Udkast – dokumentationsvejledning til LCA krav §40

Udkast – dokumentationsvejledning til LCA krav §40

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger og gerne forslag til tekstnærforslag
Tilføjelse til vejledningen om ”Dokumentation af bygningsreglementets tekniske bestemmelser i forbindelse med færdigmelding af byggeriet”, § 40
	Bestemmelse (udsnit) § 40: […] 4) Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser i den færdige bygning. Dokumentationen skal bestå af al for byggearbejdet relevant mate- riale, herunder overordnede beskrivelser, forudsætninger, beregninger, tegnings- materiale, prøvninger, målinger mv. Det skal ved det fremsendte dokumenteres, hvordan specifikke niveauer er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funkti- onskrav, og hvordan de specifikke niveauer eller detailkrav i bygningsreglementet opfyldes. […]	Særligt om dokumenta- tion for be- regning af bygningens klimapåvirk- ning	Der ønskes i branchen et eksempel på en godkendt dokumenta- tion. • Hvad skal med og i hvilket format. • Hvordan beskriver/påviser man tillægget i energiram- men, • hvordan påviser/viser man hvad der hører til særlige for- hold osv. Såfremt det ikke ønskes i denne vejledning, så opfordres til at op- datere dokumentationsvejledningen “Dokumentationsvejledning 180820”
Ifølge § 297 skal der foretages en beregning af bygningens klimapåvirkning. Ifølge § 298 skal visse byg- ninger holde sig inden for en grænseværdi. Ifølge § 40 skal beregningen dokumenteres på byggesagen.
Relevante vejledninger og standarder i forbindelse med dokumentationen
• DS EN 15978:2012 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg – Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet - Beregningsmetode
• DS EN 15804 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg – Miljøvaredeklarationer – Grundlæg- gende regler for produktkategorien byggevarer

1

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger og gerne forslag til tekstnærforslag
• BUILD Rapport 2021:32 – levetidstabel, version 2021 [Link]
• CO2-krav og særlige bygningsforudsætninger 2022:27, BUILD
• Opdaterede emissionsfaktorer, COWI 2020 [Om bæredygtigt byggeri (xxxx.xx)]
• Miljøvaredeklarationer (EPD’er) kan findes på programoperatørens hjemmeside.
• Det frivillige værktøj LCAbyg23 – værktøj, vejledninger og andet litteratur [Link]	Bør der ikke alene stå LCAbyg23.
Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkninger vejleder på xxxxxxxxxxxxxx.xx om LCA-beregninger.
Identificering af relevante bestemmelser i den konkrete byggesag
• § 297, stk. 1-9
• § 298, stk. 1-4
Dokumentation - materiale
De almindelige regler i § 40 gælder også for dokumentation af beregningen, jf. § 297-§ 298. Der gælder ikke i § 297-§ 298 specifikke krav til, hvordan beregningen skal dokumenteres, ud over hvad der følger af § 40.
Ved færdigmelding skal der ifølge § 40, stk. 2, nr. 4, fremsendes dokumentation for overholdelse af byg- ningsreglementets bestemmelser. Det fremgår endvidere af § 40, stk. 2, nr. 4, at ”Dokumentationen

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger og gerne forslag til tekstnærforslag
skal bestå af al for byggearbejdet relevant materiale, herunder overordnede beskrivelser, forudsætnin- ger, beregninger, tegningsmateriale, prøvninger, målinger mv.”. Der henvises til ”Vejledning om bygge- sagsbehandling efter BR18”1, afsnit 7.1 og 7.2.
Det er som udgangspunkt op til bygningsejer hvordan beregninger, forudsætninger mv. for beregnin- gen dokumenteres, så længe metoden er transparent, sådan at det kan efterprøves, at der er udført en beregning ifølge normerne i standard EN15978. For mængdeopgørelse kan det fx ske på baggrund af tekniske modeller, i det omfang resultatet er retvisende. Visse dele af byggeriet er mindre egnet til op- gørelse på baggrund af en teknisk model alene. Der kan i disse tilfælde fx suppleres med mængdeopgø- relse fra byggepladsen.	Her bør være eksempler, hvad der menes med ”Visse dele af byg- geriet er mindre egnet til opgørelse på baggrund af en teknisk mo- del alene”. Den gængse praksis i branchen er som udgangspunkt at udføre LCA på baggrund af modeller fra hovedprojekt for ARK og KON. Såfremt dette ikke kan godkendes, er det vigtigt at det præciseres, hvilket detaljeringsniveau der forventes.
I forbindelse med stikprøvekontrollen skal kommunen påse, at byggeriet overholder relevante krav, jf. § 46, stk. 1. For så vidt angår hvordan kommunen skal vurdere den fremsendte dokumentation henvises til ”Vejledning om byggesagsbehandling efter BR18” 2, afsnit 8.1.	Hvad med en-familieboliger og ”den lukkede kuvert”.
Overholdelse af grænseværdien
Hvis bygningen hører til dem, som skal overholde grænseværdien jf. § 298, kan dokumentationskravet i mange tilfælde forudsætte, at der sideløbende udføres en justeret beregning, hvis der foreligger tillæg til energirammen og/eller særlige forhold, jf. § 298, stk. 3 og 4 (se særskilt vejledning om særlige for- hold [link]). Det særlige forhold vil udgøre en forudsætning for, om grænseværdien kan overholdes, og skal derfor også dokumenteres på sagen.

1 xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx/XXX/Xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxx-XX00

2 xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx/XXX/Xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxx-XX00

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
Vejledning: § 298, stk. 1, Grænseværdi
	Bestemmelse For bygninger, som er omfattet af § 297, og som har et opvarmet etage- areal, jf. § 256, på over 1.000 m2, må klimapåvirkningen, ifølge tilsva- rende beregningsforudsætninger som beskrevet i § 297 med de ændrin- ger, som følger af stk. 2–4, ikke overstige 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.
Formålet med at fastsætte en grænseværdi er at begrænse klimapåvirkningen gennem bygningens livscyklus ved opførelsen af nye bygninger.
Det er kun for bygninger som er omfattet § 297 og med et opvarmet etageareal over 1.000 m2, at grænseværdien skal overholdes.
Beregningen foretages på baggrund af § 297, med de justeringer, der fremgår af § 298, stk. 2-4. For bygninger med et opvarmet etageareal over 1.000 m², der har særlige for- hold eller tillæg til energirammen medfører det, at der skal dokumenteres to beregnin- ger af bygningens klimapåvirkning – en samlet beregning jf. §297 og en jf. §298.
Grænseværdien er angivet med én decimal i bestemmelsen. Det betyder, at fx et resul- tat på 12,047 vil holde sig inden for grænseværdien, da der afrundes til 12,0.
Dokumentationen skal følge kravene jf. § 40 (se dokumentationsvejledning her).
Der kan med fordel udarbejdes beregninger for byggeriet fra de tidlige designfaser, så risikoen for overskridelse minimeres.

1

Udkast til vejledning om grænseværdi § 298 stk. 1-4

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
Eksempler
Eksempler på bygninger omfattet af grænseværdien
Eksempel 1: For et etageboligbyggeri, som består af flere lejligheder, er det bygningens samlede opvarmede areal iht. § 256, som er definerende om bygningen skal overholde § 298. Kravet om dokumentation jf. § 297 skal stadig overholdes.
Eksempel 2: For en bygning, som består af en butik og lagerhal, hvor kun selve butik- ken er opvarmet, er det det opvarmede areal af butikken der afgør, om bygningen skal overholde § 298. En bygning som samlet er på 1.400 m2, hvoraf 700 m2 er opvarmet butik og 700 m2 uopvarmet lagerhal skal ikke overholde grænseværdien, fordi det op- varmede areal er under 1.000 m2. Kravet om dokumentation jf. § 297 skal stadig over- holdes.
Vejledning - § 298, stk. 2, Modul D
	Bestemmelse § 298, stk. 2 - Modul D: Potentiale for genbrug, genanvendelse og an- den nyttiggørelse, jf. § 297, stk. 2, indgår ikke i beregningen ifølge stk. 1.
Grænseværdien for bygningens klimapåvirkning på 12,0 kg CO2-ækv. pr. m2 pr. år skal overholdes ved den samlede opgørelse for modul A1-A3, B4, B6, C3 og C4. Da modul D dokumenterer potentiale for nyttiggørelse, som fx potentiel substitution af ressourcer efter bygningens livscyklus er ophørt, skal potentielle klimapåvirkninger fra dette mo- dul ikke indgå i beregningen af overholdelse af grænseværdien.

Udkast til vejledning om grænseværdi § 298 stk. 1-4

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
Potentielle klimabesparelser opgjort i kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år dokumenteres derfor separat i modul D jf. § 297, stk. 2. Klimabesparelsen dokumenteret i modul D medregnes ikke ved dokumentation af, at grænseværdien er overholdt jf. §298.
Vejledning: § 298, stk. 3, Energitillæg
	Bestemmelse § 298, stk. 3. Hvis bygningen har en energiramme med tillæg, jf. § 260, stk. 3, indgår den del af energibehovet, som medfører tillæg, ikke i be- regningen ifølge stk. 1.
Bygninger med behov for ekstra højt energiforbrug, som fx svømmehaller, hvor der er behov for høj rumtemperatur eller lignende, vil have højere CO2-udledning fra byg- ningsdriften. Der er derfor indført en bestemmelse for at sikre, at disse bygninger ikke har sværere ved at overholde grænseværdien end tilsvarende bygninger uden disse høje energiforbrug.
For bygninger, der har et tillæg jf. § 260, gælder, at det energibehov, som medfører til- lægget, ikke indgår i beregningen for overholdelsen af grænseværdien. Det betyder, at man gennemfører beregningen, der skal dokumentere overholdelse af grænseværdien, uden tillægsgivende forhold. Dette svarer til den Be18-beregning der omtales i referen- ceberegningen i SBi 213.			Det burde præciseres, at tillæg kun er ved erhvervs bygninger. Ved boliger la- ves der kun én energiramme.

Udkast til vejledning om grænseværdi § 298 stk. 1-4

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
Eksempler
Eksempel på beregning af tillæg ved høj rumtemperatur
I en svømmehal er der behov for at sikre en rumtemperatur på 28 °C. For at vise over- holdelse af energirammen anvendes en rumtemperatur på 20 °C. Forskellen på den reelle rumtemperaturen på 28 °C og standardværdien på 20°C er således det tillægsgi- vende forhold. Ved eftervisning af overholdelse af grænseværdien i § 298 skal der såle- des anvendes beregningen af energibehov i det tilfælde, hvor rumtemperaturen er re- duceret til 20 °C.
Der skal både gennemføres en beregning af den samlede klimapåvirkning (§ 297) og klimapåvirkningen uden medregning af tillæg til energirammen (§298, stk. 3) og sær- lige forhold (§ 298, stk. 4).	Hvorfor skal der gennemføres to beregning, såfremt en bygning har et tillæg - en uden og en med. Dette synes ikke at fremgå af lovteksten.
Eksempel på beregning af tillæg ved høj ventilationsmængde
En undervisningsbygning har på grund af høj persontæthed brug for en høj ventilati- onsmængde af hensyn til indeluftens kvalitet. Det betyder, at bygningen indrettes efter en ventilationsmængde på 2,0 l/s pr. m². I energirammeberegningen kan der derfor opnås tillæg for ventilationsmængde over 1,2 l/s pr. m2. I eftervisning af overholdelse af grænseværdien jf. § 298 benyttes derfor energibehovet fra den energirammebereg- ning, hvor luftmængden fastlagt til 1,2 l/s pr. m2.

Udkast til vejledning om grænseværdi § 298 stk. 1-4

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
Vejledning: § 298, stk. 4, Særlige forhold
	Bestemmelse § 298, stk. 4 Hvis særlige forhold ved bygningen, som følge af dens placering, funktion, eller tilsva- rende forhold, nødvendiggør et materialeforbrug, som medfører en øget klimapåvirkning, indgår den øgede klimapåvirkning ikke i beregningen ifølge stk. 1. Forskellen beregnes som anvist i bilag 2, tabel 9.
Grænseværdierne jf. § 298, stk. 1 og § 297, stk. 9, er hovedsageligt fastsat ud fra erfa- ringer om almindeligt dansk byggeri, dvs. bygninger som ikke har særlige bygnings- funktioner, jf. rapporten Klimapåvirkninger fra 60 bygninger (BUILD Rapport 2021:13).			På et netværksmøde hos VCKB blev det fortalt, at man kun kan få tillæg hvis man har søgt optimering af alle andre bygningsdele og disse ikke kan optime- res yderligere. Hertil bør det også gælde, at et tillæg kun kan udløses, hvis bygningens sam- lede klimapåvirkning overstiger grænseværdien på 12,0 kg CO2-ækv./m²/år. Dette fordrer, at bygningen optimeres andre steder end den særlige konstruk- tion, der har et markant højere CO2 bidrag end vanligt. Dette svarer til energi- rammen, hvor eksempelvis et stort varmetab i fundament og terrændæk kan kompenseres ved bedre U-værdier i ydervæg og tag. Modellen bør generelt kun anvendes, hvor det er højest nødvendigt. Bygningsejere, -designere og -udførere bør altid afsøge alle optimeringsløsnin- ger for at overholde CO2-kravet, inden tillægsmodellen for særlige forhold an- vendes. Dette bør tilføjes og fremhæves som noget af det første i vejlednings- teksten. BUILD anbefaler at der defineres en maksimalt tilladelig overskridelse af grænseværdien for at sikre grundlaget for optimering af klimapåvirkningen for

Udkast til vejledning om grænseværdi § 298 stk. 1-4

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
			byggeriet. Denne værdi forslås i rapporten at være 2 kg CO2-ækv/m2/år per bygningskonstruktion med særlige forudsætninger. Dette bør indarbejdes i vejledningsteksten.
Visse bygninger med særlige forhold kan have et berettiget behov for at anvende be- stemte materialer eller mængder af materialer, der kan påvirke muligheden for at overholde grænseværdien for klimapåvirkning, som fx sygehuse. Det nødvendige ma- terialeforbrug kan være specielle materialer eller ekstra materialemængder.
Kun den del af klimapåvirkningen, som er en følge af det særlige forhold, er omfattet af undtagelsen. Hvis en del af en bygning er påvirket af det særlige forhold, men resten af bygningen ikke er, så er den øvrige del af bygningen ikke omfattet af undtagelsen. Rapporten ”CO2-krav og særlige bygnings-forudsætninger” (BUILD Rapport 2022:27) danner udgangspunkt for vejledningen.			Det bør i denne vejledning fremgå tydeligt, som det gør i publikationen, at det er en forudsætning, at der er forsøgt optimeret og fundet alternative løsninger, før man begynder at overveje ”fradrag”. Det bør være en absolut sidste udvej.
	Eksempler på bygningers funktion og placering, der kan medføre en nødvendig øget klimapåvirkning (listen er ikke udtømmende)		I publikationen står der ”Stilles der arkitektoniske krav til et byggeri i fx lo- kalplan, der resulterer i en øgning af bygningens klimapåvirkning, bør byg- herre eller rådgiver optimere andetsteds i bygningen, for at leve op til CO2- grænseværdien eller stille krav til en mere miljøvenlig produktion af de in- volverede materialer.” Her står det på listen som om at det er omfattet af undtagelsen.
	Anvendelse af hospitals- og laboratorieudstyr (bygningens funktion)
	Høj last på dæk og andre påvirkede konstruktionsdele (bygningens anvendelse)
	Ekstra højt sikkerhedsniveau (konsekvensklasse CC3) (bygningens funktion)
	Særlige jordbundsforhold, herunder vandtryk (bygningens placering)
	Høje renhedskrav (bygningens funktion)
	Sikringskrav (bygningens funktion)
	Krav om særlig udformning som følge af planlovgivningen (bygningens placering)

