Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn:

Aalborg Øst

Aftalens parter:

Alabu Bolig, Lejerbo, Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune

Samarbejdsaftalen gælder fra - til:

01.02.21 – 31.01.25

Underskrifter:

Alabu Bolig                                    

Dato Xxxxx Xxxxxxxxx

Lejerbo                           

Dato Xxx Xxxxxxxxx

Himmerland Boligforening                           

Dato Xxx Xxxxxxx

Aalborg Kommune                           

Dato Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx, By- og Landskabsforvaltningen

Aftaledokumenter

Som grundlag for aftaledokumenterne henvises til gældende regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger og fondens vejledning herom.

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder opfølgning på de fastsatte mål.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale.Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til hver en tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på sagen i driftsstøttesystemet (xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx). Dokumenterne udarbejdes i de givne skabeloner på sagen.

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder

- Et budget

- En beredskabsplan

- En milepælsplan

Der skal tillige uploades et kommissorium for bestyrelsen (ingen skabelon).

Endvidere skal der udfyldes og uploades et indberetningsskema på sagen i driftsstøttesystemet. Dokumentet udarbejdes i den givne skabelon på sagen.

1. Kort om boligområdet

Alabu Bolig, Lejerbo og Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune ønsker at samarbejde om en ny boligsocial helhedsplan for syv afdelinger beliggende i Aalborg Øst. Aalborg Øst er en bydel i Aalborg Kommune, der er beliggende seks kilometer sydøst for Aalborg Centrum. Bydelen præges af blandet byggeri og boligformer, og er demografisk meget blandet.

Alabu Bolig, Lejerbo og Himmerland Boligforenings syv afdelinger, der indgår i Den Boligsociale Helhedsplan i bydelen Aalborg Øst, omfatter i alt 2034 familieboliger, herudover er der 13 seniorboliger og 40 ungdomsboliger i afdelingerne. Der bor i alt 3880 beboere i afdelingerne (01.01.20)1.

Afdelinger i Alabu Bolig

Afd. 21 Saltumvej (293,14) 139 lejemål (Efter renoveringen bliver der 201 lejemål inkl. 38 nybyggede lejemål) (etagebyggeri)

Afd. 23 Skallerupvej (0293,15) 46 lejemål (etagebyggeri)

Afd. 25 Aggersundvej m.fl. (8) 700 lejemål + 40 ungdomsboliger (etagebyggeri)

Afdelinger i Lejerbo

Afd. 158 - 0, Skallerupvej 129 lejemål (tæt/lavt byggeri)

Afdelinger Himmerland Boligforening

Kildeparken

Afd. 50, Ravnkildevej 247 lejemål (etagebyggeri)

Afd. 51, Blåkildevej 333 lejemål + 13 seniorboliger (etagebyggeri)

Afd. 52, Fyrkildevej 440 lejemål (Efter renovering af afd. 52, Fyrkildevej bliver der 419 lejemål + 42 nye tagboliger, heraf 20 seniorboliger, dvs. i alt 461 lejemål) (etagebyggeri)

De fleste af Himmerland Boligforenings afdelinger og én af Alabu Bolig´s afdelinger har været gennem

gennemgribende renoveringer. Der er fortsat boliger, der er under renovering heriblandt i ”Erhvervsstrøget”, hvor der bygges erhvervsboliger på Fyrkildevej. Boligerne i Lejerbos afdeling på Skallerupvej gennemgår pt. en gennemgribende renovering, og boligerne på Saltumvej står foran en gennemgribende renovering. Afdelingerne er

relativt tæt placeret geografisk i bydelen.

2. Vision for boligområdet

Der har siden 2008 været Boligsocial Helhedsplan/er i Aalborg Øst. Den boligsociale indsats har været ledsaget af meget store private og offentlige investeringer. Aalborg Øst er en bydel, der fortsat er i en positiv udvikling. Her kan bl.a. nævnes: gennemgribende renoveringer med fremsynede løsninger i boligtypologier og diversitet i ejerformer; et Sundheds- og Kvartershus der fremstår som et vellykket multifunktionelt hus med en bred vifte af sundhedstilbud og kvartersrettede aktiviteter, herunder Aalborg Øst Politikontor; udvikling af et bydelscentrum med flere funktioner i bydelen, herunder et langt rigere handelsliv end tidligere, demenslandsby, ny daginstitution på Blåkildevej og Danmarks første førerløse busser, der binder bydelen sammen i nord/sydgående retning10.

Der er fortsat boliger, der er under renovering heriblandt i ”Erhvervsstrøget”, hvor der bygges erhvervsboliger på Fyrkildevej. Boligerne i Lejerbos afdeling på Skallerupvej gennemgår pt. en gennemgribende renovering, og boligerne på Saltumvej står foran en gennemgribende renovering. I renoveringerne har man bl.a. haft fokus på at arbejde med tryghed og diversitet for en mere blandet beboersammensætning. Dette understøttes af Aalborg Kommunes Boligstrategi 202010, der har til formål at anvende databaseret viden i den fremtidige byudvikling i Aalborg Kommune. Målet er blandt andet at sigte mod diversitet i boligområderne, både i forhold til boligtyper, boligpriser og ejerformer, med henblik på at fremme en blandet beboersammensætning. ”Den grønne Arena”10 i Kildeparken er pt. ved at blive udviklet i samarbejde mellem Realdania, Aalborg Kommune og Himmerland

Boligforening med støtte fra Landsbyggefonden, LOA og Realdania. Visionen er at udvikle området med en

rekreativ karakter, hvor folk i alle aldre bliver motiveret til bevægelse og leg. Et sted hvor områdets potentialer udfoldes og udnyttes, som beboernes fysiske, sociale og mentale sundhed forbedres. Aalborg Øst er udpeget af Aalborg Kommune som et vækstområde. Det østlige Aalborg er under fortsat udvikling. Nye store projekter vil i fremtiden sætte sit præg på området, blandt andet Ny Aalborg Universitetshospital og Plusbus, der er Danmarks første BRT. Der er igangsat en proces, der har til formål at sikre en strategisk vision for hele det østlige Aalborg med fokus på hverdagsliv, identitet og ikke mindst bæredygtige skoletilbud. Dette arbejde indbefatter samarbejde med boligorganisationerne, og der vil være en høj grad af borgerinddragelse.

Den nye Boligsociale Helhedsplan vil understøtte den positive bydelsudvikling og sikre fortsat fokus og fremdrift i en helhed med fysiske tiltag og byudviklingsplaner, også i forhold til bydelens sociale sammenhængskraft.

Arbejdet med helheden i et område lægger sig ligeledes op ad Aalborg Kommunes Planstrategi10, der har 9 fokusområder heriblandt: Steder med identitet, boliger og befolkning, arkitektur og byrum, bæredygtig mobilitet, grønne og blå kvaliteter, klimaindsats og mangfoldige funktioner i byen.

