Formidlingsaftale
Formidlingsaftale
Abildgård Ferielejligheder
Ferielejlighed nr. X
1 – Aftalens parter
Mellem Ejer
Ejers Navn Ejers Adresse
Ejers Postnummer og By (Herefter benævnt Ejer)
og
Formidler
Team Bornholm – Bornholmske Feriehuse ApS Ndr. Kystvej 34
3700 Rønne
CVR 28 84 16 55
xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx (Herefter benævnt Formidler)
er der indgået nedenstående aftale om udlejningsformidling for:
Abildgård Ferielejligheder, Xxxxxxx 000, Xxxxxxx, xxxxxxxxxxxxx XX, 3770 Allinge (Herefter benævnt Ferielejligheden)
2 – Formidlers udlejningsret
I aftaleperioden har Formidler eneret på udlejning af Ferielejligheden. Ejer indestår for, at Ferie- lejligheden er til Formidlers disposition i udlejningsperioden som defineret i nærværende aftales punkt 3.
3 – Udlejningsperiode
Udlejningsperioden er defineret som værende fra sidste mandag i april til søndag i uge 42, med mindre at Ejer og Formidler indgår særskilt aftale om andet. I udlejningsperioden kan Xxxxxxxxx foretage udlejning af Ferielejligheden, medmindre at Ejer selv disponerer over Ferielejligheden jævnfør betingelserne i nærværende aftales punkt 5.
4 – Ferielejligheden
Ejer sørger for, at Ferielejligheden fremstår i overensstemmelse med de af Ejer afgivne oplysninger om Ferielejlighedens indretning. Endvidere skal Ejer sørge for, at Ferielejlighedens faciliteter, antal af sovepladser samt kvalitets- og vedligeholdelsesmæssige stand som minimum tilsvarer det niveau, som Ferielejligheden havde på datoen for Ejers overtagelse af Ferielejligheden.
Hvert år i perioden marts-april sørger Ejer for, at Ferielejligheden bliver hovedrengjort og klargjort til ferieophold. Såfremt Ejer ønsker det, kan Formidler sørge for klargøringen for Ejers regning.
Formålet med nærværende aftale er at sikre, at Ferielejligheden udlejes bedst muligt samt i over- ensstemmelse med lovgivningen. Såvel Ejer som Formidler er forpligtet til at medvirke til opfyld- else af dette formål. Såfremt det måtte vise sig nødvendigt, forpligter begge parter sig til at til- passe indholdet af nærværende aftale i det omfang, det måtte være nødvendigt for overholdelse af den til enhver tid gældende lovgivning.
5 – Ejers egen ferie i udlejningsperioden
Såfremt Formidler ikke har udlejet Ferielejligheden til lejere, kan Ejer ”ejerspærre” Ferielejlighed- en og således selv benytte Ferielejligheden. Ved ejerspærring skal Ejer forudgående orientere For- midler herom pr. mail eller telefon. For at ejerspærringen skal være gyldig, skal den være skriftligt bekræftet af Formidler.
Formidler skal acceptere ejerspærringen, medmindre at Formidler allerede har udlejet eller for- håndsreserveret Ferielejligheden til lejere i hele eller dele af den periode, som Ejer ønsker ejer- spærret. Formidler gør Ejer opmærksom på, at der i særlige periode kan ske bookinger fra lejere lang tid inden ankomst. Det kan eksempelvis være i forbindelse med ”Folkemødet”. Derfor anbe- faler Formidler, at Ejer ejerspærrer ønskede perioder i så god tid som muligt.
Frem til 1. juni i et kalenderår har Ejer dog altid ret til at ejerspærre ønskede perioder i det følgen- de kalenderår. I perioden før 1. juni i et kalenderår er Xxxxxxxxx derfor ikke berettiget til at god- kende xxxxxxxxx fra lejere til det følgende kalenderår, med mindre at Ejer særskilt har accepteret disse bookinger.
I forbindelse med ejerspærringer, skal Xxxx selv foretage rengøring efter opholdet i Ferielejlighed- en. Såfremt Ejer ønsker det, kan Xxxxxxxxx tilbyde at foretage denne rengøring til samme pris som for Formidlers øvrige kunder.
Under ejerspærringen kan Xxxx og dennes familie, venner og bekendte anvende Ferielejligheden, såfremt der ikke betales leje til Ejer for brugen. Såfremt der betales leje til Ejer for brugen, defi- neres brugen som ”Ejerbooking”, der er beskrevet i nærværende aftales punkt 6.
I perioden 1. juli – 31. august kan Ejer maksimalt ejerspærre Ferielejligheden i 3 uger.
Ejerspærringer er gratis for Ejer, idet Formidler ikke opkræver nogen former for leje eller gebyr for at registrere ejerspærringen.
