Indholdsfortegnelse:
Lokal Forsikring G/S
Holsted Park 15
4700 Næstved
CVR-nr. 68 50 98 15
Fællesbetingelser for ERHVERV
Indholdsfortegnelse:
1 | Lovgivning m.v. | |
2 | Ved skadetilfælde | |
2 | .1 | Anmeldelse af skade |
2 | .2 | Afværgelse af skade |
2 | .3 | Udbedring af skade |
2 | .4 | Anmeldelse til politi |
2 | .5 | Dokumentation |
2 | .6 | Skade dækket af anden forsikring |
3 | Selvrisiko | |
4 | Moms m.v. | |
5 | Skader der aldrig dækkes | |
6 | Voldgift | |
7 | Sådan betales forsikringen | |
8 | Indeksregulering | |
9 | Besigtigelse | |
10 | Ejerskifte, risikoændring m.v. | |
11 | Opsigelse og ændring af forsikringen |
Betingelsesnr. 2200.00.01
1 LOVGIVNING M.V.
Gældende er dansk lovgivning, herunder Lov om finansiel virksomhed samt Lov om for- sikringsaftaler. Disse love danner grundlag for forsikringsaftalen og regulerer forholdet mellem sikrede og selskabet.
2 VED SKADETILFÆLDE
2.1 Anmeldelse af skade
Anmeld skaden til selskabet hurtigst muligt, således at selskabet hurtigt kan bistå med råd og vejledning. Du hjælper dig selv og selskabet, hvis du i anmeldelsen giver så man- ge oplysninger som muligt. Oplys derfor hvad der er sket, og de nærmere omstændighe- der omkring hvordan skaden skete.
2.2 Afværgelse af skade
Når der er sket skade er det sikredes pligt at forsøge at afværge og begrænse skaden. Selskabet har ret til at foretage skadebegrænsende foranstaltninger.
Du er forpligtet til at afværge og begrænse skaden mest muligt. Undladelse af dette kan få betydning for opgørelse af erstatningen, og du kan risikere at miste retten til erstatning helt eller delvist.
2.3 Udbedring af skade
Hvis du vil udbedre skaden, nedrive eller fjerne det beskadigede, skal du aftale det med selskabet. Er aftale ikke indgået med selskabet kan du miste retten til erstatning helt eller delvist.
2.4 Anmeldelse til politi
Xxxxxx, røveri, overfald og ran skal hurtigst muligt anmeldes til politiet. Kvittering for an- meldelsen indsendes til selskabet.
2.5 Dokumentation
For at få erstatning for løsøre må du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft de beskadigede eller stjålne genstande, og at alder og genanskaffelsespris er som anført i skadeanmeldelsen.
Dette kan gøres ved, at du sammen med anmeldelsen – i det omfang du er i besiddelse heraf – indsender original kvittering/regning for købet, garantibevis eller købekontrakt.
Kan du ikke dokumentere eller sandsynliggøre dit krav, kan selskabet afvise kravet eller fastsætte erstatningen efter et skøn.
2.6 Skade dækket af anden forsikring
Er der tegnet forsikring mod samme risiko i andet selskab, skal selskabet hurtigst muligt have oplysning herom.
Har andet selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, gæl- der samme forbehold nærværende forsikring, således at erstatningen betales forholds- mæssigt af selskaberne.
Ved ansvarsforsikring gælder, at hvis det i en anden forsikringsaftale som dækker sam- me interesse er fastsat, at ansvaret falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring er eller bliver tegnet andet steds, gælder nærværende forsikring med samme forbehold.
3 SELVRISIKO
3.1 Gælder der en selvrisiko på forsikringen, betaler sikrede, efter at erstatningsberegningen har fundet sted, den første del af enhver skade med selvrisikobeløbet.
3.2 Selskabet lægger ikke selvrisiko ud.
3.3 Sikrede behandler selv alle krav inkl. omkostninger m.v., der ikke overstiger selvrisikobe- løbet.
3.4 Hvis sikredes forsikringer i selskabet rammes af samme forsikringsbegivenhed kan den samlede selvrisiko ikke overstige det største selvrisikobeløb, som er gældende for forsik- ringerne.
4 MOMS M.V.
4.1 I erstatningen medregnes ikke moms og andre afgifter, som sikrede på skadetidspunktet kan modregne i sit regnskab med SKAT.
4.2 Selskabet lægger ikke moms ud.
5 SKADER, DER ALDRIG DÆKKES
5.1 For forsikringen i sin helhed gælder det, at den ikke dækker skade eller udbredelse af skade, der er en direkte eller indirekte følge af eller står i forbindelse med:
1. Jordskælv eller andre naturkatastrofer.
2. Krig, krigslignende handlinger, terrorhandlinger, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.
3. Atomkernereaktioner f.eks. kernespaltning (fission), kernesammensmeltning (fusi- on), og radioaktivt henfald, hvad enten sådan skade indtræder i krigstid eller freds- tid.