Udkast til vejledning om grænseværdi § 298 stk. 1-4

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
	Eksempler på forhold der ikke tænkes omfattet af undtagel- sen (listen er ikke udtømmende)
	Æstetiske hensyn (bygningsejerens valg af udformning)
	Store rumvolumener
	Parkeringskældre
	Mange rum- og brandadskillelser
Beregning af det tillægsgivende forhold
Beregningen af, hvor stor en del af bygningens klimapåvirkning, som ikke skal med- regnes, foretages efter anvisningerne i BR18 bilag 2, tabel 9. Tabellen indeholder refe- renceværdier for konstruktioner uden særlige forhold.
Af BR18 bilag 2, tabel 9 fremgår også to formler (Formel 1 og 2), der skal anvendes til beregning af forskellen.			I excelarket tilhørende publikationen om ”særlige forhold” er der en fane til udregning af tillæg for energiforbrug. Hvordan skal dette forstås, når referen- ceberegningen til §298 skal anvendes. Derudover står der ikke noget om energiforbrug i publikationen.
Forskellen mellem påvirkningen af den faktiske bygningsdel og bygningsdelen som den beregnes ifølge BR18 bilag 2, tabel 9, medtages ikke i det samlede resultat jf. § 298.
Såfremt resultatet af Formel 1 i BR18 bilag 2, tabel 9, er mindre end 0, udgør det særlige forhold under alle omstændigheder ikke et problem, da klimapåvirkningen fra bygningsdelen holder sig under referenceværdien for en almindelig bygning.

Udkast til vejledning om grænseværdi § 298 stk. 1-4

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
Eksempel
Eksempel på beregning af tillæg ved høj last
En produktionsbygning har behov for særlig høj last på en del af etagedækket grundet tungt procesudstyr. Den høje last vurderes for værende et særligt forhold.
Bygningen er på 2000 m2 referenceareal (referenceareal beregnes jf. §297 stk. 3) og den særligt høje last forekommer på et areal på 500 m2 af etagedækket. Etagedækket designes i det område både tykkere og med kraftigere armering, hvilket medfører, at konstruktionen i det område har en CO2-udledning på 50.000 kg CO2-ækv. Bygnings- ejer beregner vha. referenceværdierne i BR18 bilag 2, tabel 9 og Formel 1, hvor stor en ekstra klimapåvirkning, som etagedækket har i forhold til en almindelig referencebyg- ning.	Det kunne med fordel tydeliggøres hvad der menes med ”en konstruktion”. F.eks. et terrændæk, er det inkl. beton, isolering, evt. overbeton osv., men ikke gulvbelægning og afretningslag? Afgrænsningen for hvornår noget er ”etagedæk” og ”gulv” har en del at sige ift. om det er muligt at få ”fradrag”. Der henvises rapporten ”Eksempelbibliotek til LCAbyg” som har nogle overskuelige eksempler (grafisk). Disse eksempler vil være gode at tage med i nærværende vejledning eller i publikationen om “sær- lige forhold”.
50.000 kg CO2-ækv/m² konstruktion⁄50 år - 1,30 kg CO2-ækv/m² konstruktion ∙ 500 m² 2000 m² referenceareal = 𝟎, 𝟏𝟕𝟓		LEEB: der er fejl i henhederne i udregningen. Der bør stå: 50.000 kg CO2-ækv/m² konstruktion⁄50 år - 1,30 kg CO2-ækv/m² konstruktion/år ∙ 500 m² konstru
		2000 m² referenceareal = 𝟎, 𝟏𝟕𝟓 𝐤𝐠 𝐂𝐎𝟐 æ𝐤𝐯./𝐦𝟐/å𝐫 TRH/Ram. Det kan skrives med parentes omkring enheder – så man kan se, hvad der er enheder – og hvad der er udregning: 50.000 (kg CO2-ækv) ⁄50 (år) - 1,30 (kg CO2-ækv/m² konstruktion/år) ∙ 500 (m² konstruktion) 2000 (m² referenceareal) = 𝟎, 𝟏𝟕𝟓 (𝐤𝐠 𝐂𝐎𝟐 æ𝐤𝐯./𝐦𝟐/å𝐫)

Udkast til vejledning om grænseværdi § 298 stk. 1-4

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
Bygningsejer når derefter frem til, at bygningens særlige forhold udviser en merudled- ning af kg CO2-ækvivalenter på = 0,175 kg CO2-ækv/m2 /år, i forhold til en reference- bygning. Bygningsejer trækker derefter 0,175 fra det samlede resultat, og kan nu kon- statere, om bygningen samlet set – med iagttagelse af det særlige forhold - overholder grænseværdien på 12,0 kg CO2-ækv/m2/år.	Hvordan håndteres flere forskellige typer dæk der vil kunne give tilladt over- skridelse, regnes der med en vægtet værdi. Det ville være fint hvis de beregningseksempler der vises i publikationen er mere detaljerede, f.eks. i bilag. Hermed kan det ses, hvilke opbygninger der er tale om. Det lyder i øvrigt højt med tilladt overskridelse på 1,79 kg CO2- ækv/m2/år for lofter (eksempel P06).
Uddybende om eksemplerne på særlige forhold
I det følgende uddybes hvilke forhold som følge af de særlige funktioner, placeringer og lignende, der kan give anledning til høj klimapåvirkning.
Anvendelse af hospitals- og laboratorieudstyr
Funktionaliteten af hospitals- og laboratorieudstyr sætter krav til bygningskonstrukti- onerne. Disse krav kan fx skyldes vibrationsfølsomt udstyr, røntgen- og partikelstrå- ling ifm. strålekanoner m.m. Kravene resulterer ofte i flere dobbeltkonstruktioner fx vægge og massive bundplader, hvilket medfører en høj klimapåvirkning. Både vibrati- onsdæmpning og afskærmning fra stråling er dokumenterbare behov i bygningen, og anses derfor for at være et særligt forhold.
Høj last på dæk og andre påvirkede konstruktionsdele
I bygninger med tung transport som for eksempel gaffel truck, tungt udstyr, såsom procesudstyr, eller lignende inden for bygningens klimaskærm, kan forekomme en høj last på dækket. Den høje last skyldes selve bygningens anvendelse, og kan medføre en højere klimapåvirkning grundet øgede dimensioner eller en begrænsning af materiale- valget. Der kan altså forekomme situationer, hvor høj last på dækkonstruktionen eller

Udkast til vejledning om grænseværdi § 298 stk. 1-4

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
bjælker og andre påvirkede konstruktionsdele anses som en særlig forudsætning for at kunne anvende bygningen efter sit formål.
Almindelige forekommende laster i kontorbygninger, butikker, institutioner, industri, lager og lignende iht. til DS/EN 1991-1-1 inklusiv DS/EN 1991-1-1 DK NA er ikke om- fattet af dette særlige forhold.
Bygninger indplaceret konsekvensklasse CC3
For specifikke konstruktioner, hvor konsekvenser ved svigt i de bærende konstruktio- ner er alvorlige (CC3 jf. DS/EN 1990), kan konsekvenserne imødegås ved en forøgelse af sikkerhedsniveauet og dermed materialemængden, hvilket kan øge bygningens kli- mapåvirkning. Dette gælder bl.a. bolig-, kontor-, hospital- og undervisningsbyggeri i flere etager med mere en 12 m over terræn, byggeri med tribuner eller store spændvid- der, der benyttes af mange personer som fx til forsamling, koncerter, teater, udstillin- ger og sport.	I rapporten er det defineret til CC3+, dvs. CC3 ikke er medregnet selvom denne er en forøgelse på 10% af materialer.
For de specifikke konstruktioner, hvor konsekvenser i svigt af de bærende konstruktio- ner er særligt alvorlige (CC3), og dette medfører en forøgelse af materialemængden, vil dette normalt være et særligt forhold.
Jordbundsforhold
De aktuelle jordbundsforhold kan have stor betydning for mængden af materialer un- der terræn, hvis en bygning fx skal pælefunderes som følge af de særlige jordbundsfor- hold, fx dårlig bæreevne af jorden under bygningen eller at bygningen opføres på en hældende grund. Opføres et byggeri på en grund med et højt grundvandsspejl, kan dette ligeledes øge materialeforbruget under terræn og dermed klimapåvirkningen fra disse. I begge tilfælde er der tale om særlige forhold.

Udkast til vejledning om grænseværdi § 298 stk. 1-4

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
Særlige jordbundsforhold kan ligeledes være højt grundvandsspejl på konstruktioner under jorden. Parkeringskældre er ikke i sig selv særlige i forhold til almindelige byg- ningers funktion, men kan ofte være forbundet med et særligt forhold i form af behov for sikring mod indtrængende vand på grund af jordbundsforholdene hvor bygningen er placeret. Det er op til en konkret vurdering af behovet.
Bygninger med høje renhedskrav Ved opførelse af byggeri med høje renhedskrav som fx hospitaler, laboratorier og pro- duktionsfaciliteter, stilles krav til bygningsmaterialernes egnethed til de aktiviteter, der skal foregå i de enkelte rum. Ved høje renhedskrav skal der anvendes særlige ma- terialer, som kan medføre yderligere klimapåvirkning, og renhedskravene vil derfor anses som særlige forhold.	Ville man kunne få ”fradrag” for walkable ceilings, når de kun medtæller 25% i etageareal? Bør det ikke være muligt at få ”fradrag” for tekniske installationer på lige fod med øvrige konstruktioner? F.eks. hvis man har et meget stort ventilationsan- læg og store kanaler pga. proces-hensyn, så skal dette medtages 100%, sådan som vi tolker BR-reglerne. Dette synes i overensstemmelse med at man med tillæg i energirammen.
Bygninger med sikringskrav
Bygninger med specielle sikringskrav som fx museer, militære installationer, hospita- ler og fængsler, kan have en højere klimapåvirkning for nogle konstruktioner end kon- ventionelt byggeri. Overholdelse af sikringskravene kan være en nødvendighed for op- retholdelse af disse bygningstypers funktionalitet og behov, og sikringskrav til bygnin- ger kan på baggrund af dette anses for et særligt forhold.
Krav som følge af gældende plangrundlag
Hvis en lokalplan stiller detaljerede krav til en bygnings udformning på bestemte ste- der, fx i forbindelse med krav om særlig byggestil i bevaringsværdigt bymiljø eller an- dre krav til bygningens fysiske fremtoning, og det resulterer i en øget klimapåvirkning,

Udkast til vejledning om grænseværdi § 298 stk. 1-4

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger gerne med forslag til tekstnær ændring
kan det være en følge af bygningens særlige placering. Ved behov kan der indledes en dialog med kommunen om byggeriet i forhold til lokalplanens krav.

Udkast til vejledning om lovliggørelse af LCA krav

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkning til tekst og gerne forslag til tekstnære ændring/tilfø- jelser
Tilføjelse til ”Vejledning om lovliggørelse af ulovligt byg- geri” særligt om overtrædelse af kravet om dokumenta- tion af bygningers klimapåvirkning, §297 og §298
Lovliggørelse når kravet om beregning er overtrådt
Hvis der ikke er foretaget en beregning af bygningens klimapåvirkning, jf. § 297, kan spørgsmålet behandles på linje med andre tilfælde af doku- mentationsmangler. Lovliggørelse af dokumentationsmanglen kan ske ved at indsende dokumentation for beregningen efterfølgende.
Lovliggørelse når kravet om grænseværdi er overtrådt
Hvis grænseværdien, jf. § 298, er overskredet, skal kommunalbestyrel- sen som bygningsmyndighed søge forholdet lovliggjort.
Hvordan bygningen kan lovliggøres, herunder om der kan ske retlig lov- liggørelse eller fysisk lovliggørelse, er en konkret vurdering, se nærmere i den generelle vejledning om lovliggørelse [link]. De almindelige for- valtningsretlige kriterier indgår i vurderingen, herunder bl.a. proportio- nalitetsprincippet.
Det følger af proportionalitetsprincippet, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og at indgrebet skal som middel stå i rimeligt forhold til målet.
I forbindelse med påbud om lovliggørelse af byggeri, hvor kommunalbe- styrelsen har konstateret en grænseværdi for bygningen, der overstiger kravene i bygningsreglementet, er det relevant at være opmærksom på, at klimapåvirkningen opgøres samlet for driftsenergien og anvendelsen

Udkast til vejledning om lovliggørelse af LCA krav

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkning til tekst og gerne forslag til tekstnære ændring/tilfø- jelser
af materialer, set over en 50-årig periode. Som led i en lovliggørelse vil det være relevant at vurdere, om forskellige typer af tiltag samlet set kan bringe byggeriet under grænseværdien. Hvis den del af klimapåvirknin- gen, der stammer fra driftsenergien, kan ændres sådan, at den bringer det samlede resultat over den 50-årige periode ned, kan det eksempelvis danne grundlag for påbud om fysisk lovliggørelse.
Kommunen kan under hensyn til proportionalitetsprincippet overveje, om dispensationsmuligheden i byggelovens § 22 bør anvendes ved en retlig lovliggørelse.
Ved proportionalitetsvurderingen kan blandt andet indgå, at formålet med bestemmelserne om grænseværdi blandt andet er at undgå unødven- dig klimapåvirkning fra bygninger.
I den forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på, om der er an- dre forhold ved bygningen, der skal lovliggøres end overskridelsen af fastsatte grænseværdier, samt på § 13, stk. 2, der fastslår, at der ikke kan dispenseres fra funktionskrav, hvor hensynet bag er brand- eller sikker- hedshensyn.
Det er en konkret vurdering, hvordan der bedst sker lovliggørelse i den konkrete byggesag, herunder i overensstemmelse med proportionalitets- princippet.
Straf
Eventuelle tiltag til lovliggørelse, herunder retlig lovliggørelse i form af efterfølgende dispensation, er uden betydning for, om forholdet kan	Slåfejl i politianmeldelse

Udkast til vejledning om lovliggørelse af LCA krav

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkning til tekst og gerne forslag til tekstnære ændring/tilfø- jelser
straffes efter § 564. Kommunalbestyrelsen kan derfor overveje politian- mBeeldelse, uanset om der måtte være iværksat eller gennemført tiltag til lovliggørelse af forholdet. Kun politiet kan give bøde for overtræ- delse.
§ 564 anvendes for den skete overtrædelse, i modsætning til eksempelvis byggelovens § 30, litra c), som kan anvendes ved manglende efterlevelse af et påbud.

