INDHOLD

2

INDHOLD

FORORD 5

XXXXXXXXXXXXXX 0

RESUMÉ 7

KAPITEL 1: FORPROJEKTETS BAGGRUND, FORMÅL OG RESULTATFORVENTNINGER 10

KAPITEL 2: FORPROJEKTETS GENNEMFØRELSE 12

2.1 Forprojektets organisering og parter 12

2.2 Udviklingsworkshops i forprojektet 13

2.3 Formidlingsaktiviteter i forprojektet 15

2.4. Redegørelse for beslægtede forsknings- og AlmenNetprojekter 16

2.5. Redegørelse for beslægtede almene renoveringsbyggesager og DEMO-projekter 16

2.3 Sammenfatning 17

KAPITEL 3: SKITSER TIL ALMENVEJLEDNING I INDUSTRIEL RENOVERING 18

3.1 Screening af industrialiseringsegnede bygningsdele 19

3.2 Estimering af potentialet for industriel renovering 19

3.3 Organisering af innovation i tre basisorganiseringer relateret til industriel renovering 20

3.4 Rammeudbud af industrialiseringsegnede bygningsdele 20

3.5 Implementering af rammeudbud af industrialiseringsegnede bygningsdele 21

3.6 Den almene projektlederes rolle og opgaver i industriel energirenoverings-byggesager 21

3.7 BIM-anvendelse i AlmenFaserne 21

3.8 Erfaringsopsamling, læring, innovation og udvikling ved industriel renovering 22

3.9 Beboerdreven trinvis industriel renovering og energirenovering 22

3.10 Effektestimering og effektevaluering ved industriel energirenovering 22

Sammenfatning 23

KAPITEL 4: MODELLER OG KONCEPTER FOR INDUSTRIEL RENOVERING 24

4.1 AlmenNets innovationsmodel 24

4.2 BadeButik a/s – Forretningskoncept for udvikling af industrialiserings-egnede bygningsdele 25

4.3 Forståelsen af industriel renovering i AlmenNet 26

4.3 Digital kommunikation (BIM) og AlmenFaserne 27

4.4 Sammenfatning 27

KAPITEL 5:. POTENTIALET FOR UDVIKLING AF INDUSTRIEL RENOVERING 28

5.1 Industrialiserede installationsskakte til renovering af almene etageboliger – v/ NCC 28

5.2 Industrielt fremstillede badeværelser til renovering af almene etageboliger - v/ MTHøjgaard 29

5.3 Industriel facaderenovering i renovering af betonbyggeri – v/ Enemærke & Xxxxxxxx 29

5.4 ESTIMERING AF PRODUKTIONSVÆRDI OG INDUSTRIALISERINGSANDEL 2011 - 2020 30

5.5 Sammenfatning 31

KAPITEL 6:. FORSLAG TIL PROGRAM FOR HOVEDPROJEKT 32

6.1 Hovedprojektets indsatsområder, spor og arbejdsmodel 32

6.2 HOVEDPROJEKTETS FORMÅL OG BYGHERRE-INITIATIVER I SPOR 1 33

6.3 HOVEDPROJEKTETS FORMÅL OG BRANCHE-INITIATIVER I SPOR 2 33

6.4 HOVEDPROJEKTETS FORMÅL OG FOU-INITIATIVER I SPOR 3 34

6.5 Hovedprojektets organisering 35

6.6 Hovedprojektets tids- og aktivitetsplan 36

6.7 Budget for hovedprojektet 37

6.8 Sammenfatning 38

KAPITEL 7: PROJEKTMÅL, HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 39

7.1 Projektformål og bedømmelse af formålsopfyldelsen 39

7.2 Resultatforventninger og bedømmelse af resultatforventnings-opfyldelsen 40

7.3 Hovedkonklusioner og anbefalinger 41

BILAG. 42

Bilag 1: Styregruppens kommissorium 43

Bilag 2: Deltagere i forprojektets udviklingsworkshops 44

Bilag 3: Beslægtede forsknings- og AlmenNetprojekter 45

Bilag 3.1: Energiforbedring af den almene boligsektor – AlmenRapport 6 45

Bilag 3.2: Nye finansieringsformer til energirenovering 45

Bilag 3.3: Projektledelse af større fornyelser 46

Bilag 3.4: Den værdiskabende og lærende byggesag – AlmenRapport 5 47

Bilag 3.5: Trinvis fornyelse af almene boliger – AlmenVejledning C2 48

Bilag 3.6: Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger - Landsbyggefonden (marts 2001) 49

Bilag 3.7: Credit-projektet ’Benchmarking og egenskaber’ - SBi 52

Bilag 3.8: Interreg-projekt ’Digitalisering og Nyindustrialisering’ - SBi 53

Bilag 3.9: ’Barrierer og incitamenter for energibesparelser i Lejeboliger’ - Velfærdsministeriet (januar 2009) 54

Bilag 4: Beslægtede renoveringsbyggesager og DEMO-projekter 56

Bilag 4.1: DEMO-projekt Trinvis renovering af Kantorparken - fsb 56

Bilag 4.2: Totalrenovering af 1 boligblok i afd. 000 Xxxxxxxxxxxxx x Xxxxx - XX0xxxxx 57

Bilag 4.3: Det energibalancerede hus/Afd. 1 Højbo – Frederikshavn Boligforening 59

Bilag 4.4: Totalrenovering med en industriel tilgang - ’Stilledalen’, København - KAB 60

Sammenfatning og perspektivering 61

FORORD

Forprojektrapporten ’Industrialisering og effektivisering af processer og produkter - i fremtidssikring, trin- vis fornyelse og energirenovering af almene boliger’ er fremkommet som et resultat af Fase 1 i ’Forpro- jekt om behov, muligheder og udviklingsplan med hovedtitlen ”P21 Industrialisering af processer og pro- dukter i alment byggeri”. Forprojektet havde som mål at skitsere et koncept til fremme af industrialiseret renovering, som skulle omsættes til praksis i et efterfølgende Hovedprojekt. Forprojektet er gennemført i perioden september 2009 – april 2011.
Projektets gennemførelse har fundet sted under ledelse af en styregruppe med følgende medlemmer og med fsb / drift og anlæg som projektansvarlig overfor AlmenNet: • Xxxxxxx Xxxxx - projektleder, fsb-drift og anlæg/byg (formand) • Xxxxxx Xxxxxx - Teknisk chef, KAB. • Xxxxx Xxxxxxx – Forretningsfører, AL2bolig. • Xxxx Xxxx - Teknisk chef, Bygeskadefonden • Xxxx Xxxxxxxxx – Sekretariatsleder, AlmenNet. Styregruppens virke er faciliteret af Xxxxxx Xxxxxxxx, PKEConsult og Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, AlmenNet- koordinator.
Redegørelsen for Forprojektet er opdelt i et resumé, en læsevejledning og følgende syv kapitler med tilhø- rende bilag og appendiks:
1. Forprojektets baggrund, formål og resultatforvent- ninger. 2. Forprojektets gennemførelse. 3. Skitser til AlmenVejledning i industriel renovering med tilhørende AlmenVærktøjer. 4. Modeller og koncepter for industriel renovering.	5. Potentialet for udvikling af industriel renovering. 6. Program for Hovedprojekt. 7. Projektmål, hovedkonklusioner og anbefalinger. Appendiks 1: Skitser til metode og værktøjer i indu- striel renovering. Appendiks 2: Forslag til program for Hovedprojekt.
Styregruppen retter en særlig tak til repræsentanter fra følgende byggevirksomheder for deres medvirken i tre udviklingsteam og tre workshops vedrørende kortlægning af udviklingsområder for industrialiserings- egnede bygningsdele i fremtidssikring/renovering af ældre almene boliger og bebyggelser.
Xxxxx Xxxxxxx, Danakon a/s. Xxxxx Xxxxxxx, JJW Arkitekter Xxxxxxx Xxxxxx, Landskabsarkitekterne Roskilde Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxx Rådgivende Ingeniører Xxxxxx Xxxxxxxx, NOVA5 Arkitekter as Xxx Xxxxxxxxxx, Ringsted Bygningsentreprise Xxxx Xxxx Xxxxxx, Xxxxxxxx & Xxxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxx & Xxxxxxxx	Xxxxxx Xxxxx,Xxxxxxx a/s Xxxx Xxxx Xxxxxxxx, NCC Construction A/S Xxxxx Xxxxxx, NCC Construction A/S Xxxxxxx Xxxxxx, NCC Construction A/S Xxxxxxx Xxxxx, MTHøjgaard A/S Xxxxxx Xxxxxxxxx, MTHøjgaard A/S Xxxx Xxxx, Kirkebjerg A/S Xxxxxx Xxxxxxxxx, BIMkonsulenterne
Styregruppen retter ligeledes en særlig tak til Realdania for støtten til Forprojektets gennemførelse
Rapporten er udarbejdet af Xxxxxx Xxxxxxxx, PKEConsult i samarbejde med Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, Al- menNet-koordinator og Xxxxxxx Xxxxx, projektleder, fsb-drift og anlæg/byg.

København – oktober 2011

Xxxxxxx Xxxxx - projektleder fsb-drift og anlæg/byg

LÆSEVEJLEDNING

Hurtigt overblik

Læseren kan at få et hurtigt overblik over hele rapporten ved at læse foror- det, resuméet, Kapitel 1 samt afsnit 7.3 Hovedkonklusioner (ca. 7 sider).

Fokuseret overblik

Læseren kan skabe sig at skabe sig et fokuseret overblik over rapportens indhold ved at læse indledningen og sammenfatningen i Kapitel 3 – 6 (ca. 7 sider).

Fokuseret indblik

Læseren kan - alt efter temaer, der har interesse - skabe sig et fokuseret indblik i rapportens indhold ved at læse et eller flere af rapportens Kapitel 2

– 7, dvs.:

2. Forprojektets gennemførelse (ca. 5 sider).

3. Skitser til AlmenVejledning (ca. 6 sider).

4. Metoder og koncepter til industriel renovering(ca. 5 sider).

5. Potentialet for udvikling af industriel renovering (ca. 4 sider).

6. Program for Hovedprojekt (ca. 9 sider).

7. Projektmål, hovedkonklusioner og anbefalinger (ca. 3 sider).

Fuldt indblik

Det fulde indblik vil indebære læsning af:

• Hele Forprojektrapporten (ca. 60 sider).

• Appendiks 1: Metoder og værktøjer til industriel renovering (ca. 30 sider).

• Appendiks 2: Program for Hovedprojekt (ca. 30 sider).

RESUMÉ

Kapitel 1: Forprojektets baggrund, formål og resultatfor- ventninger

I Kapitel 1 gøres rede for Forprojektets baggrund, herunder påpegningen i Den Byggepolitiske Task Force Byggeriets fremtid – fra tradition til innova- tion’ fra 2000 af, at årsagen til den lave industrialiseringsgrad især findes på efterspørgselssiden i kraft af dennes konjunkturfølsomhed og fragmente- ring. Forprojektets formål var et danne grundlag for planlægning af et stør- re Hovedprojekt til implementering af et koncept til fremme af industrialise- ring i renovering af almene boliger og bebyggelser baseret på trinvis forny- else af almene boliger i en innovativ beboerdreven proces.

Forprojektets overordnede resultatforventning var skabelse af forståelse for, at den almene bygherre er en central og samlende aktør, der vil kunne skabe en markedsåbning for øget industriel renovering.

- Beslægtede renove- ringsbyggesager og DEMO-projekter

- Beslægtede forsknings- og AlmenNet-projekter

Kapitel 2:

Forprojektets gennemfø- relse

I Kapitel 2 gøres rede, for Forprojektets organisering proces. Forprojektet er gennemført i perioden september 2009 – april 2011 under ledelse af en styregruppe i samarbejde med en projektledelse og tre udviklingsteams med deltagelse af forskellige byggeparter. Der er bl.a. afholdt fire udvik- lings-workshops.

I kapitel 2 gøres rede endvidere rede for udvalgte AlmenNet projekter, som har relevans for udvikling og industrialisering i den almene sektor. Herefter resumeres indholdet i relaterede forskningsprojekter og rapport fra Lands- byggefonden og til sidst indholdet i et arbejdsnotat fra Velfærdsministeriet.

Gennemgangen af de beslægtede forsknings- og AlmenNetprojekter efterla- der et indtryk af, at følgende temaer med fordel kunne indtænkes i kon- ceptudvikling relateret til samt indgå i vejledninger, værktøjer og afprøv- ninger af industriel renovering:

• Energirenovering, der vil accelerere i de kommende år.

• Finansieringsmodeller og finansiering, der er vigtige fra starten.

• Projektledelsen af industriel renovering, der er markant anderledes.

• Beboerdreven Trinvis fornyelse af boliger, der er særlig egnet sammen med industriel renovering.

• Samarbejdet med beboere og beslutningsforløb, der har afgørende betyd- ning fremme af en industriel renovering.

6. Den almene projektlederes rolle og opgaver i industriel energi- renoverings-byggesager.

7. BIM-anvendelse i AlmenFaserne.

8. Erfaringsopsamling, læring, inno- vation og udvikling ved industriel renovering.

9. Beboerdreven trinvis industriel renovering og energirenovering.

10. Effektestimering og effektevalue- ring ved industriel energirenove- ring.

1. Screening af industrialiseringseg- nede bygningsdele.

2. Estimering af potentialet for indu- striel renovering.

3. Organisering af innovation i tre basisorganiseringer relateret til industriel renovering.

4. Rammeudbud af industrialise- ringsegnede bygningsdele med tilhørende byggesagsspecifikke miniudbud.

5. Implementering af rammeudbud af industrialiseringsegnede byg- ningsdele med tilhørende bygge- sagsspecifikke miniudbud.

I Kapitel 3 skitseres følgende 10 temaer, som kan danne grundlag for ud- arbejdelse af en webbaseret vejledning med til hørende værktøjer i Hoved- projektet:

Kapitel 3:

Skitser til AlmenVejled- ninger

- 10 vejledningstemaer

I forprojektet er der hentet erfaringer fra fire udvalgte renoveringssager, som vil kunne indgå i det efterfølgende Hovedprojekt som en del af et rammeudbud. De fire projekter er beskrevet i forhold til deres relevans for udvikling af AlmenNet koncept for industriel renovering.

Kapitel 3:

Skitser til AlmenVejled- ninger

(fortsættelse)

- 4 værktøjer

En række af de 10 vejledningstemaer med tilhørende værktøjer vil også kunne finde anvendelse ved industriel energirenovering af private udlej- nings-etageboliger opført før 1975.

Der er endvidere udviklet følgende værktøjer:

• Model til estimering af potentialet for industriel renovering.

• BadButik a/s-modellen som Forprojekt-værktøj.

• Lokalisering og screening af industrialiseringsegnede bygningsdele.

• Bygningsinformationsmodeller (BIM) og AlmenFaserne som Forprojekt- værktøj.

Kapitel 4:

Modeller og koncepter for industriel renovering

I Kapitel 4 gøres rede for, hvorledes de i Forprojektet skitserede modeller og koncepter for industriel renovering referer til AlmenNets innovationsmo- del .

