Forhåndsinformation vedrørende aftale om opsparingskonto
Forhåndsinformation vedrørende aftale om opsparingskonto
Information om Nordnet Bank AB (herefter Nordnet):
Nordnet Bank AB Box 30099
104 25 Stockholm
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Org. nr. 516406-0021
som driver virksomhed gennem:
Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Havneholmen 6, 5. 2450 København SV
CVR nr. 00000000
Tlf. x00 00 00 00 00
E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx
Nordnets primære virksomhed er at drive effektiv værdipapirhandel over internettet og tilbyde et bredt udbud af tjenester for investering og opsparing i finansielle instrumenter samt dertil relaterede banktjenester.
Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige er en filial af den svenske bank Nordnet Bank AB (Nordnet). Nordnet er et svensk bankaktieselskab, som i overensstemmelse med den svenske lov om bank- og finansieringsvirksomhed har tilladelse til at drive virksomhed som bank. Nordnet har endvidere
tilladelse til at drive handel med værdipapirer i henhold til den svenske lov om værdipapirmarkedet. Xxxxxxx har også tilladelse til at drive pensionsopsparingsvirksomhed i henhold til den svenske lov om privat pensionsopsparing.
Nordnet er et helejet datterselskab af Nordnet AB (publ), som er noteret på den svenske børs Nasdaq Stockholm.
De danske aktiviteter sker via en i Danmark registreret filial. Nordnet er underlagt tilsyn af den svenske Finansinspektion:
Finansinspektionen, Boks 6750
113 85 Stockholm, Sverige.
For mere detaljeret information se Finansinspektionens hjemmeside xxx.xx.xx
På nogle områder er Nordnet ligeledes underlagt tilsyn af Finanstilsynet i Danmark:
Finanstilsynet
Xxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx Ø xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Tilbuddet om at indgå aftale om opsparingskonto gælder indtil videre.
Når du indgår en aftale om opsparingskonto med Nordnet sker det i overensstemmelse med betingelserne for Opsparingskonto, som findes på Nordnets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx/Xxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx.
Det er en forudsætning for at oprette en Opsparingskonto, at du tillige har indgået en depot-/kontoaftale med Nordnet om et frit depot. Opsparingskontoen kan kun oprettes med én ejer.
Der oprettes en særlig konto, som kun kan bruges til opsparing. Der er ikke tilknyttet andre services til kontoen.
På Opsparingskontoen får du en indlånsrente på de kontanter, du har stående på kontoen. Renten er typisk højere, end den rente, du får på din konto tilknyttet dit aktiedepot (depot-/kontoaftalen). Du kan frit indsætte og hæve beløb på din Opsparingskonto, og der er således ikke nogen bindingsperiode. Renten er
variabel og fremgår af den til enhver tid gældende prisliste, som findes på www. xxxxxxx.xx.
Förhandsinformation för sparkonto DK_2022_1
Udbetaling fra Opsparingskontoen kan alene ske til andre konti tilhørende dig. Der kan ikke foretages udbetalinger og indbetalinger til eller fra en konto i
udlandet. Vi anbefaler derfor, at du også har en konto i en anden bank i Danmark.
Kommunikation
Vilkår og information om Nordnets tjenester tilbydes som udgangspunkt på dansk, men kan i enkelte situationer forekomme på svensk eller engelsk. Den generelle kommunikation gennem et kundeforhold foregår ligeledes som udgangspunkt på dansk, men kan også i enkelte situationer ske på svensk eller engelsk. Kommunikation fra Nordnet foregår først og fremmest via bankens beskedfunktion, som du har adgang til via login på dit depot. Det er således vigtigt, at du løbende følger med i de beskeder, der kommer her.
Du kan selv kontakte Xxxxxxx via samme beskedfunktion eller telefon, og i visse tilfælde via brev.
Generel information fra Nordnet, som ikke er rettet personligt til dig som kunde, kan findes på Nordnets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx.
Indskudsgaranti og investorbeskyttelse
Opsparingskontoen er omfattet af den svenske statslige indskudsgaranti. Hvis Xxxxxxx skulle blive erklæret konkurs, har du ret til erstatning for de kontante midler, du har på din konto i henhold til Riksgäldens Föreskrifter. Erstatningen modsvarer indskuddets beløb samt påløbne renter frem til konkurserklæringen. Hvis en depotkonto er åbnet i to eller flere personers navn, regnes hver person for sig. Garantien giver fuld erstatning op til et beløb som svarer til 100.000 euro per kunde. Ud over dette beløb kan du få yderligere erstatning på højst fem millioner svenske kroner (tillægsbeløb), hvis du på troværdig måde kan vise,
at indskuddet relaterer sig til i loven særskilt angivne livsbegivenheder (f.eks. indskud som kommer fra salg af bolig, afskedigelse, bodeling, sygdom, invaliditet, dødsfald, erstatning eller godtgørelse for skader forvoldt ved kriminalitet, fejlagtig domsfældelse eller myndighedsbeslutning).
Den oven for nævnte garanti og beskyttelse gælder for alle kunder, såvel privatpersoner som virksomheder og andre juridiske personer.
For mere information se ”Information om indskudsgarantien og investorbeskyttelsen”, som findes på Nordnets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx – Kundeservice – Blanketter.
Gebyrer
Xxxxxxx kan opkræve gebyrer for sine tjenester ifølge aftale om opsparingskonto. Gebyrerne opkræves i henhold til Nordnets til enhver tid gældende prisliste, der findes på Nordnets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx – Kundeservice – Prisliste.
Kundeklager
Hvis du ikke er tilfreds med, hvordan Xxxxxxx har håndteret dit kundeforhold i relation til Opsparingskontoen, er det vigtigt, at du kontakter os og fremlægger dine synspunkter. Klager og erstatningskrav (reklamation) skal omgående fremføres til Nordnets klageansvarlige. Kontakt Nordnets kundeservice. Xxxxxxx bestræber sig på at svare inden 14 dage. Hvis undersøgelse af sagen kræver længere behandlingstid, vil vi informere dig herom.
Fører henvendelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan du klage til Det finansielle ankenævn, St. Xxxxxxxxxxx 0, 0. sal, 1264 København K, xxx.xxxxx.xx.
Denne aftale om opsparingskonto skal fortolkes efter dansk ret og eventuelle retssager skal afgøres ved en dansk domstol.
Hvis du fortryder
Hvis du fortryder, har du ret til at opsige denne aftale om opsparingskonto inden 14 dage regnet fra den dag, du indgik aftalen. Hvis du fortryder, skal du ringe eller skrive til Nordnet via beskedfunktionen, som du har adgang til via login på xxx.xxxxxxx.xx, eller skrive til Nordnets adresse i Danmark, inden fristen er udløbet. Kontaktinformation findes øverst i denne forhåndsinformation.
Foruden fortrydelsesretten gælder, at du til enhver tid kan opsige aftale om opsparingskonto i overensstemmelse med aftalens punkt 16, hvor det også er beskrevet, hvordan aftalen kan opsiges fra Nordnets side.
Behandling af personoplysninger
Nordnet Bank AB behandler i sin egenskab af persondataansvarlig de personoplysninger, som udleveres eller indhentes i forbindelse med ansøgninger og aftaler, eller som registreres på anden vis i forbindelse med administrationen af Nordnets produkter og ydelser. Formålet med behandlingen af oplysningerne er at indsamle, kontrollere og registrere personoplysningerne forud for indgåelse af en aftale samt at dokumentere, administrere og opfylde indgåede aftaler.
Derudover kan oplysningerne blive behandlet for at opfylde retslige forpligtelser, gennemføre markeds- forretnings- og kundeanalyser (herunder profilering), markedsføre Selskabet samt forbedre og udvikle de ydelser og produkter,
der tilbydes, og tilpasse dem til den enkelte kunde. Personoplysningerne vil også kunne blive behandlet med andre formål end dem, de er indhentet til, i overensstemmelse med gældende lov.
Hvis du ikke har givet samtykke til direkte markedsføring, vil oplysningerne ikke blive behandlet i denne sammenhæng. På xxx.xxxxxxx.xx – Personoplysninger, er der udførlig information om behandling af personoplysninger og den registreredes rettigheder. Når du indgår aftale om opsparingskonto bekræfter du, at du er bekendt med denne information.