Generelle vilkår og betingelser for Bluewhale ApS (cvr.nr. 29824479)
Generelle vilkår og betingelser for Bluewhale ApS (xxx.xx. 29824479)
Disse generelle vilkår og betingelser er gældende for alle kunder og brugere, som indgår aftale med Bluewhale ApS, herunder også ved bestilling af online produkter og services (samlet benævnt ”Aftalen”).
1. Definitioner
1.1 ”Ydelser” betyder Bluewhales services og produkter.
1.2 ”Kunden” betyder en virksomhed, organisation eller anden juridisk enhed for hvilken en medarbejder i virksomheden, organisationen eller anden juridisk enhed har accepteret Aftalen enten ved indgåelse af en kontrakt eller ved at udfylde bestillingsformularen online på Bluewhales hjemmeside.
2. Kundens anvendelse og Aftalens omfang
2.1 Aftalen giver Kunden adgang til at bruge/tilgå de aftalte Ydelser
2.2 Aftalen har til formål at fastsætte vilkårene for levering af Ydelserne til Kunden.
2.3 Aftalen gælder for levering af aftalte Ydelser, medmindre den udtrykkeligt er fraveget eller modificeret ved anden skriftlig aftale.
3. Ydelser
3.1 Ydelserne leveres af Bluewhale som anført i Aftalen og i overensstemmelse med den relevante beskrivelse af Ydelserne på Bluewhales hjemmeside.
4. Aftalens varighed
4.1 Aftalen træder i kraft ved begge parters underskrivelse af en kontrakt eller ved udfyldelse og bekræftelse på bestillingsformularen online på xxx.xxxxxxxxx.xx.
4.2 Aftalens varighed og opsigelsesmuligheder vil fremgå af den indgåede kontrakt,
5.2 Konsulentydelser kan særskilt aftales mod betaling og afregnes til Bluewhales til enhver tid gældende timepris på aftaletidspunktet for konsulentydelsen.
5.3 I priserne er inkluderet de på tidspunktet for Aftalens ikrafttræden gældende afgifter bortset fra moms.
5.4 Betalingsfristen er 14 dage fra fakturadato. Betaling skal ske gebyr- og omkostningsfrit for Bluewhale. Ved betaling efter forfaldsdato skal Xxxxxx betale renter i henhold til gældende lovgivning. Ved bestilling af abonnement online, tilknytter Kunden et betalingskort i forbindelse med bestillingen og betalingen sker herefter automatisk.
5.5 Prisen indeksreguleres hvert år den 1. januar, første gang den 1. januar efter Aftalens ikrafttræden, på grundlag af den procentvise stigning i det af Danmarks Statistik beregnede nettoprisindeks (august 2015 = 100). Prisen forhøjes forholdsmæssigt efter udviklingen fra det indeks, som var gældende 3 måneder inden starten af den første betalingsperiode, i forhold til det indeks, som gjaldt samme måned det følgende år, dog minimum 2 % akkumulerende af den umiddelbart før reguleringen gældende pris.
5.6 Såfremt nettoprisindekset ikke længere beregnes, reguleres prisen i overensstemmelse med udviklingen i et andet tilsvarende indekstal eller – hvis et sådant ikke findes – efter principper, som ligger den anførte indeksregulering så nær som mulig.
5.7 Bluewhale er i øvrigt berettiget til når som helst at regulere prisen med 3 måneders varsel til udgangen af en betalingsperiode ved skriftlig meddelelse til Kunden. I tilfælde af at Kunden ikke ønsker at acceptere sådan regulering, er Xxxxxx berettiget til med 1 måneds forudgående skriftligt varsel at opsige Aftalen til udløb dagen inden den forhøjede pris ellers ville træde i kraft.
5.8 Alle priser er ekskl. moms.
5.9 Hvis det for Kunden er et krav, at Bluewhales fakturaer er påført indkøbsordrenummer eller andre kundespecifikke oplysninger, skal Kunden uopfordret straks levere sådanne oplysninger skriftligt til Bluewhale. Det samme gælder, hvis Kunden ønsker, at Bluewhale skal anvende en anden faktureringsadresse end den adresse for Kunden, som er angivet i Aftalen. Udskydelse af nogen betaling fra Kunden som følge af forhold, som Xxxxxx selv bærer ansvaret for, sidestilles med forsinket betaling med ret for Bluewhale til at beregne morarenter baseret på den oprindelige fakturas forfaldsdato.