Der gøres endvidere rede for, hvorledes disse modeller og koncepter kan bidrage til skabelse af et fælles innovationsprincip for indsatsen i tre basis- organiseringer i Hovedprojektet. som bl.a. har som formål at sikre en bred forandring hos de almene projektledere og en synlig effekt på renoverings- sagerne.

Forprojektets metodegrundlag foreslås videreudviklet i Hovedprojektet, herunder nytænkning af videnarbejdet relateret til industriel renovering i tilknytning til programmering, projektering, udførelse og drift.

Der gøres rede for tilrettelæggelse af videnarbejdet baseret på en webbase- ret digital kommunikation og konstruktion i 3D-modeller.

Opfølgningen af metodeudviklingen i Hovedprojektet er nærmere beskrevet i Appendiks 1.

Kapitel 5:

Potentialet for industriel renovering

I Kapitel 5 lokaliseres effektiviseringspotentialerne for industriel renovering med afsæt i en screening i de tre udviklingsteam af følgende bygningsdele: Facaderenovering inklusive nye vinduer og installationsskakte og badevæ- relsesrenovering.

I den indledede screening blev der bl.a. peget på følgende udfordringer:

• Skabelse af et nyt marked for industriel renovering i den almene bolig sek- tor, der tilgodeser og overstiger kundes krav og forventninger.

• Udvikling af potentialet for reducering af fremstillingsprisen og de samlede procesomkostningerne baseret på et øget volumen i efterspørgslen efter industrielt fremstillede bygningsdele baseret på bygherrammeudbud med tilhørende byggesagsspecifikke miniudbud.

• Skabelse af et forretningsområde omkring industrielt producerede og mon- terede bygningsdele, der kan give virksomheder eller konsortier i bygge- branchen en markedsledende position inden for forretningsområdet.

• Udvikling af en byggesagsspecifik BIM-portal, der er designet i henhold til bygherrens BIM-krav.

Ved hjælp af den foreløbige estimeringsmodel er der foretaget en estime- ring, der viser at produktionsværdien og industrialiseringsandelen relateret til de tre bygningsdele i perioden 2011 – 2020 beløber sig til:

Minimum scenarie ca. 18,7 mia. kr. med en industrialiseringsandel på ca. 12.7 mia. kr. svarende til ca. 68%.

Ambitiøst scenarie ca. 24,6 mia. kr. med en industrialiseringsandel på ca. 18.9 mia. kr. svarende til ca. 76%.

Kapitel 6:

Hovedprojektets udviklings- mål, indhold og budget

I Kapitel 6 gøres rede for Hovedprojektets formål, organisering og gennemførelse, herunder:

• At Hovedprojektets overordnede formål er skabelse af et gennem- brud i industrialiseringen i perioden 2012 – 2015 ved renovering og fornyelse af almene boliger opført før 1975.

• At understøtte dette gennembrud ved anvendelse af en fælles in- novations- og forretningsmodel.

Der gøres endvidere rede for, at Hovedprojektets innovation og udvik- ling vil være relateret til følgende indsatsområder: Industriel renovering og energirenovering, regionale rammeudbud med tilhørende bygge- sagsspecifikke miniudbud.

Gennemførelse finder sted i en struktur, hvor indsatsområderne følger følgende tre spor:

• Spor 1 Bygherre-initiativer.

• Spor 2 Branche-initiativer.

• Spor 3 FoU-initiativer.

Der etableres et Strategi-forum og et projektsekretariat samt en web- baseret/BIM-relateret kommunikationsportal. Derudover vil der blive afholdt en række ProjektEvents.

Hovedprojektet foreslås gennemført i perioden oktober 2011 – decem- ber 2014.

Ifølge implementeringsplanen for Hovedprojektet etableres:

• En webbaseret kommunikations-platform til at understøtte almene bygherrers programmering relateret til regionale rammeudbud, projek- tering og udførelse af leverancer til industriel renovering, herunder ud- vikling af læring i bygherreorganisationen og byggesagernes projektor- ganisation.

• En BoligEnergiskole og BoligFornyelsesskole for beboere og drifts- personale.

• Et koncept for drift og effektevaluering af industriel og energirenovere- de boliger og bygninger i drift.

Budgettet for Hovedprojektet er anslået til i alt 12,9 mio. kr. Hovedprojektet er nærmere beskrevet i Appendiks 2.

Kapitel 7:

Projektformål, hovedkonklu- sioner og anbeaflinger

I Kapitel 7 gøres rede for opfyldelsen af Forprojektets formål og ho- vedkonklusioner samt for anbefalinger til opfølgning af hovedkonklusio- nerne i Hovedprojektet.

Appendiks

Appendiks 1: Skitser til metode og værktøjer i industriel renovering

Appendiks 1.1: Model til estimering af potentialet for industriel renovering. Appendiks 1.2: BadButik a/s-modellen som Forprojekt-værktøj.

Appendiks 1.3: Lokalisering og screening af industrialiseringsegnede byg- ningsdele –som Forprojekt-værktøj.

Appendiks 1.4: Bygningsinformationsmodeller (BIM) og AlmenFaserne som Forprojekt-værktøj.

Appendiks 2: Forslag til program for Hovedprojekt.

KAPITEL 1:

FORPROJEKTETS BAGGRUND, FORMÅL OG RESULTATFORVENTNINGER

Forprojektets formål var et danne grundlag for planlægning af et større Hovedprojekt til implementering af et koncept til fremme af industriali- sering og renovering af almene boliger og bebyggelser baseret på trin- vis fornyelse af almene boliger i en innovativ beboerdreven proces.

Forprojektets gennemførelse er baseret på input fra flere almene reno- veringsbyggesager med forskellige industrielle udviklingsspor.

Forprojektets formål var endvidere kortlægning af industrialiseringseg- nede bygningsdele, herunder:

1. Lokalisering af hvilke nye kompetencer, der er knyttet til industriel le- delse og styring af almene fornyelses-/renoveringsbyggesager – med en digital tilgang.

2. Undersøgelse af industrialiseringspotentialet indenfor fornyelse/reno- vering af xxxxxx xxxxxxx.

3. Undersøgelse af dilemmaer og udfordringer i skabelse af en markeds- åbning for industrialisering af proces og produkt baseret Trinvis forny- else af almene boliger som en beboer/brugerdreven proces.

4. Skitsering af AlmenVejledninger og oplæg til AlmenVærktøjer.

5. Skitsering af et program for et Hovedprojekt til realisering af en strate- gi, der kan bidrage til at øge industrialiseringsgraden i renovering af almene bebyggelser samt i trinvis fornyelse af almene boliger ved gen- nemførelse af regionale rammeudbud af industrialiseringsegnede byg- ningsdele i almene boliger opført før 1975 – med tilhørende byggesags- specifikke miniudbud.

I Den Byggepolitiske Task Force ’Byggeriets fremtid – fra tradition til innovation’ fra 2000 blev der for første gang gjort rede for, at anvendel- se af industrielle produkter og processer er én afgørende vej til bedre og billigere byggeri. Siden da er industrialiseringsgraden ikke øget væ- sentlig og slet ikke indenfor renovering/fornyelse af almene boliger.

I Den Byggepolitiske Task Force gøres endvidere rede for, at en del af årsagen til den lave industrialiseringsgrad findes på efterspørgselssiden i kraft af dennes konjunkturfølsomhed og fragmentering. Her til kom- mer, at byggeproduktion er baseret på enkeltstående byggerier, hvor man bygger helt nyt hver gang med et helt nyt hold af underleverandø- rer.

Samlet set giver disse rammebetingelser dårlige vilkår for industrielle gentagelsesprocesser og dermed for innovation og læring.

Ifølge Den Byggepolitiske Task er nyindustrialisering af byggeriet relate- ret til følgende nye områder:

• Brug af industriel ledelse og styring – en overførsel og tilpasning af produktionsprincipper fra industrien mht. organisation, ledelse, ansvar- lighed, innovation, kvalitetskontrol/-styring og kunderelationer mv.

• Industriel projektering – projektering, design og planlægningsproces gøres mere professionel.

• Industrielle byggesystemer – udvikling af fleksible byggesystemer, som kan fremstilles industrielt og leveres modul- og sektionsopdelt på byg- gepladsen, så processen på byggepladsen i videst muligt omfang kan reduceres til montage.

• Industriel byggeplads – arbejdet på byggepladsen gøres mere rationelt og fejlfrit, og den samstemmes med de industrielle byggesystemer og den industrielle projektering.

Hvorfor industrialisering?

Forprojektets formål

Forprojektet som grundlag for et Hovedprojekt

Resultatforventninger

Forprojektets resultatforventninger var:

1. Skabelse af forståelse for, at den almene bygherre er en central og samlende aktør, der vil kunne skabe en markedsåbning for øget indu- striel renovering ved

- Udmelding af en fælles politik om industriel renovering.

- Krav om industrielle løsninger i renoverings-/fornyelsesbyggesager.

- Valg og afprøvning af industrielle løsninger.

2. Samarbejde med rådgivere, entreprenører, leverandører/komponent- producenter om nye industrielle produkter, byggetekniske løsninger og industrielle processer, herunder lokalisering og start på udvikling af vil- je og evne til at ændre deres praksis så alle punkter opfyldes.

3. Skabelse af netværk til videndeling og erfaringsopsamling, herunder udarbejdelse af arbejdsnotater, der samler og bearbejder kendt viden om energi- og bæredygtigt byggeri med en industriel og digital tilgang.

4. Afholdelse af workshops med deltagelse af repræsentanter for bygher- rerne bag udvalgte, beslægtede almene renoveringsbyggesager og ak- tørerne i leveranceteam med kompetence til at forestå design, produk- tion og montering af industrielle komponenter og bygningsdele relate- ret til rammeudbud af industrialiseringsegnede bygningsdele i Hoved- projektet.

Skitser til AlmenVejledninger

Forprojektets resultatforventninger var endvidere tilvejebringelse af skit- ser til følgende AlmenVejledninger med tilhørende værktøjer:

AlmenVejledninger

1. Bygherrekrav til leverancesystemets medvirken til udvikling, produktion og montering ved industriel renovering af energi- og klimabæredygtige facader, badeværelser, installationsskakte, installationssystemer og udearealer.

2. Krav til almene bygherrers udarbejdelse af rammeudbud for industriel renovering.

AlmenVærktøjer

3. Skitsering af følgende AlmenVærktøjer til udarbejdelse i Hovedprojek- tet:

- Bygherrekrav til anvendelse af en BIM-baseret standardbygnings- model, en digital afleveringsmodel og en digital model til effektesti- mering og effektmåling relateret til i bygherrekrav, jf. redegørelser herfor AlmenVærktøj 1 og 2 i henholdsvis Almenfaserne B: Projekte- ring, C: udførelse og D: Drift og Vedligehold.

- Bygherrekrav til BIM-baseret Produktkatalog, Produktionskort til håndværkerne for de under pkt. (1) angivne bygningsdele.

- Bygherrekrav til tolerancer i den industrielle produktion og montering af de under pkt. (1) angivne bygningsdele.

- Bygherrekrav til en BIM-baseret integreret og værdibaseret samar- bejds- og kommunikationsmodel.

KAPITEL 2.

FORPROJEKTETS GENNEMFØRELSE

Indledning		I dette kapitel gøres rede for: • Den etablerede styregruppes kommissorium og virke i relation til pro- jektledelsen og tre udviklingsteams med forskellige byggeparter. • Forprojektets fire workshops. • Formidlingen og samarbejdsrelationer i Forprojektet. I afsnit 2.4 og Bilag 3 til dette kapitel rede gøres rede for bidrag til Forprojektet fra: • Udvalgte AlmenNet projekter, som har relevans for udvikling industria- lisering i den almene sektor. • Forskningsprojekter samt en rapport fra Landsbyggefonden (2001) og et arbejdsnotat fra Velfærdsministeriet (2009). I afsnit 2.5 og Bilag 4 til dette kapitel gøres rede for erfaringer fra fire udvalgte renoveringssager, som kan indgå i det efterfølgende Hoved- projekt som en del af et rammeudbud. De to sager fra København, én fra Århus og én fra Frederikshavn er fordelt på fire forskellige boligor- ganisationer. De fire projekter er beskrevet i forhold til deres relevans for udvikling af AlmenNet koncept for industriel renovering.
2.1 Forprojektets organisering og parter
Styregruppe - styregruppens virke og kommissorium - styregruppens medlemmer		Styregruppen har i sit virke taget afsæt i, at Forprojektets overordnede formål var: • At undersøge mulighederne for at opnå en bedre, billigere og hurtigere energirenovering baseret på en bygherre- og beboerdreven, Trinvis fornyelse/renovering af almene boliger baseret på industrialisering af produkt og proces med en digital tilgang (industriel renovering). • At udvikle incitamenter til skabelse af bygherrepartnerskaber, der kun- ne stå bag skabelse af et nyt markedssegment for industriel renove- ring. Styregruppens kommissorium er vist i Bilag 1.
		Styregruppen medlemmer: • Xxxxxxx Xxxxx, projektleder (formand), fsb-drift og anlæg/byg. • Xxxxxx Xxxxxx – Teknisk chef. KAB. • Xxxxx Xxxxxxx – Forretningsfører, AL2bolig. • Xxxx Xxxx – Teknisk chef, Bygeskadefonden • Xxxx Xxxxxxxxx – Sekretariatsleder, AlmenNet. Styregruppen har afholdt 6 møder. Styregruppens virke blev faciliteret af Xxxxxx Xxxxxxxx, PKEConsult, og Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, AlmenNet-koordinator.

Udviklingsteam	Deltagere
Industrialisere skakte	NCC
Præfabrikere badeværelse	MTHøjgaard
Industrialisere facader	Enemærke & Xxxxxxxx

2.2 Udviklingsworkshops i forprojektet
Workshop 1: 14. april 2010		Workshoppens formål var: • Introduktion til Forprojektet. • Belysning af industrialiseringspotentialet i alment byggeri. • Videndeling og præsentation af Forprojektets arbejdsmodeller og skøn over deres potentiale. • Lokalisering af centrale udviklingsområder. • Etablering af udviklingsteam til skitsering af prototyper for komponen- ter og bygningsdele med henblik på afprøvning i Hovedprojektet..
Workshop 2: 17. maj 2010		Workshoppens formål og temaer var: • Præsentation af oplæg fra workshopdeltagerne om deres firmakoncep- ter for en industriel renovering af bygningsdele og rum ved renovering af ældre almene boliger. • Introduktion til og dialog om Forprojektets arbejdsmodel. • Krav til prototypedesign og prioritering af løsningsforslag. • Etablering af udviklings- og designteam. • Opdatering af Forprojektets procesplan.
Workshop 3: 23. juni 2010		Workshoppens formål og temaer var: • Fremlæggelse af og dialog om arbejdet i de tre udviklings- og design- team: Facaderenovering af betonbyggeri – Installationsskakte – Bade- værelser. • Introduktion til forretningsmodel, jf. rapporten ’BadButik A/S – En bru- gerorienteret udviklings- og forretningsmodel til Boligrenovering’, SBi 2009:21.

