INDHOLDSFORTEGNELSE
Forsikringsbetingelser for Hesteforsikring
Denne forsikring administreres af First. A/S på vegne af Eir Försäkrings AB.
INDHOLDSFORTEGNELSE
INTRODUKTION TIL HESTEFORSIKRING HOS FIRST 2
Hvad kan forsikringen bruges til? 2
Hvad skal du gøre i tilfælde af skade 3
Hvornår træder forsikringen i kraft 3
Præmiens betaling og forsikringsafgift 4
Forsikringens varighed og opsigelse 5
Sanktionsbegrænsning og undtagelsesklausul 5
Hvad dækker forsikringen ikke 7
Hvad dækker ansvarsforsikringen 8
Hvad dækker ansvarsforsikringen ikke 8
INTRODUKTION TIL HESTEFORSIKRING HOS FIRST
FIRST har selvfølgelig nogle holdninger til hvad hesteforsikring går ud på og dem vil vi gerne dele med dig, for på den måde, at sikre en bedre fælles forståelse af:
1. Målet med forsikringen
2. Hvad kan forsikringen bruges til?
Målet med forsikringen
FIRST ønsker med denne forsikring, at tage udgangspunkt i hestens tarv på den ældre dage.
Når vi siger, at vi tager udgangspunkt i hestens tarv, betyder det, at vi i vores skadebehandling, i samråd med egen dyrlæge og hvor det skønnes nødvendigt med eksterne specialister, søger at opnå det bedst mulige helbredelsesresultat for hesten.
Hvad kan forsikringen bruges til?
Hos os har vi følgende holdninger:
- Sygeforsikringens formål er, at bidrage til behandlingen af en syg eller tilskadekommen hest, så den i videst muligt omfang igen kommer til at fungere, som før den blev syg eller kom til skade.
Hos FIRST A/S ønsker vi, at komme ind i forløbet med din hest så hurtigt som muligt, så vi bedst muligt kan hjælpe din hest og dig.
Derfor har vi opbygget vores hesteforsikring i en form, hvor vi gennem samarbejde med dig som hesteejer og din dyrlæge, tilbyder en meget bred dækning og en høj grad af engagement.
GENERELLE BETINGELSER
Fortrydelsesret
Fortrydelsesfristen
Du kan fortryde aftalen indtil 14 dage efter, at du har mod- taget forsikringsbetingelserne og oplysning om fortrydelses- retten i henhold til forsikringsaftaleloven § 34 i til k.
Fristen bliver regnet fra det tidspunkt, du modtager oplysningerne – også selv om du modtager oplysningerne før din forsikring begynder. Udløber fristen en helligdag, bliver den følgende hverdag regnet som den sidste dag.
Hvordan fortryder du?
Inden fortrydelsesfristen udløber, skal du give os besked om, at du har fortrudt dit køb. Du kan give os besked enten pr. brev eller e- mail. Hvis du vil have bevis for, at du har sendt beskeden, inden fristen udløber, kan du sende et anbefalet brev og gemme kvitteringen. Du skal sende besked om, at du har fortrudt købet til:
First. A/S Nytorv 3
DK-1450 København K e-mail: xxxx@xxxxx.xx
Hvis du fortryder
Hvis du fortryder dit køb af forsikring, bliver købet ophævet, og du skal ikke betale noget for forsikringen. Det betyder også, at hvis der sker en skade i perioden, fra du har købt forsikringen, til du fortryder, så er skaden ikke dækket af forsikringen.
Værneting og lovvalg
Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret ved danske domstole.
Det er aftalt, at denne forsikring udelukkende er underlagt dansk lov og praksis, og eventuelle tvister, der opstår i forbindelse med denne forsikring, er udelukkende underlagt jurisdiktion for en kompetent domstol i Danmark.
Lloyd's Insurance Company S.A. erklærer hermed, at alle tilsigelser, meddelelser eller stævninger, der kræver forkyndelse med henblik på at indlede en retssag mod denne i forbindelse med denne forsikring, kan ske til:
Lloyd’s Insurance Company S.A.’s General
Representative:
Xxxx Xxxxxx Xxxx
Xxxxx'x General Representative in Denmark Langelinie Allé 35
DK-2100 København Ø
som har beføjelse til at acceptere og servicere på dennes vegne.
