Elektrikeroverenskomst 2023-2025

Indhold

Bilag 99

Bilag 1 Rammeaftale for den månedslønnede elektriker 100

Bilag 1a Individuel funktionærlignende ansættelse 107

Bilag 2 Protokollat om implementering af Ligelønsloven 109

Bilag 2a Protokollat om etablering af ligelønsnævn 112

Bilag 3 Aftale om ansættelsesbeviser 114

Bilag 4 Ansættelseskontrakter 115

Bilag 5 Forslag til aftale om flekstid 125

Bilag 6 Protokollat om udligningsordning til løn under barsel 126

Bilag 7 Protokollat om Rådighedstjeneste 127

Bilag 7a Protokollat om EU’s arbejdsdirektiv 128

Bilag 7b Lægeundersøgelse og helbredskontrol, jf. bilag 7a, pkt. 2.4 132

Bilag 7c Nye regler og rammer vedr. natarbejde 133

Bilag 7d Gravides natarbejde 134

Bilag 8 Protokollat om EU-implementering 135

Bilag 8a Protokollat om udvalgsarbejde om pensionsforhold for udstationerede medarbejdere 136

Bilag 9 Blanketter til brug for akkordarbejde iht. §§ 12.1 og 12.2 137

Bilag 9a Protokollat om produktivitet og samarbejde i byggeriet 144

Bilag 9c Udvalgsarbejde om udvikling i produktivitet med fokus på El- Branchens Akkordsystem 146

Bilag 9d Opfølgning på EBA’s funktionalitet 147

Bilag 10 Protokollat om yderligere afspadseringsfrit overarbejde 148

Bilag 11 Protokollat om El-branchens Kompetenceudviklingsfond 149

Bilag 11a Grøn Omstilling 153

Bilag 12 Protokollat om ledighedsprocent 154

Bilag 13 Udvalgsarbejde om arbejdsudleje og om afdækning af udviklingen af andre arbejdsformer 155

Bilag 14 Protokollat om aftale om udbetaling af overskud på søgnehelligdagskontoen 156

Bilag 15 Protokollat om ikrafttrædelsesdatoer 157

Bilag 16 Protokollat om overenskomstparternes forudsætninger for overenskomstfornyelsen 2004 158

Bilag 17 Protokollat om tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i TEKNIQs virksomheder 159

Bilag 18 Aftale om ferieoverførsel 161

Bilag 19 Protokollat om forpraktik for elektrikerlærlinge 162

Bilag 20 Protokollat om visse forsikringsydelser til lærlinge 164

Bilag 21 Bidrag til uddannelsesfonde mv. 167

Bilag 22 Rammeaftale for arbejde offshore på mobile og stationære platforme 168

Bilag 22a Udvalgsarbejde om Elektrikeroverenskomstens bilag 22 –

Rammeaftale for arbejde offshore 178

Bilag 22b Udvalgsarbejde om Offshore-vind 179

Bilag 23 Kommissorium for udvalg om social dumping 180

Bilag 23a Misforhold ved lønfastsættelsen 181

Bilag 24 Organisationsaftale om databeskyttelse 182

Bilag 25 Teknisk redigering af Elektrikeroverenskomstens § 7b og 7c om henholdsvis weekendarbejde og skifteholdsarbejde 183

Bilag 26 Barsels- og fædreorlov, regler for børn født indtil 30. juni 2023 184

Stikordsregister 186

Forord

Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne er enige om, at Den Danske Model bygger på, at ansættelsesforhold i Danmark er dækket af kollektive overens- komster. Elektrikeroverenskomstens formål er at sikre, at ansættelserne sker på de heri aftalte vilkår, og at der ikke konkurreres om arbejdskraften på ulige vilkår. Parterne er derfor enige om at modvirke omgåelse af overenskomsten ved social dumping eller gennem underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.

Overenskomstens mindstebetalingsregler er fastsat gennem forhandlinger, og der er her aftalt et mindstebetalingsniveau. Parterne anser det dog samtidig som en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem. Det er derfor aftalt, at lønforhandlinger kan finde sted en gang årligt, og at der ved lønfastsættelsen skal tages hensyn til faglig dygtighed, arbejdets art samt til omfanget af akkordarbejde for den pågældende elektriker.

Det er forudsat, at løndannelsen sker lokalt uden indblanding fra organisatio- nerne. Det er dog naturligt, at de lokale parter kan søge råd og vejledning hos henholdsvis Dansk El-forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne i forbindelse med de lokale lønforhandlinger.

Samarbejde, klubber og elektroniske dokumenter

1.

Parterne er enige om, at et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i virksomheden er en væsentlig forudsætning for virksomhedens konkurrence- kraft og udviklingsmuligheder. Derfor er samarbejdet mellem ledelse og tillids- repræsentanter af stor betydning. Elektrikere skal ved anmodning herom legiti- mere sig ved gyldig medlemsbog eller arbejdskort.

Ved afskedigelsen, som kun kan foretages personligt af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, skal den, der foretager afskedigelsen, underskrive ar- bejdskortet med angivelse af dato for arbejdets påbegyndelse og afslutning.

2.

Hvis elektrikerne på en virksomhed slutter sig sammen i en klub, skal tillidsre- præsentanten være formand.

3.

Klublove og aftaler mellem elektrikerne indbyrdes eller mellem virksomhederne indbyrdes må ikke stride mod overenskomstens bestemmelser.

4.

Samarbejdsudvalg oprettes i henhold til de mellem hovedorganisationerne ved- tagne regler i virksomheder med 35 ansatte og derover.

Organisationerne anbefaler, at der oprettes samarbejdsudvalg i alle virksomhe- der, hvor elektrikerne har dannet klub og valgt tillidsrepræsentant. En forud- sætning for oprettelse er, at arbejdsgiver og elektrikere er enige om det.

5.

Hvor der ikke oprettes samarbejdsudvalg, anbefaler organisationerne ligeledes, at arbejdsgiveren én gang i kvartalet tilkalder tillidsrepræsentanten og informe- rer denne om virksomhedens fremtidige arbejdsmuligheder m.v.

6.

Virksomhed og medarbejder kan med frigørende virkning udveksle dokumenter under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de til enhver tid værende gængse digitale postløsninger, der måtte være til rådighed, herunder til den af medarbejderne oplyste private e-mailadresse. Virksomheden fastsætter hvilke løsninger, der kan benyttes, i f.eks. personalehåndbogen. De anvendte digitale løsninger skal sikre en høj integritet af oplysningerne, der udveksles mellem virksomhed og medarbejder.

§ 1 Valg af tillidsrepræsentant

1.

For hver virksomhed, der beskæftiger mindst 5 elektrikere – for større virksom- heder inden for hver afdeling – skal elektrikerne, for så vidt en af parterne øn- sker det, af deres midte vælge en tillidsrepræsentant, der som sådan er deres talsmand over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.

2. Valgbarhed

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige elektrikere (medlemmer af Dansk El-Forbund), der har arbejdet mindst 1 år i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres op til dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst. Der kræves dog mindst 6 måneders anciennitet for at være valgbar. Hvis ar- bejdsgiveren og elektrikere er enige om det, kan der dispenseres fra denne regel. På virksomheder med 4 elektrikere eller derunder vælges ingen tillidsre- præsentant.

Valg af tillidsrepræsentant foretages af de elektrikere, der på det tidspunkt, valget foregår, er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling. Virksomheden kan kræve, at valget kun kan betragtes som gyldigt, når mere end halvdelen af de, der beskæftigede elektrikere, har deltaget i valget. I så fald skal virksomheden dog medvirke til, at det i praksis bliver muligt at gen- nemføre valghandlingen, herunder give de ansatte mulighed for at deltage i valget.

Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden. Dette aftales lokalt.

Vikarer fra vikarbureauer har ikke stemmeret ved valg af tillidsrepræsentant på brugervirksomheden.

3. Godkendelse

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af Dansk El-Forbund, og af Dansk El- Forbund meddelt TEKNIQ Arbejdsgiverne. Det påhviler Dansk El-Forbund at påse, at de i denne §’s stk. 2 anførte betingelser er opfyldt.

4.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har – når den finder eventuel indsigelse mod valg af tillidsrepræsentant for begrundet – ret til, inden 3 uger fra Dansk El-Forbunds anmeldelsesdato, at påtale valget over for Dansk El-Forbund.

5. Xxxxxxxx

På virksomheder, hvor der ikke findes elektrikere med den ovenfor krævede anciennitet, og hvor der således ikke kan vælges en tillidsrepræsentant, er par- terne enige om det hensigtsmæssige i, at de der beskæftigede elektrikere – når deres antal er 5 eller derover – af deres midte vælger en talsmand, som over for virksomhedens repræsentant kan forhandle på elektrikernes vegne.

En sådan talsmand nyder ikke beskyttelse efter de gældende bestemmelser for tillidsrepræsentanter.

Når betingelser for valg af tillidsrepræsentant på en sådan virksomhed forelig- ger, skal valg samt anmeldelse af tillidsrepræsentant ske på normal måde.

6. Kurser og adgang til it-faciliteter

Dansk El-Forbund giver tilsagn om, at elektrikere, der vælges til tillidsrepræ- sentant, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsrepræ- sentanter, hurtigst muligt, efter at valget har fundet sted, gennemgår en sådan uddannelse. Fra TEKNIQ Arbejdsgiverne giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.

Tillidsrepræsentanten skal til udførelsen af sit hverv have den nødvendige ad- gang til it-faciliteter, herunder internet. Dette gælder ligeledes for arbejdsmil- jørepræsentanten.

Arbejdsmiljørepræsentanten kan desuden, efter aftale med arbejdsgiveren, gi- ves den fornødne frihed til deltagelse i Dansk El-Forbunds relevante arbejdsmil- jøkurser.

Adgangen til deltagelse i Dansk El-Forbunds arbejdsmiljøkurser påvirker hver- ken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmil- jøuddannelse.

Parterne er enige om, at deltagelse i Dansk El-Forbunds frivillige arbejdsmiljø- kurser ikke udløser betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

Anm.: Se i øvrigt bilag 17 om uddannelsestilbud til nye tillidsrepræsentanter.

7. Fællestillidsrepræsentant

I virksomheder, der har flere afdelinger, og hvor der for disse afdelinger er valgt en tillidsrepræsentant, kan der, når de lokale parter er enige herom, i de til- fælde, hvor der er 3 eller flere tillidsmænd, vælges en fællestillidsrepræsentant, der fungerer som sådan for samtlige afdelinger.

8.

Fællestillidsrepræsentanten kan ikke deltage i behandlingen af spørgsmål ved- rørende de enkelte tillidsmænds normale funktioner inden for deres respektive afdelinger medmindre arbejdsgiveren og de berørte tillidsmænd er enige herom.

§ 2 Tillidsrepræsentantens virksomhed

1.

Såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsgiveren eller dennes repræsentant har pligt til over for TEKNIQ Arbejdsgiverne respektive Dansk El-Forbund samt mel- lem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samarbejde, og ikke lægge hindringer i vejen for virksomhedens og medarbejdernes organi- sering.

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab af Dansk El- forbund. Et møde kan for eksempel etableres i forbindelse med en introdukti- onsdag for nye medarbejdere i virksomheden, når en virksomhed har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast frekvens.

2.

Når en eller flere elektrikere, enten fordi de føler sig forurettede eller af andre grunde, ønsker det, er tillidsrepræsentanten forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for arbejdsgiveren, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant.

3.

Tillidsrepræsentanten kan endvidere rejse klage og rette henstilling til arbejds- giveren med hensyn til hygiejniske forhold og sikkerhedsforanstaltninger.

Herudover er organisationerne enige om, at spørgsmål vedrørende arbejds- miljø, herunder klager fra elektrikere, bør indbringes til behandling mellem or- ganisationerne.

4.

Tillidsrepræsentanten har endvidere pligt til inden for sit område at medvirke til løsning af spørgsmål vedrørende lærlingenes uddannelses- og arbejdsforhold i henhold til § 17, stk. 1.2. Ligeledes kan tillidsrepræsentanten én gang årligt optage drøftelser med arbejdsgiveren omkring antallet af beskæftigede lærlinge i forhold til beskæftigede elektrikere.

Ved lokal enighed mellem ledelse og tillidsrepræsentanten (-erne) kan tillids- repræsentanten (-erne) udpege en fælles uddannelsesrepræsentant på virk- somheden.

Uddannelsesrepræsentanten kan bistå virksomhed og medarbejdere med ud- dannelse efter overenskomstens bestemmelser, og herunder være sparrings- partner for virksomheden, medarbejdere. Herudover kan uddannelsesrepræ- sentanten bistå virksomheden i at skabe overblik over, hvor der kan uddannes lærlinge til at dække virksomhedens kompetencebehov.

5.

Opnås der ikke, ved tillidsrepræsentantens henvendelse til arbejdsgiveren, en tilfredsstillende ordning, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode Dansk El-Forbund om at tage sig af sagen, men arbejdet må fortsættes uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af organisationens ledelse.

6.1

Tillidsrepræsentanten orienteres om foretagne antagelser af elektrikere, og til- lidsrepræsentanten har påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelse og afskedigelser.

Anm.: TEKNIQ Arbejdsgiverne er indforstået med at tage en drøftelse med Dansk El-Forbund af sådanne spørgsmål, som er rejst i henhold til stk. 6.1, når Dansk El-Forbund skønner, at særlige forhold gør det rimeligt.

6.2 - Tillidsrepræsentantens adgang til afklaring af underentreprenø- rers overenskomstforhold

a. Virksomhederne opfordres til, at virksomhederne inden brug af udenlandske underleverandører til udførelse af arbejde på virksomhedens arbejdssteder/ pladser i Danmark orienterer tillidsrepræsentanten og fremlægger alle rele- vante baggrundsoplysninger om underleverandørerne, som f.eks. arbejdet de skal udføre og dets forventede varighed.

Uanset ovenstående opfordring kan tillidsrepræsentanten på TEKNIQ Ar- bejdsgivernes medlemsvirksomhed – med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om underentreprise, og om underentreprenø- rens overenskomstforhold – anmode om at få oplysninger fra medlemsvirk- somheden om underentreprenører/ udefrakommende virksomheder, der ud- fører arbejde omfattet af Elektrikeroverenskomsten for medlemsvirksomhe- den, som naturligt kunne udføres af egne medarbejdere.

b. Anmodningen skal ske i tilknytning til, at en eller flere udefrakommende virk- somheder udfører sådant arbejde for TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirk- somhed.

c. Hvis tillidsrepræsentanten efter den lokale informationsudveksling og drøf- telse fortsat ikke mener at være fuldt orienteret om underentreprenørens overenskomstforhold, kan sagen videreføres til et møde i henhold til Xxxxx 23. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.

d. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan Dansk El- Forbund begære et afklarende møde overfor TEKNIQ Arbejdsgiverne i de til- fælde, hvor forbundet kan sandsynliggøre, at en underentreprenør, der ud- fører el-arbejde, ikke er omfattet af Elektrikeroverenskomsten, eller ikke ef- terlever overenskomsten.

e. Et afklarende møde skal i henhold til Bilag 23 afholdes hurtigst muligt efter modtagelse af begæringen hos TEKNIQ Arbejdsgiverne. Mødet afholdes på TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomhed, medmindre andet aftales imellem parterne.

f. På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

• Underentreprenørens navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT- nummer

• Navnet på TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheds kontaktperson hos underentreprenøren

• Beskrivelse af underentreprenørens opgaver i TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomhed og den forventede tidsplan for deres løsning

• Beskrivelse af TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheds eventuelle ledelses- og instruktionsbeføjelse over for underentreprenørens medar- bejdere

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et referat af mødet.

7.

Når tillidsrepræsentanten for at varetage sit hverv er nødsaget til at forlade sit arbejde, skal denne give arbejdsgiveren eller dennes repræsentant underret- ning herom, forinden arbejdet forlades.

8.

Hvis der på arbejdsgiverens foranledning afholdes møde i arbejdstiden, betales tillidsrepræsentanten for den til mødet medgåede tid med sin gennemsnitsfor- tjeneste for akkord og timeløn tilsammen. Uden for arbejdstiden betales yderli- gere overtidstillæg i henhold til § 13.

Der kan lokalt træffes aftale om fornøden tid til tillidsrepræsentantarbejde. Denne bør i givet fald fastsættes under hensyntagen til det antal elektrikere, som tillidsrepræsentanten er valgt for.

9.

I virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan det aftales mellem arbejdsgiveren og ansatte, at man inddrager den lokale afdeling i drøf- telser forud for indgåelse af lokalaftaler om fleksibel arbejdstid og funktionær- lignende ansættelsesforhold.

Virksomheden kan kræve, at en repræsentant fra TEKNIQ Arbejdsgiverne del- tager i sådanne forhandlinger.

Anm.: Se endvidere protokollat om tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i TEKNIQ Arbejdsgiver- nes virksomheder – bilag 17.

§ 3 Afskedigelse af tillidsrepræsentant mv.

1.

Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende årsager, og arbejdsgiveren har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på 5 må- neder.

Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.

2.

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne §’s stk. 1, men tillidsrepræsentanten har i sådanne tilfælde krav på 56 kalenderdages opsigelsesvarsel medmindre vedkommende i henhold til § 6, hvis regler vedkommende i øvrigt er underkastet, har krav på længere varsel.

3.

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter denne §’s stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i § 1, skal vedkommende rette henvendelse til TEKNIQ Arbejdsgiverne, der herefter kan rejse spørgsmål i henhold til reglerne for fagretlig behandling.

Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 14 kalenderdage efter mæglings- begæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

4.

Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til § 1, kan vedkommendes ar- bejdsforhold i varselsperioden ikke afbrydes, før afskedigelsens berettigelse er prøvet ved fagretlig behandling.

5.

Organisationerne er enige om, at fagretlig behandling af afskedigelse af tillids- repræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens ud- løb.

6.

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal elek- trikere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis elektrikerantallet i en pe- riode af 3 måneder har været 4 eller derunder, og arbejdsgiveren skriftligt til- kendegiver, at man ikke ønsker stillingen som tillidsrepræsentant opretholdt.

7.

En elektriker, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksom- heden krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over varslet i henhold til § 6. Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter. Det længere varsel kan dog højst svare til opsigelsesvarslet for en tillidsrepræsentant.

8. Faglig opdatering af tillidsrepræsentanter

En elektriker, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om elektrikerens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på elektrikerens foran- ledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Såfremt der ikke kan opnås enighed, har elektrikeren ret til 3 ugers faglig op- datering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har elektrike- ren ret til 6 ugers faglig opdatering.

Elektrikeren modtager sædvanlig tidløn af den normale ugentlige arbejdstid un- der den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.

Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra El-branchens Kompetenceudvik- lingsfond.

§ 4 Efteruddannelse

1. Uddannelsesplanlægning 1.

Overenskomstparterne er enige om, at både virksomheder og medarbejdere har en forpligtelse til at sørge for en løbende kompetenceudvikling. Virksomhederne bør give medarbejderne de fornødne uddannelsesmuligheder, ligesom medar- bejderne bør deltage i den fornødne uddannelse. Virksomhederne og medarbej- derne opfordres derfor til at drøfte behovet for uddannelses- og kompetenceud- vikling herunder foretage en systematisk uddannelses- og kompetenceplanlæg- ning. Der skal være fokus på såvel medarbejderens behov for kompetenceud- vikling som virksomhedens behov i lyset af såvel teknologi, markedsudvikling og strategiske mål.

For at fremme mulighederne for at leve op til disse forpligtelser er der etableret en Kompetenceudviklingsfond for elbranchen.

2. Efteruddannelse

1. Virksomhedsplanlagt uddannelse

Organisationerne er enige om, at elektrikerne skal kunne opnå den fornødne frihed til at deltage i tekniske efteruddannelseskurser under hensyn til virksom- hedens arbejdsmæssige forhold. Når arbejdsgiveren forud har godkendt, at en elektrikers deltagelse i et teknisk efteruddannelseskursus er formålstjenligt for virksomheden, betales sædvanlig tidløn for kursustimer af den normale ugent- lige arbejdstid. Eventuel løntabsgodtgørelse tilfalder i så fald virksomheden.

2. Selvvalgt uddannelse

Medarbejdere med minimum 9 måneders anciennitet gives årligt ret til maksi- malt 2 ugers frihed til selvvalgt uddannelse, der er brancherelevant i bred for- stand.

Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grundlæggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddannelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentligt regi og relevante private tilbud.

Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt frihed til uddannelse efter dette stk. fra de foregående to kalenderår. De ældste uger bruges først.

Hvis medarbejderen er i opsagt stilling, gælder dette kun, hvis virksomheden og medarbejderen før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen.

Der er enighed om, at den akkumulerede uddannelse tilrettelægges under hen- syntagen til virksomhedens arbejdsmæssige forhold.

3. Aftalt uddannelse

Virksomheden kan søge støtte i El-Branchens Kompetenceudviklingsfond til af- talt uddannelse. En medarbejder kan på dette grundlag aftale en uddannelses- plan med virksomheden, hvori indgår ikke-forbrugt uddannelse efter § 4.2.2. Planen skal aftales og indsendes til El-Branchens kompetenceudviklingsfond ef- ter reglerne i Bilag 11, som desuden indeholder nærmere regler for aftalt, støt- tet uddannelse.

3. Efteruddannelse i forbindelse med opsigelse 1.

Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 2 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksom- hedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er efter anmodning herom berettiget til at deltage i et for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed, inden for f.eks. AMU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse på dagpengeniveau, medmindre medarbej- deren inden for de seneste 2 år har gennemført 2 ugers efter- og videreuddan- nelse.

Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden, såfremt der udbetales løn til medar- bejderen under uddannelsen.

Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling på op til maks. kr. 1.500.

Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden.

Er det ikke muligt at gennemføre uddannelsen inden fratrædelsen, kan den gen- nemføres i en periode på op til 3 måneder efter fratrædelsen med støtte fra El- branchens Kompetenceudviklingsfond.

Det forudsættes, at denne aktivitet gennemføres med offentlig støtte og godt- gørelse (VEU-godtgørelse). Bestemmelsen træder først i kraft, når denne for- udsætning er tilvejebragt.

Det aftales, at Kompetenceudviklingsfonden inden for en årlig ramme på max.

500.000 kr. kan yde støtte hertil. Støtten kan max. udgøre et beløb svarende til forskellen mellem 85% af hidtidig løn og den offentlige godtgørelse.

Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.

2. Uddannelse i forbindelse med afskedigelse

Medarbejdere, som afskediges med overenskomstens opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virk- somheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter af- skedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold.

NB.

