SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
GENERELT
For alle salgsaftaler/leverancer mellem parterne gælder nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser medmindre andet er skriftlig aftalt. Sælgers salgs- og leveringsbetingelser går altid forud for eventuelle bestemmelser i købers ordre/accept, herunder købers almindelige betingelser.
Som udgangspunkt ydes der 12 måneders produktgaranti gældende fra fakturadato. Ydes der mere end 12 måneders garanti skal dette være aftalt og skriftlig bekræftet af CitySystem A/S. Købers egen indkøbsbetingelser skal ligeledes være aftalt og skriftlig bekræftet af CitySystem A/S. For private kunder gælder købelovens 2 års reklamationsret.
PRODUKTINFORMATION
Alle oplysninger om vægt, dimensioner og kvalitet samt tekniske og andre data, der fremgår af brochurer/produktbøger, datablade og website er vejledende og er kun bindende i det omfang, de udtrykkeligt indgår som en del af parternes aftale. CitySystem A/S er i øvrigt berettiget til at ændre i specifikationer, hvis dette er påkrævet for at overholde gældende regler og lovkrav, herunder EU-forskrifter, eller såfremt ændringen ikke påvirker kvalitet eller ydelse.
TILBUD
Tilbud er bindende i 30 dage fra tilbuddets dato medmindre andet tydeligt fremgår af tilbuddet.
PRISER
De oplyste priser er, medmindre andet er anført, i dkk excl. moms, og emballage. Der tages forbehold for prisstigninger i råvarer, transport, ændringer i valutakurser, materialemangel, ændringer fragt, olie- og energipriser eller offentlige afgifter der ligger udenfor CitySystem A/S’s kontrol og indflydelse.
Hvis kunden ændrer i projektet efter ordreafgivelse, og dette resulterer i ekstra omkostninger for CitySystem A/S, betragtes det som tillæg som faktureres udover den aftalte købesum.
EJENDOMSRET
CitySystem A/S forbeholder sig ejendomsretten til det leverede indtil hele købesummen, herunder beløb skyldige for transport, montering, renter og andre omkostninger, er betalt. CitySystem A/S er i tilfælde af købers betalingsmora berettiget til uden forudgående varsel at afhente det leverede og køber er forpligtet til at foretage udlevering.
BETALINGSBETINGELSER
Erhvervskunder, hvor årsregnskab er tilgængelig for kreditvurdering, skal betaling ske senest 14 dage
fra fakturadato medmindre andet skriftlig fremgår af enten tilbud eller ordrebekræftelse. Ved overskridelse af forfaldsdato pålægges fakturabeløbet 2% pr. påbegyndt måned, regnet fra den angivne forfaldsdag, samt et rykkergebyr som fremgår af fakturaen. Købers pligt til at betale rettidigt er også gældende selvom køber reklamerer over fejl og mangler, alternativt skal køber deponere købesummen i tilfælde af, at der påberåbes fejl eller mangler. Betaling skal finde sted ved med bankoverførsel på reg. + kontonummer som fremgår af faktura. Køber er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer, medmindre dette er skriftligt anerkendt af sælger.
BETALINGSBETINGELSER – FORTSAT
Private kunder faktureres altid med 50% ved ordreafgivelse/produktionsopstart og de resterende 50% betales inden leveringen/montering.
CitySystem A/S Xxxxxxx Xxxx 00 XX-0000 Xxxxxxxx
Tlf.: x00 0000 0000
CVR: 43702920
Jyske Bank Hillerød Reg.nr.7136
Kontonr.0001072870
SWIFT: XX0000000000000000 IBAN: XXXXXXXX
SPECIALFREMSTILLEDE PRODUKTER
Ved bestilling af specialfremstillede produkter betales 50% forud ved ordreafgivelse/produktionsopstart.
I øvrigt henvises til afsnittet ”Betaling”.
Kunden skal forinden produktionsopstart godkende alle arbejdstegninger i forhold til design, målsætning (geometri) og alle øvrige tekniske detaljer.
LEVERING OG FORSINKELSE
Levering sker fra enten sælger eller producentens adresse. Hvis der i tilbud eller ordrebekræftelse aftales frit leveret ej aflæsset med levering på byggeplads eller andet afleveringssted er det under forudsætning af, at der er adgang for stor lastbil ad farbar vej, og hvor køber stiller truck eller lignende til rådighed for aflæsning.