Lloyd’s Insurance Company S.A. giver ved ovenstående beføjelse ikke afkald på særlige
udsættelser eller tid, som man kan have ret til at gennemføre for at behandle sådanne tilsigelser, meddelelser eller stævninger på grund af sin bopæl-
/domicil adresse i Belgien.
udsættelser eller tid, som man kan have ret til at gennemføre for at behandle sådanne tilsigelser, meddelelser eller stævninger på grund af sin bopæl-
/domicil adresse i Belgien.
Hvad skal du gøre i tilfælde af skade
Hvis din hest bliver syg eller kommer til skade, skal du omgående og senest inden 30 dage efter sygdom eller tilskadekomst kontakte FIRST.
Du kan finde skadesanmeldelsen på xxx.xxxxx.xx eller kontakte os telefonisk på x00 00 00 00 00 for vejledning og bestilling af skadesanmeldelse.
Bemærk, at den sidste side (Dyrlægeskema) skal udfyldes af den behandlende dyrlæge. Som alternativ til dette kan dyrlægens journal på hesten indsendes, i det omfang den indeholder de oplysninger der bedes om i Dyrlægeskemaet.
I forbindelse med sygeforsikringsskade fremsendes betalt dyrlægeregning til FIRST påført policenummer.
Medmindre du udtrykkeligt har givet udtryk for noget andet, anvender vi altid din NEM-konto til skadesudbetaling.
Som forsikringstager har man i henhold til Xxx om forsikringsaftaler altid pligt til at afværge og begrænse en skade bedst muligt.
Derfor skal du:
1. Straks tilkalde dyrlæge, når forsikret hest kommer til skade, bliver syg eller uden karakteristiske sygdomstegn viste sløjhed.
2. Holde en syg eller tilskadekommen hest under dyrlægebehandling.
3. Foretage de foranstaltninger, der kræves af FIRST.
4. Skaffe de oplysninger og den dokumentation, som kan have betydning for bedømmelsen af skaden.
5. Foretage eftersøgning af en bortkommen hest og uden ophold anmelde bortkomsten til politiet og FIRST.
6. Efter anvisning fra FIRST foretage evt. mærkning af en hest, for hvilken der er betalt erstatning for uanvendelighed.
7. På forlangende af FIRST sørge for vaccination og serumbehandling af den forsikrede hest, hvis en smitsom sygdom truer.
8. Acceptere obduktion i tilfælde af hestens død, hvis FIRST ønsker dette. Obduktion erstattes i det FIRST har rekvireret den.
Ved aflivning af hesten udbetales forsikringssummen, såfremt hesten er aflivet på et dansk slagteri eller af en dansk autoriseret dyrlæge, og erklæring herfor er modtaget.
Efter enhver anmeldt skade er begge parter, såvel du som FIRST, berettiget til i indtil en måned efter erstatningens betaling, eller afvisning af skaden, skriftligt at opsige forsikringen med 14 dages varsel.
Skade der anmeldes senere end 3 måneder efter forsikringens udløb eller opsigelse er ikke dækket af forsikringen. Såfremt en lidelse eller skade som hesten tidligere har været behandlet for under sygeforsikringen måtte give anledning til begrundet formodning om senere uanvendelighed som ridehest, skal dette ligeledes anmeldes inden udløbet af denne frist.
Hvem omfatter forsikringen
Den sikrede er forsikringstageren.
Hvad omfatter forsikringen
Forsikringen omfatter den på policen anførte hest.
Det fremgår af policens forside hvilke dækninger forsikringen omfatter.
Hvornår træder forsikringen i kraft
Forsikringen træder i kraft på den ønskede dato. Dog tidligst på den dag begæringen er accepteret af FIRST.