Der henvises til Protokollat om El-branchens Kompetenceudviklingsfond – bilag 11

§ 5 Lokale aftaler og kutymemæssige ordninger

1.

Lokale aftaler og kutymemæssige ordninger må ikke stride mod bestående overenskomster.

2. Overenskomstfravigende lokalaftaler

Udvalgte bestemmelser i Elektrikeroverenskomsten kan dog tilpasses/fraviges ved lokal aftale. Det er en forudsætning, at lokalaftalen er indgået med en til- lidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.

Hvor der er lokal enighed, og dette udmøntes i en lokalaftale, kan afsnittet om Samarbejde og Klubber og §§ 1, 2, 3, 7, 7a, 7b, 7c og 13 i Elektrikeroverens- komsten tilpasses lokale forhold.

Lokalaftaler, der indgås i overensstemmelse med ovenstående, skal respektere den gældende relevante lovgivning.

§ 20 om regler for behandling af faglig strid i Elektrikeroverenskomsten finder anvendelse på sådanne lokalaftaler.

Lokalaftaler indgået efter ovenstående regler skal sendes til overenskomstpar- terne til orientering.

3. Andre lokale aftaler

Såfremt der ikke er valgt en talsrepræsentant, kan der ligeledes indgås ikke- overenskomstfravigende lokalaftaler med tilslutning fra mere end halvdelen af de medarbejdere, der på aftaletidspunktet bliver omfattet af lokalaftalen.

Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokalaftaler også indgås eller opsiges, således som det hidtil har været praktiseret mellem virk- somheden og medarbejderne.

4.

Lokale aftaler og kutymemæssige ordninger kan opsiges fra begge sider med 2 måneders varsel til den 1. i en måned – medmindre anden aftale er truffet.

5.

I tilfælde af sådan opsigelse er det den opsigende parts pligt at foranledige lo- kale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen behandle ved mæglingsmøde, eventuelt timandsmøde, jf. bestemmelserne i § 20.2.4.

6.

Parterne er ikke løst fra den opsagte lokale aftale eller kutyme, før disse almin- delige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret.

Arbejdstiden

§ 6 Ansættelse og opsigelse

1. Ansættelsesblanket 1.

Ved ansættelse skal elektrikeren oplyses skriftligt om ansættelsesvilkårene.

2.

Ansættelsesbevis udleveres ved ansættelsen og senest inden for de i loven fast- satte frister. (Indtil lovens vedtagelse dog senest i løbet af 5. ansættelsesdag).

Anmærkning:

Henvisningen i bilag 3 om lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven), vil fra den dato, hvor den danske lovgivning, der implemente- rer arbejdsvilkårsdirektivet, træder i kraft, ændres, således at der fra den pågældende dato henvises til den kommende implementeringslov, for så vidt angår arbejdsgivers oplysningspligt.

3.

Ansættelsesblanketten skal som minimum indeholde de samme oplysninger, som er markeret med *).

4.

Organisationerne har udarbejdet en ansættelsesblanket, der kan anvendes.

5.

Ved ændring af de på ansættelsesblanketten med *) markerede oplysninger,

skal elektrikeren skriftligt have besked, som anført i denne §’s stk. 1.2.

NB.

Der henvises til de særlige regler i § 19 for funktionærlignende vilkår og bilag 1 for den månedslønnede elektriker.

6. Manglende ansættelsesblanket

Såfremt ansættelsesbevis ikke er udleveret til elektrikeren inden udløbet af de i stk. 1. nr. 2 anførte frister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid. På tilsvarende vis kan spørgsmål om fejlag- tigt eller mangelfuldt ansættelsesbevis behandles efter denne bestemmelse.

7. Bod

Bod kan ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et møde mellem organisationerne er givet pålæg om at udlevere eller rette fejlag- tige eller mangelfulde ansættelsesbeviser, har opfyldt dette pålæg, medmindre der foreligger gentagne påtaler om brud på bestemmelsen om ansættelse, eller eventuelle mangler og fejl har påført den ansatte konsekvenser i ansættelses- forholdet.

Anm:

Ovenstående fravigelser af ansættelsesbevisloven vil fortsat være gældende efter implementeringen af ar- bejdsvilkårsdirektivet i den danske lovgivning, og fra den dato, hvor den danske lovgivning, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet, træder i kraft, vil henvisningen til ansættelsesbevislovens § 1, stk. 3, ændres til den tilsvarende bestemmelse i den kommende implementeringslov.

Anm:

Der henvises til bilag 3 og 4.1: Aftale om ansættelsesbeviser

2. Ansættelse og opsigelsesvarsler

1. Ansættelse

Ansættelse af elektrikere finder fortrinsvis sted ved arbejdstids begyndelse mandag.

2. Varighed

Ingen elektriker kan antages til arbejde under 1 normal dags varighed.

3.

Såfremt en elektriker forlader arbejdet uden aftale med arbejdsgiveren og inden 1 normal dags arbejde er udført, fortaber denne retten til den dags løn.

Resterende løn udbetales på sædvanlig måde i virksomheden og i henhold til § 9, lønperioder og lønudbetaling.

4. Afskedigelse

Ved afskedigelse af elektrikere kan fratræden ske til en vilkårlig dag i ugen.

5.

Afskedigelse skal altid ske skriftligt. Det anbefales at anvende de af organisati- onerne udarbejdede opsigelsesblanketter.

6.

Når en elektriker afskediges, betales løn til normal arbejdstids ophør. Lønudbe- taling finder sted på sædvanlig måde i virksomheden og i henhold til § 9, løn- perioder og lønudbetaling.

I modsat fald skal virksomheden betale elektrikeren den tid og de evt. rejseud- gifter, der måtte være forbundet med senere afhentning af tilgodehavende løn.

7. Opsigelsesvarsler

For elektrikere, der har været beskæftiget på samme virksomhed i de nedenfor anførte tidsrum (evt. læretid tæller med), gælder følgende opsigelsesvarsler:

Fra arbejdsgiverside:

efter 3 måneders beskæftigelse 5 arbejdsdage

efter 2 års beskæftigelse 15 arbejdsdage

efter 5 års beskæftigelse 20 arbejdsdage

efter 8 års beskæftigelse 25 arbejdsdage

Fra elektrikerens side:

efter ½ års beskæftigelse 2 arbejdsdage

efter 2 års beskæftigelse 5 arbejdsdage

efter 5 års beskæftigelse 10 arbejdsdage

Det er ancienniteten på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for de anførte opsigelsesvarsler.

Optjent anciennitet bortfalder ved arbejdsophør.

Fodnote: Der kræves ikke opsigelsesvarsel til en uddannelsesaftales udløb.

8. Akkordarbejde

Ved akkordarbejde står det arbejdsgiveren og akkordindehaveren frit med hen- syn til forannævnte opsigelsesvarsler. Forudsætningen herfor er, at det er påført akkordsedlen.

NB: Der henvises i øvrigt til de særlige regler for ophævelse af arbejdsforhold under akkordarbejde i § 12.3.

9. Opsigelse under sygdom eller tilskadekomst

En elektriker, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i 1 år, kan ikke opsiges inden for de første 3 måneder af en fraværsperiode, der skyldes sygdom eller tilskadekomst.

For elektrikere med under 1 års anciennitet gælder følgende:

Skyldes uarbejdsdygtigheden tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, her- under erhvervsbetinget sygdom, der skyldes arbejde for den pågældende virk- somhed, kan medarbejderen ikke opsiges indenfor de første 5 uger af fraværs- perioden.

Det er en forudsætning, at den pågældende under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedagpengeloven.

Ved afskedigelser af større omfang kan opsigelse finde sted under sygdom. Det er dog en forudsætning, at afskedigelserne er omfattet af den til enhver tid gældende lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

10. Erstatning

Såfremt en elektriker, der har krav på opsigelsesvarsel, afskediges af en af elektrikeren utilregnelig grund uden det tilkommende varsel, betaler virksom- heden en erstatning.

Erstatningen svarer til elektrikerens normale løn ved timelønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen varer.

11.

Såfremt en elektriker forlader virksomheden uden at give det varsel, denne har pligt til, betales en erstatning til virksomheden.

Erstatningen svarer til elektrikerens normale løn ved timelønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen varer.

12.

Uanset elektrikerens pligt til at give opsigelsesvarsel bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale med elektrikeren om straks at fratræde arbejdet.

Forudsætningen for dette er, at elektrikeren kan bevise, at denne er tilbudt en fast plads eller lignende, hvis tiltrædelse ikke gør det muligt for elektrikeren at overholde opsigelsesvarslet.

13. Genansættelse

Såfremt en elektriker genansættes inden for opsigelsesvarslets løbetid, og denne har modtaget eller betalt erstatning for manglende opsigelsesvarsel, har den part, der har betalt erstatning, ret til at kræve tilbagebetaling.

Tilbagebetalingen kan ikke overstige det, der modsvarer den resterende del af opsigelsesperioden.

§ 7 Den normale arbejdstid

1. Generelt

I enhver virksomhed skal der findes et opslag, som angiver, hvornår den nor- male arbejdstid begynder og slutter.

2.

Den fastsatte arbejdstid er effektiv. Spise- og hvilepauser skal så vidt muligt samles til én pause. Den må normalt tilsammen ikke udgøre mere end én time og ikke mindre end ½ time pr. dag.

3. Den normale daglige og ugentlige arbejdstid

Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 6 og kl. 18. Lørdag mel- lem kl. 6 og kl. 13.

Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer.

På virksomheder, hvor den ugentlige arbejdstid fordeles på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være kortere end 7 timer. Ved 6 dages uge kan ingen arbejdsdag være kortere end 7 timer på 5 af ugens dage.

Arbejdstiden kan fastlægges, så den har samme længde på 5 af ugens dage.

4. Varierende ugentlig arbejdstid

Varierende ugentlig arbejdstid kan iværksættes, såfremt arbejdsgiveren og elektrikere er enige om det.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal være 37 timer, og den må ikke overstige 46 timer pr. uge.

Forudsætningen er endvidere, at det skriftligt forud fastlægges, hvorledes ar- bejdstiden er fordelt over kalenderåret.

5.

Timer ud over forannævnte vil være at betale med overtidstillæg i henhold til § 13.

6. Forskudt arbejdstid

Forskudt arbejdstid kan etableres helt eller delvist uden for rammerne af den enkelte elektrikers daglige arbejdstid.

Den forskudte arbejdstid betragtes som elektrikerens normale fastlagte arbejds- tid.

Overarbejde i forbindelse hermed aflønnes med tillæg for forskudt tid og sæd- vanligt overtidstillæg.

7. Vaxxxxxx xf forskudt arbejdstid

Virksomheden skal give et varsel på mindst 3 x 24 timer. Weekenddøgn (lørdag og søndag) og søgnehelligdagsdøgn kan ikke indgå i varselsperioden.

Såfremt varsel ikke er givet, betales overtidstillæg indtil varslets udløb for den tid, der falder uden for den pågældende elektrikers fastlagte arbejdstid.

8. Varighed af forskudt arbejdstid

Arbejde på forskudt tid skal have mindst 1 uges varighed.

Arbejdstiden skal forskydes i forhold til den normale arbejdstid således, at der forekommer mindst 5 på hinanden følgende arbejdsdage på forskudt tid for den enkelte elektriker. Disse 5 arbejdsdage kan placeres i mere end én kalenderuge, således at forskudt tid kan varsles til påbegyndelse en dag i løbet af en kalen- deruge.

Hvis en elektriker er tilsagt til arbejde på forskudt tid, men uden egen skyld og på arbejdsgiverens foranledning forhindres i at arbejde på forskudt tid i mindst 1 uge, skal de timer, der har ligget uden for elektrikerens normale arbejdstid, betales med overtidstillæg.

9. Forskudttidstillæg

Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 6 og kl. 18.

Forskydes arbejdstiden således, at den slutter efter kl. 18 eller påbegyndes in- den kl. 6, betales tillæg pr. time

Fra og med 1. marts 2023 kr. 52,90

Fra og med 1. marts 2024 ....................................................kr. 54,75

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

10. Færre daglige timer eller dage

Bestemmelsen om den normale arbejdstids længde udelukker ikke, at arbejds- tiden på enkelte eller flere arbejdssteder kan afkortes til færre daglige timer eller færre dage pr. uge.

Forudsætningen herfor er, at der er enighed med elektrikerne på disse arbejds- pladser.

11.

Hvis der i forbindelse med den forholdsmæssige reduktion, der hidrører fra søg- nehelligdage, feriedage og overenskomstmæssige fridage henstår manglende eller overskydende timer som en følge af, at arbejdstiden den pågældende dag er kortere eller længere end en 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, placeres disse på andre arbejdsdage.

I den forbindelse anbefaler overenskomstparterne, at der ved skriftlig lokalaf- tale tages stilling til, hvordan forholdsmæssig reduktion, der hidrører fra søgne- helligdage, feriedage og overenskomstmæssige fridage, håndteres i praksis, herunder at manglende eller overskydende timer skal håndteres i en timebank.

12.

På de steder, hvor denne overenskomst ifølge sagens natur ikke kan være be- stemmende for den normale arbejdstid, fastsættes arbejdstiden som hidtil i overensstemmelse med den, der er gældende for de øvrige arbejdere på den pågældende virksomhed.

13.

En anden fordeling af den normale arbejdstid på ugens forskellige dage eller - f.eks. på grund af manglende dagslys - på de forskellige årstider kan kun finde sted under forbehold af organisationernes godkendelse.

14.

Såfremt Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation måtte vedtage en anden normal arbejdstid, er TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund enige om, at denne også skal være gældende for nærværende over- enskomst.

Anm.: Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7a.

15. Flekstid

Der kan indgås lokalaftale om flekstid på den enkelte virksomhed.

Såfremt en sådan aftale ikke foreligger, kan der på foranledning af en eller flere elektrikere, eller efter nærmere aftale mellem virksomheden og enkelte elektri- kere, eller grupper af elektrikere, træffes aftaler om flekstid.

Aftaler om flekstid indgås skriftligt. Et eksempel på en sådan aftale er optrykt som Bilag 5.

Hvis den aftalte fleksordning indebærer optjening/afvikling af timer (flekskon- toen) udover én lønperiode, skal den aktuelle flekssaldo fremgå skriftlig, ek- sempelvis på lønsedlen.

Flekstiden skal lægges inden for tidsrummet kl. 06.00 til kl. 18.00 mandag til fredag henholdsvis mellem kl. 06.00 og kl. 13.00 lørdag, men flekstiden kan dog også etableres, hvor elektrikerens arbejdstid er tilrettelagt efter en af de øvrige arbejdstidsordninger i Elektrikeroverenskomsten.

Den daglige arbejdstid bør normalt ikke være under 6 timer i virksomheder med en 5 dages arbejdsuge.

Aftale mellem den enkelte elektriker og virksomheden om flekstid kan ophøre med et varsel på 3 arbejdsdage, medmindre andet er aftalt, hvorefter arbejds- tiden følger den for arbejdspladsen fastsatte.

Begæring om indførelse af flekstid kan ikke gøres til genstand for fagretlig be- handling.

§ 7a

§ 7a Fleksibel arbejdstid

1.

Efter lokal aftale kan arbejdstiden lægges med varierende ugentlige arbejdstider for en arbejdsperiode på minimum 2 uger og maksimalt 52 uger, ekskl. ferie.

2.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal i perioden udgøre 37 timer, og den maksimale arbejdstid pr. uge er 46 timer.

3.

Den daglige arbejdstid skal være minimum 6 timer og maksimalt 10 timer.

4.

Den varierende ugentlige arbejdstid skal varsles med mindst 5 arbejdsdage.

5.

Placeres arbejdstiden eller dele heraf udenfor den i § 7, stk. 3 anførte normale daglige arbejdstid (kl. 6 og 18) betales et tillæg pr. time

Pr. 1. marts 2023 kr. 53,65

Pr. 1. marts 2024 ................................................................kr. 55,55

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

6.

Placeres arbejdstiden eller dele heraf på lørdage efter kl. 13, søndags- eller søgnehelligdagsdøgn betales et tillæg pr. time

Pr. 1. marts 2023 ................................................................kr. 91,85

Pr. 1. marts 2024 ................................................................kr. 95,05

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

7.

Ved arbejde ud over den varslede arbejdstid betales overtidstillæg i henhold til

§ 13.

Anm.: Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7a.

§ 7b

§ 7b Weekendarbejde

1.

Efter lokal aftale kan der etableres weekendarbejde.

2.

Der arbejdes indtil 24 timer – normalt 12 timer pr. dax xxxxxx xg søndag. Pla- cering af arbejdstiden aftales lokalt, men begyndelsestidspunktet kan dog nor- malt tidligst være kl. 6 lørdag morgen.

3.

Der ydes betaling svarende til en normal uges arbejde, svarende til 37 timer.

4.

Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår, hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfri. Såfremt der er fastlagt arbejdsfri dage, udbetales der fra den enkelte elektrikers søgnehellig- dagskonto et beløb svarende til den enkelte elektrikers gennemsnitsfortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. Der kan dog ikke udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den en- kelte elektrikers søgnehelligdagskonto.

5.

For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud.

6.

Fexxx xg feriegodtgørelse ydes i henhold til Fexxxxxxxx xamt Elektrikeroverens- komstens § 16. Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferien udgøre 5 lør- dage og søndage.

7.

ATP-bidrag betales med fuldt bidrag.

8.

Ved sygdom betaler virksomheden i arbejdsgiverperioden det til enhver tid af Sygedagpengeloven fastsatte timemaksimum, således at 24 timers præsteret weekendarbejde svarer til en fuld normal arbejdsuge.

9.

Den enkelte virksomhed forbeholder sig ret til at lade de ansatte overgå til an- den arbejdstid, såfremt der opstår mandskabsmangel, ordremangel, kapacitets- tilpasningsproblemer m.v.

10.

Elektrikere, der efter denne aftale udfører weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Elektrikere, der er ansat til weekendarbejde, kan kun undtagelsesvis arbejde på ugens fem første dage og kun efter godken- delse i organisationerne.

11.

I de tilfælde, hvor ansatte på weekendarbejde aflønnes med fast månedsløn, har sådanne ansatte ret til 2 friweekends med sædvanlig løn ved beskæftigelse

i et helt år på weekendarbejde. Ved kortere perioder beregnes friheden for- holdsvis.

Anm.: Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7a.

§ 7c

§ 7c Arbejde i holddrift, skifteholdsarbejde

1.

Efter lokal aftale kan der etableres arbejde i holddrift på virksomheder, der yder service for virksomheder, hvor der i forvejen er holddrift.

2.

Aftalen skal følge den mellem DI og CO-Industri gældende aftale for arbejde i holddrift.

3.

Anm.: Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7a. Bestemmelser om helbredskontrol fremgår af bilag 7b, pkt. 2.4 samt bilag 7 a.

§ 8 Arbejdstidens overholdelse

1.

Elektrikerne må ikke forsømme uden gyldig grund.

Den fastsatte reglementerede arbejdstid, som er forhandlet mellem arbejdsgi- ver- og arbejderorganisationerne for de forskellige arbejdspladser, skal over- holdes.

2.

Elektrikerne må efterkomme de foranstaltninger, som træffes af virksomheden vedrørende kontrol med arbejdstidens påbegyndelse, afbrydelser og ophør.

Elektrikerne har påtaleret med hensyn til mulig tidsspilde og gene.

Lønforhold

Parterne er enige om, at anvendelse af tidløn eller produktivitetsfremmende lønsystemer bør ske på en sådan måde, at den enkelte virksomheds produkti- vitet og konkurrenceevne og dermed beskæftigelsesmuligheder fremmes mest muligt.

§ 9 Almindelige timeløns- og pensionsbestemmelser

1.

Mindstebetalingen, dvs. den mindste betaling ved timelønsarbejde, er pr. 1. marts 2023 pr. time kr. 130,50.

Herudover forhøjes mindstebetalingen som følger:

Fra og med 1. marts 2024 pr. time kr. 135,00

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

2.

Hvor arbejdet ikke kan udføres i akkord efter priskuranterne eller efter aftale om blandet-akkord eller anden form for akkordaftale, betales et produktivitets- fremmende servicetillæg pr. time kr. 12,70

Mindste timeløn ved tidlønsarbejde udgør således:

Fra og med 1. marts 2023 pr. time ....................................... kr. 143,20

Fra og med 1. marts 2024 pr. time ...................................... kr. 147,70

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

Servicetillægget vil være at modregne i et eventuelt personligt tillæg i henhold til denne §’s stk. 3 og 5. Servicetillægget kan ikke betales ved timelønstimer i forbindelse med akkordarbejde, af hvad art dette måtte være.

3.

Lønnen for dygtige og mere betroede elektrikere aftales i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og elektrikeren uden indblan- ding fra organisationernes og deres medlemmers side. Ved lønfastsættelsen skal der tages hensyn til faglig dygtighed, arbejdets art samt til omfanget af akkordarbejde for den pågældende elektriker.

Hvor de lokale parter ønsker at forhandle lønnen kollektivt, kan dette aftales efter reglerne i § 5.

Med henblik på bedst muligt at kunne understøtte sine kolleger i forbindelse med indgåelse af aftaler om løn efter § 9, stk. 3, kan tillidsrepræsentanten an- mode om at få belyst virksomhedens økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.

Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempelvis de lønstigninger, der følger af eventuelle stigninger i Fritvalgsordningen, i forbin- delse med de lokale lønforhandlinger.

Forhandlinger om lønændringer kan højst finde sted én gang i hvert overens- komstår.

4.

Af eventuelle løntillæg aftalt som tillægsydelse, der udbetales efter særlige ter- miner, betales feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling.

5.

Når betalingen ved timelønsarbejde overstiger det i denne §’s stk. 1 angivne mindsteløntal, er det overskydende beløb at regne som et personligt tillæg i henhold til denne §’s stk. 3.

Forhøjelser af mindstebetalingen pr. 1. marts 2023 og 1. marts 2024 medfører ikke regulering af de personlige timelønninger ved timelønsarbejde ud over til- fælde, hvor en forhøjelse op til ny mindstebetalingssats er nødvendig.

Forhøjelser af mindstebetalingen modregnes således i personlige tillæg.

6.

Parterne er enige om, at i tilfælde, hvor misforhold på dette område som helhed taget skønnes at være til stede, har begge organisationer påtaleret over for hinanden i overensstemmelse med de regler, som til enhver tid måtte være gældende for behandling af faglig strid.

7.

Ventetid og flyttetid, der falder inden for den normale arbejdstid, betales med den for den enkelte elektriker gældende timelønsbetaling.

8.

