og
GULVOVERENSKOMSTEN 2020
MELLEM:
DANSK BYGGERI og FAGLIGT FÆLLES FORBUND
2020
20
2020
2020
Gulvoverenskomsten 2020
mellem Dansk Byggeri
og
Fagligt Fælles Forbund
INDHOLDSFORTEGNELSE:
Kapitel 1 Område og definitioner
9
§ 3 Gensidige forpligtelser 10
§ 4 Omgåelse af overenskomsten 11
Kapitel 2 Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde
14
15
§ 8 Funktionærlignende ansættelsesvilkår 17
21
§ 12 Forskudt normalarbejdstid 21
§ 13 Varierende ugentlig arbejdstid 21
§ 16 Fridage, ferie, skovture, begravelser 24
26
§ 17 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde 26
§ 18 Systematisk overarbejde 26
§ 20 Tillæg for overarbejde 27
Kapitel 6 Lønforhold 28
§ 21 Lønforhold 28
§ 23 Xxxxxxxxx og lønudbetaling 30
§ 25 Skurforhold og velfærdsregler 32
§ 27 Kørepenge – Transportgodtgørelse 34
37
§ 30 Akkordudbetaling og -forskud 39
§ 32 Elevers deltagelse i akkord 40
42
§ 35 Pension og sundhedsordning 42
Kapitel 9 Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v
45
§ 37 Løn under sygdom og tilskadekomst 45
§ 39 Børns hospitalsindlæggelse 47
§ 40 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg 48
Kapitel 10 Ferie- og søgnehelligdagsregler
51
§ 47 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse 56
§ 49 Gulvlæggernes Ferietillægsfond 59
§ 51 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage 60
§ 53 Medarbejdere på folkepension 64
§ 54 Ferieregler for udstationerede medarbejdere 64
67
§ 56 Arbejdsmiljørepræsentanter 70
§ 57 Efteruddannelse af tilids- og arbejdsmiljørepræsentanter 70
§ 58 Samarbejde og arbejdsmiljø 70
71
§ 62 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond 72
75
76
78
§ 66 Udbetaling efter fagretlig behandling 82
§ 67 Udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold 82
§ 68 Fagretslig behandling i bortvisningssager 84
86
Kapitel 17 Øvrige bestemmelser
88
§ 73 Implementering af EU-direktiver 88
§ 75 Elektroniske dokumenter 88
§ 76 Overenskomstens varighed 89
90
§ 1 Den daglige / ugentlige arbejdstid 90
§ 6 Elever i svendenes akkorder 95
§ 7 Løn- og ansættelsesvilkår 95
§ 10 Forsikringsydelser til elever 97
§ 15 Velfærdsforanstaltninger 101
§ 16 Smudstillæg 101
§ 17 Feriebestemmelser 101
§ 18 Særlige bestemmelser 101
§ 19 Arbejdsmiljøuddannelse 101
§ 20 Fagretlig behandling 102
Protokollater 104
Protokollat om arbejdsmiljø 104
Protokollat om Byggeriets Arbejdsmiljøbus 105
Protokollat om den arbejdsmiljøpolitiske indsats på bygge- og anlægsområdet 106
Protokollat om styrkelse af det forebyggende 107
arbejdsmiljøarbejde 107
Protokollat om arbejdsmiljøuddannelsesordning 108
Protokollat om kompetenceudvikling i bygge- og anlægsbranchen . 109 Protokollat om natarbejde og helbredskontrol 112
Protokollat om udvalgsarbejde 113
Protokollat om forordning nr. 2016/679 om databeskyttelse 114
Protokollat om 2x2 kurser 116
Protokollat om supplerende ferie for udstationerende
virksomheder 118
Protokollat om pensionsforhold for udstationerende virksomheder . 121
Protokollat om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter 123
Protokollat om oplysninger om brug af underentreprenør 124
Protokollat om grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen 125
samt byggematerialeindustrien 125
Protokollat om uddannelse i forbindelse med afskedigelse 127
Protokollat om ophævelse af protokollater 129
Protokollat om overgang til den nye ferielov 130
Bilag 131
Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 131
Bilag 2 Ansættelsesbevis 138
Bilag 3 Ansættelsesbevis i.h.t. sociale kapitler 140
Bilag 4 Funktionærlignende ansættelse 141
Bilag 5 Aftale om ferieoverførsel 143
Bilag 6 Uddrag af bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder 144
Stikordsregister 149
Kapitel 1 Område og definitioner
1. Overenskomsten er landsdækkende, med de undtagelsesbestem- melser der er anført i de enkelte paragraffer.
Fagområder
2. Overenskomsten er dækkende for arbejde, som er omfattet af pris- kurant til gulvoverenskomsten samt fugefri gulve, gulvafslibning og overfladebehandling af gulve.
Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder følgende:
Nye medlemmer af Dansk Byggeri
1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster 3 mdr. efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Bygge- ri.
I forbindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger efter al- mindelig fagretlig praksis med henblik på at tilpasse lokale aftaler i forbindelse med overgang til en ny kollektiv overenskomst.
Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst
2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri gælder i indtil 3 måneder efter, forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gælden- de.
Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en anden overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.
Nye medlemmer af Dansk Byggeris Gulvsektion
3. Nye medlemmer af Dansk Byggeri, som overvejende udfører gulv- arbejde omfattes af Gulvoverenskomsten og nye medlemmer af Dansk Byggeri, som udfører gulvarbejde, men hvor gulvarbejdet ik- ke udgør virksomhedens overvejende beskæftigelse, omfattes af Bygningsoverenskomsten mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund
Tilpasningsforhandlinger
4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over- enskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt organisationsmøde, jf. § 65, stk. 18.
Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel- sesforhold dokumenteres.
1. Forbundets medlemmer er forpligtede til ikke at arbejde på ringere lønvilkår end indeholdt i denne overenskomst på virksomheder, der udfører eller lader udføre gulvbelægningsarbejde, og som ikke er medlemmer af Dansk Byggeri.
Kvalifikationer
2. Medarbejderen skal udføre så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham. Påbegynder en medarbejder et arbejde, men må opgive, eller gør det så dårligt, at det må kasse- res, skal virksomheden ikke betale medarbejderen for den anvendte tid.
Kvalitetssikring
3. Ved arbejder, hvor der skal udføres kvalitetssikring, skal medarbej- deren, efter virksomhedens instruktion, nøje følge kravene til kvali-
tetssikringen, herunder bl.a. omhyggelig udfyldelse af kvalitetssik- ringsskemaer m.m.
Der kan indgås aftaler om konkrete kontrolopgaver i forbindelse med kvalitetssikringen. Betaling for kvalitetssikringsarbejde skal væ- re aftalt inden arbejdets start.
Vådrumsarbejde
Medarbejderen er pligtig til at udføre slutkontrol af vådrumsarbejde, herunder at udfylde slutkontrolskemaer.
Når medarbejderen forestår slutkontrollen skal medarbejderen have betaling herfor. Ydelsen skal prismæssigt aftales inden vådrumsar- bejdet påbegyndes.
Medarbejderen er ved overdragelsen af et vådrumsarbejde pligtig til at forevise sit svejsercertifikat.
§ 4 Omgåelse af overenskomsten
1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksom- heder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold såkaldte ”arme og ben virksomheder”.
2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.
3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler.
4. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens- komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige
- udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet
- er ansvarlig for arbejdets kvalitet
- bærer den økonomiske risiko ved arbejdet
Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri
1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vi- karbureauer.
2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfat- ter også de for arbejdsfunktionens bestående lokalaftaler og kuty- mer.
Vikarbureauet er ikke medlem af Dansk Byggeri
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte or- ganisationer er områdeoverenskomster.
Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over- enskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens- komsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en un- derentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.
4. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendel- se for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbej- de på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.
Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbu- reau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfat- tet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde.
Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold.
Øvrige forhold
6. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne beskrevne regler.
7. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rekvirentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere.
3F tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikari- ater.
Kapitel 2
Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde
1. Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kommer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på ledelsesniveau deltage i et fælles møde med arbejdsmarkedets parter. På mødet får entreprenøren lejlighed til at redegøre for sin organisation, og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomhe- den.
2. Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles informa- tionsmøde gerne inden for første måned efter, at de har påbegyndt arbejdet i Danmark.
3. Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sør- ger en af parterne for egnede lokaler.
4. Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.
5. Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af stør- re bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles introduktionsmøder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lo- kale parter på den enkelte byggeplads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår.
Kapitel 3 Ansættelsesforhold
Oplysninger om ansættelsesforholdet
1. Hvis ansættelsen af en medarbejder skal vare over 1 måned og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer skal medar- bejderen have et ansættelsesbevis fra virksomheden.
Oplysningerne skal indeholde mindst samme oplysninger, som er fremhævet i det som bilag 2 optrykte ansættelsesbevis. Organisati- onerne anbefaler, at dette ansættelsesbevis anvendes.
En medarbejder kan forlange et ansættelsesbevis ved ansættelses- forholdets begyndelse, under forudsætning at ansættelsesforholdet opfylder bestemmelserne i stk. 1, men skal senest 1 måned efter ansættelsen have et skriftligt ansættelsesbevis.
Rejse og arbejde i udlandet
2. Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færø- erne og Grønland skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejdsvilkår, (ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport), den va- luta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter el- ler naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, hvorvidt der er taget skridt til at få ud- stedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen samt vilkår ved eventuelt efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.
Anmærkning
Der er enighed om, at medarbejdere, der er udsendt til udlandet, er omfattet af aftale om arbejdsmarkedspension.
Udsendte medarbejdere følger feriereglerne i overenskomsten, ved arbejde i udlandet.
Der henvises til den mellem organisationerne udarbejdede virksom- hedsaftale om arbejde i Tyskland.
Ændringer i ansættelsesforholdet
3. Såfremt der sker ændringer i de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom - dog ikke, hvis der er tale om ændringer i de love, administrative el- ler vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskom- ster, som vedrører ansættelsesforholdet.
Manglende overholdelse af oplysningspligten
4. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansæt- telsesforholdet, jf. stk. 1 og 2 i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid.
Overgangsbestemmelser
5. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske op- lysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virk- somheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele medarbej- deren de ønskede oplysninger.
