Moderniseringsstyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg
Moderniseringsstyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg
Resultatet af
15
Forhandlingerne mellem Finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg
Februar 2015
Med korrektion af 11. februar 2015
RESULTATET
AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG
2015
I. Overenskomst-/aftaleperiode
Overenskomster og aftaler fornys for en periode af 3 år fra 1. april 2015/overenskomsternes eventuelle senere udløbstidspunkt.
II. Generelle lønforhøjelser
Med virkning fra 1. april 2015 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 0,22 pct. af den samle- de faste løn pr. 31. marts 2015. Der anvendes derudover et beløb svarende til 0,05 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2015 til de i afsnit VI angivne andre formål.
Med virkning fra 1. april 2016 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 0,80 pct. af den samle- de faste løn pr. 31. marts 2015.
Med virkning fra 1. april 2017 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 1,00 pct. af den samle- de faste løn pr. 31. marts 2015.
Med virkning fra 1. december 2017 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 1,50 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2015.
Stigningerne udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen.
Såfremt den statslige lønudvikling har ligget under den private sektors lønudvikling, udmønter reguleringsordningen 80 pct. af forskellen (positiv udmøntning).
Reguleringsordningen er suspenderet i 2015, hvilket indebærer, at der ikke er nogen udmønt- ning fra reguleringsordningen i 2016.
Reguleringsordningen udmøntes således pr. 1. april 2015 og 1. april 2017.
Såfremt den statslige lønudvikling har ligget over den private sektors lønudvikling, udmønter privatlønsværnet 100 pct. af forskellen (negativ udmøntning).
Privatlønsværnet udmøntes pr. 1. april 2016, 1. april 2017 og 1. december 2017, jf. nedenfor.
III. Reguleringsordning
a) Reguleringsordningen videreføres i ændret form og suspenderes helt i 2015, jf. Bilag A.
b) Den ændrede form indebærer, at der fremover kun sker udmøntning fra regulerings- ordningen, når de statslige lønninger er steget mindre end lønningerne i den private sektor. Der vil i stedet ske regulering i overensstemmelse med privatlønsværnet, hvis de statslige lønninger stiger mere end lønningerne i den private sektor, jf nedenfor.
c) Parterne er enige om, at der fortsat er behov for, at Danmarks Statistik leverer sær- kørsler af indeks, der tager højde for, at Danmarks Statistiks sektorafgrænsning afvi- ger fra statens forhandlingsområde. På baggrund af en omlægning af lønindeksene i Danmarks Statistik er parterne blevet enige om en korrektion af lønindeksene, så be- regningen af udmøntningerne fra reguleringsordningen baseres på særkørsler fra Danmarks Statistik.
d) Parterne vil drøfte behovet for eventuelle korrektioner af det statslige lønindeks, hvis Danmarks Statistik foretager omlægninger af lønindeksene, der kan have betydning for den opgjorte lønudvikling.
e) Parterne er enige om at arbejde for, at opgørelsen af udviklingen i personalegoder i den offentlige og private sektor prioriteres i Danmarks Statistiks kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik, herunder arbejdet med e-indkomst.
IV. Privatlønsværn
Der indføres et privatlønsværn, som vil modvirke, at statens lønudvikling vil ligge højere i aftaleperioden end lønudviklingen i den private sektor, jf. Bilag B.
Der sker udmøntning fra privatlønsværnet, når de statslige lønninger er steget mere end lønningerne i den private sektor. Når statens lønninger stiger mindre end lønningerne i den private sektor, udmønter privatlønsværnet 0 pct.
Beregningerne af udmøntningen fra privatlønsværnet baseres på samme datagrundlag som beregningen af udmøntningen fra reguleringsordningen, dvs. særkørsler fra Dan- marks Statistik.
Behov for eventuelle korrektioner af det statslige lønindeks i forbindelse med beregning af udmøntning fra reguleringsordningen medfører som udgangspunkt et tilsvarende be-
hov for korrektioner af lønindekset til brug for beregningen af udmøntninger fra privat- lønsværnet.