Udkast til vejledning til deklarationskrav § 297 stk. 1-9

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Vejledning til kapitel 11 - Klimapåvirkning
Forord - Klimapåvirkning
Kapitel 11 i bygningsreglementet indeholder krav om bygningernes energiforbrug. Fra den 1. januar 2023 indeholder kapitel 11 i bygningsreglementet ligeledes krav til bygningens samlede klimapåvirk- ning. Den overordnede metode til beregningen af bygningers klimapåvirkning er baseret på EN 15978:2012 ”Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg – Vurdering af bygningers miljømæssige kvali- tet – Beregningsmetode”.
Kravet, som fremgår af henholdsvis § 297 og § 298, indeholder to elementer:
• Beregning af klimapåvirkning for nybyggeri (§ 297)
• Grænseværdi for klimapåvirkning af nybyggeri med et opvarmet etageareal over 1.000 m2 (§ 298)
Forudsat omfattet af reglerne om energiramme i § 259 eller § 260 skal alt nybyggeri med et opvarmet etageareal under 1.000 m2 dokumentere bygningens klimapåvirkning iht. § 297, alt nybyggeri over 1.000 m2 skal dokumentere bygningens klimapåvirkning iht. § 297 og overholdelse af grænseværdien iht. § 298.
Indførelse af krav om dokumentation af bygningers klimapåvirkning samt grænseværdi for bygninger med et opvarmet etageareal over 1.000 m2 indføres på baggrund af National strategi for bæredygtigt byggeri, 2021 link til aftalen.
Afsnit 1.0 Formål Formålet med kravene til klimapåvirkning i kapitel 11, hhv. § 297 - § 298, er at synliggøre og begrænse bygningernes klimapåvirkning. Mere specifikt er formålet med § 297 at få dokumenteret bygningens

1

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
klimapåvirkning igennem hele livscyklussen og formålet med § 298 er at begrænse klimapåvirkningen fra bygninger over 1.000 m2.
For at have mulighed for at optimere en bygnings klimapåvirkning anbefales det at udarbejde livscy- klusvurderingen allerede fra de tidlige designfaser.
Vejledning: § 297, stk. 1, Generelt
	Bestemmelse Ved opførelsen af bygninger, som er omfattet af reglerne om energi- ramme i § 259 eller § 260, bortset fra byggeri undtaget efter § 251, stk. 2, skal der foretages en beregning af bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus.
Kravet i § 297 om at beregne bygningens klimapåvirkning gælder for nybyggeri, som i forvejen er om- fattet af reglerne om energiramme ifølge § 259 og § 260. Det betyder, at der for disse bygninger skal fo- retages en samlet livscyklusvurdering (på engelsk: Life Cycle Assessment, LCA). Beregningen og forud- sætningerne for livscyklusvurderingen (LCA beregningen) skal dokumenteres på byggesagen ved fær- digmelding af bygningen, jf. bygningsreglementets § 40. Se yderligere vejledning for dokumentations- krav for bygningsreglementets tekniske bestemmelser i forbindelse med færdigmelding af byggeriet [her].			Der refereres i selve lovteksten blot til ”klimaberegning” el- ler ”beregning af klimapåvirkning”. På xxxxxxxxxxxxxx.xx står der specifikt ”Beregningen hed- der en klimaberegning og ikke en LCA-beregning, fordi der alene er krav om at dokumentere klimapåvirkningen, dvs. CO2-ækvivalenter, og ikke andre miljøpåvirkninger.” Sprogligt er der generelt plads til forbedring ellers (LCA-be- regning = livscyklusvurdering beregning).
Der skal laves en LCA beregning pr. bygning. Hvis en bygning har forskellige funktioner, kan der godt være flere energirammer pr. bygning, men der skal alligevel kun laves en LCA beregning.			Det bør tydeligt specificeres hvordan én bygning tolkes – er det når flere bygninger fysisk er sammenbyggede? Skal det stemme med energirammen? (hvis der er én samlet energi- ramme, skal det så være én samlet LCA?)

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	I så fald, hvordan håndteres dette hvis de opføres i etaper med forskellige byggetilladelser? Det bør specificeres tydeligt, at hvis der er tale om en byg- ning med flere energirammer, skal de arealvægtes (så der f.eks. ikke blot benyttes gennemsnit). Hertil er spørgsmålet, hvordan flere energirammer per byg- ning skal håndteres, når der er én LCA-beregning? Kunne en løsning være et vægtet gennemsnit af energirammebe- regningerne. I givet fald bør dette indgå i vejledningstek- sten.
Byggeri, der opføres efter § 251, stk. 2, det vil sige tilbygninger, midlertidige flytbare pavilloner og som- merhuse, er ikke omfattet. Derfor skal der ikke foretages en beregning af klimapåvirkningen for disse bygninger.
De nærmere regler for hvordan beregningen skal foretages uddybes i vejledningerne til §297, stk. 2-9.
Beregning af klimapåvirkningen
Der er ikke regler om, at et bestemt værktøj skal anvendes til livscyklusvurderingen, udover at bereg- ningsforudsætningerne jf. § 297 stk. 2-9 samt dokumentationskravet jf. § 40 er overholdt.
Beregning af bygningers klimapåvirkning kan udføres og dokumenteres vha. beregningsprogrammet LCAbyg23, som er udviklet af BUILD, og som følger beregningsforudsætningerne i bekendtgørelsen. Programmet er gratis tilgængeligt på hjemmesiden xxxxxx.xx.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Vejledning: § 297, stk. 2, Livscyklus og betragtningsperiode
	Bestemmelse § 297, Stk. 2 Klimapåvirkningen skal opgøres i kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år beregnet i henhold til DS/EN15978:2012 ‘Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet – Beregningsmetode'. Klimapåvirkningen opgøres for en betragtningsperiode på 50 år fra byg- geriets færdigmelding. I beregningen indgår modulerne: 1) A1: Råmaterialer 2) A2: Transport 3) A3: Fremstilling 4) B4: Udskiftning 5) B6: Energiforbrug til drift 6) C3: Forbehandling af affald 7) C4: Bortskaffelse 8) D: Potentiale for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse.
I en livscyklusvurdering (Life Cycle Assessment, LCA) af en bygning opgøres bygningens påvirkning af forskellige miljøindikatorer, som for eksempel forsuring, klimapåvirkninger mv., igennem hele livscy- klussen. Kravet i bygningsreglementet vedrører udelukkende klimapåvirkningen, og således ikke andre miljøindikatorer. I det følgende uddybes de forudsætninger, der skal lægges til grund for livscyklusvur- dering i henhold til kravet i bygningsreglementet.
Beregningsprincipper for beregning af klimapåvirkningen
Til beregning af klimapåvirkningen skal der tages udgangspunkt i de beregningsprincipper, som frem- går af standarden DS/EN15978:2012 ”Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Vurdering af bygnin- gers miljømæssige kvalitet – Beregningsmetode”.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Standarden DS/EN15978:2012 skal følges med de præciseringer, der fremgår af § 297. Det vil sige, at:
• modulerne og betragtningsperioden som defineret i stk. 2
• arealer skal opgøres som defineret i stk. 3
• de bygningsdele, der skal medregnes, fremgår af stk. 4
• det datagrundlag, der skal anvendes, fremgår af stk. 5 og 6
• de levetider, der skal anvendes, fremgår af stk. 7
• de emissionsfaktorer, der skal anvendes, fremgår af stk. 8
Livscyklusfaser og moduler
Ifølge standarden er bygningers livscyklus opdelt i forskellige faser, som igen er opdelt i moduler.
Figur 1 og Figur 2 viser samtlige livscyklusfaser og -moduler, der indgår i en LCA beregning ifølge stan- darden EN15978. Ikke alle moduler i en LCA beregning skal opgøres og dokumenteres ved overholdelse af kravet i bygningsreglementet § 297.
De moduler, som skal medregnes og dokumenteres jf. kravet i bygningsreglementet, omfatter A1-A3, B4, B6, C3, C4 og D. De moduler, der skal medregnes er markeret med grøn tekst i Figur 1, de moduler der ikke skal medtages er markeret med gråt og parentes. Byggeprocesfasen samt flere moduler i brugs- og endt levetidsfasen indgår ikke ifølge § 297. Modul D angiver de potentielle klimamæssige gevinster eller belastninger som kan forekomme. Klimapåvirkningerne fra modul D skal medtages i LCA bereg- ningen jf. § 297, men skal ikke indgå i overholdelse af grænseværdien for bygninger over 1.000 m2 jf. § 298.	Alene en bemærkning til et paradoks i den nuværende kom- mende regulering: Jf. Tabel 6 skal der rapporteres på kølemidler men kli- mapåvirkningen altovervejende henføres til Modul ”B1 Brug” for kølemidler. Eksempel er kølemidlet r404a (GWP på 3922) som i Ta- bel 7 kun medtager modul A1-A3 som kun udgør 0,3% (10/3932) af kølemidlets samlede klimapåvirkning

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Figur 1 : Grafisk illustration af bygningens livscyklus iht. EN15978. De moduler og faser der indgår i kravet jf. § 297 er fremhævet med grøn skrift. Moduler der ikke indgår er markeret med grå skrift og parentes.
Figur 2 understøtter Figur 1 på en alternativ grafisk måde. Det der fremgår som ”udenfor projek- tet”/”udenfor systemgrænsen” angiver de potentielle klimamæssige gevinster (modul D) som for ek- sempel kan forekomme efter bygningens levetid.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Figur 2: Oversigt over moduler og faser i en bygnings LCA jf. EN15978. Modulerne A1-A3, B4, B6, C3, C4 og D skal dokumenteres jf. § 297.
I Tabel 1 fremgår de moduler, der indgår i kravet med en forklaring på, hvad de enkelte moduler inde- holder. Det datagrundlag, der skal anvendes til beregning af klimapåvirkningen, er allerede opdelt på de moduler, der fremgår af tabellen. Derfor er det ikke nødvendigt at forholde sig konkret til de enkelte moduler i forbindelse med LCA beregningen (se nærmere i Vejledning: §297, stk. 5, Datagrundlag).
	Det bør præciseres, at modul D også beskriver nyttiggørelse af materialer, fx energiindvinding fra afbrænding. Såfremt dette ikke præciseres kan der opstå en misforståelse om, at modul D reflekterer genbrug/genanvendelse alene. Modul

Faser Moduler Uddybning af modulers processer

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST						FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	Produkt	A1	Råmaterialer	Klimamæssige konsekvenser som følge af pro- cesser for udvinding af råstoffer og brug af se- kundære materialer.	Tabel 1 Oversigt og beskrivelse af de moduler der skal indgå i beregning af klimapåvirkningen jf. § 297	D skal altid relateres til det specifikke scenarie beskrevet i ökobau eller EPD.
		A2	Transport til fremstilling	Klimamæssige konsekvenser som følge af trans- port til fabrikken til fremstilling af den færdige byggevare eller det præfabrikerede system.
		A3	Fremstilling	Klimamæssige konsekvenser som følge af pro- cesser til fremstilling af den færdige byggevare eller det præfabrikerede system.
	Brug	B4	Udskiftning	Klimamæssige konsekvenser som følge af på- virkninger relateret til udskiftninger af byg- ningsdele.
		B6	Energiforbrug til drift	Klimamæssige konsekvenser som følge af pro- duktion af energi til bygningsdrift.
	Endt le- vetid	C3	Forbehand- ling af affald	Klimamæssige konsekvenser som følge af af- faldsbehandling forud for nyttiggørelse.
		C4	Bortskaffelse	Klimamæssige konsekvenser som følge af bort- skaffelse af affald, inklusive forbehandling forud for bortskaffelse.
	Udenfor projekt	D	Potentiale for genbrug, gen- anvendelse og anden nyttig- gørelse	Potentielle miljømæssige gevinster eller belast- ninger fra genbrug og genanvendelse af bygge- varer efter endt levetid.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Betragtningsperioden
For at opfylde kravet om beregning af bygningers klimapåvirkning i bygningsreglementet skal klimapå- virkningen opgøres for en betragtningsperiode på 50 år. De 50 år tælles fra tidspunktet, hvor bygningen færdigmeldes.
Betragtningsperioden angiver den beregningsmæssige periode, som bygningens livscyklus beregnes over. Den fastsatte betragtningsperiode på 50 år svarer ikke nødvendigvis til den konkrete bygnings forventede levetid, men er fastsat i bygningsreglementet for at gøre beregningerne af klimapåvirkning fra de enkelte bygninger sammenlignelige.
Alle moduler i Tabel 1 skal medtages i beregningen, også selvom bygningen eller byggematerialer vur- deres at have en levetid på mere end betragtningsperiodens 50 år. Det gælder også modulerne C3 og C4, som vedrører endt levetid.
Beregningsenhed
Klimapåvirkninger opgøres i enheden kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.
CO2-ækvivalenter er en samlet betegnelse for effekten af alle drivhusgasarter omregnet til en fælles en- hed. De data, der skal anvendes i beregningen af klimapåvirkning, fremgår af BR18 bilag 2, tabel 7 [link]. Data er opgjort samlet i Global Warming Potential (GWP) i enheden CO2-ækvivalenter. Den samlede klimapåvirkning skal i LCA beregningen sættes i forhold til den konkrete bygnings reference- areal, som beregnes iht. § 297 stk. 3 og betragtningsperioden på 50 år.	I FRI har vi haft den forståelse, at Ökobau data ville kunne anvendes i LCA beregningerne på lige fod bilag 2, tabel 7 og EPD’er. Ved alene at kunne trække generiske tal fra tabel 7 er der tale om et statisk datagrundlag, som desværre ikke afspejler udviklingen. Tabel 7 har endvidere en udfordring ved ikke at være trans- parens med, hvor data i tabellen stammer fra. Denne trans- parantes kunne skabes i en vejledning til bilag 2, tabel 7.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
			Bemærk at LCAbyg23 dermed også begrænses til kun at have tabel 7 som datasæt
Vejledning: §297, Stk. 3, Arealopgørelse
	Bestemmelse Stk. 3. Klimapåvirkningen fra materialer opgøres i forhold til etagearealet som opgjort ifølge § 455, med følgende modifikationer: 1) Alle kælderarealer, affaldsrum i terrænniveau og sikringsrum medreg- nes. 2) Udvendige ramper, trapper, brandtrapper, altaner, altangange og lig- nende medregnes alene med 25 pct. 3) Integrerede garager til enfamiliehuse, rækkehuse og lignende medreg- nes alene med 50 pct. 4) Integrerede carporte, udhuse, overdækninger, skure og lignende med- regnes alene med 25 pct. 5) Walk-on-ceilings og lignende medregnes alene med 25 pct. 6) Garager og carporte der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser, udnyttede tagflader og lignende medtages ikke.
Til brug for beregning af klimapåvirkningen skal der opgøres et referenceareal1 som CO2 udledningerne fra materialerne opgøres i forhold til. Referencearealet baseres på det faktuelle areal som opgjort jf.

