Vedtægter
Vedtægter
For Privatinstitutionen Jerne Børnehave
§ 1 Institutionens navn
Privatinstitutionens navn er Jerne Børnehave, Brovangen 5, 6700 Esbjerg, cvr. nr. 24194361. Den ejes og drives af privatinstitutionen Jerne Børnehave.
Institutionen er tilsluttet Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, LDD.
§ 2 Institutionens forankring
Privatinstitutionen Jerne Børnehave drives i henhold til § 19, stk. 5 som selvejende institution med privat drift, efter gældende kriterier og på nonprofit basis.
§3 Formål
Privatinstitutionen Xxxxx Xxxxxxxxxx formål er at være dagtilbud for 50 børn fra 2,9 år indtil skolealderen. Der må højest være indmeldt 10 børn under 3 år.
Privatinstitutionen følger de til enhver tid gældende mål med, og rammer for børns ophold i dagtilbud.
Jerne Børnehave skal som mål sætte sig en opdragelse der fremmer evnen til aktivt fællesskab, og som i en glad og tryg atmosfære giver sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at barnet herved får øget sin lyst til at lære og udfolde sin fantasi, alt med det sigte at fremme en alsidig udvikling. Arbejdet i Jerne Børnehave skal jf. dagtilbudsloven § 14, stk. 6 i videst muligt omfang foregå i samarbejde med forældrene.
Jerne Børnehave står åben for alle uanset race, religion, og politisk anskuelse. Påvirkning der sigter mod ensretning, må ikke finde sted. Institutionen skal arbejde for, at fremme tolerance og medmenneskelighed.
Xxxxx Xxxxxxxxxx formue er henlagt til nævnte formål.
§ 4 Økonomi
Eventuelt overskud skal anvendes til formålet i privatinstitutionen i henhold til §3.
§ 5 Institutionens ledelse
Institutionens ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, herunder arbejdsgiverkompetencen for institutionens personale, og en leder, der – i henhold til de til enhver tid gældende love og bestemmelser, og under ansvar overfor bestyrelsen – varetager den daglige pædagogiske ledelse og drift af institutionen, samt de opgaver der er forbundet hermed.
Institutionens leder ansættes og afskediges af bestyrelsen.
§6 Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen består af i alt 5 medlemmer:
Bestyrelsesvalgte medlemmer:
Inden juli måned vælger den til enhver tid siddende bestyrelse for en fireårig periode en formand og en næstformand. Formand og Næstformand behøver ikke at være forældre til børn i Børnehaven, men skal være i besiddelse af en særlig interesse for Xxxxxxxxxxx drift og besidde relevante kompetencer i forhold til driften af Jerne børnehave.
Forældrevalgte medlemmer:
3-5 medlemmer vælges af og blandt institutionens forældre. Antallet er afhængigt af, om der af
ovennævnte kategori, ”bestyrelsesvalgte medlemmer”, er valgt 0,1 eller 2 medlemmer
Samtlige medlemmer af bestyrelsen har stemmeret.
Udover bestyrelsens medlemmer vælges 1-2 suppleanter for forældrerepræsentanterne. Suppleanterne deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Suppleanter vælges for et år ad gangen.
1 medarbejderrepræsentant vælges på et personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i Jerne Børnehave, bortset fra ledelsen. Valgperioden er to år. Medarbejderrepræsentanten udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning, hvis den pågældende har afleveret eller modtaget sin opsigelse, der vælges en ny personalerepræsentant på næste personalemøde. Medarbejderrepræsentanten deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
§7 Valg af bestyrelsesrepræsentanter
Forældrebestyrelsesrepræsentanter og suppleanter for disse vælges af forældrene på et forældremøde, som afholdes inden udgangen af juni måned.
Forældrerepræsentanterne vælges for to år ad gangen forskudt i forhold til hinanden. I lige år vælges to forældrerepræsentanter og i ulige år vælges én forældrerepræsentanter.
I tilfælde af fratrædelse af ét eller flere bestyrelsesmedlemmer inden valgperioden udløber, vælges det tilsvarende antal nye bestyrelsesmedlemmer.
Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i to år, indtil nyvalg har fundet sted.