4. Datamisbrug. Forsikringen dækker ikke skade eller tab, som direkte eller indirekte, helt eller delvist skyldes edb-datamisbrug af enhver art, herunder programmerings- manipulation, angreb af edb-virus, udeladelse, ændring eller tilføjelse af data udført på eller i tilknytning til edb-anlæg.
5. Datoforekomsters påvirkning. Forsikringen dækker ikke skade eller tab, som direkte eller indirekte, helt eller delvis skyldes dataforekomsters påvirkning af funktioner i anlæg, systemer eller kombinationer heraf.
Denne undtagelse omfatter alle datoforekomster, uanset om der er tale om datoer i forbindelse med årtusindskifte eller et hvilket som helst andet tidspunkt.
Ved datoforekomst forstås enhver tidsangivelse, der baserer sig på et kalendersy- stem, når tidsangivelsen fungerer som oplysning, kode, signal eller på en hvilken som helst anden måde i et anlæg, system eller kombination heraf.
Ved anlæg forstås enhver maskine, produkt og enhver anden fysisk genstand eller gruppe af genstande, uanset om de har karakter af fast ejendom eller løsøre, her- under – men ikke begrænset til – edb-hardware, edb-software eller integreret elek- tronik (herunder mikroprocessorer og chips).
Ved system forstås enhver information, instruktion eller samling heraf og ethvert medium for informationer og instruktioner, uanset om det er på edb, papir eller i form af stråler, bølger, fysiske påvirkninger, kemiske processer eller andet af mate- riel eller immateriel karakter.
6 VOLDGIFT
6.1 Såfremt der opstår uenighed om erstatningens størrelse, og sagen ikke kan afgøres af ankenævn, kan sikrede eller selskabet forlange sagen opgjort af upartiske vurderings- mænd.
6.2 Forløbet i forretningsgangen er følgende:
1. Indenfor en frist på 14 dage vælger sikrede og selskabet hver sin vurderingsmand.
2. Vurderingsmændene vælger inden forretningens foretagelse en opmand, som i til- fælde af uoverensstemmelse mellem vurderingsmændene træder til og inden for grænserne af uoverensstemmelserne træffer en afgørelse.
3. Kan vurderingsmændene ikke enes om valg af opmand, udpeges denne af præsi- denten for Sø- og Handelsretten.
4. Vurderingsmændene udarbejder en opgørelse i overensstemmelse med forsik- ringsbetingelserne og policens bestemmelser, samt afgiver en skriftlig redegørelse for beregning af erstatningen.
5. Hver af parterne betaler sin egen valgte vurderingsmand, medens udgifterne til op- mand fordeles lige mellem parterne.
7 SÅDAN BETALES FORSIKRINGEN
7.1 Præmien fastsættes efter selskabets gældende tarif.
7.2 Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttrædelse med angivelse af sid- ste rettidige betalingsdag, og senere præmier til de anførte forfaldsdage.
7.3 Påkrav om betaling sendes til den oplyste betalingsadresse. Ændres adressen, skal sel- skabet underrettes hurtigst muligt.
7.4 Sammen med præmien opkræves stempelafgift og andre afgifter til staten i henhold til gældende lov.
7.5 Selskabet kan i øvrigt opkræve ekspeditionsgebyrer i forbindelse med præmieopkræv- ningen samt gebyrer for at udskrive dokumenter, policer m.v.
7.6 Betales præmien ikke rettidigt, sender selskabet en påmindelse om betaling af præmien. Påmindelsen fremsendes tidligst 21 dage efter forfaldsdagen. Denne påmindelse inde- holder oplysning om, at forsikringens dækning ophører, hvis præmien ikke er betalt ved udløbet af den tidsfrist, der er anført i påmindelsen.
7.7 Selskabet er berettiget til at forhøje enhver påmindelse med et rykkergebyr. Herudover er selskabet berettiget til at opkræve renter af det forfaldne beløb i henhold til renteloven.
7.8 Selskabet kan ikke ophæve bygningsbrandforsikringen på grund af manglende betaling, men har panteret og kan foretage udlæg for præmien med påløbne renter og andre om- kostninger.
8 INDEKSREGULERING
Præmie, selvrisiko beløb og forsikringssummer er indeksregulerede med mindre, at an- det fremgår af betingelser. Regulering sker fra årets første forfald.
Præmien kan være indeksreguleret uden at forsikringssummen indeksreguleres.