1 Referenceareal er en valgt navngivning til denne vejledning, og beskriver det beregnede areal, som materialernes påvirkning forholder sig til, som afviger fra det faktuelle areal af bygningen.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
§455. Dog er det nødvendigt at tilpasse det faktuelle areal af bygningen, da visse arealer har et væsent- ligt mindre materialebehov end almindelige, lukkede arealer. Ved at foretage disse tilretninger af det faktuelle areal forudsættes en mere retvisende opgøreles af klimapåvirkning per m2.
I det følgende uddybes principperne for at opgøre referencearealet i forbindelse med LCA beregningen. Endvidere gives eksempler på, hvordan arealet konkret beregnes i forskellige scenarier.
Referencearealet tager udgangspunkt i beregningen til etagearealet som skal opgøres ifølge § 455. Dog skal følgende modifikationer foretages til det opgjorte etageareal;	Det bør defineres tydeligt, hvorvidt der omtales opvarmet eller uopvarmet areal. Såfremt nogle af nedenstående area- ler er opvarmede og tæller 100% med i energirammen bør arealerne vel også tælle 100% med her? F.eks. integrerede garager og teknikhuse.
• Alle kælderarealer, affaldsrum i terrænniveau og sikringsrum medregnes. Det vil sige, at disse arealer regnes fuldt med (100 pct.). Det er dog kun rum som er integreret i bygningen. Fritstående sikringsrum og affaldsrum medregnes hverken i forhold til materialer eller arealer.	Det er fortsat FRI’s opfattelse, at der skabes markante util- sigtede effekter ved at medregne uopvarmede kælderarealer 100% i referencearealet. Anvendes §455 rent uden modifi- kationer fjernes mange af disse udfordringer. Eksempelvis P-kældre. Med den foreslåede regulering ska- bes et klart incitament til at etablere P-kældre så længe de medregnes 100% i arealet. Dette er i modstrid med det overordnede formål med CO2 kravet. Parkeringskælder i beton vil i dette tilfælde nedbringe bygningens samlede CO₂ påvirkning pr m² set i forhold til parkering i terræn.
• Udvendige ramper, trapper, brandtrapper, altaner, altangange og lignende, medregnes med 25 pct. Det vil sige, at hvor disse arealer ikke indgår i arealopgørelsen ifølge §455, skal de med- regnes med 25 pct. af arealet i opgørelsen af klimapåvirkning. Andre eksempler på arealer, der	Hvordan skal arealet af trappeløb uden på bygninger opgø- res, fx til høje industribygninger med spiral eller ståltrapper

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
kan være omfattet af 25 pct., kan for eksempel være Stack-parking områder, som muliggør par- kering i flere niveauer inden for en etage.	til tag, som ikke afsætter på nogen etager, men som har re- poser og går ind over sig selv pga. trappens forløb? Opgøres der et fladeareal per højde, per repos, eller lignende? Svaret på ovennævnte kunne være et eksempel i vejlednin- gen.
• Integrerede garager til enfamiliehuse, rækkehuse og lignende medregnes alene med 50 pct. Integrerede garager betyder, at garagen er en del af og opført sammen med bygningen, dvs. de- ler ydervæg, tag mm.
• Integrerede carporte, udhuse, overdækninger, skure og lignende medregnes alene med 25 pct. Dette dækker konstruktioner, der er opført som integreret del af bygningen, som for eksempel integrerede overdækkede legeområder. Det betyder fx, at der for en bygning opført på søjler, hvor arealet under dækket som søjlerne bærer anvendes til parkeringspladser, skal medregne 25 pct. af arealet under stolperne i referencearealet. Et andet eksempel er teknikhuse på tage, som også vil medregnes med 25 pct. af arealet.	”Det betyder fx, at der for en bygning opført på søjler, hvor arealet under dækket som søjlerne bærer anvendes til par- keringspladser, skal medregne 25 pct. af arealet under stolperne i referencearealet.” Skal dette tolkes som om at belægninger på parkeringsplad- serne bør medtages i beregningen? (Da der i bilag 2 tabel 6 står ”medtages, hvis de indgår i arealreferencen”)

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	Hvor langt ned skal f.eks. stabilgrus med? Det virker ikke helt tydeligt hvor grænsen går mellem ”terræn” og ”byg- ning” for disse bygningsdele. Dette kunne med fordel be- skrives.
• Walk-on-ceilings og lignende medregnes alene med 25 pct. Walk-on-ceilings er for eksempel installationslofter, hvis højde svarer til rumhøjde og som kan bære personlaster.
• Garager og carporte der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønse- huse, drivhuse, overdækkede terrasser, udnyttede tagflader og lignende medtages ikke, hverken hvad angår materialer anvendt til opførelsen eller arealet af disse områder.	Hvordan tolkes ”udnyttede tagflader” – f.eks. tagterrasse, skal terrassegulv/fliser ikke indregnes? Hvor skelnes mel- lem ”tag” og ”gulvopbygning” (er det til og med tagpap?). Svaret kunne med fordel være eksempler i vejledningen.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Eksempler
I det følgende er det skitseret hvordan arealer opgøres i konkrete situationer.
Hvert eksempel indeholder en illustration for at tydeliggøre hvilke arealer der medregnes. Arealer markeret med blå (A1) medregnes 100 pct. Arealer markeret med orange (A2) medregnes med 25 pct.	Eksemplet synes forvirrende, da orange (A2) ikke altid medregnes som 25 pct, i de efterfølgende eksempler. Der medtages både orange areal som 100%, 0% og 25%.
Til beregning af referencearealet er følgende formel anvendt.
𝐴𝑟𝑒𝑓𝑒𝑟𝑒𝑛𝑐𝑒 = 100 𝑝𝑐𝑡. ∙ 𝐴1 + 25 𝑝𝑐𝑡. ∙ 𝐴2
Selvom der ikke er eksempler for integrerede garafer, vær opmærksom på at integrerede garager skal ganges med 50 pct. jf. § 297 stk. 3.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST				FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Xxxxxxx og altaner
				Da arealet til livscyklusvurderingen er et brutto etageareal bør den blå skravering illustrere dette. På figurerne er der skraveret et nettoareal på vise af figurerne.
	Figur: Plan af etageboligbyggeri med n antal etager, med udvendig trappe.	Figur: Plan af etageboligbyggeri med n antal etager, med indvendig trappekerne.
	Udvendige ramper, trapper, brand- trapper, altangange og lignende med- regnes alene med 25 pct.	Udvendige ramper, trapper, brand- trapper, altangange og lignende med- regnes alene med 25 pct.
	Etageareal: 13 m ∙ 16 m = 208 m2 Udvendig trappe: 3 m ∙ 5 m ∙ 25 pct. = 3,75 m2	Indvendige trapper indgår fuldt i eta- gearelet jf. § 455. Trappen er her inden for klimaskærmen, og tæller derfor fuldt ud (100 pct.).
	Altaner: 2 m ∙ 2 m ∙ 25 pct. ∙ 2 altaner = 2 m2	Etageareal: 13 m ∙ 16 m = 208 m2

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST				FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	Sum = 213,75 m2 ∙ n antal etager	Altaner: 2 m ∙ 2 m ∙ 25 pct. ∙ 2 altaner = 2 m2 Sum = 210 m2 ∙ n antal etager
Integreret og fritstående Carport
	Figur: Plan af enfamiliehus med integreret carport.	Figur: Plan af enfamiliehus med særskilt car- port.		Burde den integrerede carport være markeret med orange, når den medtages 25%.
	Integrerede carporte, udhuse, overdæk- ninger, skure og lignende medregnes alene med 25 pct.	Garager og carporte der ikke er inte- grerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdæk- kede terrasser og lignende medtages

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST				FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	Etageareal: 22 m ∙ 9 m + 3 m ∙ 6 m = 216 m2 Integreret carport: 6 m ∙ 6 m ∙ 25 pct.= 9 m2 Sum = 225 m2 Terrassen medtages ikke i beregningen.	ikke i beregning om bygningers klima- påvirkning. Etageareal: 22 m ∙ 9 m = 198 m2 Carporten og terrassen medtages ikke i beregningen.
Walk-on-ceiling
	Figur: Snit af en produktionsbygning med walk-on-ceiling i produktionsrummet til in- stallationer.	Figur: Plan af en produktionsbygning.
	Walk-on-ceilings og lignende medregnes alene med 25 pct. Etagearealet: 7 m ∙ 13 m ∙ 3 etager = 273 m2 (tre etager til venstre på snittet) 13 m ∙ 13 m ∙ 1 etage = 169 m2 (etage af dobbelthøjt rum)

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	Walk-on-ceiling: 13 m ∙ 13 m ∙ 1 etage ∙ 25 pct. = 42,25 m2 Sum = 484,25 m2
Vejledning: § 297, Stk. 4, Bygningsdele
	Bestemmelsen Stk. 4. I beregningen af klimapåvirkningen fra materialer indgår de forskellige dele af bygningen, som angivet i oversigten over bygningsdele i BR18 bilag 2, tabel 6.
Til brug for beregning af klimapåvirkningen skal udledningerne fra de materialer, der indgår i de en- kelte dele af bygningen medregnes. Som udgangspunkt bør en bygnings livscyklusvurdering omfatte så mange bygningsdele som muligt, for at repræsentere bygningens klimapåvirkning så godt som muligt. Da en bygning består af mange bygningsdele, kan der opstå spørgsmål om, hvor grænsen skal trækkes, for at afspejle den rette balance mellem ressourceforbrug og præcision.
For at sikre ensartede livscyklusvurderinger med samme afgrænsning for alle bygninger er der udarbej- det en oversigt over de dele af en bygning, der som minimum skal indgå i livscyklusvurderingen, herun- der også præcisering af det detaljeringsniveau, der skal ligge til grund for opgørelsen. Oversigten frem- går af BR18 bilag 2, tabel 6, og kan hentes [her]. Der skelnes generelt mellem bygningsdele og så de materialer, der indgår i hver bygningsdel.
I det følgende uddybes, hvordan BR18 bilag 2, tabel 6 skal anvendes i forbindelse med LCA beregnin- gen. Det uddybes også, hvordan man kan opgøre klimapåvirkningerne for visse dele af bygningen, hvor det ikke er muligt at opgøre de enkelte materialer.
Udearealer er ikke del af kravet om bygningers klimapåvirkning jf. § 297.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST								FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Tabellens opbygning og anvendelse
BR18 bilag 2, tabel 6 er opbygget i forhold til bygningskategorier. Hver kategori er igen opdelt i typer og for hver type fremgår de enkelte bygningsdele. Se et uddrag af tabellen nedenfor.								Bør der tilføjes: Når bygningsdele ikke fremgår af listen skal man finde et tilsvarende materiale og se om det skal indregnes eller ej. Alternativ skal man tage kontakt til den lokale byggemyn- dighed der afgør det.
	Kategori	Type	Bygningsdel	Beskrivelse / Synonymer	Med	Detaljeringsniveau		Overblikket kunne rent grafisk forbedres f.eks. ved at have 2 kolonner (én med ”ja” og én med ”nej”) eller ved at lave alle ”nej” som gråtone eller lign. Den oprindelige som er klippet ind her, men ikke gældende længere med grøn/rød markering var mere overskuelig.
	Bygningsbasis
		Terræn
			Forberedt grund	Terrænregulering, muldafrømning	Nej
			Byggegrube inkl. afstivning	Fx byggegrube	Nej
			Spunsvægge	Fx spunselementer	Ja	Kun permanente spunsvægge til selve bygningen. Ikke spunsvægge i terræn eller som inddæmning af land.
			Byggeplads	Fx, byggepladshegn, køreplader, stillads, skurvogne etc.	Nej
Figur 3 Eksempel fra BR18 bilag 2, tabel 6, for hvilke bygningsdele der skal medtages for bygnings-dele i terræn.
Hvorvidt en bygningsdel skal medtages i beregningen, fremgår af kolonnen Med. Hvis der for den kon- krete bygningsdel står ”Ja”, så skal bygningsdelen og tilhørende materialer medregnes. For at undgå								Såfremt der skulle være en bygningsdel som ikke fremgår af Bilag 6, tabel 2, hvordan håndteres dette? Vi har ikke et

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
mulige tvivlstilfælde er der også en række bygningsdele med i tabellen, som ikke skal indgå i beregnin- gen. Dette er angivet ved et ”Nej”.	konkret eksempel, men det kan ikke udelukkes at, at dette kunne opstå.
Af tabellen fremgår endvidere informationer om Detaljeringsniveauet, som kan afgrænse yderligere hvilke delkomponenter og materialer, der skal medregnes for den pågældende bygningsdel. I de til- fælde, hvor der ikke er nærmere beskrivelse af detaljeringsniveauet, betyder det, at alle materialer i bygningsdelen som udgangspunkt medregnes. Der kan være visse undtagelser fra denne regel, som er nærmere uddybet senere i denne vejledning.
Endvidere fremgår det for nogle bygningsdele; ”Evt. som mængde råmateriale”. For disse bygnings- dele er det muligt at opgøre påvirkningen ved at opgøre mængden af råmateriale, frem for at opgøre påvirkningen fra det specifikke produkt. Dette gælder særligt for tekniske installationer, hvor opgørelse af klimapåvirkninger kan være vanskelige at foretage. Se nærmere herom under ”Vejledningen til data- grundlaget stk. 5; Metode for opgørelse af klimapåvirkning ved en mængde råmateriale”
Øvrige principper for hvilke bygningsdele der skal medtages
Udover selve tabellen indeholder BR18 bilag 2, tabel 6, et indledende afsnit, som beskriver overordnede principper for, hvad der skal medtages og hvilke forenklinger, der kan foretages i beregning for bygnin- gers klimapåvirkning.
Accepterede udeladelser
For visse bygningsdele kan det være svært at opgøre konkrete mængder. Derfor kan følgende kategorier af materialer udelades i beregningen:
• Mindre fastgørelsesmidler, for eksempel søm, skruer, hulplader til søm og skruer, kiler mur- bindere eller lignende
• Fugemateriale