Forældre med børn i Jerne Børnehave er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen.
Fastansatte medarbejdere i Jerne Børnehave er ikke valgbare som forældrerepræsentanter.
§ 8 Valgprocedure
Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, det vil sige valgt er den, eller de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til bestyrelsen, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer.
Ved valg af forældrerepræsentanter kan der afgives én stemme pr. barn. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
§ 9 Konstituering og beslutninger
Bestyrelsen vælger selv sin formand, der indkalder til, og leder møderne.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsens afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal. Se dog §§ 9, 23, 24 og 25.
Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt.
Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol, der godkendes ved underskrift af de i mødet deltagende bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål og de regler, der til enhver tid er gældende for institutionens ledelse og drift.
Indgåelse og ophævelse af aftaler der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver tilslutning fra den samlede bestyrelse.
Indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Der kan kun træffes beslutninger og handles på bestyrelsens vegne på bestyrelsesmøder. Formand og ledelse kan dog i samarbejde træffe beslutninger, der ikke kan vente til næste møde.
Bestyrelsen skal efterfølgende orienteres.
§ 10 Bestyrelsesrepræsentanters udtræden
Et forældrevalgt medlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen, hvorefter suppleanter indtræder for den resterende del af valgperioden. Ved overgang til skole, har bestyrelsesmedlemmet mulighed for at fortsætte indtil nyvalg.
§ 11 Tavshedspligt
Institutionsbestyrelsesarbejdet er i henhold til forvaltningsloven og straffeloven underlagt tavshedspligt. Denne tavshedspligt fortsætter efter at vedkommende er udtrådt af bestyrelsen. Bestyrelsen er forpligtet til, at orientere nye bestyrelsesmedlemmer herom. Nye bestyrelsesmedlemmer afleverer kvittering for modtagelse af denne orientering.
§ 12 Ledelsens rolle i relation til bestyrelsesarbejdet
Ledelsen deltager i bestyrelsesmøderne og er sekretær for bestyrelsen.
Det er ledelsens ansvar i samarbejde med bestyrelsesformanden at forberede møderne og sammen med eventuelle bestyrelsesmedlemmer, at fremlægge oplæg til drøftelse i bestyrelsen, ligesom ledelsen i samarbejde med bestyrelsesformanden er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden og referat.
Ledelsen har ansvaret for den pædagogiske ledelse og den daglige drift af institutionen, herunder personaleforhold.
Ansættelse og afskedigelse af Xxxxx Xxxxxxxxxx personale kan varetages af ledelsen, efter bestyrelsens delegation.
I afskedigelsessager samt personalesager, skal medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen anses som inhabil.
§ 13 Bestyrelsens kompetencer
Bestyrelsen er arbejdsgiver og den ansættende myndighed ved fastansættelse af fast personale.
Bestyrelsen har ansvaret for, at forældregruppen tager stilling til fravalg af frokostmåltid iflg. dagtilbudslovens § 16.a., stk.1, hvert andet år.
Bestyrelsen skal deltage i udarbejdelse, godkende og evaluere Xxxxx Xxxxxxxxxx læreplan hvert 2. år.
Bestyrelsen skal deltage i udarbejdelse og godkende principperne for forældresamarbejdet mellem institutionen og hjemmet.
Bestyrelsen skal inddrages i arbejdet med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud, og fra dagtilbud til fritidsliv/skole.
§ 14 Afholdelse af møder
Bestyrelsen afholder mindst fire møder årligt. Formanden indkalder til og leder møderne. Der indkaldes til møderne med minimum 1 uges varsel, bilagt dagsorden og relevante bilag. Referat udsendes to uger efter mødet. Bestyrelsen kan beslutte at indbyde andre til at deltage i møderne.
§ 15 Honorering
Bestyrelseshvervet er ulønnet.
§ 16 Lederens ansvar og kompetence
Lederen varetager, under ansvar overfor institutionsbestyrelsen, den daglige ledelse og drift af privatinstitutionen.
Lederen er ansvarlig for udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Lederen skal inddrage institutionsbestyrelsen i udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan. Læreplanen evalueres hvert andet år.