6. Misligholdelse
6.1 I tilfælde af en parts væsentlige misligholdelse af forpligtelser i henhold til Xxxxxxx, er den anden ikke-misligholdende part berettiget til at ophæve Aftalen
uden yderligere varsel, såfremt forholdet ikke er bragt til ophør inden 10 hverdage regnet fra afgivelse af skriftligt påkrav til den misligholdende part.
7. Erstatningsansvar og ansvarsbegrænsning
7.1 Parterne er erstatningsansvarlige efter Aftalen i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler i det omfang andet ikke udtrykkeligt er anført i Aftalen. Erstatningskrav mod Bluewhale kan ikke overstige det årlige vederlag, som betales af Kunden.
7.2 Ingen af parterne er erstatningsansvarlig for den anden parts indirekte tab eller følgeskade, herunder tabt avance, driftstab, tab af Kundens data eller lignende.
7.3 Bluewhale opretholder et sædvanligt og forsvarligt forsikringsniveau, herunder en produktansvarsforsikring og en erhvervsansvarsforsikring til dækning af Bluewhales ansvar i overensstemmelse med Aftalen.
8. Force Majeure
8.1 Bluewhale kan ikke gøres erstatningsansvarlig, hvis manglende opfyldelse af Aftalen skyldes forhold uden for Bluewhales kontrol, og som Bluewhale ikke inden for rimelige økonomiske og praktiske foranstaltninger kan omgå, herunder men ikke begrænset til ny lovgivning eller administrativ praksis fra relevante myndigheder, svigtende strømforsyninger/telekommunikation, lynnedslag, oversvømmelser, ildebrand, krig, terrorangreb, eksplosioner, strejke og lockout mv.
9. Fortrolighed
9.1 Parterne forpligter sig til i Aftalens løbetid og efter dennes ophør over for uvedkommende at hemmeligholde alle oplysninger modtaget fra og om den anden part, som en part får kendskab til i forbindelse med Aftalen og levering af Ydelser til Xxxxxx. Parterne må alene benytte sådanne oplysninger i overensstemmelse med Aftalen, og må ikke videregive oplysningerne, medmindre videregivelse er påkrævet i henhold til lov, retskendelse eller pålæg fra offentlig myndighed. Foranstående gælder dog ikke oplysninger, som er alment kendte eller offentligt tilgængelige, og som ikke i henhold til lovgivningen er underlagt sådanne begrænsninger.
10. Markedsføring - kommunikation
10.1 Bluewhale anvender kundereferencer i forskellige sammenhænge, og Bluewhale vil forinden brug af Kunden som reference anmode om accept heraf hos Kunden.
10.2 I forbindelse med accepten af Aftalen på hjemmesiden kan Kunden give Bluewhale ret til via e-mail at fremsende service- og informationsmeddelelser til Kunden. Det kan være nyhedsmails og anden markedsføring samt information vedrørende Ydelserne og Bluewhales til enhver tid værende øvrige produkter og services.
10.3 Kunden kan til enhver tid framelde nyhedsmails og anden markedsføring. E- mails indeholdende driftsinformationer kan dog ikke frameldes, da de kan have betydning for Kundens brug af Ydelserne.
10.4 Parterne kan bruge e-mailen til at fremsende påkrav og andre skriftlige meddelelser i relation til Aftalen.
10.5 Det er parternes ansvar hver især at oplyse om ændringer i kontaktoplysninger.
10.6 En e-mail er kommet frem, når den er modtaget i modtagerens e-mail-system, og den under normale omstændigheder vil være tilgængelig for modtageren. At en e-mail på grund af problemer i modtagerens e-mail-system ikke konkret er tilgængelig, er modtagerens risiko.
11. Tvister
11.1 Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med Aftalen, herunder tvister vedrørende Aftalens eksistens eller gyldighed, skal søges bilagt ved mediation, hvis parterne er enige om dette. Mediationsinstituttet anmodes om at udpege en mediator.
11.2 Hvis parterne ikke kan blive enige om at søge tvisten bilagt ved mediation, eller hvis en påbegyndt mediation afsluttes, uden at tvisten er bilagt, kan tvisten af enhver af parterne indbringes for Københavns Byret i første instans.
11.3 Aftalen er reguleret af dansk rets internationale privatretlige regler.
*****