Gældende fra
Gældende fra
23. maj 2018
MitNykredit Erhverv
1. Generelt
1.1 Anvendelsesmuligheder
Når du får adgang til MitNykredit Erhverv (netbanken), må du kun bruge den i erhvervsmæssig sammenhæng.
MitNykredit Erhverv har en række funktioner, som du kan læse mere om på xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx-xxxxxxx. Du finder MitNykredit Erhverv på xxxxxxxxxxx.xx
1.2 Brugere
En bruger i MitNykredit Erhverv er dig selv eller en bruger, som på dine vegne kan forespørge på konti og
foretage betalinger og andre dispositi- oner i MitNykredit Erhverv.
I MitNykredit Erhverv kan flere brugere få adgang til virksomhedens konti. Inden brugerne får adgang til MitNykredit erhverv, skal du for hver enkelt bruger indgå en Brugeraftale om MitNykredit Erhverv.
R13327 Propellant 0519 • Nykredit Bank A/S • CVR-nr. 10 51 96 08 • København
Brugerens adgang til netbanken er strengt personlig og må ikke overdra- ges til andre.
Nykredit Bank skal godkende den enkelte bruger.
Du har mulighed for at lade to brugere underskrive samme betalingstrans- aktion digitalt – i overensstemmelse med virksomhedens tegningsregler.
Du kan læse mere om de forskellige brugerprofiler på xxxxxxxx.xx/ mitnykredit-erhverv
I MitNykredit Erhverv er der fastsat en beløbsgrænse for, hvor meget en
bruger kan overføre pr. døgn til tredje- mands konti, inkl. betaling af indbeta- lingskort. Du aftaler beløbsgrænsen individuelt med Nykredit Bank. Hvis du ønsker at ændre beløbsgrænsen for en bruger, skal du kontakte Nykredit Bank. Der er ingen beløbsgrænse for overførsler mellem virksomhedens egne konti.
1.3 Aftalens omfang
Aftalen omfatter virksomhedens nuværende og fremtidige konti/depo- ter i Nykredit Bank med de ændringer, der løbende aftales med dig eller den/ de brugeransvarlige samt de konti/ depoter i Nykredit Bank, som du eller dine brugere har fuldmagt til.
1.4 Log på – Digital signatur – NemID Som en del af ”Aftale om MitNykredit Erhverv” får brugerne oprettet ”NemID erhverv til bank” (bank NemID) hos Nets DanID. Hvis en bruger i forvejen har bank NemID, kan brugeren anvende det i MitNykredit Erhverv. Du skal kontakte Nykredit Bank for at få tilknyttet en brugers bank NemID.
Når en bruger disponerer i MitNykredit Erhverv med bank NemID, gælder ”Regler for NemID erhverv til bank”. Du kan altid læse reglerne på xxxxx.xx
Nogle brugere kan anvende privat NemID til MitNykredit Erhverv.
Muligheden for at anvende privat
NemID følger retningslinjerne, som fremgår på xxxx.xx
Når en bruger disponerer i MitNykredit Erhverv med privat NemID, gælder ”Regler for NemID”. Du kan altid læse reglerne på nemid. nu. I denne aftale om MitNykredit Xxxxxxx er du derudover forpligtet på samme måde, som er beskrevet for anvendelse af bank NemID.
Bank NemID skal sikre, at det er brugeren og ikke andre, der logger på MitNykredit Erhverv og indgår aftaler med Nykredit Bank.
En bruger kan logge på MitNykredit Erhverv ved kun at bruge sit bruger-id og sin adgangskode fra NemID.
Når en bruger afgiver økonomisk forpligtende ordrer i netbanken, skal brugeren derimod bruge både sin adgangskode og en nøgle fra nøglekortet/nøgleviser/nøgleapp fra NemID. Når begge dele bruges sammen, betyder det, at brugeren underskriver en ordre elektronisk (digital signatur).
Den digitale signatur forpligter virksomheden på samme måde som en fysisk underskrift.
2. Vilkår for anvendelse af MitNykredit Erhverv
2.1. Internet
For at få adgang til MitNykredit Erhverv skal du selv sørge for et abonnement hos en internetudbyder. Kontakt internetudbyderen, hvis du har tekniske problemer med internetforbindelsen.
2.2 Bruger-id, adgangskode og nøglekort/nøgleviser/ nøgleapp Når der bliver oprettet bank NemID til en bruger, forpligter du dig til at sikre, at der bliver givet fyldestgørende og korrekte oplysninger til Nykredit Bank og Nets DanID.
Reglerne for bank NemID, herunder reglerne for opbevaring af bruger-id, adgangskode og nøglekort/nøgleviser/ nøgleapp, fremgår af ”Regler for NemID erhverv til bank”, som er beskrevet herunder. Du kan også altid læse reglerne på xxxxx.xx
Den enkelte bruger skal være opmærksom på at opbevare bruger- id, adgangskode og nøglekort/ nøgleviser/din pinkode til din nøgleapp forsvarligt. Derudover skal den enkelte bruger også være opmærksom på pligten til at spærre sin adgang, hvis der er mistanke om, at andre har
fået kendskab til adgangen med bank NemID. Hvis du eller en anden bruger ønsker at spærre adgang til netbanken, skal I kontakte Nykredit Bank eller Nets DanID, se pkt. 6.
Retningslinjerne gælder også for brug af brugernummer og pinkode på mobile enheder, se pkt. 2.4.
2.3 Fuldmagt
Hvis du ønsker at give andre end dine ansatte adgang til virksomhedens konti/depoter, skal du give en særskilt fuldmagt. Det er dog kun muligt at give fuldmagt, hvis den befuldmægtigede er kunde i Nykredit
Bank. Fuldmagtshaveren skal indgå en
selvstændig aftale om netbank for at få adgang til konti/depoter.
Nykredit Bank skal godkende fuldmagtsforholdet.
2.4 Adgang via Mobilbank Du og andre brugere kan bruge udvalgte MitNykredit Erhverv- funktioner på mobile enheder
(smartphone/tabet). Nykredit Bank kan fravælge din og andre brugeres adgang til en eller flere funktionaliteter
– du vil i så fald blive varslet om det.
Log på til mobilbank sker med brugernummer og en selvvalgt pinkode. Du kan læse mere om opsætning af mobilbank på nykredit. dk/mitnykredit-erhverv
2.5 Gode råd om sikkerhed ved brug af MitNykredit Erhverv
■ Vælg kun internetprogrammer og internetadgang fra en pålidelig internetudbyder.