Elever
6. Elevansættelser er ikke omfattet af nærværende aftale.
§ 8 Funktionærlignende ansættelsesvilkår
1. Organisationerne vil anbefale, at de virksomheder, der ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, gør det efter føl- gende retningslinjer:
3. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.
4. Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelsesblan- ket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funk- tionærlignende vilkår. Se bilag 4.
Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer.
5. Hvor der ikke i denne paragraf er angivet vilkår for ansættelsesfor- holdet, er overenskomstens øvrige bestemmelser gældende.
6. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikatio- ner, ansvar, indsats og dygtighed.
Aftalen forhindrer ikke deltagelse i akkord eller bonusordninger.
En gang om året tages lønnen for den enkelte medarbejder på funktionærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Terminen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretsligt behandles, men ikke indbringes for voldgiftsretten, dog kan sagen indbringes for voldgiftsretten i tilfælde af misforhold.
Anciennitet
7. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet for den individuelle aftales indgåelse, idet dog eventuelt opsigelsesvarsel opnået ved forudgående ansættelse i virksomhe- den tillægges.
8. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven.
Opsigelse skal ske til en måneds udgang.
Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar til- knytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbej- deren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, tillige med betalingen her- for, for dem, der er ansat på funktionærlignende vilkår, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Uddannelse
10. Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssi- ge udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisati- onerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den for- nødne frihed hertil.
Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Even- tuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.
Ferie
11. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn og ferietillæg eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 16. Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke af- holdt ferie. Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. overens-
komstens § 45, stk. 5, kan af virksomheden varsles til afvikling i op- sigelsesperioden.
Pension af ferietillæg
12. Ferietillæg indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag.
Søgnehelligdage samt feriefridage
13. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på søgnehelligdage, feriefridage, grundlovsdag og 1. maj.
Kompensation
Særlig opsparing
15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden
pr. 1. januar 2021 6%
pr. 1. marts 2022 7%
Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.
Udbetaling
16. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.
Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
Sygdom
17. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår betales fuld løn under sygdom og ved tilskadekomst.
Lønningsperiode og lønudbetaling
18. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår, udbetales månedsløn på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionæ- rer.
Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank, sparekasse- eller girokonto.
Fagretlig behandling
19. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indi- viduelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en- kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den pågældende arbejder gældende opsigelsesvarsel i henhold til nær- værende aftale.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten, hvorunder arbejdet henhører.
Virksomheden er pligtig at holde medarbejderen ulykkesforsikret ef- ter loven.
1. Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lo- kalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens be- stemmelser, f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af alternati- ve samarbejdsformer, jobrotation, etablering af fællessjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper.
2. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det aftales, at pensionsbidraget, søgnehelligdagsopsparingen og ferie- godtgørelsen konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder, for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen.
3. Forsøgsordninger kan omfatte ændringer i arbejdets organisering i forhold til nuværende faglige arbejdsområder.
Kapitel 4 Arbejdstid
Arbejdstidens længde og inddeling
4-dages arbejdsuge
§ 12 Forskudt normalarbejdstid
Den normale arbejdstid kan med 1 x 24 timers varsel aftales place- ret inden for tiden kl. 6.00 til kl. 18.00 og skal være fastlagt for en nærmere angiven periode i forbindelse med en bestemt arbejdsop- gave.
§ 13 Varierende ugentlig arbejdstid
1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den nor- male ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt perio- de er som anført i § 11.
2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.
3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejds- tid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge.
1. Der er lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer mod at de overskydende timer i forhold til § 11 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 må- neder fra optjeningsperioden.
2. Der er enighed om, at der ikke samtidig kan arbejdes over i henhold til § 17.
3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne.
Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.
Aftale om arbejdsfordeling kan ikke indgås for arbejde, der konkret af- lønnes som akkordarbejde.
Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (arbejdsfordeling)
1. Midlertidig forkortelse af arbejdstiden kan gennemføres på neden- stående vilkår, når der er lokal enighed herom, og fremsendt an- søgning er godkendt af organisationerne. Den fremsendte ansøg- ning skal indeholde fødselsdato og navn på de i ansøgningen om- fattede medarbejdere.
Virksomheden er forpligtet til at underrette jobcentret i henhold til gældende regler (senest én uge inden ordningen træder i kraft).
Varsel og omfang
2. Forkortelse af den ugentlige arbejdstid kan finde sted med varsel af mindst én uge, efter lokal enighed og organisationernes godkendel- se.
Overarbejde, inden for de seneste 13 uger, skal være afspadseret inden påbegyndelsen af forkortet arbejdstid.
Forkortet arbejdstid kan normal ikke fastlægges for mere end 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder. Den forkortede arbejdstid skal tilrettelægges således, at der arbejdes mindst 2 dage pr. uge i gennemsnit – fortrinsvis med hele uger med arbejde og he- le uger med ledighed. Forkortelsen lægges med hele dage.
Hjemsendelsesperiode
Ansættelse og frigørelse
4. Forøget arbejdskraft må ikke antages under forkortet arbejdstid. Herfra er dog undtaget de medarbejdere – eller erstatning for disse
– som er fratrådt under den forkortede arbejdstid. Under den forkor- tede arbejdstid bortfalder medarbejderens pligt til at afgive opsigel- sesvarsel ved fratræden. Afskedigelser kan heller ikke finde sted.
Ophør af ordninger skal meddeles skriftligt til organisationerne, for- ud for ophør.
Ændringer af ordninger skal godkendes af organisationerne efter samme regler, som gælder ved indførelse af ordninger.
Ophør og ændringer af eksisterende ordninger kan ske afdelings- vist, uanset ordningen er etableret for hele virksomheden.
Hasteordre
6. Hvor uventede hasteordrer gør det nødvendigt at overgå til fuld ar- bejdstid, kan dette dog ske med 2 arbejdsdages varsel, og medde- lelse herom skal omgående tilsendes organisationerne.
Overarbejde
7. Den i medfør af en ordning gældende arbejdstid bestemmer den for den enkelte medarbejder normale arbejdstid. Tilsiges en medarbej- der til arbejde ud over det efter ordningen for ham planlagte, betrag- tes dette som overarbejde og betales som sådant.
8. Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæssig begrundelse indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre af- delinger af samme virksomhed.
9. Arbejdsfordelingsordninger på én eller flere afdelinger af en virk- somhed udelukker ikke nødvendigheden af og pligten til i givet fald at udføre overarbejde i andre afdelinger.
10. Uddannelse bør være drøftet før arbejdsfordelingen ansøges.
§ 16 Fridage, ferie, skovture, begravelser
1. maj
1. 1. maj er hel fridag uden løn.
Forlænget ferie
Skovtur
3. Ligeledes bør virksomheden imødekomme ønsker, der fremsættes af en større gruppe af en virksomheds medarbejdere, gående ud på hel eller delvis standsning af arbejdet på en enkelt dag eller del der- af for at holde årlig skovtur eller lignende. Sådanne ønsker må fra medarbejdernes side fremsættes i god tid, således at der gives virk- somheden adgang til at få her henhørende fridage henlagt på en dag eller et tidspunkt, som virker mindst hæmmende på virksomhe- den.
Feriefridage
4. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
5. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søg- nehelligdage, jf. § 43 og placeres efter de samme regler, som gæl- der for lægning af restferie.
6. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020 indgår, sti- ger forskudsbetalingen til 1.300,00- til voksne medarbejdere og 700,00 kr. til ungarbejdere.
7. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medar- bejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan ud- skydes til senere
Kapitel 5 Overarbejde
§ 17 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde
1. Søn- og helligdage samt over- og natarbejde skal medarbejderne være villige til at udføre, når det som nødvendigt forlanges af virk- somheden, for så vidt den enkelte medarbejder ikke er forhindret heri.
2. Overarbejde må ikke udføres i strid med lovgivningen.
3. Natarbejde, der fortsætter ud over normal arbejdstids begyndelse dagen efter, betales fortsat som nattimer.
1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om varie- rende ugentlig arbejdstid, jf. § 13, kan virksomheden varsle syste- matisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgø- re 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknyt- ning til den enkelte medarbejderes normale arbejdstid. Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udfø- res.
2. Systematisk overarbejde skal - medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse
3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, vi- dereføres.
4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6x24 timer.
5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medar- bejderen er enige herom.
6. De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overens- komstens øvrige regler, påvirkes ikke af muligheden for at varsle systematisk overarbejde.
Som helligdage regnes nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. på- skedag, 2. pinsedag, store bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag samt grundlovsdag.
Beregning af overarbejde
1. Tillæg for overarbejde kan ikke beregnes, før der på hverdage in- den for de i § 11, stk. 1 anførte klokkeslæt, er arbejdet 7 arbejdsti- mer.
2. Alle overarbejdstimer herunder på søn- og helligdage betales med et tillæg pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. maj 2020 kr. 139,45
1. januar 2021 ................................................................... kr. 141,70
1. marts 2022 ...................................................................... kr. 143,95
3. 1. påskedag, 1. pinsedag, 1. juledag betales med et tillæg pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2020 ....................................................................... kr. 202,35
1. januar 2021 ................................................................... kr. 205,55
1. marts 2022 .................................................................... kr. 208,85
Kapitel 6 Lønforhold
§ 21 Lønforhold
Minimalløn
1. Inden for den normale arbejdstid udgør minimalløn pr. time fra be- gyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2020 kr. 128,40
1. januar 2021 ................................................................... kr. 130,90
1. marts 2022 .................................................................... kr. 133,40
Forhandling om timelønsændringer kan højst finde sted 1 gang år- ligt.
Ungarbejderløn
2. Med henblik på at øge interessen for og tilgangen til gulvlægger- faget, kan der ansættes ungarbejdere.
Timelønnen til ungarbejdere og forpraktikanter udgør fra begyndel- sen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020 indgår:
15 år men ikke 16 år ............................................................. kr. 51,35
16 år men ikke 17 år ............................................................. kr. 64,20
17 år men ikke 18 år ............................................................ kr. 89,90
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, udgør timelønnen:
15 år men ikke 16 år ............................................................. kr. 52,35
16 år men ikke 17 år ............................................................. kr. 65,45
17 år men ikke 18 år ............................................................ kr. 91,65
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, udgør timelønnen:
15 år men ikke 16 år ............................................................. kr. 53,35
16 år men ikke 17 år ............................................................. kr. 66,70
17 år men ikke 18 år ............................................................ kr. 93,40
Ansættelse som ungarbejder kan kun ske frem til førstkommende skoleindtag efter ansættelsen. Tidspunktet for førstkommende sko- leindtag, meddeles ungarbejderen i forbindelse med tiltrædelse.
