AKADEMIKERE I KL

Overenskomsten omfatter akademikere, som ansættes i stillinger, der forud- sætter akademisk uddannelse, og som har en af de i bilag 1 nævnte uddan- nelser.

Stk. 2

Overenskomsten omfatter ikke

• Tjenestemænd,

• pensionerede tjenestemænd fra

- staten, folkeskolen og folkekirken

- kommuner og amter/regioner,

- statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder

• andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensions- ordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag.

Bemærkning

Overenskomsten omfatter ikke tjenestemænd. Personer, der op- pebærer rådighedsløn eller ventepenge, er således ikke omfattet af overenskomsten.

Stk. 3

Den til enhver tid gældende hovedaftale mellem de (amts)kommunale ar- bejdsgivere og AC-organisationerne vedrørende overenskomstansatte aka- demikere er gældende. Hovedaftalen af 16. august 2012 er optrykt i bilag 3.

§ 2. Ansættelsesbrev ‌

”Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkå- rene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve)” gælder.

Bemærkning

Aftalen er optrykt som bilag F i KL’s fællesregler.

Det henstilles, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til vedkom- mende organisation.

§ 3. Grundløn ‌

Stk. 1

Akademikere indplaceres i nedenstående grundlønstrin:

[O.18]

	Årlig pensionsgivende grundløn ekskl. Pensionsbidrag (31.03.2000 niveau) Trin 1 og trin 2 er begge 2-årige
Løntrin	1. april 2018	1. april 2019
1	245.608	249.172
2	278.439	281.540
3	347.429	349.140

[O.18]

Stk. 2

Grundlønnen dækker de funktioner, en akademiker umiddelbart er i stand til at varetage på baggrund af sin akademiske uddannelse.

§ 4. Bachelorer ‌

Bachelorer (handelsjurister, AAE'ere, AAD'ere, HA'ere, ESA'ere, BA'ere, BS'ere og levnedsmiddelingeniører) indplaceres under forudsætning af, at den pågældende ansættes i en stilling, der opslås til besættelse med en aka- demiker, i nedenstående grundlønstrin:

Løntrin	Årlig pensionsgivende grundløn ekskl. pensionsbidrag (31.03.2000 niveau) Trin 1 og trin 2 er 2-årige.
1	226.679
2	245.064
3	273.345

§ 5. Bibliotekarer ‌

Stk. 1

Bibliotekarer indplaceres i nedenstående grundlønstrin:

Løntrin	Årlig pensionsgivende grundløn ekskl. pensionsbidrag (31.03.2000 niveau) Trin 1 er 2-årigt og trin 2 er 4-årigt.
1	202.208
2	214.234
3	257.832

Stk. 2

Bibliotekarer er ikke omfattet af § 6.

§ 6. Rådighedsforpligtelse ‌

Ovenstående grundløn indbefatter, at medarbejderen har en rådighedsfor- pligtelse og forpligtelse til indtil 20 timers merarbejde pr. kvartal i overens- stemmelse med hidtidig praksis. For medarbejdere på deltid reduceres denne forpligtigelse forholdsmæssigt.

§ 7. Chefkonsulenter, forhandlingsledere og vicekontor- chefer m.v.‌

Stk. 1

Chefkonsulenter, forhandlingsledere og vicekontorchefer m.v. aflønnes på grundlønstrin 5, hvor den årlige pensionsgivende løn udgør kr. 423.343

(31.03.2000 niveau), pr. 1. april 2019 kr. 425.455 (31.03.2000 niveau).

§ 8. Personlige tillæg ‌

Stk. 1

Personlige tillæg ydes ud over grundlønnen, og kan ydes som varige eller midlertidige pensionsgivende tillæg.

Stk. 2.

Personlige tillæg kan ydes i forbindelse med ansættelsen eller for allerede ansatte ved den årlige lønforhandling.

Bemærkning

[O.18]Ved ydelse af personlige tillæg lægges vægt på medarbej- derens bidrag til at sikre kvaliteten og effektiviteten af KL’s op- gaveløsning, således at lønnen afspejler den enkeltes individuelle kompetencer samt arbejds- og ansvarsområder.

Referencerammen for ydelse af personlige tillæg til den enkelte medarbejder er KL’s mission, vision og værdier og KL’s strate- giske mål. I tilfælde af, at en medarbejder har stor rejseaktivitet, kan der tages hensyn hertil ved fastansættelsen/forhøjelse af det personlige tillæg. [O.18]

Stk. 3.

Ydelse af varige samt midlertidige tillæg skal begrundes. Ved ydelse af mid- lertidige tillæg skal det fremgå af begrundelsen, hvorfor tillægget er midlerti- digt og hvornår midlertidigheden ophører.

Bemærkning

I forbindelse med indførelsen af personlige tillæg, som erstat- ning for funktions- og kvalifikationstillæg, er det ikke hensigten at udvide den hidtil anvendte praksis for ydelse af midlertidige tillæg. Det forudsættes at begrundelsen for midlertidigheden er saglig og velafgrænset. Som eksempler herpå kan nævnes pro- jektopgaver, tidsbegrænsede udviklingsopgaver, deltagelse i tids- begrænsede arbejdsgrupper, tillæg ydet i forbindelse med udsta- tioneringer, tillæg ydet for varetagelse af opgaver som falder bort.

Stk. 4.

Personlige tillæg forhandles i overensstemmelse med § 9.

Stk. 5

Ydelse af personligt tillæg kan foruden efter stk. 1 også ske ved, at medar- bejderen tillægges anciennitet således, at indplacering sker på et højere grundlønstrin end ancienniteten, jf. § 14, berettiger til. Forhandlingsreglerne i § 9 finder tilsvarende anvendelse.

§ 9. Forhandling af personlige tillæg ‌

Stk. 1

Personlige tillæg aftales mellem tillidsrepræsentanten og den enkelte kon- tor/centerchef.

Bemærkning

Forud for forhandlingerne udveksler parterne begrundede ind- stillinger.

Stk. 2

Kan der ikke ved forhandling jf. stk. 1, opnås enighed, videreføres forhand- lingerne med deltagelse af HR.

Stk. 3

[O.18]Forhandling af personlige tillæg finder sted én gang årligt i 4. kvartal. Personlige tillæg har virkning fra 1. januar i det følgende år.

Herudover kan såvel ledelsen som tillidsrepræsentanten begære en forhand- ling om ydelse af personlige tillæg, fx i forbindelse med ansættelser. For- handlingen skal afholdes hurtigst muligt og senest 8 dage efter begæringen, medmindre andet aftales. [O.18]

Stk. 4

Ved forhandlingerne udarbejdes et referat indeholdende begrundelser for de ydede tillæg, som er en forudsætning for udmøntningen, samt størrelsen af tillægget.

Bemærkning

Referatet underskrives af tillidsrepræsentanten samt kontorche- fen. Tillidsrepræsentanten får kopi af alle indgåede aftaler.

Stk. 5

Ved nyansættelser kontaktes tillidsrepræsentanten snarest muligt med hen- blik på evt. forhandling af tillæg forud for ansættelsen.

Stk. 6

Parterne er enige om en gang årligt, i september måned, at evaluere det fo- regående års lønudvikling, bl.a. på baggrund af de af KL udarbejdede løn- statistikker fra året før.‌

§ 10.Tvister

Stk. 1

Ved manglende enighed mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne fortsæt- ter forhandlingerne med DJØF, DM og/eller IDA.

Stk. 2

I tilfælde af interessetvister behandles forhandlingerne i overensstemmelse med etableret praksis på det kommunale område.

Stk. 3

I tilfælde af retstvister behandles sagen i overensstemmelse med hovedafta- len, jf. bilag 3.

§ 11. Engangsvederlag ‌

Der kan ydes engangsvederlag i henhold til "Aftale om engangsvederlag", som er optrykt som bilag J i KL’s fællesregler.

§ 12. Lønudvikling ‌

Stk. 1

Såfremt en medarbejder efter 3 år på sluttrin i KL ikke er ydet personligt til- læg, forpligter KL sig til - på foranledning af tillidsrepræsentanterne - at give medarbejderen en klar melding om, hvorfor medarbejderen ikke hidtil er blevet tildelt personligt tillæg, og hvilke initiativer medarbejderen og le- delsen skal iværksætte for, at medarbejderen opnår personligt tillæg.

