Betingelser nr. 511010
Gjensidige Forsikring Xxxx Xxxxxxxx Plads 11 DK-1563 København V Tlf. x00 00 00 00 00
Fax x00 00 00 00 00
CVR-nr. 33 25 92 47
xxxx@xxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxx.xx
dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge
ORG-nr. 995 568 217
Betingelser nr. 511010
Forsikringsbetingelser for
Kombineret erhvervs- og produkt- ansvarsforsikring
Indholdsfortegnelse
1.0 De sikrede side 3
2.0 Erhvervsansvar side 3
3.0 Produktansvar side 3
4.0 Afværgelse af skade side 4
5.0 Aftaler om ansvar og erstatning side 4
6.0 Geografisk dækningsområde side 5
7.0 Afgrænsning over for særlige ansvarsforsikringer side 5
8.0 Forsæt, grov uagtsomhed m.v side 5
9.0 Forsikringstid side 5
10.0 Dækningssummer og selvrisiko side 6
11.0 Maksimumdækning for serieskader side 6
12.0 Anmeldelse af skade side 6
13.0 Andre forsikringer mod samme risiko side 6
14.0 Præmiens betaling side 7
15.0 Forhold under forsikringens løbetid side 7
16.0 Tvister side 8
Gjensidige Forsikring Side 2
Betingelser nr.: 511010
Forsikringsbetingelser for Kombineret erhvervs- og pro- duktansvarsforsikring
I tilslutning til gældende lov om forsik- ringsaftaler
1.0 De sikrede
1.1
Forsikringen dækker forsikringstageren og de i dennes tjeneste værende personer.
2.0 Erhvervsansvar
2.1
Forsikringen dækker sikredes erstatningsan- svar for skade tilføjet personer eller ting under udøvelse af den i policen nævnte virksomhed samt erstatningsansvar, der pålægges sikrede som ejer eller bruger af bygning eller grund- areal, der benyttes ved virksomhedens drift.
2.2 Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting:
a) tilhørende forsikringstageren,
b) som sikrede har til lån, leje, opbevaring, afbenyttelse, befordring eller af anden grund har i varetægt eller har sat sig i besiddelse af,
c) som sikrede har påtaget sig at klargøre, installere, reparere, montere eller på anden måde bearbejde eller behandle, såfremt ska- den sker under hvervets udførelse.
d) ansvar for skade på ting forårsaget ved, at produkter eller ydelser udebliver, ikke kommer rettidigt frem eller ikke præsteres rettidigt,
e) forårsaget ved den sikredes udførelse af jordarbejder, herunder jordboring og jord- grubning, nedramning og optrækning af spunsvægge eller andet, nedbrydnings- arbejder, grundvandssænkninger og andre grundvandsreguleringer,
f) forårsaget ved den sikredes brug af sprængstoffer,
g) forårsaget ved arbejder på bygning eller grundareal, der benyttes ved virksomhedens drift, i form af
• byggearbejder (nybygning, ombygning, til- bygning m.v.), hvad enten de udføres af sikre- de eller andre,
• jord-, vand- eller nedbrydningsarbejder m.v. som nævnt i litra e og sådanne arbejder udført af andre end sikrede.
2.3
Forsikringen dækker kun ansvar for forurening af eller igennem luft, jord eller vand fra den sikredes virksomhed, fra virksomhedens af- faldsdepoter eller dens bortskaffelse af spild-, overskuds- eller affaldsprodukter samt derved forvoldt skade på person eller ting, såfremt
skaden er opstået uventet, utilsigtet og ved et pludseligt uheld og ikke er en følge af, at sik- rede forsætligt eller groft uagtsomt har over- trådt de til enhver tid gældende offentlige for- skrifter, og i øvrigt kun med den herfor i poli- cen særskilt angivne dækningssum.
Omfattes den forsikrede virksomhed af den i ”Lov om erstatning for miljøskader” indeholdte liste over virksomheder, for hvilke der gælder et objektivt ansvar, er dækning efter denne bestemmelse betinget af, at policen bærer speciel påtegning herom.