§ 17 Personaleforhold
Lederen og souschefen i privatinstitutionen skal have pædagogisk uddannelse og personalesammen- sætningen følger i øvrigt, som minimum, Esbjerg Kommunes krav. Der kan ansættes personer i arbejdsprøvning/jobtræning.
Aftaler om løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst.
Ved ansættelse kan der indhentes referencer fra tidligere arbejdspladser og der skal indhentes børneattest, samt straffeattest.
Personalet har tavshedspligt og skærpet underretningspligt jfr. Servicelovens § 153, dette indskærpes ved ansættelse.
§18 Åbningstid
Privatinstitutionen har en åbningstid på 52 timer i ugen.
Bestyrelsen kan, i samarbejde med lederen, vælge at ændre den daglige åbningstid i forbindelse med ændrede behov i forældregruppen. Ændring af åbningstid skal varsles forældrene med mindst 2 måneder.
Bestyrelsen kan i samarbejde med lederen fastsætte årlige lukkedag i institutionen. Privatinstitutionen har pasningsforpligtigelse, hvis der er behov herfor.
§ 19 Optagelse i institutionen
Privatinstitutionen træffer selv afgørelse om optagelse af børn. Ventelisten står åben for alle børn, også børn med særlige behov.
Ved henvendelse til institutionen udleveres skema til indmeldelse. Optagelse i privatinstitutionen sker som udgangspunkt på baggrund af venteliste anciennitet, dog vil søskende nyde fortrin. Der kan dog for at opretholde børnehavens drift så optimal som muligt, blive fraveget fra ventelisteancienniteten.
Forældre hvor en eller begge forældre holder barselsorlov, kan jf. dagtilbudslovens § 27.b, få tildelt en deltidsplads. Forældrene skal henvende sig til Esbjerg kommune for tildeling.
Forældre kan jf. dagtilbudslovens § 85.a ansøge om et kombinationstilbud. Ansøgning sendes til Esbjerg kommune.
§ 20 Opsigelse/ udmeldelse
Forældrene kan opsige institutionspladsen skriftlig med 1 måneds varsel til den 1. i måneden. Opsigelse fra privatinstitutionens side kan normalt kun finde sted ved restance i forældrebetalingen.
Opsigelse kan i disse tilfælde ske med en måneds varsel til en måneds udgang. Forinden skal forældrene
have modtaget rykkerskrivelse med meddelelse om påtænkt opsigelse.
§ 21 Forældrebetaling
Bestyrelsen fastsætter selv forældrebetalingens størrelse. Forslag om øget forældrebetaling, skal behandles på et bestyrelsesmøde. Beslutning om øget forældrebetaling kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Ændret betaling skal varsles med minimum 3 måneder. Forældretaksten skal som minimum følge Esbjerg kommunes forældretakst.
Regler om nedsættelse eller bortfald af forældrebetaling samt regler om søskenderabat, er også gældende for privatinstitutionen. Det påhviler lederen af privatinstitutionen at gøre forældrene bekendt med reglerne om nedsættelse eller bortfald af forældrebetalingen.
Privatinstitutionen varetager selv opkrævning af forældrebetalingen.
§ 22 Tilsyn
Kommunen fører tilsyn med privatinstitutionen efter retningslinjer der fremgår af godkendelseskriterierne.
§ 23 Hæftelse
Stk. 1. Institutionen hæfter med sin formue efter dansk rets almindelige regler for alle institutionens gældsforpligtelser.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke for institutions forpligtelser, men er ansvarlig for dispositioner i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om ledelsesansvar.
Stk. 3. Bestyrelsen kan give institutionens leder prokura for så vidt angår dispositioner vedrørende institutionens daglige drift.
Stk. 4. Bestyrelsen kan beslutte, at lederen, formand, og/eller institutionens regnskabsfører kan råde over dankort og netbank til Institutionens bank/giro konti hver for sig.
Stk. 5. Til at forpligte institutionen retligt over for tredjemand kræves underskrift af formanden og mindst et bestyrelsesmedlem i forening. I tilfælde af formandens forfald af næstformanden.
Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes institutionen af den samlede bestyrelse.