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
• Lokale membraner (fx fugtspærrer der er placeret lokale mindre steder og ikke er del af den re- gulære opbygning af bygningsdelen)
• Fugtspærre i fundamenter
• Håndlister, fodpaneler og lignende lister
Forenklinger ift. mængdeopgørelse Større samlinger af væsentlig betydning for det bærende system, for eksempel boltesamlinger, skal medregnes, men kan eventuelt medregnes som et samlet skøn af mængden af råmateriale. Hvis det ikke er muligt at opgøre konkrete mængder inden for den enkelte samling, kan en samlet mængde op- gøres. Se hertil: Eksempel på en mængdeberegning for samlinger.
Udstøbning af fuger mellem betonelementer, udstøbning af et filigrandæk eller lignende samling mel- lem elementer kan forenkles ved at medregne den øvrige konstruktion som gennemgående. Hvis der er eventuelle hul mm. i en bygningsdel, kan man for at forsimple opgørelsen se bort herfra. Det betyder dog, at klimapåvirkningen vil være lidt højere, end hvis man laver en mere nøjagtig beregning. Det gæl- der fx recesser, udsparinger eller rørgennemføringer, hvor den underliggende bygningsdel kan regnes som gennemgående homogen konstruktion. På baggrund af det behøver brandlukninger og andre for- mer for lukninger af udsparinger mm. ikke medregnes.	Dette er en forenkling som er interessant da mange IKT-af- taler beskriver et højere detaljeringsniveau, f.eks. at alle gennemføringer over 150 mm modelleres. Det betyder at nettomængder udledt af BIM modeller m.m. ikke har denne mængde beton med. En forenkling ville være at brandlukninger ikke indregnes og accepterede at der var et lille hul. Særligt for deltabjælker, som ofte benyttes, bør det specifi- ceres hvordan de håndteres. Umiddelbart kan det være op til fortolkning, hvorvidt betonen medtages i deltabjælker el- ler kun stål medregnes. Princippet må være det samme som for filigrandæk. Det har en stor betydning for den samlede klimapåvirkning for deltabjælker om betonen medtages.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	For en deltabjælke vil huldækket være en gennemgående konstruktion eller? I givet fald vil der være for lidt materi- ale, da udstøbningen af deltabjælker er massiv beton.
Delvist præfabrikerede konstruktioner kan beregnes uden at medtage udfyldning imellem elementerne.
Tegloverliggere og lignende kan indregnes som det omkringliggende murværk, dvs. der kan antages at tegloverliggere anses som almindeligt murværk.
Anvendelse af standardværdier for installationer
For tekniske installationer kan opgørelsen af klimapåvirkning enten opgøres specifikt for de materialer og produkter, der anvendes, eller alternativt ved at anvende standard installationsværdier. Der er ud- viklet standardværdier for byggevarer indenfor følgende tre installationskategorier:
• Afløb
• Vand
• Varme, ventilation og køl.
Værdierne er forskellige alt efter bygningstypologien, det vil sige:
• Enfamiliehuse
• Rækkehuse
• Etageboligbygger
• Kontorer, skoler og daginstitutioner

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Bygningstypologier, som ikke er dækket af ovenstående, kan anvende standardværdier for:
• Øvrigt byggeri
Disse værdier fremgår af BR18 bilag 2, tabel 7 [link til standardværdier indsættes senere].	Xxxxxx disse data i høring? Det synes som en stor ændring ift. tidligere beregningsmuligheder for installationer.
Standard installationsværdierne er angivet i enheden kg CO2-ækv. pr. m2 opvarmet areal pr. år. Værdi- erne skaleres altså med arealet, som svarer til det samlede opvarmet etageareal jf. § 256 stk. 3 inkl. are- alet for opvarmet kælder, som det fremgår af energirammen.	Det kunne være hensigtsmæssigt med en beskrivelse af, hvordan dette indtastes i LCAbyg.
Værdierne er fastsat ud fra en betragtningsperiode på 50 år. Det betyder, at der ikke skal knyttes leveti- der til værdierne. (læs mere om levetider i vejledningen om § 297, stk. 7).
Klimapåvirkningerne fra installationer ved anvendelse af standard installationsværdier fremgår derfor kun for modulerne A1-A3 og C3 og C4, og modul D.
Da værdierne er opdelt i tre kategorier (1) Afløb, 2) Vand, 3) Varme, ventilation og køl er det muligt at vælge en, to eller alle tre værdier samlet i en beregningen.
Værdierne er fastsat på baggrund af rapporter om udvikling af standardværdier (link til rapport, som forventes udgivet ved udgang af 2022) og er fastsat konservativt.
Der er altid mulighed for at opgøre installationer på den samme måde som de resterende bygningsdele, dvs. at der ikke behøves anvendt standard installationsværdierne, disse er udelukkende et tilbud for en nemmere opgørelse, se hertil nærmere under vejledningen til bygningsdele jf. § 297, stk. 4.
Se ”Eksempel for anvendelse af standardværdier for installationer” for uddybning om brug af standard- værdier for installationer.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Xxxxxx
Hvis en bygning ikke afleveres i den stand at den er klar til ibrugtagning, men for eksempel betegnes som et råhus, og ved færdigmelding mangler dele, som for eksempel gulv, vægmaling mm., som er nød- vendige for at sikre funktionaliteten af bygningen, medregnes sådanne dele af bygningen i beregningen af bygningens klimapåvirkning. Dette gælder uanset at bygningsdelene ikke er til stede i bygningen på færdigmeldingstidspunktet. Se hertil Eksempel på beregning af bygningsdele ved færdigmelding af rå- hus.
Solceller
Materialernes klimapåvirkning regnes kun med til den andel af solceller, hvis ydelse kan indregnes i energiberegningen. Dette er en afgrænsning jf. BR18 bilag 2, tabel 6 under ”Solcelleanlæg”. Det vil sige, at kun materialernes klimapåvirkning fra de solceller, som er medregnet i bygningens driftsforbrug el- ler indgår som en del af tagbeklædningen, medtages i modulerne A1-3, B4, C3-4 og D. Se nærmere herom under vejledning til stk. 8 emissionsfaktorer.	Det bør specificeres om antal m² skal matche 1:1 med det som er angivet i energirammen (som jo kan være mere eller mindre retvisende ift. det reelle anlæg, så længe produktio- nen matcher). Skal der foreligge en leverandørberegning for solceller ift. panelareal? Hvad hvis solcellerne ikke sidder på bygningen, men f.eks. en nabobygning? (som man kan jf. energirammen). Bør man så medtage det areal som man har med i sin energi- ramme?
Eksempler
Eksempel på en mængdeberegning for samlinger
En større fleretagers kontorbygning projekteres som søjle-bjælkekonstruktion i CLT-træ. Søjlerne er forankret i fundamentet ved hjælp af fodbeslag, mens søjler og bjælker samles i etagekryds. Begge sam-

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST							FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
linger udføres i metal. Samlingerne er kraftige og går udover mindre samlinger med sømplader i mate- rialemængde, det betyder at disse samlinger skal opgørelse i beregningen om bygningers klimapåvirk- ning. Det kan være svært at finde mængder på samlinger og det rette data jf. BR18 bilag 2, tabel 7.
Herunder vises, hvordan der findes mængden på samlinger og hvilket data der vælges ift. BR18 bilag 2, tabel 7. Selvom bygningens samlede klimapåvirkning kun skal angives med et decimal, kan det for mere nøjagtige beregninger anbefales at være mere præcist i mellemregningerne.
Eksempel på mængdeberegning for stål
		Formel	Areal [mm²]	Tykkelse [mm]	Volumen [m³]	Vægt [kg]
	Fodbeslag
	Dorn plade		89.850	15	0,00135
	Ankerplade		422.500	15	0,00634
	Forskydningsknast		50.400	6	0,00030
	Dorne		4 x 200	24	0,00036
	Samlet volumen				0,00835
	Samlet vægt for samling	Volumen x densitet af stål 0,00835 m3 x 7.880 kg/m3				65,798
	Samlet vægt i projektet	Vægt for samling x antal i projektet 65,798 kg x 32				2.105,536
	Etagekryds
	Dorn plader		760.000	760.000	0,01140
	Ankerplader		360.400	360.400	0,00721
	Bundplader		193.800	193.800	0,00388

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST										FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	Dorne				40 x 200	40 x 200		0,00251
	Bolte				20 x 460	20 x 460		0,00289
	Samlet volumen							0,02789
	Samlet vægt for samling	volumen * densitet af stål 0,01048 m3 * 7880 kg/m3							219,773
	Samlet vægt i projektet	Vægt for samling x antal i projektet 219,773 x 105							23076,186
	Sum samlinger
	Samlet vægt af fodbeslag og etagekryds i projektet								25181,722
Følgende miljødata fra BR18 bilag 2, tabel 7 vælges.
Datagrundlaget for materialerne
	Materiale	ID	A1-3	C3	C4		D		Funktionel enhed
	Stål, varmvalset plade, 2-20 mm	#G0767, #G0122	2,67628		0,00068207		-1,81062		1 kg
Eksempel for anvendelse af standardværdier for installationer
Bygherren skal lave en beregning om bygningens klimapåvirkning for sit enfamiliehus. Grundet arbejd- somfanget vurderes det mest optimalt, at bruge standardinstallationsværdierne for dokumentationen om bygningens klimapåvirkning, da der spares tid på den måde. Følgende værdier fra BR12 bilag 2, ta- bel 7 er relevante for enfamiliehuset:										”BR12” er vel ”BR18”

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST									FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	ID	Navn	Enhed	Global Op- varm- ning, fase A1- A3	Global Op- varm- ning, fase C3	Global Op- varm- ning, fase C4	Global Op- varm- ning, fase D
	Standard installationsværdi for enfamiliehuse Levetid > 50 år dvs. ingen udskiftninger m2* = samlet opvarmet etageareal jf. § 256 stk. 3 samt opvarmet kælderareal
	#S0001	Afløb, enfami- liehus	Kg CO2-ækv./m2*/år	V1	V2	V3	V4
	#S0002	Vand, enfami- liehus	Kg CO2-ækv./m2*/år	..	..	..	..
	#S0003	Varme, venti- lation og køl, enfamiliehus	Kg CO2-ækv./m2*/år	..	..	..	..
Bygherren skal kende det samlede opvarmede etageareal jf. §256 stk. 3, som i dette eksempel svarer til 110 m2.
Klimapåvirkningen for afløb for enfamiliehus for bygningens livscyklus beregnes vha.:
𝐵𝑦𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛𝑠 𝑙𝑖𝑣𝑠𝑐𝑦𝑘𝑙𝑢𝑠 𝐴1 − 𝐶4: (𝑉1 + 𝑉2 + 𝑉3) ∙ 110𝑚2 ∙ 50 å𝑟 = 𝑋 𝑘𝑔𝐶𝑂2 − æ𝑘𝑣.
𝑀𝑜𝑑𝑢𝑙 𝐷: (𝑉4) ∙ 110𝑚2 ∙ 50 å𝑟 = 𝑋 𝑘𝑔𝐶𝑂2 − æ𝑘𝑣.
Hvor 50 år svarer til betragtningsperioden, for at ende med den samme enhed og opgørelse som for de resterende bygningsdele.
Resultaterne anvendes i den samlede beregning for bygningens klimapåvirkning.
Samme beregning foretages også for vand samt varme, ventilation og køl.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Eksempel på beregning af bygningsdele ved færdigmelding af råhus
Et etageboligbyggeri færdigmeldes uden køkken og bad og overfladebehandlinger i disse rum, da det er op til fremtidige købere at indrette dette personligt.
Gulve og vægmaling samt fliser er nødvendige for at sikre funktionaliteten og skal ifølge BR18, bilag 2, tabel 6 medregnes. Bygningens LCA beregning skal afspejle de mængder og materialer, der anvendes i bygningen når den står færdig og kan tages i brug. Da de sidste dele til endelig ibrugtagning ikke ken- des, skal disse opgøres ud fra bedste vurdering. Det vil sige, at påvirkninger medtages, selvom den fak- tiske overfladebehandling ikke kendes.
Der medtages standard fliser, vægbehandling og en typisk gulvbelægning i køkken og bad, samt den nødvendige gulvopbygning hertil. Værdier hertil findes i BR18 bilag 2, tabel 7.
For fliser vælges for eksempel datasættet #G0340, Keramikfliser, u-glaseret. Det betyder ikke, at den fremtidig ejer af bygningen skal anvende disse typer af fliser.
Køkken og bad inventar medtages ikke, da det ikke skal opgøres jf. af BR18 bilag 2, tabel 6.
Vejledning: §297, stk. 5, Datagrundlag
	Bestemmelse Stk. 5, Ved beregning af klimapåvirkning fra materialer anvendes det generiske datagrundlag i BR18 bilag 2, tabel 7, eller data fra miljøvaredeklarationer, jf. stk. 6.
For at kunne opgøre en bygnings samlede klimapåvirkning skal der knyttes miljødata til de forskellige bygningsdele og materialer, der indgår i bygningen. Miljødata indeholder informationer om klimapå- virkningen pr. enhed produkt, og udgør derfor et vigtigt element i en livscyklusvurdering.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
For at sikre ensartede livscyklusvurderinger med samme afgrænsning for alle bygninger indgår der et samlet datagrundlag, som skal anvendes til beregning af klimapåvirkningen.
Datagrundlaget, som fremgår af BR18 bilag 2, tabel 7, er generiske miljødata, baseret på gennemsnits- værdier for materialer, der anvendes i byggeri.
I det følgende beskrives det hvordan BR18 bilag 2, tabel 7 anvendes. Derudover gives der konkrete ek- sempler på hvilket data og hvordan beregningen foretages, hvis ikke der findes et datasæt, der stemmer overens med det materiale, der anvendes i bygningen.
Ved beregning af klimapåvirkningen skal der som udgangspunkt for hvert materiale, som indgår i byg- ningen, anvendes et datasæt fra BR18 bilag 2, tabel 7. Tabellen kan også tilgås direkte på bygningsregle- mentets hjemmeside [link1].	Som tidligere anført er det uhensigtsmæssigt, at det ikke er muligt at anvende generiske data fra Ökobau.
Det er ikke muligt at anvende andet generisk data end det, der fremgår fra BR18 bilag 2, tabel 7. Andet miljødata kan udelukkende komme fra miljøvaredeklarationer jf. § 298, stk. 6.	Genbrugsmaterialer: Udfordring med tabel 7 er, at denne ikke håndterer data for genbrugsmaterialer, såfremt der ikke foreligger en EPD. Vi opfordre til, at der laves en form for generisk data for genbrugsmaterialer. SBI 2019:08 Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning anven- des i dag af mange i branchen. Derfor kunne data i denne rapporten anvendes fra 1. januar 2023 og på sigt kunne me- toden fra rapporten anvendes til udvikling af miljødata for yderligere genbrugsmaterialer. Alternativt har Xxxxx Xxxxxx Rådgivende Ingeniører udar- bejdet en trappemodel for, hvordan genbrugsmaterialer kunne tænkes anvendt. En sådan model kunne indarbejdes i vejledningen så længe det generiske datagrundlag kun har

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	taget stilling til én type af genbrugt materiale. Modellen er vedhæftet høringen. Grøn cement: Der ønskes tilføjet en ”branche-data” for beton med ”grøn cement/Futurecem”. I øjeblikket er der ikke en branche- EPD og af denne grund er det ikke muligt at medregne CO2- besparelse fra Futurecem i dag, medmindre der laves en EPD for den specifikke beton benyttet på projektet. I lighed med at standard installationsværdier bliver en del af datamodellen (bilag 2, tabel 7) uden en EU notifikation bør der kunne findes en løsning for håndtering af oven- nævnte udfordringer i reguleringen fra 1. januar 2023.
Tabellens opbygning og anvendelse
BR18, bilag 2, tabel 7 er opdelt i følgende kolonner:
• ID angiver et identifikationsnummer. Hver datalinje har et specifikt nummer, som der kan re- fereres til for nemmere kommunikation og orientering om datasæt. G angiver at data stammer fra generisk data fra Ökobaudat, B angiver at data stammer fra branche EPD’er og S angiver, at data angiver standard installationsværdier.
• Navn beskriver produktet/materialets navngivning;