Lønfastsættelse
1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspred- ning i den enkelte virksomhed.
3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisatio- nernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisidder ved forhandlingerne.
4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.
5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår.
Misforhold som helhed
6. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.
7. Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overhove- det kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomhed lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennem- snitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale
om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.
Behandling af uoverensstemmelser
8. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 15 (med ligefrem be- visbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.
11. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lokal forhandling.
12. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringe til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
§ 23 Xxxxxxxxx og lønudbetaling
Lønningsperiode
1. Lønningsperioden er 2 kalenderuger, medmindre andet er aftalt. 14-dagesindberetninger skal være virksomheden i hænde senest mandag morgen i den uge, hvor der udbetales løn, medmindre an- det er aftalt.
14-dagesindberetning kan opgøres ved ugesedler, dagsedler eller timesagsindberetninger.
Virksomheden kan forlange ugesedlerne udleveret hver fredag ef- termiddag. Dagsedler kan forlanges udleveret dagligt.
Eventuel kritik af de indberettede timeløns- og akkordtimer samt overenskomstmæssige tillæg skal ske skriftligt senest samtidig med lønudbetalingen.
Ved rettidig aflevering af eventuel kritik forstås, at meddelelse her- om senest skal afleveres til medarbejderne sammen med lønperio- dens opgørelse.
Elektroniske lønsedler
2. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.
3. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågælden- de dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
4. Virksomheden er pligtig til for hver lønperiode at udarbejde en løn- seddel. Lønseddelen skal indeholde følgende specifikationer:
- Virksomhedens CVR-nummer
- Timelønsarbejde
- Akkordarbejde/overskud
- Overarbejde
- Løn under sygdom
- Ferie- og søgnehelligdagsopsparing
- Kørselsgodtgørelse
- ATP
- Pension
- Godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
Derudover skal lønsedlen indeholde relevante oplysninger om ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse.
Lønudbetaling
5. Udbetalingen af samtlige forfaldne lønninger finder sted hver anden torsdag til det af medarbejderen oplyste kontonummer i bank/- sparekasse. Lønudbetalingen forudsætter, at ugesedler, dagsedler eller timesagsindberetninger er afleveret til tiden.
Såfremt det formelle lønudbetalingstidspunkt falder i en ferie, fore- tages lønudbetalingen førstkommende normale lønningsdag efter ferien.
Efter ønske kan udbetales et acontobeløb.
Smudstillæg er indeholdt i timelønningerne.
§ 25 Skurforhold og velfærdsregler
Virksomheden skal overholde gældende skur- og velfærdsregler.
Vedligeholdelse af værktøj
1. Virksomheden vedligeholder medarbejderens eksisterende hånd- værktøj, herunder knivblade og knæpuder i henhold til værktøjsli- sten for gulvlæggerelever, godkendt af det faglige udvalg.
2. Ved ændringer af værktøjslisten for gulvlæggerelever, godkendt af det faglige udvalg, supplerer virksomheden medarbejdernes værk- tøj med det nye værktøj.
Ved ændringer i værktøjslisten
3. Dansk Byggeri og 3F bør orientere deres respektive medlemmer ved ændring af værktøjslisten, og konsekvensen af ændringen.
4. Xxxxxx, der har fået udleveret værktøj til stående gulvlægning en- ten af virksomheden eller i forbindelse med kurserne i stående gulv- lægning, får vedligeholdt dette værktøj af virksomheden.
Xxxxxx, der ikke har værktøj til stående gulvlægning, skal af virk-
somheden have udleveret et sæt værktøj til stående gulvlægning i henhold til værktøjslisten for gulvlæggerelever, når svenden bliver tilmeldt det 2-dags efteruddannelseskursus i stående gulvlægning.
Værktøj til tillærte
5. Tillærte skal til enhver tid have udleveret det værktøj, der er nød- vendigt for arbejdets udførelse.
Ved afskedigelse af en tillært medarbejder, der har en anciennitet svarende til en elevuddannelse, skal virksomheden udlevere et fuldt sæt værktøj, jf. værktøjslisten for elever.
Det udleverede værktøj er omfattet af overenskomstens bestem- melser om værktøj.
Tilgang til efteruddannelse er for tillærte efter samme regler som de øvrige medarbejdere.
Omsorg for værktøj
6. Medarbejderen har pligt til at drage omsorg for, at værktøj, tilhøren- de virksomheden, og materialer, der er afleveret på arbejdspladsen, ved arbejdstids ophør og arbejdets afslutning, er anbragt på en så- dan måde, at fjernelse af disse af uvedkommende ikke umiddelbart kan finde sted. Findes der ikke muligheder for at anbringe materia- ler og værktøj på en forsvarlig måde, underrettes virksomheden herom, således at virksomheden selv kan tage sine forholdsregler.
Udlånt værktøj som save, skærekasser, boremaskiner, pensler og lignende må ikke efterlades tilgængeligt for uvedkommende på en arbejdsplads, når aflåselig værktøjskasse eller værksted forefindes på arbejdspladsen.
Aflåseligt rum
7. På større arbejdspladser, hvor der findes mulighed for at etablere værksted, har firmaet pligt til at sørge for, at dette kan aflåses, eventuelt ved opsætning af interimistisk dør. Ved arbejde på trap- per påhviler det virksomheden at sørge for, at der (med kunden el- ler bygherren) træffes aftale om aflåseligt rum.
§ 27 Kørepenge – Transportgodtgørelse
1. Betaling af kørepenge og/eller køretid forudsætter, at transporten foregår uden for den aftalte arbejdstid.
Ansat på værksted
Kørepenge
3. Kørepenge betales pr. km frem og tilbage. Beløbet udgør den til en- hver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel over 20.000 km pr. år, p.t. 1,96 kr.
Køretid
4. Køretid over 10 km betales med 0,75 kr. pr. km frem og tilbage.
Frizone
5. Der betales kørepenge og køretid for korteste afstand mellem med- arbejderens bopæl eller virksomhedens værksted til arbejdsplad- sen, idet afstanden reduceres med 10 km.
Samkørsel
6. Hvor der lokalt træffes aftale om samkørsel og hvis virksomheden stiller transportmiddel til rådighed, betales føreren af transportmidlet for samtlige kilometer med kr. 1,20 pr. km.
Passagererne betales i henhold til stk. 4.
Der træffes aftale om kørerute og tidspunkt, således at opsamling er hensigtsmæssig for den enkelte.
Kørsel i arbejdstiden
7. Når medarbejderne, inden for arbejdstiden, benytter eget køretøj i virksomheden, ydes der medarbejderne herfor en godtgørelse pr. kørt km, der følger den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel, under 20.000 km pr. år, p.t. kr. 3,52.
Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden.
Færge og brobillet
8. Betaling for færge eller brobillet samt motorvejsafgifter betales af virksomheden.
Overnatning
1. Såfremt virksomheden udsender medarbejderen til en arbejdsplads der ligger mere end 110 km fra medarbejderens bopæl, har medar- bejderen ret til at få dækket dokumenteret udgifter til kost og logi på et hotel, kro eller lignende af rimelig standard det pågældende sted.
2. Medarbejdere og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for bestemmelsen i stk. 1 aftale at virksomheden udbetaler diæter efter statens takster, der p.t. udgør:
2020 | 2021 | 2022 | 2023 | |
kr. 390,75 | ||||
Logi | kr. 223,00 |
Derved er det medarbejderen der selv sørger for kost og logi.
3. Medarbejder og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for bestemmelsen i stk. 1 og 2 aftale at virksomheden sørger for kost og logi.
4. Virksomheden skal i alle tilfælde, hvor overnatning finder sted, be- tale udepenge til småfornødenheder med den til enhver tid gæl- dende sats efter statens takster vedrørende skattefri godtgørelse
p.t. kr. 130,25.
Fortolkning af ”eller lignende”
5. Parterne er enige om, at ved begrebet ”eller lignende” forstås:
a. Motel
b. Ferielejlighed/lejlighed
c. Sommerhus
d. Vandrehjem
e. Boligcontainer/campingvogn med toilet/bad/køkkenfaciliteter. Punkterne 5a. til 5e. er under forudsætning af:
− At hver enkelt medarbejder overnatter i et soverum for sig selv
− At der i forbindelse med opstilling af boligcontainere etableres fælles opholdsområde
− At ved overnatning på byggepladsen eller på tilstødende arealer til byggepladsen skal beboelsesområdet være adskilt fra bygge- pladsen, og velfærdsforanstaltningerne som beskrevet i § 25 kan ikke indgå i beboelsesområdet.
− At virksomheden betaler for rengøring mindst 1 gang pr. uge.
− At opstillingen foregår under iagttagelse af myndighedernes godkendelse
− At reglerne kan fagretligt behandles.
Transportgodtgørelse for medarbejder der er omfattet af bestem- melserne om overnatning
6. Transportgodtgørelsen fra medarbejdernes opholdssted og til ar- bejdspladsen betales i henhold til § 27.
7. Medarbejderen har krav på ud- og hjemrejse, en gang ugentligt med betaling af rejsegodtgørelse med satsen i § 27, stk. 3 og stk. 4. Der betales for afstanden mellem arbejdspladsen og medarbejdernes bopæl, uden frizone. Transporten gælder til nærmeste grænseover- gang.
Kapitel 7 Akkord/lønsystemer
Akkordløn
Akkordering
2. Opstår der under arbejdets gang vanskeligheder af en sådan art, at det sinker arbejdet, f.eks. på grund af andre håndværkere, skal medarbejderen straks rette henvendelse til virksomheden, hvorefter parterne skal aftale, hvorledes de opståede gener skal betales. Hvis enighed ikke opnås, henvises afgørelsen til organisationerne.