■ Følg altid anbefalingerne fra internetudbyderen om sikkerhed.
■ Indtast aldrig bruger-id og adgangskoder andre steder end direkte i MitNykredit Erhverv.
Derudover er der følgende råd:
■ Pas på falske internetsider, der udgiver sig for at være MitNykredit Erhverv.
■ Forlad aldrig pc, smartphone eller tablet, heller ikke kortvarigt, uden at forbindelsen til MitNykredit Erhverv er afbrudt.
■ Afslut altid MitNykredit Erhverv ved at trykke på ”Log af”-knappen.
■ Hold dig opdateret om sikkerhed hos Digitaliseringsstyrelsen på xxxxx.xx
Du skal i øvrigt være opmærksom på de forholdsregler for sikkerhed, der
en forudsætning for dækning under netbankforsikringen, se pkt. 2.15.
2.6 Afgivelse af ordrer
For at gennemføre en betalingstrans- aktion skal brugeren i MitNykredit Erhverv
■ vælge den betalingskonto, hvorfra betalingen skal foretages
■ indtaste oplysninger om beta- lingsmodtager, eksempelvis reg. nr. og kontonummer, IBAN-nr. og Swift/ BIC-kode (ved overførsel til udlandet) og FI-kreditornummer (ved indbetalingskort)
■ indtaste eventuelle andre oplys- ninger, som er nødvendige for at identificere betalingsmodtageren.
Nykredit Bank betragter en beta- lingstransaktion, der er gennemført i overensstemmelse med de oplysnin- ger, brugeren har angivet, som korrekt gennemført.
Nykredit Bank tilbyder følgende overførsler:
■ Standardoverførsel
■ Sammedagsoverførsel
■ Straksoverførsel.
En sammedagsoverførsel og en straksoverførsel kaldes samlet en Ekspresoverførsel.
Nykredit Bank modtager besked om en betalingstransaktion den dag, hvor brugeren godkender transaktionen i
MitNykredit Erhverv. Hvis transaktionen er godkendt af brugeren med en senere betalingsdato, modtager Nykredit Bank først besked på dette tidspunkt.
Hvis den godkendte betalingsdato ikke er en bankdag, vil Nykredit Bank først modtage besked om transaktionen den kommende bankdag. Det gælder dog ikke straksoverførsler, som overføres med det samme.
2.7 Gennemførselstider
For betalingstransaktioner i Danmark i danske kroner gælder følgende tider:
■ En standardoverførsel bliver gen- nemført (dvs. går ind på modta- gerens konto) senest i slutningen af den førstkommende bankdag efter den betalingsdag, som brugeren har valgt i overførslen.
■ En sammedagsoverførsel gen- nemføres samme dag. Fristen for, hvornår Nykredit Bank skal have modtaget ordren, for at den kan gennemføres den pågældende dag, fremgår af netbanken.
■ En straksoverførsel gennemføres inden for få sekunder, 24 timer i døgnet, 365 dage om året, hvis betalingsmodtagerens penge- institut godkender overførslen. Nykredit Bank er ikke ansvarlig for, at overførslen sker inden for de tider, som er angivet her.
Der gælder særlige tider for gennem- førsel af betalingstransaktioner til udlandet eller i udenlandsk valuta. For betalinger til og fra udlandet gælder
”Vilkår for betalinger til og fra udlan-
det”, som du kan finde på xxxxxxxx.xx
2.8 Begrænsninger i gennemførelsen (dækning mv.) Nykredit Bank gennemfører kun betalinger og overførsler, hvis der er dækning på den pågældende konto.
Betalingstransaktioner, der er oprettet med betalingsdato senere end dags dato, vil blive gennemført på denne dato. Det sker dog kun, hvis der
er dækning for alle betalinger, der skal betales på den pågældende dag. Hvis det samlede beløb af alle transaktioner overstiger det beløb, der er til rådighed på kontoen,
vil alle transaktioner blive afvist. Betalingsdatoen vil derefter blive ændret til næste bankdag, hvor proceduren automatisk gentages.
Hvis du eller en anden bruger ønsker at gennemføre en eller flere af de afviste betalinger, skal I selv godkende den/de afviste betalinger igen. Det kan dog kun ske, hvis betalingerne er inden for det beløb, der er til rådighed på kontoen.
Nykredit Bank er ikke forpligtet til at gennemføre betalinger, hvis virksom- heden bliver erklæret konkurs, kom- mer under rekonstruktionsbehandling og lignende eller den/de reelle ejere afgår ved døden.
2.9 Tilbagekaldelse og afvisning af ordrer
Hvis du eller en anden bruger ønsker at trække en betalingstransaktion til- bage, som endnu ikke er gennemført, kan I gøre det i MitNykredit Erhverv i netbankens åbningstid – dog senest dagen før den valgte betalingsdato.
Hvis du eller en anden bruger ønsker at trække en betalingstransaktion tilbage samme dag, hvor den skal gennemføres, skal I kontakte Nykredit Bank. Det er dog kun muligt, hvis transaktionen endnu ikke er afsendt til betalingsmodtageren.
Betalingstransaktioner vil ikke blive gennemført i følgende tilfælde:
■ Hvis brugeren ikke længere har adgang til en konto/et depot via MitNykredit Erhverv, og betalings- datoen ligger efter, at aftalen om adgang er ophørt.
■ Hvis Nykredit Bank spærrer en konto/et depot.
■ Hvis kontoen/depotet er udgået på betalingsdagen, vil transakti- onen – som udgangspunkt – ikke blive gennemført.
Nykredit Bank kan – men har ikke pligt til det – ændre eller afvise en ordre, hvis Nykredit Bank vurderer, at transaktionen er udtryk for en fejl fra brugerens side.
Du får besked, hvis Nykredit Bank ændrer eller afviser en betaling, enten pr. telefon, i en elektronisk besked eller med almindeligt brev. Du får i den forbindelse også en begrundelse og en vejledning i, hvordan du kan rette fejlen.
2.10 Kontrol af transaktioner
Du har pligt til løbende at kontrollere betalingstransaktioner på virksomhe- dens konti/depoter på posteringsover- sigterne i MitNykredit Erhverv. Du har også pligt til at kontrollere indhold i eventuelle kontoudskrifter, handelsno- tater og anden dokumentation, som vedrører konti/depoter.
Der kan på posteringsoversigter i MitNykredit Erhverv og på
eventuelle kontoudskrifter osv. være transaktioner, der ikke er endeligt gennemført på kontoen/depotet.