Ejerskifte
Ved ejerskifte ophører forsikringen. Ejerskifte skal straks skriftligt meddeles FIRST. Ny ejer er forsikret i 14 dage efter ejerskiftet, såfremt denne ikke selv har tegnet forsikring.
Forsikringssummen ved ejerskifte vil svare til købesummen og kan ikke overstige den hidtidige forsikringssum.
Såfremt ny ejer ikke inden fristens udløb har truffet aftale om fortsat forsikring, ophører forsikringen.
Hvis du glemmer at oplyse os om ejerskiftet, er det en forudsætning for tilbagebetaling af præmie efter udløbet af 14 dages fristen, at vi modtager en dateret kopi af handelsaftalen.
Geografisk område
Forsikringen dækker i Skandinavien samt under rejse og ophold i det øvrige EU i indtil 6 måneder.
Forsikring i andet selskab
Forsikringen dækker ikke skade, som er dækket af anden forsikring. Har den anden forsikring samme forbehold, dækker nuværende forsikring forholdsmæssigt.
Generelle undtagelser
Forsikringen dækker ikke skade, der skyldes eller forværres af:
1. En før forsikringens ikrafttræden bestående sygdom eller lidelse.
2. Mishandling, vanrøgt, forsømmelse samt bevidst forkert behandling af hesten.
3. Overtrædelse af offentlige forskrifter eller forskrifter meddelt af autoriseret dyrlæge.
4. Krig eller krigslignende forhold, oprør, borgerlige uroligheder, stormflod, jordskælv og andre naturkatastrofer.
5. Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter. Dog dækkes skade, som direkte eller indirekte er forårsaget af eller sket i forbindelse med kernereaktioner anvendt til sædvanlig industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål, og anvendelse heraf har været forskriftsmæssig og ikke har stået i forbindelse med reaktor- eller acceleratordrift.
6. Skade, tab eller ansvar der skyldes fugleinfluenza.
Forsikringen dækker ikke skade på heste der ikke opfylder lovens krav om chipmærkning.
Generelle definitioner
1. Ved koldblodsheste forstås Belgier, Fjordhest, Haflinger, Jydsk Hest, Gypsy og Tinker.
2. Ved ulykkestilfælde forstås en tilfældig, uforudsigelig, pludselig udefrakommende indvirkning på hestens legeme med påviselig beskadigelse af dette til følge.
3. Ved påbudt aflivning forstås at en dyrlæge, udpeget af FIRST, erklærer at hesten skal aflives af dyreværnsmæssige årsager, eller at en dyrlæge udpeget af dig erklærer, at hesten skal aflives og af dyreværnsmæssige årsager ikke kan afvente erklæring fra FIRST’s dyrlæge.
4. Ved obduktion forstås klinisk undersøgelse foretaget af dyrlæge for at fastslå dødsårsag eller årsag til nødvendigheden af aflivning.
Præmiens betaling og forsikringsafgift
Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden og senere præmier på de anførte forfaldsdage.
I forbindelse med præmiens opkrævning og betaling er FIRST berettiget til at opkræve porto eller tilsvarende opkrævningsgebyr.
Påkrav om betaling sendes til den opgivne betalingsadresse. Ændres betalingsadressen skal FIRST straks underrettes.
Betales præmien ikke efter påkrav, sender FIRST en påmindelse om betaling af præmien. Påmindelsen fremsendes tidligst 14 dage efter forfaldsdagen. Denne påmindelse indeholder oplysninger om, at forsikringens dækning ophører jf. dog nedenfor, hvis præmien ikke er betalt ved udløb af den tidsfrist – dog mindst 14 dage – der er anført i påmindelsen.
Hvis FIRST har udstedt en påmindelse, er FIRST berettiget til at opkræve et ekspeditionsgebyr.
Forsikringsafgift til staten berigtiges i henhold til lovens regler og opkræves sammen med præmien.
Præmie og selvrisiko under sygeforsikringen indeksreguleres hvert år ved hovedforfald.
Forsikringens varighed og opsigelse
Forsikringen tegnes for 1-årige perioder og fortsætter indtil den af en af parterne skriftligt opsiges med mindst 30 dages varsel til udløb pr. hovedforfald.