9 BESIGTIGELSE
Selskabet har ret til at besigtige forsikringssteder, der er nævnt i policen, for at vurdere risikoforholdene.
10 EJERSKIFTE, RISIKOÆNDRING M.V.
Af hensyn til præmieberegningen samt de betingelser, der gælder for forsikringen, skal selskabet altid underrettes hvis:
1. der sker ejerskifte, idet forsikringen ophører ved ejerskifte. Den nye ejer er omfattet af bygningsforsikringen, indtil anden forsikring er tegnet, dog højst 4 uger.
Brandforsikringen for bygninger fortsætter dog, indtil det efter reglerne for opsigelse af forsikringen dokumenteres, at selskabet ikke længere hæfter overfor panthavere og andre, der har rettigheder i ejendommen.
2. det forsikrede flyttes til et andet sted, end det der er nævnt i policen.
3. der med forsikringstagerens vidende sker sådanne ændringer i risikoforholdene, at faren derved forøges f.eks. ændring af:
• bygningernes størrelse, anvendelse og indretning - herunder brandsektione- ring.
• virksomhedens produktion eller oplagring.
• benyttede energikilder.
• momsregistrering.
• bygningernes tag fra fast tag til stråtag (blødt tag).
• opvarmningskilde til f.eks. halmfyr, kornfyr m.v.
4. der tegnes forsikring andetsteds.
5. Antallet af virksomhedens ansatte ændres.
Hvis selskabet ikke får besked om ændringen, risikerer sikrede at miste retten til erstat- ning helt eller delvist.
11 OPSIGELSE OG ÆNDRING AF FORSIKRINGEN
11.1 Opsigelse
1. Forsikringen gælder i aftaleperioden, der fremgår af policen, og kan af sikrede eller selskabet opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til policens hovedforfald.
2. Er forsikringen tegnet for en flerårig periode, kan sikrede dog tidligst opsige forsikrin- gen til ophør ved aftaleperiodens udløb. Opsiges forsikringen ikke, fornyes den af selskabet enten for en ny flerårig periode med rabat eller en 1-årig periode uden ra- bat.
Forsikringen kan dog kun fornys for en ny flerårig periode, hvis selskabet har givet meddelelse om fornyelsen tidligst 3 måneder og senest 1 måned før opsigelsesfri- stens udløb. Hvis selskabet ikke giver denne meddelelse, bliver forsikringen fornyet for et år ad gangen og rabatten for flerårig tegningsperiode bortfalder.
3. For bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare, og for forladte bygnin- ger kan forsikringen ophæves med 14 dages varsel til sikrede samt tinglyste rettig- hedshavere.
11.2 Opsigelse og ændring efter skade
1. Fra den dag selskabet har modtaget en skadeanmeldelse, og indtil 14 dage efter, at selskabet har betalt erstatning eller afvist at dække skaden, kan både sikrede og sel- skabet opsige forsikringen skriftligt med 14 dages varsel.
2. I stedet for at opsige forsikringen, kan selskabet, med mindst 14 dages varsel, gøre en fortsættelse af forsikringen betinget af ændrede betingelser, f.eks. begrænsninger i forsikringens dækningsomfang, særlige selvrisikobestemmelser eller forhøjelse af præmien.
3. Sikrede kan vælge at opsige forsikringen fra det tidspunkt hvor ændringen træder i kraft. Opsigelsen skal skriftligt fremsendes til selskabet inden 14 dage efter, at æn- dringen er trådt i kraft.
4. For bygningsbrandforsikringen gælder særlige regler, se punkt 11.3.
11.3 Opsigelse af bygningsbrandforsikring
Selskabets accept af opsigelse af brandforsikringen for bygning kræver, at de tinglyste rettighedshavere giver deres samtykke. Der kræves ikke samtykke fra rettighedshavere, hvis ejendommen uden forringelse af rettighedshaveres retsstilling forsikres i et selskab, der har koncession til brandforsikring af bygninger.
11.4 Ændring af forsikringsbetingelse og præmier
1. Selskabet kan ændre forsikringsbetingelser og præmie med virkning fra enhver præmieforfaldsdag. Ændringen kan ske skriftligt med mindst 1 måneds varsel.
2. Hvis selskabet har ændret forsikringsbetingelser eller præmie, har sikrede ret til at lade forsikringen udgå fra forfaldsdatoen. Det er en betingelse, at forsikringstager skriftligt opsiger forsikringen med 14 dages varsel til ændringsdagen.
For bygningsbrandforsikringen gælder særlige regler, se punkt 11.3.
3. Reglen om skriftlig information med mindst 1 måneds varsel og sikredes ret til at lade forsikringen udgå, gælder ikke, når der alene er tale om indeksregulering af præmien eller lovmæssige bestemmelser.