Skade på kloak, rørledninger, rensningsanlæg eller tilsvarende som følge af udledning gen- nem eller til disse anses for en forureningsska- de og dækkes kun med de i nærværende stk. angivne begrænsninger.
2.4
Forsikringen dækker ikke ansvar for formue- tab, medmindre dette er en følge af en af for- sikringen dækket person- eller tingskade.
2.5
Forsikringen dækker ikke bøder eller tilsvaren- de, hvad enten de tilfalder det offentlige eller private, herunder ”punitive damages”.
3.0 Produktansvar
3.1
Forsikringen dækker sikredes erstatningsan- svar for skade på person eller ting forvoldt af sikredes produkter eller ydelser, efter at de er bragt i omsætning eller præsteret. Dækning er betinget af, at skaden er forvoldt under ud- øvelse af den i policen nævnte virksomhed og af produkter eller ydelser, som er angivet i po- licen.
3.2 Forsikringen dækker ikke ansvar for:
a) skade på eller tab vedrørende selve produk- tet eller ydelsen,
b) skade eller tab, forårsaget af produkter eller ydelser, som benyttes ved driften af luftfartøj, og som er medvirkende årsag enten til havari af luftfartøj eller til fremkaldelse af fare herfor,
c) skade eller tab, forårsaget af produkter eller ydelser, som benyttes til offshoreinstallationer, og som er medvirkende årsag enten til havari af sådan installation eller til fremkaldelse af fare herfor,
d) skade på eller tab vedrørende ting tilhøren- de forsikringstageren,
e) skade på eller tab vedrørende ting, som sik- rede har i sin varetægt m.v. som anført i punkt 2, stk. 2, litra b,
f) skade på eller tab vedrørende ting, som sik- rede har påtaget sig at klargøre, installere, reparere, montere eller på anden måde bear-
bejde eller behandle, hvad enten skaden sker under hvervets udførelse, eller skaden sker efter hvervets udførelse som følge af dette,
g) skade på eller tab vedrørende ting forårsa- get af sikredes jord-, vand- eller nedbryd- ningsarbejder m.v. som anført i punkt 2, stk. 2, litra e,
h) skade på eller tab vedrørende ting forårsa- get af sikredes brug af sprængstoffer.
3.3
Forsikringen dækker ikke ansvar for formue- tab, som ikke er en følge af en af forsikringen dækket person- eller tingskade. Forsikringen dækker heller ikke deraf følgende formuetab, selv om det er en følge af en af forsikringen dækket person- eller tingskade:
a) tab, udgifter eller omkostninger, forbundet med at hjemtage, genfremstille, omlevere, omgøre, reparere, tilintetgøre, bortfjerne eller træffe tilsvarende foranstaltninger med hensyn til defekte produkter eller ydelser,
b) driftstab, tidstab, avancetab og lignende indirekte tab, jf. dog punkt 5, stk. 3,
c) bøder eller tilsvarende, hvad enten de tilfal- der det offentlige eller private, herunder “puni- tive damages”,
3.4
Forsikringen dækker ikke sikredes ansvar for skade på eller tab vedrørende ting, herunder bygninger,
a) som sikredes produkt eller ydelse er gjort til en del af, er opblandet eller indarbejdet i, sammenføjet med, benyttet til emballering af eller på anden måde forbundet med,
b) som sikredes produkt eller ydelse er opar- bejdet til, benyttet til oparbejdelse af eller fo- der for,
c) som sikredes produkt eller ydelse benyttes til fremstilling, bearbejdning eller anden form for behandling af.
4.0 Afværgelse af skade
4.1
Forsikringen dækker ikke skade, hvis indtræ- den sikrede forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at afværge.