Stk. 2

Ved forhandlingerne, jf. stk. 1, forpligter KL sig til at give klare begrundel- ser for, hvorfor medarbejderen ikke har fået personligt tillæg svarende til det gennemsnitlige lønniveau for medarbejdere på slutløn. Der kan i forbin- delse hermed, med udgangspunkt i en konkret vurdering, indgås aftale om, hvilke initiativer der skal iværksættes med henblik på at sikre medarbejderen en fortsat lønudvikling med udgangspunkt i kriterierne for personligt tillæg. Der kan f.eks. tages hensyn til det lønniveau andre medarbejdere med til- svarende funktioner og kvalifikationer har opnået. Ved forhandlingerne kan der også indgås aftale om ydelse af personligt tillæg, såfremt kriterierne her- for er opfyldt.

§ 13. Lønberegning/lønfradrag ‌

”Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale” gælder.

Bemærkning

Aftalen er optrykt som bilag C i KL’s fællesregler.

§ 14. Anciennitet ‌

Ancienniteten regnes normalt efter det antal år, den pågældende efter be- stået eksamen - i eller uden for KL - har været beskæftiget med arbejde be- tinget af akademisk uddannelse, herunder eventuel værnepligtstjeneste, medmindre andet er aftalt, jf. § 8, stk. 6. Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således, at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har bestået eksamen.

Bemærkning

En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er af- givet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksa- mensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen.

I tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhand- ling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgod- kendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt.

For kandidater, der har opnået ph.d.-graden ved fuldførelse af det 3-årige ph.d.-forløb, medregnes de 3 år i ancienniteten ved ansættelse efter overenskomsten. For ph.d.-studerende, der ikke gennemfører uddannelsesforløbet, medregnes kun den periode, der af institutionen er godkendt i forbindelse med studieforlø- bet. Såfremt ansættelsesperioden som ph.d.-studerende som følge af barsel eller adoption er blevet forlænget, medregnes denne i ancienniteten.

For kandidater, der ansættes i KL, og som forinden har været ansat som bachelorer i KL i en stilling, der normalt besættes med en akademisk kandidat, medregnes ancienniteten optjent under ansættelsen som bachelor ved indplacering efter § 3.

§ 15. Lønregulering ‌

Lønnen reguleres med den procentregulering, som er gældende på det kom- munale område.

§ 16. Lønudbetaling ‌

Lønnen udbetales månedsvis bagud.

§ 17. Midlertidig funktion i højere stilling ‌

Når en ansat midlertidig fungerer i en vicekontorchef-, kontorchefchef-, centerchef- eller afdelingschefstilling, ydes den ansatte et pensionsgivende midlertidigt personligt tillæg, for tjenesten i den højere stilling. Størrelsen af tillægget aftales mellem tillidsrepræsentanten og HR .

§ 18. Pension ‌

Stk. 1

Der indbetales pensionsbidrag til den relevante pensionskasse/-ordning, der er nævnt i bilag 2.

Bemærkning

Opmærksomheden henledes på det skema om ansættelsesoplys- ninger, som AC-pensionskasserne har udsendt.

Skemaet skal indsendes til AC-pensionskasserne ved nyansættel- ser og ved ændring af ansættelsesvilkår.

Stk. 2

Det samlede pensionsbidrag udgør 18,23% af de pensionsgivende løndele. Af pensionsbidraget, der indbetales af KL, anses 1/3 for at være den ansat- tes eget bidrag.

Stk. 3

KL indbetaler det samlede pensionsbidrag til pensionsordningen månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen.

Stk. 4

Efter anmodning fra den ansatte tilbageholder KL over en nærmere be- stemt periode et ekstraordinært pensionsbidrag.

Bemærkning

Opmærksomheden henledes på, at såfremt det ekstraordinære pensionsbidrag overstiger en vis størrelse, kan pensionskassen kræve fornyede helbredsoplysninger. Reglerne er forskellige i de enkelte pensionskasser. I JØP gælder f.eks., at der kan indbeta- les op til 3% ekstraordinært pensionsbidrag uden fornyede hel- bredsoplysninger.

Stk. 5

Hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgi- ver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, ind- betales sædvanlige pensionsbidrag, som om der var afholdt ferie med løn.

Stk. 6

Ændringer i regulativer/vedtægter samt nye regulativer/vedtægter for pensi- onsordningerne skal godkendes af overenskomstens parter.

Stk. 7

Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan

ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter 1. april 1995. For bidrag ind- betalt inden denne dato gælder de hidtidige regler. Dog kan tilbagekøb finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske stats- borgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en pe- riode med ansættelse efter denne overenskomst.

Stk. 8

Efter anvisning af pensionsordningen og med arbejdsgiverens forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af de relevante overenskomstparter.

Stk. 9

Hvis deltidsbeskæftigede aflønnes med timeløn for arbejde, der ligger ud over den aftalte beskæftigelse, jf. § 21, er denne aflønning pensionsgivende.

§ 19. Frit valg ‌

Stk. 1

Den enkelte ansatte kan vælge, at den del af pensionsprocenten, som over- stiger 15,8%, i stedet for indbetaling til pensionsordningen helt eller delvist udbetales som løn.

Stk. 2

Nyansatte medarbejdere kan med virkning fra ansættelsen vælge løn frem for pension i forbindelse med ansættelsen.

Stk. 3

Hvis medarbejderen vælger løn, sker det på følgende vilkår:

• Ved konvertering af pension til løn, omregnes pensionsbeløbet til 31/3 2000 niveau.

• Der beregnes særlig feriegodtgørelse, jf. § 27.

• Beløbet udbetales månedsvis bagud.

Stk. 4

Valg jf. stk. 1 og 2 foretages for mindst et år ad gangen. Bortset fra ved ny- ansættelser sker valget altid med virkning fra 1. januar. Hvis den enkelte medarbejder ønsker omvalg, sker dette på medarbejderens eget initiativ og altid pr. 1. januar.

Bemærkning

Omregningen fra pensionsbidrag til tillæg sker udgiftsneutralt.

§ 20. Arbejdstid ‌

Stk. 1

Lønnen i §§ 3-5 og 7 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til normalt 37 timer ugentlig.

Stk. 2

Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er fridage, medens 1. maj er fridag fra kl. 12.00.

Stk. 3

”Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden” gælder.

Bemærkning

Aftalen er optrykt som bilag D i KL’s fællesregler.

Stk. 4

Den kommunale rammeaftale om tele- og hjemmearbejde gælder.

Bemærkning

Aftalen er optrykt som bilag G i KL’s fællesregler.

Stk. 5

Rammeaftale om deltidsarbejde gælder.

Bemærkning

Aftalen er optrykt som bilag H i KL’s fællesregler.

§ 21. Deltidsbeskæftigede, ansættelse, løn og anciennitet ‌

Stk. 1

1) Ved ansættelse på deltid med mindre end 8 arbejdstimer pr. uge træffes forud aftale mellem KL og organisationen.

2) Ved ansættelse på deltid med 8-20 timer pr. uge sker efterfølgende un- derretning fra KL til organisationen.

Stk. 2

Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Stk. 3

1) Ved ansættelse på deltid med mindre end 8 timer pr. uge optjenes anci- ennitet i forhold til den nedsatte tjenestetid.

2) Ved ansættelse på deltid med mindst 8 timer pr. uge optjenes fuld anci- ennitet.

3) Hvis en ansat har (haft) mere end en deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

4) Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 timer pr. uge, med- regnes, hvis beskæftigelsen har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder.

Bemærkning

Oprykning til højere trin ved ansættelse på deltid på mindre end 8 (20) timer finder sted, når deltidsbeskæftigelsen har haft en så- dan varighed, at den omregnet til fuldtidsbeskæftigelse svarer til det krævede antal anciennitetsår.

§ 22. Tidsbegrænset ansættelse ‌

Den kommunale rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse gælder.

Bemærkning

Aftalen er optrykt som bilag I i KL’s fællesregler.

§ 23. Merarbejde ‌

Stk. 1

”Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademi- kere” gælder, medmindre andet fremgår af nedenstående regler.

Bemærkning

Aftalen er optrykt som bilag 5.

Stk. 2

Merarbejde opgøres kvartalsvis i overensstemmelse med stk. 4-10, jf. dog stk. 3.

Bemærkning

Rådighedsforpligtelsen, jf. § 6, er på 20 timer i kvartalet.

Stk. 3

For chefkonsulenter, forhandlingsledere og vicekontorchefer m.v. aflønnet på trin 5 opgøres merarbejde årsvis, og godtgørelsen fastsættes i overens- stemmelse med hidtidig praksis for ydelse af godtgørelse til tjenestemænd i tilsvarende stillinger i kommunerne.

Stk. 4

Afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvar- tal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort, jf. stk. 2 og 3. I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet.

Stk. 5

Hvis afspadsering er udskudt i henhold til stk. 4, og afspadsering ikke kan ydes inden, der er forløbet 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merar- bejdet, så har den ansatte krav på at få afspadsering konverteret til omsorgs- dage, som afvikles i henhold til reglerne i ” Aftale om fravær af familiemæs- sige årsager”, jf. KL’s fællesregler bilag B, eller betaling, som udbetales in- den, der er forløbet 1 år efter opgørelsestidspunktet. Det er dog en betin-

gelse for at konvertere ret til afspadsering til omsorgsdage, at medarbejde- ren i øvrigt er omfattet af reglerne om omsorgsdage, jf. KL’s fællesregler bi- lag B.

Stk. 6

Godtgørelse kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som på forhånd er aftalt (mundtligt eller skriftligt) mellem medarbejdere og chef eller i øvrigt på forhånd har været godkendt som en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige pligter.

Stk. 7

Godtgørelse kan endvidere kun ydes, såfremt merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en længere periode.

Stk. 8

Hvis merarbejdet ikke kan afspadseres, godtgøres merarbejdet med en time- sats, der beregnes som 1/1924 af nettoårslønnen i henhold til §§ 3 – 8 med tillæg af 1/3 af det samlede ordinære pensionsbidrag, med tillæg af 50%.

Stk. 9

For deltidsbeskæftigede gælder, at der alene er tale om merarbejde for så vidt der er tale om timer udover 37 timer pr. uge. Timer op til 37 timer pr. uge udbetales eller afspadseres time for time. Såfremt timerne udbetales, indbetales, jf. § 18, stk. 9, pensionsbidrag heraf.

Stk. 10

Bestemmelserne i stk. 1-9 og § 6 kan fraviges ved indgåelse af en lokal aftale i det enkelte kontor. Aftalen indgås mellem tillidsrepræsentanten og kontor- chefen.

§ 24. Rejsetid og godtgørelse af udgifter ved tjenesterej- ser ‌

Stk. 1

Rejsetid ved rejser i indlandet i forbindelse med tjeneste udenfor tjeneste- stedet medregnes fuldt ud i arbejdstiden. Arbejdsfrit ophold uden for KL’s normale arbejdstid indgår i rejsetiden, dog højst med 2 timer.

Stk. 2

Rejsetid opgøres med det normale tjenestested eller et midlertidigt arbejds- sted som udgangspunkt og slutpunkt. Påbegyndes eller afsluttes rejsen uden for tjenestestedet (f.eks. bopæl), kan dog højst den faktisk medgående rejse- tid medregnes i rejsetidsopgørelsen.

Stk. 3

Rejsetid mellem kl. 22.00 og kl. 08.00 medregnes ikke som rejsetid, hvis der i forbindelse med rejsen stilles soverum til rådighed. Dog medregnes rejse- tid som arbejdstid i perioden mellem kl. 22.00 og kl. 08.00, hvis der i det på- gældende tidsrum rent faktisk foretages rejse uden overnatningsmuligheder.

Stk. 4

Udgifter ved tjenesterejser i ind- og udland, herunder godtgørelse for benyt- telse af eget transportmiddel, godtgøres efter de regler, der gælder i KL.

§ 25. Registrering af tid ved deltagelse i kurser ‌

Stk. 1

Når der bevilges tjenestefrihed med løn til efteruddannelse, registreres den medgåede tid til kursusdeltagelsen plus rejsetiden, jf. § 24. Der kan for den medgående tid til kursusdeltagelsen dog maksimalt registreres den daglige normtid (det vil sige 7 timer og 24 minutter for fuldtidsbeskæftigede) plus rejsetiden.

Stk. 2

Ved deltagelse i interne seminarer og lignende i kontorer, afdelinger m.v. re- gistreres den faktisk medgående arbejds- og rejsetid til de arbejdsbestemte aktiviteter.

Stk. 3

I ganske særlige tilfælde kan direktionen beslutte, at der ved deltagelse i sær- lige kurser kan registreres timer udover, hvad der fremgår af stk. 1.

§ 26. Tjenestefrihed ‌

Stk. 1

KL kan give den ansatte tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod KL’s interesse.

Bemærkning

Parterne er enige om, at se positivt på ansøgninger om orlov i tilfælde af at ægtefællen skal udstationeres. Det er fortsat che- fen, der vurderer, om der kan ydes orlov til den enkelte medar- bejder ud fra en afvejning af begrundelsen for orloven samt mu- lighederne for at kontoret fortsat kan fungere hensigtsmæssigt.

Stk. 2

Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gi- ves, når

1) det er aftalt mellem de relevante overenskomstparter,

2) tjenestefriheden bruges til studier og

3) studierne er i KL’s interesse.

Stk. 3

Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er KL’s ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 4

KL og vedkommende organisation kan aftale, at KL indbetaler 2/3 af pen- sionsbidraget af den pensionsgivende løn, mod at den ansatte selv indbeta- ler 1/3 af pensionsbidraget af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefri- hed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

§ 27. Ferie ‌

[O.18]Følgende aftaler om ferie finder anvendelse:

- Aftale om ferie for personale ansat i kommuner (05.12)

- Aftale om 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse og forhøjet fe- riegodtgørelse mv. for personale ansat i kommuner gældende pr. 1-9-2020 (05.11)

- Aftale om ferie for personale ansat i kommuner gældende pr.

1-9-2020 (05.12)

Bemærkning

Vedrørende pensionsbidrag ved ferietræk, se § 18 stk. 5. Aftalerne er optrykt i KL’s fællesregler som bilag A, B og C. [O.18]

§ 28. Fravær af familiemæssige årsager (barsel m.v.)‌

Den kommunale aftale om fravær af familiemæssige årsager gælder, idet medarbejderen dog kan vælge at flytte den del af graviditetsorloven, der lig- ger fra 8. – 5. uge før fødslen til efter fødslen således at den periode, som medarbejderen har ret til løn under orlov efter fødslen, tilsvarende forlæn- ges.

Bemærkning

Hvis en medarbejder vælger at flytte en del af graviditetsorloven til efter fødslen medfører det, at den periode, hvor medarbejde- ren oppebærer løn under orloven efter fødslen, forlænges tilsva- rende. Imidlertid betyder det ikke, at den samlede orlov efter fødslen forlænges, idet perioden med ret til orlov uden løn til- svarende forkortes. Den samlede orlovslængde (orlov før fødsel

+ xxxxx efter fødsel) bliver således forkortet med det antal ugers orlov, der flyttes.”

Aftalen er optrykt i KL’s fællesregler som bilag B.

[O.18]§ 29. Barns 1. og 2. sygedag ‌

Stk. 1

Medarbejderen har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns 1. og 2. sygedag, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Barnet er under 18 år og har ophold hos medarbejderen

2) Fravær er nødvendigt af hensyn til barnet

3) Tjenestefrihed er forenelig med forholdene på tjenestestedet

Bemærkning

I vurderingen af om anmodning om tjenestefrihed skal imøde- kommes, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær.

Stk. 2

Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn.

Stk. 3

Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.

[O.18]

§ 30. Opsigelse ‌

Stk. 1

Funktionærlovens regler om opsigelse anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2 om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse.

Stk. 2

Det påhviler KL skriftligt at meddele enhver opsigelse til medarbejderen og dennes organisation. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for op- sigelsen.

Stk. 3

Skønner organisationen, at opsigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller KL’s forhold, kan den inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med KL.

Stk. 4

Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan organisationen inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen kræve spørgsmålet gjort til genstand for behandling i et - i denne anledning - nedsat nævn.

Nævnet består af 1 repræsentant valgt af hver af parterne samt en opmand, der vælges af nævnets medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed om valget af opmand, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne.

Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhø- ring af parter og vidner.

Stk. 5

Nævnet afsiger en motiveret kendelse.

I de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er ri- meligt begrundet i den pågældendes eller KL’s forhold, kan det pålægges KL at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges KL, såfremt den pågældende og KL ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en er- statning.

Erstatningens størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i KL.

Stk. 6

Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og for- deles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 7

Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstå- ende nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en ansat, som ikke har været uafbrudt beskæftiget i KL’s tjeneste i mindst 8 måneder før afskedi- gelsen.

§ 31. Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentan- ter ‌

Stk. 1

Den kommunale Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde samarbejdsud- valg af 19. november 2013, Afsnit A, bortset fra § 9, stk. 2-4, er gældende i KL. Der ydes løn af KL ved frihed i de i § 9 stk. 1 nævnte tilfælde.

Bemærkning

Aftalen er optrykt som bilag N i KL’s fællesregler.

Stk. 2

Tillidsrepræsentanter er omfattet af KL’s kollektive heltidsulykkesforsikring, som også dækker i tilfælde af ulykke under deres virke som tillidsrepræsen- tanter i de situationer, hvor de ikke er dækket af den almindelig arbejdsska- deforsikring. Forsikringen har samme dækningsområde som lov om ar- bejdsskader.

Stk. 3

Tillidsrepræsentanter ydes tillæg for deres funktion som tillidsrepræsentan- ter i forhold til de opgaver de varetager ved hvervet. Der kan her bl.a. tages hensyn til om de deltager i lønforhandlinger, i SR-arbejdet, i overenskomst- forhandlinger mv. Forhandling om tildeling af tillæg til tillidsrepræsentanter føres mellem tillidsrepræsentanten og HR.

Bemærkning

Der henvises til ”Aftale om funktionsløn til tillidsrepræsentan- ter” i bilag O i KL’s fællesregler. Tillægget udgør kr. 12.000 i år- ligt grundbeløb (31.03.2000 niv.).

Bemærkning

AC gruppen kan vælge indtil 6 tillidsrepræsentanter på baggrund af det nuværende antal medarbejdere med akademisk baggrund.

Hvis der sker væsentlige udvidelser eller indskrænkninger i an- tallet af akademiske medarbejdere, kan der efter forhandling æn- dres i antallet af TR. Parterne er enige om, at der ikke fremover vælges suppleanter.

Stk. 4

Varetagelse af arbejdsmiljøfunktioner og opgaver kan danne grundlag for en forhandling om ydelse af tillæg arbejdsmiljørepræsentanter.

§ 32. Rammeaftale om seniorpolitik ‌

Den kommunale rammeaftale om seniorpolitik gælder, dog finder kapitel 5 om seniordage ikke anvendelse.

Bemærkning

Aftalen er optrykt i KL’s fællesregler som bilag E.

§ 33. Bruttotræk ‌

Der kan efter aftale mellem medarbejderen og dennes chef indgås aftale om ydelse af visse personalegoder mod, at værdien heraf trækkes i medarbejde- rens løn før skat. Aftaler herom kan alene indgås indenfor de rammer, som er godkendt af KL’ direktion.

§ 34. Introduktionsstillinger ‌

Den kommunale aftale om Introduktionsstillinger mellem KL og Akademi- kerne gælder.

Bemærkning

Aftalen er optrykt i bilag 7.

§ 35. Ikrafttræden og opsigelse ‌

Overenskomsten har - hvor intet andet er anført - virkning fra den[O.18] 1. april 2018 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders var- sel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2021.[O.18]

København den

For KL For tillidsrepræsentanterne

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxxx

Xxxx Xxxxxxx Xxxxx For DJØF (Danmarks Jurist- og Økonomforbund)

Xxxxxx Xxxx

For DM (Dansk Magisterfor- ening)

For IDA (Ingeniørforbundet

i Danmark)

Bilag 1 - Overenskomstens område ‌

Forhandlingsberettiget organi- sation	Uddannelse	Almen betegnelse
Bibliotekarforbundet	Bibliotekar/Bibliotekar DB	Bibliotekar
Bibliotekarforbundet	Cand.scient.bibl.
Dansk Kiropraktor Forening	Cand.manu.	Kandidat i klinisk biomeka- xxx
Dansk Kiropraktor Forening		Xxxxxxxxxxx (d)
Dansk Magisterforening (DM)	Xxxx.xxx
	Cand.comm. (c)
	Cand.ling.merc.(MA) (l)
	Cand.mag
	Cand.mag i virksomheds- kommunikation (g)
	Cand.mag i kultur, kommu- nikation og globalisering (n)
	Cand.musicae (k)
	Cand.phil.
	Cand.public (m)
	Cand.pæd.
	Cand.san i optometri og synsvidenskab (i)
	Cand.scient.
	Cand.scient.anth.	Antropolog
	Cand.scient.san.publ. (a) (h)	Kandidater i folkesund- hedsvidenskab (a) (h)
	Cand.scient.san. (i)	Sundhedsfaglig kandidat (i)
	Cand.scient.soc/ mag.scient.soc.(b)	Sociolog
	Cand.theol.
	Cand.stat.
	Dr.phil.
	Dr.scient.
	Lic.phil.
	Lic.scient.
	Xxx.xxx.	Magister (bortset fra gym- nasielærere)

	Mag.scient.
	Mag.scient.soc. (b)	Sociolog
		Konservator (e)
	Musikterapeut (f)	Musikterapeut (f)
Dansk Mejeriingeniør Forening	Cand.lact.	Mejeriingeniør
Dansk Psykolog Forening	Cand.psych.	Psykolog
	Cand.pæd. i psykologi
	Xxx.xxx. i psykologi
	Lic.psych
Den Danske Dyrlægeforening	Xxxx.xxx.xxx.	Dyrlæge
Djøf	AAD’ere
	AAE’ere
	Cand.act. (a)	Aktuar/kandidat i forsik- ringsvidenskab
	Cand.adm.pol. (a)
	Cand.comm. (a) (c)
	Cand.jur.	Juridisk kandidat
	Cand.merc. (a)	Erhvervsøkonomisk kandi- dat
	Cand.merc.aud. (a)	Revisorkandidat
	Cand.merc. (dat.) (a)
	Cand.merc. (fil.) (a)
	Cand.merc. int. (a)
	Cand.merc. (it)
	Cand.merc. (jur.) (a)
	Cand.merc.(kom)(j)
	Cand.merc. (mat.) (a)
	Cand.merc. (psyk)
	Cand.negot. med en 4-årig uddannelse (a)
	Cand.negot. med en 5-årig uddannelse (a)
	Cand.oecon (a)/ Cand.polit.	Økonom
	Cand.rer.soc. (a)
	Cand.scient.adm. (a)	Kandidat i administration
	Cand.scient.oecon.(a)
	Cand.scient.pol. (a)	Kandidat i statskundskab

	Cand.scient.san.publ. (a) (h)	Kandidat i folkesundheds- videnskab (a) (h)
	Cand.scient.soc. (a) (b)	Sociolog
	Cand.tecn.soc. (a)
	ESA
	HA
	HA-jur.	Handelsjurist
	Kand.samf. (a)
	Mag. scient. soc. (a) (b)	Sociolog
Forbundet Arkitekter og Designere	Cand.arch.	Arkitekt
Forbundet Arkitekter og Designere	Xxxx.xxxxxx
Forbundet Kommunikation og Sprog	Cand.interpret.
	Cand.ling.merc.(MA) (l)
	Cand.mag i kultur, kommu- nikation og globalisering (n)
	Cand.mag. i sprog og in- ternationale forhold fra Aalborg Universitet
	Cand.mag. i virksomheds- kommunikation (g)
	Cand.merc.(kom) (j)
Ingeniørforeningen, IDA		Akademiingeniør
	Cand.brom	Bromatolog
	Cand.polyt	Civilingeniør
		Diplomingeniør
	Cand.scient i human er- næring
		Kandidat i kødteknologi
	Cand.scient. i datateknik
	Cand.scient.techn.

	Xxxx.xxxx med følgende uddannelsesretninger: - Landinspektørviden- skab - Byggeledelse - Byggeledelse (eng) - Bygningsenergidesign - Sikkerhed og risikostyring - Bygningsinformatik - Forretningsinnovation - Globalt systemdesign - Produktion - Maritim teknologi - Værdikæder og inno- vationsledelse - Ledelse og Informatik
	Xxxx.xxxxx.xx.	Levnedsmiddelkandidat fra levnedsmiddel-, kødindu- stri- og mejerilinjen
		Eksportingeniør
	Levnedsmiddelingeniør	Levnedsmiddelingeniør
		Teknikumingeniør
JA (Jordbrugsakademikerne)	Biologi-bioteknologi, kandi- dat og bachelor
	Cand.agro.	Agronom
	Cand.hort	Hortonom
	Cand.hort.arch.	Landskabsarkitekt
	Cand.oecon.agro	Jordbrugsøkonom
	Cand.scient. i agricultural development
	Cand.scient. i agrobiologi
	Cand.scient. i jordbrug, na- tur og miljø
	Cand.scient. i landskabs- forvaltning
	Cand.scient. i miljøkemi
	Cand.silv.	Forstkandidat
Landinspektørforeningen, DdL	Cand.geom	Landinspektør
Pharmadanmark	Cand.pharm.	Farmaceut
	Cand.scient. i humanbi- ologi	Humanbiolog
	Cand.scient.pharm.

Noter

(a)	Disse uddannelser betegnes som "universitetsøkonomer".
(b)	Cand.scient.soc. eller mag.scient.soc henhører under Djøf. Undtaget herfra er de til- fælde, hvor uddannelserne i overvejende grad består af antropologi eller etnografi for så vidt angår kombinationsuddannelse fra Aalborg Universitet, hvor en cand.phil-uddan- nelse i samfundsfag er overbygget med ”kvindestudieår”. Disse uddannelser henhører under DM (Dansk Magisterforening).
(c)	Cand.comm. med samfundsvidenskabeligt overbygningsfag, der ikke er gymnasielærer- fag henhører under Djøf, og cand.comm. med samfundsfag eller et fag fra det naturvi- denskabelige eller det humanistiske hovedområde som overbygningsfag henhører under DM (Dansk Magisterforening).
(d)	Kiropraktorer, der er autoriseret i henhold til Xxx om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
(e)	Konservatorer, der har afsluttet konservatorskolens 5-årige uddannelse.
(f)	Musikterapeuter, uddannet ved Aalborg Universitet i henhold til bekendtgørelse nr. 87 af 12. marts 1984 om forsøgsuddannelse i musikterapi. Bekendtgørelsen er ophævet
(g)	Kandidater i stillinger som underviser eller forsker henhører under DM (Dansk Magister- forening) – øvrige henhører under Forbundet Kommunikation og Sprog Ved stillinger som underviser eller forsker forstås stillinger opslået udelukkende til under- visning og/eller forskning.
(h)	Cand.scient.san.publ. i stillinger som underviser og forsker henhører under DM (Dansk Magisterforening). Ved stillinger som underviser eller forsker forstås stillinger opslået udelukkende til undervisning og/eller forskning.
(i)	Kandidater med en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse og hvor faget har betydning for vedkommendes beskæftigelse henhører under Sundhedskartellet, øvrige henhører under DM.
(j)	Cand.merc.(kom) henhører under Djøf. Dog hører cand.merc.(kom) under KS, hvis kan- didaten er optaget på uddannelsen på grundlag af en adgangsgivende bacheloruddan- nelse, der henhører under KS.
(k)	Det forudsættes, at kandidaten ansættes i en administrativ stilling, der ikke er omfattet af øvrige overenskomster indenfor KL’s forhandlingsområde.
(l)	Cand.ling.merc. (MA in international business Communication – Multicultural Communi- cation in Organizations) henhører under KS. Dog hører cand.ling.merc.(MA) under DM, for så vidt angår kandidater som ansættes i stillinger, hvor kandidaten alene underviser eller forsker.
(m)	Cand.public henhører under DM for så vidt angår kandidater med en bachelor, der hen- hører under overenskomsten ansat i kommuners dækningsområde. Kandidater fra SDU i journalistik (linje A) er dog ikke omfattet af denne overenskomst.
(n)	Cand.mag i kultur, kommunikation og globalisering henhører under KS. Dog hører cand.mag. i kultur, kommunikation og globalisering under DM, for så vidt angår kandida- ter som ansættes i stillinger, hvor kandidaten alene underviser eller forsker.

II. Andre Bachelorer

Bachelorer, som i henhold til § 1 i Bekendtgørelse af lov om universiteter (Universitetsloven) (Lbk. nr. 261 af 18. marts 2015) efter 3 års studier, af en kandidatuddannelse, har erhvervet bachelorgraden BA eller BS.

Bachelorer, der i henhold til Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatud- dannelser m.v. ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) (xxx.xx. 1520 af 19. december 2013), efter 3 års studier af kandidatuddannelsen har erhvervet sig bachelorgraden BSc fra det Informationsvidenskabelige Aka- demi, samt bachelorer med bachelorgraden BA i bibliotekskundskab og vi- denskommunikation. Disse henhører under Bibliotekarforbundet.

Bachelorer, som i henhold til Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (xxx.xx. 531 af 27. juni 2002), efter 3 års studier har erhvervet ba- chelorgraden BA.

III. Xxxx.xx.

Forhandlings- og aftaleretten for kandidater i informationsteknologi (xxxx.xx.), som er optaget på uddannelsen på grundlag af en adgangsgivende bacheloreksamen, der henhører under denne overenskomsts dækningsom- råde, varetages af den organisation, som den adgangsgivende uddannelse henhører under. Forhandlings- og aftaleretten for kandidater på baggrund af en professionsbachelor med en samfundsfaglig eller erhvervsøkonomisk- merkantil professionsbachelor henhører under Djøf, med en ingeniørfaglig professionsbachelor henhører under IDA, mens øvrige henhører under DM.

IV. Xxxx.xxxxxx.xxx.

Forhandlings- og aftaleretten for ansatte med titlen xxxx.xxxxxx.xxx., som er optaget på uddannelsen på grundlag af en adgangsgivende eksamen, der henhører under denne overenskomst, varetages af den organisation, som den adgangsgivende eksamen henhører under. Forhandlings- og aftaleretten for kandidater med en bachelor i medicin varetages dog af Pharmadanmark. Kandidater med en professionsbachelor varetages af Pharmadanmark, når de er uddannet fra Aalborg universitet. Kandidater med en professionsba- chelor fra Århus universitet varetages af IDA.

V. Cand.soc.

Forhandlings- og aftaleretten for kandidater med titlen cand.soc., som er optaget på uddannelsen på grundlag af en adgangsgivende eksamen, der henhører under denne overenskomsts dækningsområde, varetages af den organisation, som er angivet nedenfor. Øvrige kandidater med titlen cand.soc. er ikke omfattet af overenskomsten.

Cand.soc. med følgende uddannelsesretninger henhører under DM: Miljø- og konfliktanalyse, miljøplanlægning, evaluering, sociologi og kulturanalyse, europæiske studier, udvikling og internationale relationer, socialt arbejde, sundhedsfremme og sundhedsstrategier, og samfundsfag som led i gymna- siefaguddannelsen.

Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse varetages af KS, hvis kandi- daten er optaget på uddannelsen på grundlag af en adgangsgivende bache- loruddannelse, der henhører under KS.

Cand.soc. med andre uddannelsesretninger end de ovenfor nævnte, som er omfattet af akademikeroverenskomsten, jf. 1. afsnit, henhører under Djøf.

VI. Udenlandske uddannelser

Udenlandsk uddannede omfattes af overenskomsten, når uddannelsen er på niveau med og er sammenlignelig med en uddannelse, som er nævnt i Bilag 1.

Bemærkning:

Ved tvivl om uddannelsers niveau er sammenlignelig, sø- ges information i Styrelsen for Universiteter og Internatio- nalisering på xxx.xxxx.xx .

Bilag 2 – Oversigt over pensionskasser ‌

Organisation	Pensionskasse
Bibliotekarforbundet	PFA-Pension
Dansk Kiropraktor Forening	SEB Pension
Dansk Magisterforening (DM)	MP Pension – Pensionskassen for magistre og psykologer
Dansk Mejeriingeniør Forening	AP-Pension
Dansk Psykolog Forening	MP Pension – Pensionskassen for magistre og psykologer
Den Danske Dyrlægeforening	Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger
Den danske Landinspektørforening, DdL	Den af Den danske Landinspektørforening, DdL, etablerede pensionsordning
Danmarks Jurist- og Økonomforbund	Juristernes og Økonomernes Pensionskasse*
Forbundet Arkitekter og Designere	Arkitekternes Pensionskasse
Forbundet Kommunikation og Sprog	PFA-Pension
Ingeniørforeningen, IDA Akademiingeniør, bromatolog, cand.scient´er i datateknik, cand.scient´er, cand. xxxxx.xx, civilinge- niør, kandidat i human ernæring og kød- teknologi, levnedsmiddelkandidat, cand.scient.techn., xxxx.xx og xxxx.xxxxxx.xxx., Xxxx.xxxx med følgende uddannelsesret- ninger: - Landinspektørvidenskab - Byggeledelse - Byggeledelse (eng) - Bygningsenergidesign - Sikkerhed og risikostyring - Bygningsinformatik - Forretningsinnovation - Globalt systemdesign - Produktion - Maritim teknologi - Værdikæder og innovationsledelse - Ledelse og Informatik	[O.18]Fra 1. april 2018 – 30. september 2018: Ingeniørforeningens Pensionskasse: Ingeniør Pension Danske civil- og akademiingeniører pensions- kasse Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniø- rer

Teknikumingeniører, diplomingeniører, levnedsmiddelingeniører og eksportinge- niører	Fra 1. oktober 2018: Pensionsbidrag for ansatte på IDA's forhand- lingsområde indbetales til Danske Civil- og Aka- demiingeniørers Pensionskasse (DIP)**.[O.18]
Jordbrugsakademikerne: - Agronomer, hortonomer, landskabs- arkitekter og jordbrugsøkonomer, cand.scient i landskabsforvaltning, cand.scient i agricultural develop- ment, cand.scient. i miljøkemi - Forstkandidater	Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger Forstkandidaternes Pensionsordning under PFA. Med virkning fra 1. april 2008: Pensions- kassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger
Pharmadanmark	Apotekervæsenets Pensionsordning Pharmadanmarks pensionsordning i PFA Pen- sion (tidligere Dansk Farmaceutforenings Pensi- onsordning i PFA)
Den danske Præsteforening	Nordea Liv og Pension

*Akademikere, som var henført til C3 - Ledelse og økonomi, og som er ansat før 1. januar 2010 med pensionsordning i AP Pension, opretholder denne ordning som en personlig ordning.

Levnedsmiddelingeniører og –kandidater, ansat pr. 30. september 2007 eller tidligere med pensionsordning i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, opretholder denne ordning som en personlig ordning.

[O.18]**For medarbejdere ansat før den 30. september 2018 videreformidler DIP pensionsbidraget til den pensionsordning, som de før den 30. september 2018 havde ved henholdsvis DIP eller Pensionskassen for teknikum- og di- plomingeniører (ISP).

XXX kan med 6 måneders varsel beslutte, at alle medarbejdere fremover skal indbetale til en (ny) pensionsordning ved DIP under forudsætning af, at ord- ningen overholder den til enhver tid gældende pensionspolitik på det kom- munale område.

Ændringerne gælder for de uddannelser, der hører under XXX'x forhandlings- ret, og hvortil der i overenskomsten hidtil har været angivet indbetaling til DIP eller ISP. [O.18]

Bilag 3 – Hovedaftale ( Afskrift)‌

Hovedaftale mellem KL og Arkitektforbundet Bibliotekarforbundet Dan- marks Jurist- og Økonomforbund Dansk Kiropraktor Forening DM (Dansk Magisterforening) Dansk Mejeriingeniør Forening Dansk Psykolog For- ening Den Danske Dyrlægeforening De Offentlige Tandlæger Forbundet Kommunikation og Sprog Foreningen af Speciallæger Gymnasieskolernes Lærerforening JA (Jordbrugsakademikerne) Pharmadanmark Tandlægefor- eningen Yngre Læger

Kapitel 1 Hvem er omfattet ‌

§ 1 Hvem er omfattet

Stk. 1

Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for

1. KL og de kommuner og øvrige ansættelsesmyndigheder i KL's forhand- lingsområde, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, indgået mellem KL og en eller flere af de under pkt. 4 nævnte organisationer.

2. virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning af indgå overenskomster mv., og når AC konkret har accepteret, at virk- somheden omfattes af en overenskomst, indgået mellem en eller flere AC-organisationer og KL,

3. selvejende institutioner, med hvilke Københavns Kommune har indgået driftsoverenskomst, og for hvilke Københavns Kommune med bin- dende virkning kan indgå overenskomst om løn- og ansættelsesforhold,

4. Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, Danmarks Jurist- og Øko- nomforbund, Dansk Kiropraktor Forening, DM (Dansk Magisterfor- ening), Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening, De Offentlige Tandlæger, Forbundet Kom- munikation og Sprog, Foreningen af Speciallæger, Gymnasieskolernes Lærerforening, JA (Jordbrugsakademikerne), Pharmadanmark, Tandlæ- geforeningen og Yngre Læger.

5. AC efter bemyndigelse fra en eller flere af de under pkt. 4 nævnte orga- nisationer.

6. Medlemmer af de under pkt. 4 nævnte organisationer, der er omfattet af en overenskomst eller af rammeaftale om kontraktansættelse af chefer, indgået mellem KL og en eller flere af de under pkt. 4 nævnte organisa- tioner.

Bemærkning:

KL's forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den Kommunale Styrelseslovs § 60,

trafikselskaber, alle selvstyrehavne, alle selvejende dag- og døgn- institutioner for børn og unge og selvejende institutioner for

voksne, jf. kapitel 18, 19 og 20 i lov om social service, som kommunen har indgået driftsaftale med, og hvor løn- og ansæt- telsesvilkårene er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns til- syn.

Kapitel 2 Formål ‌

§ 2 Samarbejde og organisationsfrihed

Stk. 1

Hovedaftalens parter er enige om at fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne.

Stk. 2

KL og den enkelte kommune/den øvrige ansættelsesmyndighed vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at de ansatte organiserer sig i en akademikerorganisation.

§ 3 Ledelsesretten

Stk. 1

Ledelsesretten udøves

1. i overensstemmelse med bestemmelserne i de kollektive overenskomster og

2. i samarbejde med de ansatte og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem KL og AC-organisationerne til enhver tid gældende aftaler.

§ 4 Fastlæggelse af løn- og ansættelsesvilkår

Stk. 1

Parterne er enige om, at løn- og ansættelsesvilkår bør fastlægges ved kollek- tive overenskomster mellem KL og AC-organisationerne.

Stk. 2

Organisationer, omfattet af denne hovedaftale, er berettiget til at overlade til AC at føre overenskomstforhandlinger og at indgå overenskomster. I det omfang organisationerne overlader deres ret til at føre overenskomstfor- handlinger og indgå overenskomst til AC, indtræder AC i organisationernes rettigheder og forpligtelser i henhold til denne hovedaftale.

Stk. 3

Forhandling om indgåelse af ny overenskomst, efter at en overenskomst er opsagt, eller om indgåelse af overenskomst i øvrigt optages snarest og se- nest 1 måned efter, at begæring om forhandling er fremsat. Hovedaftalepar- terne kan fastsætte en anden frist i forbindelse med de generelle forhandlin- ger om overenskomstfornyelse. Forhandling om indgåelse af en ny overens- komst tilrettelægges således, at ny overenskomst søges indgået, forinden den opsagte udløber.

Kapitel 3 Interessetvister ‌

§ 5 Overholdelse af overenskomsten

Stk. 1

Selv om en overenskomst er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er indgået, eller der er iværksat arbejdsstandsning i overensstemmelse med reglerne i § 6.

§ 6 Varsling og iværksættelse af arbejdsstandsning

Stk. 1

Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstands- ning efter nedenstående regler. For AC-organisationernes vedkommende tilkommer retten den enkelte organisation.

Stk. 2

Strejke, lockout, blokade og boykot betragtes som arbejdsstandsninger.

Stk. 3

Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives vedkommende part ved anbefalet brev, der skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang, mindst 4 uger før den iværksættes.

Stk. 4

Arbejdsstandsninger kan ikke omfatte

1. chefstillinger på grundløntrin 50 og højere,

2. medlemmer, hvis medvirken ved forhandlingerne er nødvendig for for- handlingernes afslutning og konfliktens ophør, og

3. medlemmer, som undtages ved aftale mellem parterne.

Stk. 5

Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager medarbejderne uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke

fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejds- standsningen.

Stk. 6

Parterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger, og hvis overenskomststri- dige arbejdsstandsninger finder sted at søge at få dem bragt til ophør.

Kapitel 4 Retstvister ‌

§ 7 Overenskomststridig arbejdsstandsning

Stk. 1

Inden for det område, som en overenskomst omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel herfor i "Norm for regler for behandling af faglig strid" eller i kol- lektiv overenskomst.

Stk. 2

Xxxxxxxx af sympatistrejke eller sympatilockout finder sted i henhold til reg- lerne i § 6.

§ 8 Uenighed

Stk. 1

Enhver uenighed af faglig karakter bør søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler.

Stk. 2

En uenighed af faglig karakter foreligger, hvor der af en af parterne frem- sættes krav vedrørende arbejds- og ansættelsesforholdene for personalet omfattet af denne hovedaftale, som ikke uden videre anerkendes eller imø- dekommer modparten, eller der foreligger et påstået brud på en kollektiv overenskomst.

§ 9 Mægling og voldgift

Stk. 1

Når en af parterne begærer mægling, skal mæglingsmøde mellem parterne, medmindre andet aftales i det enkelte tilfælde, afholdes inden for en frist af 5 dage, regnet fra begæringens modtagelse.

Stk. 2

Arbejdsstandsninger skal straks indberettes til KL og akademikerorganisati- onen, og mæglingsmøde under organisationens og KL's medvirken skal af- holdes senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse, medmindre arbejdsstandsningen er ophørt forinden mæglingsmødets afholdelse.

Stk. 3

Der skrives referat af mødet. Referatet udfærdiges på stedet og underskrives af begge parter.

Stk. 4

Vægring ved at søge uenigheden bilagt ved mægling inden for de ved stk. 1 og 2 fastsatte frister anses som brud på denne hovedaftale. I tilfælde heraf er modparten berettiget til at henvise sagen til afgørelse ved voldgift uden forudgående mægling.

§ 10 Forståelse/brud

Stk. 1

Opnås der ikke ved mægling en løsning af striden, og vedrører denne for- ståelsen af en kollektiv overenskomst eller påstået brud på en kollektiv overenskomst, kan sagen af hver af parterne henvises til endelig afgørelse ved en faglig voldgiftsret, der består af en opmand, der udpeges af Arbejds- rettens formand, jf. § 27 i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, samt 4 andre medlemmer, hvoraf 2 udpeges af pågældende akademikerorga- nisation og 2 medlemmer udpeges af KL.

Udpegning af en dommer som opmand for voldgiftsretten sker ved, at par- terne i forening peger på en opmand og retter henvendelse til Arbejdsret- tens formand med anmodning om udpegning af opmanden. Kan parterne ikke opnå enighed om en indstilling, anmoder parterne Arbejdsrettens for- mand om at udpege en opmand.

Bemærkning:

Udpegning af opmand finder i øvrigt sted i henhold til bestem- melserne i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, kapi- tel 2.

Stk. 2

Samtidig med henvisning af sagen til voldgift skal vedkommende part med- dele navnene på de valgte voldgiftsmænd. Modparten skal, medmindre an- det aftales i det enkelte tilfælde, vælge sine voldgiftsmænd inden 5 dage ef- ter modtagelsen af meddelelsen om sagens henvisning til voldgift, i tilfælde af påstået overenskomstbrud dog allerede dagen efter.

Stk. 3

Vægrer en af parterne sig ved at lade sagen afgøre ved voldgift under hen- visning til, at den foreliggende strid ikke angår forståelsen af en kollektiv overenskomst eller påstået brud på en kollektiv overenskomst, kan hver af parterne indbringe spørgsmålet om vægringens berettigelse for Arbejdsret- ten. I tilfælde af påstået overenskomstbrud kan Arbejdsretten, hvis vægrin- gen findes uberettiget, tillige afgøre selve den opståede tvist.

§ 11 Forståelse/brud på hovedaftalen

Stk. 1

Uoverensstemmelser om denne hovedaftales forståelse samt brud på denne hovedaftale behandles efter bestemmelserne i §§ 8-10.

§ 12 Pådømmelse

Stk. 1

Ved pådømmelse af sager om brud på denne hovedaftale eller om brud på en mellem parterne indgået overenskomst finder de i loven om arbejdsret- ten indeholdte bestemmelser anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

§ 13 Frigørende virkning

Stk. 1

Den enkelte AC-organisation kan ikke ved at melde sig ud af AC løse sig fra de forpligtelser, den ved denne hovedaftale har påtaget sig. Frigørende virk- ning opnås først, når den pågældende organisation har opsagt hovedaftalen i overensstemmelse med reglerne herom, jf. § 14, og ny overenskomst træ- der i kraft.

Kapitel 5 Ikrafttræden og opsigelse ‌

§ 14 Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Denne hovedaftale træder i kraft med virkning fra 1. april 2011. Samtidig bortfalder tidligere hovedaftaler, der er indgået med organisationer, omfat- tet af denne hovedaftale.

Stk. 2

Hovedaftalen gælder, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en

1. oktober.

Stk. 3

Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny hovedaftale.

Stk. 4

Er forhandlinger om fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. oktober, gælder hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive verens- komster afløses af nye, og hovedaftalen bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.

Parterne i denne hovedaftale bekræfter ved deres underskrift, at de har for- nøden bemyndigelse til hovedaftalens indgåelse.

København, den 16. august 2012 For

Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxx X. Xxxxxxxx

For Arkitektforbundet Xxxxx Xxxxxx

For Bibliotekarforbundet Xxxxxxxx Xxxxx

For

Danmarks Jurist- og Økonomforbund Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx

For

Dansk Kiropraktor Forening Xxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx

For

DM (Dansk Magisterforening) Xxxxxx Xxxxx

For

Dansk Mejeriingeniør Forening Xxxx-Xxxx Xxxxxxxxxxxx

For

Dansk Psykolog Forening Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxx

For

Den Danske Dyrlægeforening Xxxxx Xxxxxxx

For

De Offentlige Tandlæger Xxxx Xxxx-Xxxxxxx

Xxxx Xxxxxxx

For

Forbundet Kommunikation og Sprog Xxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx

Xxxx Xxxxxxxx

For

Foreningen af Speciallæger Xxxx Xxxxxxxx

Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx

For

Gymnasieskolernes Lærerforening Xxxx Xxxxxxx

Xxxxx Xxxxx For

JA (Jordbrugsakademikerne) Xxxxxxx Xxxxx

For

Pharmadanmark Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx

For

Tandlægeforeningen Xxxxxxx Xxxxx-Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx

For

Yngre Læger Xxxxxxx Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx

Bilag 4 – Aftale om godtgørelse for merar- bejde til overenskomstansatte akademikere ( Afskrift af den kommunale aftale på områ- det, 31.03)‌

§ 1 Aftalens område ‌

Stk. 1

Til akademiske medarbejdere, der er ansat i henhold til overenskomst, og for hvem der ikke er fastsat en højeste tjenestetid, kan der ydes godtgørelse for merarbejde efter de nedenfor under § 2-7 anførte regler.

Stk. 2

Aftalen finder ikke anvendelse for personale, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter.

Bemærkning:

Aftalen er med virkning fra 1. april 2008 sammenskrevet med tilsvarende aftale for Københavns Kommune. Der er ikke med sammenskrivningen sket realitetsændringer gældende for Kø- benhavns Kommune. Aftalen finder ikke anvendelse for gymna- sielærere, da der for disse er fastsat en højeste tjenestetid og overtidsordninger.

§ 2 Merarbejdsbegrebet ‌

Stk. 1

Godtgørelse kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt på forhånd har været godkendt som en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige pligter.

Stk. 2

Godtgørelse kan endvidere kun ydes, hvis merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3

For personer, der er beskæftiget i stillinger, som i princippet besættes på tje- nestemandsvilkår, henvises til praksis for ydelse af godtgørelse til tjeneste- mænd i tilsvarende stillinger.

Stk. 4

Til ansatte, der i medfør af indgåede aftaler oppebærer tillæg, herunder rå- dighedstillæg, som godtgørelse for overarbejde mv. samt til special- og chef- konsulenter kan godtgørelse kun ydes, hvis det samlede merarbejde væsent- ligt overstiger det overarbejde, der anses som godtgjort gennem tillæg- get/aflønningen.

Bemærkning:

Det bemærkes, at ved opgørelse af arbejdstid under tjenesterej- ser i indlandet medregnes rejsetiden fuldt ud i arbejdstiden.

Rejsetid mellem kl. 22 og kl. 8 medregnes dog ikke som arbejds- tid, hvis der er stillet soveplads til rådighed for den ansatte.

Den tid, der er medgået til andre hverv, fx undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

§ 3 Indberetning ‌

Stk. 1

For at godtgørelse kan ydes, skal den pågældende til sin foresatte afgive en indberetning om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang. Sådan ind- beretning afgives ved merarbejdets ophør, eller hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal.

Bemærkning:

Vigtigheden af, at de muligheder for dokumentation og kontrol, som de pågældende regler og de faktiske forhold tillader, udnyt- tes bedst muligt, understreges. Følgende formkrav bør således i alle tilfælde være opfyldt:

a) Godtgørelse for merarbejde kræver i alle tilfælde en skriftlig redegørelse fra vedkommende medarbejder med angivelse af grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbru- get.

b) Redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, skal atte- steres af den ansattes chef, der foretager indstilling på grund- lag af sin vurdering af redegørelsen og drøftelsen med den

ansatte.

§ 4 Merarbejdets fastsættelse ‌

Stk. 1

Den enkelte kommunalbestyrelse fastsætter merarbejdets omfang. Fastsæt- telsen sker på grundlag af en efter forudgående drøftelse med den pågæl- dende afgivet indstilling fra den forvaltning, hvor den pågældende gør tjene- ste.

Bemærkning:

Som det fremgår, fastsætter kommunalbestyrelsen godtgørelsens omfang, det vil sige for hvilket antal timer, der ydes godtgørelse for merarbejde. Herunder kan tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste eller rejsetid under tjenesterejser i Danmark o.lign.