Når en elektriker genantages til samme arbejde i en virksomhed, hvor denne tidligere har været beskæftiget, og der ikke siden afskedigelsen er forløbet 1 år, aflønnes vedkommende med sin sidst oppebårne timeløn, dog under hensyn til eventuelle i mellemtiden foretagne generelle lønændringer.

Lønperioder og lønudbetaling

9. To-ugers lønperiode

Lønperioden er 2 uger og regnes fra begyndelsen af en uge. Lønudbetalingen finder sted den første torsdag efter lønperiodens afslutning.

Lønudbetalingen kan finde sted den anden torsdag efter lønperiodens afslutning, hvor virksomheden og et flertal af elektrikerne er enige herom.

10. Månedsløn

Lønnen kan omlægges til månedsvis lønudbetaling. Overgangen til månedsløn skal varsles med mindst 2 måneders varsel.

Lønnen er til medarbejderens rådighed senest sidste bankdag i måneden.

Medmindre andet aftales ved lokalaftale, opgøres timer, tillægsydelser mv. til og med den lønningsuge, hvori den 20. i hver måned indgår, således at udbe- taling kan finde sted som ovenfor anført.

Medarbejderen oplyses om periodisering for lønberegningen.

Akkordoverskud udbetales dog altid i henhold til overenskomstens § 12.1 eller 12.2.

I forbindelse med overgang til månedsvis lønudbetaling kan medarbejderen an- mode om et acontobeløb, svarende til den netto løn, den pågældende ville have oppebåret i den næstfølgende lønperiode, medmindre andet aftales.

Det ønskede acontobeløb udbetales på det tidspunkt, 14-dages lønnen første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbagebetales ved løn- træk over de følgende 12 måneder med 1/12 af acontobeløbet pr. måned, med- mindre andet aftales. Det månedlige løntræk skal fremgå af lønsedlen. Dog trækkes det resterende beløb i sidste løn, hvis medarbejderen fratræder.

11.

Falder lønningsdagen på en søgnehelligdag, udbetales lønnen den forudgående hverdag. Virksomhederne er i sådanne tilfælde berettigede til at udbetale et rimeligt forskud dagen før søgnehelligdagen og restudbetaling ved næste nor- male lønudbetaling.

12.

Lønnen udbetales i kontanter eller ved indsætning på elektrikerens konto i et pengeinstitut. Kontant betaling finder sted i arbejdstiden eller i umiddelbar til- slutning til arbejdstidens ophør. Ved indsætning på elektrikerens konto i penge- institut skal lønnen være til rådighed ved arbejdstidens ophør på udbetalings- dagen.

13.

Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om, hvor meget af udbetalingen, der falder på akkord, tidløn, overtidsbetaling, søgnehelligdagsbetaling og ferie- penge m.v. samt hvilke fradrag, der er foretaget til skat, ATP, AMB, AMP m.v.

14.

Timeregnskabssedler skal være virksomheden i hænde senest ved arbejdstidens begyndelse hver mandag morgen. Foreligger timeregnskabssedlerne ikke retti- digt mandag morgen, er virksomheden berettiget til at udbetale et passende acontobeløb således, at afregning først finder sted den efterfølgende lønudbe- taling.

Kritik af opgørelsen på timeregnskabssedlerne skal fremføres af virksomheden senest samtidig med lønudbetalingen.

Hvis der anvendes elektronisk indberetning af arbejdstid, skal medarbejderen modtage kopi af sin indberetning på den e-mailadresse, som medarbejderne har oplyst til arbejdsgiveren, eller via e-Boks.

Der skal i den elektroniske indberetning være mulighed for at indberette alle løndele, herunder genetillæg, betaling for rejsetid m.m. Dette kan ske ved af- krydsningsmuligheder og fritekstfelter.

Anm.: Begge parter er enige om, at § 9 i denne overenskomst ikke er således at forstå, at de enkelte lønninger på det enkelte værksted eller i faget i det hele taget skal ligge på samme højde, hvorfor en organisations- mæssig indgriben, der sigter til at forhøje samtlige lønninger med et ensartet tillæg eller til samme højde, ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Parterne er endvidere enige om, at det står elektrikerne frit for at søge arbejde hos de enkelte virksomheder uden indblanding fra organisationernes eller deres med- lemmers side.

15. Arbejdsmarkedspension (AMP) Formål

Pensionsordningens formål er at sikre medlemmet og dettes eventuelle efter- ladte i tilfælde af medlemmets død, invaliditet eller alderspensionering.

Pension

Lønmodtagere beskæftiget i henhold til Elektrikeroverenskomsten er omfattet af arbejdsmarkedspensionsordning i PensionDanmark ved ansættelsen.

Alders- og anciennitetskrav

Arbejdsgiveren betaler pension til lønmodtagere, der er fyldt 18 år - og som i 6 måneder har arbejdet under Elektrikeroverenskomsten eller i en tilsvarende pe- riode har haft erhvervsarbejde.

Såfremt lønmodtageren er optaget i denne pensionsordning eller i en tilsvarende overenskomstaftalt arbejdsmarkedspensionsordning i et tidligere ansættelses- forhold, er lønmodtageren fra første ansættelsesdag berettiget til pensionsbi- drag.

Registrering og dokumentation

Arbejdsgiveren skal registrere, hvornår den ansatte lønmodtager har den for- nødne anciennitet. Med virkning fra første lønningsperiode herefter, indbetales det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende.

Lønmodtageren skal om nødvendigt dokumentere ansættelse inden for brxx- xxxx xller tidligere ansættelser. Dokumentationen kan have form af lønsedler eller erklæringer fra tidligere arbejdsgivere.

Såfremt lønmodtageren kan fremlægge sådan dokumentation, skal arbejdsgi- veren indbetale det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende med virkning fra ansættelsestidspunktet, eller senest når den fornødne ancien- nitet er optjent.

Pensionsbidrag

Pensionsbidraget er fastsat som en procentdel af den A-skattepligtige lønind- komst. Arbejdsgiverandel og lønmodtagerandel fremgår nedenfor.

Arbejdsgiveren skal tilbageholde lønmodtagerens eget bidrag og indbetale det samlede pensionsbidrag til PensionDanmark én gang hver måned, senest den

10. i efterfølgende måned.

Den enkelte har mulighed for at forhøje eget pensionsbidrag. Bidraget udgør:

Arbejdsgiverbidraget: 8,0 %

Arbejdstagerbidraget: 4,0 %

Det samlede bidrag udgør: 12,0 %

Bidraget udgør pr. 1. juni 2023:

Arbejdsgiverbidraget: 10,0 %

Arbejdstagerbidraget: 2,0 %

Det samlede bidrag udgør 12,0 %

NB: Ikrafttrædelsestidspunkt – se bilag 15.

Pension af feriegodtgørelse

Pensionsberegning af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordning sker i takt med, at feriegodtgørelsen optjenes. Det er således uden betydning, at ferie- godtgørelsen først beskattes, når den udbetales til medarbejderen.

Pension af sygeferiegodtgørelse

Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er beretti- get til pension, jf. denne bestemmelse. Både arbejdsgiverens bidrag og medar- bejderens eget bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og indbetales til pen- sionsselskabet.

Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren ud over sygeferiepengene. Medarbejderens andel fradrages i sygeferiegodtgørelsen inden endelig afregning af denne.

§ 10

§ 10 Tilskadekomst, sygdom og barsel

1.

Ved tilskadekomst på arbejdspladsen og ved sygdom, hvor elektrikeren efter aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales sædvanlig timeløn ved tidlønsarbejde for manglende arbejdstimer den pågældende dag.

2.

Ved fravær på grund af sygdom, som er rettidigt anmeldt og dokumenteret, betaler arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet et beløb svarende til sæd- vanlig timeløn ved tidlønsarbejde til den pågældende elektriker i en periode på indtil 9 uger. Det er en forudsætning, at den pågældende har krav på opsigel- sesvarsel på 5 arbejdsdage eller mere i henhold til § 6, stk. 2.7.

Ved fravær, der skyldes tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, betaler arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet et beløb svarende til sæd- vanlig timeløn ved tidlønsarbejde til den pågældende elektriker i en periode på indtil 9 uger.

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 2 uger fra fraværsperio- dens udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.

Betalingen under fravær på grund af tilskadekomst eller sygdom indeholder gældende timesats i henhold til sygedagpengeloven.

Det er en forudsætning, at den pågældende under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedagpengeloven.

Hvor der er indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56 betaler ar- bejdsgiveren sygedagpenge i henhold til sygedagpengeloven.

Sygeferiepenge beregnes i henhold til overenskomstens §16.

3. Barns sygdom

Elektrikere kan, når det er nødvendigt, få fri til pasning af syge hjemmeværende børn/barn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første

hele sygedag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af elektrikerens arbejdsdag, og elektrikeren må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Bexxxxxx xvarende til den pågældende elektrikers sædvanlige timeløn ved tid- lønsarbejde, dog pr. time den 1. marts 2023 maksimalt kr. 140,90

Pr. 1. marts 2024................................................ maksimalt kr. 145,85

Forudsætning for betaling er, at den dokumentation, virksomheden kræver, fo- religger.

Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et forskud fra sin søgnehelligdag-/feriefridage og fritvalgsordning.

Frihed ved barns lægebesøg

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.

Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et forskud fra sin søgnehelligdag-/feriefridage og fritvalgsordning.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

4. Frihed ved barns hospitalsindlæggelse

Til elektrikere indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, herunder også når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år. Det er en forudsætning, at sådanne medarbejdere har mindst 9 måneders anciennitet i virksomheden.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Elektrikeren skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.

Bexxxxxx xvarende til den sædvanlige timeløn ved tidlønsarbejde, dog pr. time: Pr. 1. marts 2023 maksimalt kr. 158,30

Pr. 1. marts 2024................................................ maksimalt kr. 163,85

Såfremt virksomheden ikke er berettiget til refusion fra medarbejderens hjem- kommune, kan TEKNIQ Arbejdsgiverne beslutte at refundere virksomhedens udgift.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

5. Barsel

Reglerne for børn født eller modtaget til og med 30. juni 2023 findes i Bilag 26

For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gælder følgende: 5.1

Betingelserne for at oppebære betaling efter denne bestemmelse er:

1) At medarbejderen, på det forventede fødsels- og modtagelsestidspunkt har 9 måneders anciennitet i virksomheden, og

2) at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes beta- ling til medarbejderen tilsvarende.

Betalingen efter denne bestemmelse svarer til sædvanlig timeløn ved tidlønsar- bejde, dog pr. time:

Pr. 1. juli 2023 maksimalt kr. 225,00

Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Udgifterne til barsel i den enkelte virksomhed udlignes via den af TEKNIQ Ar- bejdsgivernes etablerede barselsfond.

5.2

Arbejdsgiveren yder til medarbejdere, betaling under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: graviditetsorlov). Endvidere ydes til de samme medarbejdere betaling under fravær i indtil 10 uger efter fødsel (før: barselsorlov).

Til adoptanter ydes betaling under barsel i op til 10 uger fra barnets modtagelse.

5.3

Arbejdsgiveren yder betaling i indtil 2 uger i forbindelse med fødslen, til den anden forælder. (før: fædreorlov)

5.4

Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under orlov i indtil 24 uger (før: foræl- dreorlov).

Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter § 10.5.2 ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.

De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder, eller deles mellem dem.

De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

5.5

Medmindre andet aftales, skal orlov med betaling efter § 10.5. varsles med 3 uger.

Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales.

5.6

Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald efter reglerne i § 5.

5.7 Pensionsbidrag under barselsorlov

Med henblik på at forøge fødende medarbejderes samlede pensionsbetaling for- højes pensionsbidraget under barselsorlov. Tilsvarene gælder for adoptanter under barsel.

Under de 10 ugers orlov efter § 10.5.2, indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør med virkning for børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller senere:

Arbejdsgiverbidrag pr. time kr. 18,45

Arbejdstagerbidrag pr. time:………………………………………………………….. kr. 3,70 Det samlede bidrag udgør pr. time:……………………………………………… kr. 22,15

6. Børneomsorgsdage

Elektrikere med mindst 9 måneders anciennitet har ret til 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår. Elektrikeren kan højest holde 2 børneomsorgsdage pr. kalen- derår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto, jf. § 15, stk. 3, idet omfang der er dækning på kontoen.

§ 10a

§ 10a Seniorpolitik og ansættelse på særlige vilkår

1. Senioraftale 1.1

Overenskomstparterne er enige om, at den enkelte elektriker kan vælge at indgå aftale om seniorordning. Ved en årlig samtale drøftes det, hvordan seni- orårene bedst gennemføres for elektrikeren.

Elektrikeren har ret til at holde 32 seniorfridage pr. kalenderår. I det omfang der kan finansieres flere dage som følge af forøget opsparing på SH-/fritvalgs- ordning, kan dette aftales med virksomheden. Medmindre andet aftales, skal seniorfridage holdes som hele dage.

Placering af seniorfridage sker, medmindre andet aftales efter samme regler som placering af restferie.

Denne mulighed gælder fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensions- alder for den enkelte elektriker.

Hvor der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, kan denne være bisid- der ved drøftelsen.

1.2

Elektrikeren og virksomheden kan efter enighed indgå en skriftlig individuel af- tale om elektrikerens egen betalte reducerede ugentlige eller månedlige ar- bejdstid.

Elektrikeren kan i forbindelse med en sådan arbejdstidsreduktion vælge at kon- vertere løbende pensionsopsparing, jf. § 9, stk. 15, til et tillæg til lønnen. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikrings- ordningen og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.

Medmindre andet aftales mellem elektrikeren og virksomheden anvendes føl- gende model til betaling af reduceret arbejdstid:

Det konverterede pensionsbidrag opspares løbende på SH-/fritvalgskontoen til dækning af den aftalte arbejdstidsreduktion.

Ved afholdelse af frihed efter senioraftalen afkortes lønnen tilsvarende og der udbetales i stedet et beløb fra SH-/fritvalgskontoen.

Ved afholdelse af en hel seniorfridag udbetales der et beløb svarende til en dag- løn med 7,4 timer pr. dag. Udbetalingen kan dog aldrig overstige det til enhver tid opsparede beløb.

SH-/fritvalgskontoen behandles i øvrigt efter Elektrikeroverenskomsten § 15 og Bilag 1 pkt. 6, 6.

Når en aftale om reduktion af arbejdstiden er indgået, skal elektrikeren senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, i hvilket omfang elektrikeren i det kommende kalenderår ønsker pensionsbidrag og SH-/frit- valgsopsparing konverteret til løbende udbetaling, herunder antallet af senior- fridage. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virk- somheden, om der ønskes ændringer i det kommende kalenderår.

§ 10a

Konverteringen ændrer ikke på det bestående overenskomstmæssige bereg- ningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

1.3

Elektrikeren og virksomheden kan endvidere ved den årlige samtale drøfte og indgå en skriftlig individuel aftale om fastlæggelse af, hvordan elektrikerens ar- bejdsopgaver kan tilrettelægges med henblik på at fastholde elektrikeren på arbejdsmarkedet.

1.4 Medarbejdere på alderspension eller efterløn

For at give medarbejdere, som er på alderspension eller efterløn, mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig individuel aftale mellem virksomheden og elektrikeren om dennes ansættelsesvilkår, herunder om

• Arbejdstid

• Undladelse af opsparing af pensionsbidrag således, at dette i stedet lø- bende udbetales som løn

• Undladelse af opsparing af søgnehelligdags-/fritvalgsbetaling således, at denne i stedet løbende udbetales som løn

• Opsigelse af aftalen

Konverteringen ændrer ikke på det bestående overenskomstmæssige bereg- ningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

2. Ansættelse på særlige vilkår

Ved forringet arbejdsevne på grund af sygdom eller invaliditet kan organisatio- nerne, efter indstilling fra pågældende elektriker og virksomhed, give dispensa- tion fra overenskomstmæssige bestemmelser.

Anm.: Organisationerne nedsætter et udvalg til revidering af vejledningen om ”Seniorpolitik” i overenskomst-

perioden.

§ 11

§ 11 Produktivitetsfremmende lønsystemer

1.

Organisationerne er enige om, at alt arbejde, der er egnet til akkord, bør udføres og afregnes i akkord efter EBA - El Branchens Akkordsystem - eller anden form for akkordaftale i henhold til §§ 12.1, 12.2 og 12.3, eller produktivitetsfrem- mende lønsystem i henhold til denne §. Hvor dette ikke kan lade sig gøre, hen- vises til bestemmelserne i § 9, stk. 2 og 3.

2.

EBA – El Branchens Akkordsystem er gældende for installationsarbejder, der udføres for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne, og begge parter forpligter sig til at overholde den. Den løber sideordnet med overenskomsten og opsiges samtidig med denne.

Den vedtagne luftledningspriskurant løber ligeledes sideordnet med overens- komsten og opsiges samtidig med denne.

3.

Såfremt der lokalt er enighed om at udvikle og anvende et produktivitetsfrem- mende lønsystem for virksomheden eller for grupper i virksomheden, kan der ikke for det pågældende område samtidig anvendes akkord i henhold til EBA – El Branchens Akkordsystem efter, at et nyt lønsystem er sat i kraft, eller hvor der er enighed om at afprøve et sådant for en bestemt periode. Elektrikerover- enskomstens § 12.1, 12.2 og 12.3 samt EBA – El Branchens Akkordsystem - er ikke gældende for sådanne lønsystemer, medmindre andet aftales.

4.

Det anbefales, at sådanne lønsystemer baseres på gennemskuelige og åbne principper. Et lønsystem bør være overskueligt at indføre, nemt at administrere og let at tilpasse ændrede forudsætninger – og herunder indeholde regler for opsigelse, jf. Elektrikeroverenskomstens § 5.

5.

Stillingsvurdering, personlige kvalifikationer, uddannelse, resultatløn, bonus, projektløn m.v. kan være elementer, som indgår i et lønsystem.

6.

Betalingen af sådanne lønsystemer kan højst ændres én gang pr. overens- komstår. Eksisterende lokale lønaftaler for et nærmere fastsat projekt, som ef- ter deres indhold ikke kan opsiges eller ophøre, før arbejdet er færdiggjort, er ikke omfattet af denne bestemmelse.

§ 12.1 EBA - Elbranchens Akkordsystem

Generelt

Bestemmelserne i §§ 12.1 og 12.3 er gældende for arbejde der udføres og af- regnes i akkord efter Elbranchens akkordsystem, EBA.

Ved påbegyndelse af alt akkordarbejde der udføres efter EBA, skal der udstedes akkordsedler med angivelse af arbejdets art og udstrækning mv. i den af TEK- NIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund udarbejdede form. Akkordsedlen ud- stedes i to eksemplarer, der begge underskrives af arbejdsgiveren – eller den- nes repræsentant – og akkordindehaveren. Virksomheden udleverer disse ak- kordsedler. Se bilag 9.

Ved indgåelse af akkordaftalen skal det aftales på hvilket grundlag, den samlede akkorderede tid opgøres.

Tiden opgøres enten ved:

a. Virksomhedens opmåling efter EBA tilegnes akkordaftalen. Ved ændringer under arbejdets udførelse af det af virksomheden opmålte projekt, aftales regulering af virksomhedens opmåling.

b. Akkordindehaveren opmåler projektet efter EBA under arbejdets udførelse eller ved afslutning.

c. Akkordindehaveren og virksomheden opmåler hver sin aftalte del af projektet efter EBA under arbejdets udførelse eller ved afslutning.

NB: Af hensyn til parternes overblik over projektets gennemførelse anbefaler organisationerne, at opmåling sker under arbejdets udførelse.

På akkordsedlen skal endvidere aftales tillæg for indirekte arbejdsoperationer samt arbejdspladsbestemt tillægstid, tilpasset typen af det konkrete byggeri. Såfremt der anvendes forskellige tillæg i byggeriet, skal disse dokumenteres som bilag til akkordseddel.

Herudover tillægges det mellem organisationerne fastsatte tillæg for personlig tid.

2.

For materialer eller arbejdsoperationer, der ikke findes i EBA, aftales operations- tider eller arbejdstider lokalt, ligesom eventuelle aftaler om anvendelse af sam- mensatte ydelser og/eller moduler indgås.

Dette kan f.eks. ske ved, at akkordindehaveren tiltræder virksomhedens opmå- ling efter gennemgang af denne, eller at operationstiden fastlægges i et samar- bejde efter aftale herom eller på anden aftalt måde. Ved eventuel måling af de direkte operationstider henvises til den af organisationerne udarbejdede vejled- ning.

3.

Ved enhver akkord har akkordindehaveren (underskriveren af akkordsedlen) ansvaret for, at arbejdet udføres i henhold til tegninger og beskrivelser samt øvrige instrukser – der så vidt muligt bør gives skriftligt – for det pågældende arbejde.

4.

For akkordarbejde erholder enhver elektriker som forskud udbetalt sin sædvan- lige timeløn (overarbejde, se § 13.4).

5.

På større akkorder kan elektrikeren efter 6 ugers forløb forlange udbetalt et yderligere akkordforskud, når arbejdsgiver og elektriker er enige om, at det udførte akkordarbejde synes at kunne bære en sådan yderligere forskudsbeta- ling. Lærlinge kan deltage i akkordoverskud aftalt individuelt med akkordinde- haveren.

6.

Såfremt forudsætningerne for akkordaftalen væsentligt ændres eller brister, kan der mellem akkordindehaver og virksomhed optages forhandlinger om æn- dring af de grundlæggende forudsætninger for akkorden. Dette kan ske ved en midlertidig eller permanent ændring af ovenstående procentuelle tillæg, eller på en anden mellem parterne aftalt måde.

7.

Den tid, som uundgåeligt og uden elektrikerens egen skyld spildes for denne ved, at de af elektrikeren skriftligt og rettidigt – mindst 24 timer forud – rekvi- rerede materialer udebliver, godtgøres elektrikeren med den for denne gæl- dende timelønsbetaling, såfremt udeblivelsen bevisligt har sinket arbejdets ud- førelse, og såfremt elektrikeren ikke sættes til andet arbejde.

Den tid, der spildes for elektrikeren ved at måtte vente på rettidigt rekvirerede materialer eller besked fra overmontøren eller fra en anden repræsentant for arbejdsgiveren, godtgøres med den for elektrikeren gældende timelønsbetaling

– alt forudsat, at der ikke på samme arbejdssted har været andet arbejde, der kunne udføres i den omtalte ventetid.

8.

Hvis en elektriker i den normale arbejdstid forflyttes til andet arbejde, som ikke vedrører det aftalte projekt, betales den medgåede tid med den for elektrikeren gældende timelønsbetaling, hvor aftale om anden betaling ikke foreligger.