4.2
Opstår der en umiddelbar fare for, at en skade omfattet af forsikringen vil indtræde, dækker forsikringen de udgifter og tab, som er forbun- det med foretagelse af de til farens afværgelse nødvendige foranstaltninger, hvad enten ved- kommende foranstaltning træffes af sikrede eller af en tredjemand, overfor hvem sikrede er ansvarlig.
4.3
For så vidt angår afværgelse af fare for ind- træden af en af punkt 3 omfattet skade, dæk- ker forsikringen dog ikke udgifter eller tab for- bundet med foretagelse af foranstaltninger som nævnt i punkt 3, stk. 3, litra a, selv om de foretages med henblik på afværgelse af fa- re. Det samme gælder udgifter eller tab, som er forbundet med en undersøgelse af, om et produkt eller en ydelse er defekt, eller om der foreligger fare som anført i nærværende punkts stk. 2, eller som en følge af, at et de- fekt produkt eller en defekt ydelse ikke kan anvendes.
5.0 Aftaler om ansvar og erstatning
5.1
Forsikringen dækker ikke ansvar som følge af et tilsagn fra sikrede om en anden erstat- ningsydelse eller om et videregående ansvar, end hvad der følger af almindelige erstatnings- regler. Findes tilsagnet i forsikringstagerens almindelige salgs- og leveringsbetingelser, og har selskabet godkendt tilsagnet, er et i dette begrundet ansvar for en af forsikringen i øvrigt omfattet skade dog dækket.
5.2
Har forsikringstageren ved aftale fraskrevet sig ret til erstatning, dækker forsikringen ikke i det omfang, selskabets regresret herved be- grænses, medmindre:
a) fraskrivelsen findes i forsikringstagerens almindelige indkøbsbetingelser, og selskabet har godkendt fraskrivelsen,
b) fraskrivelsen findes i de af forsikringstage- rens leverandør anvendte salgs- og leverings- betingelser, og disses indhold og anvendelse er i overensstemmelse med, hvad der er sæd- vanligt i et forhold som det foreliggende.
5.3
Har forsikringstageren i sine almindelige salgs- og leveringsbetingelser fraskrevet sig ansvar for formuetab omfattet af punkt 3, stk. 3, litra b, og har selskabet godkendt denne fraskrivel- se, dækker forsikringen sådant tab, der følger af en af punkt 3, stk. 1 dækket person- eller tingskade, såfremt sikrede, uanset fraskrivel- sen, er ansvarlig herfor.
6.0 Geografisk dækningsområde
6.1
Forsikringen dækker skade, som er sket inden for det i policen angivne geografiske område.
6.2
Skade omfattet af punkt 3, som er sket uden for det i policen angivne geografiske område, dækkes kun, såfremt skaden er forvoldt af et produkt eller en ydelse, som - i uændret stand, i bearbejdet stand eller som bestanddel af andre produkter eller ydelser - er bragt uden for det i policen angivne geografiske om- råde,
a) enten i ikke-erhvervsmæssigt, privat øje- med,
b) eller i erhvervsmæssigt øjemed, uden at sikrede havde eller burde have kendskab her- til.
6.3
Anden skade end sådan, som omfattes af punkt 3, sket uden for det i policen angivne geografiske område dækkes kun, såfremt ska- den er forvoldt af sikrede under rejse eller midlertidigt ophold dér og ikke skyldes sikre- des arrangement af eller deltagelse i udstillin- ger, demonstration af produkter eller ydelser, betjening af maskiner eller maskinelle anlæg eller anden deltagelse i produktionsprocesser.
7.0 Afgrænsning over for særlige an- svarsforsikringer
7.1
Forsikringen dækker ikke ansvar for:
skade forvoldt ved sikredes benyttelse af mo- tordrevet køretøj, herunder skade på selve køretøjet. Såfremt der er tegnet motorkøre- tøjsforsikring for sådant køretøj, dækker nær- værende forsikring på disse forsikringsbetin- gelser det ansvar, der ikke omfattes af motor- køretøjsforsikringen, når køretøjet er i brug som arbejdsredskab
skade forvoldt ved benyttelse af søfartøj eller luftfartøj.
