Samarbejdsaftale
for perioden 2015-2017
mellem Svendborg Kommune og Svendborg Teater
Indholdsfortegnelse
1. Formål
2. Aftalens parter
3. Kontaktdata
4. Vedtægter
5. Ledelse og organisation
6. Hjemsted
7. Budget, regnskab og revision
8. Institutionens formål
9. Visioner og udviklingsmål
10. Indsatsområder
11. Specifikke aftaler
12. Aktivitetsmål
13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser
14. Samarbejdsrelationer
15. Misligholdelse og opsigelse
16. Genforhandling af samarbejdsaftalen
17. Varighed
svb 2532
1. Formål
Formålet med aftalen er at fastlægge gensidige rettigheder og forpligtigelse mellem Svendborg Teater og Svendborg Kommune.
Aftalen er et udviklings- og dialogredskab mellem Svendborg Kommune og Svendborg Teater.
Aftalen fastlægger tilskudsvilkår og suppleres med fortløbende dialog og samarbejde mellem Svendborg Teater og Svendborg Kommune.
2. Aftalens parter
Denne aftale er indgået mellem Svendborg Teater og Svendborg Kommune.
3. Kontaktdata
NAVN | Svendborg Teater |
ADRESSE | Teatergade |
TELEFON | 00000000 |
HJEMMESIDE | Xxxxxxxxxxxxxxx.xx |
CVR NR. | 11664032 |
KONTAKTPERSON | Xxxxxx Xx Xxxxxxxxx |
4. Vedtægter
Reviderede vedtægter er under udarbejdelse.
Eventuelle ændringer af vedtægter fremsendes til Svendborg Kommune efter procedure i egne vedtægter.
Eventuelle ændringer i bestyrelsens sammensætning skal fremsendes til Svendborg Kommune til orientering.
5. Ledelse og organisation
Den daglige ledelse af Svendborg Teater varetages af teaterlederen.
Teaterlederens kontakt med Svendborg Kommune varetages af Direktørområdet Kultur, Erhverv og Udvikling.
Xxxxx xxxxxxxxxxx: | 1/4 | teaterleder |
Antal timelønnede: | 0 | |
Ovenstående svarer til ca. | 1/4 | fuldtidsstilling |
Antal frivillige i | 0 | Belysningsmester skal være Aut. Elinstallatør. Løn afholdes af lejer. |
Ovenstående svarer til gennemsnitlig | 0 | timer pr. måned |
6. Hjemsted
Svendborg Teater skal i hele aftaleperioden have hjemsted i Svendborg Kommune.
7. Budget, regnskab og revision
Svendborg Kommunes tilskud udgør i 2015 og budgetoverslagsårene 2016 og 2017 410.453 kr. i 2015-niveau under forudsætning af byrådets vedtagelse af det årlige budget.
Tilskuddet i budgetoverslagsårene reguleres med de af byrådet vedtagne årlige fremskrivningsprocenter.
Regnskabsåret løber fra 1. Januar til 1. januar
Svendborg Teater fremsender hvert år senest 1. april budget for det kommende regnskabsår til Svendborg Kommune.
Revision af Svendborg Teaters regnskaber foretages i henhold til institutionens vedtægter.
Revideret regnskab underskrevet af bestyrelsen fremsendes senest 1.april til Svendborg Kommune. Der indsendes samtidig en årsrapport over indfrielse af visioner, udviklingsmål og aktiviteter i det forløbne år.
8. Institutionens formål
Svendborg Teaters formål er at drive og vedligeholde teaterbygningen med henblik på udlejning af teatret til eksempelvis
-Teater
-Stand-up
-Koncerter
-Foredrag
-Festivals
-Årsmøder for virksomheder
-Uddannelsesarrangementer fra Svendborg Kommune
9. Visioner og udviklingsmål
Svendborg Teaters overordnede vision for aftaleperioden er, at Svendborg Teater er et velholdt og pragtfuldt teater mere end 100 års gammelt teater, som fortsat har mange professionelle arrangementer, og som er en del af et fremtidigt kulturelt centrum.
Institutionens udviklingsmål for aftaleperioden er:
- være synlig som kulturudbyder
- tilbyde bedst mulige rammer for arrangører og kunstnere
- sikre at mange professionelle arrangementer kommer til Svendborg
- fastholde og udbygge de gode kontakter, som er skabt gennem mange år
Udviklingsmål for arbejdspladsen:
Svendborg Teater vil ad åre arbejde hen imod at der kan være en fuldtidsansat teaterleder.
10. Indsatsområder
- Sikre at publikum, arrangører og kunstnere oplever Svendborg Teater som et imødekommende og rart sted at besøge med en stor vifte at forskellige kulturelle aktiviteter
- fastholde opbakning og tilskud fra Svendborg Teaters Venner
- søge fonde til større investeringer
- være aktiv omkring udvikling af byens rum og pladser
- være en del af det kulturelle centrum i bymidten
- være et aktiv for Svendborg som bosætningskommune
11. Specifikke aftaler
Ingen
12. Aktivitetsmål
- være et aktivt hus for et stort publikum fra hele Fyn og omliggende øer
- samarbejde med Svendborg Teaterforening
- samarbejde med Borgerforeningen – kulturhus Svendborg
- samarbejde med Svendborg Fritidsteater
- samarbejde med kulturarrangører fra hele DK
- skabe kontakter til nye kulturarrangører
- få mange kulturaktiviteter til Svendborg
- sikre fortsat udvikling af Svendborg Teater
- sikre vedligeholdelse og renovering af det smukke teater
- fortsætte arbejdet med at nå det yngre publikum
13. Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser
Hvordan mener I, at jeres institution kan bidrage til Svendborg Kommunes kulturpolitik ”Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser”.
Som udgangspunkt er et ”kukkasseteater” som Svendborg Teater bedst egnet til et stillesiddende passivt publikum – ikke til work-shops og lign., hvilket sætter sine begrænsninger. Dog har teatret som målsætning at få greb om børn og unge til fantastiske kulturelle oplevelser i den helt unikke gamle teatersal – et stykke kultur i sig selv.
14. Samarbejdsrelationer
Svendborg teater vil i aftaleperioden lave samarbejdsprojekter med og om:
- indgå i fortsat udvkling af kulturelle tilbud / arrangementer i samarbejde med lokale institutioner og aktører og udlejning til eksterne kulturarrangører
- indgå aftaler med Borgerforeningen om gensidige anvendelse af salene efter arrangementets karakter og målgruppe
15. Misligholdelse og opsigelse
Ved væsentlig misligholdelse af samarbejdsaftalen fra den ene part, kan den anden part opsige aftalen med øjeblikkelig virkning.
Parterne kan gensidigt opsige aftalen med 6 måneders varsel.
16. Genforhandling af samarbejdsaftalen
Svendborg Teater forpligter sig til senest 1. september 2017 at komme med oplæg til Svendborg kommune til fornyelse af nærværende aftale. Parterne tilstræber, at en eventuel fornyelse af denne kontrakt kan være færdigbehandlet senest 31. december 2017.
Forud for indgåelse af ny aftale skal Svendborg Teater udarbejde en evaluering. Evalueringen skal følge den aftalte evalueringsmodel.
17. Varighed
Denne aftale er gældende for perioden 1. Januar 2015 – 31. December 2017 Underskrift
For Svendborg Teater For Svendborg Kommune
Xxxxxx Xx Xxxxxxxxx
8