Den Boligsociale Helhedsplan har et gennemgående fokus på social og fysisk sammenhængskraft og bæredygtighed og vil understøtte allerede veletablerede og kommunedækkende tiltag, som også borgere i Aalborg Øst er omfattet af. Samtidig vil en helhedsplan sikre en koordineret lokal indsats med fælles fokus på målgruppen i Aalborg Øst samt på muligheder for lokale tiltag og aktiviteter, som kan optimere og supplere igangværende tiltag, og som lokale beboere kan profitere af. Med den nye Boligsociale Helhedsplan understreges fokus på boligområdet som et område for udvikling, hvor det handler om at engagere, inddrage og koble forskellige aktører og ressourcer i forhold til givne problemstillinger samt at implementere og skabe lokalt ejerskab til forandringsskabende løsninger. Der samarbejdes bredt med bl.a. kommunale parter, der bl.a. rummer beskæftigelsesområdet, skoleområdet, børn- og ungeområdet, kultur-, sundheds- og fritidsområdet. Alle indsatserne vil lægge sig op ad Aalborg Kommunes strategier og politikker10. Der vil ligeledes være fokus på implementering og forankring af tiltag.

Indsatser i Den Boligsociale Helhedsplan i Øst 2021-2025

I Den Boligsociale Helhedsplan vil der primært være fokus på aktiviteter indenfor indsatsområderne Beskæftigelse, Uddannelse og Livschancer samt Medborgerskab og sammenhængskraft. Der vil blive arbejdet indirekte med Kriminalitetsforebyggelse indenfor de tre indsatsområder, idet indsatser, der ikke er direkte kriminalitetsforebyggende, også kan have en positiv kriminalpræventiv effekt. Indikatorer på det kriminalpræventive område vil blive fulgt som på de øvrige indsatsområder og blive anvendt i de øvrige indsatsområder. Der skal tages højde for, at det samarbejde, der følger ved en evt. anvendelse af Beredskabsplanen samt eks. en kontakt til SSP/politi, fortsat er gældende i Den Boligsociale Helhedsplan i Øst 2021-2025.

Der er desuden oparbejdet et bredspektret, fintmasket og effektivt kriminalitetsforebyggende netværk, som udover Nordjylland Politi og Aalborg Kommune bl.a. indbefatter samarbejde med civilsamfund og boligsociale initiativer i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har via Center for Tværfaglig Forebyggelse og SSP-samarbejdet et veludbygget kriminalitetsforebyggende arbejde i Aalborg Øst. Vurderingen er, at en boligsocial indsats kan understøtte dette arbejde via et fortsat samarbejde om tværgående netværk af aktører i bydelen, der i dagligdagen er i berøring med kriminalitetstruede børn og unge. I Aalborg Kommune arbejdes der med trivsel og modstandskraft både i Nordjyllands Politi og i SSP- og trivselsamarbejdet10. Her anvendes Det Kriminalpræventive Råds Forebyggelsestrekant10, hvor man bl.a. arbejder med opbyggende initiativer, forebyggende indsatser og kriminalitetsforebyggende indsatser. Der arbejdes ligeledes med resiliensmodellen10, hvor alle aktører i et miljø herunder et boligområde, det gælder bl.a. i samarbejde med institutioner, civilsamfund, foreninger i et boligområde, varmemestre og serviceteknikere, er vigtige parter i forhold til forebyggelse af kriminalitet/radikalisering og voldelig ekstremisme. Dette falder godt i tråd med det arbejde, der skal foregå i Den Boligsociale Helhedsplan, hvor der netop arbejdes med indsatser, der har en positiv kriminalpræventiv effekt.

Der er, som følge af Covid-19 pandemien, blevet etableret et Covid-19 beredskab i Aalborg Kommune. Beredskabet er etableret i samarbejde med kommunens boligorganisationer og etniske minoritetsforeninger. Beredskabet har til formål at forebygge og stoppe smittespredning i kommunens almene boligområder og understøtter hermed trygheden i området.

For at understøtte trygheden i området kan der efter forudgående aftale foretages tryghedsvandringer. Tryghedsvandringer kan aftales med Nordjyllands Politi og tryghedsvandringer i den prioriterede indsats i Tryg Aalborg – en mere tryg kommune10 kan foretages efter forudgående aftale med det lokale samråd og Aalborg Kommune.

Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks af afdelingerne, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Det ses bl.a., at der i tre af de syv afdelinger bor et antal dømte, der opfylder et af ghettokriterierne. Både Beboerdata og Ghettodata viser, at der fortsat er en højere andel af beboere i afdelingerne, der har begået kriminalitet end i Aalborg Kommune. Derfor vil der fortsat være et strategisk fokus og dialog på at knække denne kurve.

Se beskrivelse af indsatsområderne Beskæftigelse, Uddannelse og Livschancer samt Medborgerskab og sammenhængskraft i de enkelte delaftaler.

3. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune.

Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet.

Den Boligsociale Helhedsplan i Aalborg Øst, 2021-2025, skal fungere som et fokuseret samarbejde imellem Alabu Bolig, Lejerbo, Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune, det lokale civilsamfund og erhvervsliv.

Den lokale medfinansiering deles ligeligt mellem de ansøgende boligorganisationer og Aalborg Kommune.

Bærende elementer i organiseringen af den boligsociale helhedsplan er hhv. bestyrelsen, projektledelsen for den boligsociale helhedsplan, styregruppe samt de til indsatsområderne tilknyttede udviklingsgrupper.

Fælles Bestyrelse

Der etableres en fælles bestyrelse for Den Boligsociale Helhedsplan i Løvvangen og Aalborg Øst, det vil sige en bydækkende bestyrelse for De Boligsociale Helhedsplaner i Aalborg. Det er bestyrelsens opgave at samle det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau om den fælles opgaveløsning og herved sikre retning på helhedsplanen gennem udvikling, koordinering, synergi og forankring af indsatser i boligområderne. Dette fokus gælder både i forhold til indsatser, der er tilknyttet helhedsplanerne og for de øvrige indsatser i områderne – altså at styrke en positiv og helhedsorienteret udvikling i Aalborg Øst og Løvvangen. Det er endvidere bestyrelsens opgave at sikre en entydig, kompetent ledelse af helhedsplanen samt at sikre fremdrift gennem målsætning og målopfyldelse. Bestyrelsen har til opgave at tilpasse helhedsplanen på strategisk niveau, hvis udviklingen i området tilsiger det.

Derudover er det bestyrelsens ansvar at sikre overholdelse af og opfølgning på helhedsplanens økonomi, herunder prioritering af denne. For alle bestyrelsesmedlemmer gælder, at medlemmerne har mandat til at træffe beslutninger på vegne af den organisation, de repræsenterer.

Bestyrelsen vil bestå af ledelsesrepræsentanter fra Aalborg Kommune og fra Sundby-Hvorup Boligselskab, Alabu Bolig, Lejerbo og Himmerland Boligforening på direktør-/lederniveau. Særligt for boligorganisationernes repræsentanter i bestyrelsen gælder, at medlemmerne er direktør eller forretningsfører i den boligorganisation, de repræsenterer.

Særligt for Aalborg Kommunens repræsentanter i bestyrelsen gælder, at Aalborg Kommune udpeger de kommunale medlemmer af bestyrelsen. De er som udgangspunkt på strategisk lederniveau og er en del af den Tværsektorielle Boligsociale Ledergruppe. For at matche deltagelse fra boligselskaberne vil der være fire kommunale repræsentanter fra hhv. By- og Landskabsforvaltningen, Skoleforvaltningen samt to repræsentanter fra forskellige områder i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.