Arbejdsstedet skal være ryddet og skal i den kolde tid være opvar- met til en sådan temperatur, at det er muligt at arbejde med materi- alerne.
Tildeling
3. Når et nyt arbejde skal igangsættes, skal virksomheden udlevere en arbejdsseddel indeholdende en arbejdsbeskrivelse i kronologisk orden. Arbejdssedlen fritager dog ikke medarbejderen fra at foreta- ge en selvstændig og konkret vurdering af arbejdsprocessernes omfang og berettigelse.
Medarbejderen er pligtig til straks at underrette virksomheden om eventuelle nødvendige ændringer i arbejdet.
4. I tilfælde, hvor virksomheden ikke kan godkende et arbejdes udfø- relse, skal virksomhedens skriftlige kritik afgives til medarbejderen, senest ved periodens lønopgørelse.
Medarbejderens meddelelsespligt
6. Ved arbejde, hvor virksomheden lejlighedsvis fratager eller tilsender mandskab, må den forsinkelse, der derved opstår, betales af virk- somheden.
Rum uden tillæg
7. Pålægning i rum og skabe m.v., som ikke kan henføres under rum med tillæg, betales efter aftale.
Strøm
8. Når der findes stikkontakter inden for 25 m på etage/trappe fra brugsstedet, betales ikke for etablering af strøm.
Forberedende arbejde
9. Forberedende arbejde i forbindelse med akkord betales med pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. maj 2020 kr. 139,45
1. januar 2021 ................................................................... kr. 141,70
1. marts 2022 .................................................................... kr. 143,95
10. Gældende prislister tillægges med følgende fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2020 2,1%
1. januar 2021 2,1%
1. marts 2022 2,1%
§ 30 Akkordudbetaling og -forskud
Under forudsætning af, at beløbet er tjent, fastsættes udbetalingen i akkord pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2020 kr. 139,45
1. januar 2021 ................................................................... kr. 141,70
1. marts 2022 .................................................................... kr. 143,95
Akkordopgørelse
1. Akkordopgørelsen skal indeholde oplysninger om dimension, mængde og pris.
Priser, udledt af prislisterne, skal påføres positionsnumre.
Opgørelsen skal endvidere indeholde opgørelse over timeforbrug og udbetalte acontobeløb samt være forsynet med fordeling pr. medarbejder.
Opgørelse underskrives og dateres med indleveringsdato af den medarbejder, der har deltaget i akkorden. Underskrift og indlevering kan dog ved fuldmagt overdrages til anden person.
Er akkordopgørelse/arbejdsseddel ikke afleveret inden nævnte frist, skal medarbejderen acceptere virksomhedens udregning, når den- ne er baseret på de faktiske forhold under arbejdets udførelse.
Xxxxxxxxxxxxxx.xx
2. Når modtageren af et regnskab helt eller delvist baseret på bereg- ningsprogrammet Xxxxxxxxxxxxxx.xx, anmoder afsenderen om at få det tilsendt elektronisk, skal modtageren ved en evt. kritik af regn- skabet returnere den elektronisk til afsenderen.
Såfremt modtageren anmoder om den elektroniske fil, skal denne afleveres til modtageren senest én arbejdsdag efter anmodningen. Hvis denne tidsfrist overskrides forlænges fristen i stk. 3 tilsvaren- de.
Kritikfrister
Kritikken skal indeholde en specifikation over de positionsnumre på regnskabet, som virksomheden har kritiseret.
Kan medarbejderen ikke godkende virksomhedens kritik af regn- skabet, skal dette meddeles virksomheden senest 3 arbejdsdage før næste lønudbetaling.
Udbetaling
4. Godkendte beløb udbetales førstkommende lønudbetaling efter af- levering af regnskabet.
5. Overholdes ovennævnte frister ikke, betragtes akkordopgørelsen el- ler kritikken som godkendt.
Fagretlig behandling
6. Ved uenighed henvises til fagretslig behandling.
§ 32 Elevers deltagelse i akkord
Akkordopgørelse
1. Ved akkordopgørelse fradrages den faktiske akkordudbetaling in- klusiv evt. forskuds- og acontoudbetaling.
Elevers deltagelse
2. Når elever deltager i medarbejdernes akkord, fradrages elevens løn i medarbejdernes akkordopgørelse.
Voksenelevers deltagelse
3. Hvor voksenelever deltager i medarbejdernes akkorder, træffes lo- kalt aftale om deres udbetalingers modregning i akkorden.
Hvis en medarbejder forlader en akkord, hvor 2 eller flere deltager, vil et eventuelt overskud udover det udbetalte tilfalde den eller de øvrige deltagere i akkorden.
1. Til fastsættelse af priser for nye materialer, der fremkommer, eller materialer, der søges anvendt som erstatningsmaterialer i bygge- sektoren, eller ved ændring af de hidtil anvendte konstruktioner eller arbejdsformer, nedsættes et paritetisk sammensat udvalg af Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund.
2. Udvalget skal, når en af parterne fremsætter ønske herom, optage forhandling til fastsættelse af priser for nævnte materialer. Udval- gets afgørelse indføres i prisfortegnelsen, såfremt organisationerne er enige herom.
3. Hvis organisationerne er enige derom, kan udvalget i øvrigt eventu- elt optage forhandling om ændring af bestående prisfortegnelses- priser.
4. Sådanne eventuelle ændringer skal, for at kunne få gyldighed, god- kendes af organisationernes kompetente forsamlinger.
5. Med baggrund i ovenstående er parterne enige om, at der i over- enskomstperioden nedsættes udvalgsarbejde, med henblik på at prissætte eksempelvis trægulve udlagt på forudværende underlag.
Kapitel 8 Pensionsordninger
§ 35 Pension og sundhedsordning
Pensionsaftale
Pensionsbidraget
2. Pensionsbidraget udgør 12% af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Medarbejderen betaler 4% af bidraget, og virksomheden betaler 8%.
3. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.
Pension af sygeferiegodtgørelse
4. Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til overenskomstmæssig pension. Arbejdsgiverens og medarbejderens bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og indbetales til PensionDanmark.
Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren udover sygeferie- godtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferiegodtgø- relsen inden endelig afregning af denne.
Elevers pensionsforhold efter 1. september 2020
5. Virksomheden betaler pension for elever, når de er fyldt 18 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde. I elevens 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog henholdsvis 4% for virksomheden og 2% for eleven, i alt 6%. Derudover afholder virksomheden omkostningerne til forsikringsordningen til elever.
6. Elever der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil være omfattet af forsikringsordningen i kapitel 20, indtil de er pensionsberettigede.
7. Elever der er over 18 år, og som har udstået læretiden, har ved fort- sat ansættelse i virksomheden opsparet den fornødne anciennitet til at være omfattet af pensionsordningen.
8. Satsen i stk. 5 forhøjes til satserne for svende/voksne medar- bejdere, såfremt pensionsbetalingen for de 18- og 19-årige re- funderes til virksomheden gennem AUB. Forsikringsordningen i ka- pitel 20 bortfalder samtidig. Parterne fastsætter i givet fald ikrafttræ- delsesmåneden.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
9. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. måned kr. 2.040,00
Pr. time ...........................................................................kr. 12,75
Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3.
Indbetaling af pensionsbidrag
10. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbej- dernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDan- mark. Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra Pensi- onDanmark.
11. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behand- les i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 9. april 2019.
Sundhedsordning
12. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.
13. Bidraget udgør 0,15% af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget.
14. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medar- bejderen har brug for krisepsykologhjælp, hurtig diagnose, mis- brugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.
16. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parter- ne - frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et var- sel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etable- rer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmarks Sundheds- ordning.
I henhold til loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udgør bi- draget:
For ugelønnede
Virksomheden pr. uge .....................................................kr. 49,80
Medarbejder pr. uge ........................................................kr. 24,90
For månedslønnede
Virksomheden pr. mdr. ....................................................kr. 189,35
Medarbejder pr. mdr. .......................................................kr. 94,65
Kapitel 9
Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v.
§ 37 Løn under sygdom og tilskadekomst
Sygedagpengeloven
1. I sygdomstilfælde gælder reglerne om dagpenge til lønarbejdere i henhold til gældende lov.
Løn under sygdom
2. Virksomheden betaler løn under sygdom til medarbejdere, der har været beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 3 måne- der indenfor de seneste 18 måneder. Medarbejderen skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra virksomheden i medfør af sygedagpengelovens regler.
Sygeløn til medarbejdere ydes af virksomheden i indtil 4 uger regnet fra 1. hele fraværsdag.
Løn under tilskadekomst
3. Virksomheden betaler løn under tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag. Medarbejderen skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra virksomheden i medfør af sygedagpen- gelovens regler.
Sygeløn til medarbejdere ydes af virksomheden i indtil 8 uger, reg- net fra 1. hele fraværsdag.
4. Ved fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden under arbej- dets udførelse gælder intet krav om anciennitet.
Afbrydelse af anciennitet
5. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under:
− sygdom indtil 3 måneder
− indkaldelse til militærtjeneste indtil 3 måneder
− orlov i forbindelse med graviditet og barsel og
− afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materiale- mangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager ar- bejdet, når dette tilbydes denne.
6. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalender- dage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperio- des udløb, regnes virksomhedens betalingsperiode fra 1. fraværs- dag i den første fraværsperiode.
7. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, højst for 37 timer om ugen, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2020 kr. 147,50
1. januar 2021 ................................................................... kr. 150,00
1. marts 2022 .................................................................... kr. 152,50
Der betales ferie-, feriefridags- og SH-godtgørelse samt pension af beløbet.
8. Beregningsgrundlaget for sygelønnen er medarbejderens forvente- de indtjeningstab pr. arbejdstime, inklusive systematisk forekom- mende genetillæg i sygdomsperioden. Hvis dette ikke kendes, er beregningsgrundlaget medarbejderens indtjening pr. arbejdstime i de sidste 4 uger før fraværet, inklusive systematisk forekommende genetillæg og eksklusive uregelmæssige betalinger, der ikke har re- lation til de i perioden udførte arbejdstimer. Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpengeloven (ATP- reglerne), og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med kr. 147,50/ kr. 150,00/ kr.152,50.