Skade forvoldt af sikredes hund,
skade forvoldt som jæger i det omfang, sådant ansvar dækkes af jagtforsikringen,
nuklear skade som defineret i § 1 i lov om er- statning for atomskader (nukleare skader).
8.0 Forsæt, grov uagtsomhed m.v.
8.1
Forsikringen dækker ikke ansvar for skade el- ler tab forvoldt af sikrede med forsæt, under selvforskyldt beruselse eller påvirkning af nar- kotika.
8.2
Forsikringen dækker ikke ansvar for skade om- fattet af punkt 2 (erhvervsansvar) på ting,
når skaden skyldes sikredes grove tilsidesæt- telse af elementære sikkerhedsforanstaltnin- ger.
8.3
Forsikringen dækker ikke ansvar for skade el- ler tab omfattet af punkt 3 (produktansvar), såfremt
a) skaden eller tabet kan henføres til et groft uforsvarligt forhold i forbindelse med ledelsen af virksomheden,
b) forsikringstageren eller den, hvem det på dennes vegne påhviler at lede virksomhedens drift, var vidende om, eller alene af grov uagt- somhed uvidende om, at vedkommende pro- dukt eller ydelse var defekt, eller som har hid- ført en sådan defekt med forsæt,
c) skaden eller tabet skyldes, at der forsætligt eller groft uagtsomt er givet urigtige oplysnin- ger om anvendeligheden af vedkommende produkt eller ydelse, uanset formen for en så- dan oplysning.
9.0 Forsikringstid
9.1
Forsikringen dækker erstatningskrav, som er rejst mod sikrede i forsikringstiden.
9.2
Et erstatningskrav anses for rejst på det tidlig- ste af følgende tidspunkter:
a) det tidspunkt, hvor sikrede modtager første skriftlige henvendelse i anledning af en skade eller tab med krav om erstatning,
b) det tidspunkt, hvor forsikringstageren eller den, hvem det på dennes vegne påhviler at lede virksomhedens drift, får sin første viden om,
1. at der er indtrådt en skade eller tab, eller
2. at der er umiddelbar fare for, at der vil ind- træde en skade eller et tab, som kan være forårsaget af sikredes handlinger eller undla- delser, produkter eller ydelser.
9.3
Erstatningskrav, som er rejst mod sikrede i forsikringstiden, men som anmeldes til selska- bet mere end 3 måneder efter forsikringens ophør, dækkes ikke.
Selv om et erstatningskrav, som i henhold til stk. 2, litra b, er rejst mod sikrede i for- sikringstiden, er anmeldt til selskabet senest 3 måneder efter forsikringens ophør, dækkes det ikke, hvis sikrede ikke i anledning af de an- meldte omstændigheder modtager en skriftlig henvendelse med krav om erstatning, som an- ført i stk. 2, litra a, og anmelder dette til sel- skabet senest 5 år efter forsikringens ophør.
9.4
Forsikringen dækker ikke skade eller tab kon- stateret før forsikringens ikrafttrædelsesdato eller anden i policen anført retroaktiv dato.
10.0 Dækningssummer og selvrisiko
10.1
Policens dækningssummer er den højeste grænse for selskabets forpligtelse for erstat- ningskrav, som efter punkt 9 er rejst mod sik- rede inden for det enkelte forsikringsår.
10.2
Omkostninger ved afgørelse af erstatnings- spørgsmål dækkes, såfremt de er afholdt med selskabets godkendelse. Sådanne omkostnin- ger og renter af idømte erstatningsbeløb hen- hørende under forsikringen dækkes i øvrigt:
a) ved skade eller tab sket uden for Norden: kun i det omfang, dækningssummerne ikke derved overskrides,
b) ved skade eller tab sket i Norden:
fuldt ud, selv om dækningssummerne derved overskrides. Er dækningssummerne mindre end det idømte erstatningsbeløb, dækkes ale- ne den forholdsmæssige del af omkostninger og renter, som svarer til det erstatningsbeløb, selskabet skal betale.