Foruden ovenstående har en række aktører indflydelse på udviklingen i udsatte boligområder f.eks. politiet, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund m.fl. Disse aktører indgår ikke i bestyrelsen, men vil blive inddraget ad hoc efter behov.

Der afholdes som minimum tre møder samt evt. ad hoc møder årligt. Sekretariatsbetjeningen varetages af By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

På baggrund af data om udviklingen i de berørte boligområder, stillet til rådighed af Landsbyggefonden og de lokale parter, sikrer sekretariatsbetjeningen det fornødne vidensgrundlag i bestyrelsens arbejde samt er ansvarlig for at sikre afrapportering mellem bestyrelse og styregruppe.

Herudover vil betjeningen omfatte udsendelse af dagsordner, referater, sagsfremstillinger, beslutningsoplæg mv. Projektledelsen fremsender relevant information til bestyrelsens møder til mødedeltagerne, som er ansvarlige for at videreformidle til relevante i egen organisation.

Projektleder for den boligsociale helhedsplan inddrages systematisk og ad hoc i bestyrelsesmøderne, dette for at sikre synergi og kobling. Projektleder er fast deltager på årets første årlige møde, hvor der bl.a. er fokus på økonomi.

Se vedlagte kommissorium for Bestyrelsen for de to Boligsociale Helhedsplaner i Løvvangen og Aalborg Øst 2021-2025.

Styregruppe

Der nedsættes en Styregruppe bestående af projektleder for den Boligsociale Helhedsplan og fortrinsvist kommunale niveau 3 ledere, lederrepræsentanter fra boligorganisationerne samt leder af forebyggelsesafdelingen v. Nordjyllands Politi.

Styregruppen refererer til bestyrelsen og har til opgave at understøtte helhedsplanen i at nå i mål med de strategiske målsætninger. Ydermere agerer styregruppen bindeled mellem indsatsniveau og det strategiske niveau i bestyrelsen. Styregruppen har til opgave at inddrage lokalområdet, Aalborg Kommune, boligorganisationen og andre relevante parter i et positivt og aktivt samarbejde omkring gennemførelsen af helhedsplanen. Styregruppemedlemmerne bidrager med deres individuelle ekspertise og fungerer som indgang til deres respektive organisationer. Styregruppen er ansvarlig for den konkrete implementering og udmøntning af helhedsplanen og følger implementeringen af delaftalerne tæt, herunder målopfyldelse i delaftalerne. Styregruppen kan vedtage mindre justeringer af delaftalerne, f.eks. benyttelse af ny metode i en konkret aktivitet. Eventuelle grundlæggende justeringer af delaftalerne med konsekvens for økonomi eller vægtning af helhedsplanens indsatser indstilles til godkendelse i bestyrelsen.

Ved ansættelse af nye kommunale lokale ledere i Aalborg Øst indenfor projektperioden, er den for fagområdet ansvarlige leder forpligtiget til, sammen med projektleder, at give den nyansatte en indflyvning til helhedsplanen, og hvad dennes ansvar og rolle er jf. medfinansiering ift. de enkelte indsatsområder.

Der afholdes som minimum tre møder samt evt. ad hoc møder årligt. Møde i styregruppen afholdes forud for hvert bestyrelsesmøde. Sekretariatsbetjeningen varetages af projektlederen af Den Boligsociale Helhedsplan i Øst.

Projektledelse

Projektledelsen for Den Boligsociale Helhedsplan varetages af projektleder i Den Boligsociale Helhedsplan. Projektleder har, sammen med styregruppen, ansvaret for den konkrete implementering og fremdrift af helhedsplanens delaftaler. Projektleder varetager sekretariatsbetjeningen af styregruppen og har ansvar for at viderebringe styregruppens indstillinger til bestyrelsen. Projektleder varetager en koordinerende og udøvende funktion og er ansvarlig for den daglige drift. Projektleder afrapporterer til bestyrelsen. En gang årligt udarbejder projektleder for Den Boligsociale Helhedsplan et uddybende statusnotat for helhedsplanens resultater, primært med henblik på formidling til det

politiske niveau i boligorganisationer og kommune. Ligeledes formidles helhedsplanens resultater i boligorganisationernes mediekommunikation – årsmagasiner, beboerblade mv. og på omtalte årlige workshops. Der kan med fordel samarbejdes på tværs af Den Boligsociale Helhedsplan i Løvvangen og Aalborg Øst. Derfor nedsættes et Udviklingsnetværk på tværs af de to helhedsplaner. Projektlederne for de to boligsociale helhedsplaner er ansvarlige for at tilrettelægge en bæredygtig samarbejdsstruktur i fællesskab med Styregrupperne og Bestyrelsen.

Foruden en projektleder, ansættes medarbejdere svarende til det afsatte rammebeløb for medarbejdere i Den Boligsociale Helhedsplan. Medarbejderne har til opgave at sikre gennemførelse af aktiviteter i det enkelte indsatsområde. Projektleder og medarbejdere søger ligeledes eksterne midler i evt. samarbejde med Udviklingsgrupper, der kan opfylde Den Boligsociale Helhedsplans målsætning. Dette sker efter nærmere aftale med og i samarbejde med Styregruppe.

Udviklingsgrupper

For at understøtte helhedsplanens indsatser vil der blive dannet tre udviklingsgrupper. Én pr. indsatsområde. Udviklingsgruppernes opgave består i at sikre fremdrift og udvikling indenfor de konkrete indsatsområder.

Udviklingsgrupperne vil primært bestå af aktører i de enkelte aktiviteter. Deltagelsen i udviklingsgrupperne er dynamisk afhængig af behov. I udviklingsgrupperne deltager lokale aktører, der spiller en rolle i de enkelte aktiviteter og der påtænkes bl.a. involvering af eksterne samarbejdspartnere såsom AAU. Ser vi på Indsatsen Uddannelse og livschancer, vil lokale aktører eks. være repræsentanter fra børnehaver, skoler og fritidscentre m.v. For Delaftalen Beskæftigelse vil det eks. være praktikcoach, repræsentant for foreningslivet m.v. og i Delaftalen Sammenhængskraft og medborgerskab kan der eks. deltage repræsentanter fra Center for Grøn Omstilling, Kvarterværkstedet m.v.

Udviklingsgrupperne refererer til styregruppen. Projektleder koordinerer løbende med styregruppens medlemmer, hvem der er relevante parter ind i udviklingsgrupperne. Der afholdes som minimum tre møder samt evt. ad hoc møder årligt. Møderne i udviklingsgrupperne afholdes forud for hvert Styregruppemøde. Udviklingsgrupperne betjenes af projektleder og medarbejder for gældende indsatsområde.

Center for Samskabelse

Pr. 01.02.21 fortsætter Center for Samskabelse, ikke som Boligsocial Helhedsplan, men som et center under Himmerland Boligforening knyttet op på Himmerland Boligforenings forskellige byudviklingsprojekter og med sekretariatsfunktion for ErhvervsNetværk 9220, der består af 180 medlemsvirksomheder. Center for Samskabelse varetager også indsatser ind i den fælles Boligsociale Helhedsplan; herunder indsatser, der involverer samarbejde med ErhvervsNetværk 9220. På denne måde bygges der på de bedste metoder fra de tidligere boligsociale helhedsplaner, de forskellige tilgange supplerer hinanden rigtig godt - på denne måde når man i fællesskab en bred beboergruppe. De af helhedsplanens indsatser, der varetages af Center for Samskabelse, finansieres af helhedsplanen. Personale i Center for Samskabelse refererer til Himmerland Boligforening. De af centerets ansatte, der varetager indsatser ind i den fælles helhedsplan, afrapporterer på indsatserne til helhedsplanens projektledelse og styregruppe via Projektleder.