Hvis du ønsker at opsige forsikringen, uden at det sker til udløb pr. hovedforfald, kan dette ske med et varsel på løbende måned plus 30 dage. Enhver hæftelse for FIRST ophører fra opsigelsesfristens udløb.
Ved opsigelse indenfor forsikringens første år opkræves et administrationstillæg på kr. 300, når opsigelsen ikke sker til udløb pr. hovedforfald.
FIRST kan med 1 måneds varsel til hovedforfald ændre præmie og betingelser for forsikringen. Kan du ikke godkende ændringerne kan forsikringen opsiges skriftligt med 14 dages varsel til hovedforfaldsdagen.
Forsikringen kan tegnes for heste fra 16 år til og med 20 år. Forsikringen er livslang og vil ophører automatisk når hesten dør
Klage og klageadgang
Hvis du uenig i vores afgørelse, så kontakt den afdeling/person hos os, der har behandlet din forsikringssag. Hvis sagen kan løses på denne måde, er det nemmest og hurtigst for begge parter.
Hvis din henvendelse ikke fører til en løsning, kan du rette fornyet henvendelse til vores klageansvarlige, der vil se på sagen med friske øjne og give sin vurdering.
Adressen er:
First, Xxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X E-mail: xxx@xxxxx.xx
Telefon 00 00 00 00
Hvis dette ikke fører til en løsning, kan du klage til: ANKENÆVNET for Forsikring
Anker Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx K
Tlf. 00 00 00 00 mellem kl. 10.00 - 13.00
Voldgift
Du kan ved uenighed om erstatningsopgørelsen kræve en skade gjort op af upartiske vurderingsmænd, hvoraf hver af parterne vælger en.
Inden vurderingen begynder, vælger vurderingsmændene en opmand. Kan de ikke blive enige om valget, udpeges denne af byretsdommeren i den retskreds, hvor du bor.
Opmanden træder kun til, hvis vurderingsmændene ikke kan enes om afgørelsen, og afgør da erstatningen inden for grænserne af vurderingsmændenes ansættelse og i nøje overensstemmelse med policens bestemmelser.
Hver part betaler sin vurderingsmand, mens udgift til opmand deles ligeligt.
Sanktionsbegrænsning og undtagelsesklausul
Forsikringsselskabet skal ikke yde dækning og ifalder ikke ansvar for at dække noget krav eller foretage andre udbetalinger i henhold hertil, for så vidt bestemmelsen om sådan dækning, betaling af sådan krav eller sådan udbetaling udsætter forsikringsselskabet eller medlemmer af forsikringsselskabets koncern for overtrædelse af nogen sanktioner, forbud eller begrænsninger i henhold til FN's resolutioner eller sanktioner af handelsmæssig eller økonomisk art samt love eller regler i andre lande.
Databeskyttelse
Information om dine personlige data
Hvem er vi
Vi er Eir Försäkrings AB, ved First. A/S, som anført i forsikringsaftalen og / eller i forsikringspolicen.
Det grundlæggende
Vi indsamler og bruger relevant information om dig for at forsyne dig med din forsikringsdækning eller forsikringsdækning, der dækker dig og opfylder vores juridiske forpligtelser.
Disse oplysninger indeholder detaljer som dit navn, adresse og kontaktoplysninger og alle andre oplysninger, vi indsamler om dig i forbindelse med forsikringsdækningen, som du nyder godt af. Disse oplysninger kan indeholde mere følsomme detaljer, såsom oplysninger om dit helbred og eventuelle straffedomme, du måtte have.
Under visse omstændigheder vil vi have brug for dit samtykke til at behandle bestemte kategorier af oplysninger om dig (herunder følsomme detaljer som information om dit helbred og eventuelle straffedomme, du måtte have). Hvor vi har brug for dit samtykke, vil vi bede dig om det separat. Du behøver ikke at give dit samtykke, og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at sende en e-mail til xxxxx@xxxxx.xx (uden dog at påvirke lovligheden af behandlingen på grundlag af samtykke inden tilbagekaldelsen). Men hvis du ikke giver dit samtykke, eller hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan dette påvirke vores evne til at give dig tilstrækkelig forsikringsdækning og forhindre os i at dække dig eller håndtere dine skadeanmeldelser.