Forsikringen dækker ikke omkostninger og renter vedrørende krav, der ikke overstiger selvrisikoen.
10.3
Den i policen fastsatte selvrisiko beregnes af
a) erstatning, inkl. renter og omkostninger til skadelidte,
b) fareafværgelsesudgifter, jf. punkt 4, stk. 2,
c) omkostninger, der er foranlediget af den sikredes forsvar mod krav fra tredjemands side.
11.0 Maksimumdækning for serieskader
11.1
Erstatningskrav, som efter punkt 9 er rejst mod sikrede i anledning af skade eller tab for- årsaget af samme ansvarspådragende forhold, betragtes som én forsikringsbegivenhed (se- rieskadekrav).
11.2
Serieskadekrav anses som rejst på det tids- punkt, hvor det første krav i serien rejses, jf. punkt 9. Er første krav i serien rejst forud for denne forsikrings ikrafttræden eller efter den- ne forsikrings ophør, er ingen del af serieska- den dækket under denne police.
11.3
I det omfang, de enkelte krav i serien vedrører skader eller tab, der er konstateret før den i forsikringen herom angivne dato (jf. punkt 9, stk. 4), dækker policen ikke disse skader eller tab.
12.0 Anmeldelse af skade
12.1
Såfremt erstatningskrav fremsættes eller for- modes at ville blive fremsat, skal det uden op- hold anmeldes til selskabet.
12.2
Anerkendelse af erstatningspligt og godkendel- se af erstatningskrav må kun ske med selska- bets samtykke, og selskabet træffer i øvrigt bestemmelse om sagens behandling .
12.3
I det omfang, selskabet har udredet en erstat- ningsydelse, indtræder selskabet i enhver hen- seende i sikredes eventuelle krav mod tredje- mand.
13.0 Andre forsikringer mod samme ri- siko
13.1
Er der tegnet forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget for- behold for, at dækningen bortfalder eller ind- skrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet i an- det selskab, gælder samme forbehold denne forsikring, således at erstatningen betales for- holdsmæssigt af selskaberne.
14.0 Præmiens betaling
14.1
Første præmie forfalder til betaling ved forsik- ringens ikrafttræden og senere præmier til de anførte forfaldsdage.
14.2
Påkrav om betaling sendes til den af forsik- ringstageren opgivne betalingsadresse.
14.3
Betales præmien ikke efter første påkrav, sen- der selskabet en fornyet skriftlig påmindelse om præmiebetalingen til forsikringstageren på betalingsadressen. Denne påmindelse vil inde- holde oplysning om retsvirkningen af, at præ- miebetalingen ikke er sket ved udløb af den i påmindelsen anførte frist.
14.4
En sådan påmindelse fremsendes tidligst 14 dage efter første påkrav. For så vidt betaling ikke finder sted inden 14 dage efter påmindel- sen, bortfalder selskabets erstatningspligt.
14.5
Har selskabet udsendt en sådan påmindelse, er selskabet berettiget til at opkræve et eks- peditionsgebyr.
15.0 Forhold under forsikringens løbe- tid
15.1 Anmeldelse af forandringer 15.1.1
Såfremt der sker ændringer i den i policen an- førte risiko, skal dette uden ophold anmeldes til selskabet, der da træffer bestemmelse om, hvorvidt og på hvilke vilkår forsikringen kan fortsætte .
15.1.2
Er sådan anmeldelse ikke sket, hæfter selska- bet i skadetilfælde kun på de vilkår og i det omfang, i hvilket selskabet mod den aftalte præmie ville have fortsat forsikringen, hvis forandringen havde været selskabet bekendt. selskabet hæfter dog ikke for skade eller tab omfattet af punkt 3, hvis skaden eller tabet er forvoldt af andre produkter eller ydelser end de i policen angivne, jf. punkt 3, stk. 1, 2. punkt, eller hvis skaden eller tabet er indtrådt uden for det i policen angivne dækningsområ- de, jf. punkt 6.