Hvis du eller en anden bruger mener, at der er gennemført en eller flere betalingstransaktioner, som hverken du eller brugeren har godkendt, skal I henvende jer til Nykredit Bank snarest muligt efter, at I har opdaget den uberettigede transaktion.
Når Nykredit Bank skal vurdere, om I har henvendt jer rettidigt, vil der blive lagt vægt på, om I løbende har kontrolleret transaktionerne på
virksomhedens konti/ depoter. Under alle omstændigheder skal I senest kontakte Nykredit Bank 2 måneder efter, at transaktionen er gennemført på de pågældende konti/depoter.
Nykredit Bank vil underrette dig om mistanke om, eller såfremt Nykredit Bank får viden om det, faktiske tilfælde af misbrug eller
sikkerhedstrusler. Underretningen kan f.eks. ske telefonisk, ved meddelelse
i MitNykredit Erhverv eller anden tilsvarende sikker procedure.
2.11 Handel med værdipapirer Du eller en anden bruger kan handle med værdipapirer i MitNykredit Erhverv via et depot i Nykredit Bank.
Hvis du ønsker at oprette et depot, skal du ringe til Nykredit på 70 10 90 10.
Med din underskrift accepterer du, at du eller en anden bruger handler uden løbende rådgivning fra Nykredit Bank, når I handler værdipapirer gennem MitNykredit Erhverv. Hvis du er i tvivl eller ønsker du rådgivning, kan du kontakte dit Nykredit-center.
For handel med værdipapirer gælder ”Basisaftale om handel med værdipapirer”, herunder Nykredit Banks ”Vilkår for handel med værdipapirer”, som du kan finde på xxxxxxxx.xx
2.12 Besked til Nykredit Bank
I MitNykredit Erhverv har du eller en anden bruger mulighed for at sende beskeder til Nykredit Bank. Disse beskeder bør ikke indeholde besked om betalinger, overførsler eller andre dispositioner, herunder evt. køb eller salg af værdipapirer. Det gælder, uanset om I i øvrigt ville kunne udføre disse dispositioner i MitNykredit Erhverv.
Der kan opstå forsinkelser eller hindringer, som gør, at Nykredit Bank ikke modtager en besked fra dig eller en anden bruger via MitNykredit Erhverv – også selv om det bliver bekræftet, at beskeden er sendt. Hvis det er vigtigt, hvornår Nykredit Bank læser en besked, bør I derfor samtidig kontakte Nykredit Bank direkte.
2.13 SMS-bekræftelse
Ved visse betalingstransaktioner i MitNykredit Erhverv kan Nykredit Bank af sikkerhedsmæssige årsager kræve, at en bruger – ud over de personlige sikkerhedsoplysninger – også bekræfter transaktionen og sin identitet ved at taste en engangskode. Engangskoden sendes via SMS til
brugerens mobiltelefon. Det er ikke muligt at foretage sådanne transaktio- ner via mobilbanken.
Hvis du eller en anden bruger ikke har opfyldt de krav eller ikke giver den information, som der kræves ved brug af SMS-bekræftelse (fx nummeret
til brugerens mobiltelefon), kan Nykredit Bank begrænse jeres adgang til at udføre disse transaktioner i MitNykredit Erhverv.
Hvis du fravælger SMS-bekræftelse for en bruger, gælder det for alle de konti/ depoter, som brugeren har adgang og fuldmagt til, og det er på eget ansvar og risiko, se pkt. 2.14.
2.14 Ansvar og risiko
Du bruger MitNykredit Erhverv på eget ansvar og risiko. Du bærer som følge heraf bl.a. risikoen for
■ at andre bruger MitNykredit Erhverv uberettiget
■ at oplysninger til Nykredit Bank tilintetgøres, bortkommer, beskadiges, forsinkes, forvanskes ved overførsel af data, eller oplysningerne ikke kommer frem
■ at oplysninger kommer til tredjemands kendskab som følge af fejl i dataoverførslen eller som følge af, at tredjemand uberettiget trænger ind i data- forbindelsen og derigennem får
uautoriseret adgang til dine konti/ depoter via MitNykredit Erhverv (netbankindbrud).
Du er som følge heraf bl.a. ansvarlig for
■ alle transaktioner, der udføres i MitNykredit Erhverv
■ fejl eller misbrug af MitNykredit Erhverv.
Du skal sikre, at
■ dine brugere er bekendt med og overholder ”Vilkår for aftale om
netbank MitNykredit Erhverv”, herunder vilkår for brug af bank NemID
■ dine brugere overholder sikkerhedsforanstaltningerne, som vedrører de personlige sikkerhedsoplysninger
■ en brugers bank NemID/net- bankadgang straks spærres, når brugeren ikke længere er ansat hos dig.
Du er forpligtet til straks at underrette Nykredit Bank om uregelmæssigheder, som du eller en anden bruger bliver opmærksom på. Det gælder bl.a., hvis I har mistanke om, at datasikkerheden er blevet tilsidesat eller misbrugt,
og hvis du eller en anden brugers personlige sikkerhedsoplysninger er blevet kopieret eller er blevet væk. Hvis du eller en anden bruger ønsker at spærre adgang til netbanken, skal I kontakte Nykredit Bank eller Nets DanID, se pkt. 6.
2.15 Netbankforsikring Nykredit Bank A/S har indgået en aftale om netbankforsikring med Gjensidige Forsikring. Netbankforsikringen er en del af aftalen om MitNykredit Erhverv.
Forsikringens dækning fremgår af
policecertifikatet.
For ændring og ophør af aftalen, se pkt. 2.17.
Hvis du ønsker en netbankforsikring med yderligere dækning, er du velkommen til at kontakte Gjensidige Forsikring.
Ved indgåelse af en aftale om MitNykredit Erhverv giver du samtykke til, at Nykredit Bank A/S og Gjensidigeudveksler oplys- ninger omkring virksomhedens CVR-nr., virksomhedens navn og virksomhedens adresse til brug for
administration og opfyldelse af aftalen om netbankforsikring.
2.16 Nykredit Banks ansvar Nykredit Bank er erstatningsansvarlig, hvis banken på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forplig- telser for sent eller mangelfuldt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Nykredit Bank ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
■ Nedbrud i/manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelse af data i disse systemer, der skyldes begivenhederne nedenfor, uan- set om det er Nykredit Bank selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne.
■ Svigt i Nykredit Banks strømfor- syning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking).
■ Strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Nykredit Bank selv eller dens organisation og uanset konflik- tens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer en del af Nykredit Bank.
■ Andre omstændigheder, som er uden for Nykredit Banks kontrol.
Nykredit Bank er ikke ansvarlig for tab, der følger af:
■ Driftsforstyrrelser, der forhindrer anvendelsen af MitNykredit Erhverv. Det gælder fx, hvis du eller en anden bruger ikke kan skabe forbindelse til MitNykredit Erhverv eller til Nykredit Banks IT- systemer, - eller hvis forbindelsen bliver afbrudt – uanset om det skyldes Nykredit Banks fejl eller ydre omstændigheder.
■ Spærring af konti/depoter eller af din eller en anden brugers adgang til MitNykredit Erhverv ved begrundet mistanke om misbrug.
■ Ændring i eller afvisning af ordre som følge af indgreb fra Nykredit Banks side, se pkt. 2.9 ovenfor.
Nykredit Bank er desuden, i intet tilfælde, ansvarlig for indirekte tab hos dig, herunder driftstab, rentetab, tidstab, tab af goodwill eller for skade i form af tab af data eller programmer. Heller ikke, hvis skaden skyldes en defekt ved Nykredit Banks produkt.
Dette gælder, uanset om Nykredit Bank har været underrettet om mu- lighed for sådanne tab, og uanset om Nykredit Bank har udvist uagtsomhed.
2.17 Ændring og opsigelse af aftalen
Nykredit Bank kan ændre denne aftale om MitNykredit Erhverv, herunder netbankforsikringen, med en måneds varsel. Du vil altid som minimum få besked om ændringerne elektronisk i netbanken. Du kan til enhver tid skrift- ligt opsige aftalen om MitNykredit Erhverv uden varsel.
Nykredit Bank kan skriftligt opsige aftalen om MitNykredit Erhverv eller netbankforsikringen alene med en måneds varsel.
Nykredit Bank er dog berettiget til at ophæve aftalen om MitNykredit Erhverv uden varsel, hvis du eller en anden bruger misligholder aftalen.
3. Omkostninger ved anven- delse af MitNykredit Erhverv
Du skal betale gebyr for at bruge MitNykredit Erhverv. Gebyrerne hæves på den konto, der bruges som gebyrkonto. Hvis du vil vide, hvad
du betaler i gebyr, er du velkommen til at kontakte Nykredit Bank. For værdipapirhandler bliver beløbet
hævet på depotets handelskonto. Nykredit Bank kan ændre gebyrerne for MitNykredit Erhverv med en måneds varsel. Oplysning om ændringer vil blive givet i netbanken eller ved annoncering i dagspressen.
Der bliver opkrævet gebyr for services i relation til MitNykredit Erhverv, se ”Almindelige forretningsbetingelser for erhvervskunder i Nykredit Bank”. Du kan kontakte Xxxxxxxx Bank for at få oplysning om gebyrer.
4. Brug, opbevaring og vide- regivelse af oplysninger
I forbindelse med betalingstransaktio- ner registrerer Nykredit Bank
■ bruger-id betalingskontoens og en evt. betalingsmodtagers kontonummer
■ beløb
■ dato for overførslen
■ evt. meddelelsestekst.
Når du eller en anden bruger overfører et beløb, vil følgende oplysninger blive sendt videre til betalingsmodtagerens pengeinstitut
■ betalingsmodtagerens kontonummer
■ beløb
■ dato for overførslen
■ evt. meddelelsestekst.
Oplysningerne opbevares i Nykredit Bank og hos en evt. beløbsmod- tager og i dennes pengeinstitut.
Pengeinstitutterne bruger oplysnin- gerne til bogføring, til kontoudskrifter, i forbindelse med meddelelser til beløbsmodtager, og hvis der senere skal rettes en fejl. Nykredit Bank giver kun oplysninger videre, hvis brugeren har givet sit samtykke til det, hvis lovgivningen kræver det, eller hvis detskal bruges i retssager om krav, som er opstået i forbindelse med brug
Ved tilmelding til MitNykredit Erhverv giver du samtykke til, at der kan ske behandling af dine oplysninger i forbin- delse med udbuddet af denne tjeneste, herunder til brug for og i forbindelse med gennemførelse eller korrektion af betalingstransaktioner. De oplysninger, der kan behandles, kan fx være CVR. nr., adresse og kontonummer.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke, men du skal være opmærk- som på, at du i så fald ikke kan bruge Netbanken.
Hvis du eller en anden bruger over- fører penge til udlandet i MitNykredit Erhverv, kan der blive givet oplys- ninger videre til de amerikanske myndigheder i tilfælde, hvor der er mistanke om, at overførslen sker for at finansiere kriminalitet eller terrorisme.
Hvis du eller en anden bruger anven- der MitNykredit Erhverv i udlandet, bliver der overført oplysninger mellem Danmark og det pågældende land.
Hvilke oplysninger der overføres, af- hænger af, hvilke funktioner I benytter i netbanken.
5. Tekniske krav
De tekniske krav til brug af MitNykredit Erhverv på pc og mobile enheder findes på xxxxxxxx.xx/xxxxxx
6. Spærring
En bruger kan spærre bank NemID ved at ringe til Nykredit på 70 10 90 00
(i åbningstiden).
Derudover kan en bruger kontakte Nets DanID på 72 24 70 10
(i åbningstiden).
En bruger kan selv spærre og administrere sit bank NemID under ”Selvbetjening” på xxxxx.xx.
Nykredit Bank har ret til at spærre din eller en af dine brugeres adgang til netbanken ved mistanke om misbrug.
7. Åbningstider og support På xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx-xxxxxxx kan du læse om netbankens åbnings- tider og muligheder for support.
Nykredit Bank giver så vidt muligt besked om driftsforstyrrelser i netbanken.
8. e-Boks
Når du får adgang til MitNykredit Erhverv, får du samtidig adgang til e-Boks via netbanken. Du vil som
udgangspunkt modtage alle breve og dokumenter i elektronisk form, se “ Almindelige forretningsbetingelser for erhvervskunder i Nykredit Bank”.
Når virksomheden er tilmeldt e-Boks, får alle brugere af netbanken adgang til virksomhedens e-Boks. Du kan selv administrere dine brugeres adgang
i e-Boks ved at logge på e-Boks og tildele brugerrettigheder.
De elektroniske dokumenter opbeva- res i e-Boks efter de gældende regler og vilkår, som du har accepteret med e-Boks.