Arbejdet i de tre udviklingsteam blev understøttet ved afholdelse af fire videndelings-workshops. Arbejdet i de tre udviklingsteam er endvidere blevet understøttet ved bidrag fra:

• CREDIT projektet - er et nordisk/baltisk forskningsprojekt om egen- skaber, evaluering og benchmarking af byggerier.

• Interreg-projekt ’Digitalisering og Nyindustrialisering’.

• NICe-projektet, der har bidraget med Forretningskonceptet BadButik a/s relateret til etableringen af en ny type virksomheder, der kan leve- re renoverede bygningsdele i en høj kvalitet som ét industrielt produkt

– med fast pris, fast leveringstid, kort produktionstid, standard som af- talt og uden fejl.

Skitseringen af bygningsdels- og systemkoncepter i de tre udviklings- team er beskrevet i Kapitel 5 og Appendiks 1.3.

I Forprojektet blev der, som vist oversigten nedenfor, etableret tre ud- viklingsteam deltagelse af repræsentanter for tre af landets største en- treprenørvirksomheder samt en række arkitekt- og ingenørrådgivnings- firmaer.

Forprojekt-udviklingsteam

Workshop 4:

6. september 2010

Workshoppens formål og temaer var to-partsdialoger med Styregruppen om:

• Opfølgning af de tre udviklingsteams fremlæggelse på workshop 3 d.

23. juni 2010 af deres arbejde med henholdsvis Facaderenovering af betonbyggeri – Installationsskakte – Badeværelser. Fremlæggelse af og dialog om supplerende overvejelser i de tre udviklingsteam.

• Dialog om Styregruppens forslag til supplerende temaer.

Workshopdeltagere og work- shopreferater

Workshopdeltagerne er vist i Bilag 2.

Der er udarbejdet udførlige referater fra workshop 1 – 4, som kan re- kvireres ved henvendelse til projektleder Xxxxxxx Xxxxx, fsb-drift og anlæg/byg.

Foto fra Forprojekt-workshop 1

2.3 Formidlingsaktiviteter i Forprojektet
Formidling		Forprojektets formidlingsaktivitet har fundet sted ved præsentation på Al- menNets hjemmeside – xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx./ og formidlingsmøder i AlmenNet.
Planlagt, men ikke gen- nemført forskningssemi- nar		Det planlagte, men ikke gennemførte Interreg IVA aktivitet 6 – forsknings- seminar ’Integration og vareudveksling’ d. 22. september 2010, havde som formål at behandle følgende temaer: • Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser i Øresundsregionen. Trods stærke ligheder i regionens byggebranche for ejere, rådgivere, en- treprenører og producenter findes der i øjeblikket kun et svagt Øresunds- regionalt byggemarked. Dette forhold kan i høj grad tilskrives forskellige traditioner, industristruk- turer og nationale standarder i Sverige og Danmark. Denne situation indebærer bl.a., at leverandører ofte kun opererer i et land eller tilvirker forskellige produkter i de to lande. • Styrkelse af det grænseregionale samarbejde med reference til EU- projektet ’Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser med anvendel- se af informations- og kommunikationsteknologier’ med det formål at bi- drage til at opbygge et fælles Øresundsregionalt bygge- og boligmarked, hvor offentlige og private aktører kan operere på tværs af grænser. Seminarets formål var endvidere: • Udveksling viden og erfaringer mellem byggevirksomheder, myndigheder og forskning mellem danske og svenske parter. • Drøftelse af produktions- og organisatoriske principper i et nyindustrielt koncept. • Drøftelse af status og udviklingsmuligheder for et fælles svensk/dansk di- gitalt varekatalog for byggevarer, som er tilpasset BIM.
Målgruppe		Seminarets målgruppe var medarbejdere og beslutningstagere fra myndig- heder, offentlige og private organisationer og institutioner samt virksom- heder, der arbejder med projektering, udførelse og drift af bygninger. End- videre var medarbejdere, der arbejder med design og fremstilling af byg- gevarekomponenter samt forskere og undervisere også velkomne.
Forventet udbytte		Ifølge programmet kunne deltagerne forvente at opnå følgende udbytte af deltagelsen i workshoppen: • Udbygning af faglige netværk. • Indblik i og anvendelse af digitale værktøjer • Øget kendskab til Øresundsregionale barrierer og potentialer.
Form og indhold		Seminaret var planlagt som en workshop med oplæg og efterfulgt af en dialog om muligheder og implementering og udbredelse en øget Integrati- on og vareudveksling’i Øresundsregionen. Oplæggene skulle præsentere state-of-the-art på de to områder i hen- holdsvis Sverige og Danmark, og de efterfølgende faglige diskussioner skulle være faciliterede med henblik på at guide dialogen mod konkrete forslag og løsninger til at forbedre de digitale processer og arbejdsmetoder samt fremme nyindustrialiseret byggeri i regionen.
Interreg IVA aktivitet 6 - parterne		Interreg IVA aktivitet 6/forskningprojektet ’Integrering mellem bæredygti- ge byggeprocesser - med anvendelse af informations- og kommunikations- teknologier gennemføres i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Uni- versitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet og Lunds Tekniske Högskola. Dette initiativ forventes relateret til og videreført i Hovedprojektet Læs mere om Interreg-projektet i Bilag 3.8.

2.4. Redegørelse for beslægtede forsknings- og AlmenNetprojekter
Fem AlmenNet-initiativer, 2 publikationer og to forskningsprojektet		Redegørelsen for seks AlmenNet-initiativer viser, at disse har behandlet eller behandler temaer, der med fordel kan bidrage til at understøtte gen- nemførelse af Hovedprojektet. Det gælder udvalgte temaer i: • AlmenRapport 6 : Energiforbedring af den almene boligsektor. • AlmenProjektet : Nye finansieringsformer til energirenovering. • AlmenProjektet : Projektledelse af større fornyelser. • AlmenRapport 5 : Den værdiskabende og lærende byggesag. • AlmenVejledning C2 : Trinvis fornyelse af almene boliger. Redegørelsen viser også, at udvalgte temaer behandlet i følgende publika- tioner ligeledes med fordel vil kunne bidrage til at støtte gennemførelse af Hovedprojektet: • Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger - Landsbyggefon- den (marts 2001). • Arbejdsnotatet ’Barrierer og incitamenter for energibesparelser i Lejeboli- ger’ - Velfærdsministeriet (januar 2009). Redegørelsen viser endelig, at følgende igangværende forskningsprojekter kan forventes af bidrage afgørende til udvikling af viden- og metodegrund- laget for Hovedprojektet: • Credit-projektet ’Benchmarking og egenskaber’. • Interreg-projekt ’Digitalisering og Nyindustrialisering’. Læs mere om beslægtede forsknings- og AlmenNetprojekter i Bilag 3.

2.5. Redegørelse for beslægtede almene renoveringsbyggesager og DEMO-projekter
Fire eksempler på Almen- Nets princip for konkrete afprøvninger		AlmenNet har i sin innovationsmodel (se afsnit 4.1) arbejdet ud fra et prin- cip om at gennemføre konkrete afprøvninger, hvor mindst tre boligorgani- sationer er involveret, og hvor demo-projekterne både ligger i Øst- og Vestdanmark. Der gøres rede for fire almene renoveringsbyggesager, som alle på forskel- lig vis er baseret på anvendelse af industrielt producerede bygningsdele. Erfaringerne herfra vil blive videreført i Hovedprojektet. I Forprojektet er opserveret et bredt ønske blandt boligorganisationer om at deltage i et koordineret udviklingsarbejde vedrørende industriel renove- ring, som er målrettet de enkelte bebyggelsers renoveringsbehov i forhold til bl.a. energi- og indeklimaforbedringer. Læs mere om de beslægtede almene renoveringsbyggesager i Bilag 4.

2.3 Sammenfatning

Styregruppe

Tre udviklingsteam

Beslægtede Almenprojek- ter

Beslægtede rapporter fra LBF og Velfærdsministeri- et

Beslægtede forsknings- projekter

Fire beslægtede almene demonstrationsprojektet

Formidling

I Forprojektets organisering blev der etableret en Styregruppe og tre ud- viklingsteam med deltagere fra tre af landets største entreprenørvirksom- heder samt en række arkitekt- og ingeniørrådgivningsfirmaer.

Der blev endvidere etableret tre udviklingsteam og afholdt af fire viden- lings-workshops, der havde som formål at understøtte arbejdet i de tre team.

Redegørelsen for i alt seks beslægtede AlmenNet-initiativer viser, at erfa- ringer fra udvalgte temaer med fordel vil kunne videreføres i Hovedprojek- tet.

Redegørelsen for beslægtede rapporter fra LBF (2001) og Velfærdsmini- steriet (2009) viser at udvalgte temaer herfra ligeledes med fordel vil kunne bidrage til at gennemførelse af Hovedprojektet.

Arbejdet i de tre udviklingsteam er endvidere blevet understøttet ved bi- drag fra:

• CREDIT projektet - er et nordisk/baltisk forskningsprojekt om egenskaber, evaluering og benchmarking af byggerier.

• Interreg-projekt ’Digitalisering og Nyindustrialisering’.

• NICe-projektet, der har bidraget med Forretningskonceptet BadButik a/s relateret til etableringen af en ny type virksomheder, der kan levere re- noverede bygningsdele i en høj kvalitet som ét industrielt produkt – med fast pris, fast leveringstid, kort produktionstid, standard som aftalt og uden fejl.

Redegørelsen for fire beslægtede almene renoveringsbyggesager viser, at erfaringerne relateret til forskellige tilgange til anvendelse af industrielt producerede bygningsdele i energirenovering og fornyelse af alene boliger, med fordel vil kunne videreføres og videreudvikles i Hovedprojektet.

Formidlingen af Forprojektets resultater har fundet og vil finde sted i sam- arbejde med AlmenNet.

KAPITEL 3.

SKITSER TIL ALMENVEJLEDNING I INDUSTRIEL RENOVERING

Indledning

I dette kapitel gøres rede for skitser til en AlmenVejledning i industriel renovering af almene etageboliger opført før - 1974 med tilhørende værktøjer.

Vejledningen med tilhørende værktøjer vil blive udarbejdet i Hovedpro- jektet.

I Forprojektet er der udarbejdet skitser til følgende temaer, der vil blive behandlet i vejledningen:

1. Helhedsplan-screening af industrialiseringsegnede bygningsdele.

2. Estimering af potentialet for industriel renovering.

3. Organisering af innovation i tre basisorganiseringer relateret til indu- striel renovering (se afsnit 6,5).

4. Programmering og gennemførelse af rammeudbud af industrialise- ringsegnede bygningsdele.

5. Den almene projektleders rolle og opgaver i industrielt energirenove- rings-byggesager.

6. Implementering af rammeudbud af industrialiseringsegnede bygnings- dele.

7. BIM-anvendelse i AlmenFaserne.

8. Erfaringsopsamling, læring, innovation og udvikling ved industriel re- novering.

9. Beboerdreven trinvis industriel renovering og energirenovering.

10. Effektestimering og effektevaluering ved industriel energirenovering.

I Forprojektet er der udviklet en foreløbig version af følgende værktø- jer:

1. Model til estimering af potentialet for industriel renovering

2. BadButik a/s-modellen som Forprojekt-værktøj

3. Lokalisering og screening af industrialiseringsegnede bygningsdele.

4. Bygnings Informations Modeller (BIM) og AlmenFaserne som Forpro- jekt-værktøj.

Værktøjerne er omtalt i kapitel 4 og 5 med henvisning til en mere ud- tømmende redegørelse i Appendiks 1.

3.1 Screening af industrialiseringsegnede bygningsdele
Tre overordnede bygningsde- le		I Forprojektet er dette vejledningstema skitseret med afsæt i krav til lokalisering af følgende industrialiseringsegnede bygningsdele: • Klimaskærm: Facaderenovering, herunder vinduer samt etablering af tagboliger i forbindelse med tagrenovering. • Installationer: Installationsskakte og energireguleringssystemer. • Boligfornyelse: Nye badeværelser og mekaniske ventilationssystemer i boligen. De angivne bygningsdele er nærmere beskrevet i afsnit 5.1 – 5.3 og i Appendiks 1.3. I Hovedprojektet vil vejledningstemaet blive udviklet til webbaserede guidelines i anvendelse af et digitalt værktøjer til gennemførelse af hel- hedsplanscreening af et valgfrit antal industrialiseringsegnede byg- ningsdele ved trinvis fornyelse af boliger samt energirenovering af al- mene etagebebyggelser opdelt på følgende segmenter: • Almene etageboliger opført før 1945. • Almene etageboliger opført 1945 - 1959. • Almene etageboliger opført 1960 - 1974. Vejledningstemaet vil i en tilpasset form også kunne anvendes til en tilsvarende screening af øvrige lejeboliger opført som etagebyggeri i de angivne perioder.

3.2 Estimering af potentialet for industriel renovering
Potentialet for industriel re- novering		I Forprojektet er der udviklet en foreløbig version af et AlmenVærktøj til estimering af potentialet for industriel renovering. Værktøjet er ble- vet anvendt til bedømmelse af markedspotentialet for de lokaliserede industrialiseringsegnede bygningsdele relateret til Almene etageboliger opført frem til 1975. Værktøjet er nærmere beskrevet afsnit 5.4 og Appendiks 1.1. Uddata fra Værktøjet er endvidere vist i Appendiks 2. Dette tema vil i Hovedprojektet indgå i en webbaseret AlmenVejledning med tilhørende værktøj til foretage nationale og specificerede regionale estimeringer baseret på et valgfrit antal bygningsdele. Værktøjet vil endvidere blive suppleret med et modul til estimering af produktionsværdien i det samlede renoveringspotentiale og et finansie- ringsmodul.

3.3 Organisering af innovation i tre basisorganiseringer relateret til industriel reno- vering
Tre basisorganiseringer og seks arbejdsmodel- infrastruktur-elementer		I Forprojektet er der skitseret et værktøj til brug for arbejdet i de tre udviklingsteam relateret til industriel renovering med reference til Bad- Butik a/s-konceptet, der er omtal i afsnit 4.2 og mere udtømmende be- skrevet Appendiks 1.2. I Forprojektet er der endvidere skitseret en videreudvikling af dette værktøj til brug for arbejdet i tre basisorganiseringen i Hovedprojekt. Denne skitse er omtalt i kapitel 6 og yderlige beskrevet i Appendiks 2.2. Temaet vil i Hovedprojektet indgå i en vejledning indeholdende et para- digme for anvendelse af Hovedprojektets arbejdsmodel i de tre basisor- ganiseringer relateret til følgende Arbejdsmodel-elementer: 1. Programmering af indsatsområder. 2. Et forum for markedsåbning. 3. En produktplatform. 4. En organisations- og procesplatform. 5. En økonomi-platform. 6. En forretnings-platform.