V. Hensigtserklæring
Parterne er enige om, at det er en fælles målsætning at bringe den i 2008 indledte forskel i løn- udviklingen mellem den private og statslige sektor til ophør i den næstkommende overens- komstperiode (fra 2018 og frem). Det er således den fælles målsætning, at det statslige og priva- te lønindeks med basisår 2008 senest i den næstkommende overenskomstperiode er sammen- faldende.
VI. Andre formål
1. Centralt og lokalt samarbejde samt psykisk arbejdsmiljø
Centralt og lokalt samarbejde
Parterne er enige om at styrke det centrale og lokale samarbejde på de statslige arbejdspladser, jf. Bilag C.
Psykisk arbejdsmiljø
Parterne er enige om en fælles indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø på de statslige arbejds- pladser, jf. Bilag D.
2. Kompetenceudvikling
Parterne er enige om at videreføre de ved OK13 aftalte rammer for parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten, herunder det partsfælles Kompetencesekretariat, jf. Bilag E. Det aftalte betyder, at Kompetencefonden og Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA) videreføres, samt at der fortsat skal afsættes betydelige ressourcer til kompetenceudvik- ling i staten.
Ovenstående indebærer, at:
• aftalen om kompetenceudvikling videreføres uændret,
• aftalen om Kompetencefonden videreføres med de i bilag E anførte ændringer
• aftalen om FUSA videreføres med de i bilag E anførte ændringer, og at
• aftalen om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten videreføres uændret
3. Vilkår for ansættelse af chefer
CFU/Akademikerne og Finansministeriet har i forbindelse med aftale- og overenskomstforny- elsen drøftet perspektiver for et nyt grundlag for løn- og ansættelsesvilkår for chefer på det statslige område. Parterne er enige om i perioden at afsøge mulighederne for at fastsætte nye rammer for ansættelse af chefer, med henblik på at disse kan træde i kraft den 1. juli 2016. Af- søgningen søges afsluttet senest januar 2016. Der henvises til Bilag F.
4. Fratrædelsesbeløb ved åremålsansættelse
Der er enighed om at ændre adgangen til at aftale fratrædelsesbeløb i forbindelse med udløb af åremålsansættelse i tilfælde, hvor den ansatte fortsætter i et ansættelsesforhold inden for ansæt- telsesområdet. Åremålsaftalen ændres med virkning for nyansættelser på åremål, hvor tiltrædel- se sker den 1. juni 2015 eller senere, jf. Bilag G.
5. Aflønning af dommere m.fl.
Med henblik på lønforbedringer til grupper, der er omfattet af Domstolsstyrelsens cheflønspul- je, udmøntes 3,6 mio. kr. pr. 1. januar 2016 og yderligere 3,6 mio. kr. pr. 1. januar 2017.
6. Generel ATP-forhøjelse
1. Generelle forhøjelser af ATP-satser finansieres af rammen ved overenskomstfornyelse for den periode, i hvilken forhøjelsen gennemføres.
2. Da ATP-lønsummen ikke procentreguleres, reduceres finansieringen af generel regule- ring som nævnt i punkt 1 med et beløb, der svarer til stigningen i procentreguleringen gennem den overenskomstperiode, der udløber med udgangen af marts måned i over- enskomstfornyelsesåret, beregnet af den ATP-lønsum, der lå til grund for forhandlin- gerne i den foregående overenskomstfornyelse.
3. For OK15 beregnes rabatten ved ATP-forhøjelsen pr. 1. januar 2016 som procentregu- leringen pr. 1. april 2013 og 1. april 2014 af ATP-lønsummen pr. 2. kvartal 2012 på for- handlingsfællesskaberne (OK13 lønsummen). Udgiften er beregnet til 20,0 mio. kr., og rabatten er beregnet til 1,5 mio. kr. Den samlede udgift udgør således 18,5 mio. kr.
4. Da den generelle ATP-forhøjelse først træder i kraft 1. januar 2016, tilføres der i 1. år i overenskomstperioden 1,1 mio. kr. fra ATP-rabatten til Kompetencefonden og FUSA. Beløbet svarer til ATP-rabatten fra 1. april 2015 til 1. januar 2016.