Hvordan forsikringen fungerer betyder, at dine oplysninger kan deles med og bruges af en række tredjepartere inden for forsikringssektoren, f.eks. forsikringsselskaber, forsikringsagenter eller forsikringsmæglere, genforsikringsselskaber, taksatorer, underleverandører, tilsynsmyndigheder, retshåndhævende myndigheder, svindel- og kriminalitetsforebyggelsesfirmaer og obligatoriske forsikringsdatabaser. Vi vil kun videregive dine personlige oplysninger i forbindelse med forsikringsdækningen, som vi leverer, og i det omfang det kræves eller er tilladt i henhold til loven
Andre personers detaljer, som du leverer til os
Hvor du giver os eller din forsikringsagent/-mægler oplysninger om andre mennesker, skal du give denne meddelelse til dem.
Ønsker du flere detaljer?
For mere information om hvordan vi bruger dine personlige data henvises til vores fulde persondatapolitik, som er tilgængelig på vores hjemmeside xxxxx://xxxxx.xx/xx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/.
finde navn og kontaktoplysninger for forsikringsagenten eller mægleren i policen.
Xx har også ret til at indgive en klage til din kompetente databeskyttelsesmyndighed, men vi opfordrer dig til at kontakte os først.
Kontakt os om dine rettigheder
Du har rettigheder i forhold til de oplysninger, vi har om dig, herunder retten til at få adgang til dine oplysninger. Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder, diskutere, hvordan vi bruger dine oplysninger eller anmode om en kopi af vores fulde personlige oplysninger, kontakt os venligst.
Alternativt kan du kontakte din forsikringsagent eller forsikringsmægler, der har formidlet din forsikring. Du kan
SYGEFORSIKRING
Forsikringen er tilgængelig for heste fra 16 år til og med 20 år. Forsikringen er livslang og vil ophører når hesten dør.
Forsikringen kan ikke tegnes for trav- og galopheste.
Hvad dækker forsikringen
Forsikringen dækker 75 % af nødvendige dyrlægeudgifter til behandling af hesten, men ikke dennes føl, ved sygdom eller ulykkestilfælde sket i forsikringstiden.
For forsikringen gælder herudover en selvrisiko på kr. 1.500 pr. skade.
Hvis behandlingstiden overstiger 120 dage, gælder for skaden en ny selvrisiko. For hver gang herefter behandlingstiden forlænges med 120 dage gælder en ny selvrisiko. Erstatning under sygeforsikringen kan ikke strække sig udover 12 måneders behandling, medmindre dette er særskilt aftalt på forhånd med First i forbindelse med fastlæggelse af hestens behandlingsforløb og prognose.
Medicin dækkes, når denne er godkendt, receptpligtig og dyrlæge ordineret.
Den samlede erstatning kan højst udgøre kr. 20.000.
Den samlede erstatning gælder pr. forsikringsår og/eller pr. skadesbegivenhed.
For forsikringen gælder en karensperiode på 30 dage fra tegningstidspunktet.
Følgende er kun dækket såfremt det er forhåndsgodkendt af FIRST. A/S:
1. Laserbehandling
2. Første sygebeslag
3. Tandbehandling, men alene nødvendiggjort af ulykkestilfælde
Hvad dækker forsikringen ikke
1. Udgifter til forebyggende behandlinger, herunder fodertilskud når dette ikke er forhåndsgodkendt af FIRST jfr. ovenstående, håndkøbspræparater, behandling mod orm, jern- og vitaminbehandling.
2. Vaccinationer eller behandling med stimulerende præparater.
3. Alternative behandlinger, der ikke er forhåndsgodkendt af FIRST jfr. ovenstående.
4. Forebyggende OCD operationer.
5. Beslag eller sygebeslag udover hvad der følger under forhåndsgodkendt behandling ovenfor.
6. Ufrugtbarhedsbehandling og fødselshjælp samt behandling af kroniske lidelser i kønsorganer, herunder skylning i forbindelse med bedæknings/inseminerings- og fødselsinduceret infektion og tilbageholdt efterbyrd.