3.4 Rammeudbud af industrialiseringsegnede bygningsdele
Webbaseret løsning		Dette vejledningstema er indgået som et element i Forprojekt-arbejds- modellen og vedrører dannelse af regionale bygherrenetværk, hvor flere almene bygherrer – med afsæt i en volumenbedømmelse baseret på anvendelse af Vejlednings-tema 1: Helhedsplan-screening af industriali- seringsegnede bygningsdele - går sammen om at gennemføre fælles rammeudbud af industrialiseringssegnede bygningsdele relateret til de før omtalte tre bebyggelses-segmenter. Temaet er under konkretisering og afprøvning i AL2boligs projekt ’Byg- herrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energi- facaderenovering af almene etageboliger opført 1960 – 1974’, der gen- nemføres i 2011 – 2012 med støtte fra Socialministeriets udviklingspul- je. I Hovedprojektet vil temaet indgå i en webbaseret vejledning med tilhø- rende værktøjer, som vil kunne anvendes af alle almene bygherrer. Der vil blive udarbejdet paradigmer for alle relevante ramme-udbuds- dokumenter, herunder udvikling af webbaserede faciliteter til gennem- førelse af digitale udbud.

3.5 Implementering af rammeudbud af industrialiseringsegnede bygningsdele
Forankring i byggebranchen og i FoU-netværk – regionalt og nationalt		Vejledningstemaet ’Forankring i byggebranchen og i FoU-netværk – regionalt og nationalt’ indgår som et Arbejdsmodel-element i Forpro- jekt-arbejdsmodellen. Temaet er primært adresseret til aktiviteter i: • Basisorganisering 2. Branchekonsortier til udvikling, levering og mon- tering af bygningsdele til industriel renovering. • Basisorganisering 3. FoU-netværk til udvikling af viden- og metode- grundlag for industriel renovering, energirenovering og BIM. Organiseringen i Hovedprojektet er nærmere omtalt i afsnit 6.5. I Hovedprojektet vil temaet indgå i en i en vejledning i form af guide- lines med tilhørende værktøjer adresseret til udvikling og forankring af implementeringskompetence i byggebranchen om design, produktion og levering af bygningsdele til industriel renovering og viden relateret hertil i Forsknings- og Uddannelsesinstitutions-netværk (FoU-netværk) – regionalt og nationalt. Temaet er nærmere beskrevet i Appendiks 2.2.

3.6 Den almene projektlederes rolle og opgaver i industriel energirenoverings- byggesager
Industriel energirenovering - en udfordring for almene projektledere		I Forprojektet er der ikke arbejdet med den almene projektlederes rolle og opgaver i industriel energirenoverings-byggesager. Dette vejled- ningstema vil indgå i en vejledning Hovedprojektet adresseret til hånd- tering af de særlige udfordringer, som industriel energirenovering stiller til projektledere i almene bygherreorganisationer over for. Behandlingen af temaet vil bygge på input fra AlmenProjektet ’Projekt- ledelse af større byggerier’ (se Bilag 3.3).

3.7 BIM-anvendelse i AlmenFaserne
Videreudvikling til et webase- ret værktøj		I redegørelsen i Forprojektet for BIM-anvendelse i AlmenFaserne tager afsæt i BIM-modellen fra ’vugge til grav-cyklus’ og AlmenFaserne. Både i BIM-cyklussen og i alle almenfaser indgår bygningsdele som in- formationsbærende objekt. Modellen er nærmere beskrevet i afsnit 3.7 og i Appendiks 1.4. Dette tema vil i Hovedprojektet indgå en webbaseret vejledning adres- seret til anvendelse af kommunikationsplatform i projektorganisationen og i implementeringen af de regionale rammeudbud af industrialise- ringsegnede bygningsdele.

3.8 Erfaringsopsamling, læring, innovation og udvikling ved industriel renovering
Vejledningstema adresseret til - Basisorganisering 2 Branchekonsortier - Basisorganisering 3 FoU-netværk		Erfaringsopsamling, læring, innovation og udvikling ved industriel reno- vering har været i et gennemgående tema både i Forprojektets Ar- bejdsmodel-element 1 – 6 og i bygherrekravene til Arbejdsmodel- element: Implementeringsplan. I Hovedprojektet vil der i: • Basisorganisering 2 – Branchekonsortier blive implementeret metoder til og kompetence i projektoptimering af projektorganisationen samt i procesoptimering og innovation og læring i projektorganisationen og på byggepladsen. • Basisorganisering 3 – FOU-netværk blive udviklet metoder til projekt- optimering, procesoptimering og innovation og læring i projekt- organisationen og på byggepladsen. De angivne aktiviteter vil i Hovedprojektet indgå som temaer i en vej- ledning adresseret til anvendelse af kompetenceudviklings-koncepter og branchestandarder. Dette vejledningstema vil i en tilpasset form også kunne finde anven- delse ved energirenovering af øvrige lejeboliger.

3.9 Beboerdreven trinvis industriel renovering og energirenovering
Beboerdreven innovation		Modellen for industriel energirenovering af almene bebyggelser og be- boerdreven, trinvis industriel boligfornyelse og indgår i Arbejdsmodel-- element: Implementeringsplan. I Hovedprojektet vil der i Basisorganisering 1 – bygherrenetværk blive etableret BoligEnergiskole og Trinvis Boligfornyelses-skole for beboere og driftspersonale. De angivne aktiviteter vil i Hovedprojektet indgå som temaer med tilhø- rende værktøjer i en vejledning med henblik på at bidrage til at sætte en ny standard for energirenovering baseret på brugerdreven innovati- on. Dette vejledningstema vil også kunne finde anvendelse ved energireno- vering af øvrige lejeboliger.

3.10 Effektestimering og effektevaluering ved industriel energirenovering
Bidrag fra Basisorganisering 3 – FOU-netværk		Effektestimering og effektevaluering ved industriel energirenovering indgår i Forprojektet i Arbejdsmodel-element 2: Markedsåbning og 3. Produktplatform og Implementeringsplan. I Hovedprojektet vil der i Basisorganisering 3 – FOU-netværk blive ud- viklingsnetværk, der får til opgave at komme metode-input til vejled- ningsteamet ’Effektestimering og effektmåling ved industriel energireno- vering med tilhørende værktøjer’. Dette vejledningstema vil også kunne finde anvendelse ved energireno- vering af øvrige lejeboliger.

Sammenfatning

I forprojektet er der udviklet følgende værktøjer:

• Model til estimering af potentialet for industriel renovering.

• BadButik a/s-modellen som Forprojekt-værktøj.

• Lokalisering og screening af industrialiseringsegnede bygningsdele – som Forprojekt-værktøj.

• Bygnings Informations Modeller (BIM) og AlmenFaserne som Forpro- jekt-værktøj.

I Forprojektet er der endvidere formuleret følgende 10 temaer, der vil danne grundlag for udarbejdelse af en webbaseret industrialiserings- vejledning med til hørende værktøjer i Hovedprojektet.

Vejledningstemaerne er adresseret til anvendelse i følgende organise- ringer i Hovedprojektet:

Basisorganisering 1:

Etablering af regionale bygherrenetværk.

Basisorganisering 2:

Etablering af branchenetværk til udvikling, levering og montering af byg- ningsdele til industriel renovering.

Basisorganisering 3:

Etablering af FoU-netværk til udvikling af viden- og metodegrundlag for in- dustriel renovering, energirenovering og BIM.

En række af de 10 vejledningstemaer med tilhørende værktøjer vil også kunne finde anvendelse ved industriel energirenovering af private ud- lejnings-etageboliger opført før 1975.

KAPITEL 4.

MODELLER OG KONCEPTER FOR INDUSTRIEL RENOVERING

Indledning

I dette kapitel gøres rede for, at udviklingen i AlmenNet gennemføres ef- ter et fælles innovationsprincip, som sikrer en bred forandring hos de al- mene projektledere og en synlig effekt på renoveringssagerne. Princippet udbygges med et forretningskoncept for udvikling af bygningsdele i en industriel renovering – kaldet BadButik a/s.

Herefter beskrives industriel renovering i den almene sektor, som omfat- ter præfabrikation og en nytænkning af videnarbejdet i tilknytning projek- tering og planlægning, og det fysiske arbejde på byggepladsen set i en industriel optil. Fremtidens videnarbejde vil i stort omfang bygge på digi- tal kommunikation i 3D-modeller understøttet af en webportal.

4.1 AlmenNets innovationsmodel
AlmenNets innovationsmo- del		Der er i Forprojektet, som vist i Figur 1, taget afsæt i følgende dele af AlmenNets Innovationsmodel – med vejledning i Trinvis fornyelse som eksempel: • Formidling i AlmenNet. AlmenNets vejledning i Trinvis fornyelse og andre beslægtede AlmenVejledninger og rapporter. • Spredning. Nogle få Beslægtede Almene renoveringsprojekter med en industriel tilgang med henblik på at opnå en spredningseffekt i Hoved- projektet. • Innovation. Formidling, læring, udvikling og afprøvning. • Industrialisering. Fornyelsesrammens karakter og lokalisering af industri- aliseringspotentiale.
Figur 1: AlmenNets innovationsmodel – eksempel
Figur 2: Boligorganisationens Udvikling og Læring i Almenfaserne				Innovationsmodel- lens enkelte dele kommer, som vist i Figur 2, successivt i spil som guidelines i hver af AlmenFaser- ne relateret til me- tode- og viden- grundlag for de i viste aktører i bolig- organisationen.

4.2 BadeButik a/s – Forretningskoncept for udvikling af industrialiserings-egnede bygningsdele
Baggrund og formål		Forretningskonceptet BadButik a/s er fremkommet som et resultat af NICe-projektet, der er nærmere omtalt i Rapporten ’BadButik a/s - En brugerorienteret udviklings- og forretningsmodel til boligrenovering’, SBi 2009:21. Formålet med udvikling af BadButik a/s-konceptet er: • Styrkelse af etableringen af en ny type virksomheder, der kan levere renoverede bygningsdele i en høj kvalitet som ét industrielt produkt – med fast pris, fast leveringstid, kort produktionstid, standard som aftalt og uden fejl. • Anvendelse af BadButik a/s-virksomheder som illustrationsmodel for dannelse af tilsvarende forretningsmodeller i tilknytning til andre byg- ningsdele. • Dannelse af BadButik a/s som eksempel-virksomhed som udgangspunkt for en ny industriel leverancekultur i nordisk byggeri.
Temaer		Tankegangen i Badbutik a/s metodekonceptet er, som vist i Figur 3, at skabe en direkte forbindelse mellem Tema 1: Vision, og 7: Operationa- lisering ved en systematiseret behandling af følgende temaer: Tema 2 Markedsåbning, Tema 3 Produktionsplatforme, Tema 4 Organisation og proces, Tema 5 Økonomi og Tema 6. Forretningsplan. Temaerne i BadButik a/s-konceptet som arbejdsmodel er vist i figuren nedenfor.
Figur 3: BadButik a/s – Projekt Arbejdsmodel

BadButik a/s konceptets anvendelse i Forprojektet

BadButik a/s konceptet er benyttet som metodegrundlag i de tre Forpro- jekt-udviklingsteam.

I Forprojektet blev der gennemført en analyse af tre bygningsdele i to af fire workshops. På workshop 2 blev tema 1, 2 og 3 behandlet, og på workshop 3 blev tema 4, 5 og 6 behandlet, som angivet i Kapitel 5.

I tema 2 blev det danske markeds størrelse på de tre bygningsdele screenet (se resultatet i afsnit 5.4), og i tema 3 blev der arbejdet med strukturering og beskrivelse af bedre produktplatforme (se afsnit 5.1 – 5.3).

I tema 4 blev forslag til effektivisering af arbejdsprocesser drøftet, og i tema 5 blev økonomi og besparelsesmuligheder drøftet.

BadButik a/s –modellen som Forprojekt-værktøj er nærmere beskrevet i

Appendiks 1.2.

BadButik a/s konceptets anvendelse i Hovedprojek- tet

BadButik a/s-forretningskonceptet har dannet afsæt for design af Hoved- projekt-arbejdsmodellen, der nærmere beskrevet i Kapitel 6.

Screeningen fra Forprojektet vil blive brugt som startgrundlag, og de seks temaer vil blive uddybet og konkretiseret i Hovedprojektet. Hovedtema- erne vil blive gennemarbejdet i flere runder for at skabe et så omkost- ningseffektivt system som muligt.

Der vil endvidere blive udarbejdet AlmenVærktøjer, som nærmere beskri- ver bygherrekrav til indhold og principper for anvendelsen af forretnings- konceptet for udvikling af industrielle bygningsdele.

4.3 Forståelsen af industriel renovering i AlmenNet
Fire tilgange til bygherre- dreven markedsåbning for industriel renovering		Industriel renovering dækker den almene bygherrers kravsætning til: 1. Bygningsdele og rum som er egnede til industriel projektering og præfa- brikation. 2. Projektering hos rådgiverne, hvor egenskaber på bygning, rum, byg- ningsdele og komponenter bindes sammen. 3. Præfabrikation og komponentfremstilling hos producenter. 4. Udførelse af bygningsdele på byggepladsen ved entreprenøren.
Fem tilgange til branche- dreven medvirken til indu- striel renovering		Bygherrekravene til industriel renovering forventes omsat til en branche- dreven: 1. Specialisering og serieproduktion i store mængder. 2. Standard arbejdsbeskrivelse og logistik, som er understøttet af hjælpe- værktøjer, og som er indlært og trænet. 3. Kundetilpasning af produkter og kundeservice med tilbud om flere kvali- teter, værdier og ydelser. 4. Løbende dokumentation og benchmarking af proces- og produktresultat som grundlag for en målrettet effektivisering og udvikling. 5. Brug af digital kommunikation og programmer til smidiggørelse af for- midling, styring og udvikling.

4.3 Digital kommunikation (BIM) og AlmenFaserne
AlmenFaserne og BIM-cyklussen		I de tre udviklingsteam og i udarbejdelsen af programmet for Hovedpro- jekt er der, som vist i Figur 4, taget afsæt i i BIM-modellen fra ’vugge til grav-cyklus’ og AlmenFaserne. Både i hele BIM-cyklussen og i alle almen- faser er bygningsdele indgået som informationsbærende objekter.
Figur 4: BIM-modellens fra vugge-til-grav-cyklus og AlmenFaserne
Tre BIM-spor		I arbejdet med BIM-modellens fra ’vugge til grav-cyklus’ er der, som vist i Figur 5 endvidere taget afsæt i en opdeling af denne i følgende tre spor: • BIM/Spor 1: Vindenarbejde/IKT/Web. • BIM/Spor 2: Det byggetekniske arbejde. • BIM/Spor 3: Værdioptimerings-/læringsarbejdet.
Figur 5: AlmenFaserne og tre BIM-relaterede spor
Digital kommunikation og bygningsinformationsmo- deller (BIM)		Bygnings Informations Modeller (BIM) og AlmenFaserne som Forprojekt- værktøj er nærmere beskrevet i Appendiks 1.4, hvor der er gjort nær- mere rede for metoder og principper for anvendelse af digital kommuni- kation og BIM.

4.4 Sammenfatning

AlmenNets Innovationsmo- del som ramme for meto- deudviklingen

I tilvejebringelsen af Forprojektets metodegrundlag er der taget afsæt i:

• AlmenNets Innovationsmodel som ramme. Modellen bygger på et samspil mellem: Formidling, spredning, læring, udvikling og afprøvning af indu- striel renovering i alle dele af boligorganisationens og byggesagens orga- nisation.

