Kort fortalt
Kort fortalt
Tilsynet med aftaler i forsynings- sektoren
Konklusion
Forsyningstilsynets tilsyn med, om forsyningsselskabernes aftaler med koncernforbundne selskaber er indgået på konkurrencelignende vilkår, er ikke tilfredsstillende. Konsekvensen er, at borgere og virksom- heder kan have betalt overpris for transporten af el, gas og varme.
Statsrevisorerne udtaler
”Statsrevisorerne finder, at Forsyningstilsynets tilsyn med for- syningsselskaberne har været helt utilstrækkeligt. Statsrevi- sorerne finder det meget utilfredsstillende, at der er risiko for, at forbrugerne har betalt overpris for transporten af el, gas og varme”.
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Forsyningstilsynet har ikke et dækkende grundlag for kontrollen med forsyningsselskabernes koncern- forbundne aftaler.
• Forsyningstilsynet har ikke ført en tilstrækkelig kontrol med forsyningsselskabernes koncernforbundne aftaler.
Baggrund og formål med undersøgelsen
Der er i alt ca. 600 forsyningsselskaber i el-, gas- og varme- sektorerne, og de har samlet set en omsætning på ca. 29 mia. kr. om året. Forsyningsselskaberne har monopol på at transportere forsyningerne ud til forbrugerne.
I de seneste år er selskaberne i forsyningssektoren i stigen- de omfang blevet samlet i større koncerner. Selskaberne indgår ofte i koncerner, hvor nogle selskaber i koncernen har monopol, og nogle opererer på markeder med konkur- rence. I takt med at forsyningsselskaber samles i større kon- cerner, stiger potentialet for samhandel mellem selskaber- ne inden for koncernen. Hvis aftalerne inden for koncernen ikke indgås på konkurrencelignende vilkår, er der en risiko for, at forsyningsselskaberne indgår interne aftaler til over- pris, og at regningen sendes videre til forbrugerne af el, gas og varme, som derved betaler mere end nødvendigt for sel- ve leveringen af energiforsyningen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ansvaret for reguleringen med el-, gas- og varmeforsyningsselskaberne, mens Forsyningstilsynet har ansvaret for tilsynet. En af For- syningstilsynets opgaver er at føre kontrol med, om el- og gasforsyningsselskabernes aftaler bliver indgået på konkur- rencelignende vilkår, samt om varmeforsyningsselskaber- nes priser i forbindelse med koncernforbundne aftaler kun omfatter nødvendige udgifter. På vandområdet er Vandtil- synet tilsynsmyndighed. Vandtilsynet har ikke pligt til at føre tilsyn med, om vandforsyningsselskabernes koncern- forbundne aftaler er indgået på konkurrencelignende vil- kår. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer at etablere hjemmel hertil i begyndelsen af 2023.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsynings- tilsynet har et tilfredsstillende tilsyn med, om forsynings- selskabernes aftaler med koncernforbundne selskaber er
indgået på konkurrencelignende vilkår.
Forsyningstilsynet har i perioden 2018-2021 gennemført kontrol af 76 koncernforbundne aftaler. Hvis Forsyningstil- synet vurderer, at en aftale ikke er indgået på konkurrence- lignende vilkår, kan Forsyningstilsynet kræve, at forsynings- selskabet nedsætter prisen for forbrugerne. Tabellen viser, hvordan antallet af aftaler med lovbrud og prisnedsættel- ser fordeler sig på typer af aftaler og forsyningssektor.
Lovbrud og prisnedsættelser fordelt på sektor i perioden 2018-2021
El Gas Varme I alt
Alle kontrollerede aftaler
Xxxxx aftaler med lovbrud
Xxxxx aftaler med prisnedsættelse
Prisnedsættelse i mio. kr.
Læs hele rapporten på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx. Kontakt Rigsrevisionens pressechef Xxxxxxx Xxxxxxxx på tlf. 00 00 00 00/ls@xxxxxxxxxxxxxx.xx eller Statsrevisorernes sekretariatschef Xxxxx Xxxxx på tlf. 00 00 00 00/ xxxxx.xxxxx@xx.xx for yderligere information.