Personforsikring-barn
Personforsikring-barn
Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet
Selskab: Certus Forsikringsagentur
Produkt: Personforsikring
Her kan du læse en kort beskrivelse af vores personforsikring for børn. Du kan også se mere om forsikringen, vores generelle forbrugerorientering og øvrige betingelser på xxx.xxxxxx-xxxxxxxxxx.xx. Vælger du at oprette forsikringen, får du de samlede betingelser og policen, der tilsammen udgør aftalen mellem dig og Certus.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Personforsikringen er en ulykkesforsikring, der sikrer dine børn, hvis uheldet er ude, og de får et varigt mén efter en ulykke. Du kan sammensætte forsikringen, så den passer til deres behov og f.eks. vælge at udvide den, så den også inkluderer en sygdomsdækning samt dækning for visse kritiske sygdomme.
Hvad dækker den?
Generelt
– Forsikringen dækker hele døgnet og omfatter de personer, der står på policen.
– Forsikringen dækker fra et varigt mén på 5 %.
– Tandskade er automatisk meddækket
– Flere former for farlig sport er automatisk meddækket.
Invaliditetsdækning
Vi dækker dine børn, hvis de kommer ud for en ulykke, der skyldes en pludselig hændelse, og som giver dem et varigt mén, f.eks. hvis de vælter på cykel eller er impliceret i et færdselsuheld. Vi dækker også, hvis ulykken skyldes, at de er besvimet eller har fået et ildebefindende.
Dobbelterstatning
Vi fordobler erstatningen, hvis de får et varigt mén på mere end 30 %.
Udgifter til behandling
Har dit barn efter en ulykke behov for behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor, kan vi i enkelte tilfælde dække udgifter til behandlinger med op til 2 % af den forsikringssum, du har valgt.
Dødsfaldsdækning
Vi udbetaler de efterladte det beløb, der fremgår af policen, hvis dine børn dør som følge af en ulykke.
TILVALG
Sygdomsdækning
Vi dækker bl.a., hvis dit barn får et varigt mén som følge af en sygdom, eller hvis dit barn får en kritisk sygdom som f.eks. kræft.
Visse kritiske sygdomme
Vi udbetaler en kompensation, hvis dit barn får konstateret en af udvalgte kritiske sygdomme. Kompensationen udbetales allerede, når diagnosen stilles, og du skal derfor ikke vente på, at behandlingen afsluttes, eller at eventuelle mén kan vurderes.
Hvad dækker den ikke?
Generelt
Tandskader opstået ved tyggeskade.
Er der begrænsninger i dækningen?
Generelt
– Vi dækker kun, hvis der er tale om en pludselig hændelse, som giver personskade.
– Vi dækker ikke, hvis skaden skyldes en bevidst handling, grov uagtsomhed, eller at de har været beruset.
– Vi dækker ikke, hvis skaden er opstået i forbindelse med ekstremsport, f.eks. bjergklatring, off-pist skiløb, hanggliding m.m.
Invaliditetsdækning
– Vi dækker ikke, hvis ulykken skyldes en sygdom, f.eks. epilepsi, der gør, at dit barn vælter på sin cykel.
– Vi dækker ikke invaliditet, som skyldes overbelastning af andre kropsdele end de, der er blevet skadet vedulykken.
Dobbelterstatning
Tillægserstatningen har de samme begrænsninger som invaliditetsdækningen, der er beskrevet herover.
Udgifter til behandling
Vi dækker ikke udgifter til fysioterapeut eller kiropraktor, hvis behandlingen er dækket af andre, f.eks. af en arbejdsskade- forsikring eller det offentlige sundhedsvæsen.
Dødsfaldsdækning
Vi dækker ikke dødsfald, hvis dit barn er død af naturlige årsager, hvis årsagen er ukendt, eller hvis der er tale om et selvmord.
TILVALG
Sygdomsdækning
Vi udbetaler ikke erstatning ved psykisk sygdom, sygdom, der er opstået inden forsikringen trådte i kraft, og sygdom, der giver symptomer inden for tre måneder, fra forsikringen er startet.
Visse kritiske sygdomme
Hvis barnet tidligere har fået stillet en af de nævnte diagnoser, ydes der ikke erstatning for samme diagnose eller for diagnoser, som direkte eller indirekte kan have sammenhæng med denne.
Udbetaling for en cancerlidelse kan ikke finde sted, hvis der er tale om metastaser eller tilbagefald (recidiv) fra en tidligere diagnosticeret cancerlidelse.
Hvor er jeg dækket?
Forsikringen dækker i hele verden.
Hvilke forpligtigelser har jeg?
– Du skal give os korrekte oplysninger, når du opretter forsikringen.
– Du skal betale til tiden.
– Du skal kontakte os, hvis oplysningerne i policen er forkerte.
– Får du en skade, skal du straks anmelde den til os.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Du skal betale forsikringen, når den træder i kraft og senest 14 dage efter, at du har modtaget den første regning. Du kan betale forsikringen pr. måned, kvartal, halvår eller år via indbetalingskort eller Betalingsservice.
Hvornår går dækningen fra og til?
Forsikringen starter den dato, vi aftaler, og løber for et år ad gangen.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
– Du kan opsige forsikringen enten en måned før hovedforfald uden gebyr eller i løbet af en måned plus en måned mod et mindre gebyr.
– Opsiger du forsikringen i det første år, opkræver vi et
forhøjet gebyr.
– Du kan læse mere om vores gebyrer på www.certus- xxxxxxxxxx.xx.