaleparterne.

Denne fremgangsmåde for ændring af en pensionsordning er udtryk for en generel praksis på området for arbejdsmarkedspensioner.

Det er en naturlig følge af, at en arbejdsmarkedspensionsordning er en del af en kollektiv overenskomst, at arbejdsmarkedets parter ifølge pensionsre- gulativet har adgang til at aftale en ændring af pensionens indhold. Det er herved forudsat, at aftaleparterne varetager hensynet til den kollektive inte- resse.

Sampensions pensionstilsagn til medlemmerne er udtryk for et tredjemands- løfte afgivet til arbejdsmarkedets parter med virkning overfor pensionskas- sens medlemmer. Sampension har således afgivet et løfte til arbejdsmarke- dets parter om at yde garanterede pensionsydelser til en nærmere afgræn- set række sikrede, der udgøres af pensionskassens kunder.

Tredjemandsløfter kan som udgangspunkt ændres ved en aftale mellem løftegiver og løftemodtager, uden at tredjemanden skal give samtykke hertil. Dette gælder dog ikke, hvis tredjemandsløftet er gjort uigenkaldeligt over for tredjemand. I dette tilfælde vil Sampension og arbejdsmarkedets parter der- for som udgangspunkt kunne ændre i de indgåede pensionsordninger uden, at der foreligger et samtykke fra pensionskassens kunder, under forudsæt- ning af, at dette løfte ikke er gjort uigenkaldeligt.

Er tredjemandsløftet, Sampensions ydelsesgaranti, derimod gjort uigenkal- deligt, vil det kræve et samtykke fra Sampensions kunder for, at ydelsesga- rantien kan afskaffes.

Det er en betingelse for, at et tredjemandsløfte er blevet gjort uigenkaldeligt, at løftemodtageren, i dette tilfælde arbejdsmarkedets parter, har givet Xxx- pensions kunder et løfte om, at de ikke vil tilbagekalde den med tredje- mandsaftalen trufne disposition.

Det indgår derfor i vurderingen af, om Sampension har handlet i strid med § 3 i god skik bekendtgørelsen, om arbejdsmarkedets parter har givet de sik- rede – Sampensions kunder – et løfte om ikke at ville ændre i ydelsesgaran- tien.

Arbejdsmarkedets parter har, Finanstilsynet bekendt, ikke har kommunike- ret direkte med Sampensions kunder om ydelsesgarantien. Ved vurderingen af om arbejdsmarkedets parter har givet et løfte om uigenkaldelighed, må der derfor tages udgangspunkt i Sampensions kommunikation med kunder- ne. Uanset, at Sampension efter tredjemandsretten i kraft af deres status som løftegiver ikke kan gøre et tredjemandsløfte uigenkaldeligt, kan de væ- re legitimerede til at gøre løftet uigenkaldeligt på vegne af arbejdsmarkedets parter.

Det fremgår af sagsfremstillingen i denne sag, at ydelsesgarantien er inde- holdt i pensionsregulativet for et enkelt af Sampensions pensionsprodukter, at ydelsesgarantien omtales i pensionsordningernes velkomstpakke og en- delig, at ydelsesgarantien fremgår af pensionskundernes personlige del af Sampensions hjemmeside.

I ingen af disse situationer tilkendegives det udtrykkeligt, at Sampensions kunder får en uigenkaldelig ret til garanterede ydelser. Tværtimod fremgår det af pensionsregulativerne, som udsendes til medlemmerne ved indtræ- den, at disse vil kunne ændres efter aftale med aftaleparterne. Pensionsre- gulativerne indeholder en regulering af pensionsaftalernes indhold og inde- holder i et enkelt tilfælde også udtrykkeligt en ydelsesgaranti.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at pensionsregulativernes ændringsad- gang er udtryk for den grundlæggende mekanisme på arbejdsmarkedspen- sionsområdet, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der ved aftale med en pensionskasse, aftaler, hvilket indhold en pensionsordning skal have.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at det ikke vil være i strid med § 3 i god skik bekendtgørelsen ved aftale med arbejdsmarkedets parter at afskaffe en ydelsesgaranti med virkning for fremtidige indbetalinger.