Nykredit Bank er ikke ansvarlig for din eller dine brugeres anvendelse af e-Boks.
Når du skal bruge e-Boks via MitNykredit Erhverv, kræver det, at e-Boks kan identificere dig som
kunde ved CVR-nr. Det kræver også, at Nykredit Bank kan identificere de meddelelser, du henter i e-Boks ved dit CVR-nr. Du giver derfor hermed samtykke til, at Nykredit Bank og
e-Boks kan udveksle dit CVR-nr.. Nykredit Bank modtager dit samtykke på vegne af og kan videregive samtyk- ket til e-Boks.
9. Vilkår for aftale med Nykredit Bank om tilmel- ding til Betalingsservice
Når du får adgang til MitNykredit Erhverv, får du samtidig tilslutning til Nets Betalingsservice.
Aftalen og vilkårene her i pkt. 9. gælder for de konti i Nykredit Bank, hvor du bruger Betalingsservice.
Nykredit Bank har kun pligt til at udføre betalinger, hvis der er dækning for det fulde beløb på kontoen – eller hvis der indgået en særskilt aftale om det.
Du sørger selv for at betale indbeta- lingskort og lignende, som du modta- ger, indtil de er tilmeldt i netbanken og bliver opkrævet via Betalingsservice.
Du skal straks give Nykredit Bank besked, hvis der sker ændringer i de aftalte betalinger. Nykredit Bank er uden ansvar, hvis du ikke har givet besked om sletning/ændring senest to bankdage før, betaling skal ske.
Nykredit Bank er ikke ansvarlig for følgerne af forsinkelser hos andre pengeinstitutter, hos den anvendte postdistributør eller for betalinger, der ikke er betalt rettidigt, hvis det skyldes, at du ikke har overholdt betingelserne i denne aftale.
Nykredit Bank er ikke ansvarlig for eventuelle følger af, at Nykredit Bank ikke har fået meddelelse om ændrin- ger i dine retlige forhold, fx konkurs, død osv. Du kan til enhver tid skriftligt opsige aftalen om Betalingsservice.
Nykredit Bank kan opsige aftalen med mindst 2 måneders skriftlig varsel, se også under pkt. 13 i “Generelle regler for debitorer i Betalingsservice”.
De “Generelle regler for debitorer i Betalingsservice” er beskrevet
herunder. Du kan altid finde reglerne
på xxxxxxxx.xx.
Gældende pr.
14. september 2019
Generelle regler for debitorer i Betalingsservice
1. Hvad er Betalingsservice? Betalingsservice er en betalings- tjeneste, som du kan bruge til at betale regninger i danske kroner til de kreditorer, der er tilsluttet systemet. Når du har indgået en betalingsaftale, kan kreditor iværksætte betaling fra din til kreditors konto.
Betalingsservice er beregnet til periodisk tilbagevendende betalinger, men kreditor kan også iværksætte engangsbetalinger eller undtagelsesvis bruge Betalingsservice til udbetaling ved refundering af fx overskydende acontobeløb til dig.
Indgåelse af betalingsaftaler forudsæt- ter, at du har indgået en tilslutningsaf- tale med dit pengeinstitut, jf. pkt. 3.
2. Definitioner
2.1 Kreditor
Kreditor er den virksomhed, som du betaler til ifølge betalingsaftalen.
2.2 Debitor
R13949 Propellant 0819 • Nykredit Bank A/S • CVR-nr. 10 51 96 08 • København
Du er debitor, som betaler ifølge betalingsaftalen.
2.3 Nets
Nets Denmark A/S, CVR-nr. 20 01 61 75, er det selskab, der udbyder.
Betalingsservice. Nets er som udbyder af betalingstjenester underlagt Finanstilsynets tilsyn.
Du kan rette henvendelse til Nets vedrørende Betalingsservice på to måder. Du kan enten kontakte Nets’
kundeservice telefonisk eller benytte en kontaktformular. Begge dele findes på hjemmesiden xxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
2.4 Tilslutningsaftale
En tilslutningsaftale er en aftale mellem dig og dit pengeinstitut om, at du kan bruge Betalingsservice.
2.5 Betalingsaftale
En betalingsaftale er en aftale mellem dig og kreditor om, at kreditor må benytte Betalingsservice til at iværk- sætte betalinger fra dig.
2.6 Betalingsoversigt Betalingsoversigten er en oversigt, der viser den kommende måneds betalin- ger fra din konto. Du får betalingsover- sigten på den måde, som du har aftalt med dit pengeinstitut dvs. digitalt eller med almindelig post.
2.7 Digital betalingsinformation Digital betalingsinformation er digital levering af betalingsinformationer i din netbank, mobilbank og/eller din digitale postkasse, fx e-Boks. Digital betalingsinformation kan fx indeholde adviseringstekst fra kreditor og bilag medsendt som supplement til en betalingsoversigt.
2.8 Bankdag
Bankdage er alle dage, undtagen lør- dage, søn- og helligdage, fredag efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
2.9 Betalingsdag
Betalingsdagen er den dag, hvor be- løbet hæves på din konto. Xxxxxxxxxx bliver kun gennemført på bankdage.
2.10 Afvisning
Afvisning af en betaling medfører, at denne ikke gennemføres. Du kan afvise en kommende betaling, hvis betingelserne er opfyldt, jf. afsnit 9.
2.11 Tilbageførsel
Tilbageførsel af en betaling medfører, at beløbet tilbageføres fra kreditors konto til din konto. Du eller dit pengeinstitut kan anmode om tilbage- førsel af en gennemført betaling, hvis betingelserne er opfyldt, jf. afsnit 9.
3. Tilmelding til Betalingsservice ved tilslutningsaftalen
Det er en forudsætning for at bruge Betalingsservice, at du har indgået en tilslutningsaftale med dit pengeinstitut.
Tilslutningsaftalen kan være indarbej- det i den aftale, som du har med dit pengeinstitut om den betalingskonto, som du vil benytte til Betalingsservice.
Hvis du ønsker at bruge Betalingsservice, skal du henvende dig til dit pengeinstitut. Dit pengein- stitut er ikke forpligtet til at indgå en tilslutningsaftale med dig, men afgør efter en individuel vurdering, om du må bruge Betalingsservice.
Når du har indgået en tilslutnings- aftale med dit pengeinstitut, kan du løbende indgå de betalingsaftaler, som du ønsker.