Udviklingsnetværk

Der kan med fordel samarbejdes på tværs af Den Boligsociale Helhedsplan i Løvvangen og Aalborg Øst. Derfor nedsættes et Udviklingsnetværk på tværs af de to helhedsplaner. Projektlederne er ansvarlige for at tilrettelægge en bæredygtig samarbejdsstruktur/model med relevante parter, boligorganisationsansatte og kommunale parter i de boligsociale helhedsplaner, herunder Styregruppe og Bestyrelse. I Udviklingsnetværket kan der bl.a. arbejdes med fleksible og dynamiske møder, der lige såvel kan være elektroniske, og der kan der tages udgangspunkt i briefingmøder. Der kan samarbejdes om metoder, sparring, fælles arrangementer, konkretisering, fælles kurser, kriminalitetsforebyggelse på tværs og den gode forankring. Der udvikles en samarbejdsstruktur, der evt. også på sigt er en forankret samarbejdsstruktur i henholdsvis Aalborg Øst og Løvvangen, der kan holde hånden under områderne/sikre, at folk ved hvem hinanden er/gensidig kontaktliste. Udviklingsnetværket handler bl.a. om at arbejde med sammenhængskraft i en bystrategisk sammenhæng. Der tages højde for, at områderne er forskellige og har forskelligt netværk at samarbejde med. Udviklingsnetværket er kriminalitetsforebyggende, idet viden og metoder, der understøtter kriminalitetsforebyggelse og tryghed, kan drøftes og udvikles på tværs af indsatser og på tværs af de to helhedsplaner. Det første, de to projektledere metodisk samarbejder om, er et Kick Off arrangement i fællesskab med Styregrupperne for de to Boligsociale Helhedsplaner. Det er vigtigt, at arrangementerne tager højde for individuelle forskelle på tilgange og strategisk fokus i boligorganisationerne.

De nye boligsociale helhedsplaner i Øst og Løvvangen skydes i gang med et Kick Off arrangement for hvert områdes interessenter, de der samarbejdes og samskabes med i dagligdagen, beboerdemokrati, fagprofessionelle, foreningsliv, frivillige, erhvervsliv mv. Målet er at skabe ejerskab til helhedsplanerne og at danne en fælles forståelsesramme for målet med de næste fire års arbejde, og hvordan alle områdets interessenter og nøglepersoner har en vigtig rolle ift. at nå helhedsplanens målsætninger. Arrangementet er samtidig startskuddet til beboerinddragelse indenfor den nye Boligsociale Helhedsplans rammer, primært inden for indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab.

Foruden et Kick Off arrangement vil der blive afholdt årlige individuelle workshops i de to helhedsplaner, hvor det ligeledes er områdets nøglepersoner, der inviteres. Der tages højde for forskel på tilgange og strategisk fokus i boligorganisationerne. Her præsenteres status og udvikling i området via lokale data og status på Helhedsplanen. Målet med dette møde er at skabe et bredt ejerskab til helhedsplanen for områdets interessenter samt at se helheden i den enkelte Helhedsplan.

Projektleder er ansvarlig for afholdelse af både Kick Off arrangementet og årlige workshops i tæt samarbejde med Styregruppen/repræsentanter fra Aalborg Kommune. Repræsentanter for Bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan kan deltage i disse arrangementer, der ligeledes har fremmøde af kommunens repræsentanter samt repræsentanter fra boligorganisationerne, der er involveret i Den Boligsociale Helhedsplan.

Generelt

Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift. Bestyrelse og styregruppe inddrages og træffer nødvendige beslutninger, hvis der opstår forhold, der har en negativ betydning for helhedsplanens gennemførelse. Beredskabsplanen giver konkrete underretningsanvisninger til håndtering af krisesituationer i området.

Uoverensstemmelser

Evt. uoverensstemmelser løses hurtigst muligt og på det niveau, hvor den pågældende uoverensstemmelse hører til. Uoverensstemmelser med beboere og frivillige og omkring den daglige opgaveløsning er projektlederen ansvarlig for at håndtere. Er dette ikke muligt, søges der sparring og hjælp i styregruppen. Vedrører uoverensstemmelser i en aktivitet, hvor kommunen er ansvarlig, skal projektlederen håndtere uoverensstemmelsen med den kommunale repræsentant i styregruppen.

Vedrører uoverensstemmelsen afdelingsbestyrelser, håndteres denne uoverensstemmelse i samarbejde med boligorganisationens repræsentant i styregruppen. Er uoverensstemmelsen af principiel karakter, der påvirker den strategiske aftale og dennes udfoldelse, inddrages bestyrelsen for Den Boligsociale Helhedsplan.

Organisationssammenhæng

Organiseringen skal herudover ses i sammenhæng med de tre boligorganisationers og Aalborg kommunes øvrige organisering på det boligsociale og boligstrategiske felt. Organiseringen består bl.a. af Repræsentantskabet, Organisationsbestyrelse og Beboerdemokrati i boligorganisationerne. Boligudvalg (§17stk.4 Udvalg) med Direktører og formænd fra Organisationsbestyrelsen i Boligorganisationerne, Rådmænd fra Aalborg Kommune, Nordjyllands Politi, rep. for niveau 3 ledere heriblandt Center for Tværfaglig Forebyggelse og By- og Landskabsforvaltningen. Boligsocial Ledergruppe med niveau 3 ledere i Aalborg Kommune heriblandt Center for Tværfaglig Forebyggelse. Styringsdialoger mellem boligorganisationer og Aalborg Kommune, der foretages af By- og Landskabsforvaltningen i samarbejde med Center for Tværfaglig Forebyggelse v. Netværkskoordinatorerne og Socialsekretariatet. Aalborg Boligsociale Forum er et forum for samarbejde/kompetenceudvikling/vidensdeling/erfaringsudveksling og inspiration mellem boligsociale medarbejdere i boligorganisationer og repræsentanter fra Aalborg Kommune, der arbejder med det boligsociale og boligstrategiske felt, Center for Tværfaglig Forebyggelse v. Netværkskoordinatorerne er tovholdere for dette forum.

Projektledere og boligsociale medarbejdere i Den Boligsociale Helhedsplan bliver ligeledes repræsentanter i Aalborg Boligsociale Forum. Der skabes synergi mellem Aalborg Boligsociale Forum og initiativer udsprunget af samarbejdet i Udviklingsnetværket.

Center for Tværfaglig Forebyggelse v. Netværkskoordinatorerne kan bidrage i arrangementer i Udviklingsnetværket bl.a. for at skabe synergi i forhold til Aalborg Boligsociale Forum, levere interne data for målopfyldelsen i delaftalerne og tilbyde sparring med projektleder. Herudover ad hoc eller fast deltagelse på Styregruppemøder.