9.

Hvor virksomheden i forbindelse med akkordarbejde stiller krav om, at akkord- indehaveren og eventuelle akkorddeltagere skal deltage i byggemøder, ad- gangsgivende kurser for adgang til byggeplads og særlige krav til kurser i for- bindelse med det i akkorden omhandlede arbejde, betales den medgåede tid hertil med daglønstimer, medmindre parterne i forbindelse med akkorden har bestemt, at den medgåede tid hertil er indeholdt i de til akkorden aftalte tillæg for indirekte- og arbejdspladsbestemt tid.

10. Akkordarbejdets afslutning

Når arbejdet er afsluttet, skal akkordarbejdet opgøres.

Organisationerne har udarbejdet en blanket, som skal anvendes til afslutning og opgørelse af akkordarbejde.

Hvor enighed ikke kan opnås om tidspunktet for akkordens afslutning, har begge parter mulighed for at fremføre krav om fagretlig behandling ved mæg- lingsmøde afholdt senest den 3. arbejdsdag efter modtagelse af mæglingsbe- gæring i de respektive organisationer.

Ved opmåling af akkordarbejde omfattet af EBA kan såvel arbejdsgivere som elektrikere, der ikke mener at have tilstrækkeligt kendskab til EBA, forlange, at opmålingen foretages med erfaren assistance.

Ved opmåling af akkorder, hvortil den ene part har ønsket assistance, har den anden part eller en repræsentant for denne ret til at være til stede.

Xxxxxxxx for assistance tilkaldt af den ene part er den anden part uvedkom- mende.

Forhandlingerne om opmålingen sker direkte mellem virksomheden og akkord- indehaveren, og ingen af parterne er forpligtet til at forhandle med den anden parts rådgiver, der kun har adgang til at være til stede til assistance for den part, der har tilkaldt rådgiveren.

11. Opgørelse af akkord

Det skal fremgå af akkordaftalesedlen, hvorledes akkordarbejdet skal opmåles.

Opgørelse af akkordaftaler indgået efter § 12, stk. 1a:

For akkordarbejde, hvor virksomhedens opmåling efter EBA er lagt til grund for akkordaftalen, foretages udkast til opgørelse af det udførte arbejde af virksom- heden. Xxxxxxxxx, tilføjelser og afbestilt arbejde, som under arbejdets udførelse er aftalt mellem parterne, skal fremgå af denne opgørelse. Opgørelsen skal in- deholde opgørelse og specifikation af meter og styk af forbrugte materialer og arbejdsydelser, og opmålingen skal opdeles i passende afsnit, f.eks. efter byg- ningsafsnit, etager, installationsform, tilbudslister etc., således at der opnås et godt overblik over det opmålte projekt. Herudover skal timeregnskab, forde- lingsliste, lærlingehjælp i akkord mv. fremgå af den udarbejdede opmåling/op- gørelse.

Opgørelsen skal udleveres til akkordindehaveren snarest efter arbejdets afslut- ning således, at drøftelser med akkordindehaveren om den endelige opgørelse kan finde sted indenfor nedenstående frist.

Med udgangspunkt i virksomhedens udkast til opgørelse, drøftes denne mellem virksomheden og akkordindehaveren, med henblik på at opnå enighed om en endelig opgørelse, der afslutter akkorden. Disse drøftelser skal være tilende- bragt senest 15 arbejdsdage efter akkordarbejdets afslutning*), med mindre anden skriftlig aftale træffes i hvert enkelt tilfælde.

*) Der henvises til blanket for afslutning og opgørelse af akkordarbejde, se side 124.

Hvis ovenstående tidsfrister – henholdsvis de 15 arbejdsdage eller anden skrift- ligt aftalt tidsfrist – ikke overholdes, kan akkordindehaveren fremføre krav om fagretlig behandling med mæglingsmøde afholdt senest den 3. arbejdsdag efter TEKNIQ Arbejdsgivernes modtagelse af mæglingsbegæringen.

Fastslår den fagretlige behandling, at virksomheden er ansvarlig for overskri- delsen af ovenstående tidsfrist, kan virksomheden helt eller delvis pålægges at dække akkordindehaverens løn til opgørelsen af arbejdet.

Hvor der er enighed omkring opgørelsen, afregnes den eventuelle forskel så vidt muligt på førstkommende lønudbetalingstidspunkt, dog senest den 15. arbejds- dag efter enighed er opnået, med mindre anden skriftlig aftale træffes i det enkelte tilfælde.

Såfremt der ikke kan opnås enighed omkring opgørelse af akkorden, herunder det udførte arbejde, reguleringer, ekstraarbejder, timeregnskab samt forde- lingslister etc., skal virksomheden afregne den eventuelle forskel for den del af arbejdet, hvorom der er enighed i henhold til ovenstående frist. Akkordindeha- veren har herefter mulighed for at indbringe tvisten til fagretlig behandling efter reglerne i Elektrikeroverenskomstens § 20.

Opgørelse af akkordaftaler indgået efter § 12, stk. 1b:

For akkordarbejde, hvor akkordindehaveren opmåler projektet efter EBA, skal opmåling/opgørelse indleveres til virksomheden senest 15 arbejdsdage efter ar- bejdets afslutning*), med mindre anden skriftlig aftale træffes i det enkelte til- fælde. Opmålingen skal indeholde opgørelse og specifikation af meter og styk af forbrugte materialer og arbejdsydelser og opmålingen skal opdeles i passende afsnit, f.eks. efter bygningsafsnit, etager, installationsform, tilbudslister etc., således at der opnås et godt overblik over det opmålte projekt. Herudover skal timeregnskab, fordelingsliste, lærlingehjælp i akkord mv. fremgå af den indle- verede opmåling/opgørelse.

*) Der henvises til blanket for afslutning og opgørelse af akkordarbejde, se side 122.

Hvis tidsfristerne – henholdsvis de 15 arbejdsdage eller anden skriftligt aftalt tidsfrist – ikke overholdes, kan virksomheden fremføre krav om fagretlig be- handling med mæglingsmøde afholdt senest den 3. arbejdsdag efter Dansk El- Forbunds modtagelse af mæglingsbegæringen.

Fastslår den fagretlige behandling, at akkordindehaveren er ansvarlig for over- skridelsen af den fastlagte tidsfrist, kan elektrikeren helt eller delvis pålægges at dække virksomhedens udgifter til opmålingsarbejde.

Efter virksomhedens modtagelse af akkordopmålingen/opgørelsen, opgøres den eventuelle forskel så vidt muligt på førstkommende lønudbetalingstidspunkt, dog senest den 15. arbejdsdag efter, at elektrikeren har afleveret opmålingen, med mindre anden skriftlig aftale træffes i det enkelte tilfælde.

Dersom der opstår tvivl om rigtigheden af dele af indholdet i opmålingen, skal afregningen dog finde sted i henhold til foranstående for den del af arbejdet, hvorom der er enighed.

Arbejdsgiveren skal definere sin kritik af indholdet i de dele af opmålingen, som ikke kan anerkendes.

Når der er flere deltagere i akkorden, skal de have mulighed for at gøre sig bekendt med opmålingen og eventuelle der foretagne rettelser.

Hvis ovenstående regler for udbetaling og kritik ikke er overholdt, bortfalder virksomhedens påtaleret, og udbetaling skal finde sted i henhold til den af ak- kordindehaveren fremsendte opmåling.

Opgørelse af akkordaftaler indgået efter § 12, stk. 1c:

For akkordarbejde, hvor akkordindehaveren og virksomheden opmåler hver sin del af projektet efter EBA, skal akkordindehaverens opmåling/opgørelse indle- veres til virksomheden snarest muligt og senest 15 arbejdsdage efter arbejdets afslutning*), med mindre anden skriftlig aftale træffes i det enkelte tilfælde. Virksomhedens opmåling/opgørelse skal udleveres til akkordindehaveren på til- svarende vis.

Fælles for parternes opgørelser er, at disse skal indeholde specifikation af meter og styk af forbrugte materialer, og arbejdsydelser og opmålingen skal opdeles i passende afsnit, f.eks. efter bygningsafsnit, etager, installationsform, tilbudsli- ster etc., således at der opnås et godt overblik over det opmålte projekt. End- videre skal der ligeledes udarbejdes timeregnskab, fordelingsliste, ligesom der skal tages højde for eventuel lærlingehjælp i akkord mv.

Med udgangspunkt i virksomhedens og akkordindehaverens udkast til opgørelse drøftes disse mellem virksomheden og akkordindehaveren med henblik på at opnå enighed om en endelig opgørelse, der afslutter akkorden. Disse drøftelser skal være tilendebragt senest 15 arbejdsdage efter akkordarbejdets afslut- ning*), med mindre anden skriftlig aftale træffes i hvert enkelt tilfælde.

*) Der henvises til blanket for afslutning og opgørelse af akkordarbejde, se bilag 9.

Hvis ovenstående tidsfrister – henholdsvis de 15 arbejdsdage eller anden skrift- ligt aftalt tidsfrist – ikke overholdes af en af parterne, kan den modstående part fremføre krav om fagretlig behandling med mæglingsmøde afholdt senest den

3. arbejdsdag efter Dansk El-Forbunds/TEKNIQ Arbejdsgivernes modtagelse af mæglingsbegæringen.

Fastslår den fagretlige behandling, at akkordindehaveren er ansvarlig for over- skridelsen af ovenstående tidsfrist, kan akkordindehaveren pålægges helt eller delvist at betale virksomhedens udgifter til opmålingsarbejdet.

Fastslår den fagretlige behandling, at virksomheden er ansvarlig for overskri- delsen af ovenstående tidsfrist, kan virksomheden helt eller delvist pålægges at dække akkordindehaverens løn til opgørelsen af arbejdet.

Generelt

Aftaler om tidsfrister skal udfærdiges skriftligt og underskrives af virksomheden og akkordindehaver.

I tilfælde af vanskeligheder med overholdelse af frister på grund af uforudsete hændelser, f.eks. ved sygdom o. lign., er der med organisationernes medvirken

mulighed for at opnå dispensation for yderligere frist. Denne dispensationsmu- lighed gælder for alle akkordformerne efter § 12.1.

12. Garantibetaling og deling af akkordoverskud

Ved akkordfortjeneste pr. time forstås den samlede akkordsum (inkl. betaling for firma- og kundetimer), der – efter fradrag af betaling for lærlingehjælp i akkord – divideres med det samlede antal forbrugte svendetimer (inkl. firma- og kundetimer) i akkorden.

Som grundlag for indtjeningen i akkordprojekterne skal den enkelte elektriker være garanteret en betaling, der mindst svarer til dennes personlige timeløn – dog maks. 1,5 x mindstebetalingssatsen.

For den fortjeneste pr. time, der ligger inden for 2,0 x mindstebetalingen, går hele indtjeningen til akkorddeltagerne.

Indtjenes der i akkorden over 2,0 x mindstebetalingen pr. time, får virksomhe- den en andel på 12,5 % af denne merindtjening, og resten udbetales til akkord- deltagerne.

Ved indtjening i akkorden over 2,25 x mindstebetalingen er firmaets andel 25

% af merindtjeningen, og resten udbetales til akkorddeltagerne.

Ved indtjening over 2,5 x mindstebetalingen er firmaets andel 37,5 % af mer- indtjeningen, mens resten udbetales til akkorddeltagerne.

I perioden fra 1. marts 2022

	Kr. t
Garantibetaling, personlig timeløn, dog maksimalt	189,00
Ved akkordfortjeneste over	252,00	virksomhedsandel	12,5%	af merindtjeningen
Ved akkordfortjeneste over	283,50	virksomhedsandel	25,0%	af merindtjeningen
Ved akkordfortjeneste over	315,00	virksomhedsandel	37,5%	af merindtjeningen

I perioden fra 1. juli 2023

	Kr. t
Garantibetaling, personlig timeløn, dog maksimalt	197,75
Ved akkordfortjeneste over	261,00	virksomhedsandel	12,5%	af merindtjeningen
Ved akkordfortjeneste over	293,35	virksomhedsandel	25,0%	af merindtjeningen
Ved akkordfortjeneste over	326,25	virksomhedsandel	37,5%	af merindtjeningen

I perioden fra 1. marts 2024

	Kr. t
Garantibetaling, personlig timeløn, dog maksimalt	202,50
Ved akkordfortjeneste over	270,00	virksomhedsandel	12,5%	af merindtjeningen
Ved akkordfortjeneste over	303,75	virksomhedsandel	25,0%	af merindtjeningen
Ved akkordfortjeneste over	337,50	virksomhedsandel	37,5%	af merindtjeningen

13. Lærlingehjælp i akkord

Betalingssatser for lærlingehjælp i akkord.

For så vidt der benyttes lærlinge, el-montørlærlinge eller voksenlærlinge til hjælp, indgår disse i akkorden med nedenstående betalingssatser i kroner pr. time regnet fra den i uddannelsesaftalen anførte udlæringsdato. Lærlinge kan deltage i akkordoverskud, jf. stk. 5.

Satserne fastsættes til den for den pågældende lærling til enhver tid gældende overenskomstmæssige mindstebetaling med et tillæg på 33 1/3 %.

For el-montørlærlinge (voksenuddannelse) og voksenlærlinge kan tillægget dog højst udgøre 33 1/3 % af lærlingesatsen for 4. læreår, jf. Elektrikeroverens- komstens § 17.

Betalingssatserne for lærlingehjælp i akkord udgør følgende:

Sats	Lønperioder	1. marts 2023	1. marts 2024
1	0 – 1 år	93,45	97,20
2	1 – 2 år	107,25	111,05
3	2 – 3 år	127,40	131,85
4	3 – 4 år	152,20	157,55
5	Over 4 år	176,20	182,35
Voksenlærlinge		169,70	175,55

14. Uoverensstemmelser

1. Behandling af uoverensstemmelser sker efter bestemmelserne i Elektriker- overenskomstens § 20 ”Regler for behandling af faglig strid”. Dog kan sa- ger omhandlende spørgsmål om arbejdsstudier efter aftale behandles i det mellem organisationerne nedsatte arbejdsstudieudvalg.

2. Der er mellem organisationerne indgået en aftale om retningslinjer for an- vendelse af arbejdsstudier. Disse fastlægger de grundlæggende regler for anvendelse af arbejdsstudier.

§ 12.2 Anden form for akkordaftale

GENERELT

Bestemmelserne i §§ 12.2 og 12.3 er gældende for arbejde der udføres og af- regnes i akkord som anden form for akkordaftale.

1. Ved påbegyndelse af akkordarbejde, der udføres efter anden form for ak- kordaftale, skal der udstedes akkordsedler med angivelse af arbejdets art og udstrækning mv. i den af TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund udarbejdede form.

Akkordsedlen udstedes i to eksemplarer, der begge underskrives af ar- bejdsgiveren – eller dennes repræsentant – og akkordindehaveren. Virk- somheden udleverer disse akkordsedler. Se bilag 9.

2. Ved enhver akkord har akkordindehaveren (underskriveren af akkordsed- len) ansvaret for, at arbejdet udføres i henhold til tegninger og beskrivel- ser samt øvrige instrukser – der så vidt muligt bør gives skriftligt – for det pågældende arbejde.

3. For akkordarbejde erholder enhver elektriker som forskud udbetalt sin sædvanlige timeløn (Overarbejde, se § 13.4).

4. På større akkorder kan elektrikeren efter 6 ugers forløb forlange udbetalt et yderligere akkordforskud, når arbejdsgiver og elektriker er enige om, at det udførte akkordarbejde synes at kunne bære en sådan yderligere for- skudsbetaling. Lærlinge kan deltage i akkordoverskud aftalt individuelt med akkordindehaveren.

5. Forhandlingerne om opmålingen sker direkte mellem virksomheden og den eller de pågældende elektrikere, der har udført akkordarbejdet, og ingen af parterne er forpligtet til at forhandle med den anden parts rådgiver, der kun har adgang til at være til stede til assistance for den part, der har til- kaldt rådgiveren. Betaling for assistance tilkaldt af den ene part er den an- den part uvedkommende.

6. Den tid, som uundgåeligt og uden elektrikerens egen skyld spildes for denne ved, at de af elektrikeren skriftligt og rettidigt – mindst 24 timer forud – rekvirerede materialer udebliver, godtgøres elektrikeren med den for denne gældende timelønsbetaling, såfremt udeblivelsen bevisligt har sinket arbejdets udførelse, og såfremt elektrikeren ikke sættes til andet arbejde.

Den tid, der spildes for elektrikeren ved at måtte vente på rettidigt rekvi- rerede materialer eller besked fra overmontøren eller fra en anden repræ- sentant for arbejdsgiveren, godtgøres med den for elektrikeren gældende timelønsbetaling – alt forudsat at der ikke på samme arbejdssted har væ- ret andet arbejde, der kunne udføres i den omtalte ventetid.

7. Hvis en elektriker i den normale arbejdstid forflyttes til andet arbejde udenfor pladsen, som ikke vedrører det aftalte projekt, betales den med- gåede tid med den for elektrikeren gældende timelønsbetaling, hvor aftale om anden betaling ikke foreligger.

OPGØRELSE AF AKKORDEN OG UDBETALING AF OVERSKUD

8. Når arbejdet er afsluttet, skal akkordarbejdet opgøres. Organisationerne har udarbejdet en blanket, som skal anvendes til afslutning*) og opgørelse af akkordarbejde.

*) Der henvises til blanket for afslutning og opgørelse af akkordarbejde, se bilag 9.

Hvor enighed ikke kan opnås om tidspunktet for akkordens afslutning, har begge parter mulighed for at fremføre krav om fagretlig behandling ved mæglingsmøde afholdt senest den 3. arbejdsdag efter modtagelse af mæglingsbegæring i respektive organisationer.

Medmindre andet er aftalt, indleveres regnskabet til virksomheden senest 15 arbejdsdage efter det pågældende akkordarbejdes afslutning.

Regnskabet skal bl.a. indeholde timeregnskab, fordelingsliste, opgørelse af eventuel lærlingehjælp i akkord mv.

9. Efter virksomhedens modtagelse af akkordopmålingen/opgørelsen, opgø- res den eventuelle forskel senest den 15. arbejdsdag efter, at elektrikeren har afleveret opmålingen, hvor kritikfristen udløber, med mindre anden af- tale træffes i det enkelte tilfælde.

Aftaler om tidsfrister skal udfærdiges skriftligt og underskrives af virksom- heden og akkordindehaver.

I tilfælde af vanskeligheder med overholdelse af frister på grund af uforud- sete hændelser er der med organisationernes medvirken mulighed for at opnå dispensation for yderligere frist.

Dersom der opstår tvivl om rigtigheden af en eller flere i regnskabet inde- holdte enkeltposter, skal afregningen dog finde sted i henhold til foranstå- ende for den del af arbejdet, hvorom der er enighed.

Akkordindehaveren har herefter mulighed for at indbringe tvisten til fag- retlig behandling efter reglerne i Elektrikeroverenskomstens § 20.

Når der er flere deltagere i akkorden, skal de have mulighed for at gøre sig bekendt med regnskabet og eventuelle der foretagne rettelser.

Hvis ovenstående regler for udbetaling og eventuel påtale af enkeltposter ikke er overholdt, bortfalder virksomhedens påtaleret, og udbetaling skal finde sted i henhold til det af akkordindehaveren fremsendte regnskab.

LÆRLINGEHJÆLP I AKKORD

Betalingssatser for lærlingehjælp i akkord.

10. For så vidt der benyttes lærlinge, el-montørlærlinge eller voksenlærlinge til hjælp, indgår disse i akkorden med nedenstående betalingssatser i kroner pr. time regnet fra den i uddannelsesaftalen anførte udlæringsdato, men deltager ikke i akkordoverskuddet. Lærlinge kan deltage i akkordoverskud aftalt individuelt med akkordindehaveren.

Satserne fastsættes til den for den pågældende lærling til enhver tid gæl- dende overenskomstmæssige mindstebetaling med et tillæg på 33 1/3 %.

For el-montørlærlinge (voksenuddannelse) og voksenlærlinge kan tillægget dog højst udgøre 33 1/3 % af lærlingesatsen for 4. læreår, jf. Elektriker- overenskomstens § 17.

Betalingssatserne for lærlingehjælp i akkord udgør følgende:

Sats	Lønperioder	1. marts 2023	1. marts 2024
1	0 – 1 år	93,45	97,20
2	1 – 2 år	107,25	111,05
3	2 – 3 år	127,40	131,85
4	3 – 4 år	152,20	157,55
5	Over 4 år	176,20	182,35
Voksenlærlinge		169,70	175,55

§ 12.3

§ 12.3 Ophævelse af arbejdsforhold under akkordarbejde

1. Generelt

Bemanding af akkorden aftales så vidt muligt mellem virksomheden og akkord- indehaveren, med henblik på at få en hensigtsmæssig og effektiv bemanding. Ved uenighed kan arbejdsgiveren forøge eller reducere antallet af deltagere på akkorden, hvis saglige grunde taler herfor. Hvis akkordindehaveren finder denne bemanding usaglig, kan spørgsmålet fagretligt behandles ved mæglingsmøde afholdt senest den 3. arbejdsdag efter TEKNIQ Arbejdsgivernes modtagelse af mæglingsbegæringen.

2. Akkordindehaver

Akkordindehaveren kan ikke afskediges, med mindre tvingende omstændighe- der foranlediger dette. Som tvingende omstændigheder regnes f.eks. arbejdets afbestilling eller udsættelse i længere tid, eller en arbejdsstandsning godkendt af organisationerne.

Ved arbejdets afbestilling opmåles det udførte arbejde, og eventuelt overskud udbetales i henhold til optagne timer i akkorden.

Ved arbejdets udsættelse aftales i hvert tilfælde, hvorvidt det udførte arbejde skal opmåles, og eventuelt overskud udbetales.

Udsættelsen må ikke vare over 14 dage, med mindre anden skriftlig aftale er truffet. Parterne kan forny aftalen, hvis arbejdets udsættelse varer længere end aftalt.

Ved godkendte arbejdsstandsninger måles i almindelighed ikke op, idet man går ud fra, at arbejdet fortsætter, når konflikten er ophørt.

3.

Ved uberettiget afsked af akkordindehaveren, har denne krav på den del af ak- kordsummen, der tilkommer akkordindehaveren i henhold til de af dennes op- tagne timer. Yderligere har denne krav på betaling af et beløb svarende til hele den på afskedigelsestidspunktet tilbagestående del af akkordsummen – dog ikke ud over et beløb svarende til 1 måneds indtjening på pågældende akkord.

