Serviceniveau for brugerbetaling
Serviceniveau for brugerbetaling
for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Boligudgifter 4
a. Boligudgifter i boliger opført efter Almenboligloven (ABL § 105) med servicedel (SEL § 85) 4
Husleje 4
Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning 4
b. Boligudgifter i botilbud efter § 107 beregnet til midlertidige ophold 4
Opholdsbetaling 4
Fritagelse for opholdsbetaling 5
c. Boligudgifter i botilbud efter § 108 beregnet til længerevarende ophold 5
Husleje 5
El og varme 5
Betalingens begyndelse og ophør 6
Boligdokument (”lejekontrakt”) 6
3. Udgifter i botilbudene 6
a. Kost 6
b. Rengøring og vinduespolering 7
d. Vask og papir mv 7
e. Vedligeholdelse af lejlighed 7
f. Forsikring 8
g. Licens og tv-programmer 8
h. IT/bredbåndsforbindelse 8
i. Andet 8
4. Befordring 8
a. Mulighed for at benytte tilbudets køretøjer 9
b. Befordring til fritidsaktiviteter, familiebesøg o. lign 9
c. Kørsel til behandling 9
d. Befordring i forbindelse med beskyttet beskæftigelse 11
e. Befordring i forbindelse med aktivitets- og samværstilbud 11
5. Udgifter i aktivitets- og samværstilbud 12
6. Ferie, udflugter og småture 12
7. Fritidsaktiviteter og arrangementer 13
8. Ledsageordning 13
9. Personlige udgifter 13
a. Medicin 13
b. Fysioterapi m.v 13
c. Personlige hjælpemidler 14
10. Andre forhold 14
a. Særligt vedr. dødsfald 14
1. Indledning
Målgruppen for ”Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune” er de sociale tilbud i kommunen samt borgere, der bor i kommunens botilbud eller benytter kommunens aktivitets- og samværstilbud eller ledsageordningen.
Det grundlæggende afsæt for serviceniveauet for brugerbetaling er, at den enkelte borger med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke skal betale for at have en funktionsnedsættelse, men skal kompenseres for følgerne af funktionsnedsættelsen. Og at borgeren samtidig skal ligestilles med resten af befolkningen, og selv bidrage til at dække sine grundlæggende udgifter til forsørgelse.
Formålet med serviceniveauet er:
1. At klargøre, hvornår der er tale om grundlæggende forsørgelsesudgifter på lige fod med alle andre borgere i kommunen.
2. At sikre, at alle borgere i kommunens botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt ledsageordningen er omfattet af samme regler og principper for brugerbetaling.
”Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune” er besluttet af Byrådet den [x.x.2015].
I tabellen nedenfor fremgår samtlige Gribskov Kommunes botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt ledsageordningen, og dermed hvilke tilbud nærværende serviceniveau for brugerbetaling i Gribskov Kommune vedrører (pr. august 2015).
Tabel 1: Oversigt over sociale tilbud i Gribskov Kommune
Botilbud | Lovparagraf |
Xxxxxxx 00, Xxxxxx-Xxxxxx | SEL § 108 |
Xxxxxxxxx, Voksenstøtte | SEL § 107 / § 108 |
Kirkeleddet 6, Kobbel-Husene | ABL § 105 / SEL § 85 |
VEGA botilbud | ABL § 105 / SEL § 85 |
Ahornparken, Gribskov Bo- og Støttecenter | ABL § 105 / SEL § 85 |
Hestehaven, Gribskov Bo- og Støttecenter | ABL § 105 / SEL § 85 |
Kirkeleddet 10-20, Gribskov Bo- og Støttecenter | ABL § 105 / SEL § 85 |
Haragergård, Gribskov Bo- og Støttecenter | ABL § 105 / SEL § 85 |
Ahornstien, Voksenstøtte | ABL § 105 / SEL § 85 |
Xxxxxx, Voksenstøtte | ABL § 105 / SEL § 85 |
Skipperstræde, Aleris | ABL § 105 / SEL § 85 |
Xxxxxxxxxxx 0, Aleris | ABL § 105 / SEL § 85 |
Aktivitets- og samværstilbud | Lovparagraf |
VEGA dagtilbud | SEL § 104 |
Klubben, Gribskov Bo- og Støttecenter | SEL § 104 |
Mødestedet, Voksenstøtte | SEL § 104 |
Dagtilbud/Særligt tilrettelagt dagtilbud, Kobbel-Husene | SEL § 104 |
Ledsagelse | Lovparagraf |
Ledsageordningen | SEL § 97 |
Anm til skemaet: SEL= Lov om social service / ABL= Lov om almene boliger.