4. Samspil med centrale tiltag og indsatser i boligområdet

Aalborg Øst er en bydel i det østlige Aalborg med rigtig mange aktører og samarbejdspartnere. Det være sig både forenings- og institutionsmæssigt, der er flere kommunale institutioner/tilbud i området bl.a. tre folkeskoler, tolv daginstitutioner, tre fritidscentre, Aalborg Sundhedscenter, Trekanten Bibliotek- og Kulturhus samt Kvarterværkstedet. Der er beboerrådgivere i Alabu Bolig, Lejerbo og Himmerland Boligforening.

Aalborg Øst er udpeget af Aalborg Kommune som et vækstområde. Med de seneste tretten års boligsociale indsats, som er ledsaget af meget store private og offentlige investeringer, er Aalborg Øst en forandret bydel, der fortsat er i en positiv udvikling. Her kan bl.a. nævnes: gennemgribende renoveringer med fremsynede løsninger i boligtypologier og diversitet i ejerformer; et Sundheds- og Kvartershus der fremstår som et vellykket multifunktionelt hus med en bred vifte af sundhedstilbud og kvartersrettede aktiviteter, herunder Aalborg Øst Politikontor, FOKUS KaffeFair og FOKUS Fitness; udvikling af et bydelscentrum med flere funktioner i bydelen, herunder et langt rigere handelsliv end tidligere, demenslandsby, ny daginstitution på Blåkildevej og Danmarks første førerløse busser, der binder bydelen sammen i nord/sydgående retning10.

Der er fortsat boliger, der er under renovering heriblandt i ”Erhvervsstrøget”, hvor der bygges erhvervsboliger på Fyrkildevej. Boligerne i Lejerbos afdeling på Skallerupvej gennemgår pt. en gennemgribende renovering, og boligerne på Saltumvej står foran en gennemgribende renovering. Renoveringer af de deltagende afdelinger kan påvirke de opstillede mål, idet der ofte ses en ændret beboersammensætning. Genhusning og tomme boliger kan ligeledes udfordre målopgørelse i renoveringsperioden, men det tilstræbes så vidt muligt at tage højde herfor, så målopgørelse giver et så retvisende billede som muligt.

”Den grønne Arena” i Kildeparken er pt. ved at blive udviklet i samarbejde mellem Realdania, Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening. ”Den grønne arena” skal bidrage til bedre sammenhængskraft og social balance og har potentiale til at blive et centralt mødested med større rekreative anlæg og samlingssteder for bydelens borgere, institutioner, foreninger mv.

Det østlige Aalborg er hovedsæde for Aalborg Universitet, der har flere fakulteter i området. I det østlige Aalborg foregår der, ud over infrastrukturændringer i forbindelse med ny Plusbus og nyt Supersygehus, en omfattende og strategisk bydelsudvikling, der bl.a. indbefatter planer for nye bæredygtige skoletilbud. Dette arbejde indbefatter samarbejde med boligorganisationerne, og der vil være en høj grad af borgerinddragelse. Det, at den boligsociale indsats fortsat indskriver sig i en sammenhæng med en omfattende omdannelse af en bydel, med fortsat byomdannelse, massive investeringer og øgede interesser i bydelen, vil også kunne få indflydelse på opstillede mål i Den Boligsociale Helhedsplan.

De Boligsociale Helhedsplaner i Aalborg Øst har bl.a. initieret en koalition af interessenter med betydning for et bredt engagement og ejerskab til boligsociale aktiviteter og bæredygtige tiltag. I det hele taget har man i samarbejdet været meget opmærksomme på at arbejde med den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed. For at holde momentum er der fortsat brug for en helhedsplan som lokalt koordinerende led og som platform for samskabelse omkring indsatser relateret til boligområdets problemkompleks. Den nye Boligsociale Helhedsplan vil understøtte den positive bydelsudvikling og sikre fortsat fokus og fremdrift i en helhed med fysiske tiltag og byudviklingsplaner, også i forhold til bydelens sociale sammenhængskraft.

I helhedsplanperioden 2017-2021 blev der gået nye veje i forhold til beskæftigelsestiltag, hvilket i forvejen bygger på mange års samarbejde mellem Aalborg Kommune, boligorganisationer og foreningsliv. Samarbejdet blev formaliseret yderligere i forbindelse med oprettelse af Center for Samskabelse i samarbejde mellem Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune. Her blev også det lokale ErhvervsNetværk 9220 (180 medlemsvirksomheder) indskrevet som formaliseret samarbejdspartner omkring uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Center for Samskabelse fungerer som en koordinerende og samskabende platform mellem forskellige aktører og specifikt i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for målgruppen af voksne 18+ betyder det koordinering og samskabelse mellem kendte aktører på området som Jobcenter, UU samt fodboldklubben AaB af 1885 og ErhvervsNetværk 9220. Med inddragelse af erhvervsnetværket er der kommet et skærpet fokus på lokal jobskabelse og brobygning mellem lokale borgere og lokale virksomheder i forhold til job, praktik-, uddannelses- og lærepladser. Indsatsen tager således fat om problemstillingen med på én gang at understøtte allerede veletablerede og kommunedækkende tiltag, som også borgere i Aalborg Øst er omfattet af, og samtidig sikre en koordineret lokal indsats med fælles fokus på målgruppen af borgere i Aalborg Øst samt muligheder for lokale tiltag og aktiviteter, som kan optimere og supplere igangværende tiltag, og som lokale borgere kan profitere af. Med Center for Samskabelse som central platform sikres koordinering af de forskellige beskæftigelsesrettede tiltag mellem de forskellige aktører, der regelmæssigt mødes i arbejdsgruppe og opdaterer hinanden på igangværende tiltag, aktuelle lokale borgere i målgruppen og behov for samskabelse af nye målrettede lokale tiltag. Erhvervsnetværkets deltagelse betyder nye samskabende aktiviteter mellem aktørerne, der supplerer eksisterende tiltag – aktiviteter, der målrettes aktuelle borgere i målgruppen og deres behov, og som alle involverer en eller anden form for aktivt og deltagende møde mellem lokale borgere og medlemsvirksomheder i erhvervsnetværket.

Sideløbende med den nye Boligsociale Helhedsplan i Øst starter Projekt Assist (2021-2025) i Alabu Boligs afdelinger i Øst. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Alabu Bolig og det flerstrengede idrætsforeningsliv, Foreningssamarbejdet 9220. Projekt Assist har til formål at støtte fysisk aktivitet og trivsel blandt 10-15-årige i almene boligområder gennem forskningsbaseret udvikling, testning, evaluering og implementering af

nye metoder som dele i en såkaldt kompleks social intervention. Interventionen omfatter:

• Familiecoaching

• Lokal samskabelse af socialt inkluderende idrætsaktiviteter

Alabu Bolig, Aggersundvej m.fl., afd. 25 har indgået aftale om kombineret udlejning for at understøtte en balanceret beboersammensætning, udlejningsredskabet har god effekt. Himmerland Boligforening, Blåkildevej afd. 51 og Fyrkildevej 52, har indgået aftale om seniorboliger, idet der er efterspørgsel til disse boliger og for at understøtte diversiteten i boligområdet. Dette understøttes af Aalborg Kommunes Boligstrategi10, der har til formål at bringe viden og visioner i anvendelse for den fremtidige udvikling af det aalborgensiske boligmarked og bl.a. sigter mod at

sikre diversitet i kommunens boligområder.