• Skitse til forståelsen af industriel renovering i AlmenNet.

• Temaerne i BadButik a/s-konceptet.

• En redegørelse for digital kommunikation i AlmenFaserne relateret til tre BIM-spor.

Opfølgningen af metodeudviklingen i Hovedprojektet er nærmere beskre- vet i Appendiks 2.

KAPITET 5: POTENTIALET FOR UDVIKLING AF INDUSTRIEL RENOVERING
Indledning		I dette kapitel gøres rede for: • At for at kunne prioritere udviklingen af industriel renovering er det vig- tigt at have et overblik over, hvor effektiviseringspotentialerne og omfan- get er størst på landsplan. • At følgende bygningsdele: Facaderenovering inklusive nye vinduer, instal- lationsskakte, badeværelsesrenovering er udvalgt til at indgå i den første screening i de tre udviklingsteamgrupper i Forprojektet • At de udvalgte bygningsdele er beskrevet i det efterfølgende ud fra et givet entreprenørkoncept. • En samlet oversigt om industrialiseringspotentialer og produktværdier frem til 2020.

5.1 Industrialiserede installationsskakte til renovering af almene etageboliger – v/ NCC
Figur 04: Fremtidens installationsskakt		NCCs arbejde med præfabrikerede skakte, der blev indledt med et udviklingsprojekt under ’Byggeriets innovation’ i 2005 – 2008, er dokumenteret i publikaktionen ’På vej mod fremtidens skakt – En innovationshistorie om præfabrikerede installationsskakte til etageboliger’, Byggeriets Innovation, 2008. NCC har p.t. erfaring med design, produktion og montering af skakte i 4 - 5 renoveringsbyggesager. NCCs Skaktløsning indebærer generelt følgende fordele i byggesagen, der kommer til udtryk ved reducering af: • Byggetiden med ca. 1 måned. F.eks. kan udtørringen på- begyndes hurtigere, dvs. når udstøbningerne i de vandrette installationer er udført. • Omkostninger til uforudsete arbejder. • Omkostningerne til interim bygningsinstallationer. • Antallet af medarbejdere på pladsen. • Antallet af fejl og mangler. • Omkostningerne ved tyveri, spild og for meget indkøbt ma- teriale m.v. Ved fremlæggelsen af arbejdet i skakt-udviklingsteamet blev der peget på, at der ligger en udfordring i: • At skabe mulighed for industrialiseret fremstilling af konfi- gurerbare/skalerbare beklædningsløsninger. • At få foretaget lydprøver af Skaktløsninger. • At finde frem til potentialet for reducering af fremstillings- prisen og de samlede procesomkostningerne baseret på et en øget volumen i efterspørgslen ved rammeudbud efter industrielt fremstillede skakte baseret på tankegangen og funktionaliteten i NCCs model baseret på et bygherreram- me-udbudskoncept. Arbejdet i Skakt-udviklingsteamet er nærmere omtalt i Ap- pendiks 1.3.

5.2 Industrielt fremstillede badeværelser til renovering af almene etageboliger

- v/ MTHøjgaard

MTHøjgaards koncept for industrielt fremstillede badeværelser er baseret på erfaringer fra et samarbejde med Grundejernes Investeringsfond (GI) om industrialiseret udførelse af både ’tunge’ og ’lette’ badeværelser.

I Forprojekt-udviklingsarbejdet er der taget afsæt i udvikling af et koncept for et let badeværelse, der bygger på konfigura- tion af mange industrielt fremstillede komponenter. Koncept er baseret på tilslutning til en præfabrikeret skakt efter et design svarende til NCCs koncept.

Badeværelseskonceptet er designet til at have en levetid på mindst 20 år.

MTHøjgaards konceptudvikling og projektgennemførelse un- derstøttes af en BIM procesmodel. Firmaet ser gerne et sam- arbejde med bygherren om udvikling af en byggesagsspecifik BIM-portal, der er designet i henhold til bygherrens BIM-krav.

Arbejdet i badeværelsesteamet er nærmere omtalt i Appen- diks 1.3.

5.3 Industriel facaderenovering i renovering af betonbyggeri

– v/ Enemærke & Petersen

Enemærke & Xxxxxxxxx tilgang til industrialisering af facaderenovering af almene etageboliger opført som betonbyggeri er at finde erfaringsbaserede svar på føl- gende spørgsmål:

• Hvad i produktionen kan udføres som industriel pro- duktion/masse-produktion væk fra indbygningsstedet, og hvor og hvordan denne produktion kan foregå?

• Hvad kan med fordel udføres som henholdsvis halv- fabrikata/masseproduktion?

• Hvilke arbejdsprocesser i produktionen kan udføres som industriproduktion, herunder opdeling/omdeling af arbejdsprocesser?

• Hvad understøtter ovenstående helhedstankegangen, og hvad skal der til af supportprocesser?

• Xxxxxx analyser ’kan betale sig?’

Enemærke & Xxxxxxxxx udvikling af facadeløsninger er endvidere baseret på nedenstående vision, formål og mål:

• Vision. Skabelse af et forretningsområde omkring industrielt producerede og monterede facadeelemen- ter, der giver en markedsledende position inden for forretningsområdet.

• Formål. Skabelse af nyt marked for facaderenove- ring i den almene bolig sektor der tilgodeser og over- stigerkundes krav og forventninger.

• Mål. Opnåelse af en markedsandel på 20% af faca- deudskiftningsopgaver i tilknytning til energirenove- ring og fremtidssikring af almene bebyggelser ved at tilbyde et industrielt producerede facadesystemer.

Enemærke & Xxxxxxxx tilgang til industriel renovering af almene etageboliger opført som betonbyggeri er nær- mere omtalt i Appendiks 1.3.

5.4 Estimering af produktionsværdi og industrialiseringsandel 2011 - 2020
Estimeringsmodellens formål		Til brug for bedømmelse af markedspotentialet for de lokaliserede indu- strialiseringsegnede bygningsdele er der i Forprojektet udviklet en fore- løbig estimeringsmodel, der har som formål: • At lokalisere potentialet for industriel udførelse af udvalgte bygnings- dele ved fornyelse/renovering af almene boliger i segmentet: Almene etageboliger opført før 1945 frem til 1975. • At belyse industrialiseringen som en vej til at opnå en bedre, billigere og hurtigere energibesparende fornyelse/renovering. Modellen er nærmere beskrevet i Appendiks 1.1.
Tre moduler		Estimeringsmodellen er opdelt i følgende tre moduler: • Modul 1: Stamdata. Geografisk fordelingen af almene boliger opført frem til 1975. • Modul 2: Estimering af industrialiseringspotentialet 2011 – 2020 for tre bygningsdele – enkeltvis og opdelt på segmenter. • Modul 3: Estimering 2011 –2020 af den samlede produktionsværdi og industrialiseringsandelen af den samlede produktionsværdi opdelt på segmenter og bygningsdele.
Produktionsværdi 2011 – 2020 opdelt på scenarier samt industrialiseringsdel		Estimeringen i tabellen nedenfor er baseret på beregninger og skøn fo- retaget i Trin 3 og 5 i estimeringsmodellens Modul 2 og beregninger fra modellens Modul 3.
			Tabel 1: Produktionsværdi 2011 – 2020 opdelt på scenarier og industrialiseringsandel
			Bygningsdel	Produktionsværdi 2011 – 2020 (beløb i mio. kr.)
				Minimum scenarium		Ambitiøst scenarium
				I alt	Industrialise- ringsandel	I alt	Industrialise- ringsandel
			1 Klimaskærm	11.468,8	8.650,9	15.010,7	13.020,8
			2 Installationer	3.222,5	2.960,7	4.334,9	4.180,7
			3 Bolig/rum	4.004,4	1.057,5	5.339,1	1.744,8
			I alt	18.695,7	12.669,1	24.684,7	18.946,3
		Figur 6: Produktionsværdi 2011 – 2020 opdelt på scena- rier og industrialiseringsandel				Som vist Tabel 1 og Figur 6 andrager produktionsværdi-
						en og industrialiseringsan-
						delen af de tre bygningsdele
						i perioden 2011 – 2020 i:
						• Minimum scenarie ca. 18,7 mia. kr. med en in- dustrialiseringsandel på ca. 12.7 mia. kr. sva- rende til ca. 68%.
						• Ambitiøst scenarie ca. 24,6 mia. kr. med en in- dustrialiseringsandel på ca. 18.9 mia. kr. sva- rende til ca. 76%.

5.5 Sammenfatning

Den indledede screening i de tre udviklingsteamgrup- per

Produktionsværdien og in- dustrialiseringsandel

2011 – 2020

I den indledede screening i de tre udviklingsteamgrupper i Forprojektet af bygningsdelene: Facaderenovering inklusive nye vinduer, installations- skakte, badeværelsesrenovering blev der bl.a. peget på:

• At der for NCC ligger en udfordring i:

- At skabe mulighed for industrialiseret fremstilling konfigu- rerbare/skalerbare beklædningsløsninger.

- At finde frem til potentialet for reducering af fremstillingsprisen og de samlede procesomkostningerne baseret på en øget volumen i efter- spørgslen efter industrielt fremstillede skakte baseret bygherreram- meudbud.

• At MTHøjgaards

- Badeværelseskonceptet er designet til at have en levetid på mindst 20 år.

- Udvikling, levering og montering af badekabinekoncept understøttes af en BIM procesmodel.

- At firmaet gerne ser et samarbejde med bygherren om udvikling af en byggesagsspecifik BIM-portal, der er designet i henhold til byg- herrens BIM-krav.

• At Enemærke & Xxxxxxxxx udvikling af facadeløsninger endvidere er ba- seret på nedstående vision, formål og mål:

- Vision. Skabelse af et forretningsområde omkring industrielt producerede og monterede facadeelementer, der giver en markeds- ledende position inden for forretningsområdet.

- Formål. Skabelse af nyt marked for facaderenovering i den almene bolig sektor der tilgodeser og overstigerkundes krav og forventnin ger.

- Mål. Opnåelse af en markedsandel på 20% af facadeudskiftningsop gaver i tilknytning til energirenovering og fremtidssikring af almene bebyggelser ved at tilbyde et industrielt producerede facadesyste mer.

Ifølge beregninger og skøn baseret på den foreløbige estimeringsmodel, vil produktionsværdien og industrialiseringsandelen af de tre bygningsde- le i perioden 2011 – 2020 beløbe sig til:

• Minimum scenarie ca. 18,7 mia. kr. med en industrialiseringsandel på ca. 12.7 mia. kr. svarende til ca. 68%.

• Ambitiøst scenarie ca. 24,6 mia. kr. med en industrialiseringsandel på ca. 18.9 mia. kr. svarende til ca. 76%.

Foto fra worshop 3

KAPITEL 6:

FORSLAG TIL PROGRAM FOR HOVEDPROJEKT

Indledning

I dette kapitel gøres rede for Hovedprojektets:

• Indsatsområder, spor og arbejdsmodel.

• Formål relateret til henholdsvis bygherre-initiativer i Spor 1 samt bran- che-initiativer i Spor 2 og FoU-initiativer i Spor 3.

• Organisering, tids- og aktivitetsplan samt budget.

Læs mere om Hovedprojektet i Appendiks 2.

6.1 Hovedprojektets indsatsområder, spor og arbejdsmodel
Fælles innovations- og forretningsmodel		Hovedprojektet gennemføres, som vist i figuren nedenfor, i henhold til en Hovedprojekt-arbejdsmodel med følgende Arbejdsmodel-ementer: • Programmering af indsatsområder (1). • Et forum for markedsåbning (2). • En produktplatform (3). • En organisations- og procesplatform (4). • En økonomi-platform (5). • En forretnings-platform (6). • En implementeringsplan.
Tre indsatsområder		Hovedprojekts innovation og udvikling vil være relateret til følgende ind- satsområder: 1. Regionale rammeudbud med tilhørende ’miniudbud’. 2. Industriel renovering med en digital tilgang. 2. Energirenovering.
Tre spor		Hovedprojektets gennemførelse vil endvidere være opdelt i følgende spor: Spor 1: Bygherre-initiativer. Spor 2: Branche-initiativer. Spor 3: FoU-initiativer.

Berøringsflader til ’Handlingsplan for energi- renovering af lejeboliger’

Hovedprojektet har væsentlige berøringsflader til elementer i ’Handlings- plan for energirenovering af lejeboliger’ udarbejdet af AlmenNet, Bygher- reforeningen og Ejendomsforeningen Danmark i oktober 2010. Hand- lingsplanen vil blive gennemført i et samarbejde mellem de tre organisa- tioner inden for en periode på 3-5 år.

Handlingsplanens formål er skabe langt flere energirenoveringer af alme- ne og private lejeboliger med reelle energibesparelser, sund økonomi i ejendommene og tilfredse beboere ud fra fælles interesser ved nytænk- ning på tværs af de to sektorer.

Det vil i Hovedprojektet især være relevant at dele viden i relateret til udvalgte temaer i handlingsplanens initiativ 1 – 6 vedrørende Arkitektur, brugere og værdi samt initiativ 7 – 11 Løsninger vedrørende teknik og samarbejde.

6.2 Hovedprojektets formål og bygherre-initiativer i Spor 1
Overordnet formål		Hovedprojektets overordnede formål er at skabe et gennembrud i indu- strialiseringen i perioden 2012 – 2015 ved renoveringen og fornyelse af almene boliger opført for 1975.
Spor 1: Bygherre-initiativer		Opfyldelsen af Hovedprojektets formål vil i Spor 1 finde sted ved følgende bygherre-initiativer: 1. Formulering af renoverings-/fornyelsesscenarier, lokalisering af industria- liseringsegnede bygningsdele og analyser af potentialet for anvendelse af industrialiserede bygningsdele i segmenterne almene boliger opført før 1945, 1945 – 1959 og 1960- 1974. 2. Bygherre-/brugerdreven innovation i renoveringen/fornyelsen af almene boliger med afsæt i viden om efterspørgslen i afhængighed af vekslende livsstil og på vegne af slutbrugerne (beboerne). 3. Skabelse af bygherrepartnerskaber, der skal bidrage til at skabe et mar- ked for en øget industrialisering med en digital/BIM-tilgang ved renove- ring/fornyelse af ældre boliger. 4. Formulering af bygherrekrav til industrialiseringsegnede bygningsdele og design af byggetekniske platforme i samarbejde med byggebranchen med afsæt i resultaterne fra Forprojektet. 5. Videreudvikling af viden- og metodegrundlaget for industrialiseret reno- vering-/fornyelse med afsæt redegørelser herfor Forprojektet og beslæg- tede AlmenProjekter, AlmenVejledninger, AlmenRaporter samt beslægte- de forskningsprojekter. 6. Formulering af bygherrekrav til kompetenceudvikling og læring i bygge- sagens projektorganisation op på byggepladsen.

6.3 Hovedprojektets formål og branche-initiativer i Spor 2
Spor 2: Byggebranche-initativer - Industriel renovering ba- seret på effektskabende bygningsdele		Opfyldelse af Hovedprojekts overordnede formål vil i Spor 2 endvidere finde sted ved følgende byggebranche-initiativer: 1. Etablering af ’Produktions- og salgsfunktioner’ (Industrialiseret Renove- ring a/s-virksomheder) i byggebranchen, som for industrielle renove- ringsløsninger kan sikre - Fleksibel og trinvis levering. - Billigere, bedre og hurtigere byggeri. - Bæredygtigt byggeri. - Lang levetid. - Optimeret brugsværdi og service. - Lave drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

Fortsættelse ...

Spor 2:

Byggebranche-initativer

- Industriel renovering ba- seret på effektskabende bygningsdele (fortsættelse)

3. Skabelse af rammer og vilkår for og medvirke til et paradigmeskift i byg- gebranchen gennem udvikling af industrielle renoveringsløsninger i virk- somheder

- Der kan fremstille og levere produkter med afsæt i forretningsmodel- ler der kombinerer bygherrens/brugerens behov med en teknologisk og industriel udvikling.

- Som retter sig mod en stor gruppe af byggerier og som kan kvalificere og bidrage til fremtidssikring af bygherrens/brugeren overvejelse i forbindelse med køb af ydelser.

- Der forudsættes at blive markedsledende og dermed kunne fungere som lokomotiver for en innovativ udvikling af renovering/fornyelse af ældre almene boliger baseret på en industriel tilgang.

6.4 Hovedprojektets formål og FoU-initiativer i Spor 3
Spor 3: FoU-initativer		Opfyldelse af Hovedprojekts overordnede formål vil i Spor 3 finde sted ved følgende FoU-initiativer: • Udvikling af metodegrundlaget for følgende tre digitale værktøjer til for- bedring af byggeriets produktivitet og kvalitet: - Værktøj 1: Digitale varekataloger som grundlag for producenters beskrivelse af deres produkters egenskaber, anvendelsesområder og indbygning. - Værktøj 2: Digitale produktionskort som grundlag for rådgiveres og entreprenø- rers beskrivelse af, hvorledes arbejdet på byggepladsen skal udføres på de enkelte bygningsdele. - Værktøj 3: Krav til tolerancer på komponenters og bygningsdeles dimensioner. • Udarbejdelse af forskningsreflekterede BIM-modeller (Bygnings Informa- tions Modeller), der ud fra et fælles klassifikationssystem: - Beskriver typer af komponenter, processer, egenskaber og lignende efter samme system og grupperinger, og gør det muligt at sammen- ligne informationer mellem byggerier. - Kobler byggeriets digitale informationer i tegninger, beskrivelser, mængder, økonomi, egenskaber og processtyring sammen i digitale 3D-modeller af bygningen. • Udvikling af viden- og metodegrundlag for: - Helhedsplan-screening af industrialiseringsegnede bygningsdele. - Estimering af potentialet for industriel renovering. - Estimering og måling af effekten af bygherrekravene til alle relevan- te industrialiseringsegnede bygningsdele. - Digitale værktøjer baseret på en industriel procestankegang til an- vendelse i designfasen og udførelsesfasen samt i drift- og vedlige- holdelse. - Projektoptimering, procesoptimering og innovation og læring i pro- jektorganisationen og på byggepladsen. - Udvikling af kompetence hos rådgivere, entreprenører og håndvær- kere i energirenovering baseret på anvendelse af digitale værktøjer, industriel produktion og –proces samt optimering og læring. - Effektestimering og effektmåling ved industriel energirenovering. - Erfaringsopsamling, læring, innovation og udvikling ved industriel renovering.

6.5 Hovedprojektets organisering
Projektorganiseringens etablering og drift		Projektorganiseringen for Hovedprojektet etableres og drives ved: • Dannelse af en projektorganisation. • Opbygning og drift af en webbaseret/BIM-relateret kommunikationsportal. • Gennemførelse af en række ProjektEvents.
Tre basisorganiseringer		Organiseringen af Hovedprojektet er baseret på tre basisorganiseringer, der, som vist i figuren nedenfor følger de før omtalte tre spor: Basisorganisering 1 - Etablering af regionale bygherrenetværk. Basisorganisering 2 - Etablering af branchenetværk til udvikling, levering og montering af bygningsdele til industriel renovering. Basisorganisering 3 - Etablering af FoU-netværk til udvikling af viden- og metodegrundlag for indu- striel renovering, energirenovering og BIM.
Figur 7: Hovedprojektets organisering
Strategi-forum		Der etableres et Strategi-forum med følgende kommissorium: • Koordinering af den fælles innovations- og udviklingsindsats i de tre basisor- ganiseringer. • Koordinering af markedsåbningen i Spor 1: Bygherre-initiativer og udviklin- gen af kapaciteten til at produktion, levering og montage af bygningsdele til industriel renovering i Spor 2: Branche-initiativer. Strategi-forummet sammensættes af 8 – 10 aktører fra basisorganiseringen og forudsættes at have en mødefrekvens hver 3 – 4 måneder i hele projekt- perioden.

ProjektSekretariat

Der etableres et ProjektSekretariat til varetagelse af følgende funktioner:

• Facilitering af Basisorganisering 1: Bygherre-netværk.

• Etablering og drift af en webbaseret/BIM-relateret kommunikationsportal.

• Gennemførelse af en række ProjektEvents relateret til den fælles innovations- og udviklingsindsats i de tre basisorganiseringer.

• Dokumentation og rapportering samt facilitering af erfaringsudveksling, vi- dendeling og effektestimering/måling.

ProjektSekretariat etableres med henholdsvis en deltidsansat projektleder og en administrativ medarbejder. Sekretariatet kan rekvirere ekstern i bistand efter behov.

6.6 Hovedprojektets tids- og aktivitetsplan
Projektperiode		Hovedprojektet gennemføres i perioden januar 2012 – december 2015.
Projektaktiviteter		Hovedprojektets aktiviteter er, som vist i Figur 8, opdelt i:
Figur 8: Hovedprojekt – Overordnet tids- og aktivitetsplan				1. Projektorganisations-aktiviteter, der skal sikre opbygningen af projektets infrastruktur og frem- drift samt bidrage til opfyldelse af resultatforventningerne. 2. Projektarbejdsmodel-aktiviteter, der skal sikre opbygningen af projektets infrastruktur og frem- drift i de tre basisorganiseringer, jf. Arbejdsmodel-element 1.1. I. Implementeringsplan, der med afsæt i en webbaseret kom- munikationsplatform skal sikre gennemførelsen af - I-1 Bygherrers programmering rela- teret til regionale rammeudbud af industrialiseringsegnede byg- ningsdele. - I-2 Miniudbud, projektering og udfø- relse af leverancer til industriel energirenovering af almene boli- ger relateret til enkeltafdelinger baseret på industrielt fremstille- de bygningsdele, jf. de regionale rammeudbud. I tilknytning hertil vil der blive stillet bygherrekrav til udvikling af læring i projektorganisationen samt om samspil med en Bolig- Energi-skole og en TrinvisBolig- Fornyelses-skole for beboere og driftspersonale. - I-3 Drift og effektevaluering af indu- strielt og energirenoverede boli- ger og bygninger i drift. - I-4 Dokumentation i form af tre del- rapporter og en slutrapport.

Gennemførelse af Ar- bejdsmodel- elemen- terne 2 - 6

Arbejdsmodel-elementerne 2 – 6 (Markedsåbning, Produktplatform, Organisa- tion og proces, og Økonomi og Forretningsplatform) relateret til de første rammeudbud gennemføres sideløbende i perioden februar - juni 2012.

Etablering af en webbaseret/BIM-kommunikationsplatform i perioden januar 2012 – april 2013.

Programmering og gennemførelse af de første regionale rammeudbud i perio- den juli – december 2012.

Projektering og udførelse af industriel renovering/energirenovering i perioden januar 2013 – august 2014.

Effektevaluering i perioden september - august 2015.

•

Implementeringsplanen for Hovedprojektet gennemføres ved:

•

•

•

Gennemførelse af Implementeringsplan

Dokumentation og rapportering

Dokumentation og rapportering vil finde sted ved udarbejdelse af tre delrap- porter og en slutrapport.

Læs mere om Programmet for Hovedprojektet i Appendiks 2.

6.7 Budget for Hovedprojektet
Udgifter fordelt på ho- vedaktiviteter		Udgifterne til gennemførelse af Hovedprojektet er, som vist i tabellen neden- for, budgetteret til i alt ca. 12,9 mio. kr., inklusiv moms. fordelt med: • Ca. 2,3 mio. kr. til 1. Programorganisation og formidling (ca. 18%). • Ca. 6,0 mio. kr. til 2. Projektmodel-aktiviteter (ca. 47%). • Ca. 4,1 mio. kr. til gennemførelse af implementering af rammeudbud (ca. 32%). • Ca. 0,4 mio. kr. til dokumentation og rapportering (ca. 3%). Budgettet er specificeret i Appendiks 2.6.
Tabel 2: Budget for Hovedprojektet – Sammendrag
Finansiering		Finansieringen af udgifterne forudsættes tilvejebragt med: • Ca. 6,9 mio. kr. fra bygherrenetværk (ca. 54%). • Ca. 3.5 mio. kr. fra netværk i byggebranchen (ca. 27%). • Ca. 2,5 mio. kr. fra FoU-netværk (ca. 19%). De enkelte netværk forventes f.eks. at kunne søge midler til dækning af udgif- terne til deres deltagelse i Hovedprojektet fra sponsorer med interesse i at fremme industriel renovering og energirenovering samt i skabelse af øget in- novation i byggeriet og øget kvalitet og brugsværdi i det byggede miljø.

6.8 Sammenfatning

Formål, innovation og spor

Projektorganisation

Implementeringsplan

Dokumentation og rapportering

Budget

Hovedprojektets overordnede formål er at skabe et gennembrud i industria- liseringen i perioden 2012 – 2015 ved renovering og fornyelse af almene boliger opført før 1975 og gennemføres i henhold til en fælles innovations- og forretningsmodel. Hovedprojekts innovation og udvikling vil være relate- ret til følgende indsatsområder: Regionale rammeudbud, industriel renove- ring og energirenovering.

Hovedprojektets gennemførelse vil endvidere være opdelt i følgende spor: Spor 1: Bygherre-initiativer, Spor 2: Branche-initiativer og Spor 3: FoU- initiativer.

Projektorganiseringen for Hovedprojektet etableres og drives ved: Dannelse af en projektorganisation, opbygning og drift af en webbaseret/BIM- relateret kommunikationsportal og gennemførelse af en række Projekt- Events. Organiseringen af Hovedprojektet vil bestå af tre basisorganiserin- ger, der følger de før omtalte tre spor:

• Basisorganisering 1

Etablering af regionale bygherrenetværk.

• Basisorganisering 2

Etablering af branchenetværk til udvikling, levering og montering af byg- ningsdele til industriel renovering.

• Basisorganisering 3

Etablering af FoU-netværk til udvikling af viden- og metodegrundlag for in- dustriel renovering, energirenovering og BIM.

Der etableres et Strategi-forum med følgende kommissorium:

• Koordinering af den fælles innovations- og udviklingsindsats i de tre basis- organiseringer.

• Koordinering af markedsåbningen i Spor 1: Bygherre-initiativer og udvik- lingen af kapaciteten til at produktion, levering og montage af bygningsdele til industriel renovering i Spor 2: Branche-initiativer.

Der etableres endvidere et projektsekretariat til varetagelse af følgende funktioner:

• Facilitering af Basisorganisering 1: Bygherre-netværk.

• Etablering og drift af en webbaseret/BIM-relateret kommunikationsportal.

• Gennemførelse af en række ProjektEvents relateret til den fælles innovati- ons- og udviklingsindsats i de tre basisorganiseringer.

Hovedprojektet gennemføres i perioden januar 2012 – december 2015 med afsæt i følgende hovedaktiviteter:

• Projektorganisations-aktiviteter, der skal sikre opbygningen af projektets infrastruktur og fremdrift samt bidrage til opfyldelse af resultatforventnin- gerne.

• Hovedprojektarbejdsmodel-aktiviteter, der skal sikre opbygningen af pro- jektets infrastruktur og fremdrift i de tre basisorganiseringer, jf. Arbejds- model-element 1 – 6.

Implementeringsplanen for Hovedprojektet, skal - med afsæt i en webbase- ret kommunikations-platform - sikre gennemførelsen af bygherrers pro- grammering relateret til regionale rammeudbud af industrialiseringsegnede bygningsdele med tilhørende byggesagsrelaterede miniudbud samt renove- ring og fornyelse af almene bebyggelser og boliger, herunder udvikling af læring i projektorganisationen samt etablering af BoligEnergiskole og Trinvis BoligFornyelsesskole for beboere og driftspersonale, drift og effektevalue- ring af industriel og energirenoverede boliger og bygninger i drift.

Hovedprojektet vil blive dokumenteret ved udarbejdelse af tre delrapporter og en slutrapport.

Budgettet for Hovedprojektet beløber sig til i alt ca. 12,9 mio. kr.

KAPITEL 7:

PROJEKTMÅL, HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

7.1 Projektformål og bedømmelse af formålsopfyldelsen
Projektformål	Formålsopfyldelse
1. Kortlægning af industria- liseringsegnede byg- ningsdele	Dette formål blev opfyldt i fuldt omfang ved lokalisering af følgende indu- strialiseringsegnede bygningsdele: • Klimaskærm: Facaderenovering, herunder vinduer samt etablering af tagboliger i forbindelse med tagrenovering. • Installationer: Installationsskakte, energireguleringssystemer og mekani- ske ventilationssystemer. • Boligfornyelse: Nye badeværelser i boligen.
2. Skitsering af Industriali- seringspotentialet ved fornyelse/renovering af almene boliger.	Dette formål blev opfyldt i fuldt omfang ved en foreløbig beskrivelse af industrialiseringsegnede bygningsdele og i kraft af resultaterne fra den foreløbige model til estimeringen af produktionsværdien af industrialise- ringsandelen i renovering af ældre almene boliger i perioden 2011 – 2020.
3. Skitsering af udfordringer i skabelse af en markeds- åbning for industriel re- novering	Dette formål blev behandlet skitsemæssigt i Forprojektet og vil blive be- handlet udtømmende i Hovedprojektet med reference til alle relevante industrialiseringsegnede bygningsdele.
4. Skitsering af et program for et Hovedprojekt	Dette formål er opfyldt i fuldt omfang i kraft af introduktionen i Kapitel 6 til formuleringen af program for Hovedprojektet, der er dokumenteret i Appendiks 2.

7.2 Resultatforventninger og bedømmelse af resultatforventnings-opfyldelsen
Resultatforventning	Resultatforventnings-opfyldelse
1. Skabelse af forståelse for at den almene bygherre aktør i åbningen af mar- kedet for industriel reno- vering	Denne resultatforventning er opfyldt i Forprojektet ved fsb’s ledelse af arbejdet i de tre udviklingsteam.
2. Skabelse af et samarbej- de mellem rådgivere, en- treprenører, leverandø- rer/komponent- producenter	Denne resultatforventning er opfyldt ved, at samarbejdet mellem de an- givne aktører i byggebranchen har været et gennemgående tema i Forpro- jektets udviklingsteam. Samt i kraft af, at alle de deltagende byggevirk- somheder afgav tilbud i fsb’s udbudsforretning (september – november 2010) vedrørende byggesagen afd. 1-21 Kantorparken – et demonstrati- onsprojekt til afprøvning af alle de udviklingstemaer, der er behandlet i Forprojektet. Samarbejdet i leverancesystemet vil være et gennemgående tema i Ho- vedprojektet.
3. Skabelse netværk til vi- dendeling og erfaringsop- samling	Denne resultatforventning er opfyldt i Forprojektet i kraft af relationerne til ’Credit-projektet’ og projekt ’Interreg IV A - Aktivitet 6: Nyindustrialise- ring’. Skabelse af netværk til videndeling og erfaringsopsamling vil indgå som et gennemgående tema i Hovedprojektet relateret til Basisorganisering 3: FoU-netværk.
4. Afholdelse af workshops	Denne resultatforventning er opfyldt ved afholdelse af: • Workshops med deltagelse af repræsentanter for aktørerne i Forprojek- tets tre udviklingsteam. • Separate dialoger mellem Styregruppen og de fire entreprenører, der del- tog i Forprojektets udviklingsteam.

7.3 Hovedkonklusioner og anbefalinger
Hovedkonklusioner	Anbefalinger til Hovedprojektet
Forprojektet viser, at der i relation til segmentet af almene boliger opført før 1975:	På baggrund af konklusionerne kan det anbefales, at der i Hoved- projektet arbejdes videre med:
1. Er et betydeligt potentiale for in- dustrielt fremstillede bygningsde- le.	Anbefaling 1: Videreudvikling af den i Forprojektet udviklede Estimerings- model af potentialet for industriel renovering Modellen udvikles til at omfatte alle relevante industrialiseringseg- nede bygningsdele og udvides med en finansieringsmodel, til esti- mering af andelen af produktionsværdien for industrielt fremstillede bygningsdele, der vil kunne forventes finansieret i kraft af energibe- sparelseseffekten.
2. Er et t potentiale for, at almene bygherrer vil kunne opnå en både bedre, billigere og hurtige renove- ring ved anvendelse af industrielt fremstillede bygningsdele.	Anbefaling 2: Indgåelse af partnerskabsaftaler med deltagelse af almene bygherrer om undersøgelse af volumenet for industrielt fremstillede bygningsdele. Etableringen af et eller flere partnerskaber af almene bygherrer i de enkelte regioner om screening af bebyggelser med almene etagebo- liger opført før 1975 baseret på fælles potentiale-estimeringsmodel for lokalisering af volumenet for industrialiseringsegnede bygnings- dele
3 Ligger en udfordring for almene bygherrer i at bidrage til mar- kedsåbningen ved at gå sammen i netværk om rammeudbud med tilhørende miniudbud relateret til industrielt fremstillede bygnings- dele	Anbefaling 3: Etablering af ramme-udbudsnetværk af almene bygherrer i 5 regioner. Etableringen af et eller flere netværk af almene bygherrer i alle re- gioner, der går sammen om rammeudbud med tilhørende miniud- bud af industrielt fremstillede bygningsdele indenfor segmentet af almene etage boliger opført før 1975, eventuelt i en formaliseret organiseringsform.
4. Ligger en udfordring for almene bygherrer i at bidrage til at skabe afgørende vilkår for udnyttelse af potentialet for industrielt fremstil- lede bygningsdele, herunder ska- belse af incitamenter til dannelse af netværk/konsortier af aktører i byggebranchen, der har kompe- tence og kapacitet til at designe, producere og levere industrielt fremstillede bygningsdele.	Anbefaling 4: Etablering 4 – 6 konsortier i byggebranchen med kompeten- ce og kapacitet til design, produktion og levering af industri- elt fremstillede bygningsdele. Etablering af 4 – 6 konsortier i byggebranchen med kompeten- ce/kapacitet til design, produktion og levering industrielt fremstille- de bygningsdele indenfor segmentet af almene etage boliger opført før 1975. Etablering af det angivne antal konsortier skal ses i relation til, at det i henhold til tilbudslovgivningen er et vilkår for gennemførelse af rammeudbud, at der i markedet er et tilstrækkeligt antal bydende.
5. Ligger en udfordring - både hos bygherrer og hos rådgivere, produ- center/leverandører, entreprenører og håndværkere – i at udvikle kompetence til at mestre byggeri baseret på industrielt fremstillede bygningsdele i en lærende proces, understøttet af en digital tilgang.	Anbefaling 5: Udvikling af et forskningsreflekteret videngrundlag til udvik- ling af kompetence hos bygherrer, rådgivere producen- ter/leverandører, entreprenører og håndværkere. Etablering af platforme til skabelse af kompetence hos bygherrer, rådgivere producenter/leverandører , entreprenører og håndværke- re i udbud, design, produktion og levering af industrielt fremstillede bygningsdele i en lærende proces, understøttet af en digital tilgang og med fokus på effekt for alle de deltagende aktører.

BILAG

Forprojektets bag- grund

Forprojektets over- ordnede formål

Delmål 1

Marked og kunder

Delmål 2 Produktplatforme og kompetence- platforme

Delmål 3 Afprøvning, foran- kring og finan- siering

Delmål 4 Formidling og for- ankring

Styregruppen har i sit virke taget afsæt i:

1. At industrialiseringen kræver et marked for at komme ud over forsøgsstadiet.

2. At markedsåbningen skal finde sted ved at bygherresiden går i front med at skabe den efterspørgsel, der skal til for at bane vejen for nyt et markedssegment for renove- ring/fornyelse af almene boliger opført før 1975 med en industriel-/digital tilgang.

3. At bygherresiden og byggebranchen skal være fælles om konceptudvikling på bygnings- og bygningsdelsniveau.

4. At i prototypeudviklingen må bygherren som brugerepræsentant have fokus på slutpro- duktet samt om prisen er rigtig og produktet er i orden, herunder på at produktet leve- res i en proces værdiskabelsen baseret på, at bygherrens værdier indarbejdes meget tid- ligt i proces, hvor værdiskabelsen i via dispositionsforslaget.

Styregruppen har endvidere taget afsæt i Forprojektets overordnede formål, som var:

• At undersøge mulighederne for at opnå en bedre, billigere og hurtigere energirenovering baseret på en bygherre renovering af bygninger og en beboerdreven, Trinvis fornyelse med en industrialiserings- og en digital tilgang.

• At udvikle incitamenter til fremme af bygherrepartnerskaber, der kan stå bag skabelse af et nyt markedssegment for renovering/fornyelse med en industriel-/digital tilgang.

Styregruppen har fokuseret på at bidrage til:

• Udvikling af 3 – 5 bygherrepartnerskaber og til skabelse af et nyt markedssegment for byggebranchen baseret på renovering/fremtidssikring af ældre almene boliger med en industrialiseret tilgang.

• Udarbejdelse af en model for og formulering af bygherrekrav til rammeudbud af ud- valgte bygningsdele med tilhørende miniudbud.

• Udvikling af værktøjer til brug for formulering af bygherrekrav til udvikling, produktion og montering af industrialiseringsegnede bygningsdele og udarbejdelse af et ramme- udbudsgrundlag, der kan bidrage værdiskabelsen i alle byggesagens faser baseret på bygherrekrav om det færdige produkt leveres med den aftalte og kvalitet samt til den aftale tid og pris.

• Design af og implementering af et generelt koncept for afprøvning af Forprojektets delmål i regionale rammeudbud af industrialiseringsegnede bygningsdele.

Styregruppen ønskede at medvirke til:

• Formulering af udfaldskrav til udvikling af byggetekniske platforme med fokus på hen- holdsvis klimaskærm-bygningsdele (tag, facade, vinduer, altaner og brystninger), ind- vendige brugsrelaterede bygningsdele som badekabiner og måske køkkener (levering, montering og dialog med beboerne som et hel pakke), installationsbygningsdele (skak- te, ventilationssystemer, energi- og klimabæredygtige varme-/energisystemer mv.) og tilgængelighedsbygningsdele (elevatorer mm.).

• Udvikling af kompetenceplatforme, der kan sætte bygherrens organisation i stand til at gå i front i en bygherredreven industrialisering af produkt og proces ved energirenove- ring almene bygninger samt en beboerdreven, trinvis fornyelse af almene boliger.

Styregruppen ønskede endvidere at bidrage til:

• Udarbejdelse af oplæg til fremskaffelse af økonomi til konceptudvikling og afprøv- ning i et Hovedprojekt af et koncept for regionale rammeudbud med tilhørende miniudbud, der kan danne afsæt for skabelse af et gennembrud i industrialiserin- gen i perioden 2011 – 2020 ved renoveringen og fornyelse af almene boliger op- ført for 1975, herunder sikre en forankring af i den almene boligsektor samt i bygge- branchen og i byggeriets forsknings-/videns- og udannelsesinstitutioner.

• Skitsering af nye modeller til finansiering af renovering-/fremtidssikring af ældre al- mene bolig med en industriel/digital tilgang og med et energi- og klimabæredygtigt perspektiv.

Styregruppen skulle bidrage til formidling til/forankring af Forprojektets resulta- ter i:

• Den primære målgruppe (AlmenNets medlemmer og den almene boligsektor).

• Den sekundære målgruppe (offentlige myndigheder, byggebranchen, byggeriets forsk- nings- og uddannelsesinstitutioner og omverdenen i øvrigt).

Styregruppens kommissorium

Navn Xxxxx Xxxxxxx	Institution/Firma	Telefon	E-mail
	Danakon a/s	4330 9090	xx@xxxxxxx.xx
Xxxxx Xxxxxxx	JJW Arkitekter	3010 9487	xxx@xxx.xx
Xxxxxxx Xxxxxx	Landskabsarkitekterne Roskil- de	4636 9236	xx@xxxxxxxx-xxx.xx
Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx	Esbensen Rådgivende Ingeniø- rer	8827 3302	xxx@xxxxxxxx.xx
Xxxxxx Xxxxxxxx	NOVA5 Arkitekter as	3393 0880	xx@xxxx0.xx
Xxx Xxxxxxxxxx	Ringsted Bygningsentreprise	5858 2834 2228 3082	xx@xxx.xx
Xxxx Xxxx Xxxxxx	Xxxxxxxx & Xxxxxxxx	5768 0539 4050 3397	xxx@xxxx.xx
Xxxx Xxxx Xxxxxxxx	Xxxxxxxx & Xxxxxxxx	4079 8472	xxx@xxxx.xx
Xxxxxx Xxxxx	Xxxxxxx a/s	2298 3832	xxx@xxxxxxx.xx
Xxxxxx Xxxxxxx	NCC Construction A/S	2488 7313	xxx@xxx.xx
Xxxx Xxxx Xxxxxxxx	NCC Construction A/S	2040 2509	xxx@xxx.xx
Xxxxx Xxxxxx	NCC Construction A/S	2488 7469	xxx@xxx.xx
Xxxxxxx Xxxxxx	NCC Construction A/S	2047 5834	xxx@xxx.xx
Xxxxxxx Xxxxx	MTHøjgaard A/S	2270 934	xxxx@xxx.xx
Xxxxxx Xxxxxxxxx	MTHøjgaard A/S	2270 9277	xxx@xxx.xx
Xxxx Xxxx	Kirkebjerg A/S	2341 4330	xxx@xxxxxxxxxx.xx
Xxxxxx Xxxxxxxxx	BIMkonsulenterne	5059 5141	xxxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx
Xxxxxxx Xxxxx formand for Forprojektets styregruppe	Teknik og Miljø, fsb	3376 8346 6120 8958	xxx@xxx.xx
Xxxxx Xxxxxxx Forretningsfører	AL2bolig – Århus	8745 9151	xx@XX0xxxxx.xx
Xxxx Xxxx - Teknisk chef	Byggeskadefonden	3376 2160	xxx@xxx.xx
Xxxx Xxxxxxxxx - Sekretariats- leder	AlmenNet	3376 2058 2787 1854	xxx@xx.xx
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx – AmenNet Forprojekt/koor- ddinator	AlmenNet	5178 1602	xxx@xxxx.xx
Xxxxxx Xxxxxxxx - Forpro- jekt/rådgiver	PKEConsult	3332 2581 2622 2581	xx@xxx-xxxxxxx.xx

Deltagere i Forprojektets udviklingsworkshops

Bilag 3:

Beslægtede forsknings- og AlmenNetprojekter

Bilag 3.1: Energiforbedring af den almene boligsektor – AlmenRapport 6
Projektets formål		Projektets formål var at koordinere og forstærke den almene sektors udviklingsindsats for at reducere de almene bebyggelsers energiforbrug. Ifølge AlmenRapport 6 anbefales 8 potentielle projekter gennemført i et kommende Hovedprojekt organiseret i et samlet energiudviklingspro- gram for AlmenNet fordelt på følgende tre hovedtemaer: Ledelse og styring 1 Udviklingsnetværk, strategier og potentialer. 2 Energiledelse og -mærkning af bebyggelser. 3 Finansiering og økonomistyring af forbedringer. Formidling og læring 4: Energiformidling, kampagner og brugeradfærd. 5: Uddannelse og opkvalificering af personale. Udvikling, vejledninger og demonstration 6: Ventilations-, varme-, vand- og elinstallationer. 7: Klimaskærmens energirenovering og fornyelse. 8: Alternativ energiforsyning. Projektet er afsluttet i 2009. med AlmenRapport 6: ’Energiforbedring af almene boliger med effekt i afdelingerne’.
Relevans for industrialiseret renovering af almene boliger			Næsten alle rapportens projektforslag har berøringsflader til en indu- striel tilgang til gennemførelse af energi- og klimabæredygtig fornyel- se/renovering af almene boliger og almene bebyggelser.

Bilag 3.2: Nye finansieringsformer til energirenovering
Projektets formål		Projektets formål er - udover en overordnet gennemgang af de forskel- lige finansieringsformer - også at foretage en praktisk gennemgang af en konkret renoveringsopgave, der søges delvist finansieret gennem en ESCO-aftale. På baggrund af dette projekt vil der blive søgt udviklet relevante beregningsmodeller og checklister. Projektet forventes afsluttet i 2011.
Relevans for industrialiseret renovering af almene boliger		Projektets resultater er også relevante for belysningen af finansiering af byggesager baseret på en industriel tilgang til gennemførelse af energi- og klimabæredygtig fornyelse/renovering af almene boliger og almene bebyggelser.