4.

Akkordindehaveren kan ikke – uden forudgående aftale med arbejdsgiveren el- ler dennes repræsentant – forlade arbejdet, forinden den pågældende akkord er færdig, med mindre tvingende omstændigheder foranlediger det. Som tvin- gende omstændigheder regnes f.eks. sygdom, militærtjeneste eller en arbejds- standsning godkendt af organisationerne.

5.

Hvis akkordindehaveren uberettiget forlader akkorden, fortaber akkordindeha- veren retten til resterende løn, dog højst for 9 arbejdsdage, og andel i overskud på denne, endnu ikke afsluttede*) akkord, dog i alt ikke ud over et beløb sva- rende til 1 måneds indtjening på den pågældende akkord.

§ 12.3

6.

Hvis akkordindehaveren – efter aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræ- sentant – forlader akkorden, beholder denne retten til overskuddet i henhold til de af akkordindehaveren optagne timer. Overskud udbetales dog først, når ak- korden er afsluttet og opgjort. Dette gælder også eventuelle andre akkorder, hvori pågældende har deltaget.

Pågældende har ret til forskudsbetaling i lighed med de øvrige akkorddeltagere i forhold til de af akkordindehaveren optagne antal timer.

7. Andre akkorddeltagere

Når en akkorddeltager af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant flyttes til andet arbejde eller eventuelt afskediges på grund af arbejdsmangel eller andre tvingende årsager – beholder denne retten til overskud, der udbetales i henhold til de af akkorddeltageren optagne timer, dog ikke før den enkelte akkord er afsluttet og opgjort.

8.

Når en akkorddeltager uden forudgående aftale eller uden mindst 14 dages skriftligt varsel – uberettiget – forlader en akkord, fortaber denne retten til re- sterende løn, dog højst for 9 arbejdsdage samt andel i overskuddet på denne endnu ikke afsluttede*) akkord, dog i alt ikke ud over et beløb svarende til 1 måneds indtjening på den pågældende akkord. Andelen i overskuddet tilfalder de øvrige akkorddeltagere.

*) En afsluttet akkord er en akkord, for hvilken opmåling rettidigt er indleveret til virksomheden.

Anm.: Til bestemmelserne i § 12.3 bemærkes, at hvis en elektriker ønsker at forlade sin akkord og beviser, at det sker, fordi denne tiltræder fast plads eller lignende, bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe overenskomst med elektrikeren om bibeholdelse af ret til overskud.

§ 13 Overarbejde

1.

Når en elektriker tilsiges til at udføre overarbejde, betales dette med følgende tillæg pr. overtime:

Fra og med 1. marts 2023 betales tillæg pr. overtime:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid kr. 94,40

Alle overtimer derudover..................................................... kr. 141,35

Fra og med 1. marts 2024 betales tillæg pr. overtime:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid.................kr. 97,25 Alle overtimer derudover..................................................... kr. 145,60

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

2.

På virksomheder, hvor elektrikeren går hjem i spisepausen, skal meddelelse om overarbejde den pågældende dag senest afgives til elektrikeren før spisepausen.

3.

Ved arbejde på søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. decem- ber (juleaftensdag) betales normal timeløn samt overtidstillæg efter denne §’s stk. 1.

(Søgnehelligdagsforskud i henhold til § 15 udbetales, selv om der arbejdes helt eller delvist).

4.

Overarbejdstillæg udbetalt ved akkordarbejde holdes uden for akkordberegnin- gen.

5.

Tid anvendt til spisning og hvile medtages ikke i opgørelsen af overarbejde.

Forsømmelser fra den normale ugentlige arbejdstid fradrages i overarbejdsti- den, medmindre forsømmelsen ikke kan tilregnes elektrikeren. Forsømmelsen skal dog være anmeldt rettidigt til og godkendt af arbejdsgiveren.

Forud aftalt fritid samt afspadsering betragtes ikke som forsømt tid.

6.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund er enige om, at det inden for TEK- NIQ Arbejdsgivernes område ikke kan undgås, at der forekommer forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedernes normale drift eller ret- tidige færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.

7. Afspadsering (gældende for afspadsering der ikke hidrører fra syste- matisk overarbejde, jf. stk. 13)

Parterne er enige om at begrænse overarbejde mest muligt. Så længe overar- bejdet for den enkelte elektriker ikke overstiger 8 timer i alt inden for 2 på hinanden følgende lønperioder, skal overarbejdet ikke afspadseres, medmindre den pågældende elektriker og dennes arbejdsgiver er enige herom.

De eksisterende muligheder for at igangsætte overarbejde efter Elektrikerover- enskomstens øvrige regler påvirkes ikke af muligheden for at varsle systematisk overarbejde.

Opmærksomheden henledes dog på Arbejdsmiljølovens § 50.

8.

Overarbejde ud over forannævnte grænse skal afspadseres inden 3 måneder efter overarbejdets udførelse, dog altid inden elektrikerens afgang fra virksom- heden.

Overtidstillægget for samtlige overtimer udbetales på førstkommende lønudbe- talingsdag.

Selve timebetalingen for afspadseringspligtige overtimer henstår, til afspadse- ring finder sted, og betales med den på afspadseringstidspunktet for vedkom- mende gældende timelønsbetaling ved timelønsarbejde.

Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat elektrikeren mel- der sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder af- spadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspadse- ringsdage.

9.

På virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, kan de lokale parter be- slutte, om præsteret overarbejde - udover det i punkt 7 nævnte - skal afspad- seres.

10.

Dispensationsansøgning skal være fremsendt senest 8 dage efter påbegyndelse af det udvidede overarbejde.

11.

Når arbejdsløshedsprocenten for elektrikere er 2 eller derunder, bortfalder en- hver pligt til afspadsering af overarbejde

12.

Når den nævnte arbejdsløshedsprocent bliver 3 eller derover, træder de i denne

§’s stk. 8, 9 og 10 indeholdte bestemmelser igen i kraft.

13. Systematisk overarbejde

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter for- gæves har søgt at opnå en lokal aftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. § 7a, kan virksomheden varsle systematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhe- dens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke be- rettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

Anm.: Se endvidere protokollat om adgang til yderligere afspadseringsfrit overarbejde under særlige om- stændigheder - bilag 10.

Anm.: Implementering af EU-direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7a.

Anm.: Protokollat om ledighedsprocent - se bilag 12.

14. Udrykning

Ved tilkaldelse fra hjemmet uden for normal arbejdstid betales ud over normal timelønsbetaling og overtidstillæg for arbejdstiden og transporttiden til og fra arbejdsstedet et udrykningstillæg, som udgør:

Pr. 1. marts 2023 kr. 142,70

Pr. 1. marts 2024............................................................... kr. 147,70

Udrykningstillægget betales dog ikke ved tilkaldelse i rådighedsvagt, jf. denne

§’s stk. 14.

Anm.: Se Bilag 7a om ’Protokollat om EU’s arbejdstidsdirektiv’ om muligheden for lokalt at aftale en udsky-

delse af hvileperioden i forbindelse med rådighedsvagt.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

15. Rådighedsvagt

Når en elektriker efter aftale har pligt til under rådighedsvagt at opholde sig i hjemmet eller i nærheden af hjemmet, hvor den pågældende kan tilkaldes, be- tales for rådighedsvagt.

I vagtperioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller perioden fra normal arbejdstids ophør lørdag, respektive fredag, hvis frilørdagsordning er indført, til normal arbejdstids begyndelse mandag, betales med virkning fra

1. marts 2023 ................................................................ pr. time kr. 22,55

Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte perioder betales pr. time kr. 17,25 Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder betaling af rådighedsvagt, og der

betales normal timeløn plus tillæg i henhold til denne §’s stk. 1.

Anm.: Se Bilag 7a om ’Protokollat om EU’s arbejdstidsdirektiv’ om muligheden for lokalt at aftale en udsky-

delse af hvileperioden i forbindelse med rådighedsvagt.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

§ 14 Rejse- og udearbejde

Arbejde

1. Arbejde

Arbejde i indlandet betales efter §§ 9, 11, 12 og 13.

2. Kost og logi

Såfremt overnatning er nødvendig, skal arbejdsgiveren sørge for:

• logi på anerkendt hotel, pensionat el.lign. eller betale efter godkendt regning

• betale fortæring efter godkendt regning.

Der udbetales et acontobeløb som forskud til dækning af udgifter til kost og logi.

3. Lokale ordninger

Rejse- og udearbejde (ekskl. kost og logi) betales efter lokalaftale.

Såfremt en sådan aftale ikke foreligger, betales rejse og udearbejde i henhold til stk. 4 - 14 i nærværende paragraf.

4. Km afstande – til og med 14 km

Med virksomhedens hjemsted (faste adresse) som udgangspunkt gælder føl- gende:

I en afstand til arbejdspladsen indtil og med 14 km i luftlinje betales ikke rejsetid og transportudgifter, når elektrikeren efter aftale skal møde på arbejdspladsen til den af virksomheden fastsatte arbejdstids begyndelse.

5.

Hvor geografiske forhold bevirker, at den nærmeste vej er mere end 16 km,

betales i henhold til denne §’s stk. 6.

6. Over 14 km til og med 40 km

Når afstanden fra virksomhedens hjemsted er mere end 14 km i luftlinje, betaler virksomheden elektrikeren rejsetid og transportudgifter.

Afstanden regnes altid fra virksomhedens adresse til arbejdsstedet og ad den for virksomheden billigste rute, uanset elektrikerens bopæl.

Rejsetid

Rejsetid betales inden for elektrikerens normale arbejdstid med den for elektri- keren gældende timeløn.

Uden for den normale arbejdstid betales pr. time kr. 46,40

Transportudgifter

Virksomheden godtgør elektrikeren udgifter til jernbane og skib 2. klasse, eller andet offentligt befordringsmiddel, såfremt der ikke forud er truffet aftale mel- lem virksomheden og elektrikeren om anden befordring.

Virksomhedens køretøj

Såfremt elektrikerne anvender virksomhedens køretøj, ydes der ingen godtgø- relse (transportudgift). Virksomhederne er pligtige til at forsyne elektrikerne med nødvendigt motorudstyr for denne kørsel.

Rejsetiden betales i henhold til ovenstående. Dog betales for førerens vedkom- mende uden for den normale arbejdstid den for elektrikeren gældende time- lønsbetaling og overtidstillæg i henhold til § 13.

7. Over 40 km

Når afstanden fra virksomheden til arbejdspladsen er over 40 km i luftlinje, betales de udsendte elektrikere med kostpenge i henhold til denne §’s stk. 2, samt rejsetid og transportudgifter i forbindelse hermed i henhold til denne §’s stk. 6.

Såfremt rejsetiden uden for normal arbejdstid ikke overstiger 3 timer pr. dag,

kan afregning alene ske i henhold til denne §’s stk. 6.

8. Egne befordringsmidler

Parterne er enige om, at arbejdsgiveren ikke kan forlange, at elektrikeren skal stille egne befordringsmidler til rådighed.

9. Cykler og knallerter

Når arbejdsgiveren stiller cykler eller knallerter til disposition til brug inden for arbejdstiden, kan elektrikeren ikke kræve godtgørelse for at anvende disse.

Hvis elektrikerne stiller cykler eller knallerter til rådighed, skal der betales en godtgørelse herfor.

10. Tilkaldelse

Ved tilkaldelse fra arbejdspladsen og til enten virksomhedens hjemsted (faste adresse) eller til en anden arbejdsplads, betaler virksomheden elektrikeren rej- setid og transportudgifter.

11. Ansættelse på arbejdspladsen

Ansættelse af nye elektrikere direkte på arbejdspladsen - uden betaling af kost- penge - kan finde sted, når afstanden fra virksomheden til arbejdsplads er mere end 40 km i luftlinje.

Ved eventuel flytning af direkte ansatte elektrikere til andre arbejdspladser uden

for samme område eller hjem til virksomheden betales efter denne §’s stk.12.

12. Flytning af elektrikere

Elektrikere, der efter aftale overflyttes til arbejde fra en anden under samme virksomhed hørende afdeling eller filial, modtager den første måned efter over- flytningen befordringsgodtgørelse, rejsetidsgodtgørelse eller kostpenge som ud- sendt fra den oprindelige afdeling.

Ved fornyet flytning gælder samme regler.

13. Uenighed

Hvis der på en arbejdsplads - mellem virksomhed og en eller flere elektrikere - er tvivl vedrørende betaling af denne paragraf, og en sag herom indbringes for den modstående organisation, får den organisationsmæssige afgørelse alene

gyldighed for de elektrikere, der er antaget senere end indbringelsestidspunk- tet, eller som på nævnte tidspunkt har været beskæftiget højst 2 måneder på den pågældende arbejdsplads.

14. Arbejde på skibe

Ved arbejde på skibe mellem danske havne, under prøvesejlads og under retur- rejser mellem dansk og udenlandsk havn betales den tid, der ligger uden for den normale arbejdstid pr. time kr. 46,40. Hertil kommer evt. kost og logi.

For sejlads på søn- og helligdage og i forvejen tilsikrede hele hverdagsfridage betales dog altid for mindst 8 timers arbejde med helligdagstillæg, uanset ar- bejdstidens længde.

§ 14a

§ 14a Rejsearbejde i udlandet

1.

Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne er enige om, at den mellem par- terne gældende Elektrikeroverenskomst og tilknyttede akkordsystemer ikke omfatter arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne.

Når elektrikere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne, skal der således træffes særlige individuelle aftaler mellem elektrikere og ar- bejdsgivere forinden rejsen påbegyndes.

Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne er enige om, at disse særlige af- taler skal omfatte:

a) Det/de lande arbejdet udføres i.

b) Arbejdstid.

c) Varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet.

d) Arbejdsvilkår og lønnen, herunder den valuta lønnen udbetales i (kan gives med henvisning til love eller kollektiv overenskomst).

e) Eventuelle ydelser i kontanter og naturalier, herunder kost og logi.

f) Befordringsvilkår (ud- og hjemtransport samt lokaltransport).

g) Oplysninger om omkostninger i forbindelse med tilbagevenden til hjem- landet godtgøres samt vilkår for medarbejderens eventuelle efterføl- gende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.

h) Eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen.

i) Link til det centrale, officielle og nationale websted, der er etableret i udstationeringslandet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU.

j) Bestemmelser om behandling af tvistigheder.

samt som minimum de samme oplysninger, som følger af ”Aftale om ansættel- sesbeviser”, bilag 3 i Elektrikeroverenskomsten.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund har udarbejdet et eksempel på ansættelseskontrakt, der kan bruges i forbindelse med rejsearbejde.

Kontrakten kan findes på xxxxxx.xx. Se link på bilag 4.5.

Anm. Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7a.

§ 15 Søgnehelligdagsbetaling, feriefridage og fritvalgsordning

1.

Elektrikerne betales for søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag), såfremt disse dage falder på arbejdsdage.

Feriefridage betales ligeledes via søgnehelligdagskontoen, og der ydes betaling for i alt 5 feriefridage.

Til finansiering af søgnehelligdage, feriefridage og fritvalgsordning mv. henlæg- ger arbejdsgiveren af den ferieberettigede løn:

	1. marts 2022	1. marts 2024
Søgnehelligdage, overenskomst- mæssige fridage og feriefridage	6,20%	6,20%
Fritvalgsordning:	7,00%	9,00%
Samlet opsparing i alt:	13,20%	15,20%

I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdags/feriefridagsbetalingen og fritvalgsordningen.

Det kan aftales med den enkelte medarbejder, at bidraget kan udbetales lø- bende sammen med lønnen, dog maksimalt 3 %. Det er dog en forudsætning, at virksomheden kan dokumentere, at der har været dialog om den løbende udbetaling.

Medarbejderen har i hvert kalenderår ret til at holde 5 feriefridage. Feriefrida- gene placeres efter aftale eller kan varsles efter Xxxxxxxxxxx regler om restferie. Elektrikeren har straks fra ansættelsens start ret til søgnehelligdags-/feriefri- dagsbetaling.

Der kan uanset jobskifte ikke afholdes mere end 5 feriefridage i hvert kalen- derår.

2.

Samtidig med lønnen for den uge, hvor søgnehellig-/feriefridagen falder, udbe- tales forskudsbeløb af den enkelte elektrikers henlagte beløb. Forskudsbetalin- gen kan dog aldrig overstige det til enhver tid opsparede beløb.

3.

De i stk. 2 nævnte forskudsbetalinger andrager kr. 1.300,00 pr. dag.

1. maj, 5. juni (Grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) betragtes som hele helligdage.

På samme måde kan der efter aftale udbetales ved afholdelse af børneomsorgs- dage, fravær i forbindelse med børns lægebesøg og barns 2. sygedag samt seniorfridage, såfremt medarbejderen ønsker det.

4.

Medmindre andet er aftalt lokalt, udbetales indestående på kontoen 2 gange årligt, henholdsvis den sidste lønperiode i juni og den sidste lønperiode i kalen- deråret.

Den enkelte elektrikers konto for søgnehellig-/feriefridage og fritvalgsordning opgøres forud for de 2 årlige udbetalinger. Den enkelte elektriker kan inden den

31. maj henholdsvis 30. november fremsætte ønske om, at det indestående beløb – eller en del deraf – indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag. I restudbetalingen ved årsskiftet er indeholdt søgnehelligdagsbetaling for søgne- helligdage ved jul og den efterfølgende nytårsdag.

Ved fratrædelse sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommende lønudbetaling.

For restbetalingen garanterer TEKNIQ Arbejdsgiverne på samme måde som for feriepengebeløb i henhold til § 16, stk. 7.

NB: Se bilag 14 om udbetaling af overskud på søgnehelligdagskontoen.

5.

Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt det i denne

§’s stk. 3 nævnte forskudsbeløb for søgnehelligdage, at den pågældende elek- triker er i arbejde sidste arbejdsdag før og – for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæftige vedkommende – første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelt tilstødende ferie og/eller lukkedage.

Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en elektrikers utilregnelig grund samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, betragtes ikke som arbejds- forsømmelse, såfremt elektrikeren den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til arbejdsgiveren og opnår en sådan godkendelse.

6.

Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af elektrikeren angivne grund til forsømmelsen, giver arbejdsgiveren straks elektrikeren meddelelse herom, så- ledes at denne i samråd med Dansk El-Forbund kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstemmelser om sådanne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretlig behandling.

7.

Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har elektrikeren foruden overens- komstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag krav på den forskudsbeta- ling, der er fastsat i henhold til ovennævnte ordning.

8.

I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridagsbeta- ling afdødes bo.

§ 16 Ferie

Den til enhver tid gældende ferielov finder anvendelse på ansættelsesforholdet.

1. Ferieår og optjening af ferie

Medarbejderen optjener i ferieåret ret til 5 ugers betalt ferie. Ferieåret går fra den 1. september til den 31. august.

Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansættelse i ferieåret.

En medarbejder har ret til at holde 5 ugers ferie i hver ferieafholdelsesperiode, uanset om der er optjent ret til betalt ferie.

2. Ferieafholdelse og ferieafholdelsesperioden

Optjent og betalt ferie holdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret tillagt 4 måneder, hvorved ferien kan afholdes i perioden 1. september til 31. december året efter.

Medarbejderen har ret til at holde mindst 3 ugers optjent betalt ferie (hovedfe- rien) i sammenhæng i perioden fra 1. maj til 30. september (hovedferieperio- den). Øvrige feriedage skal ligeledes gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives i form af enkelte feriedage.

Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virk- somheden eller ved, at der successivt gives medarbejderne ferie. Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 1. februar en tegningsliste§, hvorpå den enkelte medarbejder kan angive det tidspunkt, på hvilket sommerferie ønskes.

Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderen, hvornår ferien skal holdes i ferieafholdelsesperioden. Virksomheden skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder medarbejderens ønske om, at hovedferien holdes i medarbejderens barns skolesommerferie.

Virksomheden skal så tidligt som muligt meddele medarbejderen, hvornår ferien skal holdes. Virksomheden skal give meddelelsen senest 3 måneder før hoved- ferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage med mindre særlige omstændigheder, hindrer dette.

Hvor ferien udgør en halv dag eller mere, gives en hel dags frihed, dog kun med den indtjente feriebetaling. Hvor ferieretten udgør mindre end en halv dag, bort- falder selve friheden, mens pengene udbetales.

I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en medarbejder, som ikke har været fuld beskæftiget i ferieåret, kræve feriedagene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling.

3. Afholdelse af ferie i timer

Der kan træffes skriftlig lokalaftale om, at ferie afholdes i timer.

Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie

ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.

Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.

4. Feriegodtgørelse, ferietillæg og udbetaling

Feriegodtgørelsen udgør 12,5 % af den samlede løn. Ved beregning af ferie- godtgørelse ses bort fra søgnehelligdagsbetaling og sådanne tillæg til lønnen eller lønandele, som ikke er indkomstskattepligtige.

Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales ved førstkommende løn efter virksomheden har modtaget medarbejdernes anmodning om udbetaling fra Feriepengeinfo, dog tidligst en måned før ferien holdes.

Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det om- fang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

5. Beregning af feriegodtgørelse ved sygdom og tilskadekomst

Ved sygdomstilfælde betales feriegodtgørelse under fravær fra 2. fraværsdag, uanset om sygefraværet skyldes regulær sygdom eller sygefravær som følge af tilskadekomst, jf. dog den nedenfor anførte undtagelse.

Sygeferiegodtgørelsen udgør 12,5 % af en løn, der beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn i det sidste kvartal før fraværet. For en medar- bejder, der har ret til delvis løn under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter 1. pkt. og feriegodtgørelsen af den delvise løn. ”Sædvanlig løn” forstås i overensstemmelse med ferielovens begreb.

Hvis medarbejderen har været ansat i hele optjeningsåret i samme virksomhed, har medarbejderen uanset den ovenfor anførte hovedregel ret til sygeferiegodt- gørelse fra 1. sygefraværsdag, hvis medarbejderen har haft mere end 52 peri- oder i optjeningsåret med sygefravær. Hvis medarbejderen ikke har været ansat i hele optjeningsåret i samme virksomhed, optjener medarbejderen ret til ferie med sygeferiegodtgørelse fra 1. sygefraværsdag efter et forholdsmæssigt færre antal perioder med sygefravær.

6. Overførsel af ferie

Ud over de tilfælde hvor feriedage automatisk overføres eller medarbejderen har ret til overførelse af feriedage til næste ferieår iht. Ferieloven kan medar- bejderen og arbejdsgiveren aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage overføres til den følgende ferieafholdelsesperiode.

Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage.

Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden den 31. december (indtil 1. januar 2021: inden 30. september efter ferieårets udløb).

