Aftale om tjenestemandsansættelse af ledere i ungdomsskolen
Aftale om tjenestemandsansættelse af ledere i ungdomsskolen
KL
LU - Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
Indholdsfortegnelse Side
3
§ 3. Pension af funktions- og kvalifikationsløn 3
5
§ 6. Ikrafttræden og opsigelse 5
Kapitel 1. Indledning
§ 1. Aftalens område
Denne aftale er indgået i henhold til § 32 i tjenestemandsregulativ for kommuner inden for KL’s forhandlingsområde og omfatter:
1. Ungdomsskoleledere (ungdomsskoleinspektører),
2. viceungdomsskoleledere (viceungdomsskoleinspektører),
3. afdelingsledere,
der ansættes som tjenestemænd indenfor KL’s forhandlingsområde med undtagelse af København og Frederiksberg kommuner, og som er medlemmer af LU – Landsfor- eningen af Ungdomsskoleledere.
Bemærkning:
Med hensyn til viceungdomsskoleinspektører, afdelingsledere samt deltidsbe- skæftigede ungdomsskoleinspektører der overenskomstansættes, henvises til Overenskomst for ledere i ungdomsskolen med LU - Landsforeningen af Ungdomsskoleledere.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt ovennævnte stillinger skal oprettes som tjenestemandsstillinger eller på overenskomstvilkår samt de særlige regler for tjenestemænd, der er omfattet af lov nr. 382 af 20. maj 1992 (”den lukkede gruppe og mellemgruppen”), som ændret ved lov nr. 208 af 28. april 1993. Besættelse af stillingen som ungdomsskoleleder (ungdomsskolein- spektør) på overenskomstvilkår sker efter lokal aftale mellem ansættelsesmyn- digheden og (lokale) repræsentanter af LU – Landsforeningen af Ungdomssko- leledere.
For ansatte, som ikke er medlem af LU- Landsforeningen af Ungdomsskolele- dere har Lærernes Centralorganisation forhandlings- og aftaleretten.
§ 2. Generelle bestemmelser
Stk. 1
Samtlige generelle regler og aftaler for tjenestemænd ansat i kommuner gælder.
Stk. 2
Bemærkning:
Tilsvarende gælder for tjenestemænd i den lukkede gruppe med de tilpasnin- ger, som følger af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.
Lønnen udbetales månedsvis forud.
§ 3. Pension af funktions- og kvalifikationsløn
Stk. 1
Funktions- og kvalifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Hvis lokalt aftalt funktions- eller kvalifikationsløn ydes som tillæg, gøres dette pensi- onsgivende efter en af følgende muligheder:
1. oprykning til et løntrin, eller
2. varige tillæg, som ydes på pensioneringstidspunktet, indregnes i tjenestemandspen- sionen således, at tjenestemænd pensioneres fra nærmest liggende løntrin inkl. til- læg. Indregningen er gældende for tjenestemænd aflønnet til og med grundlønstrin 49 (ekskl. tillæg), eller
3. der oprettes en supplerende pensionsordning af tillæg (supplerende pension ydes også til midlertidige tillæg).
Hvis der ikke i forvejen er oprettet en supplerende pensionsordning, er tillæg på under 3.800 kr. i årligt grundbeløb (31/3 2000-niveau) ikke-pensionsgivende, medmindre an- det aftales. Når den samlede ikke-pensionsgivende tillægsmasse udgør 3.800 kr. eller mere i årligt grundbeløb (31/3 2000-niveau) etableres pensionsordning, jf. pkt. 1-3.
Bemærkning:
Funktions- og kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er pensionsgivende.
Tidligere aftaler om funktions- eller kvalifikationsløn, der er ydet som ikke- pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende tillæg, med mindre andet aftales.
§ 4. Supplerende pension
Stk. 1
Pension af pensionsgivende tillæg indbetales til en supplerende pensionsordning. Pen- sionsbidraget udgør 17,3 %.
Stk. 2
Supplerende pensionsordninger oprettes i Lærernes Pension A/S, Xxxxxx Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx.
Stk. 3
Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjeneste- mandspension gælder.
Bemærkning:
Rammeaftalen findes i KL’s Løn og Personale, afsnit 04.72.
§ 5. Øvrige bestemmelser
Stk. 1
Bestemmelserne i Overenskomst for ledere i ungdomsskolen med tilhørende protokol- later gælder, bortset fra:
§ 3, stk. 5 og 6 | Lønudbetaling |
§ 9 | Funktionærlov |
§ 10, stk. 1-7 og 9-10 | Pension |
§ 17 | Opsigelse |
Kapitel 4 | Timelønnede |
Kapitel 5 | Ikrafttræden og opsigelse |
Stk. 2
Tjenestemandsansatte skoleledere m.fl. i Københavns Kommune er omfattet af gruppe- livsordningen for ansatte i Københavns Kommune og er ikke omfattet af Lærernes Centralorganisations gruppelivsaftale for lærere m.fl.
Kapitel 2. Aftalens gyldighed
§ 6. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Aftalen har virkning fra den 1. april 2015.
Stk. 2
Aftalen kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders, dog tidligst til den 31. marts 2018. Opsigelsen skal ske skriftligt.
Stk. 3
Indtil der indgås en ny aftale, fastsættes aflønningen efter de aftaler om tjenestemands- lønninger, der gælder den dag, til hvilken aftalen bliver opsagt.
København, den 27. oktober 2015 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
For
LU - Landsforeningen af Ungdomsskoleledere Xxxx Xxxxxx
Xx X. Xxxxxxxxx