6 – Ejerbooking
Ud over Ejers mulighed for at ejerspærre kan Ejer også udleje Ferielejligheden mod betaling, hvil- ket defineres som ”Ejerbooking”. Ved ejerbooking henviser Xxxx en lejer til Xxxxxxxxx, som herefter varetager den fulde sagsbehandling på tilsvarende vis som Xxxxxxxxxx øvrige lejere.
For Ejerbookinger afregner Xxxxxxxxx Ejer med en afregningspris, som er 20% højere, end den af- regningspris som fremgår af afregningspriserne i bilag 1.
Såfremt Ejer ønsker at ejerbooke Ferielejligheden, skal Ejer henvise gæsten til Formidler senest 2 døgn før påbegyndelsen af lejemålet. Xxxxxxxxx skal acceptere ejerbookingen, medmindre at For- midler allerede har udlejet eller forhåndsreserveret Ferielejligheden til lejere i hele eller dele af den periode, som Xxxx ønsker ejerbooket.
For at ejerbookingen har gyldighed, skal den være skriftligt bekræftet af Formidler pr. mail.
7 – Rengøring mellem lejemål
Formidler sørger for, at der foretages rengøring mellem hvert lejemål. Denne rengøring foretages for Formidlers regning, og Xxxxxxxxx er berettiget til at opkræve betaling herfor fra lejere. Rengø- ringer efter Ejerspærringer foretages af Ejer, med mindre at Ejer ønsker at købe slutrengøring som beskrevet i afsnit 5 i nærværende aftale.
8 – Opvarmning før lejemål
Af hensyn til lejers komfort skal Formidler sørge for, at Ferielejlighedens opholdsrum for Ejers reg- ning er opvarmet til mindst 20 grader på det tidspunkt, hvor lejer har ret til indflytning.
9 – Information om bookede ophold
Ejer får adgang til Formidlers bookingsystem via et individuelt ejerlogin. Formidler oplyser ejer- login til Ejer umiddelbart efter underskrivelsen af nærværende aftale. Ejerloginet vil være aktivt senest på dagen for Ejers overtagelse af Ferielejligheden. Via dette ejerlogin kan Ejer løbende følge med i eksempelvis bookede ferieophold samt afregningsbeløb.
10 – Afregning for formidlede ophold
Hver den 10. i en måned afregner Xxxxxxxxx udlejningen for gæsteankomster i den foregående måned.
Udlejningspriserne i bilag 1 er gældende, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne. Eksempelvis kan parterne aftale en nedsættelse af udlejningspriserne i forbindelse med særlige salgskampagner.
Formidleren fremsender hvert år senest den 1. december et nyt udlejningsbudget med afregnings- priser til Ejer gældende for udlejning af Ferielejligheden det følgende kalenderår. Såfremt Ejeren ikke kan acceptere de foreslåede ændringer, skal Ejer skriftligt meddele Formidleren dette senest den 15. december. Gør Ejeren ingen indsigelser, vil Formidlerens forslag til ny udlejningsprisliste være gældende for det efterfølgende kalenderår.
Såfremt Ejer inden den 15. december gør indsigelse mod den fremsendte udlejningsprisliste for den kommende sæson – og at der ikke kan opnås enighed mellem Ejer og Formidler om en ny udlejningsprisliste, er den gældende udlejningsprisliste også gældende for det kommende
kalenderår dog med forbehold for tilpasning af sæsontider i henhold til Xxxxxxxxxx normale sæsontider.
Formidlers udlejningsbudget, som fremgår af bilag 1, er baseret på de udlejningsmæssige markedsmuligheder, som er på tidspunktet af indgåelse af nærværende aftale. Såfremt der sker ændringer i markedsmuligheder, i Ferielejligheden, på feriestedets faciliteter eller serviceniveau eller andre forhold af betydning for udlejningsmulighederne, vil dette medføre ændringer i kom- mende udlejningsbudgetter.
11 – Afregning for strømforbrug
Formidleren opkræver lejere særskilt betaling for el og varme. Formidler afregner lejers forbrug af el og varme til Ejer, når forbrugsregnskabet for Ejerforeningen Abildgård Ferielejligheder forelig- ger.
Forbrug af vand er indregnet i Ejers afregningspriser jævnfør bilag 1, hvorfor Ejer ikke modtager særskilt betaling herfor.
12 – Miniferie og valgfrie skiftedage
For at optimere Ejers udlejning, har Xxxxxxxxx mulighed for at tilbyde lejere såkaldte ”miniferier” – det vil sige ophold på under 7 overnatninger. Endvidere kan Xxxxxxxxx tilbyde lejere, at de kan ankomme og afrejse på alle ugens dage.