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST											FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
• Den deklarerede faktor og enhed angiver den mængde og enhed, som klimapåvirkningen i de efterfølgende kolonner (global opvarmning, GWP), er udregnet på baggrund af,
• Massefaktor angiver produktets vægt (i kg) pr deklareret enhed, som er nødvendig for even- tuel omregning fra en enhed til en anden.
• Global opvarmning: Tabellen rummer fire kolonner, der angiver data for bidrag til klimapå- virkningen for hver af faserne A1-A3, C3, C4 og D, idet omfang det er relevant for det pågæl- dende ID.											LCA-teknisk bør der skelnes mellem moduler og faser i dette afsnit af vejledningen, som der står beskrevet i afsnit- tet ”Livscyklusfaser og moduler” i stk. 2.
Tabel 2 Oversigt over opbygningen af BR18 bilag 2, tabel 7, med et eksempel for byggematerialet 3 mm glas.											Hvordan håndteres det hvis modul D, som her, mangler i en LCA-beregning. Udelades fase D blot?
	ID	Navn	De- klare- ret faktor	De- klare- ret en- hed	Mas- sefak- tor	Global op- varm- ning, fase A1- A3	Global op- varm- ning, fase C3	Global opvarm- ning, fase C4	Global op- varm- ning, fase D
	#G0984	Glas 3 mm	1	m2	10	13,3289	-	0,163697	-
I tabellen på bygningsreglementets hjemmeside indgår der for hvert produkt/materiale et link, hvor det er muligt at læse mere om datakilder. Tabellen kan også tilgås [her].
Valg af datasat for et konkret materiale
Som beskrevet, skal der som udgangspunkt for hvert materiale, som indgår i bygningen, anvendes et datasæt fra BR18, bilag 2, tabel 7 (eller miljøvaredeklarationer jf. §297, stk. 6). Hvis der for et konkret											Det bør indskærpes hvad der menes med ”stemmer fuldt overens”. Er det materialesammensætning eller klimapå- virkning, der skal stemme overens?

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
materiale ikke findes et generisk datasæt i tabellen, eller produktet ikke stemmer overens med det på- gældende materiale i bygningen, skal der anvendes det generiske datasæt, hvis materialesammensæt- ning svarer bedst muligt til det pågældende materiale.
Der kan afviges fra datagrundlaget i de tilfælde, hvor der anvendes tredjepartsverificerede miljøvarede- klarationer iht. EN15804 for specifikke produkter jf. §297, stk. 6.	Som tidligere påpeget, så mener FRI fortsat, at det mest re- præsentative datasæt skal anvendes. Det betyder, at der skal anvendes EPD data såfremt de findes for de anvendte byg- gevarer. Et eksempel er Deltabjælker fra Peikko som har en miljø- påvirkning på 1,8-2,2 kg CO₂e/kg stålbjælke. Man kan altså mere end halvere miljøpåvirkningen ved at anvende den ge- neriske værdi for et stålprofil (#G0872, 0,99 kg CO₂e/kg). Eks. for en deltabjælke på ca. 100 kg/m og 8 m dækspænd udgør denne forskel altså helt op til 100 x 1,2 / 8 / 50 år= 0,3 kg CO₂e/m²/år. Tilsvarende forskel ses på danske pro- ducenter af disse opsvejste kasseprofiler (f.eks. Give GSY). Derudover er den generiske værdi for valsede stålprofiler ca. 5-30% lavere end for de danske leverandø-rer/produ- center (Give Steel, DS Stålkonstruktion).
For tekniske installationer kan opgørelsen af klimapåvirkning enten opgøres specifikt for de materialer og produkter, der anvendes, eller alternativt ved at anvende standard installationsværdier, som vil gøre dokumentationen nemmere. Der er udviklet værdier for henholdsvis vand, varme, ventilation og afløb. Disse værdier fremgår ligeledes af BR18 bilag 2, tabel 7 [link til standardværdier].	Hvordan skal miljødata for f.eks. ventilationsaggregater skaleres? I forhold til luftmængde eller vægt, eller skal data- sættet bruges direkte?

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST									FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Omregning af data ved ændring af enhed
Som det kan ses i BR18 bilag 2, tabel 7 er klimapåvirkningen angivet for produktet i en bestemt dekla- reret enhed.
Der er behov for at ændre enhed, hvis de oplysninger man har om et materiale er opgivet i andre enhe- der, end det der fremgår af datasættet. Hvis der bruges et LCA værktøj til dokumentation om bygnin- gens klimapåvirkning kan det godt være at værktøj har integreret omregningen af enhed.
Eksempler
Eksempel på omregning af enhed ved deklareret faktor på 1.000 kg
Der er brug for miljødata for de tagsten af beton, som anvendes i ens bygning. Klimapåvirkningen for datasættet #G0005 Tagsten, beton med en deklareret faktor på 1.000 med enheden kg og en massefak- tor på 1, dvs. datasættet repræsenterer påvirkningen for 1.000 kg tagsten.
ID	Navn	Deklare- ret fak- tor	Dekla- reret enhed	Massefaktor	Global opvarmning, modul A1-A3	Global opvarm- ning, modul C3	Global op- varm- ning, modul C4	Global opvarm ning, modul	- D
				[kg pr. dekla- reret enhed]	[kg CO2-ækv.] pr. deklareret enhed

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST									FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
#G0005	Tagsten, beton	1.000	kg	1	255,909	-	16,07	-2,681
Hvis man anvender tagsten i en bygning, og har mængden af tagsten i kg skal GWP værdien derfor om- regnes, så den angives pr. kg og ikke pr. 1.000 kg. Datasættet for tagstenene har en GWP for A1-A3 mo- dulet på 255,909 kg CO2-ækv pr. den deklarerede faktor på 1.000 kg. Derfor ser regnestykket således ud:
GWP / Deklareret faktor / 1 Massefaktor
255,909 kg CO2-ækv/ 1.000 kg / 1 kg/kg = 0,255909 kg CO2-ækv/kg
Eksempel på omregning af enhed ved deklareret faktor m2
Datasættet #G0768 Stål, Varmgalvaniseret stålplade har en deklareret faktor på 1 med enheden m2 og en massefaktor på 5,72. GWP for A1-A3 modulet for dette datasæt kan beregnes som:
16,388 kg CO2-ækv/ 1 m2 / 5,72 kg/m2 = 2,865 kg CO2-ækv/kg
ID	Navn	Deklare- ret fak- tor	Dekla- reret enhed	Massefaktor	Global opvarmning, modul A1-A3	Global opvarm- ning, modul C3	Global op- varm- ning, modul C4	Global opvarm ning, modul	- D
				[kg pr. dekla- reret enhed]	[kg CO2-ækv.] pr. deklareret enhed

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST									FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
#G0768	Stål, Varm- galvani- seret stål- plade	1	M2	5,72	16,3885	-	#G012 2	#G012
Eksempel på anvendelse af standardværdier for tekniske installationer
Se et eksempel hertil under vejledningen for § 297 stk. 4 [link].
Metode for opgørelse af klimapåvirkning ved en mængde råmateriale
Hvor det af BR18 bilag 2, tabel 6 fremgår, at bygningsdelene kan opgøres eventuelt som mængde rå- materiale, kan miljødata findes ved at foretage en samlet opgørelse af det materiale, som indgår i byg- ningsdelene. Denne undtagelse er der behov for, da der på nuværende tidspunkt ikke findes generiske miljødata for alle produkter, som indgår i et byggeri.
Når et datagrundlag skal findes vha. mængde råmateriale kan overordnet to scenarier og metoder være relevante:
1) Materialemængden for produktet kendes, dvs. materialemængden og eventuelt indeholdte væsker og luftarter indhentes for den specifikke byggevare.									Et interessant eksempel, hvor CO2e udledningen i bereg- ningerne for materialer ikke er hensigtsmæssig. Der rappor- teres ikke på modul ”B1 Brug” . Dette betyder, at anvendel- sen af kølemidler ikke indregnes. Eksempel på deklareret klimapåvirkning fra kølemiddel R404a (GWP faktor på 3922): A1-A3: 9,5 kg CO₂e/kg

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST				FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
				B1: 3922 kg CO₂e/kg
2) Materialesammensætningen er ikke tilgængelig og der vælges det primære materiale med den antagelsesvis største vægtandel i byggevaren.
Begge metoder medfører en række usikkerheder og vil undervurdere påvirkningen af produktet, hvorfor denne metode kun bør anvendes hvis intet andet datasæt jf. BR18 bilag 2, tabel 7 vurderes værende repræsentativ, og hvis der gives mulighed herfor jf. BR18 bilag 2, tabel 6.
Eksempler
Eksempel på beregning af klimapåvirkning efter metoden for mængde råmateriale med kendt materialesammensætning
I en bygning anvendes et integreret komfortmodul til opvarmning, køling og ventilation i bygningen. Der findes ikke et datasæt i BR18 bilag 2, tabel 7 som syntes at repræsentere det anvendte produkt, til gengæld fremgår det af BR18 bilag 2, tabel 6 at bygningsdelen kan opgøres efter metoden for mængde råmateriale. Derfor findes data ved at opgøre produktet vha. mængde råmateriale.
Beregning af klimapåvirkning af 1 stk. integreret komfortmodul til opvarmning, køling og ventilation starter med at finde databladet til produktet.
Databladet for den konkrete byggevare oplyser produktets materialesammensætning, der har en samlet vægt på 22,6 kg. Materialesammensætningen er:
Materialesammensætning
	Materiale	Mængde
	Galvaniseret stål	18,2 kg
	Aluminium	2,5 kg
	Kobber	1,6 kg

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST									FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	Plast		0,2 kg
	Zink		0,1 kg
Af BR18 bilag 2, tabel 7 fremgår det, at datasættet for modul A1-3 for galvaniseret stål er opgjort i kvadratmeter og er derfor først omregnet til kilogram efter ovenstående vejledning og eksempel for Ek- sempel på omregning af data ved ændring af enhed.
Datagrundlaget for materialerne omregnet til den samme funktionelle enhed på 1 kg
	Materiale		ID	A1-3	C3	C4	D	Funktionel enhed
	Galvaniseret stål		#G0768, #G0122	2,865		0,00068207	-1,81062	1 kg
	Aluminium		#G0333, #G0500	10,677	-	0,00068207	-8,26778	1 kg
	Kobber		#G0002	1,97	-	0,000949	-0,733	1 kg
	Plast		#G0496	2,61984	3,22333	-	-1,46545	1 kg
	Zink		#G0015, #G0122	2,09	-	0,00068207	-1,81062	1 kg
Det vil sige, at GWP for komfortmodulet, beregnet ud fra princippet om mængde råmateriale, er:
Beregning
	Modul	Formel					Sum kg CO2-ækv
	A1-3	2,865 x 18,2 kg + 10,677 x 2,5 kg + 1,97 x 1,6 kg + 6,35686 x 0,2 kg + 2,09 x 0,1 kg					84,207
	C3	0,644666 x 0,2 + 0,0001844 x 0,1					0,645
	C4	0,012413674 x 18,2 kg + 0,00170525 x 2,5 kg + 0,0015184 x 1,6 kg					0,016
	D	- (1,81062 x 18,2 kg + 8,26778 x 2,5 kg + 0,733 x 1,6 kg + 1,46545 x 0,2 kg + 1,81062 x 0,1 kg)					-14,087

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST									FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Eksempel på beregning af klimapåvirkning efter metoden for mængde råmateriale uden kendt materialesammensætning
I en bygning installeres en kølebaffel. Der findes ikke et datasæt i BR18 bilag 2, tabel 7 som syntes at repræsentere det anvendte produkt, og produktets materialeopbygning og sammensætning kendes heller ikke. Derfor findes klimapåvirkningen vha. mængde råmateriale.
BR18 bilag 2, tabel 6 oplyser, at der kan anvendes miljødata til råmaterialerne. Databladet oplyser en samlet vægt på 24 kg uden vand og at produktet består af en galvaniseret stålramme, aluminiumslameller og kobberrør. Materialernes vægtandele kendes ikke. Der findes dog oplysninger om vægtandele for et lignende produkt hos en anden producent, hvor galvaniseret stål har den største vægtandel. Der antages derfor at galvaniseret stål er det primære materiale i nærværende produkt. Datasættet for galvaniseret stål er opgjort i kvadratmeter og omregnes derfor først til kilogram efter ovenstående vejledning.
Datagrundlag
	Materiale		ID	A1-3	C3	C4	D	Funktionel enhed
	Galvaniseret stål		#G0768, #G0122	2,865	-	0,00068207	-1,81062	1 kg
Beregning
	Modul	Formel					Sum kgCO2-ækv
	A1-3	2,865 x 24 kg					68,76503
	C3	-					-
	C4	0,00068207 x 24 kg					0,01637
	D	-1,81062 x 24 kg					-43,4549

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Vejledning: §297, stk. 6, Miljøvaredeklarationer
	Bestemmelse Anvendte miljøvaredeklarationer skal være relevante og gyldige samt udført i henhold til DS/EN15804 ‘Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Miljøva- redeklarationer – Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer’. Miljøvaredeklarationer kan være projektspecifikke, produktspecifikke eller re- præsentere et gennemsnit for en bestemt produkttype.
Ved beregning af klimapåvirkningen skal der for hver byggevare anvendes oplysninger om byggevarens miljøpåvirkninger. For nogle byggevarer findes mere specifikke miljødata, end det der fremgår af det generiske datagrundlag, beskrevet i Vejledning: §297, stk. 5, Datagrundlag Specifikke miljødata, så- kaldte produktspecifikke EPD’er (Environmental Product Declaration, EPD), er mere retvisende for de faktiske miljøpåvirkninger af det anvendte materiale eller produkt end generiske miljødata. Derfor kan EPD’er anvendes, hvis de er gyldige og relevante for de konkrete byggevarer, der anvendes i bygningen.
I det følgende uddybes reglerne for, hvornår EPD’er kan anvendes. Endvidere beskrives specifikke ek- sempler på hvilket data fra en EPD man skal anvende i beregningen af bygningers klimapåvirkning.
Gyldighed af EPD’er
EPD’er kan være projektspecifikke, produktspecifikke eller repræsentere et gennemsnit for en bestemt produkttype. Fælles for dem er, at de skal være udført i henhold til EN15804, være verificeret af en 3. part og godkendt af en EPD programoperatør, før de betragtes som gyldige og kan anvendes i beregning af bygningens klimapåvirkning i henhold til § 297. EPD’er er gyldige i op til 5 år fra udstedelse, og gyldighedsperioden fremgår fra EPD’en.
EPD’er er udført iht. standarden EN15804. Standarden EN15804 (+A1) blev revideret i 2019 til en ny version (+A2), og i en overgangsperiode (fra slut 2019 frem til 1. oktober 2022) kunne der udføres