Hvis du ikke har en tilslutningsaftale, har dit pengeinstitut ret til at tilbagefø- re eventuelle gennemførte betalinger og afmelde eventuelle betalingsaftaler i henhold til pkt. 9.3.
4. Betalingsaftaler
4.1 Betalingsaftalers virkning
Når du indgår en betalingsaftale, giver du tilladelse til, at kreditor kan iværk- sætte overførsel af beløb mellem din konto og din kreditors konto på den betalingsdag, som kreditor angiver.
4.2 Oprettelse af betalingsaftaler Du kan oprette betalingsaftaler via forskellige typer kanaler eller løsnin- ger, som kreditor, din bank eller Nets stiller til rådighed for dig. Det kan for eksempel være:
■ Direkte med kreditor fysisk eller digitalt, hvor kreditor registrerer betalingsaftalen hos Nets.
■ Via dit pengeinstitut.
■ Via kreditors hjemmeside, hvor kreditor har opsat et link til en tilmeldingsformular hos Nets.
■ Via Nets’ Betalingsservice App.
I en købsproces kan du blive anmodet om at oplyse dit mobil- eller CPR- nummer. Anmodningen sker for at kunne identificere, om du i forvejen har foretrukne betalingskanaler, fx via en app, for på denne måde at sikre, at disse præsenteres for dig i købsprocessen, så det er nemt at oprette betalingsaftalen.
Når du indgår en ny betalingsaftale, vil den fremgå af betalingsoversigten som nyoprettet.
Betalinger vil tidligst kunne ske med Betalingsservice, når betalingsaftalen fremgår af betalingsoversigten. Indtil da, må du betale til kreditor på anden vis.
4.3 Identifikation og godkendelse Hvis du indgår betalingsaftalen digitalt, skal din identitet verificeres, og du skal godkende betalingsaftalen. Det kan ske med NemID eller anden tilsvarende løsning.
Hvis betalingsaftalen ikke indgås digi- talt, så skal verifikation af din identitet og din godkendelse af betalingsaftalen ligeledes kunne dokumenteres af kreditor eller dit pengeinstitut.
Herefter skal der ikke ske fornyet identifikation eller godkendelse, hver gang en betaling skal gennemføres.
Se i øvrigt nærmere om dine mulig- heder for at afvise eller tilbageføre betaling i afsnit 9 nedenfor.
4.4 Ændring af kontonummer Hvis du ønsker at ændre den konto, som en betalingsaftale er tilknyttet, skal du aftale dette med
dit pengeinstitut. Hvis ændringen af kontonummeret skyldes, at du er ved at skifte pengeinstitut, skal du rette henvendelse til dit nye pengeinstitut.
4.5 Flytning af betalingsaftaler ved debitorskifte
Hvis du vil overdrage en betalingsaf- tale til en anden person, som ikke i forvejen er forpligtet til den samme betalingsaftale i fællesskab med dig, og du ikke selv vil være forpligtet af betalingsaftalen længere, så skal
du afmelde betalingsaftalen, og den anden nye debitor skal oprette betalingsaftalen på ny.
Hvis en betalingsaftale er knyttet til en konto, der har mere end en kontoha- ver, skal der tages stilling til, hvem af kontohaverne, der i givet fald skal fort- sætte betalingsaftalen ved opsplitning af aftalerne. Pengeinstituttet rådgiver herom, når du/I retter henvendelse om opsplitning.
5. Samtykke til behandling af personoplysninger
Du giver samtykke til, at Nets kan indsamle og behandle dine
personoplysninger i overensstem- melse med persondatapolitikken for Betalingsservice, som du kan finde på hjemmesiden xxxxxxxxxxxxxxxx.xx - menu - for private - FAQ. I politikken kan du også læse om dine rettigheder.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit sam- tykke, men så vil du ikke kunne bruge Betalingsservice. Din tilbagekaldelse af samtykke betragtes som din opsigelse af tilslutningsaftalen, jf. afsnit 12.
6. Advisering i Betalingsservice
6.1 Betalingsoversigten
Hvis du har betalinger i den kommen- de måned, vil du modtage én eller flere betalingsoversigter.
Du modtager som udgangspunkt betalingsoversigten digitalt. Der kan være mulighed for at få betalingsover- sigten på papir afhængig af, hvad dit pengeinstitut tilbyder.
Hvis du udelukkende modtager betalingsoversigten digitalt, skal du være opmærksom på reglerne om digital betalingsinformation i afsnit 7.
6.2 Hvornår får du betalingsoversigten?
Modtager du betalingsoversigten digitalt, vil denne være tilgængelig for dig i netbanken, mobilbanken og/ eller din digitale postkasse inden månedsskiftet.
Hvis du har betalinger den kommende måned, vil betalingsoversigten på papir være fremme hos dig inden måneds- skiftet, hvis postgangen er normal.
6.3 Betalingsoversigtens indhold Beløbet, betalingsdagen, kreditors navn samt oplysninger om betalingen fremgår af betalingsoversigten, så du entydigt kan identificere betalingen.
Sammen med betalingsoversigten kan du modtage bilag med yderligere information fra kreditor.
6.4 Betalingsoversigten som faktura
Betalingsoversigten og medsendte bi- lag kan erstatte en faktura. Det samme gælder digital betalingsinformation.
6.5 Kopi af betalingsoversigten på papir
Du kan i dit pengeinstitut bestille en kopi af betalingsoversigten. Kopien kan udskrives i det år, hvor betalingen er foretaget og de efterfølgende fem kalenderår.
Du kan få oplyst prisen for kopien i dit pengeinstitut.
7. Særligt om digital betalingsinformation
7.1 Adgang til digital betalingsinformation
Du vil i din netbank og/eller din digitale
postkasse som minimum have adgang til digital betalingsinformation i den måned, hvor betalingen er gennemført, samt i de efterfølgende 13 måneder.
Dit pengeinstitut kan oplyse dig om, hvor længe digital betalingsinforma- tion opbevares i din netbank, mens udbyderen af den digitale postkasse kan oplyse, hvilket tidsrum, der gælder for denne.
Hvis du har behov for at opbevare digital betalingsinformation i en længere periode, kan dit pengeinstitut og/eller udbyderen af din digitale postkasse oplyse dig om dine mu- ligheder for at gemme eller udskrive betalingsinformationen. De kan også oplyse, hvordan du skal forholde dig, hvis du skifter pengeinstitut.