2. Boligudgifter
a. Boligudgifter i boliger opført efter Almenboligloven (ABL § 105) med servicedel (SEL § 85)
Husleje
Borgeren bor til leje, og betaler egne leveomkostninger, herunder husleje. Huslejen fastsættes og reguleres efter Almenlejelovens almindelige bestemmelser derom.
I boliger opført efter Almenboligloven skelnes mellem servicearealer, fællesarealer og boligarealer. Udgifter vedrørende servicearealer (kontorlokaler mv.) betales altid af driften, og er dermed ikke et anliggende for borgeren. Udgifter til borgerens forholdsmæssige andel af fællesarealer (fælles opholdsstue og køkken mv.) samt boligareal (borgerens lejlighed) betales af borgeren.
Udgifter til drift og vedligeholdelse af bolig- og fællesarealer er indholdt i huslejen.
Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning
Reglerne for egenbetaling for vedligeholdelse af lejligheden og for istandsættelse ved fraflytning fremgår af lejekontrakten og følger Almenlejelovens bestemmelser.
Borgeren kan søge om boligsikring / boligydelse.
b. Boligudgifter i botilbud efter § 107 beregnet til midlertidige ophold
Opholdsbetaling
Betaling for ophold i kommunale boformer efter § 107 i serviceloven sker af beboerens arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt.
Kommunalbestyrelsen fastsætter betaling for opholdet i botilbuddet, herunder el og varme. Betalingen for husleje fastsættes på grundlag af boligens omkostninger, og for el og varme fastsættes betalingen sådan, at den dækker kommunens udgifter hertil inkl. udgifter til moms.
Fritagelse for opholdsbetaling
Beboere, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for det midlertidige botilbud. I de tilfælde, hvor der fastsættes betaling for det midlertidige botilbud, skal der tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af boligen og sådan, at beboerne får mulighed for at opfylde deres hidtidige forpligtelser, og at de har et rimeligt beløb til personlige fornødenheder.
Beboere, der ingen indkomst har, fritages for egenbetaling, og der udbetales et af kommunen fastsat beløb til personlige fornødenheder. Beløbet fastsættes individuelt under hensyntagen til den enkeltes alder, dagbeskæftigelse og livssituation.
De nærmere regler for boligbetalingen fremgår af §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1387 af 12/12 2006 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20.
c. Boligudgifter i botilbud efter § 108 beregnet til længerevarende ophold
Husleje
Beboeren betaler på grundlag af 1) boligens omkostninger og 2) beboerens indtægt.
Den del af betalingen, der afhænger af boligens omkostninger, opgøres på grundlag af de budgetterede driftsudgifter til bygningerne, hvortil lægges 10 pct. af den seneste offentlige vurdering. Udgifter til moms af driftsudgifter medregnes.
Omkostningerne vedr. boligen fordeles på servicedelen og boligdelen efter arealstørrelse. De beregnede omkostninger vedrørende boligdelen fordeles herefter på de enkelte boliger efter disses areal. Beboerens betaling udgør herefter 10 pct. af det beregnede beløb for de enkelte boliger.
Betalingen reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter.
For den indkomstafhængige del af boligbetalingen betaler beboeren 10 pct. af sin indkomst der ligger mellem 41.600 kr. og 191.500 kr. årligt, samt 20 pct. af den del af indkomsten der overstiger 191.500 kr.
De nærmere regler for den indkomstafhængige del af boligbetalingen fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 1387 af 12/12 2006 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20.
El og varme
Betalingen for el og varme fastsættes sådan, at den dækker kommunens udgifter hertil inkl. udgifter til moms. Udgifterne til el og varme medtages ikke i den ovenfor nævnte opgørelse af driftsudgifterne.
For el og varme betales et særskilt beløb, der fastsættes for et år ad gangen ud fra botilbuddets budget og betales særskilt ligesom beboernes betaling for andre ydelser.
Af hensyn til beboernes mulighed for at søge om varmetillæg opgøres el henholdsvis varme separat.
Betalingen svarer til den forholdsmæssige andel af de budgetterede udgifter, incl. moms, for den del af bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen. Den samlede udgift til varme og el i botilbuddet ganges således med boligarealets andel og fordeles på de enkelte boliger.