5. Eventuelle overskydende beløb ved kommende overenskomstfornyelser i henhold til punkterne 1 og 2 henstår for Akademikernes vedkommende til finansiering af oprykning til eller imod sats A. For OAO-S’s, LC’s og CO10’s vedkommende tilføres rammen overskydende beløb. Det samme gælder for Akademikerne, når sats A-projektet er gen- nemført.
7. Forhøjelse af minipension
1. I OAO-S-fællesoverenskomsten forhøjes pensionsbidragsprocenten for minipensionen fra 10,65 til 11,19 med virkning fra 1. april 2015.
2. For følgende grupper forhøjes pensionsbidragsprocenten for minipensionen med virkning fra 1. april 2015 som anført:
• I overenskomstaftale af 1. april 2013 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabel- elever samt korporaler af linjen og reserven forhøjes pensionsbidragsprocenten fra 6,72 til 7,26.
• I organisationsaftale af 2. juli 2013 mellem Fødevarestyrelsen og Serviceforbundet om tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv. forhøjes pensionsbidragspro- centen fra 7,28 til 7,82.
• I organisationsaftale af 18. december 2013 mellem Finansministeriet og Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund for lager- og handelsarbejdere i hovedstaden forhøjes pen- sionsbidragsprocenten fra 10,65 til 11,19.
• I fællesoverenskomst af 27. august 2013 mellem Den selvstændige offentlige virksomhed DSB og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område forhøjes pensions- bidragsprocenten fra 10,65 til 11,19.
• I organisationsaftale af 10. september 2009 mellem Det Kongelige Teater og Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund for sceneteknikere/pedeller ved Det Kongelige Teater forhøjes pensionsbidragsprocenten fra 6,07 til 6,61.
• I overenskomst mellem Kystdirektoratet og Sømændenes Forbund i Danmark for skibs- assistenter ansat ved Kystdirektoratet forhøjes pensionsbidragsprocenten fra 10,5 til 11,04.
• I overenskomst mellem Søfartsstyrelsen og Sømændenes Forbund i Danmark (skibsassi- stenter på skoleskibet ”Danmark”) forhøjes pensionsbidragsprocenten fra 9,0 til 9,54.
• For tjenestemandslignende kirkegårdsledere og -assistenter på OAO’s forhandlingsom- råde forhøjes pensionsbidragsprocenten fra 10,65 til 11,19.
8. Forældreorlov med løn – 1 uge ekstra til faderen
§ 6, stk. 1, i aftale af 10. november 2014 om barsel, adoption og omsorgsdage erstattes af føl- gende:
”Xxxxxxx har ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov efter barselslovens § 9. Fade- ren/medmoderen har ret til løn i 7 af de 32 ugers forældreorlov efter barselslovens § 9.
En mandlig adoptant har tilsvarende ret til løn i 7 af de 32 ugers forældreorlov.
Ændringen har virkning for fædre/medmødre til børn, der fødes/modtages den 1. april 2015 eller senere.”
Ændringen forudsætter, at beskæftigelsesministeren i henhold til ligebehandlingslovens § 13 imødekommer parternes fælles anmodning om fravigelse af princippet om ligebehandling.
9. Opsparingsdage
I tjenestemændenes arbejdstidsaftale, i fællesoverenskomsterne samt i akademikeroverenskom- sten ændres bestemmelserne om konverterede omsorgsdage i overensstemmelse med Bilag H om opsparingsdage. Ændringen får dermed også virkning for personalegrupper, i hvis ansæt- telsesvilkår der henvises til den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale for tjenestemænd.
Samme ændring gennemføres i tilsvarende bestemmelser i andre overenskomster, aftaler mv. inden for CFU/Akademikernes forhandlingsområder.
10. Aftalen om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd
Aftale af 14. maj 1985 om lønfradrag/-beregning som ændret ved tillægsaftale af 20. januar 1987 opdateres redaktionelt.