Finanstilsynet har herved lagt vægt på, at Sampensions kunder ikke kan blive bibragt den opfattelse, at deres pensionsordning ikke vil blive underka- stet ændringer for fremtidige bidrag på baggrund af pensionsregulativernes udtrykkelige ændringsadgang.

Ved vurderingen af om Sampension har handlet i strid med § 3 i god skik bekendtgørelsen ved at afskaffe ydelsesgarantien med virkning for allerede foretagne indbetalinger, har Finanstilsynet lagt vægt på, at indholdet af Sampensions kommunikation omkring ydelsesgarantien vil kunne give Sampensions kunder en forventning om, at ydelsesgarantien ikke kan tilba- gekaldes i forhold til allerede foretagne indbetalinger. Som nævnt fremgår det fx af pensionskundernes personlige del af Sampensions hjemmeside, at der er tilknyttet en ydelsesgaranti til 3 i 1 Pension, den fleksible ordning og den kollektive ordning.

Dette indtryk af, at ydelsesgarantien ikke kan afskaffes står imidlertid i mod- sætning til, at det som nævnt fremgår af pensionsregulativerne, som er ud- leveret til pensionskassens kunder, at regulativet kan ændres ved aftale med aftaleparterne.

Finanstilsynet har endvidere lagt vægt på, at Sampension ved at indgå en aftale med aftaleparter om afskaffelse af ydelsesgarantien, formelt set har fulgt pensionsregulativets procedure for ændring af dette.

Selvom pensionskassens kunder ikke har givet samtykke til at afskaffe ydelsesgarantien, har de imidlertid indirekte været repræsenteret af de ar- bejdstagerorganisationer, som har aftalt afskaffelsen af ydelsesgarantien. Det understøttes af, at der ifølge det oplyste i ingen af de indgåede over- enskomster er vilkår om, at der skal ydes ydelsesgarantier.

Hertil kommer, at der ikke foreligger retspraksis, der fastlægger rækkevid- den af aftaleparternes adgang til at ændre i en pensionsordning.

På det foreliggende grundlag er der efter Finanstilsynets opfattelse ikke tilstrækkelige holderpunkter til at fastslå, at der er afgivet et løfte om uigen- kaldelighed, således at ydelsesgarantien ikke kunne afskaffes ved en aftale mellem Sampension og arbejdsmarkedets parter.

Det fremgår endvidere af den ovenfor foretagne vurdering af de økonomiske konsekvenser af afskaffelsen af ydelsesgarantien, at det ikke kan konklude- res, at kunderne generelt vil blive stillet ringere ved, at ydelsesgarantien afskaffes og erstattes af en hensigtserklæring. Henset til pensionskassens kapitalmæssige forhold må de påtænkte ændringer vurderes at være rimeli- ge og saglige.

På baggrund af en samlet vurdering af disse omstændigheder, er det Fi- nanstilsynets vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Sampension har handlet i strid med § 3 i god skik bekendtgørelsen ved at afskaffe ydelsesgarantien ved en aftale med aftaleparterne i stedet for at give den enkelte kunde mulighed for at træffe dette valg som led i et om- valg.

Den endelige afgørelse af, om Sampension ved denne aftale civilretligt er blevet frigjort for sine forpligtelser overfor sine kunder, henhører imidlertid under domstolene.

Imidlertid påbyder Finanstilsynet Sampension jf. § 33, stk. 1, jf. § 3 i be- kendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder senest to måneder fra i dag at oplyse kunderne om, at skiftet til en hensigtserklæring indebærer en mulighed for, at selskabet i fremtiden kan ændre sin investeringsstrategi, og at en sådan ændring kan medføre, at der løbes en større investeringsri- siko i forhold til den nuværende investeringsrisiko.

6.2 Information til kunderne om ydelsesgarantien

En ydelsesgaranti fastlægger, at en kundes fremtidige pensionsudbetaling vil have en bestemt størrelse. Udbetalingens størrelse vil blandt andet være afhængig af, hvornår kunden vælger at gå på pension.

Finanstilsynet finder, at en oplysning om en ydelsesgaranti er en væsentlig oplysning om en pensionskundes fremtidige indtægtsgrundlag på det tids- punkt, hvor denne vælger at gå på pension. Oplysningen har endvidere betydning for pensionskundes beslutning om den pågældende skal foretage supplerende opsparing til pensionsalderen.