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
miljøvaredeklarationer efter begge standarder. Det medfører, at der i den periode blev udarbejdet miljøvaredeklarationer efter både +A1 og +A2, som er gyldig til op til 5 år efter udstedelse.
Alle gyldige miljøvaredeklarationer, uanset hvilken version de er udført efter, kan anvendes. Selvom der er forskel på hvordan klimapåvirkningen opgøres i henholdsvis +A1 og +A2 standarden, kan begge versioner anvendes.
For at kunne bruge en EPD iht. §297 skal den være gyldig, hvilket i denne sammenhæng betyder, at EPD’en har været gyldig på det tidspunkt, hvor byggevaren blev anvendt i byggeriet. Det vil sige, at en EPD kan være gyldig i LCA beregningen, selvom selve EPD’en evt. er udløbet inden bygningen er færdigmeldt.	Formuleringen synes uhensigtmæssig. Dette kan beskrives ved følgende scenarie: En entreprenør køber en mursten og opbevarer den på byggepladsen i et år, indtil den bliver indbygget (=anvendt). I mellemtiden omstiller teglværket sin produktion fra naturgas til biogas, og får udarbejdet en EPD. Den nye EPD vil iht. vejledningen nu kunne anvendes i LCA, selvom murstenen er produceret før teglværkets omstilling. EPD’en er ikke retvisende, på trods af at den sædvanlige vurdering på produktionssted og anvendelse tilsiger, at EPD’en kan anvendes. Et yderligere problem ved formuleringen er, at datoen for anvendelse af en byggevare ikke kan dokumenteres.
Man kan også forestille sig tilfælde, hvor der er anvendt byggevarer, som der senere udarbejdes en EPD for, som er gyldig på færdigmeldingstidspunktet. Det vil det også være inden for rammerne af kravet	Med samme argument som ovenfor er der igen risiko for, at EPD’en ikke er retvisende for den indbyggede mursten. Med denne formulering forøges risikoen yderligere, idet man tillader endnu større tidsmæssig afstand fra

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST

FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst

om gyldighed at anvende denne EPD, så længe EPD’en er gyldig og repræsenterer den konkret anvendte byggevare.

produktion af den anvendte byggevarer, til en EPD udarbejdes og kan anvendes. For at imødegå ovenstående diskrepans foreslås følgende formulering: For at kunne bruge en EPD iht. §297 skal den være gyldig, hvilket i denne sammenhæng betyder, at EPD’en har været gyldig på det tidspunkt, hvor byggevaren blev indkøbt. Det vil sige, at en EPD kan være gyldig i LCA beregningen, selvom selve EPD’en evt. er udløbet inden bygningen er færdigmeldt. Omformuleringen medfører to ting: 1. Minimerer den tidsmæssige diskrepans. I en fremtid hvor man må forvente, at omstillingen ude hos producenterne går stærkt, der vil denne minimering være vigtig for at få retvisende LCA. 2. Gør det muligt at dokumentere gyldigheden på triviel vis. Det er nemt at sammenholde datoen på en følgeseddel med EPD’ens gyldighed. Omvendt er det svært at dokumentere hvornår en byggevare er anvendt. Der vil dog stadig være en lille for diskrepans, idet en forhandler kan have en gammel batch mursten liggende, som først bliver solgt efter en ny EPD bliver udarbejdet. Men risikoen vil være væsentligt formindsket med den foreslåede ændring. Ændringen vil give mere retvisende LCA ligesom den vil tilskynde en fremrykning af omstilling ude hos

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	producenterne, da effekten af omstillingen ikke kommer bagudrettet på allerede produceret varer.
Relevans af EPD’er
Projekt- og produktspecifikke EPD’er er relevante, hvis det ”deklarerede produkt”, som fremgår at EPD’en repræsenterer det konkrete produkt, der anvendes i bygningen. Endvidere findes EPD’er, der repræsenterer et gennemsnit af produkter i en branche og dermed gælder for en type produkter. Disse EPD’er anses for at være relevante, hvis det anvendte produkt i bygningen stemmer overens med det deklarerede produkt henholdsvis den angivne produktbeskrivelse jf. EPD’en.
Anvendelse af data fra EPD’er
En EPD dokumenterer produkters miljøpåvirkning indenfor flere miljøpåvirkningskategorier. For at opgøre bygningers klimapåvirkninger, er det udelukkende miljøindikatoren global opvarmning (Global warming potential, GWP) som skal anvendes, da kun bygningens klimapåvirkning skal opgøres jf. §297, stk. 2. GWP opgøres i enheden kg CO2-ækvivalenter (kg CO2-ækv.).
I en EPD er GWP angivet for de deklarerede livscyklusmoduler for et produkt. For at opgøre og dokumentere klimapåvirkningen for produktet, skal data fra modul A1-A3 og C3 og C4 og D anvendes, jf. §297, stk, 2.
Klimapåvirkningen aflæses under enten GWP eller GWP-total, afhængigt om miljøvaredeklarationen er udført efter standarden 15804+A1 eller +A2. Se figur 4 og 6. Vær opmærksom på hvilken enhed (deklareret enhed) GWP er opgjort i, da der er forskellige enheder i forskellige EPD’er, se figur 5.

Figur 4 Eksempel på hvilket data fra miljøpåvirkningen der typisk anvendes for en EPD iht. +A1.	Nogle EPD-typer har en PCR som kræver, at der medregnes udskiftninger i løbet af den betragtningsperiode som an- vendes i den specifikke PCR. De antagede levetider i en sådan EPD stemmer ikke nød- vendigvis overens med levetidstabellen fra BUILD. EPD’en er stadig gyldig og relevant. Et eksempel kunne være MD-20009-EN_rev2 som er Phø- nix EPD for en to-lags tagpapmembran hvor 1 ududskift- ning medtages i løbet af 60 år medtages i modul B4. Hvis man skulle følge levetidstabellen fra BUILD er levetiden for en asfaltbaseret tagmembran 20 år. Da ovenstående EPD er udgivet af EPD Danmark findes der en LCAByg fil som kan importeres til LCAByg. Men da modul B4 ikke findes som selvstændig erklæret modul (styres via levetid i LCAByg) føres denne udskiftning ikke med over i LCAByg. I øvrigt antager det generiske datasæt for tagpap et meget optimistisk EOL-scenarie ift. genbrugsandel. Det betyder at anvendes levetider jf. BR og EPD fra Phønix (mest konservative EOL) at et Phønix har en klimapåvirkning der er ca. dobbelt så stor som en ”genrisk” 2-lags tagpap.
Figur 5 Eksempel på hvad der er relevant at forholde sig til i en EPD, som eksempel at kende til den deklarerede enhed, som oplyses i starten af EPD’en, for at vide hvad miljøpåvirknin- gen forholder sig til.
Figur 6 Eksempel på hvilket data fra miljøpåvirkningen der typisk anvendes for en EPD iht. +A2.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Når der anvendes EPD’er til opgørelse af klimapåvirkningen fra produkter, skal de moduler, der medregnes, stamme fra den samme EPD.
Håndtering af modul C3/C4
Ved anvendelse af EPD’er skal affaldsscenarierne (modul C3/C4), som de fremgår af EPD’en anvendes i beregningen.
Manglende C3 modul
Hvis ikke der er en opgjort påvirkning for modul C3, så bruges kun C4 for endt-levetid.
Forskellige scenarier for affaldshåndtering (C3/C4)
Hvis en EPD i modul C3/C4 indeholder flere forskellige scenarier for affaldshåndtering (fx et scenarie for både genbrug og forbrænding), vil det relevante scenarie være det, som bedst beskriver den nuværende affaldshåndteringen. Ved tvivl om scenariet, anbefales det at anvende det mest konservative for ikke at undervurdere bygningens påvirkning.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST							FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Manglende scenarie for affaldshåndtering
Hvis EPD’er hverken indeholder et C3- eller C4-modul, kan klimaberegningen ikke udføres fyldestgørende i henholdt til bestemmelsen. For at kompensere for manglende moduler kan der anvendes et passende modul fra det generiske datagrundlag (BR18, bilag 2, tabel 7), som er gengivet i tabel 3 forneden.							Det foreslås, at der kan anvendes affaldsscenarier fra det generiske datagrundlag i bilag 2, tabel 7, såfremt det generiske datagrundlag præsenterer det samme type materiale. F.eks. en EPD på en gipsplade som kun har A1- A3, og der hertil anvendes affaldsprocesserne for den generiske udgave af en gipsplade. Dette vil være et godt supplement til de overordnede kategorier præsenteret i tabel 3 i vejledningsteksten, som ikke menes at være dækkende for alle typer materialer. Derudover kunne det være hensigtmæssigt med en tekst til håndtering af det biogene carbon ved brug af erstatningsdata for ”Træ, træprodukter og anden plantebaserede materiler".
Der gøres opmærksom på at sammensat data absolut kun skal benyttes, hvis der ikke findes den nødvendige data indenfor samme datasæt af et materiale.
Tabel 3 Erstatningsdata for manglende C3/4-moduler fra det generiske datagrundlag (BR18 bilag 2, Tabel 7).							Tabellen bør udvides til at omfatte modul D
	Materialer inkl. overfladebehandlinger	C3	C4	Funktionel enhed	ID i generisk datagrundlag
		kgCO2-ækv
	Glas, PVC, beton, natursten, tegl, gipsprodukter	0,002663		kg	#G0789
	Stål, rustfri stål, galvaniseret stål, aluminium		0,0006821	kg	#G0204, #G0763, #G0122, #G0500

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST							FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
	Kobber	0,0013641		kg	#G2007
	Træ, træprodukter og andre plantebaserede materialer	1,80183		kg	#G0810, #G2008
	Plast (ikke PVC)	2,52745		kg	#G1054
	Plast (polystyrol, PS)	3,37892		kg	#G2005
	Tekstiler (fx tæpper)	1,739		kg	#G2004
Eksempel
Eksempel på opgørelse af modul C3/C4 når det ikke fremgår af EPD’en En EPD for armeringsstål mangler C3/4-modulerne. Her anvendes der erstatningsdata fra Tabel 3 ”Stål mv.” på 0,0006821 kg CO2-ækv. for 1 kg stål i modul C4.
Vejledning §297, Stk. 7, Levetider
	Bestemmelse Stk. 7. Ved beregning af klimapåvirkning fra materialer medregnes udskift- ning af bygningsdele og byggematerialer ifølge levetider og principper som fastlagt i BUILD RAPPORT 2021:32 – BUILD levetidstabel – Version 2021.
Som nærmere uddybet i Vejledning: § 297, stk. 2, Livscyklus og betragtningsperiode udføres beregnin- gen for bygningers klimapåvirkning over en betragtningsperiode på 50 år. Det 50-årige perspektiv medfører, at beregningen skal inkluderer klimapåvirkninger fra udskiftning af bygningsdele og materi- aler i løbet af denne betragtningsperiode.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
For at vide hvornår udskiftningerne sker, skal der knyttes forventede levetider til bygningsdele og -ma- terialer.
Levetider for bygningsdele er anført i rapporten BUILD RAPPORT 2021:32 – BUILD levetidstabel – Version 2021 [link], under rapportens bilag 4. Endvidere er principperne i rapportens kapitel 3 vigtige at forholde sig til.
Hvis levetiden af en konkret bygningsdel eller byggevare er kortere end betragtningsperioden på 50 år, antages denne at skulle udskiftes i løbet af de 50 år, og dermed skal klimapåvirkningen fra den nye byg- ningsdel, der installeres, også medregnes i bygningens samlede klimaregnskab. Desuden skal klimapå- virkningen fra endt levetid fasen for den erstattede/forrige byggevare medregnes.
Opgørelse af udskiftninger
Klimapåvirkningerne fra udskiftninger opgøres samlet under modul B4: ”Udskiftninger” for det pågæl- dende produkt. Modul B4 kommer kun i spil, når byggevarens levetid er under 50 år. Udskiftningen svarer til summen af udskiftninger, det vil sige modulerne A1-3 og C3-4 for den pågældende byggevare. Dette er illustreret i Figur 7.
Modul C3-C4 i endt-levetid regnes med, da det antages at levetiden ophører ved slutningen af betragt- ningsperioden på 50 år, selv om den reelle levetid kan være længere.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Figur 7 Ved en levetid under 25 år vil der være mindst to udskiftninger. Fx vil en byggevare med levetid på 20 år skulle medregnes tre gange, hvor påvirkninger relateret til produktet, som indgår i bygningen med to udskiftninger, vil ligge for A1-A3 (produktion) i år 0, 20 og 40 og for C3 og/eller C4 (endt-levetid) i år 20, 40 og 50. Modul D er ikke vist på figuren.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Afvigelse fra levetidstabellen
I sjældne situationer er der behov for at anvende andre datakilder eller håndtere afvigelser i forhold til rapportens levetidstabel. For eksempel hvis tabellen ikke er dækkende, hvis materialet anvendes på en måde i bygningen som afviger fra den typiske anvendelse, eller hvis materialet har en påvist længere levetid end hvad der fremgår af levetidstabellen. I afsnit 3.6 i BUILD rapport 2021:32 er opstillet en række principper for at anvende andre datakilder og håndtere afvigelser fra rapportens levetidstabel.	Kan dette tolkes som, at man gerne må bruge en ETA som dokumentation for levetid? I givet fald bør dette beskrives. Der står 6 forskellige niveauer og kan alle anvendes? Det virker langt fra den metode, som der ellers kendes for leve- tider. Det bør specificeres at man f.eks. kan anvende leveti- der fra niveau 1-2? Hvordan skal materialer med påvist kortere levetid end le- vetiden i tabellen. Dette bør også beskrives – enten at der skal anvendes den påviste levetid eller den i tabellen.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
BUILD rapport 2021:32 angiver den tilstrækkelige dokumentation for eventuel afvigelse af levetidsta- bellen.
Sammensatte bygningsdele
Ved sammensatte bygningsdele, som ydervægge, tagopbygninger m.m., skal der tages stilling til, om der alt efter opbygningen er tale om en samlet levetid for bygningsdelen eller om enkelte materialer kan udskiftes separat dvs. uden destruktiv nedtagning. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 3.5 i BUILD rap- port 2021:32. Hvis den sammensatte bygningsdel er opbygget således, at dele med kort levetid ikke er udskiftelige uden destruktiv nedtagning af dele med længere levetid, bestemmes levetiden af den sam- mensatte bygningsdel af delen med kortest levetid.
Eksempel
Eksempel på fastsættelse af levetid ved sammensatte bygningsdele
Ved opførelsen af bygningen vælges en løsning, som medfører at byggemateriale A med en levetid på 30 år indbygges på en måde, så byggemateriale B med en levetid på 20 år ved udskiftning ikke kan fjernes uden at ødelægge byggemateriale A. På grund af denne sammensætning, skal levetiden for byggemate- riale A sættes til 20 år.	Det kunne være hensigtsmæssigt med konkrete eksempler: - hvordan man håndterer forskellige levetider for de enkelte materialer i en EPD, som beskriver et sam- let produkt. Det kunne være en EPD for et vindue. Skal glasset jf. levetidstabellen udskiftes efter 25 år, mens ramme/karm ikke har nogen udskiftninger. - Hvordan håndteres gulvvarme indstøbt i et beton- dæk