Ved aflæsning med kranbil direkte på opstillingsstedet skal det være muligt for såvel kranbil som lad bil at køre uhindret til lossestedet. Vi gør opmærksom på at der er en begrænsning på max 6 meter fra centerkran til centeropstillingssted. Det forudsættes at der er fri adgang i forhold til evt. luftbårne elledninger, træer og andet.
En overskridelse af leveringstiden med 14 dage på grund af sælgers forhold i enhver henseende betragtes som rettidig levering, hvorved køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for sælger.
Hvis forsinkelse ved leveringen skyldes, at sælger er forhindret til levering på grund af arbejdskonflikt, brand eller enhver anden omstændighed samt alle tilfælde af force majeure, udskydes leveringen med den tid, som hindringen varer. Dette gør sig gældende uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
Forsinket levering berettiger uanset årsag ikke køber til erstatning for hverken direkte eller indirekte tab.
EMBALLAGE
Sælger skal tilse, at ydelsen emballeres forsvarligt. Hvis køber har særlige krav eller ønsker i forbindelse med emballering, skal dette meddeles sælger skriftligt, inden aftalens indgåelse. Køber faktureres for emballage i form af paller, pallerammer og lignende.
MANGLER OG REKLAMATION
Det påhviler køber at undersøge varen grundigt straks ved modtagelsen.
Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter manglen er - eller burde være opdaget, give sælger skriftlig meddelelse herom og senest 48 timer efter varens modtagelse. En reklamation skal fremsendes skriftlig og indeholde en nøjagtig angivelse evt. med fotodokumentation af hvori fejl eller manglen består.
Hvis køber ikke reklamerer rettidigt, bortfalder købers ret til at gøre manglen gældende.
CitySystem A/S forbeholder sig ret til enten at afhjælpe manglen, ombytte de mangelfulde varer eller yde et passende afslag i købesummen.
CitySystem A/S ansvar for mangler omfatter ikke fejl og mangler som er opstået som følge af indgreb og/eller ændringer af det solgte foretaget af tredjemand, naturligt slid, fejlagtig eller skødesløs behandling eller overbelastning.
RETURNERING AF VARE
Varer kan kun returneres til CitySystem A/S efter forudgående aftale. Ved aftale om returnering skal varen tilbagesendes franko (køber betaler fragten) og med angivelse af fakturanummer.
Der beregnes overfor køber et returgebyr svarende til de omkostninger som CitySystem A/S har ved returneringen. Returnering af varer som ikke er lagervarer hos CitySystem A/S eller som er bestilt og specialproduceret til køber kan ikke returneres.
MISLIGHOLDELSE
Ved købers misligholdelse er sælger berettiget til at standse yderligere leveringer og kræve erstatning efter de almindelige kontraktretslige regler.
PRODUKTANSVAR
I forhold til produktansvar gælder den nedenfor anførte ansvarsbegrænsning medmindre andet følger af ufravigelig dansk lovgivning. CitySystem A/S er kun ansvarlig for personskade forvoldt af de leverede produkter hvis det kan dokumenteres at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået fra CitySystem A/S eller andre som CitySystem A/S har ansvaret for. I den udstrækning af CitySystem A/S måtte blive pålagt produktansvar overfor tredje mand er køberen forpligtet til at holde CitySystem A/S skadesløs i samme omfang, som CitySystem A/S ansvar er begrænset efter nærværende bestemmelser vedrørende produktansvar. Evt. erstatning kan aldrig overstige det til enhver tid gældende maksimumbeløb i den af CitySystem A/S tegnede produktansvarsforsikring.
ANSVARSBEGRÆNSNING
CitySystem A/S er i intet tilfælde erstatningsansvarlig for indirekte tab eller følgeskader. Et erstatningskrav over for sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte. Sælger hæfter derfor ikke for driftstab, avancetab eller andet som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
Sælger skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette køber, hvis der indtræffer force majeure og andre forhold, som sælger, ikke er herre over.
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret.
TVISTER
Enhver tvist mellem parterne afgøres ved de ordinære domstole i Danmark og ved anvendelse af dansk ret.