Når en pensionskasse i sin kommunikation med sine kunder giver oplysning om en ydelsesgaranti, finder Finanstilsynet, at disse kunder kan blive bi- bragt den opfattelse, at ydelserne i henhold til garantien vil komme til udbe- taling på pensionstidspunktet, og at garantien ikke vil blive ændret eller af- skaffet.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at en finansiel virksomhed jf. § 3 i be- kendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virk- somheder, skal orientere sine kunder loyalt om en ydelsesgarantis indhold og omfang. En finansiel virksomhed skal derfor oplyse om væsentlige ind- skrænkninger i en garanti og om muligheden for at foretage ændringer i denne. En finansiel virksomhed er derfor forpligtet til at oplyse sine kunder om, at garantien kun gælder, indtil pensionskassen beslutter at ændre eller afskaffe denne garanti efter aftale med aftaleparterne.

Når en pensionskasse meddeler sine kunder, at pensionsordningen er om- fattet af en ydelsesgaranti, skal det derfor samtidig fremgå tydeligt, at ydel- sesgarantien kan ændres eller afskaffes.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at Sampension ikke har oplyst sine kunder tilstrækkeligt tydeligt om, at ydelsesgarantien efter Sampensions opfattelse kan ændres eller afskaffes i det informationsmateriale, som kunderne har modtaget om denne garanti. Finanstilsynet finder, at det ikke er tilstrække- ligt til opfyldelse af reglerne om god skik, at det fremgår af pensionsregulati- verne for de forskellige pensionsordninger, at disse kan ændres ved aftale med aftaleparterne.

Finanstilsynet påtaler derfor, at Sampension ikke har oplyst sine kunder om, at de ydelsesgarantier, som pensionskassen har ydet sine kunder, vil kunne ændres eller afskaffes helt.

6.3 Informationen til kunderne om afskaffelsen af ydelsesgarantien Finanstilsynet finder, at det følger af god skik bekendtgørelsens § 3, at vars- ling om væsentlige ændringer af forsikringsaftalen til ugunst for forsikrings- tageren jf. informationsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal være begrundet, så pensionskassens kunder har mulighed for at vurdere, om ændringen er i overensstemmelse med vilkårene for livsforsikringsaftalen.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at Sampension ikke har givet tilstrækkelig oplysning til sine kunder om baggrunden for, at pensionskassen har afskaf- fet ydelsesgarantien. Af Sampensions orienteringsbrev fremgår det udeluk- kende, at ydelsesgarantien er blevet afskaffet, fordi Solvens II medfører markant skærpede kapitalkrav til pensionsprodukter med ydelsesgaranti, og at kundernes interesse samlet set bedst varetages ved, at ydelsesgarantien afskaffes.

Finanstilsynet finder, at Sampension i sin begrundelse som minimum burde anføre, at pensionskassen havde overvejet hvilke forskellige muligheder for at sikre efterlevelsen af kapitalkravene efter Solvens II, og hvilke konse- kvenser det ville have haft for pensionskassens kunder, hvis ydelsesgaran- tien ikke var blevet afskaffet. Sampension har således anført over for Fi- nanstilsynet, at hvis Sampension ikke foretog sig yderligere, vurderede pen- sionskassen, at den manglende iagttagelse af kapitalkravet ville medføre, at forsikringsbestanden skulle tages under administration af en administrator udpeget af Finanstilsynet.

Finanstilsynet påbyder derfor Sampension jf. § 33, stk. 1, jf. § 3 i bekendt- gørelse om god skik for finansielle virksomheder senest to måneder fra i dag at orientere pensionskassens kunder individuelt om de forskellige mu- ligheder, som pensionskassen havde overvejet for at sikre efterlevelsen af kapitalkravene efter Solvens II, og hvilke konsekvenser det ville have haft for pensionskassens kunder, hvis ydelsesgarantien ikke var blevet afskaffet.

7. Klagevejledning

Finanstilsynets afgørelse vedrørende det i denne afgørelse indeholdte på- bud kan indbringes for Erhvervsankenævnet af den, som afgørelsen retter sig imod jf. § 372, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed. Klagen skal indbrin- ges senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Der opkræves et gebyr i forbindelse med indbringelse af sagen for Erhvervsankenævnet.

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx

Direktør kontorchef