INTERNATIONALE AFTALER
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 240/1
II
(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter)
INTERNATIONALE AFTALER
Aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
I henhold til artikel 3, stk. 2, i aftalen af 19. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) (i det følgende benævnt »aftalen«), som er indgået ved Rådets afgørelse 2006/325/EF (2), giver Danmark, når der vedtages ændringer til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (3), Kommissionen meddelelse om, hvorvidt Danmark har besluttet at gennemføre indholdet af disse ændringer.
Den 15. maj 2014 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 542/2014 om ændring af forordning (EU) nr. 1215/2012 med hensyn til de regler, der skal anvendes for så vidt angår Den Fælles Patentdomstol og Benelux domstolen (4), vedtaget.
I overensstemmelse med aftalens artikel 3, stk. 2, meddelte Danmark ved brev af 2. juni 2014 Kommissionen sin beslut ning om at gennemføre indholdet af forordning (EU) nr. 542/2014. Det indebærer, at bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 542/2014 finder anvendelse i forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Danmark.
Det fremgår af aftalens artikel 3, stk. 6, at meddelelse fra Danmark om, at indholdet af ændringerne er blevet gennemført i Danmark, skaber gensidige forpligtelser mellem Danmark og Den Europæiske Union. Forordning (EU) nr. 542/2014 udgør således en ændring til aftalen og betragtes som bilag knyttet hertil.
Gennemførelsen af forordning (EU) nr. 542/2014 i Danmark kan ske administrativt, jf. artikel 3, stk. 3, og 4. De nødven dige administrative foranstaltninger trådte i kraft den 18. juni 2014.
(1) EUT L 299 af 16.11.2005, s. 62.
(2) EUT L 120 af 5.5.2006, s. 22.
(3) EUT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
(4) EUT L 163 af 29.5.2014, s. 1.