Betalingens begyndelse og ophør
Beboeren betaler for boligen fra det tidspunkt, hvor den er til beboerens disposition. Beboeren skal ikke betale indskud ved indflytningen.
Pligten til at betale for boligen ophører, når boligen er fraflyttet, dog med et opsigelsesvarsel på 1 måned plus løbende måned frem til den 1. i en måned.
Boligdokument (”lejekontrakt”)
De nærmere regler for beboerens rettigheder og pligter fremgår af LBK 715 af 19/6 2013 om lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven samt som bilag til det boligdokument beboeren skal have udleveret ved anvisning af boligen. Boligdokumentet indeholder oplysninger om beboerens rettigheder vedrørende boligen, efter bekendtgørelse om lejerettigheder til beboere i længerevarende botilbud efter § 108.
Skabelon for boligdokument fremgår af bilag 1 til LBK 715 af 19/6 2013. Dokumentation:
• LBK nr. 961 af 11/8 2010, om leje af xxxxxx xxxxxxx.
• LBK nr. 1023 af 21/8 2013 om almene boliger mv.
• BEK nr. 1387 af 12/12 2006 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108.
• LBK nr. 715 af 19/6 2013 om lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven.
3. Udgifter i botilbudene
Nedenstående udgifter opgøres alle ud fra de faktiske udgifter inkl. moms.
a. Kost
Borgerne betaler selv for deres egen kost.
Betalingen kan maksimalt udgøre 3.425 kr. pr. måned for fuld forplejning (2015- niveau), jf. bekendtgørelse herom. Beløbet reguleres én gang årligt.
De sociale tilbud fastsætter og beslutter, i relevant dialog med borgere og pårørende, indholdet i kostordningen, herunder træffer valg om kosten tilberedes i tilbuddet eller leveres udefra. Prisen fastsættes efter de faktiske omkostninger, inkl. moms.
Borgeren har mulighed for at vælge kosten fra i enkelte dage eller i perioder. Framelding skal ske til personalet med et varsel, der fastsættes af de respektive tilbud. Borgeren refunderes med det beregnede beløb pr. måltid (morgenmad, frokost og aftensmad).
Hvis borgeren har gæster, der ønsker at spise med, skal der betales pr. gæst pr. måltid.
Dokumentation:
• LBK 1576 af 27/12 2014 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.
b. Rengøring og vinduespolering
Botilbuddet betaler for udgifter til rengøring og vinduespolering af servicearealer.
Borgerne står selv i videst muligt omfang for rengøring af boligarealer og betaler også for rengøringsmidler. I de tilfælde, hvor borgeren ikke ønsker selv at stå for rengøringen, selvom vedkommende er i stand til det, kan botilbuddet tilbyde rengøring mod betaling. Hvis en borger på grund af sin funktionsnedsættelse ikke kan klare rengøring, evt. med bistand for botilbuddets medarbejdere – sørger botilbuddet for rengøring uden betaling. I så fald betaler borgeren for rengøringsmidler.
Borgeren betaler altid selv for udgifter til rengøringsmidler. Udgiften hertil indgår under vask og papir, jf. pkt x.
x. Xxxx og papir mv.
Borgeren er så vidt muligt med til at vaske deres eget tøj. I tilfælde hvor borgeren i botilbud efter § 108 eller botilbud opført efter almenboligloven helt eller delvist ikke er i stand til at stå for tøjvask, tilbyder botilbuddet denne ydelse uden betaling for selve tøjvasken.
Borgeren betaler dog altid selv for udgifter til vaskemidler.
Udgiften for vask og papir mv. er 350 kr. pr. måned, for døgndækkede botilbud.
d. Vedligeholdelse af lejlighed
I botilbud efter § 108 afholdes udgifter til løbende vedligeholdelse af botilbuddet, herunder udgifter til forbedring af skader opstået på grund af borgerens handicap. Ved
fraflytning af boligen fremgår det af boligdokumentet, at botilbuddet kan rejse krav om erstatning for skader, som borgeren har påført boligen. Hvis en borger ønsker boligen indrettet på en særlig måde, der ikke er påkrævet af hensyn til funktionsnedsættelsen, skal botilbuddet sikre, at borgeren selv betaler for reetablering.