5. Overordnede mål og indikatorer for den boligsociale indsats Landsbyggefonden har med afsæt i lovgivningen fastsat indsatsområder, mål og indikatorer som retningsgivende for de boligsociale indsatser, der får støtte inden for rammerne af 2019-26-midlerne og på grundlag af regulativet af 11. december 2019. Der er formuleret faste overordnede mål, som den boligsociale indsats skal arbejde hen imod, samt opsat faste indikatorer i tilknytning hertil. Disse fremgår nedenfor. Der er i sammenhæng hermed fastlagt de indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for (jævnfør afsnit 6 nedenfor). Formålet med de faste overordnede mål og indikatorer er at sætte retning på den boligsociale indsats og følge udviklingen i det område, som modtager en bevilling. Udviklingen i området holdes op mod udviklingen i beliggenhedskommunen. På dette niveau er der opmærksomhed på den langsigtede udvikling, der også er afhængig af øvrige tiltag og den kernedrift, som den boligsociale indsats understøtter. Bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på de faste overordnede mål for den boligsociale indsats. Til dette formål stiller Landsbyggefonden data for boligområdet til rådighed. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at denne opfølgning sker.
Mål	Indikator	Baseline boligområde	Baseline kommune	Datakilde
Der skal ske et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate, og flere tager en uddannelse	Andel 1-5-årige, bosiddende i området, med dagtilbudstilknytning (Hvor mange børn som i løbet af året har været tilknyttet et dagtilbud)	01.01.19 Aalborg Øst 85,7%	01.01.19 Aalborg Kommune 82,3%	LBF ”Boligsociale Data”
	Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever	01.01.19 Aalborg Øst 4,3	01.01.19 Aalborg Kommune 7	LBF ”Boligsociale Data”

	Andel 18-29-årige, bosiddende i området, der har grundskole som HFU og som ikke er i gang med en uddannelse	01.01.19 Aalborg Øst 22,3%	01.01.19 Aalborg Kommune 9,8%	LBF ”Boligsociale Data”
Flere bliver tilknyttet arbejdsmarkedet	Andel 15-29-årige, bosiddende i området, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse	01.01.19 Aalborg Øst 23,4%	01.01.19 Aalborg Kommune 13,1%	LBF ”Boligsociale Data”
	Andel 18-64-årige, bosiddende i området, der er uden tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse	01.01.19 Aalborg Øst 34,6%	01.01.19 Aalborg Kommune 13,7%	LBF ”Boligsociale Data”
Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet, og områderne skal opleves trygge	Andel 15-29-årige, bosiddende i området, der er sigtet mindst én gang	01.01.19 Aalborg Øst 3,0	01.01.19 Aalborg Kommune 1,7%	LBF ”Boligsociale Data”
	Xxxxx xxxxxxx over 18 år, der føler sig grundlæggende trygge i boligområdet*	2018 Himmerland Boligforening 82% Alabu Bolig/Lejerbo 78%	2018 66 helhedsplaner samlet 73%	VIVE/LBF Tryghed og trivselsunders øgelse 2018/2021
Flere er en del af fællesskabet og deltager aktivt i samfundet	Andel beboere over 18 år, der laver frivilligt arbejde*	2018 Himmerland Boligforening 12% i boligområdet/11 % udenfor boligområdet Alabu Bolig/Lejerbo 13% i boligområdet/14 % udenfor boligområdet	2018 66 helhedsplaner samlet 12% i boligområdet/ 14% udenfor boligområdet	VIVE/LBF Tryghed og trivselsunders øgelse 2018/2021
	Xxxxx stemmeberettigede, der har stemt ved seneste kommunalvalg/ folketingsvalg	Tekniske udfordringer fra LBF, forventes at komme med den nye datapakke i december 2020.		LBF ”Boligsociale Data”

*Indbefatter ligeledes Himmerland Boligforenings afd. 19 og 22 i 2018.

6. Indsatsområder

De fastlagte indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for, er Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab.

I dette afsnit skal problemkomplekset for hvert af de indsatsområder, der indgår i den boligsociale indsats, beskrives. Problemkomplekset skal forstås som de centrale kerneudfordringer, den boligsociale indsats skal adressere inden for det enkelte indsatsområde. Beskrivelsen skal være konkret og dataunderbygget.

Bemærk, at den specifikke beskrivelse af indsatsområderne med delmål, aktiviteter og den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen, fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal pege hen imod de fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale.

Uddannelse og livschancer

Problemkompleks for indsatsområdet

Der er generelt en positiv udvikling for boligafdelingerne i Aalborg Øst ift. tilknytning til uddannelse 2b, men afdelingernes data er samlet set lidt dårligere end gennemsnittet for almene boliger i Aalborg Kommune, samt markant dårligere end gennemsnittet for Aalborg Kommune som helhed. De syv boligafdelinger adskiller sig således på disse parametre, men også på en række andre forhold, som har betydning for boligområdets problemkompleks2a. Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks af afdelingerne, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Der er en markant andel af beboerne, der har et lavt uddannelsesniveau.

Ser vi på beboerdata i området, er det markant, at der er mange enlige med børn i afdelingerne sammenholdt med Aalborg Kommune2b. Det at være enlig forsørger er som udgangspunkt ikke i sig selv en udfordring for børn og unges livschancer, men der kan være andre faktorer, der spiller ind i forhold til børnenes livschancer, så som mangel af uddannelse, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer, herudover spiller faktorer som psykisk sårbarhed og misbrug en væsentlig faktor i forhold til børnenes livschancer. ”Udsatte boligområder rummer de svageste beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6- årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomst. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet, der oftere kendetegner forældre til små børn i de udsatte boligområder”. (VIVE rapport 2018, evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne).

Ovenstående peger på, at der skal arbejdes med at styrke børns livschancer, ikke mindst i aldersgruppen 0-6-årige. Ser vi på andelen af de 0-17-årige, der modtager støtte efter §52, er den væsentligt højere end niveauet for Aalborg Kommune generelt.15

Dagtilbud

Andelen af 1-5-årige i dagtilbud har været et fælles strategisk mål i de to tidligere helhedsplaner. De supplerende indikatorer fra LBF viser, at andelen af 1-2-årige, der i løbet af 2019 havde haft tilknytning til et dagtilbud var 76,6%, hvilket er højere end niveauet for Aalborg Kommune på 66,8%. Tilsvarende havde 92,1% af de 3-5-årige tilknytning til et dagtilbud i løbet af 2019, hvor niveauet for Aalborg er 93,9%5.

Data fra Aalborg Kommunes Pladsanvisning (nedslag pr.31.12.2019) viser, at 95% af de 1-5-årige bosiddende i boligafdelingerne var tilmeldt et dagtilbud pr. 31.12.2019. Det ligger dermed på niveau med Aalborg Kommune, hvor andelen af 1-5-årige i dagtilbud lå på 96%9. Set i forhold til at en stor andel af børnene i boligområderne vokser op med forældre, der står udenfor arbejdsmarkedet, er dagtilbuddene en vigtig kontakt til familierne samt en vigtig overgang til det kommende skoleliv. Sammenholder vi data med de overordnede indikatorer vedr. andelen af 1-5-årige i dagtilbud (hvor mange børn som i løbet af året har været tilknyttet et dagtilbud) viser disse, at der er en større andel af børn i Aalborg Øst, der er i dagtilbud end i Aalborg Kommune5. Det er positivt, og det er fortsat vigtigt at fastholde

den høje grad af tilknytning til dagtilbud.