9. Hvor der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge i henhold til regler herom i sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejder- nes syge, hjemmeboende barn/børn under 14 år.
Friheden omfatter
2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets første hele sygedag.
Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvidere ret til frihed af resterende arbejdstimer den pågældende dag.
3. Under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumen- tation foreligger, betaler virksomheden fuld løn, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. maj 2020 kr. 147,50
1. januar 2021 .................................................................... kr. 150,00
1. marts 2022 .................................................................... kr. 152,50
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH-godtgørelse samt pension af beløbet.
§ 39 Børns hospitalsindlæggelse
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.
2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndig- heden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
4. Der ydes betaling med fuld løn, dog maksimalt pr. time fra begyn- delsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2020 kr. 147,50
1. januar 2021 ................................................................... kr. 150,00
1. marts 2022 .................................................................... kr. 152,50
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH-godtgørelse samt pension af beløbet.
§ 40 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg
Børneomsorgsdage
1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Barns 2. sygedag
2. Hvis barnet fortsat er sygt efter den første hele sygedag, har med- arbejdere og ansatte under uddannelse ret til yderligere en fridag.
Lægebesøg
3. Medarbejdere og ansatte under uddannelse med 1 måneds ancien- nitet i virksomheden har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Medarbejdere der ønsker at holde fri til læge- besøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
Udbetaling fra søgnehelligdags- og feriefridagskontoen
4. Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og feriefridagskonto- en, forudsat der er dækning på kontoen.
1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 må- neders anciennitet indenfor de seneste 18 måneder, betaler virk- somheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (gravidi- tetsorlov / barselsorlov).
2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.
Fædreorlov
3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fæd- reorlov”.
Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov
4. Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. maj 2020 147,50 kr.
1. januar 2021 150,00 kr.
1. marts 2022 152,50 kr.
Forældreorlov (før 1. juli 2020)
5. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden for- ælder.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmin- dre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.
Forældreorlov (efter 1. juli 2020)
6. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 16 uger. Af disse 16 uger har den forælder, der af- holder barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden forælder har ret til at holde 8 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen, og de resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.
De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmin- dre andet aftales skal de 16 uger varsles med 3 uger. Hver af for- ældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Betaling under forældreorlov
7. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.
8. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forventede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende genetillæg i orlovsperioden.
10. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13- ugers periode ikke kendes, beregnes timeantallet på grundlag af en ar- bejdstid på 37 timer om ugen.
Refusion
11. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til maksimale dagpengesats. Såfremt refusio- nen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen til- svarende.
Kapitel 10
Ferie- og søgnehelligdagsregler
Nedenstående regler om ferie gælder fra 1. september 2020 i forbindel- se med den nye ferielovs ikrafttræden.
1. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds an- sættelse i ferieåret (1. september til 31. august).
2. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned, sker optjeningen for- holdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog maks. 2,08 dage.
3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitalsindlæggelse.
4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage.
5 Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie afholdes i timer. En sådan aftale skal være skriftlig. Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end fem uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er er- statningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger. Ferien skal afspejle arbejds- ugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange ar- bejdsdage.
6. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe- riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe- riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.
2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Hovedferie
4. Medarbejderen har ret til at holde mindst 15 dages optjent betalt fe- rie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (hovedferie- perioden).
5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
6. Det kan i en aktuel, konkret situation aftales, at hovedferien afvikles uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog kunne holdes i sammenhæng.
Restferie
7. Medarbejderen har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 hverdage. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor drifts- mæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gi- ves som enkelte feriedage.
Lægning af ferie
8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.
9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imø- dekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbej- derens barns skolesommerferie.
10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne med- delelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal
varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særli- ge omstændigheder hindrer dette.
Flytning af ferie
11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.
13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.
Kollektiv ferielukning
14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en medarbejder, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i alle de dage, virksom- heden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod virksom- heden.
15. Virksomheden skal i videst muligt omfang sikre, at lønmodtageren har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder lukket. Gør virksomheden ikke dette, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før virksomhedslukningen.
16. Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbejder, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virk- somhedslukningen, ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virksomheden holder lukket, skal virksomheden give feriebetalingen på forskud, mod at virksomheden kan modregne i den efterfølgende optjening af betalt ferie.
Sygemelding før feriens begyndelse
1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejde- ren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.
Sygemelding efter feriens begyndelse
2. En medarbejder, som bliver sygemeldt efter feriens begyndelse har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderne har syge- meldt sig overfor virksomheden. En medarbejder, som bliver syg ef- ter feriens begyndelse, har mod lægelig dokumentation ret til er- statningsferie efter 5 sygedage i ferieåret (1. september til 31. au- gust). En medarbejder, som ikke har været ansat i virksomheden hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har sygemeldt sig på normal vis overfor virksomhe- den.
Raskmelding under kollektiv lukning
4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, medmindre andet aftales.
5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.
1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage udover 20 dage, overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdelsespe- riode. I givet fald afholdes overført ferie først.
2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i den 2. ferieafhol- delsesperiode efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.
4. Parterne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede aftaleblan- ket anvendes. Der henvises til bilag 5.
5. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andre feriehindringer efter bekendtgørelsen om fe- riehindringer er afskåret fra at holde ferie overføres op til 20 dage årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Den overførte ferie holdes før anden ferie.
6. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges af- viklet i en opsigelsesperiode, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden. Over- ført ferie som følge af feriehindringer, jf. stk. 5 kan dog for funktio- nærlignende ansatte varsles til afvikling i en opsigelsesperiode.
1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i ferie- året (1. september til 31. august).
2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskatte- pligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættel- sen.
Beregning af sygeferiegodtgørelse
3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i fe- rielovens § 20 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor medarbej- deren var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i fe- rieåret.
4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.
5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO (nu FH).
Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.
6. Sygeferiegodtgørelsen udgør i 2020 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | 198,40 kr. | 182,90 kr. |
Ikke-faglærte | 173,00 kr. | 175,40 kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør 2021 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør 2022 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
kr. | kr. | |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør 2023 følgende pr. arbejdsdag:
Faglærte kr. kr.
Ikke-faglærte kr. kr.
De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.
Pension af sygeferiegodtgørelse
7. Der henvises til § 35, stk. 4.
§ 47 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse
Indberetning og udbetaling
1. Virksomheden indberetter løbende feriegodtgørelse til e-indkomst.
2. Medarbejderen kan på xxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxx se den optjente feriegodtgørelse. Samme sted skal medarbejderen anmode om ud- betaling af feriegodtgørelse.
Udbetaling af feriegodtgørelse uden ferie afholdes
4. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet:
Feriegodtgørelse for tidligere og løbende ferieår udbetales til med- arbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet eller framelder sig Det Centra- le Personregister.
5. Dødsfald:
Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelse til boet. Feriegodtgørelse svarende til den 5. ferieuge:
Hvis en medarbejder, der har overført ferie fratræder, inden al over- ført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for resterende over- førte feriedage.
Ved ferieårets udløb (31. august) kan det lokalt aftales, at optjent fe- riegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller aftalt overført, udbetales før ferieafholdelsesperio- dens udløb. Medarbejderen skal skriftligt erklære, at feriegodtgørel- sen vedrører ferie ud over 20 dage.
Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 20 dage, som ikke er afholdt, aftalt overført eller udbetalt før ferieaf- holdelsesperiodens udløb, udbetales af virksomheden efter ferieaf- holdelsesperiodens udløb, hvis medarbejderen har været ansat på fuld tid i samme virksomhed i hele ferieafholdelsesperioden.
Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb.
6. Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelses- forhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieafholdelsesperio- den, udbetales af virksomheden efter anmodning fra medarbejde- ren.
7. Udbetaling af feriegodtgørelse ved sygdom og barsel:
Hvis en medarbejder er afskåret fra at holde ferie på grund af egen sygdom, orlov efter barselsloven, og består feriehindringen fortsat frem til udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, kan fe- riegodtgørelsen udbetales til medarbejderen.
1. Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
Forældelse af feriegodtgørelse
2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 5 år efter udløbet af den ferieafholdelsesperiode, i hvilken ferien er holdt eller kan udbetales, forældes og tilfalder Byggegruppens Feriefond, medmindre medar- bejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re- kruttering.
Afkald på ferie
3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.
Modregning og tilbageholdelse
4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg hvis medarbejderen har begået et rets- stridigt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret modkrav fra virksomheden, og med- arbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fast- slået ved en retsafgørelse.
Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, ind- ledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.
5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietil- læg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.
Uoverensstemmelser
6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.
Feriepengegaranti
7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgø- relse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for feriebe- løbets betaling.
Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byg- geri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer).
I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fæl- les Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Dansk Byggeri.
§ 49 Gulvlæggernes Ferietillægsfond
1. Virksomheden indbetaler 0,30 kr. pr. præsteret arbejdstime til Gulv- læggernes Ferietillægsfond.
2. Indbetalingerne foretages halvårlig bagud til Fagligt Fælles For- bund.
3. Fagligt Fælles Forbund kan på, egen regning forlange kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor.
1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Bygge- gruppens Feriefond.
Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet, inden udgangen af ferieafholdelsesperioden inden for hvil- ket ferien skulle have været holdt.
2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byggeri.
Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Så- fremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afreg- ne uhævet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgif- ten til revision.
Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte beløb til Byggegruppens Feriefond.
§ 51 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage
Opsparing
1. Virksomheden indbetaler på medarbejderens søgnehelligdags- og feriefridagskonto 9,9% af medarbejderens ferieberettigede løn, her- under den overenskomstmæssige sygeløn. Søgnehelligdags- og fe- riefridagskontoen anvendes til at betale søgnehelligdage, feriefrida- ge, børneomsorgsdage, overenskomstmæssige fridage, seniorfri- dage (for medarbejdere der opfylder betingelserne herfor) samt fra- vær i forbindelse med barns 2. sygedag og børns lægebesøg.
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020 indgår, sti- ger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den fe- rieberettigede løn til i alt 10,90%
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen til 11,90%
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, sti-
ger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af
den ferieberettigede løn til i alt 12,90%
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
2. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til søgnehel- ligdags- og feriefridagskontoen i forbindelse med sit frie valg, kan virksomheden udbetale det resterende bidrag af det, der overstiger 9,9%, løbende sammen med medarbejderens løn, medmindre de lokale parter har aftalt andet. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderne er blevet op- fordret til at træffe et valg.