I botilbud opført efter Almenboligloven fremgår reglerne for egenbetaling for vedligeholdelse af lejligheden og for istandsættelse ved fraflytning af lejekontrakten og almenlejelovens regler, herunder eventuel erstatning for misligholdelse af det lejede.
e. Forsikring
Ønsker beboeren f.eks. en ansvars- eller indboforsikring, påhviler det beboeren selv at afholde udgiften hertil.
f. Licens og tv-programmer
Beboere på botilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108 er ligestillet med beboere i eget hjem, herunder botilbud opført efter Almenboligloven, for så vidt angår betaling af husstandslicens. Beboerne skal således betale husstandslicens for licenspligtige apparater opstillet i eget rum, hvis de har folkeregisteradresse i botilbuddet. Der skal betales medielicens, hvis husstanden er i besiddelse af enten et tv-apparat, en computer med adgang til internet eller en mobiltelefon med internetadgang, og radiolicens, hvis husstanden udelukkende er i besiddelse af en radio.
Dokumentation:
• Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 436 af 4. juni 2009 om licens samt bekendtgørelse nr. 1057 af 8. september 2010 om ændring af bekendtgørelse om licens.
g. IT/bredbåndsforbindelse
Borgeren skal selv betale for installation og drift af IT-forbindelse
h. Andet
Borgeren skal selv betale for udgifter til personlig hygiejne, frisør, fodpleje, almindelig tandlæge, briller, beklædning mv.
4. Befordring
Borgere i botilbud betaler som udgangspunkt selv for befordring.
Hvis borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse ikke kan anvende offentlige transportmidler, vil borgeren i visse tilfælde have ret til at få hjælp til befordring.
a. Mulighed for at benytte tilbudets køretøjer
Nogle tilbud har minibus eller bil, som borgeren i nogle tilfælde kan benytte, mod betaling. Borgeren skal betale for de variable udgifter pr. kørt kilometer, svarende til statens lave km-sats, der i 2015 er på kr. 2,05 kr. Betalingen skal deles mellem de borgere, der deltager i den konkrete kørsel.
Borger må aldrig betale mere end statens lave kilometer-sats (2,05 kr., 2015-niveau).
b. Befordring til fritidsaktiviteter, familiebesøg o. lign.
Borgeren betaler selv denne befordring. Hvis tilbuddet råder over egen bil eller minibus, kan borgeren i nogle tilfælde mod betaling, jf. ovenfor, anvende tilbuddets køretøj.
Der kan ydes støtte til kørsel med Movia Flextrafik, Handicapkørsel, hvilket giver ret til op til 104 kørsler årligt. Der er et årligt medlemsgebyr, som betales forud. Der betales derudover månedsvis bagud for kørslerne. Egenbetalingen afhænger af det kørte antal kilometer, og der er ingen maksimal egenbetaling. Der betales til Movia, som fastsætter taksterne. For at få bevilget Movia Flextrafik skal borgeren have en nedsat gangfunktion, ligesom der skal være bevilget ganghjælpemiddel af det offentlige. Ansøgningsskema kan fås ved henvendelse til Center for Social og Sundhed.
c. Kørsel til behandling
Hvem kan få refusion?
I henhold til sygesikringens §17 og 18 ydes der tilskud til befordring af pensionister til/fra egen læge og nærmest boende speciallæge.
Der ydes kun refusion for befordring, hvis dette er aftalt med Ydelsescentret.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
• Borgeren skal være omfattet af sygesikringens gruppe 1.
• Billigst mulige transportmiddel skal benyttes. Der kan anvendes bus, tog, taxi eller Falck.
• Kørsel tur/retur skal overstige 25 kr.
NB: Taxiboner, der er over et halvt år gamle, kan ikke refunderes.
Hvis borgeren vælger en fjernere boende speciallæge, ydes der kun refusion med det beløb, som du ville have ret til, hvis du havde søgt den nærmest boende speciallæge.
Transporten skal i videst mulig udstrækning foregå med offentlige transportmidler. Kan du af helbredsmæssige årsager ikke bruge disse, kan du tage en taxi eller Falck efter aftale med Rådhusbutikken.
Der ydes ikke tilskud til transport til følgende:
• Fodterapeuter, tandlæger og fysioterapeuter. Betaling kan dog i særlige tilfælde bevilges af sagsbehandleren i Pensionsområdet.
• Bandagist. Betaling af transporten kan i særlige tilfælde bevilges af Center for Social og Sundhed på telefon 00 00 00 00.
• Sygehus. Xxxxxxxx hospital kan kontaktes på telefon 00 00 00 00.
• Kommunikationscentret kan kontaktes på telefon 0000 0000.