Parterne er endvidere enige om at se på mulighederne for en forenkling/justering af de bereg- ningsprincipper, der er fastsat i aftalen. Drøftelserne herom tilstræbes afsluttet inden udgangen af 2015.
11. Lokallønspuljer
Lokallønspuljerne opskrives med 11,7 mio. kr. pr. 1. april 2016 og 11,7 mio. kr. pr. 1. april 2017 på følgende områder:
• Folkekirken
• Det Kgl. Teater
• Trafikstyrelsen
• Naviair
• Forsvaret
• Politiet
• Produktionsskoler
Udgiften finansieres af LC’s og CO10’s restpuljer.
12. DOKS-organister
Der er enighed om at undtage grupper af tjenestemænd i folkekirken fra puljestyringen i aftale om lokalløn og aftale om chefløn, jf. Bilag I og X.
13. Universiteter
Det er aftalt, at det pensionsgivende tillæg til tjenestemandsansatte lektorer/seniorforskere og seniorrådgivere ved universiteterne forhøjes pr. 1. april 2015 fra 87.900 kr. til 89.100 kr. (grundbeløb 31. marts 2012).
.
14. Samarbejdssekretariatet
Samarbejdssekretariatet videreføres uændret.
VII. Uden for aftaleområdet
1. Lønstatistik på forsvarets område
Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de centrale parter samt Forsvarsmini- steriet og de respektive organisationer på området med henblik på at kortlægge følgende:
1. Hvilke tekniske muligheder/begrænsninger er der for at give adgang til lønstatistik på det lokale niveau - niveau III eller dybere - til brug for de lokale lønforhandlinger.
2. Løndele/tillæg og tilhørende timer, der er aftalt ydet ved tilkøb af mere arbejdstid end dags- normen. Det kortlægges, hvorledes disse indgår/registreres i forsvarets løndatabase og for- handlingsdatabasen.
Mulighederne for eventuelt at implementere forslag til ændringer i såvel adgang som registre- ring drøftes.
Arbejdsgruppens kortlægning søges afsluttet inden 30. juni 2015.
2. Bodsfastsættelse
Ved indgåelse af forlig (bod) i sager om brud på ansættelsesmyndighedens pligt til at underrette organisationerne om afskedigelser tages der i overensstemmelse med arbejdsretsloven hensyn til sagens konkrete omstændigheder.
3. Finansministeriets rådgivningsvirksomhed
Finansministeriet har tilkendegivet, at man i sin rådgivningsvirksomhed i forhold til ministerier og styrelser vil være opmærksom på cirkulærebemærkningen til fællesoverenskomsterne om, at det henstilles, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansæt- te personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, for eksempel på grund af rationaliserin- ger, omlægninger eller udflytning. Dette gælder særligt i forbindelse med større omstillingspro- cesser, hvor der inden for opsigelsesperioden for overtallige medarbejdere viser sig behov for at opslå stillinger i organisationen.
Tilsvarende vil Finansministeriet i sin rådgivningsvirksomhed være opmærksom på institutio- nernes mulighed for at tilbagekalde en opsigelse i opsigelsesperioden.
VIII. Dækningsområde
Overenskomster/organisationsaftaler, der er indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller til- sluttede organisationer, herunder overenskomster, som indgås af Finansministeriet og de kom- munale og/eller regionale arbejdsgiverorganisationer i fællesskab, eller som samforhandles i kommunalt/regionalt regi.
Aftaler, der er indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af eller efter bemyndigelse fra de underskrivende centralorganisationer.
IX. Tvistigheder
Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af forhandlingsresultatet afgøres efter de almindelige regler på det pågældende område.
X. Forbehold for godkendelse
Der tages forbehold for endelig godkendelse af forhandlingsresultatet.
København, den 6. februar 2015
Offentligt Ansattes Organisationer Finansministeriet (Det Statslige Område)
Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (CO10 – Centralorganisationen af 2010 og
Lærernes Centralorganisation)
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx
X.X. Xxxxxx
Akademikerne
Xxxxxx Xxxxxxxx