3. Virksomheden og medarbejdere kan aftale, at bidraget til søgne- helligdags- og feriefridagskontoen, som overstiger 5,9%, løbende kan udbetales sammen med lønnen.
Betaling
4. Den henlagte opsparing udbetales dels sammen med lønnen i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser, dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, fe- riefridag, seniorfridag mv. og dels som en restbetaling.
Forskud
5. Forskudsbeløbene pr. dag udgør:
til voksne medarbejder ................................................... kr. 1.300,00
til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn) ....... kr. 700,00 Som helligdage regnes:
Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag, og 1. og 2. juledag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage, seniorfridage og børneomsorgsdage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.
6. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger.
Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbe- tales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.
7. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb
For feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.
Virksomheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fortsat er ad- gang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 3 nævnte forskud.
For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at belø- bene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.
Restbeløb
Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta- lingsdag i januar, medmindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet – eller en del heraf – indbeta- les som ekstraordinært pensionsbidrag.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og ferie- fridagskontoen for det foregående kalenderår.
Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.
Fratrædelse
9. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.
10. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.
Særligt vedrørende SH og feriefridage for udstationerede medar- bejdere
11. Hvis tillægget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel jf. overenskomstens bestemmelser herom, eller en tilsvarende opgø- relse, kan en udstationerende virksomhed undlade at etablere en SH og feriefridagsopsparing, men i stedet udbetale bidraget løben- de som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fravalgte feriefri- dage.
Dødsfald
12. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.
13. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbeta- ling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, så- fremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefri- dagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.
Optjening
1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på folke- pension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at medarbejderen kan afholde seniorfridage, herunder antallet af seni- orfridage, eller indgå aftale om reducering af den ugentlige arbejds- tid.
Placering
2. Placering af seniorfridage eller ændring af den ugentlige arbejdstid sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.
3. Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og feriefridagskon- toen, forudsat der er dækning på kontoen.
Seniorordning fra 2017-overenskomsten
4. Medarbejdere der har indgået aftale om seniorordning, efter be- stemmelsen i 2017-overenskomsten, før 1. marts 2020, kan frit vælge om de ønsker at fortsætte i den eller opsige den.
§ 53 Medarbejdere på folkepension
For at give medarbejdere, som er på folkepension, mulighed for at beva- re tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig individuel aftale mellem virksomheden og medarbejderen om dennes ansættelsesvilkår, herunder om følgende:
- Nedsættelse af arbejdstiden
§ 54 Ferieregler for udstationerede medarbejdere
1. Bestemmelserne i §§ 42 til 51 gælder ikke for udstationerede med- arbejdere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører deres ar- bejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af løn- modtagere.
Afholdelse af ferie
2. Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstationerede medar- bejder og virksomheden skal afvikle en eventuel supplerende ferie efter hjemlandets regler.
3. Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjem- landet har ret til færre dages betalt ferie pr. ferieår, end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderne udfører arbejde i Danmark, op til ni- veauet i den danske ferielov.
Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbejderne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tillader det, udbetaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de manglende feriedage, sammen med lønnen. Afregning af det reste- rende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestemmelser her- om, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperio- de.
Tyske virksomheder
4. For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches feriekasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA- Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om indbe- talt feriegodtgørelse og SH-betaling i Tyskland svarer nøjagtigt til de danske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Arbejde og Social anliggender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæfti- gelsesministeriet i Danmark sikrer en gensidig anerkendelse af de
danske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk-tyske ferieaftale forudsætter ovenstående, at erklæring fra ZVK-Bau er forelagt den danske fagforening, indeholdende den krævede bruttoliste over medarbejdere.
Kapitel 11 Samarbejdet
Tillidsmand
2. For hver virksomheds vedkommende udvælger de dér beskæf- tigede medarbejdere af deres midte en medarbejder, som skal væ- re deres repræsentant og tillidsmand og desuden deres talsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant.
Gensidige klager
3. Tillidsrepræsentanten såvel som virksomheden eller dennes repræ- sentant skal indbyrdes forebringe deres klager eller henstillinger over for hinanden, og kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfreds- stillende mellem disse parter, står det dem frit at anmode deres or- ganisationer om at tage sig af sagen, men det er parternes pligt at virke for arbejdets uforstyrrede fortsættelse, indtil anden bestem- melse er truffet af organisationerne.
Samarbejde
4. Det er såvel virksomhedernes eller dennes repræsentant som til- lidsmandens pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde i virksomheden.
Valg af tillidsmand
5. På enhver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 3 medarbej- dere kan der vælges tillidsmand.
Går antallet af medarbejdere ned under 3 ophører tillidsmandshver- vet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt.
Sker der nyansættelser eller genansættelser, hvorved antallet beret- tiger til valg af tillidsmand indenfor 1 måned, fortsættelse tillids-
mandshvervet. Tillidsmanden nyder dog ingen beskyttelse i denne periode.
6. Xxxxx medarbejdere, der er medlem af et forbund under overens- komsten, har stemmeret,
Valgret for elever
7. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, herunder vok- senelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.
Valgets gyldighed
8. Valget er ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af forbundet og skriftligt er meddelt virksomheden.
9. Tillidsmandsarbejde på virksomhedens foranledning må ikke med- føre et indtægtstab for tillidsrepræsentanten.
Forpligtelser
10. Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det ham dog ikke til- ladt at forsømme sit arbejde eller i arbejdstiden konferere med an- dre medarbejdere, medmindre han i hvert tilfælde har truffet aftale med virksomhedernes repræsentant.
Virksomheden har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver an- den medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at han ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde dertil.
Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter
11. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens for-
13. Medarbejderen modtager løn efter § 37 under den faglige opdate- ring. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabs- godtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virk- somheden.
14. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægs- branchens Udviklingsfond.
Fagretlig behandling
15. Hvis Fagligt Fælles Forbund skønner, at en sådan afskedigelse er uberettiget, er Dansk Byggeri pligtig at underkaste sig voldgiftsret- slig afgørelse i sagen.
16. Hvis medarbejderne i en virksomhed slutter sig sammen i en klub eller lignende, skal tillidsmanden være formand.
Slutter medarbejderne sig sammen i en klub, er virksomheden plig- tig til:
− at udlevere medarbejderlister med angivelse af medarbejderne inden for overenskomstområdet.
− at ajourføre listerne, når større ændringer forekommer.
− at opkræve kontingent såfremt klubben anmoder derom og fir- maet benytter et lønanvisningssystem, der automatisk kan hånd- tere denne opkrævning
Klublove
17. Såfremt der mellem medarbejderne træffes aftaler vedrørende ar- bejder eller andre forhold i virksomheden, herunder også klublove, skal sådanne straks bringes til tillidsmandens kundskab og af ham indberettes til godkendelse af hans organisations hovedbestyrelse, der derefter meddeler den videre til vedkommende arbejdsgiveror- ganisations bestyrelse. Uden hovedbestyrelsens godkendelse er sådanne aftaler eller vedtagelser virkningsløse.
§ 56 Arbejdsmiljørepræsentanter
1. For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg- og opsigelses- regler og frihed til uddannelse som gældende for tillidsrepræsentan- ter.
2. Herudover henvises til gældende lov om arbejdsmiljø med tilhøren- de bekendtgørelse.
§ 57 Efteruddannelse af tilids- og arbejdsmiljørepræsentanter
Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådan kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Efter aftale med virksomheden kan arbejdsmiljørepræsentanten gives den til- svarende frihed. Forbundet forestår betalingen af tillids- og ar- bejdsmiljørepræsentanten. Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.
§ 58 Samarbejde og arbejdsmiljø
1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksom- heden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.
2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, ud- gør bidraget pr. arbejdstime 55 øre.
3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter in- den for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteterne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.
Kapitel 12 Uddannelse
1. Organisationerne er enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens forhold kan opnå den fornødne frihed til deltagelse i efteruddannelse efter eget valg.
2. I den under stk. 1 omtalte efter- og videreuddannelse betaler virk- somheden kr. 90,00 pr. time.
Virksomheden modtager refusionen fra det offentlige.
Ved eventuelt bortfald af den offentlige ydelse, genforhandles den- ne aftale.
Med det formål:
− At udvikle uddannelsesområdet og dermed uddannelsesniveauet indenfor bygge- og anlægsområdet og træ- og møbelindustrien og for at sikre, at den fremtidige bygge-, anlægs- og træbran- ches tilgang af arbejdskraft med tilstrækkelige tekniske/faglige kvalifikationer, herunder at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer som grund- eller efteruddannelse, i det traditionelle uddannelsessystem.
− At bidrage til finansiering af de faglige udvalg og efteruddannel- sesudvalg.
− At finansiere uddannelses- og erhvervspolitiske aktiviteter
− At udvikle og vedligeholde en elektronisk udgave af kalkulations- og prissætningssystem
er der mellem overenskomstparterne etableret en uddannelsesord- ning.
Ordningen finansieres efter nedenstående regler:
1. For medarbejdere organiseret i forbund under BAT-kartellet og for virksomheder organiseret i Dansk Byggeri indbetaler organisatio- nerne de af de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg fastsatte beløb.
Øvrige virksomheder
2. Der er enighed om, at for virksomheder der har tiltrådt overenskom- sterne, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning udgør beløbet til uddannelsesfonden pr. time 0,50 kr.
§ 62 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond
1. Organisationerne etablerer Bygge- og Anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes delta- gelse i efter – og videreuddannelse.
Frihed til uddannelse
2. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.
Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
4. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens om- råde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige ud- dannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.
Anvendelsesmuligheder
5. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:
− Kompetencevurdering
− Almen og faglig efter- og videreuddannelse
− Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
− Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden
− Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteter
Bidrag
6. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.
Ledelse og administration
7. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.
De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet
Ansøgninger
8. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.
9. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannel- se, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbran- chens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
10. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.
11. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at be- stemmelserne om Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøf- telse i bestyrelsen.
12. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 65. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
Kapitel 13 Socialt kapitel
1. Medarbejdere, som enten varigt eller midlertidigt har nedsat ar- bejdsevne, kan indgå aftale med virksomheden om løn og arbejds- tid, der fraviger overenskomstens bestemmelser.
Godkendelse
2. Den lokale afdeling skal godkende sådanne aftaler.
Misbrug
3. Der kan rejses påtale for misbrug af bestemmelserne efter regler for faglig strid.
Ansættelsesbevis
4. Det anbefales, at anvende det af organisationerne udarbejdede an- sættelsesbevis i henhold til sociale kapitler eller et tilsvarende bevis, som opfylder samme betingelser. Se bilag 3.
Uoverensstemmelser om ansættelsesbevis kan fagretsligt behand- les efter samme regler som gælder for øvrige ansættelsesbeviser.
Kapitel 14 Opsigelser
Varslers længde ved timelønsarbejde
1. Opsigelsesvarslernes længde er følgende:
Virksomhed Medarbejdere
Fra 0 - 8 ugers beskæftigelse 1 arbejdsdag 1 arbejdsdag
Fra 8 uger - 1 års beskæftigelse 2 arbejdsdage 2 arbejdsdage
Fra 1 år - 2 års beskæftigelse 3 arbejdsdage 3 arbejdsdage
Fra 2 års beskæftigelse 10 arbejdsdage 10 arbejdsdage
Ret til fratrædelse
2. Medarbejdere, der har pligt til at afgive opsigelsesvarsel samt er beskæftiget ved akkorder på under 5 dages varighed, skal have ret til at fratræde ved akkordens afslutning.
Skriftlig opsigelse
3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, op- sigelsen er modparten i hænde.
Opsigelsesvarslet skal for at være gyldigt afgives skriftlig, og mod- tageren kvitterer ved modtagelsen med underskrift.
Kan opsigelsen ikke afleveres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsattest, afsendt indenfor ovennævnte frister, og poststemplets dato er gældende.
Anciennitet
4. I tilfælde, hvor en medarbejder afskediges, men genantages inden- for en periode på 9 måneder, bevares den på afskedigelsestids- punktet opnåede anciennitet.
Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tidsbestemt eller opgavebestemt ansættelsen i et tidsrum indtil opsigelsesvars- lets udløb, 1-3 og 10 arbejdsdage.
5. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke ferie, vejrlig, sygdom, militærtjeneste og fravær på grund af svangerskab og fødsel, jf. lov om barselsorlov m.v.
Opsigelse under sygdom og tilskadekomst
6. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyl- des arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges in- denfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er do- kumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.
Frihed i forbindelse med afskedigelse
8. Medarbejdere, som afskediges med overenskomsternes opsigel- sesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksom- hedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kas- sen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedi- gelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsfor- hold.
Bortfald af opsigelsesvarsel
9. Opsigelsesvarslet for virksomheden bortfalder ved arbejdsledighed som følge af, at arbejdets normale udførelse forhindres eller van- skeliggøres af andre arbejdstageres arbejdsstandsning eller lock- out, eller ved anden force majeure, der ikke kan tilregnes virksom- heden.
Kapitel 15 Fagretlige regler
2. Såfremt der på en virksomhed inden for nærværende overens- komsts område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverens- stemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller arbejdspladsen.
3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re- præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.
Lokal mægling
4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling.
5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det, og inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af mæg- lingsbegæringen fra modstående organisation. Mæglingsmødet be- rammes efter aftale organisationerne imellem.
6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings- møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag.
7. Mæglingsmødet afholdes på arbejdspladsen såfremt en af parterne ønsker det.
8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand- ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd.
9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd, der består af mindst 1 fra hver organisation, der herefter ved direkte forhandling søger af løse uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bindende virk- ning for parterne.
10. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den viderefø- res til arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne.
11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets af- holdelse.
12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra mod- stående organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.
13. På organisationsmødet deltager op til to repræsentanter fra hver or- ganisation, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisati- on.
14. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for forhand- lingslederen suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt.
15. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mæg- ling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder.
16. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilve- jebringe en løsning af uoverensstemmelsen.
17. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Refe- ratet underskrives af organisationernes forhandlingsledere.
Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne.
Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for for- bundet.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens
Faglig voldgift
19. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forståelsen af en fore- liggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæ- ring herom.
20. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved vold- gift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.
21. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af refera- terne fra den forudgående fagretlige behandling.
22. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.
23. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med- lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan op- nås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne.
24. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand.
25. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurantspørgsmål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved juridi- ske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige over- enskomstspørgsmål.
26. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal be- handles af den faglige opmand eller den juridiske opmand, indkal- des begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen.
27. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt, kan de i fælles- skab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted.
28. I sager om faglige spørgsmål, jf. stk. 25 fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet, indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 5 arbejds- dage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden.
29. I øvrige sager fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling senest 20 arbejdsdage før voldgiftsmødet indehol- dende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmø- det fremsender den indklagede organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden. Udveks- ling af eventuel replik og duplik skal ske senest henholdsvis 6 ar- bejdsdage før voldgiften fra klager og senest 2 arbejdsdage før voldgiften fra indklagede.
30. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisations- repræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
31. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemme- flertal.
33 Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende ar- bejdsforholdene på en arbejdsplads, hvor vedkommende har per- sonlig interesse.
Konflikt
34 Nærværende regler indskrænker ikke de henhørende organisatio- ners eller disses medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark.
36 Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationer- ne er truffet skriftlig aftale herom.
§ 66 Udbetaling efter fagretlig behandling
§ 67 Udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold
Indledende bestemmelser
1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.
2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssi- ge vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres.
3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprise- kontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underen- treprenøren har indgående kendskab til de gældende danske over- enskomst- og aftaleforhold.
4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestem- melser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise rele- vante LO-forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig mislig- holdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav.
Organisationsmøde
6. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Byggeri. Tilsvarende retter Dansk Byggeri omgående henvendelse til for- bundet.
7. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisati- onsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomst- parterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales.
8. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisati- onsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.
Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet.
10. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af bag- grundsoplysninger den ansattes samtykke.
11. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.
12. vis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Faglig voldgift
13. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes,
kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt.
16. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at over- enskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Byg- geri sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Byggeri orienterer for- bundet herom.
Orientering af forbundene
Fortrolighed
18. Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten.
§ 68 Fagretslig behandling i bortvisningssager
1. I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes se- nest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.
2. Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.
3. I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/-
Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.
I tilfælde, hvor der mellem virksomheder og medarbejder opstår uenighed om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbrin- ges som hastesag. Sagsbehandlingen følger da tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid".
Nærværende regler indskrænker ikke organisationerne eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at del- tage i arbejdsstandsninger med hjemmel i "Norm for regler for be- handling af faglig strid" eller i Hovedaftalen mellem Dansk Arbejds- giverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation”.
Kapitel 16 Ligelønsnævn
Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende reg- ler:
Overordnede rammer
1. Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der ken- des fra Afskedigelsesnævnet.
2. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimple- menteringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører imple- menteringsaftaler skal føres ved Nævnet, medmindre de er omfattet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.
3. Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.
4. Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebe- stemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejds- aftalen. Xxxxx retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet.
5. Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sankti- onssystem.
6. Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og for- tolkning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomst- elementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forud- sætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter på- stand henvises til behandling selvstændigt i det fagretlige system.
7. Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved forstås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og organisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et forbere-
dende møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedigelsesnævnet.
8. Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sagsbehandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de oftest faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afba- lancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sagerne.
9. Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpasnin- ger.
Kapitel 17
Øvrige bestemmelser
§ 73 Implementering af EU-direktiver
Der er mellem parterne enighed om, at overenskomsten ikke er i strid med indholdet i henholdsvis EU-direktiv af 15. december 1997 vedrørende deltidsarbejde, EU-direktiv af 23. november 1993 om arbejdstid og EU-direktiv af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov.
Parterne betragter hermed direktiverne som implementeret.
Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydel- ser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansæt- telsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.
1. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere eventuelle an- dre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.
2. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet af- tales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
§ 76 Overenskomstens varighed
Overenskomsten med tilhørende forhandlede protokollater og pris- lister mv. træder i kraft fra og med den 1. marts 2020 og er gæl- dende mellem overenskomstparterne, indtil den i overensstemmel- se med de til enhver tid gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2023.
København, den 17. marts 2020
Fagligt Fælles Forbund: For Dansk Byggeri:
Xxxxx xxx Xxxxxx Xxxx Xxxxx-Hansen
Kapitel 18 Elever
§ 1 Den daglige / ugentlige arbejdstid
1. Den daglige og ugentlige arbejdstid (herunder fridage) samt place- ring heraf er den samme, som er gældende for øvrige medarbejde- re i samme virksomhed.
Er eleven afgivet til skole, er det dog skolens arbejdstid/møderegler der er gældende.
2. Elevers 5 feriefridage betales ved afholdelse af feriefridagene med den aftalte elevløn.
De etablerede feriefridage placeres efter ferielovens regler om pla- cering af restferie.
Elever kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår, uanset eventuelt jobskifte i løbet af kalenderåret.
Elever, der påbegynder eller afslutter elevforhold, optjener ret til ½ feriefridag pr. måneds ansættelse, dog max. 5 feriefridage pr. ka- lenderår.
I de øvrige kalenderår har eleven ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. Elever får kompensation for ikke afholdt feriefridage.
Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen for det pågældende fag.
1. Mindstelønnen for elever udgør fra begyndelsen af den lønningsu- ge, hvori nedennævnte datoer indgår:
1. maj 2020 Pr. time Pr. uge
1. lønperiode, variabel 68,00 kr. 2.516,00 kr.
2. lønperiode, 52 uger 82,10 kr. 3.037,70 kr.
3. lønperiode, 52 uger 93,55 kr. 3.461,35 kr. 4. lønperiode, 52 uger 112,95 kr. 4.179,15 kr.
1. januar 2021
1. lønperiode, variabel 69,15 kr. 2.558,55 kr.
2. lønperiode, 52 uger 83,50 kr. 3.089,50 kr.
3. lønperiode, 52 uger 95,15 kr. 3.520,55 kr. 4. lønperiode, 52 uger 114,85 kr. 4.249,45 kr.
1. marts 2022
1. lønperiode, variabel 70,30 kr. 2.601,10 kr.
2. lønperiode, 52 uger 84,95 kr. 3.143,15 kr.
3. lønperiode, 52 uger 96,75 kr. 3.579,75 kr. 4. lønperiode, 52 uger 116,80 kr. 4.321,60 kr.
2. Uanset påbegyndelsesdatoen reguleres lønnen altid bagud fra svendeprøvens afslutningstidspunkt med 52 uger for 4., 3. og 2. løntrin.
EUX-elever
Uddannelsesaftaler indgået før 1. august 2020
3. EUX-elever følger reglerne i det pågældende fags elevoverens- komst, dog således at lønnen reguleres på følgende måde:
• Uanset begyndelsesdatoen reguleres lønnen bagud fra 1. febru- ar for svendeprøveafslutning sidste fredag i marts henholdsvis 1. august for svendeprøveafslutning sidste fredag i september i af- slutningsåret med 52 uger for henholdsvis 4., 3. og 2. løntrin.
Eventuel løn tidligere i uddannelsesforløbet sker med satsen for løntrin 1 og er tidsmæssig variabel.
• Uddannelsestiden efter 1. februar henholdsvis 1. august i af- slutningsåret aflønnes med den til enhver tid gældende mindst- betalingssats/minimaltimeløn til svende/voksne medarbejdere i den respektive overenskomst.
Uddannelsesaftaler indgået efter 1. august 2020
EUX-elever følger reglerne i det pågældende fags elevoverens- komst, dog således at lønnen reguleres på følgende måde:
• Uanset begyndelsesdatoen reguleres lønnen bagud
o fra 1. februar for svendeprøve med afslutning sidste fredag i september i afslutningsåret
o Og fra 1. august for svendeprøve med afslutning sidste fre- dag i den efterfølgende marts i afslutningsåret
• Reguleringen bagud sker med 1 år, for henholdsvis 4., 3. og 2. løntrin. Eventuel løn tidligere i uddannelsesforløbet sker med satsen for løntrin 1 og er tidsmæssig variabel.
• Uddannelsestiden mellem 1. februar og sidste fredag i septem- ber i afslutningsåret henholdsvis 1. august og sidste fredag i den efterfølgende marts i afslutningsåret aflønnes med den til enhver tid gældende mindstbetalingssats/minimaltimeløn til sven- de/voksne medarbejdere i den respektive overenskomst.
Virksomheden og elever, der er begyndt erhvervsuddannelsen før den 1. august 2020, kan aftale at overgå til uddannelsen efter den nye bekendtgørelse i overensstemmelse med eventuelle over- gangsordninger, som er fastsat af skolen i den lokale undervis- ningsplan.
2. Arbejdstiden for elever under 18 år må ikke overstige den sædvan- lige arbejdstid for øvrige medarbejdere.
3. Elever under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.
4. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid betales efter det løntrin, eleven er place- ret på, samt tillæg efter stk. 6, 7, 8 og 9.
5. Xxxxxx, der udfører overarbejde, betales udover lønnen i stk. 4 12½
% i feriegodtgørelse, der udbetales til hovedferien.
Beregning af elevers overarbejde
6. Alle overarbejdstimer herunder på søn- og helligdage betales med et tillæg på kr. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori nedennævnte datoer falder:
1. maj 2020 | Pr. time |
1. lønperiode, variabel | 68,00 kr. |
2. lønperiode, 52 uger | 82,10 kr. |
3. lønperiode, 52 uger | 93,55 kr. |
4. lønperiode, 52 uger | 112,95 kr. |
1. januar 2021 | |
1. lønperiode, variabel | 69,15 kr. |
2. lønperiode, 52 uger | 83,50 kr. |
3. lønperiode, 52 uger | 95,15 kr. |
4. lønperiode, 52 uger | 114,85 kr. |
1. marts 2022 | |
1. lønperiode, variabel | 70,30 kr. |
2. lønperiode, 52 uger | 84,95 kr. |
3. lønperiode, 52 uger | 96,75 kr. |
4. lønperiode, 52 uger 116,80 kr.
7. Alle overarbejdstimer 1. påske-, 1. pinse-, 1. juledag betales med et tillæg på kr. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ne- dennævnte datoer falder:
1. maj 2020 Pr. time
1. lønperiode, variabel 102,00 kr.
2. lønperiode, 52 uger 123,15 kr.
3. lønperiode, 52 uger 140,30 kr.
4. lønperiode, 52 uger 169,45 kr.
1. januar 2021
1. lønperiode, variabel 103,75 kr.
2. lønperiode, 52 uger 125,25 kr.
3. lønperiode, 52 uger 142,75 kr.
4. lønperiode, 52 uger 172,25 kr.
1. marts 2022
1. lønperiode, variabel 105,45 kr.
2. lønperiode, 52 uger 127,45 kr.
3. lønperiode, 52 uger 145,15 kr.
4. lønperiode, 52 uger 175,20 kr.
Overarbejde til voksenelever
8. Alle overarbejdstimer herunder på søn- og helligdage betales med et tillæg på pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ne- dennævnte datoer falder:
1. maj 2020 kr. 140,00
1. januar 2021 ....................................................................kr. 142,35
1. marts 2022 .................................................................... kr. 144,80
9. Alle overarbejdstimer 1. påske-, 1. pinse-, 1. juledag betales med et tillæg på pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori neden- nævnte datoer falder:
1. maj 2020 ........................................................................kr. 210,00
1. januar 2021 ....................................................................kr. 213,50
1. marts 2022 .................................................................... kr. 217,20
I det tilfælde virksomheden ønsker at modtage AUB’s særlige refu- sionssats for voksenelever, skal to særlige betingelser være opfyldt:
Vokseneleven skal mindst være 25 år ved uddannelsens begyndel- se.
− Lønnen skal under uddannelsesforløbet mindst udgøre fagets mindste betalingssats, jf. § 21
§ 6 Elever i svendenes akkorder
Ved elevers og voksenelevers deltagelse i akkord henvises til be- stemmelserne, som gælder for øvrige medarbejdere.
Når øvrige medarbejdere yder elever og voksenelever akkordover- skud, tilfalder den til beløbet svarende feriegodtgørelse og søgne- helligdags- og feriefridagsbetaling eleverne.
Lønudbetaling
1. Elever ydes løn for 37 timer pr. uge inklusiv søgnehelligdage med fradrag for eventuelle forsømmelser, der ikke skyldes sygdom.
Graviditetsundersøgelse
2. Der ydes frihed efter samme regler som gælder for øvrige medar- bejdere med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for øvrige medarbejdere gældende maksimumssats.
Barselsløn
3. Der ydes frihed efter samme regler, som gælder for øvrige medar- bejdere med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for øvrige medarbejdere gældende maksimumssats.
4. Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for øvrige medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksi- malt den for øvrige medarbejdere gældende maksimumssats.
5. Elever er omfattet af samme sundhedsordning, som gælder for voksne medarbejdere.
Skoleperiode
6. I skoleperioder ydes der løn med den for eleven gældende lønsats.
Session
7. Ved fremmøde på session inden for normal arbejdstid ydes der ele- ven løn for den medgåede tid.
1. For elever, der er ansat i henhold til overenskomsten, oprettes en særlig opsparingsordning, hvortil arbejdsgiveren af den ferieberetti- gede løn betaler følgende beløb, fra begyndelsen af den lønningsu- ge, hvori:
1. maj 2020, indgår 1%
1. januar 2021, indgår 2%
1. marts 2022, indgår 3%
Feriepenge indgår i beløbet.
Udbetaling
2. Beløbet udbetales til medarbejderne sammen med lønnen for de- cember måned. Efter aftale kan beløbet i stedet indbetales på ele- vens pensionskonto, i det omfang, der er etableret en sådan efter overenskomstens bestemmelser.
3. Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
1. Xxxxxx, bliver omfattet af pensionsordningen, når de er fyldt 18 år (indtil 1. september 2020, 20 år) og har haft 6 måneders erhvervs- arbejde.
2. Bidragssatserne til pensionsordningen fremgår af kapitel 8, § 35.
§ 10 Forsikringsydelser til elever
1. Elever, der ikke allerede er omfattet af en virksomhedsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikrings- ydelser:
PensionDanmarks Sundhedsordning.
2. Virksomheden afholder udgifterne ved ordningen, der etableres i regi af PensionDanmark.
3. Såfremt eleven overgår til at være omfattet af PensionDanmark op- hører virksomhedens forpligtelse efter denne bestemmelse.
1. Elever under uddannelse har i hvert uddannelsesår ret til at modta- ge 2 sæt arbejdstøj, leveret af virksomheden - første gang efter endt prøvetid.
2. Arbejdstøjet skal være af sædvanlig og god kvalitet.
Virksomheden udleverer sikkerhedsfodtøj 1. gang ved påbegyndel- se af uddannelsen, og i den efterfølgende elevtid efter samme reg-
ler, som gælder for øvrige medarbejdere.
Virksomheden udleverer og vedligeholder 1 sæt håndværktøj, her- under knivblade og knæpuder i henhold til værktøjslisten for gulv- læggerelever godkendt af det faglige udvalg. Værktøjet overdrages eleven efter bestået svendeprøve.
Værktøjet der overdrages til eleven ved bestået svendeprøve, er et fuldt sæt værktøj i henhold til den gældende værktøjsliste godkendt af det faglige udvalg på udlæringstidspunktet.
Praktikperioden
1. Elever ydes rejsegodtgørelse efter samme regler, som gælder for øvrige medarbejdere.
Køretid
2. Køretid er 50% af øvrige medarbejderes sats.
Ude og rejsearbejde
3. Hvor eleven udfører ude- eller rejsearbejde, ydes betaling efter samme regler, som gælder for øvrige medarbejdere.
Skoleperiode
4. Godtgørelse af befordringsudgifter ydes, hvor elevens samlede sko- levej er 20 km eller derover.
Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl, indkvarte- ringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bopæl, indkvar- teringssted eller lærested.
5. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at eleven ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved ele- vens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende elev går.