Herudover følges sundheden for de 4-årige, trivselsevaluering ved skolestart ift. Opsporingsmodellen, børnene positioneres indenfor 3 kategorier: Trivsel/Ekstra opmærksomhed og bekymring evt. baseline 2021 og evt. målt på børnehaver (det er uafklaret om vi har adgang til disse data) og skoleparathed. I forhold til Skoleparathed følges udviklingen, idet det er et formål med indsatsen, at børn fra området bliver skoleparate. I skoleåret 2020/21 var der få børn, der blev skoleudsat, og niveauet på 4% lå således lavere end for Aalborg Kommune, hvor 6% samlet set blev skoleudsat.17 Der arbejdes for at bevare det lave niveau for skoleudsættelser.

Tandsundheden er et vigtigt parameter for trivsel, derfor er det et delmål, at der arbejdes på tandsundhed i daginstitutionerne i Aalborg Øst. Ser vi på de nyeste data er disse over gennemsnittet i Aalborg kommune, men året før lavere end kommunegennemsnittet11. Der arbejdes på, at niveauet er stabilt og nærmer sig Aalborg Kommune.

Grundskole

Ud af 508 skolesøgende børn i boligafdelingerne kan vi se, at 361 frekventerer de tre skoler i området, Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole16. Der er 147, der frekventerer andre skoler, heraf 30 elever i alm. 10. klasse eller Ung AUC, hvilket ikke udbydes på de tre lokale skoler. Med begrundelse i at langt de fleste børn går på de tre skoler i Øst, foregår samarbejdet i helhedsplanen med disse skoler.

At uddannelse er et vigtigt fokuspunkt, bekræftes af data fra Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, som viser, at en højere andel af elever fra 8. klasse på de tre skoler i Aalborg Øst vurderes ikke-uddannelsesparate (IUP) set i forhold til Aalborg Kommune som gennemsnit4a. Ser vi på de overordnede indikatorer ift. karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever i Aalborg Øst, er karaktergennemsnittet på 4,3 væsentligt mindre end karaktergennemsnittet på 7,0 i Aalborg Kommune. Boligsociale data viser, at 70,4% af eleverne ved 9. klasses afgangseksamen i skoleåret 2018/2019 fik mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, hvilket er væsentligt lavere end niveauet i Aalborg Kommune, hvor 93,5% af eleverne opnåede gennemsnit på mindst 2,05. Dette peger samlet set på, at der bør arbejdes med at styrke unges livschancer og vej til uddannelse.

Ungdomsuddannelse

Sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed er en lavere andel af elever fra skolerne i Aalborg Øst i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, 9. klasse er afsluttet4b. Disse data er dog opgjort på skoleniveau.

Boligsociale data fra de to nuværende helhedsplaner bekræfter dette billede, da 9. klasses elever fra boligafdelingerne i de nuværende Boligsociale Helhedsplaner har et lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik end øvrige elever i Aalborg Kommune4c. Dette understøtter, at der skal arbejdes med unges livschancer og vej til uddannelse.

Bemærk, nedenstående målgruppe på 18+ arbejdes der med i delindsatsen Beskæftigelse

Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse: Ser vi på de overordnede indikatorer, er andelen af de 18-29-årige, bosiddende i området, der har grundskole som HFU og som ikke er i gang med en uddannelse, markant højere med 22,3% mod Aalborg Kommunes andel på 9,8%. Ser vi på supplerende indikatorer på andelen af 18-29-årige, bosiddende i området, der pr. 01.01.2019 har gennemført en uddannelse højere end grundskole, er denne markant mindre med 65,2% mod Aalborg Kommunes andel på 79,5%5. Ligeledes viser de supplerende indikatorer, at 9,8% af de 18-29 årige i løbet af 2018 har afbrudt en uddannelse uden efterfølgende at have påbegyndt en ny målt pr. 01.01.2019, hvilket er højere en niveauet for Aalborg Kommune på 6,1%5. Dette peger på, at der skal arbejdes med at få flere unge i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Se medsendte bilag.

Beskæftigelse

Problemkompleks for indsatsområdet

Der er generelt en positiv udvikling for boligafdelingerne i Aalborg Øst ift. tilknytning til arbejdsmarked samt indkomstniveau2b, men afdelingernes data er samlet set lidt dårligere end gennemsnittet for almene boliger i Aalborg

Kommune, samt markant dårligere end gennemsnittet for Aalborg Kommune som helhed. De syv boligafdelinger adskiller sig således på disse parametre, men også på en række andre forhold, som har betydning for boligområdets problemkompleks2a.

Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks af afdelingerne, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Der er bl.a. en markant andel af beboerne, der har et lavt uddannelsesniveau. Alabu Bolig afd. 21, Saltumvej, skiller sig ud i forhold til at have en stor andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet.

Ser vi på de overordnede indikatorer, er andelen af 15-29-årige, bosiddende i området, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse på 23,4% mod Aalborg Kommunes andel på 13,1%, og andelen af de 18-64-årige, bosiddende i området, der er uden tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse, er ligeledes højere end i Aalborg Kommune, svarende til 34,6% mod 13,7%. Dette dokumenterer, at der er behov for at arbejde for, at flere beboere kommer i beskæftigelse.

Andelen af beboere i afdelingerne omfattet af helhedsplanen med aktive jobcentersager er 15,51%, hvilket er en markant højere andel sammenlignet med andelen på kommuneniveau på 4,67%. Andelen af beboere, som er aktivitetsparate, i ressourceforløb, revalidering eller integrationsperiode, udgør 11,90%. Dette er en høj andel også sammenlignet med andelen på kommuneniveau på 3,45%. Af de beboere, som har en aktiv jobcentersag, er der således en overvægt af aktivitetsparate mv. Andelen af beboere med aktive jobcentersager, som er jobparate eller uddannelsesparate, udgør 3,62%. Denne andel er således lavere end andelen af aktivitetsparate m.v. i boligområdet, men er højere end andelen af jobparate og uddannelsesparate på kommuneniveau, som er 1,22%13. Her er således belæg for fortsat at arbejde med beskæftigelsesrettede tiltag for målgruppen 18+ og med særlig opmærksomhed på en høj andel af aktivitetsparate. (Data er i delaftale)

Se medsendte bilag.

Kriminalitetsforebyggelse

Problemkompleks for indsatsområdet

Indsatsområdet kriminalitetsforebyggelse understøttes af de tre øvrige indsatsområder. Der er oparbejdet et bredspektret, fintmasket og effektivt kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende netværk, som udover Nordjylland Politi og Aalborg Kommune bl.a. indbefatter samarbejde med civilsamfund og boligsociale initiativer i Aalborg Kommune. Der udarbejdes derfor ikke en særskilt delaftale for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse.

Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks af afdelingerne, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Det ses bl.a., at der i tre af de syv afdelinger bor et antal dømte, der opfylder et af ghettokriterierne. Selvom både Beboerdata og Ghettodata viser, at der fortsat er en højere andel af beboere i afdelingerne, der har begået kriminalitet end i Aalborg Kommune i øvrigt8, har der været en positiv udvikling på dette område. Aalborg Kommunes opgørelser over SSP-sager6+7 viser et fald i Niveau 1 og 2 sager i perioden 2017-2019. Nordjyllands Politi beskriver i deres SUB- analyse 2020, at antallet af anmeldelser vedrørende almindelig straffelov samt urohændelser har været faldende i perioden 2015-2019 i de boligområder i Aalborg Øst, som er en del af denne helhedsplan. Det største fald er sket i boligafdelingerne, der ligger indenfor den nuværende helhedsplan Center for Samskabelse (Nordjyllands Politi,

SUB-analyse 2020, s. 6-7).

Ser vi på de overordnede indikatorer, er andelen af de 15-29-årige, bosiddende i området, der er sigtet mindst én gang, på 3,0% mod Aalborg Kommunes andel på 1,2%, hvilket underbygger, at der skal arbejdes med indsatser, der har en positiv kriminalpræventiv effekt.

I de overordnede indikatorer ser vi, at andelen af beboere over 18 år, der føler sig grundlæggende trygge i boligområdet, er 82% i Himmerland Boligforenings afdelinger og 76% i Alabu Bolig og Lejerbo. I de øvrige 66 boligsociale helhedsplaner i Danmark føler 73% af beboerne sig grundlæggende trygge. Det viser en udpræget grad

af oplevet tryghed blandt Helhedsplanens adspurgte beboere.

Se medsendte bilag.

Sammenhængskraft og medborgerskab

Problemkompleks for indsatsområdet

Xxxxxxxxxxxx

Der måles bl.a. på sammenhængskraften i området ved at se på andelen af beboere, som engagerer sig i frivilligt arbejde. Af flg. ses, at der er mange frivillige foreninger i Aalborg Øst, der vil primært arbejdes på at engagere beboere i allerede etablerede foreninger. Ser vi på de overordnede indikatorer for andelen af beboere over 18 år, der arbejder frivilligt, fremgår flg.: I afdelingerne i den nuværende Boligsociale Helhedsplan, Center for Samskabelse, arbejder 12% frivilligt i boligområdet og 11% udenfor boligområdet. I afdelingerne i nuværende Boligsociale Helhedsplan, Øst i Centrum, arbejder 13% frivilligt i boligområdet og 14% udenfor boligområdet. Der er målt på nuværende 66 Boligsociale Helhedsplaner i hele landet, og her ses et samlet %-tal på 12% af beboerne arbejder frivilligt i boligområdet og 14% udenfor boligområdet. Jf. tidligere naboskabsundersøgelse kan ”i

boligområdet og udenfor boligområdet” være en diffus måde at afgrænse på i en bydel som Aalborg Øst. Her var der flere forskellige tolkninger og oplevelser af, hvad man forstod ved ”boligområde” – boligområde blev hos nogle tolket som boligafdeling, hos andre som det omkringliggende kvarter og atter hos andre som hele bydelen.

Supplerer vi med lokale målinger, er der i Aalborg Øst 129 frivillige foreninger/klubber, heraf er 21 på Trekanten og Ældrecentret. Der findes 107 frivilliggrupper (betegner sig selv som en gruppe) samt 80 aktive borgere, der arbejder med enkeltstående arrangementer eks. Aalborg Øst dagen. Herudover findes der frivillige i beboerdemokratiet. Det vurderes fra projektleder fra Kvarterværkstedet, Aalborg Kommune, der bl.a. arbejder med frivillighed i Aalborg Øst, at der er 4. – 5.000, der er frivillige i Aalborg Øst, og af disse er de 2/3 borgere fra Aalborg Øst. Der er ikke taget højde for, at flere er frivillige flere steder.

Sammenhængskraft og medborgerskab

Supplerer vi med data fra Trygheds- og trivselsundersøgelsen 2018, ser vi, at andelen af beboere i Aalborg Øst, der svarer, at de er glade for at bo i boligområdet, er højere end i de øvrige 66 Boligsociale Helhedsplaner. Spørgsmålet siger noget om sammenhængskraften og tilfredsheden med boligområdet. Ud fra dette ses det, at der allerede er en sammenhængskraft i området, der kan understøttes med tiltag i Den Boligsociale Helhedsplan

I samme undersøgelse svarer beboere i Aalborg Øst på spørgsmålet, om man er tilfreds med at bo i området, og her ligger svarprocenten på linje med eller højere sammenholdt med øvrige 66 Helhedsplaner. Spørgsmålet siger noget om trivslen på individniveau, der spiller sammen med den enkeltes tryghed og mulighed for at påvirke eget liv. Ud fra dette ses, at der er potentiale for at arbejde med medborgerskabet i boligområderne. Ser vi på det tredje svar i samme undersøgelse vedr. brug af fritidstilbud, er der generelt flere, der bruger fritidstilbud indenfor og udenfor boligområderne i Aalborg Øst end de øvrige 66 Boligsociale Helhedsplaner, på nær i Alabu og Lejerbo, der har færre der benytter sig af fritidstilbud i boligområderne. Deltagelse i fritidsliv spiller sammen med deltagelse i boligområdet og samfundet samt medborgerskab. Data viser, at der er en god deltagelse i fritidslivet, der fortsat kan understøttes i en boligsociale helhedsplan. (Data er i delaftale)

Valgdeltagelse

Der er beboere i Aalborg Øst, der på den ene eller anden måde står udenfor og ikke er deltagende i det omkringliggende samfund. Dette ses bl.a. i forhold til valgdeltagelse. Der skal arbejdes med valgdeltagelse og øvrig deltagelse i demokratiske processer med begrundelse i flg. data:

Xxxxx stemmeberettigede, der har stemt ved seneste kommunalvalg/ folketingsvalg overordnede indikatorer mangler. LBF forventer der kommer data med den nyde datapakke i december 2020.

Supplerer vi med lokale målinger på valgdeltagelse, kan vi se, at valgdeltagelsen i ét af de to afstemningssteder, som beboerne i de syv afdelinger stemmer i, havde en dårlig valgdeltagelse ved de to seneste kommunalvalg. Dette afstemningssted, Tornhøjskolen, indbefatter fire af de syv boligafdelinger - afd. 50, 51, 52, 2511. Ser vi på data fra

Trygheds- og Trivselsundersøgelsen 2018, tabel 1.7 for de to tidligere helhedsplaner i Øst, er der 62% af de

adspurgte beboere, der stemte fra ”Øst i Centrum” i 2017 og 74% af adspurgte beboere, der stemte fra ”Center for Samskabelse” i 2017, mod 66% i de 66 adspurgte helhedsplaner i Danmark.

Se medsendte dataark, Bilag BSH Aalborg Øst.

7. Lokal evaluering

I tæt dialog med projektansatte følger projektleder løbende op på proces, resultater og succeskriterier for de enkelte aktiviteter og indsatsområder. På tre årlige styregruppemøder fremlægges status på fremdrift for de enkelte aktiviteter og indsatsområder ved projektlederen, og styregruppen vurderer, om der skal justeres i delaftalerne.

Én gang årligt udarbejdes et uddybende statusnotat for helhedsplanens resultater, primært med henblik på formidling til det politiske niveau i boligorganisationer og kommune. Ligeledes formidles helhedsplanens resultater i boligorganisationernes mediekommunikation – årsmagasiner, beboerblade mv. og på tidligere omtalte årlige

workshops.

8. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden