Aftale om køb af abonnement til brug af hjemmesiderne
Aftale om køb af abonnement til brug af hjemmesiderne
xxxxxxxxxxx.xx og xxxxxxxxxxxxxx.xx
Mellem
[Navn] Gymnasium v/[underskriver] [Adresse]
[Postnummer] [by] CVR nr. [CVR]
(i det følgende benævnt "Kunden") og
ElevCentrum v/Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx Thorsøskrænten 8
8600 Silkeborg
CVR nr. 40348905
(i det følgende benævnt "Leverandøren")
(i det følgende samlet benævnt "Parterne", eller hver for sig "Part")
er den [startdato] indgået følgende aftale ("Aftalen") på nedennævnte vilkår:
Produktet
1.1 Leverandøren skal på de i Aftalen anførte vilkår stille adgang til hjemmesiden xxxxxxxxxxx.xx og xxxxxxxxxxxxxx.xx til rådighed for Kunden (i det følgende benævnt Produktet).
1.2 Leverandøren stiller log-on funktion til rådighed for Kunden, således at alle elever og enkelte ansatte på gymnasiet kan få adgang til at logge ind på Produktet.
1.3 Ved at underskrive Aftalen erklærer Kunden sig enig i, at et abonnement til Produktet indebærer, at alle elever og enkelte ansatte på gymnasiet kan få adgang til at logge ind på Produktet og bruge Produktet inden for den aftalte varighed af abonnementet.
1.4 Ved at underskrive Aftalen erklærer Kunden sig indforstået med, at Produktet er under udvikling, og at der derfor kan opstå fejl i Produktet, der gør at brugeroplevelsen bliver forringet.
1.4.1 I tilfælde af fejl i Produktet eller at Produktet ikke fungerer som aftalt, forpligter Leverandøren sig ved at underskrive Aftalen, på at gøre sit bedste for at give en tilbagemelding på fejlen inden for 24 timer efter at Leverandøren er blevet informeret om fejlen.
1.4.2 I tilfælde af at fejlen er forårsaget af Kunden eller Kundens brugere står Leverandøren ikke til ansvar for denne, og de førnævnte forpligtelser for Leverandøren gælder derfor ikke
1.5 Ved at underskrive Aftalen erklærer Leverandøren sig indforstået med, at Produktet skal vedligeholdes så det så vidt muligt altid er brugbart for Kunden inden for den aftalte varighed af abonnementet.
1.5.1 Ved utilfredshed over vedligeholdelse af Produktet kan Kunden give udtryk for sin utilfredshed overfor Leverandøren ved at kontakte Leverandøren. Leverandøren er derefter forpligtet til at give en tilbagemelding inden for 48 timer efter, at Xxxxxx har kontaktet Leverandøren og derefter indgå i en dialog med Xxxxxx.
1.5.2 I tilfælde af at det er Kunden eller Kundens brugere, der har forårsaget at Produktet ikke er vedligeholdt gælder de førnævnte forpligtelser for Leverandøren ikke
1.6 Kunden erklærer sig enig i at Produktet fungerer så længe følgende krav er opfyldt.
1.6.1 Det er muligt for alle elever på skolen at logge ind med deres UNI-login, oprette forslag, støtte og lade være med at støtte forslag, slette sine egne aktive forslag, se aktive, videresendte og behandlede forslag, sortere forslag, søge efter bestemte forslag, se sine støttede og oprettede forslag og se andre skoler der bruger Produktet og enkelte af de andres skolers forslag og afstemninger på Produktet
1.6.1.1 I tilfælde af at det ikke er muligt at logge ind med sit UNI-login på grund af en fejl hos de ansvarlige for UNI-login, er det de ansvarlige for UNI-logins ansvar og dermed ikke Leverandørens ansvar. I dette tilfælde erklærer Xxxxxx sig enig i, at Aftalen stadig er opfyldt.
1.6.2 Det er muligt for udvalgte elever og medarbejdere hos Xxxxxx at få administratoradgang, hvor de kan behandle videresendte forslag, redigere behandlede forslag, slette aktive forslag, give xxxxxxxx af aktive forslag advarsler og kunne indstille antal dage forslag er aktive og hvor mange stemmer forslag skal have for at blive videresendt.
Aftalens varighed
2.1 Ved at underskrive Aftalen erklærer Parterne sig enig i, at det købte abonnement starter den [startdato] og løber indtil det opsiges.
2.1.1 Parterne erklærer sig samtidigt enige abonnementet fra abonnementets start indtil den [slutdato for prøveperiode] anses som at være en prøveperiode for Kunden, hvori Kunden i denne periode har adgang til Produktet uden at have betalt for abonnementet
2.2 Abonnementet faktureres ved prøveperiodens ophør den [slutdato for prøveperiode] og derefter årligt på samme dato hvert år.
2.3 Ved at underskrive Aftalen erklærer Parterne sig enige i at aftalen er opsigelig i hele aftalerperioden.
2.3.1 Opsigelse af Aftalen kræver at en af Parterne ønsker at Aftalen ophører. For at dette ønske er gyldigt skal den ene Part kontakte den anden Part og informere om dette ønske.
2.3.2 Opsigelse af aftalen skal ske senest 30 dage før næste fakturering, såfremt parterne vil undgå næste fakturering. I prøveperioden skal det dog først ske senest 14 dage før første fakturering. Kunden vil altså stadig blive faktureret og skal betale for endnu et års adgang til Produktet, hvis de ikke opsiger aftalen 30 dage før næste fakturering, medmindre det er i prøveperioden, hvor det kun er 14 dage før første fakturering.
2.3.3 I tilfælde af at Aftalen bliver opsagt, kan Parterne kræve at Aftalen fortsætter frem til næste fakturering og dermed først ophører ved næste fakturering.
2.3.4 Når Aftalen ophører erklærer Parterne sig enig i at Aftalens vilkår ikke længere er gyldige. Kundens tilknyttede elever og ansatte har altså efterfølgende ikke adgang til Produktet.
Leverandørens vederlag
3.1 Ved at underskrive Aftalen erklærer Kunden sig enig i at have købt et abonnement til Produktet af Leverandøren til i alt [pris] kroner om året.
3.2 Abonnementet faktureres ved prøveperiodens ophør den [slutdato for prøveperiode] og derefter årligt på samme dato hvert år.
3.2.1 Parterne erklærer sig enig i at Kunden har 14 dage til at betale fakturaen efter tilsendelse af denne, medmindre andet er aftalt med Leverandøren. Ved betaling efter de 14 dage tilskrives der renter på 0,6% per påbegyndt måned af det original beløb samt et gebyr på 100 kroner.
3.3 Ved at underskrive Aftalen erklærer Xxxxxx sig indforstået med at vederlaget ikke kan kræves tilbagebetalt fra Leverandøren.
3.4 Ved at underskrive Aftalen erklærer Parterne sig enig i at Leverandøren kan ændre prisen for abonnementet efter de har underskrevet Aftalen. Den nye pris vil gælde fra og med næste fakturering.
3.4.1 Ved ændring af abonnementsprisen skal Xxxxxx informeres senest 2 måneder før næste fakturering for at ændringen er gyldig til næste fakturering.
3.4.2 Prisændringen sker ved at Leverandøren kontakter og informerer Xxxxxx om prisændringen og den nye pris. Alt i denne aftale vil altså stadig gælde, udover at prisen nu er ændret.
3.4.3 Kunden kan erklære sig utilfreds med prisændringen, og prisændringen vil dermed ikke være gældende. Denne erklæring skal ske senest 7 dage efter Xxxxxx er blevet informeret om prisændringen.
Rettigheder til Produktet
4.1 Ved at underskrive Aftalen erklærer Kunden sig enig i, at alle rettigheder til Produktet tilhører Leverandøren, og at Kunden dermed kun køber et abonnement til Produktet af Leverandøren.
Leverandørens rettigheder
5.1 Den viden Leverandøren opnår i aftaler perioden må Leverandøren bruge til videre markedsføring og udvikling af sit produkt og sin virksomhed.
5.2 Leverandøren har ret til at offentliggøre at Kunden er kunde hos Leverandøren.
5.2.1 Herunder vil det også fremgå offentligt, hvilke forslag der er blevet oprettet og støttet hos Xxxxxx på xxxxxxxxxxx.xx, samt hvordan de ansvarlige medlemmer hos Xxxxxx har behandlet forslagene.
5.2.2 Herunder vil det også fremgå offentligt hvilke afstemninger der er blevet stillet på xxxxxxxxxxxxxx.xx hos Kunden af de ansvarlige medlemmer.
5.3 Leverandøren har ret til at indsamle og offentliggøre statistik om Kundens medlemmers adfærd på Produktet. Offentliggørelsen må kun finde sted på Produktets hjemmeside og med det formål at gøre platformen interessant for brugere og andre, der er interesseret i platformen. Oplysningerne må altså ikke sælges til andre virksomheder eller personer. Oplysningerne der offentliggøres, må ikke indeholde nogen former for personfølsomme oplysninger. Oplysningernes tilknytning til tid må også offentliggøres, altså hvornår aktiviteterne fandt sted. Typen af statistik der må offentliggøres, er følgende: Xxxxx stillet forslag, antal sendte forslag, antal behandlet forslag, antal elever der bruger platformen, mængden af støtter afgivet til forslag osv.
Fortrolighed
6.1 Parterne skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger og data om forretningshemmeligheder, forretningskoncepter og andre fortrolige forhold om den anden Part, som en Part i forbindelse med Aftalen måtte opnå kendskab til. Sådanne fortrolige oplysninger må alene anvendes og opbevares som led i opfyldelsen af Aftalen. En Part skal beskytte sådanne fortrolige oplysninger med mindst samme omhu, som Parten udviser i omgangen med egne fortrolige forhold. Parterne er pligtige at pålægge personale, der får adgang til oplysninger omfattet af denne bestemmelse samme tavshedspligt. Tavshedspligten omfatter ikke følgende punkter:
6.1.1 Videregivelse af oplysninger til rådgivere og en retsafgørende instans til brug for løsning af uoverensstemmelser mellem Parterne.
6.1.2 Oplysninger, som allerede er eller bliver offentligt kendt, uden at dette er en følge af brud på en tavshedspligt.
6.1.3 Oplysninger, der modtages fra tredjemand, som er kommet i besiddelse af oplysningerne, uden at der foreligger et brud på en tavshedsforpligtelse.
6.1.4 Oplysninger, der af en Part videregives til tredjemand uden nogen form for restriktioner for anvendelsen af oplysningerne.
6.1.5 Oplysninger, der selvstændigt er udviklet af den modtagende Part forud for Aftalens indgåelse.
6.1.6 Oplysninger, som en Part i henhold til gældende lovgivning eller retsafgørelse er forpligtet til at videregive.
6.2 De ovenfor anførte bestemmelser skal tillige være gældende, uanset at Aftalen måtte ophøre.
Forudsætninger
7.1 Aftalen er indgået under forudsætning af at der i [startdato] er udarbejdet en gyldig databehandleraftale.
7.2 Ved tilfælde af uenigheder omkring Aftalen efter underskrift af Parterne, løses disse ved mediation.
7.3 Leverandøren kan kun overholde sin del af aftalen efter de nødvendige dataanmodninger der er sendt over xxxxxxxxxxx.xxxx.xx er blevet accepteret af kunden. Parterne vil derfor stræbe efter at få sendt og accepteret de nødvendige dataanmodninger hurtigst muligt, hvis dette ikke allerede er gjort.
Antal aftaleeksemplarer
8.1 Aftalen er udarbejdet og underskrevet i 2 (to) enslydende eksemplarer. Hver Part beholder 1 (et) eksemplar.
Underskrift og dato
[Kunde] v/[underskriver] ElevCentrum v/Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx