UDSTATIONERINGSAFTALER
UDSTATIONERING
T EKS T: A NNE O R H O LT, D KK ’ S KO MM U N I K AT I O NS A F D ELI N G
FOTO : S H U T T ERS TO CK
DKK er på hundenes hold og arbejder derfor for at fremme de gode udstationeringer.
Fremadrettet er det frivilligt, hvorvidt parterne ønsker
at benytte DKK’s udstationeringsaftale eller udfærdige en skriftlig aftale selv.
FRIHED UNDER
ANSVAR
En gratis hund. Et hverdagshundeliv i trygge rammer. Og
mulighed for at udvide avlen. Udstationeringsaftaler kan være en ”win-win-win” for alle parter. Desværre er det oftere og oftere blevet en tabersag for alle involverede. Og den største taber i dén sag er altid hunden. Derfor sendte DKK et forslag om obligatorisk udstationeringsaftale
i høring hos opdrætterne – for hundenes skyld
2 HUNDEN NR.. 4 · APRIL 2021
UDSTATIONERING
1/2 ann
den til avl, udstilling mv., men værten ”får” en vederlagsfri hund, som til hverdag skal bo og leve sit liv hos værten, som står for den daglige pasning, pleje, træning og alt, hvad der ellers hører til det gode hundeliv.
Udstationerede hunde er oftest tævehvalpe, som har potentiale til at vokse op og blive relevante avlsdyr som voksne.
t være opdrætter af stambogsførte hunde i Dansk Ken- nel Klub er en hjertesag; det er en passion, og passion kan ikke masseproduceres. På samme tid er hunde flokdyr og sociale væsner, som har brug for tæt kontakt
til mennesker for at trives, men mens nogle racer er meget sociale og har glæde af at gå sammen i en større flok, har andre det bedre med at gå sammen to og to. Visse racer får store kuld, andre kun meget få hvalpe ad gangen. Og nogle racer eller individer er længere tid om at udvikle sig fysisk såvel som psykisk end andre – og en tæve, der både er fysisk og mentalt moden, har det bedste udgangspunkt for at komme godt igennem drægtighed, fødsel og pasning af hvalpekuldet. Ligesom det for hunde af begge køn gælder, at det først er muligt at vurdere hundens potentiale som avlshund, når den er voksen – hvilket også gør sig gældende, når man skal vurdere kvaliteten af de hvalpe, der bliver sat i verden.
Derfor vælger nogle opdrættere – for at give både hund og opdræt de bedste betingelser – at udstationere hunde hos udstationerings- værter. Det giver opdrætteren mulighed for at ”satse på flere heste”, selvom man ikke har mulighed for at inkludere flere hunde i den flok, man har på sin egen matrikel. Det giver hunden et trygt og godt fa- milieliv, ligesom udstationeringsværten får en vederlagsfri hund – og med hunden følger oftest en mentor i form af opdrætteren og ople- velser, man ellers ikke ville have fået.
I DKK har vi oplevet et stigende antal problemsager i forbindelse med udstationeringsaftaler – og af grovere og grovere karakter.
XXXXXX XXXXXX BESTYRELSESFORMAND I DKK
Udstationerede hunde er oftest tævehvalpe, som har potentiale til at vokse op og blive relevante avlsdyr som voksne, men flere og flere DKK-opdrættere benytter sig også af muligheden for f.eks. at impor- tere en hanhund med potentiale fra udlandet og lade den leve det gode hundeliv hos en ”fodervært”.
Opdrætteren bevarer ejerskabet til hunden og kan – alt efter detal- jerne i den aftale opdrætter og fodervært indgår – f.eks. benytte hun-
Derfor skal man have papir på hinanden
– I DKK har vi oplevet et stigende antal problemsager i forbin- delse med udstationeringsaftaler – og af grovere og grovere ka- rakter. Så selvom DKK har ”givet ansvaret tilbage til opdrætterne”, og på trods af at DKK’s ene jurist næppe ville kunne håndtere den eventuelle øgede arbejdsbyrde, ønskede vi i DKK’s besty- relse at tage ansvar for udstationeringshundenes tarv. For den største taber, når en udstationeringsaftale går i hårdknude, er ikke opdrætteren. Det er heller ikke udstationeringsværten. Det vil altid være hunden, fortæller Xxxxxx Xxxxxx, som er bestyrel- sesformand i Dansk Kennel Klub.
Det var altså primært for hundens skyld, at DKK’s bestyrelse mente, det var nødvendigt at udarbejde en obligatorisk skriftlig aftale til brug for opdrætter og udstationeringsvært – men natur- ligvis også for både opdrætterens og for udstationeringsværtens skyld. Aftalen var tænkt eksekveret på fuldstændig samme måde og samme vilkår som DKK’s købsaftale er obligatorisk ved salg af DKK-stambogsførte hvalpe.
Derfor fremsendte DKK i januar et oplæg til en ny udstatione- ringsaftale til alle tilknyttede specialklubber og samtlige regi- strerede kennelmærkeindehavere i DKK’s database og bad om kommentarer til, hvordan en sådan aftale kunne skrues sammen og om input til, hvilke oplysninger en aftale skulle indeholde, hvis DKK valgte at gøre aftalen obligatorisk for DKK’s opdrættere i forbindelse med en udstationeringsaftale.
Konstruktive tilbagemeldinger
– Vi har i DKK’s administration modtaget helt overvældende mange konstruktive, uddybende og velovervejede tilbagemel- dinger, og vi er gået minutiøst til arbejdet med at gennemlæse samtlige tilbagemeldinger og sætte dem op imod det udkast, vi havde udarbejdet, fortæller Xxxxxxxxx Xxxxxx Dal, der er jurist i Dansk Kennel Klub.
DKK’s oplæg til udstationeringsaftalen har taget udgangspunkt i de etiske regler for avl, og rammerne er sat alene ud fra hensyn til hundens tarv og ud fra en stadig gældende udtalelse fra Ju- stitsministeriets Dyreværnsråd, der fastsætter et maksimum antal kuld for udstationerede tæver til 3 i løbet af en periode på 4 år.
– Såfremt DKK skal være afsender af og sætte sit logo på en sådan aftale, har det naturligvis været nødvendigt at sikre, at indholdet er juridisk holdbart, forklarer Xxxxxxxxx Xxxxxx Dal og fortsætter:
– I den perfekte verden ville et obligatorisk aftalepapir være ideelt og dets formål at lukke de huller, som nogle vælger at udnytte. En obligatorisk kontraktskabelon var tænkt som et hjælpe-
4 HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021 HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021 5
FA K TA
redskab for begge parter, så ikke alle selv behøver at opfinde en. Og aftalepapiret bliver et hjælperedskab ved at sikre, at parterne har forholdt sig til alle relevante spørgsmål – men ikke nødvendigvis ved, at svarene er givet på forhånd. Det skal ikke være en begrænsende faktor at benytte den, siger hun.
– Men vi har taget imod opdrætternes kritikpunkter med åbent sind, og efter en grundig gennemgang har vi konstateret, at der er en række forhold i forbindelse med udstationering, som vanskeligt la- der sig generalisere på tværs af alle de racer, som DKK repræsen-
terer og stambogsfører. Vores hunderacer er forskellige, med forskellige behov – og
UDSTATIONERING, KREDITKØB, LEASING ELLER SAMEJERSKAB?
Vi holder med hundene
– Vi har kunnet læse i en del af de tilbage- meldinger, vi har fået fra opdrætterne, at nogle har en opfattelse af, at DKK alene har udstationeringsværtens interesser for øje. Det har imidlertid ikke været hensigten med udstationeringsaftalen. Derimod er det altid hundens tarv, DKK ønsker at vare- tage. DKK er ikke på udstationeringsvær- tens side, heller ikke på opdrætterens – vi er på hundens side. Vi har derfor foretaget en afvejning af opdrætterens mulighed for at benytte hunden i avl på den ene side, og på den anden side hundens og udstatione- ringsværtens interesse i at have en forud- sigelig og rimelig udstationeringsperiode, som skal munde ud i, at hunden overgår i værtens ejerskab og fortsætter sit liv som familiehund, når den er færdig med at fun- gere som avlstæve, forklarer DKK’s jurist.
Herfra skal lyde en klokkeklar opfordring til at sætte sig ind i reglerne, få styr på aftalerne – og som minimum at sætte pen til papir og skrive udstationeringsaftalens vilkår ned.
XXXXXXXXX XXXXXX DAL JURIST I DKK
mennesker ligeså.
One size doesn’t fit all
– Vi har fra DKK’s side erkendt, at ”one size doesn’t fit all”, og derfor har DKK’s bestyrelse ændret sin beslutning om at gøre udstationeringsaftalen obligatorisk. Fremadrettet vil DKK igen udelukkende anbefale, at parterne benytter den udsta- tioneringsaftale, som nu er revideret ud fra kennelmærkeindehavernes input. Vi kan se, at flere passager af aftalens ordlyd er blevet misforstået, og derfor har vi
sørget for at præcisere indholdet, for en juridisk bindende aftale skal selvfølgelig ikke kunne misforstås! Og i den proces har vi naturligvis indarbejdet opdrætternes for- slag til ændringer, forklarer Xxxxxxxxx Xxxxxx Dal og understreger:
– DKK er dog fortsat af den opfattelse, at to kuld pr. tæve generelt er det mest rime-
En udstationeringsaftale er en aftale, der definerer rammerne for vederlagsfri overdra- gelse til lån af en DKK-stambogsført hund, der afløses af en vederlagsfri overdragelse til ejerskab, når låneperioden ophører. Forud- sætningen herfor er, at låntager (udstatione- ringsvært) typisk accepterer f.eks. at frasige sig retten til avl samt at acceptere de ulem- per, det medfører, at långiver (opdrætter/ hundens ejer) benytter hunden til f.eks. avl. I låneperioden vil opdrætter/hundens ejer typisk fortsat have ret til at foretage de for- nødne foranstaltninger med henblik på del- tagelse på udstillinger og prøver, gennem- førelse af sundhedsundersøgelser, samt praktiske omstændigheder i forbindelse med parring, fødsel samt pasning og pleje
af hvalpe, kontakt til hvalpekøbere mv. De hvalpe, som kommer til verden i udlånsperio- den, tilhører långiveren (opdrætter/hundens ejer). Ejendomsretten til den udlånte hund overgår først til låntager (udstationerings- værten), når den aftalte avl er tilendebragt. Da der i forbindelse med indgåelse af en ud- stationeringsaftale hverken betales vederlag for overdragelsen til lån eller overdragelse til eje, finder købelovens og kreditaftalelovens regler ikke anvendelse.
Hvis overdragelsen sker mod vederlag, dvs. hvis hundens ejer/opdrætter opkræver et be- løb fra udstationeringsværten i forbindelse med udstationeringen, vil aftalen derimod have karakter af et kreditkøb med ejendoms-
forbehold. Dette er efter DKK’s vurdering ikke en sædvanlig eller anbefalelsesværdig procedure ved udstationering.
DKK ser også eksempler på leasing-agtige konstruktioner og sameje-modeller, hvor alle rettigheder over hunden forbliver hos op- drætteren. De fleste af disse aftaler er uri- melige og i direkte strid med reglerne om kreditkøb, og DKK kan ikke anbefale hver- ken opdrættere eller udstationeringsværter at indgå denne type aftaler.
DKK kan vejlede og rådgive i tilfælde, men ikke træffe afgørelse i tvisterne. Tvister må i sidste instans afgøres af de civile domstole, men man skal så vidt muligt forsøge at løse tvisterne selv.
1/2 ann
lige i forbindelse med udstationering, og at opdrætterne bør udvise mådehold i forhold til, hvor mange parringer der skal kunne kræves af en udstationeret hanhund. Ligesom DKK fastholder sin holdning om, at ejerskabet til hunden endeligt bør overgå til udstationeringsværten indenfor en rimelig tidshorisont – og det uanset om opdrætteren har udnyttet sine rettigheder i relation til avl mv. Men fremadrettet er det altså frivilligt, hvorvidt parterne ønsker at benytte DKK’s udstatione- ringsaftale eller udfærdige en skriftlig aftale selv.
Men frivillighed i forbindelse med udstationeringsaftalen gælder ude- lukkende i forhold til, hvorvidt parterne underskriver DKK’s aftalepapir eller laver sin egen version; det er som altid ”frihed under ansvar” og DKK’s etiske anbefalinger for avl, der gælder for alle, der opdrætter i DKK – og derfor også avl på en udstationeret hund. De 11 etiske anbefalinger omfatter alt lige fra tævens alder på parringstidspunk- tet over ansvar for arvelige lidelser til socialisering og prægning af hvalpene. Og gentagne og/eller markante tilsidesættelser af DKK’s etiske anbefalinger vil medføre begrænsninger i en hunds avlsret – evt. nedlæggelse af avlsforbud – og/eller disciplinære sanktioner i henhold til DKK’s love og stambogsføringsregler.
– Så herfra skal lyde en klokkeklar opfordring til at sætte sig ind i reglerne, få styr på aftalerne – og som minimum at sætte pen til papir og skrive udstationeringsaftalens vilkår ned, understreger Xxxxxxxxx Xxxxxx Dal.
DKK er hverken på værtens eller opdrætterens side.
6 HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021
DKK er på hundens side.
HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021 7
ER UDSTATIONERING
NOGET FOR DIG?
Ikke alle hunde egner sig til livet som hund i en større flok. Men det er heller ikke alle hunde, der egner sig til livet som udstationeringshund.
Ligesom livet som udstationeringsvært – eller opdrætter, der udstationerer hunde – heller ikke er for alle. Her kan du læse, hvad du skal overveje, inden du kaster dig ud i ”Projekt udstationeringshund”
– En udstationeringsaftale kan være en god idé, hvis aftalen er fair for alle parter. Det kan betyde, at man som opdrætter får mulighed for at holde ”flere potentielle bolde i luften” – selvom man ikke har mulighed for at inkludere flere hunde i den flok, man har på sin egen matrikel, forklarer Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx, adfærdskonsulent i DKK og tovholder for kennelkontaktordningen, som årligt aflægger flere hundrede kennelbesøg.
– Det kan være stressende og upraktisk at have flere hanhunde un- der sammen tag, både når der er tæver i løbetid, og fordi hanhunde i samme aldersklasse kan konkurrere og udfordre hinanden og give stressende gnidninger i dagligdagen. Og så giver det jo god mening at overveje udstationering af en eller flere hanhunde – det er ofte til glæde for både hunden, opdrætteren og udstationeringsværten.
– Udstationering af tæver, der påtænkes at skulle have hvalpe, er i sa- gens natur en anden og mere kompleks størrelse, som kræver mere af alle parter, uddyber Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx.
Tillid og samarbejde er alfa og omega
– Som regel indgås en udstationeringsaf-
fremmed, der direkte ringer og efterspørger muligheden. Omvendt bør alarmklokkerne ringe hos den, der er på markedet efter at købe en hundehvalp og i samme moment får tilbudt en ”gratis” hvalp på ud- stationeringsvilkår af en opdrætter, man ikke kender, fortæller DKK’s adfærdskonsulent.
– Når man som opdrætter placerer en potentiel avlshund hos en privat familie, ønsker de fleste, at udstationeringsværten ikke bor for langt væk, så det er nemmest muligt at hente og bringe til konkurrencer, udstilling og parring – men også for at kunne være i nærheden for at hjælpe med evt. pelspleje, træning og med at løse problemer, hvis de skulle opstå. Ligesom det er vigtigt, at opdrætter har et rigtigt godt forhold til udstationeringsværten – og at aftalen indgås efter fælles interesse og i god dialog. Tillid og det gode samarbejde er alfa og omega for, at en udstationeringsaftale bliver en god oplevelse. Som opdrætter skal man stole på, at værten passer godt på ens hund, og
som vært skal man have tillid til, at opdrætter lever op til sit ansvar og sætter en aftale op, der er fair for alle parter. For ”en gratis hund” får man altså ikke som udstationeringsvært: Du forpligter dig til at leve op til din del af
Som udstationeringsvært er det en unik mulighed at få lov at opleve parring, fødsel og hvalpeopvækst – næsten på en ”fribillet”; dog skal man afgive
sin hund i en periode, men det er opdrætter, der gør arbejdet og tager ansvaret for, at
alt går, som det skal.
T EKS T: A NNE O R H O LT, D KK ’ S KO MM U N I K AT I O NS A F D ELI N G FOTO : T I N A B R I GO - H A NS EN O G S H U T T ERS TO CK
tale mellem en opdrætter og en vært, som opdrætteren kender godt i forvejen. Det er de færreste opdrættere, der er interes- seret i at ”sende en hund på foder” hos en
Trods alle gode intentioner kan det gå galt, og det er nemt at blive uvenner, hvis der opstår tvivl om, hvem der skal betale hvad, og hvilke rettigheder de to parter hver især har.
XXXX XXXXX XXXXXXXXXXX ADFÆRDSKONSULENT I DKK
aftalen, og det den indebærer; har du f.eks. forpligtet dig til at lade hunden rejse med på udstilling i den anden ende af landet – eller på den anden side af jorden – eller når det er tid til hvalpekuld, så har du altså pligt til at overlade hunden til opdrætteren. Og det kan jo være flere måneder ad gangen. Og eventuelt også flere gange i hundens levetid. Når opdrætteren efter nogle år har benyttet hunden til de formål, der er aftalt, overgår ejerskabet til udstationeringsværten.
Accepter aldrig en mundtlig aftale
– Som hundenes forening vil DKK altid og allerførst have fokus på hundenes tarv. For at minimere risikoen for at uenighed skal opstå, har DKK altid opfordret til, at begge parter spiller med fuldstændig åbne kort, og
at man diskuterer aftalens vilkår helt ned i detaljen, så der ingen tvivl er om, hvem der afholder de forskellige udgifter, og hvilke rettigheder og pligter der er pålagt den enkelte.
Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx understreger:
– Hvad enten du er opdrætter eller hvalpekøber, skal du aldrig sige ja til at blive udstationeringsvært uden at have en skriftlig aftale. Det gælder også, hvis I i forvejen er gode venner, og I stoler fuldt og fast på hinanden, for man ved aldrig, hvad der kan ske i fremtiden. Trods alle gode intentioner kan det gå galt, og det er nemt at blive uven- ner, hvis der opstår tvivl om, hvem der skal betale hvad, og hvilke ret- tigheder de to parter hver især har. Når man har med hjerteblod og passionerede mennesker at gøre – eller endnu værre; når man først sidder med en sød og blød hundehvalp i favnen – er det svært at
8 HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021
HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021 9
UDSTATIONERI NG
For nogle hunde og racer er det stressende at skulle være en del af en større flok – mens det for andre ville være et hundeliv at skulle skilles fra flokken.
Nogle opdrættere har en lidt mere ”businesslike” tilgang til hundeopdræt og tænker
lade følelser være følelser og diskutere kroner, ører og juridiske og alver- dens detaljer. Men det skal man. Og naturligvis i god tid inden, hvalpen er klar til at flytte hjemmefra.
Urimelige aftaler
DKK’s erfaring viser, at det netop ofte er her, kæden hopper af. I langt de fleste af de udstationeringssager, der er endt på skrivebordet hos DKK’s jurist, Xxxxxxxxx Xxxxxx Dal, har udstationeringsværterne enten ikke forstået
DKK’s udgangspunkt er, at en udstationeringsaftale skal være en ”win-win-win” for alle parter:
for opdrætteren, for udstationerings- værten og ikke mindst for hunden.
XXXX XXXXX XXXXXXXXXXX ADFÆRDSKONSULENT I DKK
fødsler, hvalpekøberhåndtering og i øvrigt lader hvalpene fra x-antal kuld vokse op i ens hjem. Alt sammen for udstationeringsværtens regning. Alt imens betalingen for hvalpene går direkte i opdrætters lomme. Så kan det hurtigt blive en dyrekøbt fornøjelse at få en ”næsten gratis” hund med hjem, forklarer Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx.
Når det går galt
Men det er ikke kun de få brodne kar, der kan ødelægge udstationering- sidyllen for det store flertal.
– Nogle opdrættere har en lidt mere ”businesslike” tilgang til hundeop- dræt og tænker måske ikke over, at det kan være svært for ”almindelige mennesker” at undvære deres familiehund i længere perioder – og glem- mer derfor fuldstændig at oplyse om det. Nogle tæver egner sig desuden supergodt i rollen som avlstæve og tilpasser sig nemt fra den ene dag til den anden, hvis hvalpene skal fødes og opvokse hos opdrætter. Måske ses opdrætter og udstationeringsvært ofte privat, og måske bliver hunden trimmet eller passet i ferier hos opdrætter og er derfor vant til at komme i kennelen. For andre tæver – og dermed også for deres udstationering- sværter – er det en voldsomt stressende situation at være drægtig, har måske en svær drægtighed, er småt-spisende og måske trist, stresser over at blive flyttet eller fungerer slet ikke i det setup, den skal være i de næste to måneder, mens hvalpene vokser op. Nogle kan slet ikke håndtere skiftet fra måske enehund i parcelhusets rolige sofahjørne og familieidyl til et større hundehold og måske kennelforhold. Alene det, at tæven skal igennem en fødsel, som kan gå galt, eller at skulle undvære tæven i læn- gere perioder er for nogen en helt forfærdelig situation – men alt det kan man ikke vide, før man står i det. Nogle udstationeringsværter nægter pure, at det er den aftale, de skulle have købt ind på – selvom opdrætter
GODE RÅD TIL OPDRÆTTEREN
Som opdrætter har du lov til at dispo- nere over hunden i tidsbestemte pe- rioder med det formål at udnytte dine rettigheder i forbindelse med f.eks. ud- stilling og avl, hvis det er en del af ud- stationeringsaftalen vilkår.
Som opdrætter er du den reelle ejer af hunden. Ejendomsretten til hunden overgår først til udstationeringsværten, når aftalens vilkår er opfyldt og aftalen tilendebragt.
Som den egentlige ejer af hunden har opdrætter ret til at bestemme detaljer som pasning, pelspleje, foder og mo- tion.
DKK opfordrer til, at du som opdrætter udviser mådehold både overfor hund og udstationeringsvært og anbefaler mak- simalt to kuld på udstationerede tæver, og ligeledes at du udviser mådehold i forhold til, hvor mange parringer du kan kræve af en udstationeret hanhund. DKK opfordrer ligeledes til, at ejerska- bet til hunden endeligt overdrages til udstationeringsværten indenfor en ri- melig tidshorisont.
DKK anbefaler desuden, at opdrætter står for håndtering af parring, fødsel, alle udgifter i forbindelse med udnyt- telsen af rettighederne til avl, samt at hvalpene vokser op hos opdrætter, som ligeledes står for håndtering af hvalpe- købere.
Dansk Kennel
måske ikke over, at det kan være svært for ”almindelige mennesker” at undvære deres familiehund i længere perioder.
XXXX XXXXX XXXXXXXXXXX ADFÆRDSKONSULENT I DKK
omfanget af det, de har sagt ja til, eller har måske først fået præsenteret aftalen, når de sidder med hvalpen i armene og skal have den med hjem
– og så er det svært at sige nej.
– Nogle opdrættere er bare over tid blevet for ”grådige” og kræver et helt urealistisk stort antal kuld eller hvalpe og pålægger bod, bål og brand, hvis ikke værten lever op til kravene. Vi har også oplevet opdrættere, der frem- stiller en udstationering som en ”gratis hund” og glemmer at nævne ”alt det med småt”. Eller opdrættere, der har tilbudt at sælge en hvalp, men når hvalpen så er afhentningsklar, kan hvalpekøberen alligevel ikke få lov at få den med hjem – medmindre vedkommende accepterer det, der tenderer en ren bondefangeraftale, der betyder, at hunden skal lægge krop til x-antal parringer, plus at man som udstationeringsvært tager det fulde ansvar for
mener at have oplyst helt loyalt om fordele og ulemper. Hvad gør man så? Og hvem har ret, hvis ikke aftalen er nedfældet på papir? Ofte hører vi på DKK, at der har været en ”ubalance i magtforholdet”, hvor truslerne hænger i luften; og sådan kan det nemt føles, når man som udstatione- ringsvært igennem en længere periode har åbnet sit hjem og hjerte for en hund, fortæller hun og fortsætter:
– Det er på forhånd en tabersag, og det bliver aldrig et lykkeligt liv for nogen af parterne. DKK’s udgangspunkt er, at en udstationeringsaftale skal være en ”win-win-win” for alle parter: for opdrætteren, for udstatio- neringsværten og ikke mindst for hunden. Derfor er en retfærdig aftale på skrift den eneste rigtige tilgang – uanset om det er DKK’s aftalepapir, der bruges eller ej.
Klubs nyreviderede udstationeringsaftale kan downloades her:
Læs mere om udstationerings- aftaler her:
10 HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021 HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021 11
GODE RÅD TIL UDSTATIONERINGSVÆRTEN
Mange udstationeringsværter har ude- lukkende positive erfaringer med denne måde at have hund på – selvom det kan være hårdt at skulle undvære hunden i kortere eller længere perioder og evt. i flere omgange.
Unikke fordele
Ud over den åbenlyse fordel, at du som udstationeringsvært får en hund veder- lagsfrit, kan en udstationeringsaftale være en unik mulighed for at ”suge til sig” og lære af en erfaren opdrætter/ udstiller/aktiv indenfor en racespecifik disciplin. Samtidig kan du få lidt eks-
Nogle hunde egner sig godt i rollen som udstationeringshund og tilpasser sig fint ved dels at tilbringe sin dagligdag hos sin ”foderværtsfamilie” og dels tilbringe nogle måneder med at føde
og opdrage hvalpe hos opdrætter.
tra hjælp, hvis du f.eks. har brug for at lære mere om pelspleje, træning, ud- stilling eller en specifik hundesport. Det er en mulighed for at lære mere om sin egen race og om hundeopdræt, og det er en stor oplevelse at få lov til at være med til parringen og ikke mindst opleve din hund føde og op- fostre hvalpe.
Forventninger, krav og pligter
Det er et stort ansvar at være udsta- tioneringsvært for et andet menneskes hund, og ud over at du har overtaget an- svaret for et på mange måder værdifuldt
liv, har du som vært forpligtet dig til at udføre nogle rent praktiske opgaver, så- som f.eks. pelspleje, træning, udstilling mv. og økonomiske forpligtelser, f.eks. forsikring, dyrlægeregninger, foderreg- ninger mv.
Derfor må du aldrig indgå en aftale, hvis du er i tvivl om, hvilke krav der stilles til dig undervejs i hundens opvækst, hvilke pligter og udgifter, der er dig pålagt. Du skal desuden føle dig tryg ved op- drætteren, dennes etiske værdisæt og måde at håndtere hunde og hvalpe på, og du skal føle, at aftalen er retfærdig for begge parter.
Stemmer regnskabet?
Prøv at regne på, om der er balance i regnskabet:
+ De førnævnte unikke fordele, du får som udsta- tioneringsvært.