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Vejledning: §297, stk. 8, Emissionsfaktorer
	Bestemmelse Stk. 8. Klimapåvirkning fra driftsenergi beregnes på baggrund af energibehovet som beskrevet i §§ 250-256, omregnet til klimapåvirkning ifølge de emissions- faktorer, som fremgår af BR18 bilag 2, tabel 8, eller på baggrund af miljøvare- deklaration for det konkrete fjernvarmeforsyningsanlæg. Miljøvaredeklaration skal være gyldig og udført i henhold til ISO 14025. Der må kun medregnes an- læg, der er godkendt i henhold til Varmeforsyningsloven. Der medregnes alene det opvarmede etageareal som beskrevet i § 256, nr. 3.		Som vi i FRI tidligere har anført, så betyder de nuværende afgrænsninger for LCA-beregningen, at der kan ske en skævvridning i valget af opvarmningskilde i byggeriet. Hvor varme fra varmepumper vil have en lavere samlet miljøpå- virkning i henhold til beregningen i §297. Dette skyldes flere grunde, blandt andet fremskrivningsfaktorerne, og den lige nu mangelfulde inklusion af lækage og end-of-life for kølemidler, som indgår i varmepumper. Det vurderes at der er en risiko for, at et byggeprojekt kan stå i en situation, hvor valget af varmekilder alene hviler på LCA-beregningen, og ikke på andre faktorer, så som sam- fundsøkonomi, varmeplaner og forsyningssikkerhed. Der henvises til hvorvidt der skal præciseres yderligere i be- regninger for varmepumper, eller hvorvidt der kan tilstå særlige forhold for bygninger, som skal tilkobles fjernvar- menetværket ifølge lokalplaner eller lignende.
I en livscyklusvurdering ses på bygningens klimapåvirkning igennem en 50 års betragtningsperiode, derfor medtages også brugsfasen, herunder modul B6 som dokumenterer klimapåvirkningen fra byg- ningens energibehov til drift.
I det følgende uddybes det, hvordan energiforbruget opgøres og hvordan klimapåvirkningen for det på- gældende forbrug beregnes ved hjælp af emissionsfaktorer.
Emissionsfaktorer er miljøpåvirkning for energiforsyninger opgjort pr kWh.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Faktorer for el og fjernvarme er baseret på 1 kWh og er fremskrevet i henhold til den forventede energi- forsyning jf. ”Danmarks Energifremskrivning 2018” i rapporten ”Opdaterede emissionsfaktorer for el og fjernvarme” (COWI, 2020).
Faktorer for ledningsgas er fremskrevet jf. ”Klimastatus og fremskrivning 2021” fra Energistyrelsen (2021) ud fra værdier fra ”Emissions database for construction” for Energy, biofules, decentralized heating og Energy, fossil fuels, decentralized heating, xx0xxxx.xx (2022). Emissionsfaktorer afspejler de tiltag der på det tidspunkt var indgået politisk aftaler om.
Opgørelse af energiforbrug
Bygningens energibehov kendes fra energirammeberegningen i bygningsreglementets §§ 250 - 256.
For alle bygninger skal energibehov til drift beregnes ud fra energirammen jf. § 297, stk. 8, inkl. eventu- elle tillæg hertil jf. § 260, stk. 3.
Det er energibehovet uden anvendelse af primærenergifaktorer, det vil sige fra den aktuelle energiram- meberegning, der skal anvendes.
Beregning af energiforbrugets klimapåvirkning i modul B6
For at beregne klimapåvirkningen fra bygningens energiforbrug, anvendes emissionsfaktorerne, som er fastsat i bekendtgørelsens BR18 bilag 2, tabel 8. På baggrund af det opgjorte energibehov som opgjort ved energirammeberegningen, beregnes emissionerne for modul B6 ved at gange emissionsfaktorerne på det opgjorte energibehov (kWh/år). Modul B6 opgøres fra det år bygningen tages i brug og med be- tragtningsperioden på 50-år.
Emissionsfaktorerne fremgår af BR18, bilag 2, tabel 8. Emissionsfaktorer mellem de angivne årstal be- regnes med lineær interpolation. Værdier efter 2040 fortsætter konstant.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Det er bygningens samlede energibehov der skal medregnes i modul B6, det vil sige både el og varme. For eksempel gælder for en bygning, der er opvarmet med fjernvarme, at både el-behovet og fjernvar- mebehovet opgøres. Derfor vil den samlede klimapåvirkning fra energiforbruget i bygningen opgøres ved at gange det opgjorte el-behov med emissionsfaktoren for el og fjernvarmebehovet med emissions- faktoren for fjernvarme.
Indregning af el-produktion fra solceller og vindmøller
Der kan indregnes bygningsintegreret el-produktion fra fx solceller eller vindmøller svarende til højst 25 kWh/m² pr. år opgjort i primærenergi. Det svarer således til en produktion på 13,2 kWh/m² pr. år. En bygning på 1.000 m² kan således højst indregne el-produktion svarende til 13200 kWh pr. år i mo- dul B6 i LCA-beregningen. Energibehovet til el kan derfor godt blive mindre end 0kWh/m² pr. år, hvis el-behovet i bygningen er under 13,2 kWh/m² pr. år. Hvis man producerer mere elektricitet end 13,2 kWh/m² pr. år så kan den resterende el-produktion godskrives i modul D med samme emissionsfakto- rer som den øvrige del af el-produktionen. Se nærmere Vejledning: § 297, stk. 2, Livscyklus og betragt- ningsperiode.
Materialernes klimapåvirkning regnes kun med til den andel af solceller, hvis ydelse kan indregnes i energiberegningen. Dette er en afgrænsning jf. BR18 bilag 2, tabel 6 under ”Solcelleanlæg”. Det vil sige, at kun materialernes klimapåvirkning fra de solceller, som er medregnet i bygningens driftsforbrug el- ler indgår som en del af tagbeklædningen, medtages i modulerne A1-3, B4, C3-4 og D.
Brug af EPD’er for fjernvarmeværker
Dette afsnit er relevant hvis det fjernvarmeværk, som leverer varme til bygningen som livscyklusvurde- ringen gennemføres for, har udarbejdet en specifik EPD for emissionsfaktorerne, og dermed ikke be- nytter emissionsfaktorerne for fjernvarme fra BR18 bilag 2, tabel 8.
Et lokalt fjernvarmeværk kan udarbejde en EPD for sin konkrete varmeforsyning, som kan benyttes til LCA-beregningen, i stedet for de generiske emissionsfaktorer opgjort i BR18 bilag 2, tabel 8. EPD’en

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
skal være udført iht. ISO 14025. Lokale emissionsfaktorer kan erstatte hele eller dele af de generiske emissionsfaktorer, afhængigt af, hvordan de lokale emissionsfaktorer er udarbejdet.
1) Hvis et fjernvarmeværk kan dokumentere en 2023-værdi for deres fjernvarmeområde, der er lavere end den generiske værdi for emissionsfaktoren i BR18 bilag 2, tabel 8, kan den specifikke værdi for 2023 bruges. Dog skal man bruge de generiske værdier for datapunkter i 2025, 2030, 2040 og 2050.
2) Hvis et fjernvarmeværk kan dokumentere en 2023-værdi for deres fjernvarmeområde, der er lavere end de generiske værdier for 2023 og 2025, kan den specifikke værdi for 2023 og 2025 bruges, men man skal bruge de generiske værdier for datapunkter i 2030, 2040 og 2050. Til- svarende hvis 2023 værdien er lavere end den generiske værdi for 2030, 2040 og 2050 kan man erstatte værdierne med 2023-værdien for det specifikke område.
3) Hvis en EPD indeholder en fremskrivning baseret på projektgodkendte anlæg i henhold til var- meforsyningsloven, kan fremskrivningerne ligeledes erstatte værdier i datasættet, hvis de spe- cifikke værdier er lavere end de generiske værdier.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST			FRI: Bemærkninger til udkast gerne med forslag til æn- dring af tekst
Vejledning: §297, stk. 9, Lavemissionsklassen
	Bestemmelse Bygningsejer kan inkludere oplysning om, at byggeriet opfylder lavemissions- klassen, hvis klimapåvirkningen er på højst 8,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år. Beregningen foretages med de justeringer, som følger af § 298, stk. 2-4.		Der bør tilføjes et tidsklassificeringssystem til lavemissions- klassen, således at bygninger kan præcisere hvorvidt disse er lavemission i henhold til 2023, 2025, 2027 eller 2029. Således vil en bygning der lever op til lavemissionsklassen under 2023 kravene, kunne specificere dette. Ligeledes vil en bygning der udføres senere i henhold til lavemissions klasse i f.eks. 2025, ikke sammenlignes direkte med en lav- missions bygninger fra 2023-kravene.
Aftalen om national strategi for bæredygtigt byggeri giver mulighed for at overholde en frivillig lavemis- sionsklasse. Grænseværdien for lavemissionsklassen er maks. 8,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år. Lavemissionsklassen skal fremme interessen for at begrænse klimapåvirkningen fra bygninger yderli- gere.
I forbindelse med indsendelse af dokumentation for nye bygningers klimapåvirkning, er det muligt at fremhæve, at påvirkningen er på højst 8,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år eller under.
Lavemissionsklassen er gældende for alt byggeri, der er omfattet af §297 uanset størrelse.
I opgørelse af klimapåvirkningen for lavemissionsklassen skal de justeringer, der fremgår af §298 stk. 2-4 anvendes.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Tekstnærforslag til ændring/tilføjelser
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)
11. § 298 affattes således:
»§ 298. For bygninger, som er omfattet af § 297, og som har et opvarmet etageareal, jf. § 256, på over 1000 m2, må klimapåvirkningen, ifølge tilsvarende beregningsforudsætninger som beskrevet i § 297 med de ændringer, som følger af stk. 2–4, ikke overstige 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.
Stk. 2. Modul D: Potentiale for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse, jf. § 297, stk. 2, indgår ikke i beregningen ifølge stk. 1.
Stk. 3. Hvis bygningen har en energiramme med tillæg, jf. § 260, stk. 3, indgår den del af energibehovet, som medfører tillæg, ikke i beregningen ifølge stk. 1.	Proces indregnes i energirammer, dog med tillæg ned til 0,3 eller 1,2 l/s/m² uden og med personophold. Skal en del af anlægget så med? Og hvor stor mængde rør. Proces generelt er en stor gråzone.
Stk. 4. Hvis særlige forhold ved bygningen, som følge af dens placering, funktion, eller tilsvarende forhold, nødvendiggør et materialeforbrug, som medfører en øget klimapåvirkning, indgår den øgede klimapåvirkning ikke i beregningen ifølge stk. 1. Forskellen beregnes som anvist i bilag 2, tabel 9.«
12. Som bilag 2, tabel 6 indsættes bilag 1 til denne bekendtgørelse.
13. Som bilag 2, tabel 7 indsættes bilag 2 til denne bekendtgørelse.
14. Som bilag 2, tabel 8 indsættes bilag 3 til denne bekendtgørelse.
15. Som bilag 2, tabel 9 indsættes bilag 4 til denne bekendtgørelse.
Bilag 2, tabel 9 –
Referenceværdier for beregning af klimapåvirkning, som ikke indgår i beregningen ifølge § 298, stk. 1.
For at fastlægge størrelsen af den berettigede øgede klimapåvirkning, der som følge af § 298, stk. 4, ikke skal medregnes, foretages en isoleret

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST				FRI: Tekstnærforslag til ændring/tilføjelser
beregning af klimapåvirkningen fra den del af bygningen, der er påvirket af det særlige forhold.
Derudover foretages en beregning af, hvordan klimapåvirkningen af den pågældende del af bygningen ville fremstå, hvis man i stedet for den reelle bygning benyttede referenceværdierne i tabel 9, sammen med beregningsmetoderne i formel 1 og formel 2. Derved fremkommer et udtryk for den forventede klimapåvirkning, hvis ikke det særlige forhold havde nødvendiggjort andre valg i byggeriet.
Forskellen imellem den faktiske klimapåvirkning fra konstruktionen og den beregnede referenceværdi medregnes derefter ikke, når man vurderer byggeriet mod grænseværdierne i § 298, stk. 1.
Referenceværdier fremgår af tabel 9:
	Konstruktion	Referen ceværdi	Enhed
	Etage- og kælderdæk	1,30	kg CO2-ækv/m2 konstruktion/år
	Gulv	0,65	kg CO2-ækv/ m2 konstruktion/år
	Loft	0,45	kg CO2-ækv/ m2 konstruktion/år
	Indervæg	1,03	kg CO2-ækv/ m2 konstruktion/år
	Tag	3,00	kg CO2-ækv/ m2 konstruktion/år
	Terrændæk/pl adefundament	2,27	kg CO2-ækv/ m2 konstruktion/år
	Ydervæg og kælderydervæg	2,85	kg CO2-ækv/ m2 konstruktion/år
	Søjler og bjælker	0,47	kg CO2-ækv/m søjle/bjælke/år
	Fundament	1,06	kg CO2-ækv/ m2 etageareal/år
Tabel 9 Liste over referenceværdier, som anvendes til at beregne den berettigede øgede klimapåvirkning ved særlige forhold.

UDKAST: TEKST TIL VEJLEDNING FRA BPST	FRI: Tekstnærforslag til ændring/tilføjelser
Forskellen mellem den faktiske bygning og referenceværdien beregnes for bygningsdele – bortset fra søjler og bjælker – ved brug af formel 1 herunder.
Formel 1:
x/50 år − r ∗ m e
Hvor x er CO2-ækvivalenter fra materialerne i den pågældende bygningskonstruktion (kg CO2-ækv) opgjort over den 50-årige betragtningsperiode,
r er referenceværdien for den givne konstruktion (kg CO2-ækv/m2 konstruktion eller m2 etageareal)/år), m er mængden af bygningskonstruktionen (m2 konstruktion eller m2 etageareal), og
e er referencearealet af bygningen (som opgjort ifølge § 297, stk. 3).
For søjler og bjælker skal forskellen i klimapåvirkning ved den faktiske konstruktion i forhold til referencesøjler og -bjælker beregnes som i formel 2 herunder.
Formel 2:
r ∗ m e
Hvor r er referenceværdien for den angivne konstruktion ( 0,47 kg CO2- ækv/m søjle/bjælke/år) m er længden af søjlen/bjælken (meter) og
e er referencearealet af bygningen (m2 referenceareal).