7.2 Dine pligter ved digital betalingsinformation
Det er dit ansvar at kontrollere, at
du har modtaget betalingsoversigten og eventuelt supplerende betalings-
information, som fx adviseringstekst fra kreditor og bilag medsendt
som supplement.
Du skal straks kontakte dit pengein- stitut, hvis du ved månedsskiftet ikke har modtaget en forventet digital betalingsoversigt eller du har konsta- teret fejl i dit udstyr, der forhindrer dig i digital modtagelse. Pengeinstituttet vil da sørge for, at betalingsinformati- onen bliver fremsendt på ny – enten digitalt eller på papir. Hvis du ikke henvender dig straks, risikerer du
at overskride fristen for at afvise en betaling, jf. pkt. 9.1.
Det er dit ansvar, at dit eget udstyr som fx computer, programmel og internetadgang er egnet til at modtage digital betalingsinformation. Du er også selv ansvarlig, hvis manglende adgang til informationen skyldes forhold hos fx din internetudbyder.
8. Gennemførelse af betalinger
8.1 Dækning på din konto
Der skal være dækning på din konto på betalingsdagen. Hvis der ikke er dækning på kontoen den pågældende dag, er dit pengeinstitut berettiget til at tilbageføre en betaling, jf. pkt. 9.3.
8.2 Tidspunkt for gennemførelse af betalinger
Beløbet hæves på din konto på den betalingsdag, som kreditor angiver på betalingsoversigten.
8.3 Fastsættelse af betalingsdag Kreditor skal angive en betalingsdag, som er i overensstemmelse med jeres aftale. I skal aftale indbyrdes, hvis kre- ditor skal ændre en aftalt betalingsdag.
8.4 Betaling og kvittering Betaling fra din konto via Betalingsservice anses som betaling med frigørende virkning for dig.
Du er berettiget til at anse en konto- udskrift, hvoraf betalingen fremgår,
som kvittering for gennemført be- taling. Dette gælder dog ikke, hvis betalingen efterfølgende tilbageføres.
8.5 Maksimal gennemførelsestid Den samlede gennemførelsestid er maksimalt én bankdag.
9. Afvisning og tilbageførsel af betalinger
9.1 Generel afvisnings-/ tilbageførselsfrist
Du kan senest den 7. i betalingsmå- neden afvise en kommende betaling eller anmode om tilbageførsel af en gennemført betaling i den pågælden- de måned.
Hvis du på betalingsoversigten for den kommende måned kan se, at der skal ske en betaling fx den 25., kan du senest afvise betalingen den 7. i betalingsmåneden.
Hvis betalingen allerede er gennem- ført, vil det overførte beløb blive tilbageført fra kreditors konto til din konto. Oplysninger om tilbageførslen vil fremgå af din posteringsoversigt.
En betaling kan kun afvises eller tilbageføres i sin helhed.
Afvisningen eller tilbageførslen gælder kun den konkrete betaling og således ikke for fremtidige betalinger i henhold til betalingsaftalen. Ønsker du at standse fremtidige betalinger generelt, skal du afmelde din betalingsaftale med den pågældende kreditor, jf. pkt.
11.1 eller bringe din tilslutningsaftale til ophør, hvis du slet ikke vil benytte
Betalingsservice i fremtiden, jf. pkt. 12.1.
9.2 Hvordan afviser/tilbagefører du en betaling?
Du skal give dit pengeinstitut meddelelse senest den 7. i betalings- måneden, hvis du ønsker at afvise/ tilbageføre en betaling.
Du kan give meddelelsen digitalt i din netbank, ved brev til dit pengeinstitut
eller på anden vis, hvis du har aftalt dette med dit pengeinstitut.
9.3 Pengeinstituttets tilbageførsel af betalinger
Dit pengeinstitut kan tilbageføre en gennemført betaling i følgende situationer:
■ Der er ikke dækning på din konto på betalingsdagen, og betalingen overstiger kr. 1.000,-.
■ Du har ikke indgået en tilslut- ningsaftale med dit pengeinstitut.
■ Dit pengeinstitut har hæ- vet tilslutningsaftalen før betalingsdagen.
■ Betalingsaftalen er bortfaldet, fordi dit kontoforhold med pengeinstituttet er ophørt før betalingsdagen.
■ Der er fejl ved betalingsdata eller ved behandlingen af disse.
Dit pengeinstituts anmodning om tilbageførsel skal være Nets i hænde senest 2 bankdage efter betalingsda- gen. Hvis Nets modtager anmodnin- gen rettidigt, vil Nets sørge for, at det fulde beløb tilbageføres fra kreditors konto til din konto.
Dit pengeinstitut vil give dig meddelelse om tilbageførslen, når den er foretaget.
9.4 Udløb af frister
Hvis den dag, hvor en frist for at an- mode om afvisning eller tilbageførsel udløber, ikke er en bankdag, er fristen den første bankdag herefter.
10. Indsigelser
10.1 Uautoriserede og fejlbehæftede betalinger
En betaling anses for uautoriseret, hvis der ikke foreligger en gyldig betalingsaftale.
En betaling anses for fejlbehæftet, hvis den ikke er korrekt registreret og bogført, eller hvis betalingen er ramt
af tekniske svigt eller andre tilsvaren- de fejl fra Nets’ eller pengeinstituttets side, fx hvis der er uoverensstem- melse mellem det adviserede og det bogførte beløb.
10.2 Dine indsigelsesmuligheder Du kan over for dit pengeinstitut fremsætte indsigelse om,
■ at en betaling er fejlbehæftet, eller
■ at en betaling er uautoriseret, fordi du ikke har en betalings- aftale med kreditor om brug af Betalingsservice i det pågælden- de skyldforhold.
Hvis du mener, at en gennemført beta- ling er fejlbehæftet eller uautoriseret, skal du henvende dig til dit pengein- stitut snarest muligt efter du er blevet bekendt med fejlen og senest 13 måneder efter betalingsdagen.
Hvis betalingen er fejlbehæftet eller uautoriseret, vil betalingen i sin helhed blive tilbageført via dit pengeinstitut. Du vil blive stillet, som om betalingen ikke var blevet gennemført.
10.3 Udløb af frister
Hvis den dag, hvor fristen for at fremsætte indsigelse udløber, ikke er en bankdag, er fristen den første bankdag herefter.
11. Ophør af betalingsaftaler
11.1 Din afmelding af en betalingsaftale
Du kan til enhver tid meddele dit pengeinstitut eller en kreditor, at du ønsker at afmelde en betalingsaftale.
11.2 Hvornår får din afmelding
virkning?
