Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for DK-NUTS ApS
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for DK-NUTS ApS
1. Generelt
Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse ved enhver form for salg foretaget af DK-NUTS ApS, medmindre andet udtrykkeligt er anført skriftligt af DK-NUTS. Andre salgs- og leveringsbetingelser eller andre betingelser, der er anført i købers indkøbsrekvisition, finder ikke anvendelse og kan ikke
tilsidesætte disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Medmindre andet er aftalt, finder almindelige salgs- og leveringsbetingelser også anvendelse ved kontraktsalg. Er der skriftligt aftalt andre betingelser, er det disse, der gøres
gældende i forhold til kontraktsalg.
2. Priser, tidsfrister.
Priserne er faste i henhold til DK-NUTS’s ordrebekræftelse, som kan være tilsendt enten via e – mail eller på papir med post. DK-NUTS tager forbehold for eventuelle tekst- og trykfejl, samt pris- og sortimentsændringer. Der tages forbehold for, at de viste produktbilleder på hjemmesiden ikke nødvendigvis afspejler produktet 100 %.
Der kan forekomme produkter, der løbende ændrer farve og udformning, men vi bestræber os naturligvis på at holde alle produktbilleder opdateret.
DK-NUTS forbeholder sig ret til at foretage prisregulering i tilfælde af ændringer i skatter, afgifter, valutakurser etc.
3. Levering af varer
DK-NUTS søger efter bedste evne at overholde det i ordrebekræftelsen anførte leveringstidspunkt. DK-NUTS er dog ikke ansvarlig for forsinkelse, der er forårsaget af, at varer er udtaget til myndighedskontrol.
Køber er under ingen omstændigheder berettiget til at returnere modtagne varer, medmindre køber forinden berettiget har hævet købet og køber har forespurgt DK- NUTS, om de ønsker varerne returneret eller vil disponere over dem dér, hvor de befinder sig.
DK-NUTS leverer i øvrigt varerne som fastsat i ordrebekræftelsen.
4. Ejendomsforbehold
DK-NUTS forbeholder sig, med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til leverede varer, indtil endelig betaling af hele købesummen og evt. omkostninger til levering, forsendelse o. lign., afholdt af
DK-NUTS på købers vegne, er betalt af køber. Såfremt køber undlader at betale det skyldige beløb for leverancen inden den aftalte frist, har DK-NUTS til enhver tid ret til at tage de pågældende varer tilbage uden forudgående varsel.
5. Kvalitet og kvantitet
DK-NUTS indestår for, at kvaliteten af de varer, DK-NUTS sælger til køber, er i overensstemmelse med den specifikation, der er henvist til i DK-NUTS 's faktura. Enhver anden information om varerne betragtes alene som orienterende, og er ikke en del af aftalen. DK-NUTS indestår for, at varemængden svarer til de(n) i fakturaen anførte mængde(r).
Straks ved modtagelsen skal køber foretage en visuel undersøgelse af varerne og drage omsorg for, at eventuelle transportskader påføres fragtbrevet. Senest 5 (fem) dage efter varemodtagelsen skal køber undersøge varen omhyggeligt på en sædvanlig og egnet måde med henblik på at konstatere, om varernes kvalitet og mængde er korrekt. Såfremt der er uoverensstemmelser mellem de leverede varer og de
fakturerede varer, skal køber straks give DK-NUTS meddelelse herom, og DK-NUTS skal snarest muligt berigtige uoverensstemmelsen. Mangler ved varerne, der kunne have været konstateret ved en omhyggelig undersøgelse, kan dog ikke påberåbes af køber over for DK-NUTS efter det anførte tidsrum på 5 (fem) dage.
Lider varen af en mangel, skal køber opfordre DK-NUTS til at afhjælpe manglen, eventuelt ved om levering, inden for den yderligere rimelige frist, som køber fastsætter, efter at køber har konstateret manglen.
Herudover kan køber ikke rejse noget krav mod DK-NUTS som følge af mangler.
6. Betaling
Køber skal betale DK-NUTS for varerne i overensstemmelse med de i
ordrebekræftelsen anførte betalingsbetingelser eller på anden måde, som måtte være aftalt skriftligt mellem parterne. Ved enhver form for forsinkelse med betalingen for
varerne eller en del heraf, beregnes renter på 1,5 % af det til enhver tid skyldige beløb pr. påbegyndt måned.
Samtidig med afsendelse af varerne, sendes faktura pr. post, e-mail eller EAN. Delfakturering kan forekomme, hvis der ikke er aftalt samlet levering af ordren.
7. Force majeure
I tilfælde af strejke, lockout, brand, eksplosion, uafvendelige begivenheder,
epidemier, arbejdskonflikter, mangel på råvarer eller energi, driftsafbrydelser af
enhver art, regerings- eller myndighedsindgreb, beslaglæggelse, valutarestriktioner, transportvanskeligheder, restriktioner af drivkraft, miljøkontrolforanstaltninger eller mangler eller forsinkelser, der skyldes underleverandører, forårsaget af en eller flere af ovennævnte faktorer eller nogen anden omstændighed, som DK-NUTS ikke er herre over, udsættes DK-NUTS’s forpligtelser midlertidigt indtil det tidspunkt,
hvor DK-NUTS efter hindringernes ophør igen er i stand til at opfylde sine forpligtelser. Ved indtræden af en eller flere af de pågældende begivenheder, skal DK-NUTS uden unødigt ophold give køber meddelelse herom og efter bedste evne søge at mindske eller afbøde virkningen af den/de pågældende begivenhed(er) og er berettiget til at annullere ordren uden derved at pådrage sig hæftelse.
8. Transport af rettigheder og pligter
Hvis kunden selv står for afhentning af varerne, er leveringsbetingelserne Ex Works Incoterm 2010. Dvs. når transportøren har underskrevet, at han har modtaget varerne til transport, frafalder DK-Nuts ansvar for varerne.
9. Lovvalg og tvister
Enhver form for tvist, der måtte opstå mellem parterne, herunder særligt tvister i forbindelse med fortolkningen af disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser, eller tvister, der vedrører tilbud, ordrebekræftelser og fakturaer, skal i enhver henseende være underlagt dansk ret.
DK-NUTS ApS almindelige salgs- og leveringsbetingelser januar 2016
DK-NUTS ApS, Xxxxxxxxx 00 X, XX-0000 Xxxxxxxx, Tlf.: 00 00 00 00, E-mail: xxxx@xx-xxxx.xx, Web.: xxx.xx-xxxx.xx