Parterne anbefaler, at den som Bilag 18 optrykte aftale anvendes.

Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan

medarbejderen og arbejdsgiveren desuden træffe aftale om, at ferien overføres til den følgende ferieafholdelsesperiode. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.

Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i opsi- gelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.

7. Feriegarantiordning

Arbejdsgiveren indberetter medarbejderens feriegodtgørelse og optjente ferie- dage til Feriepengeinfo iht. Ferieloven.

Overenskomstparterne er enige om, at feriegarantiordningen benyttes af de af Dansk El-Forbunds medlemmer, der er beskæftiget på virksomheder under TEK- NIQ Arbejdsgiverne, og TEKNIQ Arbejdsgiverne garanterer under denne ordning for feriegodtgørelsens udbetaling.

8. Feriekonto

Hvis enkelte virksomheder skulle ønske at benytte FerieKonto, er organisatio- nerne enige i, at dette kan finde sted. TEKNIQ Arbejdsgiverne garanterer under denne ordning for virksomhedens indbetaling til FerieKonto.

Hvis virksomheden vælger at indbetale til Feriekonto skal virksomheden skrift- ligt orientere medarbejderne herom, forud for overgangen til FerieKonto. Ved eventuel tilbagevenden til feriegarantiordningen skal medarbejderne orienteres på samme måde.

9. Almindelige bestemmelser

Feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn og kan i mangel af ydelse på samme måde som løn inddrives ved retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver.

Tvistigheder, som måtte opstå som følge af ferieregler, der alene er fastlagt i henhold til denne overenskomst, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid. Fortolkning af Ferielovens bestemmelser sker i hen- hold til denne.

10. Lokale ordninger

Hidtil bestående ferieordninger må ikke gennem ovenstående bestemmelser forringes. Ændringer af lokale ferieordninger skal ske efter reglerne i denne overenskomsts § 5.

Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene ind- gås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gæl- dende regler.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal feriedage forholds- mæssigt.

Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets udløb.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medarbejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgørelse, end medarbej- deren ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”.

For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferenceberegning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud.

Opsigelse i ferieåret

Opsiger en medarbejder sin stilling i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virksomheden modregne i medarbejderens krav på løn og feriegodtgørelse.

Afskediger virksomheden medarbejderen, kan virksomheden ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden sin fratræden.

Misligholder medarbejderen væsentlig sit ansættelsesforhold, vil virksomheden kunne modregne værdien af den afholdte ferie i medarbejderens krav på ude- stående løn og feriegodtgørelse svarende til den ferie, der kan optjenes inden ferieårets udløb.

Ophæver eller opsiger medarbejderen sit ansættelsesforhold på grund af virk- somhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Uddannelsesforhold

§ 17 Indholdsfortegnelse

1. Uddannelsesforhold 65

1.1 Virksomhedens forpligtelser 65

1.2 Elektrikernes medvirken 65

1.3 Frihed til fagligt arbejde 65

1.4 Støtte til fritidsuddannelse 65

2. Erhvervsskole 65

2.1 Regler for skoleophold 65

2.2 Hjemmeforberedelse 65

3. Befordringsgodtgørelse for lærlinge under skoleophold 66

3.1 Afstand - xxxxxxxx 00

3.2 Betingelse for befordringsgodtgørelse 66

3.3 Betingelse for befordringsmiddel 66

3.4 Offentlig befordring 66

3.5 Eget xxxxxxxxxxxxxxxxx 00

3.6 Indkvarterede lærlinge 67

3.7 Flere undervisningsafdelinger 67

3.8 Forudsætning for udbetaling 67

3.9 Behandling af uoverensstemmelser 67

4. Arbejdstid 67

4.1 Den normale arbejdstid 67

4.2 Forskudt arbejdstid 67

4.3 Fleksibel arbejdstid 67

4.5 Udkald 68

5. Lønforhold 68

5.1 Uddannelseslængde og indplacering i lønperioder 68

5.2 Lønforhold for voksenlærlinge, EUV-lærlinge 70

5.3 Restlæreforhold/korte uddannelsesaftaler/delaftaler 70

5.4 Afkortning af læretiden 70

5.5 Forlængelse af læretiden 71

5.6 Ændringer i uddannelsesaftalen 71

5.7 Aftale om forpraktik 71

5.8 Andre uddannelseslignende ansættelsesforhold 71

5.9. Pensionsforhold 71

5.9.1 Pension 71

6. Sygdom og barsel 73

6.1 Betaling ved sygdom 73

6.2 Børns sygdom 73

6.3 Barsel 74

6.4 Børneomsorgsdage 74

7. Udearbejde 74

7.1 Arbejde uden for virksomheden 74

8. Cykler, motorkøretøj 75

8.1 Anvendelse af eget køretøj 75

9. Ferie 75

9.1 Ferie med løn og ferietillæg 75

9.1.1 Feriegodtgørelse ved fratræden 75

9.2 Ferieår og optjening af ferie 75

9.2.1 Særlige ferierettigheder for lærlinge 75

9.3 Afholdelse af ferie 76

9.4 Overførsel af ferie 76

10. Øvrige fridage 76

10.1 Søgnehelligdage, 5. juni og 24. december 76

10.2 Feriefridage og Fritvalgsordning for lærlinge 77

10.3 Session 78

11. Værktøj, værnefodtøj 78

11.1 Værktøj og værnemidler 78

12. Tvistigheder – Forhandlingsregler 78

12.1 Regler for behandling af uoverensstemmelser 78

§ 17 Elektrikerlærlinge

1. Uddannelsesforhold

1.1 Virksomhedens forpligtelser

Virksomheden skal sørge for, at lærlinge uddannes alsidigt i henhold til gæl- dende uddannelsesregler inden for de arbejdsområder, virksomheden er be- skæftiget med.

Virksomheden kan desuden efter hvert skoleforløb afholde en samtale med lær- lingen om uddannelsens forløb. Samtalen kan desuden inkludere valgfri specia- lefag samt evt. erhvervs- og studierettet påbygning. Samtalen kan tage ud- gangspunkt i erklæring om oplæring.

1.2 Elektrikernes medvirken

Det påhviler elektrikerne at medvirke til lærlingenes faglige uddannelse.

1.3 Frihed til fagligt arbejde

Det anbefales, at virksomheden giver lærlinge frihed til at deltage i lokale ud- dannelsesudvalg inden for erhvervsuddannelsens rammer.

Frihed skal aftales forud, og der betales ikke løn for fravær til dette arbejde.

1.4 Støtte til fritidsuddannelse

Lærlinge har efter 6 måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. even- tuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra El-Branchens Kompetenceudvik- lingsfond. Støtten ydes til deltagelse i fritidsuddannelse i samme omfang og på samme vilkår som øvrige medarbejdere under Elektrikeroverenskomsten.

Støtteberettigede fritidsuddannelser fastsættes af bestyrelsen for El-Branchens Kompetenceudviklingsfond.

Lærlinge kan søge støtte til og deltage i støttet fritidsuddannelse så længe ud- dannelsesaftalen er gældende i virksomheden.

2. Erhvervsskole

2.1 Regler for skoleophold

Lærlinge er i den tid, de deltager i skoleophold på en Erhvervsskole, principielt afgivet til skolen i skoleperioden.

Lærlinge har derfor ikke pligt til at arbejde i virksomheden før eller efter den daglige skoletids afslutning og heller ikke på eventuelle enkelte fridage, som skal indhentes gennem ekstraundervisning i den øvrige del af skoleperioden.

Under eventuelle ferier i skoleperioden, for eksempel i forbindelse med jul, på- ske og pinse, har lærlinge, såfremt der arbejdes i virksomheden, pligt til at møde der på de hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisningstiden.

2.2 Hjemmeforberedelse

Lærlinge bør i de perioder, hvor de deltager i undervisningen på Erhvervsskole, hjemmeforberede sig til undervisningen, såfremt dette er påkrævet.

2.3 Ophold på kostafdelinger

Når en lærling tager ophold på en kostafdeling i læretiden, hvor lærlingen er berettiget til optagelse på skolehjem, i henhold til gældende regler om mere end 5 kvarters transporttid hver vej mellem hjem og nærmeste skole, afholder AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) udgifterne hertil direkte til skole- hjemmet.

Hvis et ophold på kostafdeling er aftalt mellem virksomhed og lærling, afholder AUB udgifterne hertil direkte til kostafdelingen, selvom det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler.

Forlanger virksomheden, at en lærling under skoleophold skal tage ophold på en kostafdeling, efter reglerne om frit skolevalg, hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler, af- holder AUB udgifterne. Virksomheden skal godtgøre lærlingens forøgede udgif- ter.

Virksomheden udbetaler nødvendigt forskud forud for skoleopholdets påbegyn- delse.

Hvis en lærling efter eget ønske tager ophold på kostafdeling, hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler, afholder lærlingen udgifterne til ophold m.v. samt befordring. Udgifter, som er afholdt af virksomheden, kan trækkes i lærlingens løn.

Refusion af skolehjemsudgifter betales af AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbi- drag) direkte til skolehjemmet.

Reglerne om ophold på kostafdeling følger af Bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021.

Anm.: Hvis lovgivningen om betaling for skolehjem ændres, henvises til sidste afsnit i Organisationsaftale fra

april 2014: ”Hovedorganisationernes tekst til de decentrale overenskomster om skolehjem.”

3. Befordringsgodtgørelse for lærlinge under skoleophold

3.1 Afstand - skolevej

Virksomheden godtgør lærlingens udgifter ved befordring, når den samlede sko- levej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted til skole og tilbage til bopæl/indkvarteringssted.

3.2 Betingelse for befordringsgodtgørelse

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved lærlingens bopæl end den skole, hvor den pågældende går.

3.3 Betingelse for befordringsmiddel

Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis be- nyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende lærling, kan eget befordringsmiddel anvendes efter aftale med virksomheden.

3.4 Offentlig befordring

Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter. Befor- dringen skal foretages på en efter de stedlige forhold billigst og mest hensigts- mæssig måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes rejsekort, periode- kort o.l.

3.5 Eget befordringsmiddel

Anvendes eget befordringsmiddel ydes en befordringsgodtgørelse i henhold til den til enhver tid gældende sats* p.t. kr. 1,10 pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.

* Xxxxxx følger den af Undervisningsministeriet fastsatte sats for beskæftigede deltagere i arbejdsmarkeds- uddannelser.

3.6 Indkvarterede lærlinge

Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i denne §’s stk. 3.1 er opfyldt.

Bestemmelserne i denne §’s stk. 3.2 og 3.3 finder tilsvarende anvendelse på

befordringsgodtgørelse efter dette punkt.

3.7 Flere undervisningsafdelinger

Er befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand i denne

§’s stk. 3.1.

3.8 Forudsætning for udbetaling

Udbetaling af befordringsgodtgørelse under skoleophold forudsætter, at der i henhold til Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af virksomhederne afholdte udgifter.

3.9 Behandling af uoverensstemmelser

Uoverensstemmelser om befordringsgodtgørelse under skoleophold for lærlinge kan fagretligt behandles i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 20.

4. Arbejdstid

4.1 Den normale arbejdstid

Lærlinges normale arbejdstid er den samme som den, der er fastsat for elektri- kerne.

4.2 Forskudt arbejdstid

Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan tilsiges til at arbejde på forskudt tid efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.

Pr. 1. marts 2023 betales tillæg pr. time kr. 36,00

Pr. 1. marts 2024 betales tillæg pr. time .......................................kr. 37,25

Det forudsættes, at en lærlings arbejde på forskudt tid finder sted sammen med en udlært elektriker, evt. arbejdsgiveren.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

4.3 Fleksibel arbejdstid

Lærlinge kan tilsiges til at arbejde på fleksibel arbejdstid efter samme retnings- linjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.

Placeres arbejdstiden eller dele heraf uden for den normale daglige arbejdstid (kl. 6 og kl. 18) betales et tillæg pr. time for disse timer.

Pr. 1. marts 2023 betales tillæg pr. time........................................kr. 36,00

Pr. 1. marts 2024 betales tillæg pr. time kr. 37,25

Placeres arbejdstiden eller dele heraf på lørdage efter kl. 13, søndags- eller søgnehelligdagsdøgn betales et tillæg pr. time for disse timer.

Pr. 1. marts 2023 betales tillæg pr. time........................................kr. 61,30

Pr. 1. marts 2024 betales tillæg pr. time .......................................kr. 63,45

For lærlinge under 18 år kan den normale daglige arbejdstid, tilrettelagt som fleksibel arbejdstid, ikke overstige 8 timer pr. dag og 40 timer pr. uge.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

4.4 Overarbejde

Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan tilsiges til at udføre overarbejde efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale dag- lige arbejdstid, betales følgende tillæg pr. overtime:

Pr. 1. marts 2023 betales tillæg pr. overtime:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid ........................kr. 59,10 Alle overtimer derudover ............................................................kr. 94,40

Pr. 1. marts 2024 betales tillæg pr. overtime:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid ........................kr. 60,85 Alle overtimer derudover ............................................................kr. 97,25

Ved opgørelse af betaling for overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en af lærlingen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til virksomheden og god- kendt af denne.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

4.5 Udkald

Hvis en lærling – inden for de sidste 2 år af vedkommendes uddannelsestid – i virksomheden tilkaldes fra hjemmet uden for normal arbejdstid, betales et ud- rykningstillæg.

Pr. 1. marts 2023 betales tillæg pr. udkald ....................................kr. 95,30

Pr. 1. marts 2024 betales tillæg pr. udkald ....................................kr. 98,65

Tilkaldelse forud for de sidste 2 år kan ikke finde sted. Herudover betales den medgåede tid som overtid.

Lærlinge kan ikke indgå i rådighedsvagt.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

5. Lønforhold

5.1 Uddannelseslængde og indplacering i lønperioder

Elektriker 1: 4-årig uddannelse med 4 moduler. Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløbet (GF2) forud for læretidens start, afkortes uddannel- sen til 3½ år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter

sker indplaceringen i et helt år på satserne 2, 3 og 4. Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i et helt år, for derefter at blive indplaceret 1 år på de øvrige satser (2-4).

Elektriker 2: 4½ årig uddannelse med 5 moduler. Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløbet (GF2) forud for læretidens start, afkortes uddannel- sen til 4 år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 2, 3, 4 og 6 måneder på sats 5. Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlin- gen på sats 1 i et helt år, for derefter at blive indplaceret 1 år på de øvrige satser (2-4) og de sidste 6 måneder på sats 5.

EUX-elektriker: 5-årig uddannelse. Hvis lærlingen tidligere har gennemført EUX-grundforløbet forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 4 år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplacerin- gen i et helt år på satserne 2, 3, 4 og 6 måneder på sats 5. Hvor EUX-grundfor- løbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i 1½ år for derefter at blive indplaceret 1 år på satserne 2-4 og de sidste 6 måneder på sats 5.

Elektrikeruddannelse for studenter, der godskrives merit efter bekendt- gørelsen til elektriker, bilag 1 nr. 3: Varighed på grundforløbet for studenter (GF2), varierer alt efter hvilken studentereksamen lærlingen har. Uddannelses- varighed på hovedforløbet er 3 år med 4 moduler (Elektriker 1), eller 3,5 år med 5 moduler (elektriker 2).

Hvis lærlingen tidligere har gennemført studentergrundforløbet (GF2) forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 2 det første år. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 3 og 4. På samme måde for lærlinge med 5 moduler (Elektriker 2), dog indplaceres lærlingen de sidste 6 måneder på sats 5.

Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i den del af læretiden, som ligger uden for den angivne tid for hovedforløbet.

Elektrikeruddannelse for øvrige studenter

Studenter der ikke opfylder betingelserne for ovennævnte godskrivning af me- rit, indplaceres på de løntrin der gælder for de almindelige uddannelser, hen- holdsvis Elektriker 1 eller Elektriker 2, medmindre uddannelsen er afkortet af andre grunde. Ved afkortet uddannelse se stk. 5.4.

Mindstebetalingen udgør pr. time:

Sats	Lønperioder	1. marts 2023	1. marts 2024
1	0 – 1 år*)	70,45 kr.	72,90 kr.
2	1 – 2 år	80,45 kr.	83,25 kr.
3	2 – 3 år	95,55 kr.	98,90 kr.
4	3 – 4 år	114,15 kr.	118,15 kr.
5	Over 4 år	132,15 kr.	136,80 kr.

*) Se foranstående om indplacering på sats 1.

NB: Ikrafttrædelsestidspunkt – se bilag 15.

Såfremt lærlingens tidligere uddannelse/beskæftigelse giver mulighed for af- kortning af læretiden (merit), henvises til punkt 5.3 og 5.4.

5.2 Lønforhold for voksenlærlinge, EUV-lærlinge

Ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år. Voksenlærlinge er under uddannelsesforløbet omfattet af Elektriker- overenskomstens § 17, herunder også andre løndele.

Timelønnen for voksenlærlinge i hele uddannelsesperioden, udgør mindstebeta- lingen for ikke-faglærte medarbejdere i el-faget.

Pr. 1. marts 2023 kr. 131,65

Pr. 1. marts 2024 ................................................................ kr. 136,15

Ovennævnte timeløn er betinget af, at virksomheden helt eller delvist får til- skud, efter Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om tilskud til virksomhe- der, der indgår uddannelsesaftale med voksne samt forhøjet lønrefusion under skoleophold fra AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

5.3 Restlæreforhold/korte uddannelsesaftaler/delaftaler

Har lærlingen tidligere gennemført en del af uddannelsen, indplaceres lærlingen på den lønsats, der passer til den resterende læretid.

Metode: Ved tvivl om indplacering vil dette kunne beregnes ved at tage ud- gangspunkt i læretidens afslutningsdato. Herudover må det afklares, hvor langt lærlingen er nået i forløbet, og om det f.eks. er en 4- eller 4½-årig uddannelse. Dette sker ved kontakt til lærlingens skole.

Eksempel 1: Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløb, f.eks. GF2, og en kort uddannelsesaftale på 1 år, vil lærlingen skulle indplaceres på sats 2 de første 6 måneder for derefter at blive aflønnet på de efterfølgende satser. Hvis lærlingen tillige har haft en delaftale på eksempelvis 3 måneder ud over sin korte uddannelsesaftale på 1 år, indplaceres lærlingen på sats 2 i 3 måneder for derefter at blive aflønnet på de efterfølgende satser.

Eksempel 2: En lærling der mangler 2 år, 9 måneder og 20 dage af sin elektriker 2-uddannelse, skal de sidste 6 måneder indplaceres på sats 5 og de forudgående 12 måneder på sats 4 og yderligere 12 måneder på sats 3 og de første 3 måne- der og 20 dage på sats 2.

5.4 Afkortning af læretiden

Hvor en tidligere indgået uddannelsesaftale bliver afkortet, afkortes betalingen med de sidste lønsatser for den aktuelle uddannelse, svarende til den afkortede læretid.

Hvor en uddannelsesaftale indgås med kortere læretid på grund af lærlingens tidligere uddannelse eller beskæftigelse, afkortes betalingen med de første løn- satser for den aktuelle uddannelse, svarende til den kortere læretid.

5.5 Forlængelse af læretiden

Forlænges læretiden på grund af sygdom i henhold til Lov om Erhvervsuddan- nelse § 58 eller af andre årsager, aflønnes lærlingen i den forlængede læretid med den for den aktuelle uddannelses sidste lønperiode gældende løn.

5.6 Ændringer i uddannelsesaftalen

Ved ændringer af de i uddannelsesaftalen nævnte datoer for uddannelsestidens forløb i forbindelse med denne §’s stk. 12.1 kan tilbageregulering af læreforhol- dets startdato foretages.

5.7 Aftale om forpraktik

Mellem parterne er der indgået aftale om forpraktik for unge under 18 år på samme vilkår som lærlinge, bortset fra denne §’s stk. 5 (lønforhold), stk. 9 (ferieforhold) og stk. 12 (tvistigheder).

Lønsatsen under forpraktik er aftalt til:

Pr. 1. marts 2023 pr. time kr. 75,80

Pr. 1. marts 2024 pr. time ....................................................kr. 78,40

Derudover henvises til bilag 19 – Aftale om forpraktik i El-branchen, der skal benyttes og indsendes til EVU for registrering.

5.8 Andre uddannelseslignende ansættelsesforhold

5.8.1 Forberedende Grunduddannelse – FGU

Elever i praktik på erhvervsgrunduddannelsen, EGU, aflønnes med minimums- satserne for 1. og 2. års lærlinge. I øvrigt er lærlingebestemmelsernes afsnit om løn mv. gældende, bortset fra stk. 9 (ferieforhold) og stk. 12 (tvistigheder).

Feriepenge optjenes efter reglerne i Elektrikeroverenskomstens § 16 og tvistig- heder behandles efter § 20.

5.9. Pensionsforhold

5.9.1 Pension

Pension til lærlinge der er fyldt 18 år

Lærlinge omfattes af Elektrikeroverenskomstens pensionsordning, når de fylder 18 år og har minimum 6 måneders anciennitet under Elektrikeroverenskomsten eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.

I lærlingens 18. og 19. år udgør bidragssatserne hhv. 4 % fra virksomheden og 2 % fra lærlingen, i alt 6 %. Derudover afholder virksomheden omkostningerne til forsikringsordningen i Elektrikeroverenskomstens §17, stk. 5.9.2.

Pension til lærlinge der er fyldt 20 år

Med virkning fra den lønperiode, hvori lærlingen fylder 20 år og har opnået 6 måneders anciennitet under Elektrikeroverenskomsten eller i en tilsvarende pe- riode har haft erhvervsarbejde gælder pensionssatserne i Elektrikeroverens- komstens § 9, stk. 15.

Bidraget udgør:

Arbejdsgiverbidraget: 8,0 %

Arbejdstagerbidraget 4,0 %

Det samlede bidrag udgør: 12,0 %

Bidraget udgør pr 1. juni 2023:

Arbejdsgiverbidraget: 10,0 %

Arbejdstagerbidraget 2,0 %

Det samlede bidrag udgør: 12,0 %

NB: Ikrafttrædelsestidspunkt – se bilag 15.

Påbegynder lærlingen sin uddannelsesaftale efter det fyldte 20. år, og er på- gældende tidligere optaget i Elektrikeroverenskomstens pensionsordning eller i en tilsvarende overenskomstaftalt arbejdsmarkedspension eller firmaaftalt pen- sionsordning i et tidligere ansættelsesforhold, er lærlingen fra første ansættel- sesdag berettiget til pensionsbidrag.