15.2 Præmieregulering 15.2.1
Forsikringen er tegnet med præmieregulering,
og den anførte præmie betragtes som et præ- mieforskud, der kan reguleres ved hver hoved- forfaldsdag.
15.2.2
Præmieregulering foretages hvert år pr. ho- vedforfaldsdato, og forsikringstageren er plig- tig til at indsende reguleringsskema påført de nødvendige oplysninger inden en nærmere fastsat frist.
15.2.3
Efterkommer forsikringstageren ikke en sådan anmodning, er selskabet berettiget til at fast- sætte præmien efter skøn.
15.2.4
På forlangende af selskabet er forsikringstage- ren pligtig til at godtgøre rigtigheden af opgi- velserne til brug ved præmiereguleringen.
15.3 Indeksregulering
15.3.1
Præmien indeksreguleres hvert år pr. hoved- forfaldsdag på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte summariske lønindeks for den private sektor.
15.3.2
Ophører udgivelsen af dette indeks, eller æn- dres grundlaget for dets udregning, er selska- bet berettiget til at fastsætte nye regler for den fremtidige indeksregulering.
15.4 Opsigelse ved skade
Efter enhver skade kan såvel forsikringstage- ren som selskabet, indtil 14 dage efter ska- dens betaling eller afvisning, opsige forsikrin- gen med 14 dages varsel.
15.4.1
Såfremt forsikringen er omfattet af en fler- årskontrakt, skal rabatten for flerårig tegning tilbagebetales ved opsigelse.
15.5 Forsikringens løbetid 15.5.1
Forsikringen som tegnet fra den i policen an- givne dato kl. 00.00 med en gensidig opsigel- sesfrist på mindst 3 måneder til årligt hoved- forfald. Såfremt der ikke i policen er angivet en bestemt løbetid for forsikringen (korttids- forsikring) fornyes forsikringen automatisk for ét år af gangen.
15.6 Forhold ved flerårig tegning af forsikrin- ger
15.6.1
Uanset forsikringsbetingelsernes bestemmelse om opsigelse i forbindelse med udløb gælder det, at forsikringstageren tidligst kan opsige forsikringen til ophør ved tegningsperiodens udløb.
15.6.2
Ændring af forsikringen berettiger ikke selska- bet til at forlange ny flerårig periode påbe- gyndt.
15.6.3
Fornyes forsikringen ikke for en flerårig perio- de, løber forsikringen for 1 år ad gangen, og præmierabat for flerårig tegning bortfalder.
15.7 Betaling af præmie 15.7.1
Præmien skal betales inden den frist, der står på opkrævningen.
15.7.2
Hvis selskabet ikke har modtaget indbetalin- gen inden fristen udløber, fremsendes en på- mindelse.
15.7.3
Hvis præmien ikke er betalt senest 14 dage efter den dato, der er angivet på påmindelsen, ophører forsikringens dækning.
15.8 Ændring af præmietarif, forsikringsbetin- gelser eller tegningspolitik
15.8.1
Hvis selskabets præmietarif eller forsikringsbe- tingelser for forsikringer af samme art som nærværende ændres, sker tilsvarende ændring af præmien eller forsikringsbetingelserne for denne forsikring med 3 måneders varsel fra næste forsikringsårs begyndelse.
15.8.2
Ønsker forsikringstageren ikke at acceptere disse ændringer, kan forsikringen opsiges pr. ikrafttrædelsesdatoen for ændringer med 1 måneds varsel. Dette gælder, selv om en eventuel flerårig tegningsperiode ikke er udlø- bet.
16.0 Tvister
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne forsikring, herunder tvister vedrø- rende forsikringsaftalens fortolkning og gyldig- hed samt erstatningens opgørelse, er under- lagt dansk ret og skal afgøres ved Københavns Byret, som første instans.