7. Caslick-operation.
8. Kastration samt klap- og urhingsteoperation samt komplikationer i forbindelse med og som følge af disse indgreb.
9. Skader, der skyldes umedgørlighed som følge af karakterfejl, adfærdsforstyrrelser eller nymfomani.
10. Transport af hesten samt pension i forbindelse med ophold på dyrehospital eller klinik.
11. Udgifter til attestudstedelse.
12. Udgifter til aflivning og destruktion samt forberedelse hertil medmindre der er tale om aflivning i henhold til Lov om værn af dyr.
13. Udgifter til chipmærkning.
14. Unødvendige dyrlægeudgifter ved skift af dyrlæge midt i et behandlingsforløb – fx dobbelt/ekstra billeddiagnostiske tiltag.
15. Scintigrafi
16. MRI-scanning
17. IRAP terapi
18. Fysioterapi
19. Stamcellebehandling
20. Kiropraktik
21. Genoptræning Center
22. EMS
23. PPID
24. Forfangenhed
25. Artritis / Gigt
26. Hovsenebenslidelser
27. Degenerative ledlidelser
28. Sarcoider
29. Aldersrelateret eller andre degenerative lidelser
30. Andre specielle behandlinger eller undersøgelser
ANSVARSFORSIKRING
Sikrede
Forsikringen følger hesten og dækker det juridiske erstatningsansvar, der kan pådrages som ejer/bruger/ besidder af hesten samt det objektive erstatningsansvar hestens ejer kan pålægges. Forsikringen dækker subsidiært til ejer/ bruger/besidders private ansvarsforsikring.
Hvad dækker ansvarsforsikringen
Juridisk ansvar
Medmindre der gælder særlige regler om ansvaret, er man efter dansk rets almindelige regler ansvarlig, når man ved uagtsom handling eller undladelse, er skyld i skade på tredje mands ting eller person.
Man er ikke ansvarlig for hændelige skader. Ved hændelige skader bærer den skadelidte selv tabet.
Objektivt ansvar
I henhold til Xxx om hold af heste, gælder der for løsgående heste, et objektivt ansvar. Dette betyder, at hestens ejer pålægges ansvar, uanset om ejeren er skyld i skaden.
Har den skadelidte medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller bortfalde.
Forsikringssum
Forsikringen dækker for hvert forsikringsår med indtil følgende summer (inkl. eventuelle omkostninger til juridisk forsvar af erstatningsansvar:
Personskade: kr. 5 mio. Tingskade: kr. 2 mio.
Disse summer indeksreguleres ikke.
Hvad dækker ansvarsforsikringen ikke
1. Forsikringen dækker ikke skade, som hesten måtte forvolde på ejerens, brugerens eller besidderens person.
2. Arbejdsgiveransvar – Forsikringen dækker ikke ansvar overfor evt. ansatte.
3. Bøder Forsikringen dækker ikke nogen form for bøder.
4. Tingskade – Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting (herunder også heste og andre husdyr) som den forsikrede ejer eller på anden vis har i sin besiddelse. Forsikringen dækker endvidere ikke:
a. Rådgivningsansvar af nogen art.
b. Professionelt ansvar
c. Ansvar for skade på hegn eller afgrøder under ridning eller kørsel
d. Kontraktsansvar
e. Ansvar for skade påført 3. Mand i forbindelse med udøvelse af sikredes erhverv
f. Ansvar for skade opstået i forbindelse med bedækning.
g. Tab – direkte eller indirekte, destruktion af eller skade på ting, som følge af nogen form for radioaktiv påvirkning.
h. Forsætlig skade Forsikringen dækker ikke skade som den forsikrede forvolder ved forsæt.
5. USA/Canada – Forsikringen dækker ikke ansvar for skade baseret på retsafgørelser i USA/Canada.