Borgeren skal selv afregne for transporten. Kvittering for betaling samt dokumentation for besøget hos lægen/speciallægen, fx dato, stempel, underskrift på bagsiden af taxibon, indsendes til Ydelsescentrer,
Bymosevej 4, 3200 Helsinge, hvorefter beløbet vil blive refunderet.
Det kan være hensigtsmæssigt, at borgeren følges af en medarbejder til et lægebesøg og borgeren betaler for transporten enten til en taxi eller ved kilometerpenge til botilbuddets køretøj. Hvis der er tale om længerevarende behandling hos speciallæge mv., eller det konkret vurderes, at der på baggrund af til borgerens særlige individuelle situation bør ydes hjælp til kørsel, kan botilbuddet yde støtte til kørslen. Botilbuddet foretager selv en vurdering heraf. Det forudsættes, at borgeren ikke kan få befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven.
d. Befordring i forbindelse med beskyttet beskæftigelse
Af Gribskov Kommunes kvalitetsstandard fremgår:
Personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet beskæftigelse, skal selv afholde udgiften til daglig befordring til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 km fra virksomheden. Nødvendige befordringsudgifter derudover skal afholdes af Gribskov Kommune efter nærmere aftale mellem borger og kommunen. Gribskov Kommune skal kun afholde de nødvendige udgifter, der ligger inden for den billigste befordringsmulighed, hvilket som udgangspunkt vil være offentlig transport.
Borgere, der er visiteret til fælleskørsel eller solokørsel pålægges egenbetaling svarende til hvad det ville koste dem at afholde udgiften inden for en afstand på 10 km med offentlige transportmidler.
Udgiften til befordring for den enkelte borger kan ikke overstige 30 pct. af vedkommendes indtjening ved den beskyttede beskæftigelse efter fradrag af skat.
Dokumentation:
• LBK nr. 150 af 16/2 2015, lov om social service, § 105, stk. 2.
• BEK nr. 483 af 19/5 2012 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud, § 2, stk. 2.
• Gribskov Kommunes kvalitetsstandard for befordring til aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse.
e. Befordring i forbindelse med aktivitets- og samværstilbud
Af Gribskov Kommunes kvalitetsstandard fremgår:
Borgeren skal ikke betale for befordring til og fra aktivitets- og samværstilbud.
For borgere, der har fast bopæl (folkeregisteradresse) i Gribskov Kommune, afholder kommunen udgiften til billigste befordringsmulighed til og fra aktivets- og samværstilbudet. Såfremt borgeren ikke er i stand til at tage offentlig transport eller på anden måde transportere sig selv visiteres til fælleskørsel eller solokørsel, jf. kommunens kvalitetsstandard herfor.
Borgeren skal selv betale for udgifter til transport i forbindelse aktiviteter, udflugter og lignende i aktivitets- og samværstilbudet. Ved benyttelse at tilbuddets køretøj betales 2,05 kr. på kilometer, jf. ovenfor.
Dokumentation:
• LBK nr. 150 af 16/2 2015, lov om social service, § 105, stk. 2.
• BEK nr. 483 af 19/5 2012 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud, § 5.
• Gribskov Kommunes kvalitetsstandard for befordring til aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse.
5. Udgifter i aktivitets- og samværstilbud
Af Gribskov Kommunes kvalitetsstandard fremgår:
Borgerne skal betale for
• de materialer, der indgår i en aktivitet den pågældende borger deltager i,
• for den mad pågældende spiser,
• de udflugter vedkommende deltager i.
Dokumentation:
• LBK nr. 150 af 16/2 2015, lov om social service, § 105, stk. 2.
• BEK nr. 483 af 19/5 2012 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud, § 6.
• Gribskov Kommunes kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.
6. Ferie, udflugter og småture
Ydelser efter serviceloven er gratis for borgeren, med mindre andet er specifikt fastsat. Det betyder for så vidt angår ferierejser og udflugter, at borgeren selv skal betale for sin egen rejse, men at alle udgifter til den socialpædagogiske ledsagelse, dvs. rejse, ophold, diæter og udflugter m.m. til personalet skal betales af tilbuddet.
Socialpædagogisk støtte kan iht. udlandsbekendtgørelsen medtages på kortere ferierejser til udlandet, idet støtten fortsat skal opfylde sit socialpædagogiske formål.
Borgerne kan frit købe egenbetalt ledsagelse fra private udbydere af ferierejser til mennesker med funktionsnedsættelser, men kommunen kan efter nugældende fortolkning af kommunalfuldmagten ikke lovligt tilbyde et sådant tilkøb med ledsagelse af kommunalt personale, der kender borgeren i forvejen.
Hvorvidt kommunens tilbud skal tilbyde ferierejser i ind- og udland kan fastsættes som en del af kommunens serviceniveau og indregnes i taksten for tilbuddet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tilbuddenes målgrupper er meget forskellige, og at borgerne derfor har vidt forskellige ønsker til arten og omfanget af ture og ferierejser, og at tilbuddene derfor tilrettelægger aktiviteterne i forhold til borgernes behov og formåen.
Dokumentation:
• BEK nr. 1296 af 15/12 2009, Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet
7. Fritidsaktiviteter og arrangementer
Botilbuddet hjælper borgeren med relevante fritidsaktiviteter. Borgerne betaler selv for de udgifter, der er forbundet med egen deltagelse. Betalingen skal svare til de faktiske udgifter forbundet hermed.
Botilbuddet betaler for de aktiviteter, der indgår i tilbuddets fælles aktiviteter.
8. Ledsageordning
Af Gribskov Kommunes kvalitetsstandard fremgår:
Ledsageordning er et gratis tilbud for borgere, der har fast bopæl (folkeregisteradresse) i Gribskov Kommune, idet kommunen aflønner ledsageren.
Øvrige udgifter i forbindelse med ledsagelse afholdes af borgeren, herunder følgeudgifter til transport, deltagelse i aktiviteter, entrébilletter o.l. Dog kan der ansøges om et årligt beløb til udgifter forbundet med ledsagelse. Beløbet udbetales én gang årligt.
9. Personlige udgifter
a. Medicin
Borgere i botilbud får medicin og lægehjælp under samme betingelser, som gælder for andre befolkningsgrupper. Borgeren skal således selv afholde udgifter til lægeordineret medicin og til håndkøbsmedicin. Hvis der er tale om dosisdispenseret medicin, skal borgeren selv afholde de dermed forbundne udgifter.
Der er mulighed for at søge medicintilskud (kronikertilskud) via egen læge, og tilskud i form af helbredstillæg jf. pensionsloven eller hjælp efter Serviceloven.
b. Fysioterapi m.v.
Vedligeholdende fysioterapi efter Serviceloven og ergoterapi i begrænset omfang indgår i ydelserne for borgere i en række af kommunens botilbud.
Borgere skal som udgangspunkt selv betale for fysioterapeutisk behandling. Der er mulighed for at søge tilskud i form af helbredstillæg jf. pensionsloven, som sygebehandling efter aktivloven eller som vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven.
c. Personlige hjælpemidler
Hjælpemidler, der er basisinventar eller er til fælles brug for borgere i et botilbud, stilles til rådighed af botilbuddet. Hvad der forventes at være basisinventar i det enkelte tilbud, vil afhænge af tilbuddets målgruppe. Det kan f.eks dreje sig om senge med almindelige plejesengsfunktioner, badeværelses- og toiletindretning med toiletforhøjere, bade/bækkenstole, ramper, kørestole uden særlige indretning (transportstole), teleslyngeanlæg, kommunikationsanlæg, håndlupper, båndoptager, blinkanlæg, tunghøreklokker, alarmsystemer mv.
Der vil være hjælpemidler, der ikke er basisinventar i det pågældende botilbud eller som er personlige og alene anvendes af den enkelte og f.eks. medtages under ophold uden for botilbuddet. Det betyder f.eks., at toiletforhøjere ikke er basisinventar i et bofællesskab eller at en individuelt tilrettet kørestol til en person, der har ophold i et botilbud, ikke skal stilles til rådighed af botilbuddet. I disse situationer skal
handlekommunen ansøges om bevilling efter Servicelovens § 112, stk. 3.
10. Andre forhold
a. Særligt vedr. dødsfald
Botilbudet er ikke ansvarlig for at arrangere begravelse/bisættelse og rydning af beboerens lejlighed.
De pårørende skal orienteres om, at det begravelsesfirma, de ønsker skal tage sig af opgaverne omkring begravelsen, kan hjælpe med mange af de praktiske opgaver. De pårørende skal derfor opfordres til at kontakte en bedemand hurtigst muligt.
Døren til afdødes bolig aflåses, så ingen uvedkommende kan komme ind. Eventuelle kontanter, smykker og værdipapirer opbevares i et aflåst pengeskab i administrationen og kan kun, ligesom boligens effekter, udleveres ved tilladelse fra Skifteretten (skifteretsattest). Skifteretten underrettes automatisk om dødsfaldet.
***