Formidler afregner Ejer med en merpris, såfremt udlejningen sker som miniferie. Afregningsprisen for miniferie er således:
• Miniferie på 2 overnatninger = 33% af ugeprisen
• Miniferie på 3 overnatninger = 50% af ugeprisen
• Miniferie på 4 overnatninger = 66% af ugeprisen
• Miniferie på 5 overnatninger = 83% af ugeprisen
• Miniferie på 6 overnatninger = 100% af ugeprisen
13 – Annullering af bestilte ophold
Afbestiller lejer et betalt lejemål, og der er 30 eller færre dage til lejemålets start, betaler Formid- ler fuld kompensation til Ejer. Annullering af forhåndsreservationer, hvor lejer ikke har bekræftet og indbetalt lejebeløbet, berettiger dog ikke til kompensation.
Såfremt afbestillingen skyldes ekstremt vejrlig, strejker, lock-outs, krige, trusler om krig, epide- mier, færge- eller flynedbrud, midlertidige eller permanente nedlæggelser af færge- og eller flyruter eller andre lignende usædvanlige eksterne forhold, som vanskeliggør transport til/fra Bornholm og/eller ferieophold generelt på Bornholm, ydes der ligeledes ikke kompensation.
14 – Markedsføring
Formidler forpligter sig til at markedsføre Ferielejligheden. Dette gælder såvel direkte som indi- rekte via Formidlers samarbejdspartnere. Formidler betaler enhver omkostning til markedsføring.
15 – Fejl og mangler ved Ferielejligheden
Såfremt der i dispositionsperioden er/opstår fejl eller mangler ved Ferielejligheden, er Ejer for- pligtet til at afhjælpe disse fejl eller mangler hurtigst muligt.
For at sikre høj gæstetilfredshed, er Xxxxxxxxx berettiget til for Ejers regning at igangsætte af- hjælpningsforanstaltninger til udbedring af fejl og mangler, uden forudgående orientering til Ejer, såfremt der er tale om akutte og nødvendige opgaver. Ligeledes gælder der en beløbsmæssig bundgrænse, således at Formidler kan igangsætte nødvendige reparationsopgaver, såfremt om- kostningen hertil ikke overstiger kr. 800 pr. opgave.
Ved indgåelsen af nærværende aftale har Ejer - som en del af Ejerforeningen Abildgård Ferielejlig- heder - en ordning, hvorefter småopgaver bliver løst af ejerforeningen og for ejerforeningens reg- ning.
Eventuelle omkostninger udover disse småopgaver, som Formidler afholder på Ejers vegne, fra- trækkes på den førstkommende udlejningsafregning.
16 – Skader på Ferielejligheden
Såfremt en af Formidler anvist lejer foretager hærværk på Ferielejligheden, yder Formidler erstat- ning til Ejer på op til kr. 100.000 pr. lejemål under forudsætning af, at Ejers forsikring ikke dækker skaden.
Ved hver erstatningsudbetaling fratrækker Xxxxxxxxx et administrationsgebyr på kr. 250 pr. skadesanmeldelse.
Formidler er ikke erstatningspligtig i følgende tilfælde:
• Almindelig slitage på Ferielejligheden berettiger ikke til erstatning. Almindelig slitage omfatter også mindre kosmetiske skader som små pletter og rifter på gulve, vægge, møbler og andet inventar.
• Såfremt skaden helt eller primært skyldes, at Ejer ikke har vedligeholdt Ferielejligheden, er Formidler ikke ansvarlig for eventuelle opståede skader.
• Såfremt skaden skyldes tyveri, skal Ejer politianmelde dette samt foretage skadesanmeldelse til eget forsikringsselskab. I det omfang at skaden er dækket af Xxxxx eget forsikringsselskab, er Formidler ikke erstatningsansvarlig.
• Erstatningspligten omfatter ikke Ejers eventuelle mistede mulighed for selv at benytte Ferie- lejligheden.
• Ejer er frit stillet med hensyn til, om Ejer vil udstyre Ferielejligheden med kostbart inventar som antikviteter og designermøbler. Formidler anbefaler imidlertid ikke dette, og Formidlers erstatningsansvar omfatter ikke enkeltinventar til over kr. 15.000 pr. stk.
17 – Misligholdelse
Såfremt en af parterne gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af formidlingsaftalen, kan den forurettede part ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning og/eller kræve erstatning for det tab, som den anden parts misligholdelse har medført. Væsentlig misligholdelse fra Ejerens side kan for eksempel - men ikke udtømmende – være, hvis Ejeren uberettiget selv benytter Ferielejligheden i udlejningsperioden uden forudgående at have foretaget ejerspærring, jævnfør nærværende aftales punkt 5.
Ophævelse på grund af misligholdelse kræver, at den forurettede part fremsætter påkrav om mis- ligholdelse pr. brev eller mail. Hvis den misligholdende part ikke retter det påkrævede forhold inden 5 dage fra påkravets afsendelse, kan den forurettede part gøre misligholdelsen gældende og ophæve aftalen.