- Fraregnet forventningerne, kravene, pligterne, tidsforbruget, de rent faktiske udgifter og avlsret samt evt. udstillingsret.
= Stemmer det med den pris, du vil skulle betale for en hvalp af samme race og kvalitet, som den, du får tilbudt til udstationering?
Med andre ord: Kan du leve med vilkårene, eller tænker du, at den ”gratis” hvalp i længden vil vise sig at blive en dyrekøbt fornøjelse?
Lær af andres erfaringer
Det er en god idé at tale med andre, der har fun- geret som udstationeringsvært – og allerhelst med en, der har haft en anden af opdrætterens hunde udstationeret.
Pen på papir
Vær ikke bange for at stille krav eller kritiske spørgsmål til opdrætteren inden aftalens indgå- else.
Lad dig ikke nøjes med en mundtlig aftale – kræv at få den på skrift og i detaljer. Brug evt. DKK’s udstationeringsaftale-skabelon, og læs aftalen grundigt igennem, før du skriver under – og vær ikke bange for at stille opklarende og kritiske spørgsmål, hvis noget er uklart.
Det er et stort ansvar at være udstationerings-
vært for et andet menneskes hund.
12 HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021
HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021 13
1/2 ann
Nogle hunde kræver mere pelspleje end andre, og det er vigtigt at have afstemt forventningerne
HVAD BØR EN UDSTATIONERINGSAFTALE INDEHOLDE?
Der er mange problemstillinger, man kan og bør tage højde for – men det vil nok næppe være muligt at nedfælde samtlige detaljer i en aftale.
Som minimum bør navne og adres- ser på opdrætter og udstationerings- vært fremgå samt en dato for, hvornår ejerskabet endeligt overgår til udsta- tioneringsvært – uanset om opdrætter på dette tidspunkt har udnyttet aftalte rettigheder over hunden.
Desuden skal der af aftalen fremgå, hvem der skal stå for hvilke udgifter, f.eks. til foder og vaccinationer. Indfør evt., hvem der bestemmer, om hunden eksempelvis skal vaccineres og hvor ofte, eller om den skal titertestes.
Xxxxx ned, hvem der bestemmer, hvilket forsikringsselskab hunden skal forsikres i – og hvem der betaler for udgifterne til sygeforsikring, evt. figu- rantforsikring og selvrisiko i tilfælde,
hvor sygeforsikringen dækker, og for dyrlægebehandling, der ikke dækkes af sygeforsikringen, for livsforsikring, samt hvem en evt. livsforsikringssum tilkom- mer? (Vær opmærksom på, at det er ”besidderen”, altså udstationeringsvær- ten, der er forpligtet til at holde hunden lovpligtigt ansvarsforsikret).
Skriv ned, hvem der skal stå for ud- gifter i forbindelse med udnyttelsen af rettighederne til avl, herunder sund- hedsundersøgelser og rekvisitioner. Hvem afholder udgifterne til transport i forbindelse med dette? Hvem henter og bringer hunden? Og hvor skal hvalpene fødes og vokse op?
Har opdrætter – ud over avlsret – også ret til at disponere over hunden i forbin- delse med konkurrencer, brugs- eller
jagtprøver samt udstilling – indenlands såvel som udenlands?
Skal hundens pels holdes i en be- stemt kondition og længde? Hvem be- taler for soignering/trim/klip? Og må værten klippe hunden, så dens pels ikke længere kan anvendes til udstilling? Må værten deltage i træning, konkur- rencer og udstillinger på egen hånd?
Og hvad sker der, hvis udstatione- ringshunden dør? I trafikken – eller un- der et kejsersnit?
Hvad sker der med hunden, hvis ud- stationeringsværten eller opdrætteren dør? Tilfalder avlsretten værten eller op- drætterens arvinger? Og hvem tilfalder hvalpene?
14 HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021 HUNDEN NR. 4 · APRIL 2021 15
1/1 ann