ANSÆTTELSESKONTRAKT – KLINIKPERSONALE I SPECIALLÆGEPRAKSIS
ANSÆTTELSESKONTRAKT – KLINIKPERSONALE I SPECIALLÆGEPRAKSIS
Kontrakten kan ikke anvendes, hvis speciallægen er medlem af PLA eller på andet grundlag er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Denne kontrakt anvendes alene i tilfælde, hvor medarbejderen laver funktionærarbejde (f.eks. som sekretær eller sygeplejerske) og arbejder mere end 8 timer ugentligt i gennemsnit, og dermed er omfattet af funktionærloven.
Kontrakten skal altid tilpasses de konkrete forhold, hvorfor nedenstående alene er et eksempel. Efter ansættelsesbevisloven skal alle væsentlige vilkår fremgå af ansættelseskontrakten. Såfremt ansættelsesforholdet er tidsbegrænset, bør kontrakten benævnes "Tidsbegrænset ansættelseskontrakt".
mellem Navn:
Adresse:
By:
CVR:
(i det følgende kaldet "Speciallægen")
og
Navn:
Adresse:
By:
(i det følgende kaldet " Medarbejderen")
1.TILTRÆDELSESTIDSPUNKT, ARBEJDSSTED OG ARBEJDSOPGAVER
1.1 Medarbejderen ansættes med virkning pr. [dato] som medarbejder i den af Speciallægen drevne klinik ("Klinikken"). [Hvis tidsbegrænset: Ansættelsesforholdet ophører automatisk uden opsigelse fra nogen af parterne den [dato].]
1.2 Arbejdsstedet er Klinikkens adresse, beliggende: [*]
1.3 [Hvis Speciallægen ikke er forsikringsdækket i relation til behandling af private patienter: Medarbejderen må ikke behandle private patienter.]
2.ARBEJDSTID
2.1 Den normale arbejdstid er [*]
timer ugentligt. Arbejdstiden placeres i følgende tidsrum:
[*]
Arbejdstiden er
indtil videre fordelt som følger: [*]
2.2 Såfremt Medarbejderen i gennemsnit har arbejdet mere end [*] timer i en måned, overføres de overskydende timer til afspadsering inden for de efterfølgende tre måneder. Er der ikke sket afspadsering inden tre måneder udbetales de ikke afviklede timer med kr. [*] pr. time, medmindre andet aftales.
3.LØN
3.1 Medarbejderen modtager ved tiltrædelsen en månedsløn aftalt til kr. [*]. Der betales ikke pensionsbidrag af lønnen.
3.2 Lønnen udbetales månedsvist bagud senest den sidste hverdag i måneden på en af Medarbejderen anvist konto i et pengeinstitut.
4.FERIE
4.1 Medarbejderen har ret til ferie med løn efter optjening samt ferietillæg i overensstemmelse med ferieloven. Ferietillæg udbetales i maj og august måned.
4.2 Afholdelse af ferie fastlægges efter nærmere aftale med Speciallægen og placeres i videst muligt omfang i perioder, hvor Klinikken har ferielukket.
5.SYGDOM
5.1 Ved sygdom er Medarbejderen forpligtet til at meddele fravær til Speciallægen hurtigst muligt og senest kl. [07.00] på første fraværsdag.
5.2 På Speciallægens anmodning er Medarbejderen forpligtet til at fremskaffe behørig dokumentation for sin sygdom.
5.3 Medarbejderen er berettiget til løn under sygdom efter reglerne i funktionærlovens § 5.
5.4 Medarbejderen har pligt til at medvirke til, at Speciallægen opnår dagpengerefusion i forbindelse med sygdom. I tilfælde af manglende sygedagpengerefusion, der skyldes Medarbejderens forhold, har Speciallægen ret til at modregne den manglende sygedagpengerefusion i Medarbejderens løn.
6.OPSIGELSESVARSEL
6.1 De første 3 måneder af ansættelsesforholdet betegnes som prøvetid, hvor det gensidige opsigelsesvarsel er 14 dage til en hvilken som helst dag i måneden.
6.2 Efter prøvetidens udløb kan ansættelsesforholdet af hver af parterne opsiges med det gældende varsel i henhold til funktionærloven til en måneds udgang.
6.3 Uanset ovennævnte opsigelsesvarsler er det en aftale, at ansættelsesforholdet kan opsiges med 1 måneds varsel til ophør med udløbet af en kalendermåned, når medarbejderen inden for de seneste forløbne 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i 120 dage i alt. Der henvises i øvrigt til bestemmelserne om 120-dages-reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2.
7.ØVRIGE BESTEMMELSER
7.1 Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af kollektive overenskomster.
7.2 Ansættelsesforholdet er omfattet af funktionærloven og ferieloven.
7.3 Medarbejderen er forpligtet til at gøre sig bekendt med og følge de til enhver tid gældende retningslinjer, der udarbejdes af Speciallægen.
7.4 Medarbejderen har tavshedspligt med hensyn til alle forhold, som Medarbejderen bliver bekendt med i kraft af ansættelsen, medmindre der er tale om forhold, som efter sagens natur skal bringes til tredjemands kundskab. Tavshedspligten er også gældende efter ansættelsens ophør.
7.5 Når Medarbejderen faktisk fratræder sin stilling, uanset af hvilken årsag og uanset det sker inden udløbet af Medarbejderens opsigelsesvarsel, skal alt materiale og løsøre tilhørende Speciallægen, og som er i Medarbejderens besiddelse, afleveres til Speciallægen. Der kan ikke udøves tilbageholdsret i noget materiale eller løsøre tilhørende Speciallægen.
8.UNDERSKRIFTER
8.1 Nærværende ansættelseskontrakt underskrives i to originale eksemplarer, hvoraf hver part modtager ét.
Sted og dato: Sted og dato:
__________________________________ ______________________________
Speciallægen Medarbejderen