For forhåndsgodkendt, konstateret og attesteret merarbejde skal det af kommunalbestyrelsen fastsatte timetal lægges til grund for ydelse af godtgørelse efter §§ 5 eller 6.

§ 5 Godtgørelsen ‌

Stk. 1

Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af tjenestefrihed af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50%.

Stk. 2

Sådan tjenestefrihed bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdes om- fang er opgjort, jf. § 3.

Stk. 3

Meddelelse om tjenestefrihed gives den ansatte med passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.

§ 6 Betaling ‌

Stk. 1

Hvis tjenestefrihed ikke kan ydes, godtgøres merarbejdet med en timesats, der beregnes som 1/1924 af lønnen i henhold til Overenskomst for akade- mikere ansat i kommuner, §§ 3 - 6 og 9, eller §§ 26 og 28, med tillæg af 1/3 af den samlede pensionsprocent på 17,5% og med tillæg af 50%.

Evt. resultatløn, jf. § 7 i overenskomst for akademikere i kommuner, indgår tillige, hvis resultatlønnen er udmøntet som et løbende fast tillæg uden tids- begrænsning. Rådighedstillæg mv. indgår ikke i beregningen.

Bemærkning:

Opmærksomheden henledes på, at den enkelte medarbejder i henhold til bestemmelser om frit valg kan have valgt at få den del af pensionsbidraget, som overstiger 16,4%, udbetalt som et kontant beløb. Der vil i tilfælde heraf kun skulle tillægges 1/3 af pensionsprocenten på 16,4.

§ 7 Lokale aftaler ‌

Stk. 1

Der kan mellem kommunen/forvaltningen/institutionen og tillidsrepræsen- tanten træffes aftale om,

1. at udbetaling finder sted på tidligere tidspunkt end forudsat i § 6, eller at afspadsering finder sted på et senere tidspunkt end nævnt i § 5, stk. 2, og

2. der kan mellem kommunen og (lokale) repræsentanter for vedkom- mende forhandlingsberettigede organisation afholdes en årlig drøftelse af merarbejdets omfang. Konstateres der vedvarende merarbejde, kan det drøftes, hvordan dette nedbringes.

§ 8 Ikrafttræden og opsigelse ‌

Stk. 1

Denne aftale har virkning fra den 1. april 2011 og kan opsiges med 3 måne- ders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2013.

København, den 31. oktober 2011

For KL Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx

For AC Xxxx Xxxxxxx

Bilag 5 - Den gode lokale lønforhandling - Inspiration til processen ‌

En forudsætning for, at de lokale lønforhandlinger afvikles på en sådan

måde og i et sådant klima, at begge parter oplever et tilfredsstillende forløb, er, at begge parter i konstruktivt samarbejde aftaler og er opmærksomme på en række forhold.

Forud for forhandlingen:

• Aftal tidspunkt for forhandling

• Aftal hvilke materiale begge parter skal have til rådighed, og i givet fald hvornår der skal udveksles materiale. Det er afgørende, at begge parter udveksler alle relevante oplysninger.

• Aftal om og i givet fald hvornår der skal udveksles forslag.

• Aftal hvilke aftaler/forhåndsaftaler/politikker, der er i spil.

• Oplys eventuelt hvilke indsatsområder, I hver for sig har.

• Aftal realistiske tidsterminer.

Under selve forhandlingen:

• Indled med at blive enige om, hvad og hvem der forhandles. Hvilken medarbejdergruppe, det drejer sig om.

• Det er legalt og ofte klogt at holde pauser under forhandlingen.

• Husk at begge parter skal kunne leve med resultatet og skal kunne præ- sentere det i deres respektive baglande.

• Husk at begge parter er ansvarlige for et godt forhandlingsklima, og at uenighed kan være en del af forhandlingen.

• Lad være med at love noget til en senere forhandling, hvis der er den mindste tvivl om, at løftet kan indfris.

Afslutning af forhandlingen

• Der laves et skriftligt referat, som begge parter underskriver. Noter hvilket niveau, der er forhandlet i, om beløbene er pensionsgivende, hvornår de aftalte beløb træder i kraft samt ophørs/-opsigelsesbestem- melser.

• Aftal hvordan, hvornår og hvem der offentliggør forhandlingsresulta- tet. Det er af afgørende betydning, at ikke kun den/dem, der er tilgode- set ved forhandlingen, får en begrundelse. Tilbagemelding til den/dem, der ikke er tilgodeset, er mindst lige så vigtig.

• Foretag evaluering af forhandlingsforløbet.

Bilag 6 - Aftale om introduktionsstillinger (af- skrift af den kommunale aftale på området,‌

31.03)

Akademikerne

§ 1. Hvem er omfattet ‌

Aftalen omfatter akademikere, som umiddelbart forud for ansættelsestids- punktet har været ledige i en sammenhængende periode på 1 år eller mere, som ansættes i stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, og som har en af de uddannelser, som er nævnt i bilag 1 i Overenskomst for akademi- kere ansat i kommuner, og er ansat

• i KL’s forhandlingsområde,

• i forsyningsaktieselskaber, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå overenskomster mv., eller

• på selvejende institutioner, med hvilke Københavns Kommune har ind- gået driftsoverenskomst, og for hvilke Københavns Kommune med bindende virkning kan indgå overenskomst om løn- og ansættelsesfor- hold.

Bemærkning

KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den Kommunale Styrelseslovs § 60, trafikselskaber, alle selvstyre-havne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selvejende institutioner for voksne, jf. kap. 18, 19 og 20 i lov om social service, som kommunen har indgået driftsaftale med, og hvor løn- og ansæt- telsesvilkårene er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns til- syn herefter benævnt ansættelsesmyndigheden.

§ 2. Varighed ‌

Ansættelsesperioden er 1 år, inkl. 3 måneders prøvetid, hvorefter ansættel- sen udløber, og den ansatte fratræder uden yderligere varsel. Ansættelse kan ske på prøve i 3 måneder.

Bemærkning

Hvis ansættelsen udløber under afholdelse af barsels- eller adop- tionsorlov, kan der ske ansættelsen genoptages efter endt orlov,

under forudsætning af, at det lokalt kan indpasses på arbejds- pladsen, så der samlet opnås 1 års ansættelse.

Ved opsigelse inden udløbet af ansættelsesperioden følges funk- tionærlovens bestemmelser. Det anbefales, at aftale 3 måneders prøvetid efter lovens § 2, stk.

§ 3. Løn ‌

Stk. 1

Ansatte i introduktionsstillinger er månedslønnede. Lønnen udgør 80% af begyndelsestrinnet for den pågældende uddannelse, jf. § 3 i Overenskomst for akademikere ansat i kommuner.

Stk. 2

Ansatte i introduktionsstillinger oppebærer ikke centralt aftalte tillæg. Der kan lokalt indgås aftale om funktions-, kvalifikations- og resultatløn.

Stk. 3

Der optjenes lønanciennitet under ansættelsen.

§ 4. Pension ‌

Der indbetales pensionsbidrag af lønnen efter bestemmelserne i § 15 i Overenskomst for akademikere ansat i kommuner.

Bemærkning

Ansatte i introduktionsstillinger er ikke omfattet af frit valg mellem pension og løn.

§ 5. Arbejdstid ‌

Stk. 1

Lønnen i § 2 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer om ugen.

Stk. 2

Ansatte i introduktionsstillinger, som pålægges merarbejde, honoreres her- for med ordinær begyndelsesløn for den pågældende uddannelse +50%, medmindre merarbejdet afspadseres.

Stk. 3

Der kan ikke aftales højere individuel arbejdstid.

§ 6. Uddannelse ‌

Ansatte i introduktionsstillinger skal udføre arbejde på lige fod med andre akademikere. Dog forudsættes det, at der afsættes tid til uddannelse og op- læring i rimeligt forhold til lønreduktionen.

Bemærkning

For ansatte i introduktionsstillinger drøftes de konkrete behov for uddannelse relateret til arbejdspladsen mellem ansættelses- myndighed, tillidsrepræsentant og medarbejder.

Formålet med oplærings- og uddannelsesforpligtelsen er, at den ansatte i løbet af ansættelsesperioden får en træning i arbejdsop- gaverne og derved får bedre muligheder for efterfølgende at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Stk. 2

Aftalen kan skriftligt opsiges af hver af parterne med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2015.

København, den 26. september 2013 For KL

Xxxxxxx Xxxxxxx

Xxxx X. Xxxxxx

For Akademikerne Xxxxxx Xxxxx

Xxxxxxxxxxxxxx 00

2300 København S

Tlf. 0000 0000

Document Metadata

Table of Contents

AKADEMIKERE I KL

Document Metadata