18 – Opsigelse
Formidlingsaftalen fortsætter, indtil den opsiges af en af parterne. Såfremt en af parterne ønsker at opsige formidlingsaftalen, skal dette ske skriftligt pr. anbefalet brev eller pr. e-mail. Opsigelsen skal være modparten i hænde senest den 1. juni, hvorefter opsigelsen har gyldighed for det kom- mende kalenderår.
Såfremt en af parterne groft misligholder sine forpligtelser jævnfør nærværende formidlingsaftale, kan formidlingsaftalen opsiges i henhold til reglerne i nærværende aftales punkt 17.
19 – Ejerskifte
Ved salg af Ferielejligheden forpligter Ejer sig til at sørge for, at Ferielejlighedens nye ejer indtræ- der i Ejers rettigheder og forpligtelser jævnfør nærværende formidlingsaftale. Formidlingsaftalen bør derfor indgå som et orienteringspunkt i købsaftalen mellem Ejer og den nye ejer af Ferielejlig- heden.
Ved ejerskifte skal Ejer orientere Formidler herom snarest muligt efter indgåelse af salgsaftalen. Når den nye ejer og Formidler har indgået en særskilt formidlingsaftale, er Ejer fritaget for sine forpligtelser jævnfør nærværende formidlingsaftale.
20 – Formidlers overdragelse af rettigheder og forpligtelser
Xxxxxxxxx er berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser jævnfør nærværende for- midlingsaftale til et andet formidlingsbureau. Forinden en eventuel overdragelse skal Xxxxxxxxx dog have afregnet ethvert skyldigt afregningsbeløb til Ejer. På datoen for indgåelsen af nærvæ- rende Formidlingsaftale er Ferielejligheden endnu ikke tinglyst ejerlejlighedsopdelt, idet denne tinglysning først gennemføres efterfølgende. I perioden frem til den tinglyste ejerlejlighedsopde- ling har Xxxxxxxxx ret til at overdrage Formidlingsaftalen til et andet formidlingsbureau frem til, at den tinglyste ejerlejlighedsopdeling er sket. Dette forudsætter dog, at Formidler garanterer og indestår for, at alle Ejers rettigheder forbliver på mindst samme niveau og omfang, som det
fremgår af nærværende formidlingsaftale, og at Formidler genindtræder i aftalen, når tinglysningen er endeligt foretaget.
21 – Persondatalovgivningen
I henhold til EUs databeskyttelsesforordning skal Formidler oplyse Ejer om, hvilke data som Formidler registrerer om Ejer, samt hvorfor Formidler registrerer disse data – og hvordan Formidler opbevarer disse data. Formidler orienterer derfor Ejer om, at:
• Formidler registrerer Ejers navn, postadresse, telefonnummer, mailadresse, oplysninger om Ferielejligheden samt bankkonto. Dette sker for at kunne varetage udlejningen af Ferielejlig- heden samt udbetale lejeafregninger til Ejer.
• Formidler opbevarer og behandler alle data fra Ejer i henhold til den til enhver tid gældende persondatalovgivning i Danmark.
• Formidler opbevarer alle oplysninger om bookinger og øvrige forhold vedrørende Ferielejlig- heden i op til 5 år i overensstemmelse med persondata- og skattelovgivningen i Danmark.
• Formidler er berettiget til at videregive oplysninger om Ejers navn, post- og mailadresse samt telefonnummer til feriestedets bestyrer, vicevært og dennes personale, såfremt der måtte opstå problemer eller andre forhold vedrørende Ferielejligheden, som betyder, at det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at komme i kontakt med Ejer. Formidler indestår for, at bestyrer, vicevært og disses personale alene må bruge Ejers kontaktoplysninger til at kontakte Ejer i relation til forhold, som vedrører Ferielejligheden.
• Ejer er til enhver tid berettiget til at få oplysninger om, hvilke oplysninger som Xxxxxxxxx har registreret i henhold til nærværende Formidlingsaftale. Formidlers dataansvarlige kan kontak- tes på de kontaktoplysninger, som fremgår af punkt 1 i nærværende aftale.
• Ejer er til enhver tid berettiget til at kræve, at Formidler sletter registrerede data om Ejer, medmindre at lovgivningen kræver, at Formidler skal opbevare disse data af eksempelvis skattemæssige hensyn.
22 – Værneting
Parterne bestræber sig på at løse eventuelle tvister ved kompromisløsninger. Såfremt en kompromisløsning ikke kan findes, er det aftalt, at tvister skal afgøres af Retten på Bornholm.
23 – Parternes underskrifter
Dato: Dato:
Ejers Navn Formidler
Team Bornholm – Bornholmske Feriehuse ApS Xxxxxx Xxxxxx