Registrering og dokumentation

Arbejdsgiveren skal registrere, hvornår den ansatte lærling har den fornødne anciennitet. Med virkning fra første lønningsperiode herefter, indbetales det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende.

Lærlingen skal om nødvendigt dokumentere ansættelse inden for branchen eller tidligere ansættelser. Dokumentationen kan have form af lønsedler eller erklæ- ringer fra tidligere arbejdsgivere.

Såfremt lærlingen kan fremlægge sådan dokumentation, skal arbejdsgiveren indbetale det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende med virkning fra ansættelsestidspunktet, eller senest når den fornødne anciennitet er optjent.

Pensionsbidrag

Pensionsbidraget er fastsat som en procentdel af den A-skattepligtige lønind- komst.

Arbejdsgiveren skal tilbageholde lærlingens eget bidrag og indbetale det sam- lede pensionsbidrag til Pension Danmark én gang hver måned, senest den 10. i efterfølgende måned.

Den enkelte har mulighed for at forhøje eget pensionsbidrag.

5.9.2 Forsikringsydelser til lærlinge

Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning har krav på forsikringsdækning hos PensionDanmark inde- holdende følgende forsikringsydelser:

Sundhedsordning

Invalidesum på 100.000 kr.

Forsikring ved kritisk sygdom på 100.000 kr. Dødsfaldssum på 100.000 kr.

TEKNIQ Arbejdsgiverne indestår for finansiering af ordningen, ligesom ydel- serne følger PensionDanmarks vilkår, jf. bilag 20.

5.9.3 ATP

Lærlinge er omfattet af ATP-loven.

6. Sygdom og barsel

6.1 Betaling ved sygdom

Betalingen for sygedage, der kan kræves dokumenteret ved lægeattest - uden udgift for lærlingen - eller på anden med virksomheden aftalt måde, er de i

denne §’s stk. 5 (lønforhold).

6.2 Børns sygdom

Lærlinge kan, når det er nødvendigt, få fri til pasning af syge hjemmeværende børn/barn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af lærlingens arbejdsdag, og lærlingen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Der ydes betaling svarende til lærlingens sygdomsbetaling pr. time under for- udsætning af, at den dokumentation, virksomheden kræver, foreligger.

Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag, har lærlingen ret til yder- ligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men lærlingen kan få udbetalt et beløb aconto svarende til en dagløn fra sin feriefri/fritvalgsordning.

Frihed ved barns lægebesøg

Lærlinge med mindst 9 måneders anciennitet har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.

Lærlinge, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden medde- lelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men lærlinge kan få udbetalt et aconto- beløb fra sin feriefri/fritvalgsordning.

Fravær på grund af barns sygdom regnes som lærlingens eget sygefravær ved forlængelse af uddannelsestiden, i henhold til Lov om Erhvervsuddannelse § 58.

Frihed ved barns hospitalsindlæggelse

Til lærlinge indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at lærlingen indlægges på hospital sammen med barnet, herunder når indlæggelsen sker helt eller del- vist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år. Det er en forudsætning, at sådanne medarbejdere har mindst 9 måneders anciennitet i virksomheden.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Lærlingen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggel- sen.

Betaling svarende til den pågældende lærlings personlige timeløn, jf. stk. 5.

Såfremt virksomheden ikke er berettiget til refusion fra lærlingens hjemkom- mune, kan TEKNIQ Arbejdsgiverne beslutte at refundere virksomhedens udgift.

6.3 Barsel

Lærlinge er ved graviditet, barsel, fædre- samt forældreorlov omfattet af gæl- dende Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

6.4 Børneomsorgsdage

Lærlinge med mindst 9 måneders anciennitet har ret til 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår. Lærlinge kan højest afholde 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår, uanset hvor mange børn lærlingen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og lærlingen under hensyn til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdage afholdes uden løn, men lærlingen kan få udbetalt et beløb fra sin fra fritvalgs/feriefridagskonto jf. § 17.10.2, i det omfang der er dækning på kontoen.

7. Udearbejde

7.1 Arbejde uden for virksomheden

Med virksomhedens hjemsted (faste adresse) som udgangspunkt ved beregning af udearbejde gælder følgende:

I afstand til arbejdspladsen indtil og med 14 km i luftlinje fra virksomheden betales ikke rejsetid og transportudgifter, når lærlingene efter aftale skal møde på arbejdspladsen til den i virksomheden fastsatte arbejdstids begyndelse.

Hvor geografiske forhold bevirker, at den nærmeste vej fra virksomheden til arbejdsstedet forøges med mere end 2 km i forhold til luftlinjen, måles afstan- den ad nærmest farbare vej mellem virksomheden og arbejdsstedet.

Ved tilkaldelse fra arbejdspladsen - til virksomhedens hjemsted eller anden ar- bejdsplads - skal medgået tid og transport betales af virksomheden. Når afstan- den fra virksomheden til arbejdspladsen er mere end 14 km i luftlinje, skal rej- setid og transportudgifter (uanset lærlingens bopæl) betales af virksomheden - i alle tilfælde regnet fra virksomhedens adresse til arbejdsstedet og ad den for virksomheden billigste rute med godtgørelse for offentlige transportmidler og med en betaling for rejsetiden.

I de sidste 3 halvår af uddannelsestiden pr. time kr. 28,80

I den forudgående del af uddannelsestiden pr. time...................kr. 17,80

8. Cykler, motorkøretøj

8.1 Anvendelse af eget køretøj

De i § 14, stk. 6 (virksomhedens køretøj), 8 og 9 nævnte bestemmelser er også gældende for lærlinge.

Hvor lærlinge efter aftale med virksomheden anvender egne cykler, og der for virksomheden er truffet aftale med elektrikerne om cykelgodtgørelse, gælder denne aftale også for lærlinge, medmindre virksomheden påtager sig vedlige- holdelsen af cyklerne.

9. Ferie

Den til enhver tid gældende ferielov finder anvendelse på læreforholdet.

9.1 Ferie med løn og ferietillæg

Lærlingen holder ferie med løn i henhold til § 17 stk. 5 tillagt ferietillæg på 1% af den løn, der er indtjent i ferieåret.

9.1.1 Feriegodtgørelse ved fratræden

Ferietillæg, der udbetales til lærlingen før ferien holdes, kan kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

Ved fratræden udgør feriegodtgørelsen 12,5% af den samlede løn. Ved bereg- ningen ses bort fra feriefridags- og fritvalgsopsparing og sådanne tillæg til løn- nen eller lønandele, som ikke er indkomstskattepligtige eller som ikke er veder- lag for udført arbejde.

Grundlaget for beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg følger i øvrigt ferie- lovens bestemmelser.

Feriegodtgørelsen indberettes til Feriepengeinfo iht. Ferieloven eller indbetales til Feriekonto efter § 16 stk. 7 og 8.

TEKNIQ Arbejdsgivernes indestår for feriegodtgørelsens udbetaling iht. Feriega- rantiordningen.

9.2 Ferieår og optjening af ferie

Lærlinge optjener i ferieåret ret til 5 ugers betalt ferie. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dag for hver måneds ansættelse i ferieåret.

Ferieåret går fra den 1. september til den 31. august.

Ferien kan holdes i ferieafholdelsesperioden, som udgør ferieåret tillagt 4 må- neder, hvorved ferieafholdelsesperioden går fra 1. september til 31. december året efter jf. § 16, stk. 2.

9.2.1 Særlige ferierettigheder for lærlinge

Lærlinge har ret til betalt ferie i 5 uger svarende til 25 feriedage i den første og anden hele ferieafholdelsesperiode efter, at læreforholdet er påbegyndt. Virk- somheden betaler løn under ferien i det omfang, lærlingen ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Er læreforholdet påbegyndt i perioden 2. september til 31. oktober, har lærlin- gen en tilsvarende ret til betalt ferie i 5 uger i den ferieafholdelsesperiode, der knytter sig til ferieåret.

Er læreforholdet påbegyndt i perioden 1. november til 30. juni, har lærlingen en tilsvarende ret til 3 ugers betalt hovedferie i hovedferieperioden og 5 dages betalt ferie under virksomhedslukning før hovedferieperioden.

Hovedferieperioden udgør perioden fra 1. maj til 30. september.

9.3 Afholdelse af ferie

Lærlinge har ret til at holde mindst 3 ugers optjent betalt ferie i sammenhæng i hovedferieperioden.

Øvrige feriedage skal ligeledes gives i sammenhæng af mindst 5 dages varig- hed. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives i form af enkelte feriedage.

Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virk- somheden eller ved, at der successivt gives lærlingene ferie. Vælges den sidst- nævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 1. februar en tegningsliste, hvorpå den enkelte lærling kan angive det tidspunkt, på hvilket sommerferie ønskes.

Virksomheden fastsætter efter forhandling med lærlingen, hvornår ferien skal holdes i ferieafholdelsesperioden. Virksomheden skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lærlingens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lærlingens ønske om, at hovedferien holdes i lær- lingens barns skolesommerferie.

Virksomheden skal så tidligt som muligt meddele lærlingen, hvornår ferien skal holdes. Virksomheden skal give meddelelsen senest 3 måneder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage med min- dre særlige omstændigheder, hindrer dette.

I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en lærling, som ikke har været fuld beskæftiget i ferieåret, kræve feriedagene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling.

9.4 Overførsel af ferie

Lærlingen og virksomheden kan aftale, at optjent ferie overføres til efterføl- gende ferieår efter § 16, stk. 6.

10. Øvrige fridage

10.1 Søgnehelligdage, 5. juni og 24. december

1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) er hele fridage for lærlinge.

Betalingen for søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) er - såfremt disse falder på en arbejdsdag - den i denne §’s stk. 5 (lønforhold) anførte.

Der ydes ikke betaling for søgnehelligdage, som falder på dage, hvor der nor- malt ikke arbejdes i virksomheden, og som derfor ikke giver anledning til af- kortning af den normale løn i den pågældende uge.

10.2 Feriefridage og Fritvalgsordning for lærlinge Fritvalgsordning

Af den ferieberettigede løn opsparer lærlinge på en fritvalgs- og feriefridags- konto nedenstående procentopsparinger.

Hensigten med opsparingsordningen er at give lærlinge mulighed for at vælge mellem højere betaling på pension eller løn samt finansiering af feriefridage.

Feriefridage

Den enkelte lærling har i hvert kalenderår ret til at holde indtil 5 feriefridage med betaling svarende til sædvanlig løn fra opsparingskontoen i det omfang der er dækning på kontoen. Optjeningen til kontoen sker løbende i kalenderåret

Feriefridagene placeres efter aftale eller varsles efter Xxxxxxxxxxx regler om rest- ferie. Der kan uanset jobskifte ikke afholdes flere feriefridage pr. kalenderår end 5.

Såfremt den ansatte lærling ikke er beskæftiget i virksomheden hele kalender- året, enten på grund af til- eller fratræden, beregnes feriefridagene forholds- mæssigt i forhold til beskæftigelsen i kalenderåret.

For alle lærlinge oprettes der en opsparingskonto, hvortil arbejdsgiveren i for- bindelse med hver lønudbetaling af den ferieberettigede løn henlægger:

	1. marts 2022	1. marts 2024
Feriefridage:	2,25 %	2,25 %
Fritvalgsordning:	7,25 %	9,25 %
Samlet opsparing i alt:	9,50 %	11,50 %

Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af opsparingen, idet feriegodtgørelse er indeholdt heri

Ved afholdelse af en feriefridag udbetales aconto pr. dag et beløb svarende til en dagløn.

Der kan ved aftale om afholdelse af børneomsorgsdage, børns lægebesøg samt barns 2. sygedag udbetales et acontobeløb fra fritvalgs/feriefridagskontoen, så- fremt lærlingen ønsker det. Udbetalingen kan dog aldrig overstige det opspa- rede beløb.

Medmindre andet er aftalt lokalt, udbetales indestående på kontoen 2 gange årligt, henholdsvis den sidste lønperiode i juni og den sidste lønperiode i kalen- deråret.

Den enkelte lærlings konto for feriefridag- og fritvalgsopsparing opgøres forud for de 2 årlige udbetalinger. Den enkelte lærling kan inden den 31. maj hen- holdsvis 30. november fremsætte ønske om, at det indestående beløb – eller en del deraf – indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.

Såfremt lærlingen fratræder eller overgår til anden ansættelse i samme virk- somhed, sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommende løn- udbetaling.

10.3 Session

Virksomheden giver lærlingen den fornødne frihed til at deltage i session. Lær- lingen har pligt til straks ved indkaldelsen til session at meddele virksomheden, hvornår sessionen finder sted. Betalingen for den hertil medgåede tid, som skal begrænses til et minimum, er den i denne §’s stk. 5 (lønforhold) anførte.

11. Værktøj, værnefodtøj

11.1 Værktøj og værnemidler

De i § 18 nævnte bestemmelser er også gældende for lærlinge.

12. Tvistigheder – Forhandlingsregler

12.1 Regler for behandling af uoverensstemmelser

TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund er enige om, at tvistigheder mel- lem lærling og virksomhed om uddannelsesforhold eller bestemmelser for lær- linge i øvrigt, som indbringes af lærling eller virksomhed eller forelægges af elektrikerfagets faglige udvalg, bør søges løst ved organisationernes medvirken, forinden sagen evt. rejses i Tvistighedsnævnet, jf. Erhvervsuddannelsesloven og bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet.

Sagen behandles mellem organisationerne, evt. ved et møde mellem parterne i læreforholdet og repræsentanter for organisationerne.

§ 18

Andre bestemmelser

§ 18 Værktøj, værnefodtøj

1.

Virksomheden har pligt til at stille fornødent værktøj til rådighed, og værktøjet skal være i god stand. Elektrikerne skal værne om det udleverede værktøj og drage omsorg for dets vedligeholdelse, herunder sørge for, at skadet værktøj om fornødent hjemsendes til reparation. Virksomhederne vil udlevere værktøjs- tasker til håndværktøj til elektrikerne ved reparationsarbejde.

2.

Virksomheden udleverer værnefodtøj – sikkerhedssko eller sikkerhedstræsko – til elektrikere og lærlinge og afholder de hermed forbundne udgifter. Elektrikere og lærlinge skal værne om fodtøjet og sørge for normal renholdelse og vedlige- holdelse. Reparation betales af virksomheden efter forud truffet aftale.

Hvor der er risiko for fodskader, jf. Bekendtgørelse om brug af personlige vær- nemidler af 15. december 2010, er de ansatte forpligtede til at anvende det udleverede værnefodtøj.

Fornyelse af nedslidt eller ødelagt værnefodtøj, der ikke længere opfylder sit formål, skal aftales med virksomheden. Nedslidt eller ødelagt fodtøj skal afle- veres til virksomheden og destrueres.

Værnefodtøj i henhold til nærværende aftale skal ikke afleveres ved afgang fra virksomheden, men forudsættes medtaget til brug i nyt ansættelsesforhold.

I de første 3 måneder af et ansættelsesforhold er virksomheden ikke forpligtet til at udlevere værnefodtøj, medmindre det følger af ovenstående bekendtgø- relse om anvendelse af værnefodtøj, hvor der er risiko for fodskader.

§ 18a Nyoptagne virksomheder

1.

Virksomheder, som ved deres optagelse i TEKNIQ Arbejdsgiverne har overens- komst med Dansk El-Forbund, hvad enten overenskomsten er en særoverens- komst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af Elektrikeroverenskomsten fra tidspunk- tet, hvor tilpasningsforhandlingerne er afsluttet, jf. stk. 2.

2.

Der kan snarest efter virksomhedens optagelse i TEKNIQ Arbejdsgiverne opta- ges tilpasningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som hel- hed. Tilpasningsforhandlingerne skal være afsluttet senest 2 måneder efter det tidspunkt, TEKNIQ Arbejdsgiverne har meddelt Dansk El-Forbund om medlems- optagelsen.

Lokalaftaler – der indgås i forbindelse med tilpasningsforhandlinger – vil efter den hidtidige overenskomsts udløb være omfattet af § 5 i Elektrikeroverens- komsten.

Øvrige lokalaftaler vil fra start være omfattet af § 5 i Elektrikeroverenskomsten.

Såfremt der ikke af overenskomstparterne tages initiativ til tilpasningsforhand- linger, vil Elektrikeroverenskomsten fra tidsfristens udløb være gældende i sin helhed.

3.

Virksomheder, som ved deres optagelse i TEKNIQ Arbejdsgiverne ingen over- enskomst eller lokalaftale har med Dansk El-Forbund, omfattes af Elektriker- overenskomsten fra optagelsestidspunktet, jf. dog de særlige regler om pensi- onsbestemmelser.

4. Pensionsoptrapning

Nyoptagne medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne, der forinden indmeldelsen i TEKNIQ Arbejdsgiverne ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for Elektrikeroverenskomsten, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes således:

Senest fra tidspunktet for TEKNIQ Arbejdsgivernes meddelelse til Dansk El-For- bund om virksomhedens optagelse i TEKNIQ Arbejdsgiverne, skal arbejdsgiver- bidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 25 pct. af de overens- komstmæssige bidrag – se § 9.

Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 50 pct. af de overenskomst- mæssige bidrag.

Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 75 pct. af de overenskomst- mæssigt bidrag.

Senest efter 3 år skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bi- drag.

§ 18a

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes indenfor perioden, skal virk- somhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.

Ordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem TEKNIQ Ar- bejdsgiverne og Dansk El-Forbund efter begæring fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

Såfremt der i virksomheden i forvejen findes en firmapensionsordning, nedtrap- pes denne i samme takt som PensionDanmark-pensionen indføres.

Det skal fremgå af ansættelsesblanketten, at pensionsbetalingen er omfattet af en optrapningsordning.

5. Bidrag til fritvalgsordningen, optrapning 1.

Det i §15, stk. 1 fastsatte bidrag til SH-/fritvalgskontoen er sammensat på føl- gende måde:

	SH- og ferie- fridage	Fritvalgsordning	SH-/fritvalgs- opsparing i alt
1. marts 2022	6,2 %	4,0 + 3 %	13,2 %
1. marts 2024	6,2 %	4,0 + 5 %	15,2 %

2.

Nyoptagne medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgsordning eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgsordning eller tilsvarende ordning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Fritvalgsordning efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgsordning eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 15, stk. 1, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.

3.

Virksomhederne kan i lønnen, jf. § 9, fradrage det på indmeldelsestidspunktet gældende bidrag til Fritvalgsordningen § 15, stk. 1, fraregnet 4,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 6,0 procentpoint)..

4.

Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til SH- konto/Fritvalgsordningen efter § 15, stk. 1, fraregnet 4,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 6,0 procentpoint) samt eventuel løbende udbetaling af op til 3 pro- centpoint. Herudover betales bidrag efter nedenstående optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 15, stk. 1,

5.

For så vidt angår de 4,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 6,0 procentpoint) kan nyoptagne medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne kræve optrapning som følger:

Senest fra tidspunktet for meddelelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne til Dansk El- Forbund om virksomhedens optagelse i TEKNIQ Arbejdsgiverne skal virksomhe- den indbetale 1,0 pct. (fra 1. marts 2024 1,5 pct.) i bidrag til Fritvalgsordningen.

Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. (fra 1. marts 2024 3,0 pct.) i bidrag til Fritvalgsordningen.

Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. (fra 1. marts 2024 4,5 pct.) i bidrag til Fritvalgsordningen.

Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. (fra 1. marts 2024 6,0 pct.) i bidrag til Fritvalgsordningen.

Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund efter begæring fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.”

6.

En eventuel fritvalgsordning eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldel- sestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgsordning.

7.

Såfremt der indgås en optrapningsordning, skal der udstedes et tillæg til med- arbejdernes ansættelseskontrakt, som beskriver optrapningsordningens ind- virkning på lønnen. Dette gælder ligeledes for optrapningsordning vedrørende pension.

6. Bidrag til Elinstallationsbranchens Uddannelses- og Samarbejdsfond, optrapning

Nyoptagne medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne kan kræve, at bidraget til El- installationsbranchens Uddannelses- og Samarbejdsfond, jf. Bilag 21, fastsæt- tes således:

Senest fra tidspunktet for meddelelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne til Dansk El- Forbund om virksomhedens optagelse i TEKNIQ Arbejdsgiverne skal virksomhe- den indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag.

Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af det overenskomstmæs- sige bidrag.

Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomstmæs- sige bidrag.

Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

§ 19 Indholdsfortegnelse til funktionærlignende ansættelsesforhold

Samarbejdet 84

Samarbejde og klubber 84

Valg af tillidsrepræsentant 84

Tillidsrepræsentantens virksomhed 84

Tillidsrepræsentantens ophør 84

Lokale kutymemæssige aftaler 85

Ansættelse og beskæftigelsens længde 85

Minimalerstatning 86

Arbejdstagers erstatningspligt ved bortgang 86

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Feriefridage/Fritvalgsordning 87

Værktøj, værnefodtøj 89

Cykler, motorkøretøjer 89

Efter- og videreuddannelse 90

Konfliktregler 90

Lærlingebestemmelser 90

§ 19 Lokalaftale om funktionærlignende ansættelsesforhold

Aftalen indgås som en selvstændig udfyldende lokalaftale, der træder i stedet for den “normale” timelønsoverenskomst mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund.

Aftalen følger visse af funktionærlovens bestemmelser og udvalgte bestemmel- ser fra Elektrikeroverenskomsten. Aftalen gør ikke elektrikerne til funktionærer.

Aftalen skal indgås for hele virksomheden eller for geografisk adskilte afdelin- ger, jf. hidtidig fagretlig praksis.

På tilsvarende vis kan der efter drøftelser med tillidsmanden indgås aftale for selvstændige afdelinger i virksomheden, hvor der beskæftiges mindst 5 elektri- kere. Såfremt aftalen ønskes indgået for afdelinger med mindre end 5 elektri- kere, kan der søges dispensation i organisationerne.

Aftalen omfatter alle, der har været ansat i virksomheden/afdelingen i 12 må- neder. Elektrikere med mindre end 12 måneders anciennitet er ligeledes omfat- tet af nærværende lokalaftale, men med opsigelsesvarsel efter Elektrikerover- enskomstens § 6, stk. 2.7 og 8.

I virksomheder med mindre end 5 ansatte elektrikere og uden tillidsrepræsen- tant tilstræbes det, at alle er omfattet af en gældende lokalaftale om funktio- nærlignende ansættelsesforhold. Ved ansættelse træffes der individuel aftale, hvorvidt den nyansatte omfattes af lokalaftalen eller Elektrikeroverenskomstens almindelige bestemmelser.

Aftalen kan af begge parter opsiges med 6 måneders varsel til en måneds ud- gang. Efter varslets udløb gælder Elektrikeroverenskomstens almindelige regler for ansættelsesforholdet.