Din afmelding af en betalingsaftale får virkning hurtigst muligt. En afmelding får senest virkning for betalinger, der skal finde sted 3 bankdage efter, at Nets har modtaget din afmelding fra dit pengeinstitut eller fra kreditor.
11.3 Bortfald af betalingsaftaler ved manglende brug
En betalingsaftale kan bortfalde, hvis betalingsaftalen ikke har været brugt inden for en periode på 15 måneder. Hvis en betalingsaftale bortfalder, vil du få medadelelse om dette på betalingsoversigten.
11.4 Bortfald ved ophør af tilslutningsaftale
Hvis din tilslutningsaftale med pengeinstituttet ophører jf. pkt. 13.2, bortfalder alle betalingsaftaler tilmeldt under tilslutningsaftalen.
11.5 Hvis kreditor stopper med at bruge Betalingsservice
Hvis kreditor ikke længere vil bruge Betalingsservice, bortfalder din beta- lingsaftale med kreditor automatisk.
11.6 Konsekvens af afmelding eller bortfald
Når en betalingsaftale er afmeldt eller bortfaldet, kan kreditor ikke længere iværksætte betalinger fra din konto. Eventuelle betalinger, der er adviseret, men endnu ikke gennemført, vil ikke blive gennemført.
Ophørte betalingsaftaler vil fremgå af betalingsoversigten.
12. Din opsigelse af tilslutningsaftalen
12.1 Ingen frist for din opsigelse Du kan til enhver tid opsige din tilslut- ningsaftale over for dit pengeinstitut.
12.2 Konsekvens af din opsigelse Hvis du opsiger tilslutningsaftalen, bortfalder alle betalingsaftaler,
der er tilmeldt under denne. Det betyder, at kreditor fremover ikke kan bruge Betalingsservice til at opkræve betalinger fra dig.
Selvom betalinger fremgår af beta- lingsoversigten, vil disse ikke blive gennemført, hvis betalingsdagen ligger senere end tidspunktet for tilslutningsaftalens ophør.
12.3 Hvornår får din opsigelse virkning?
Din opsigelse af tilslutningsaftalen får virkning hurtigst muligt, dog senest for betalinger, der skal finde sted 3 bankdage efter, at dit pengeinstitut har modtaget opsigelsen.
13. Pengeinstituttets opsigelse/ophævelse af tilslutningsaftalen
13.1 Pengeinstituttets varsling af ophør
Dit pengeinstitut kan opsige din tilslutningsaftale skriftligt med mindst 2 måneders varsel.
Dit pengeinstitut kan endvidere hæve tilslutningsaftalen uden varsel, hvis du væsentligt misligholder dit aftaleforhold til pengeinstituttet.
Du vil i så fald modtage en skriftlig, begrundet meddelelse om dette fra dit pengeinstitut. Det gælder fx, hvis der gentagne gange ikke har været dækning på din konto, jf. pkt. 8.1.
13.2 Konsekvens af tilslutnings- aftalens ophør
Hvis din tilslutningsaftale med pengeinstituttet ophører, bortfalder de betalingsaftaler, der er tilmeldt under tilslutningsaftalen. Det bety- der, at du fremover ikke kan bruge Betalingsservice til at betale
dine kreditorer.
14. Hvis pengeinstituttet ikke kan opfylde sine forpligtelser
Hvis en betaling i Betalingsservice ikke gennemføres på grund af, at dit pengeinstitut er kommet under
rekonstruktions- eller konkursbehand- ling, kan kreditor opkræve beløbet hos dig på anden vis.
Kreditor kan i denne situation ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for dig som følge af, at betalingen ikke er blevet gennemført, hvis du betaler inden for den nye frist, kreditor har fastsat.
15. Pengeinstituttets erstatningsansvar
Dit pengeinstitut er erstatnings- ansvarligt, hvis det på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt. Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er pengeinstitut- tet ikke ansvarlig for tab, som skyldes
■ nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der
kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er pengeinstituttet selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne,
■ svigt i pengeinstituttets strømfor- syning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og –hacking), strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten
er rettet mod eller iværksat af pengeinstituttet selv eller dens organisation, og uanset konflik- tens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af pengeinstituttet, eller
■ andre omstændigheder, som er uden for pengeinstituttets kontrol.
Pengeinstituttets ansvarsfrihed gælder ikke, hvis
■ pengeinstituttet burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet, eller
■ lovgivningen under alle omstæn- digheder gør pengeinstituttet ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
16. Priser
Du skal henvende dig i dit penge- institut, hvis du ønsker at få oplyst eventuelle priser i tilknytning til Betalingsservice.
Enkelte kreditorer kræver betaling for brug af Betalingsservice. Du kan rette henvendelse til kreditor for at få oplyst omfanget heraf.
17. Ændring og udlevering af reglerne
17.1 Varsling af ændringer Ændringer af disse regler, der er til ugunst for dig, kan ske med 2 måne- ders varsel. Øvrige ændringer kan ske uden forudgående varsel. Du vil få besked om ændringer fx pr. e-mail, brevpost eller i din netbank.
17.2 Godkendelse af ændringer Du anses for at have godkendt varslede ændringer, medmindre du meddeler dit pengeinstitut, at du ikke
ønsker at være bundet af de nye vilkår. I så fald anses du for at have opsagt tilslutningsaftalen senest med virkning fra det tidspunkt, hvor ændringerne træder i kraft.
17.3 Udlevering af regler
Du kan til enhver tid få genudleveret dette dokument med Generelle regler for debitorer i Betalingsservice hos dit pengeinstitut.
18. Lovvalg, værneting og tvister
Disse regler er undergivet dansk ret.
Du kan rette henvendelse til Nets, hvis du ønsker at klage over Nets eller Nets’ produkter.
Hvis du ønsker at klage over kreditors opkrævning, skal du kontakte kreditor.
Tvister i forhold til dit eller kreditors pengeinstitut kan indbringes for Pengeinstitutankenævnet samt for de ordinære domstole med dit pengein- stituts hjemting som værneting.
Hvis tvisten vedrører Nets’ udøvelse af virksomhed som betalingstjeneste- udbyder, kan sagen indbringes for Finanstilsynet.
Nets har tilladelse til at drive virk- somhed som betalingsinstitut under Finanstilsynets FT-nr. 22002
19. Sprog
Disse Generelle regler for debitorer i Betalingsservice er skrevet på dansk, og kommunikationen med dig vil foregå på dansk.