Spørgsmål om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende an- sættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog kun til et forhandlingsmøde.

Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår (bilag 4.4).

Samarbejdet Samarbejde og klubber ‌

Identisk med afsnittet om Samarbejde og Klubber

Valg af tillidsrepræsentant

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 1.

Tillidsrepræsentantens virksomhed

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 2.

Tillidsrepræsentantens ophør

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 3.

Det forlængede opsigelsesvarsel fraviger funktionærlovens § 2 om, at funktio- næren fratræder ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for elektrikeren.

Lokale kutymemæssige aftaler

Øvrige lokale kutymemæssige aftaler, der ikke følger af nærværende lokalaftale kan opsiges efter Elektrikeroverenskomstens § 5, stk. 4, 5 og 6.

Ansættelse og beskæftigelsens længde

Ansættelsesblanket – indhold som i Elektrikeroverenskomstens § 6, stk. 1. Be- skæftigelsens længde – varslerne i Funktionærlovens § 2, dog undtaget stk. 4 og 5. Ancienniteten regnes først efter 12 måneders ansættelse, og gælder da fra den 1. i en kalendermåned.

Ved overgang til en sådan lokalaftale om funktionærlignende ansættelse kan den enkelte elektrikers opsigelsesvarsel ikke blive kortere, end det var for den pågældende elektriker i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 6, stk. 2 eller efter individuel månedslønaftale.

Funktionærlovens § 2 (optrykt her)

§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med neden- stående regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb.

Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst

1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,

2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 må- ned, finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.

Stk. 5. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejds- giverens side ske med mindst 14 dages varsel.

Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdsforholdet er af rent midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned eller arbejds- forholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funkti- onærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende.

Stk. 7. Opsigelse må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelses- periode givne varsel kan ske inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6 skal være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. På funktionærens begæring skal ar- bejdsgiveren skriftligt oplyse om årsagen til afskedigelsen.

Stk. 8. Såfremt en funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skif- tet ejer, skal den tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.

Stk. 9. Såfremt der som led i arbejdsaftalen stilles tjenestebolig til rådighed for funktionæren og dennes familie, skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3 måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det aftalte vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjenesteboligen i indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret tilkommer familien i til- fælde af funktionærens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til virksomhedens tarv, er han dog - mod at afholde de med flytningen forbundne udgifter - berettiget til at kræve familiens bortflytning straks.

Stk. 10. Ovennævnte regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet arbejdsstandsning.

Minimalerstatning Funktionærlovens § 3 (optrykt her)

Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er arbejds- giveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller - såfremt han allerede var opsagt - til opsigelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansættelse.

Stk. 2. Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjene- steforholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fast- sætte efter de almindelige erstatningsregler. Tilsvarende gælder, hvis funktio- næren er tidsbegrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af denne ansættelse. Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2.

Stk. 3. Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funk- tionæren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse fra arbejds- giverens side.

Arbejdstagers erstatningspligt ved bortgang

Funktionærlovens § 4 (optrykt her)

Hvis funktionæren uberettiget undlader at tiltræde tjenesten eller forlader denne, eller arbejdsgiveren hæver tjenesteforholdet på grund af grov mislighol- delse af kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til erstatning for det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udeblivelse eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger, mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn.

Lønbestemmelse

Lønnen for den enkelte elektriker aftales i hvert enkelt tilfælde mellem arbejds- giveren og elektrikeren i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 9, stk. 1, 2 og 3.

Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, dygtighed. Endvidere skal der tages stilling til, om der i lønnen er indeholdt betaling for overarbejde, rejse-og udearbejde samt rådighedsvagt og dermed reelt indgået en aftale om funktionsløn.

Forhandling og eventuel regulering sker individuelt en gang årligt.

Omregningsfaktor fra månedsløn til timeløn er 160,33 timer, for en fuldtidsansat elektriker.

Der sker ikke fradrag i lønnen for helligdage, der falder på elektrikerens normale arbejdsdage. Det samme gælder for 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. de- cember (juleaftensdag).

Feriefridage/Fritvalgsordning

Hensigten med opsparingsordningen er at give medarbejderne mulighed for at vælge mellem højere betaling på pension eller løn samt finansiering af feriefri- dage.

Den enkelte medarbejder har hvert kalenderår ret til at holde indtil 5 feriefridage med betaling svarende til sædvanlig løn fra opsparingskontoen i det omfang der er dækning på kontoen. Opsparingen til kontoen sker løbende i kalenderåret.

Feriefridagene placeres efter aftale eller varsles efter Xxxxxxxxxxx regler om rest- ferie. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for kalenderåret. Der kan uanset jobskifte ikke afholdes flere feriefridage pr. kalenderår end 5.

Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget i virksomheden hele kalenderåret, enten på grund af til- eller fratræden, beregnes feriefridagene forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsen i kalenderåret.

For alle funktionærlignende ansatte omfattet af overenskomsten oprettes der en opsparingskonto, hvortil arbejdsgiveren i forbindelse med hver lønudbetaling af den ferieberettigede løn henlægger:

	1. marts 2022	1. marts 2024
Feriefridage	2,50%	2,50%
Fritvalgsordning	7,00%	9,00%
Samlet opsparing i alt	9,50%	11,50%

Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af opsparingen, idet feriegodtgørelse er indeholdt heri.

Ved afholdelse af en feriefridag udbetales aconto pr. dag et beløb svarende til en dagløn.

Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om fritvalgsordningens muligheder. Såfremt der sker

løbende udbetaling af bidrag til fritvalgsordningen, skal der ikke beregnes ferie- godtgørelse/ferietillæg af disse bidrag.

Medmindre andet er aftalt lokalt, udbetales indestående på kontoen 2 gange årligt, henholdsvis den sidste lønperiode i juni og den sidste lønperiode i kalen- deråret.

Den enkelte elektrikers konto for feriefridage og fritvalgsordning opgøres forud for de 2 årlige udbetalinger. Den enkelte elektriker kan inden den 31. maj hen- holdsvis 30. november fremsætte ønske om, at det indestående beløb – eller en del deraf – indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.

Ved fratrædelse sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommende lønudbetaling.

For restbetalingen garanterer TEKNIQ Arbejdsgiverne på samme måde som for feriepengebeløb i henhold til § 16, stk. 7.

Pension

Bestemmelse i overensstemmelse med Elektrikeroverenskomstens pensions- regler.

Arbejdstid

Den normale ugentlige effektive arbejdstid er 37 timer. Såfremt arbejdstiden ønskes placeret uden for Elektrikeroverenskomstens normale rammer – for pla- cering af daglig arbejdstid, skal aftale herom træffes lokalt.

Weekendarbejde kan etableres efter Elektrikeroverenskomsten.

Overarbejde

Der er mellem parterne enighed om, at overarbejde bør begrænses mest muligt. Honorering/afspadsering af overarbejde aftales lokalt.

Rejse- og udearbejde

Rejse- og udearbejde organiseres og honoreres efter lokal aftale. Ved rejsear- bejde i udlandet henvises til Elektrikeroverenskomstens § 14a.

Rådighedsvagt

Etablering/honorering af rådighedsvagt aftales lokalt.

Anm.: Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7a

Sygdom

Identisk med Funktionærlovens § 5, dog tilføjet bestemmelse om barns sygdom i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 10, stk. 3.

Funktionærlovens § 5 (optrykt her)

Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funk- tionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overta- gelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestem- mes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en

måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden føl- gende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.

Stk. 3. Yder arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som en del af lønnen, er arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at yde funktionæren den fornødne pleje, så længe han forbliver i arbejdsgiverens hus.

Stk. 4. Under sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til

- uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tje- nesteforholdet uden varsel.

Barsel

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 10, stk. 5.

Ferie

Medarbejdere er omfattet af den til enhver tid gældende ferielov samt de fravi- gelser, der fremgår af Elektrikeroverenskomstens § 16 (herefter har elektrike- ren som udgangspunkt ferie med løn).

Når medarbejdere, der modtager løn under ferie, men ikke har optjent løn/fe- riepenge, er fraværende på grund af ferie, beregnes lønnen ved, at der i med- arbejderens månedsløn fradrages et beløb svarende til 1/160,33 af månedsløn- nen ved fuld tid (svarende til 37 timers ugentlig arbejdstid) pr. faktiske fraværs- time. Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 ti- mer, f.eks. på skiftehold, ændres forholdstallet tilsvarende.

TEKNIQ Arbejdsgivernes feriegarantiordning benyttes i henhold til overenskom- stens § 16, stk. 7.

Projektansættelse

Elektrikere kan ansættes til konkrete afgrænsede projekter med opsigelsesvar- sel efter Elektrikeroverenskomstens § 6, stk. 2.7 og 8, men omfattet af nærvæ- rende lokalaftale i øvrigt. For projektansættelse kan i øvrigt aftales særlige vil- kår.

Akkordarbejde

Akkordaftaler og akkordarbejde er omfattet af Elektrikeroverenskomstens §§ 12 og 12a samt de for virksomheden gældende lokalaftaler. Opsigelsesvarsler un- der akkordarbejde er de for den enkelte medarbejder gældende individuelle varsler.

Værktøj, værnefodtøj

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 18, stk. 1 og 2.

Cykler, motorkøretøjer

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 8 og 9.

Efter- og videreuddannelse

Identisk med bestemmelserne i afsnittet om Samarbejde og Klubber samt Elek- trikeroverenskomstens § 4.

Konfliktregler

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 20.

Lærlingebestemmelser

Identisk med lærlingebestemmelserne i Elektrikeroverenskomstens § 17.

Forhandlingsregler

§ 20 Regler for behandling af faglig strid

1. Lokale forhandlinger 1.

Såfremt der på en virksomhed inden for TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El- Forbunds overenskomstområde opstår uenighed af faglig karakter, skal uover- ensstemmelsen snarest søges bilagt ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden.

2.

Arbejdsgiveren skal, hvor elektrikernes repræsentanter udtrykker ønske herom, meddele disse, hvilke personer der har fuldmagt til på virksomhedens vegne at træffe bindende aftaler med elektrikerne.

3.

Som en forudsætning for, at en uoverensstemmelse kan indbringes til fagretlig behandling under organisationernes medvirken, skal resultatet af den lokale for- handling herom være nedfældet i skriftlig form og underskrevet af begge parter, forinden den lokale forhandling er afsluttet. De af TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund udarbejdede formularer, som af TEKNIQ Arbejdsgiverne stil- les til rådighed for virksomhederne, bør anvendes.

2. Mæglingsmøde 1.

Såfremt det ikke ved lokalforhandling lykkes at tilvejebringe enighed, kan de respektive organisationer begære mægling i sagen med bistand af en mæg- lingsmand fra henholdsvis TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund. Kravet om mægling skal være fremsat over for den anden organisation senest 6 uger efter, at lokal forhandling er afsluttet, uden at enighed er opnået.

2.

Det i denne §’s stk. 1.3 forudsatte skriftlige referat skal medfølge den klagende

parts indberetning til dennes organisation.

3.

Den organisation, der over for den modstående organisation begærer mægling afholdt, skal samtidig med begæringen angive de forhold, hvorom der er uover- ensstemmelse, så vidt muligt gennem fremsendelse af det i denne §’s stk. 2.2 nævnte referat – samt, hvor det er muligt, at oplyse, hvem der på organisatio- nens vegne vil deltage i mæglingen. Den modstående organisation meddeler derefter på tilsvarende måde den klagende organisation navnet på sin repræ- sentant ved mæglingsmødet.

Tid og sted for mæglingsmødets afholdelse aftales mellem organisationernes kontorer.

4.

For så vidt mæglingsmøde er begæret i medfør af bestemmelserne i overens- komstens § 5 vedrørende opsigelse af lokale aftaler, kutymer eller ordninger, skal begæring om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisa- tion i hænde inden for de i § 5 angivne opsigelsesfrister.

5.

Mæglingsmøde afholdes så vidt muligt på det arbejdssted, hvor uenigheden er opstået.

6.

Mæglingsmødet skal afholdes uden unødig opsættelse og senest den 15. ar- bejdsdag efter den modstående organisations modtagelse af mæglingsbegærin- gen.

Anm.: I sager vedrørende bortvisning henvises til § 20, stk. 6.

7.

Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne under bistand af organisatio- nernes mæglingsmænd, der herefter ved direkte indbyrdes forhandlinger søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

Hver af organisationerne kan til plenarmøde indkalde de personer, som man anser kan have betydning for sagens belysning. Disse personer har taleret.

8.

Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet, under- skriver dette med bindende virkning for parterne på virksomheden og tilstiller hver af disse samt de implicerede organisationer en genpart heraf.

3. Timandsmøde 1.

Opnås der ikke ved mæglingen en løsning af uoverensstemmelsen, er enhver af organisationerne berettiget til at kræve sagen henvist til behandling af et ti- mandsudvalg, bestående af fra 3 - 5 repræsentanter fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og fra 3 - 5 repræsentanter fra Dansk El-Forbund.

2.

Begæring om afholdelse af timandsmøde skal, såfremt der ikke ved mæglings- mødet er truffet anden aftale, være den modstående organisation i hænde se- nest den 20. arbejdsdag efter mæglingsmødets afholdelse.

3.

Timandsmøderne afholdes i København snarest belejligt og senest den 10. ar- bejdsdag efter begæringens modtagelse. Timandsmøderne kan – hvis TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund er enige om, at det kan have betydning for sagen – afholdes på arbejdsstedet.

4.

Ved timandsmøderne forelægges sagen for timandsudvalget normalt af mæg- lingsmændene suppleret af repræsentanter for arbejdsgiveren og virksomhe- dens elektrikere, der har pligt til at være repræsenteret ved mødet.

Efter at sagen er fyldestgørende oplyst ved plenarmøde, skal timandsudvalget søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

For så vidt der i timandsudvalget opnås enighed om en løsning af uoverens- stemmelsen, er denne løsning bindende for parterne.

5.

Over mødets resultat udarbejdes et referat, der underskrives af organisationer- nes forhandlingsledere.

Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem TEKNIQ Arbejdsgi- verne og Dansk El-Forbund vedr. overenskomstmæssige aftaler

4. Organisationsmøde 1.

Uoverensstemmelser mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne på den ene side og Dansk El-Forbund på den anden side vedrørende forståelsen af overenskomsten og dermed ligestillede aftaler af principiel karakter mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund kan direkte forhandles ved organisationsmøder mellem repræsentanter for TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbunds ledelser.

2.

Såfremt TEKNIQ Arbejdsgiverne eller Dansk El-Forbund skønner, at en lokal uoverensstemmelse af den i denne §’s stk. 4.1 nævnte art har en sådan princi- piel karakter, at den i sagen trufne afgørelse bør blive umiddelbart afgørende for hele det overenskomstområde, som sagen angår, kan organisationen fore- slå, at sagen i stedet for at behandles ved mægling og timandsmøde behandles efter reglerne i denne §. Hvis begæringen ikke kan tiltrædes af den anden part, bliver den at betragte og behandle som en begæring om mægling.

3.

Der optages protokol over organisationsmødets resultat.

4.

Aftaler truffet ved organisationsmøder kan, medmindre andet aftales, tidligst opsiges til udløb sammen med den pågældende overenskomst.

5.

En organisation, der efter 1. juli 2007 agter at gøre organisationsansvar gæl- dende over for den modstående organisation, skal begære sagen behandlet på et organisationsmøde. Sagen skal da behandles, inden sagen domsforhandles for Arbejdsretten.

Hvis den klagende part ikke begærer organisationsmødet afholdt, bortfalder på- standen om organisationsansvar og kan ikke senere rejses på det i sagen om- handlede grundlag.

Parterne kan ad hoc indgå aftale om, at sager med påstand om organisations- ansvar kan behandles i et andet forum. Det er afgørende, at begge parter er repræsenteret på et niveau, der kan tegne de to organisationer.

5. Faglig voldgift 1.

Såfremt der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling er tilvejebragt enighed om en løsning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne be- stående overenskomst eller aftale, kan den henvises til afgørelse af en faglig voldgiftsret, forudsat, at der mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-For- bund er enighed om en sådan fremgangsmåde.

2.

Den organisation, der ønsker et foreliggende, uløst stridsspørgsmål henvist til afgørelse ved voldgift, er forpligtet til at fremsende meddelelsen herom til den modstående organisation, således at meddelelsen er modtaget af denne senest den 15. arbejdsdag efter resultatløs forhandling ved sidste instans i den i hen- hold til denne §’s afsnit 1 - 4 omhandlede fagretlige procedure.

Den modstående organisation er herefter forpligtet til at meddele sin stilling hertil, således at meddelelse herom er den begærende organisation i hænde senest den 15. arbejdsdag efter meddelelsens modtagelse.

3.

Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 retsformand og 2 repræsentanter for hver af de stridende parter.

4.

Når enighed foreligger om indbringelse af en sag for en voldgiftsret, udpeger organisationerne deres repræsentanter og udveksler umiddelbart herefter nav- nene på disse.

5.

Organisationerne udpeger derudover i fællesskab en uden for disse stående retsformand. Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en retsfor- mand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I hen- vendelsen herom skal det oplyses, hvilke personer der under forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.

6.

Den valgte eller udpegede retsformand, som må erklære sig villig til at påtage sig hvervet, fungerer som rettens formand og leder dens forhandlinger.

7.

Oplyses det, at et medlem af voldgiftsretten er eller under sagens behandling bliver part af den, skal denne vige sit sæde, og en suppleant indtræder i dennes sted.

8.

Retsmøde skal afholdes snarest – dog tidligst den 10. arbejdsdag efter at vold- giftsrettens medlemmer er udpeget. Tidspunktet for mødet fastsættes ved for- handling mellem retsformanden og organisationerne.

9.

Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

10.

Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forret- ningsorden, som ikke er afgjort ved nærværende regler. I afstemningen herom deltager formanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.

11.

Opnås der under voteringen ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal retsfor- manden som opmand alene afgøre stridsspørgsmålet i en motiveret kendelse, i hvilken om fornødent også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres.

Opmanden er i sin kendelse begrænset til at træffe en afgørelse, der ligger inden for de øvrige retsmedlemmers voteringer og i øvrigt inden for de nedlagte på- stande.

12.

Opmandens kendelse bør i almindelighed foreligge en uge efter, at sagen er optaget til kendelse, og skal under alle omstændigheder foreligge senest 14 dage efter dette tidspunkt.

13.

Hver af organisationerne har ret til at lade en sekretær overvære ethvert fag- retligt møde foranlediget af organisationerne.

6. Sager om bortvisning

I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejds- dage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.

Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.

Den organisation, der ønsker en sag om bortvisning videreført, skal senest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

7. Arbejdsstandsning 1.

Forinden den i nærværende regler fastslåede behandling af et mellem organi- sationerne eller deres medlemmer opstået stridsspørgsmål har fundet sted, må der ikke fra nogen af siderne foranlediges arbejdsstandsning af nogen art (blo- kade, lockout eller strejke).

2.

Nærværende regler indskrænker ikke de to organisationers eller deres medlem- mers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i en lovligt etab- leret sympatistrejke eller sympatilockout. Det samme gælder retten til sådan arbejdsstandsning, der omhandles i Regler for behandling af faglig strid (Nor- men), § 17.

8. Øvrige bestemmelser

1. Omgåelse af overenskomsten

Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte ”arme og ben virksomheder”).

Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbej- dere til at udføre arbejdet.

Uoverensstemmelser om, hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskom- sten, kan behandles i henhold til de fagretlige regler.

Der er enighed mellem organisationerne om, at disse bestemmelser ikke ændrer retspraksis på området.

Ved bedømmelsen af om der er tale om en omgåelse af overenskomstens be- stemmelser, indgår det som vejledende elementer, om den selvstændige udø- ver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om den selvstændige er ansvarlig for arbejdets kvalitet, og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet, og om den selvstændige virksomhed indgår i den lovpligtige arbejdsmiljøorganisation på arbejdspladsen/-stedet.

Hvor det er uklart, om der er tale om entrepriseforhold eller lønmodtagerlig- nende forhold, kan Dansk El-Forbund få oplyst navn og CVR-nr. på den/de en- kelte underentreprenører, og om muligt hvilken overenskomst der eventuelt er gældende for underentreprenøren.

Stk. 2. Underentrepriseforhold

Virksomhederne bør altid indføre bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de for den enkelte entreprises rele- vante LO-forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet.

Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at ar- bejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst undgås, idet un- derentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst.

På opfordring fra Dansk El-Forbund oplyses det, om ovenstående betingelse er indført i underentrepriseaftalen. Dansk El-Forbund kan endvidere i det enkelte entrepriseforhold få oplyst navn og CVR-nr. på den/de enkelte underentrepre- nører, og om muligt hvilken overenskomst der eventuelt er gældende for un- derentreprenøren.

Såfremt Dansk El-Forbund konstaterer, at bestemmelsen forsøges omgået, ta- ges dette op i det i punkt 8.4 nævnte udvalg.

Stk.3. Ansættelseskodeks

Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættel- sesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med

overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

Stk. 4. Social dumping

Parterne har nedsat et udvalg til løbende at overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i elbranchen. Der er udarbejdet et kommissorium for udvalget, som sikrer opfølgning på de foranstående bestemmelser (se Bilag 23).

Udvalget skal følge de sager, der behandles efter nærværende aftale, med hen- blik på en vurdering af, om reglerne opfylder formålet, og udvalget kan derud- over tage initiativ til møder, oplysningskampagner eller andre aktiviteter ved- rørende udenlandsk arbejdskraft.

Overenskomstparterne anerkender behovet for, at udenlandske virksomheder får en god introduktion til det danske arbejdsmarked og til ”den danske model”. Der er derfor enighed om at tilbyde et fælles informationsmøde til udenlandske virksomheder og deres medarbejdere – gerne inden de påbegynder arbejdet i Danmark.

Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sørger en af parterne for egnede lokaler.

Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.

Anm.: Parterne er enige om at revidere Bilag 23 på baggrund af overenskomstfornyelsen.

§ 21

§ 21 Overenskomstens varighed

1.

Denne overenskomst, der træder i kraft den 1. marts 2023, er bindende for undertegnede organisationer, uanset om disses medlemmer skulle være med- lemmer af nogen anden organisation, indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2025.

2.

Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de undertegnede organisationer, eller disses medlemmer, enten enkeltvis eller flere i forening, forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmelser eller fremtvinge nogen forandring deri.

For TEKNIQ Arbejdsgiverne For Dansk El-Forbund

Document Metadata

Table of Contents

Elektrikeroverenskomst 2023-2025

Document Metadata