Bilag 3.3: Projektledelse af større fornyelser
Projektets formål		Projektets formål – i fase 1 - er: • At udarbejde en vejledning med tilhørende værktøjer til brug for pro- jektledelsen af både store og små boligselskaber ved gennemførelsen af større fornyelser/renoveringer af almene boliger og almene bebyg- gelser – fra skema A til skema C. • At give beboerdemokraterne indsigt om, hvad det indebærer for dem og beboerne at gennemføre større fornyelser/renoveringer af almene boliger og almene bebyggelser.
				I projektets fase 1 tages afsæt i føl- gende 5 AlmenNetVejledninger: (A1, A2, A3, C2 og C3), og der er ud over dette projekt 22 er igangsat syv udviklingsprojekter (18, 19, 20, 21, 22 23 og 24), som skal forberede an- dre vejledninger. I projektet vil der også indgå et Al- menHæfte om industrialisering. Derudover vil der i projektets fase 2, 3 og 4 yderligere blive udarbejdet fire AlmenHæfter relateret til gennemfø- relse af prøvekurser og afprøvning i Demo-byggerier. Disse hæfter vil dække hele serie C. Projektets fase 1 forventes afsluttet i 2011.
Relevans for industrialiseret renovering af almene boliger		Projektets resultater er relevante for belysning af projektledelsen rolle, opgaver og ansvar samt for projektledelsens involvering af beboerde- mokrater og beboere i forbindelse industrialiseret renovering af almene boliger.

Bilag 3.4: Den værdiskabende og lærende byggesag - AlmenRapport 5
Projektets formål		Projektets formål var: • Udarbejdelse af et erfaringsbaseret koncept for læring og implemente- ring i almene bygherreorganisationer og i almene byggerier, som kunne bruges af almene projektledere. • Udarbejdelse af anvisninger på varetagelse af udviklings- og lærings- ansvaret på byggesagen – herunder hvorledes der kan opbygges en bedre lærings- og udviklingskultur på den enkelte byggeplads. En kultur som aktivt inddrager alle centrale parter, og som giver dem og byggeri- et en klar værdiskabende gevinst frem for mere arbejde. • Redegørelse for forskellige muligheder for undervisning, læring og træ- ning på byggepladsen, og hvorledes et netværk af lærende projektlede- re kan styrke hinanden og blive omdrejningspunktet for implementering af AlmenVejledning C2 i almene byggerier. • Udarbejdelse af et koncept for uddannelse og læring – med effekt - i AlmenNet, herunder en vurdering af, hvilke byggerier og projektledere som kunne have interesse i at bruge dette koncept. Projektet er afsluttet i 2009 og dokumenteret i AlmenRapport 5: ’Den værdiskabende og lærende byggesag’ – AlmenNet 2009.
Relevans for industrialiseret renovering af almene boliger			AlmenRapport 5 rummer følgende koncepter og værktøjer, som alle har berøringsflader til gennemførelse af baseret på en industriel og lærende tilgang til gennemførelse fornyelse/renovering af almene boliger og al- mene bebyggelser:
				AlmenKoncepter - Bygherreprogram for Udvikling og Læring (Bygher- rens U/L-program). - Byggesagsrelateret implementeringsplan for Udvik- ling og Læring (U/L-implementeringsplan). AlmenVærktøjer - Værktøj 1.1: Kontekster og viden om læring og udvikling. - Værktøj 2.1: AlmenFaser og byggesagens værdikæde. - Værktøj 2.2: AlmenFaser og vejledningens læringsoptik. - Værktøj 2.3: Grundmodel for værdiskabelse. -Værktøj 3.1: AlmenbygVejen. - Værktøj 3.2: Læringsarenaer og læringsrum. - Værktøj 3.3: Skole på byggepladsen. - Værktøj 4.1: Model for loop-læring. - Værktøj 4.2: Model for måling af lærings- effekt. - Værktøj 4.3: Model for procesmåling (PPI-måling) - Værktøj 4.4: Model for responsmålinger. Som i andre AlmenNet-projekter er værktøjerne re- lateret til hovedfaserne: A. Programmering, B. Pro- jektering og C. Udførelse. Disse værktøjer vil også have relevans for industria- liseret renovering af almene boliger.

Bilag 3.5: Trinvis fornyelse af almene boliger – AlmenVejledning C2
Vejledningens formål		I AlmenVejledning C2: Trinvis fornyelse af almene boliger - en ny reno- veringsform mellem Råderet og Totalrenovering, AlmenNet 2009 gøres rede for Trinvis fornyelse – som en ny renoveringsform mellem Råderet og Totalrenovering. Der gøres rede for Trinvis fornyelse som en metode til at skabe en form for brugerdreven innovation i fremtidssikringen af ældre almene boliger. Trinvis fornyelse går ud på, at fremtidssikringen af boligen finder sted ud fra beboernes individuelle valg samt ved fraflytning. Ved f.eks. en årlig fraflytning på 10% vil en samlet Trinvise fornyelse af en almen bebyg- gelse tage ca. 10 år. Ønsker fra beboerne om en Trinvist fornyet bolig vil bidrage til at en Trinvis fornyelse kan finde sted over en kortere årrække. Uden beboernes tilslutning til planer og huslejeøkonomi kan der ikke igangsættes fornyelses-/renoveringsprojekter, som vil indebære husleje- forhøjelser, flytninger og lejlighedssammenlægninger. Beboernes medejerskab til planerne er en afgørende forudsætning for en vellykket fornyelse. Det gælder for Totalrenovering og er helt afgørende for en beboerdreven Trinvis fornyelse af boligerne. Der gøres endvidere rede for, at der ligger en udfordring for de almene bygherrer i at skabe forståelse hos beboerne for: • At huslejestigninger for alle relateret til den fælles renovering af byg- ninger, installationer og udearealer danner grundlag for en trinvis for- nyelse af en del af boligerne. • At huslejestigninger relateret til de fornyede boliger ikke skal betales af alle, men kun af de beboere, der ønsker eller flytter ind i en fornyet bo- lig. Den Trinvise fornyelse rummer flere dilemmaer som følge af, at de nu- værende beboere skal: • Forholde sig til en fremtid for boligafdelingen, som de måske ikke selv får glæde af. • Bakke op om den Trinvise fornyelse til fremtidssikringen af afdelingen. • Acceptere at de bliver udsat for at dele af afdelingen er en byggeplads over længere årrække (5 - 10 år).
Relevans for industrialiseret renovering af almene boliger			Vejledningen i Trinvis fornyelse er relevant for belysningen af, hvorledes Trinvis fornyelse kan indgå i byggesager, der er baseret på industrialise- ret renovering af almene boliger. Trinvis fornyelse forudsætter, at beboerne er rustet til at indgå i en reel beboerdreven renovering af boligerne, bygninger og udearaler som et bærende grundvilkår for at opnå en bedre, hurtigere og billigere fornyel- se af almene boliger. Dette vil også være gældende for industrialiseret renovering af almene boliger.

Bilag 3.6: Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger - Landsbyggefonden (marts 2001)
Rapportens indhold		Rapporten Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger” - udgivet af Landsbyggefonden, marts 2001, giver en beskrivelse af den almene boligmasses fysiske karakteristika samt estimering af renove- ringsbehovet relateret til tre scenarier. Beskrivelsen omfatter endvidere de almene boligers beliggenhed, opførel- sesår, etageantal, boligstørrelser, installationer og materialer mv. I følgende gøres rede for de i rapporten beskrevne: • Tre Almenbolig-segmenter opdelt efter opførelsesperiode. • Tre hovedscenarier for fremtidssikrings- og renoveringsbehovet. • Bygningselementer. • De samlede investeringer i scenarierne.
Tre segmenter		Segment 1: Boliger opført før 1945 Ca. 45.000 boliger, heraf 41.147 etageboliger. Disse boliger er typisk op- ført som etageboliger i karrebebyggelser centralt i byerne. De er opført som håndværkspræget, muret byggeri, fortrinsvis i mindre enheder. Der er mange små toværelses boliger. Hovedparten af dem har bad, som dog ofte er tjenligt til udskiftning, medmindre det allerede er sket.
		Segment 2: Boliger opført 1945-59 Ca. 111.000 boliger, heraf 91.035 etageboliger. Disse boliger er ofte be- liggende centralt i byerne. Det fysiske udtryk er hovedsagelig parkbebyg- gelser. Boligerne er altovervejende to, tre og fireværelses lejligheder med små rum. Vedligeholdelsen er generelt god, men installationer, køkken og bad er ofte forældede.
		Segment 3: Boliger opført 1960-74 Ca. 159.000 boliger, heraf 134.770 etageboliger.Byggerierne fra denne periode er typisk opført som montagebyggeri i store enheder, beliggende i byernes yderkvarterer og i forstæderne. Lejlighedsstørrelserne er større end tidligere og lejlighedssammen- sætningen mere varieret. Mange af bebyggelserne har haft alvorlige byg- geskader, hvoraf en del er udbedret.
Tre scenarier		I rapporten anvendes følgende tre hovedscenarier: Scenarie A, som kaldes minimumsscenariet, tager udgangspunkt i, at boli- gernes størrelse og karakter. Boligernes størrelse og karakter bibeholdes. Boliger uden bad får dette installeret, og bygningernes klimaskærm reno- veres. Byggeskader afhjælpes, og der foretages en arkitektonisk bear- bejdning af de største og mest ensformige bebyggelser. Det vurderes, at minimumsscenariet vil indebære en relativ konkurrence- evneforbedring for de dårligste almene boliger. For de øvrige boliger for- ventedes minimumsscenariet at medføre et begrænset kvalitetsløft i for- bedringen af boligernes konkurrenceevne, men som næppe var tilstrække- ligt til at opretholde deres relative placering på boligmarkedet i et 20årigt tidsperspektiv.

Fortsættes ....

Tre scenarier (fortsættelse)

Scenarie B, som kaldes kvalitetsscenariet eller mellemscenariet, tager ud- gangspunkt i, at der skal ske et væsentligt kvalitetsløft i store dele af den almene sektor. Flere lejligheder lægges sammen, og der investeres væ- sentlige beløb i renovering af installationer og udskiftning af badeværelser og køkkener. Desuden installeres elevator i bygninger, som er umiddelbart egnet hertil. Friarealer og beboerfaciliteter forbedres væsentligt. Moderni- seringerne forudsættes udført i god kvalitet.

Kvalitetsscenariet forventedes at ville indebære et betydeligt kvalitetsløft for mange af de almene boliger. De moderniserede boliger ville blive mere konkurrencedygtige i forhold til de boligtyper, som almene boliger i dag typisk konkurrerer med. Der forventedes derimod kun i begrænset omfang at være tale om en dynamisk udvikling af sektorens konkurrenceevne i forhold til boligtyper som fx parcelhuset eller pensionskasseboligen.

Scenarie C, som kaldes det store scenarie, forudsattes lige som scenarie B at indebære et meget betydeligt kvalitetsløft for mange af de almene boli- ger. Andelen af boliger, som får udskiftet badeværelser og køkkener og får elevatoradgang, var sat noget højere end i scenarie B.

Herudover tilstræbes en større variation i den almene sektors boligudbud ved omfattende lejlighedssammenlægninger af små boliger i bebyggelser- ne fra før 1960 og ved et vist omfang af lejlighedsudvidelser ved påbyg- ninger på tag eller facade. Endvidere indrettes en mindre del af boligerne som handicapegenede boliger.

Det store scenarie forventedes at medføre et markant kvalitetsløft og dermed en forøgelse af den almene sektors konkurrenceevne.

Desuden forudsattes, at etableringen af nye boligtyper ville skabe et ud- bud af attraktive boliger, der kunne tiltrække den type boligefterspørgere, som på daværende tidspunkt (2001) kun i begrænset omfang efterspurgte almene boliger, f.eks. børnefamilier og de unge ældre.

Derfor forventedes opnået en mere blandet beboersammensætning, som i sammenhæng med det generelle kvalitetsløft ville kunne skabe en positiv udvikling i boligområderne.

Bygningselementer

Ud over opdelingen af de almene boliger i tre segmenter efter opførelses- periode med de tilhørende tre scenarier arbejdes der med følgende så- kaldte konstruktionselementer:

1. Arkitektonisk kvalitet og bebyggelsesplaner.

2. Udearealer og adgangsveje.

3. Trafikbelastninger.

4. Kriminalitetsforebyggelse.

5. Elevatorbetjening og adgangsveje.

6. Beboerfaciliteter.

7. Facader og tage.

8. Lejlighedssammenlægninger.

9. Badeværelser.

10. Køkkener.

11. Energi og økologi.

12. Installationer.

13. Indeklima.

Relevans for industrialiseret renovering af almene boli- ger

Investeringerne

De nedenfor angivne investeringsbehov er opgjort i 2000-priser inklusiv moms.
	Investeringsbehov	Scenarie A	Scenarie B	Scenarie C
	Økonomi - Anlægsudgift	49,0 mia. kr.	102,5 mia. kr.	135,0 mia. kr.
	Gennemsnitlig investe- ring pr. bolig	102.882 kr.	214.715 kr.	214.715 kr.
I investeringsbehovet er der ikke medtaget udgifter til særlige økologiske foranstaltninger som f.eks. solceller og genanvendelse af regnvand samt udgifter til fremtidsorienterede elektronikinvesteringer som f.eks. svag- strømsinstallationer til telekommunikation og IT, alarmanlæg og avance- rede energistyringsanlæg.
De tre segmenter er anvendt i Forprojektet som afsæt for lokalisering af potentialet for industriel renovering, da disse segmenter ifølge Velfærds- ministeriets arbejdsnotat ’Barrierer og incitamenter for energibesparelser i lejeboliger- Velfærdsministeriet (se afsnit 3.8) rummer et betydeligt ener- gibesparelsespotentiale. Rapportens redegørelse for de tre fremtidssikringsscenarier vil kunne læg- ges til grund for opdatering af disse i Hovedprojektet med en 2011- startlinie og med kurs mod 2020 som interessehorisont. Rapportens redegørelse for beregningen af det samlede investeringsbehov relateret til de enkelte scenarier, vil endvidere kunne bidrage til at under- støtte estimeringen af produktionsværdien og industrialiseringsandelen heraf i Hovedprojektet.

Bilag 3.7: Credit-projektet ’Benchmarking og egenskaber’ - SBi
Projektets formål og mo- deller		Formål. CREDIT er et nordisk/baltisk forskningsprojekt om egenskaber, evaluering og benchmarking af byggerier, som de nordiske myndigheder har betalt. Projektet er gennemført i perioden 2007-2010 og afsluttet med 35 SBi-rapporter på engelsk. I CREDIT rapport 6 ’CREDIT Summary and National Recommendations’ er givet et overblik over projektets resultater og anbefalinger. Læs mere om Credit projekt via linket: xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxx-xxx- real-estate-developing-indicators-for-transparency-1 Modeller. I CREDIT arbejdes med en procesmodel i flere faser, som ligner AlmenNets fasemodel, der beskrives i faserne A, B, C, D og E som vist i figuren under AlmenNet projektet ’Projektledelse af større fornyelser’. CREDIT arbejder med en produktmodel, som fra ovenfra og nedad omfat- ter: Lokalitet (Land, regioner og ejendom), bygning, rum og bygningsdele. CREDIT arbejder desuden med en performance informations model (PIM), som er koblet til en digital bygnings informations model (BIM), der omfat- ter: En egenskabsklassifikation, evalueringsmetoder og benchmarkingme- toder.
Projektets egenskabsklas- sifikation		Klassifikationen bygger på en international referenceramme for egenska- ber, som er facetopdelt i tre lag med følgende syv hovedegenskaber i før- ste lag og med op til i alt 187 individuelle indikatorer: 1. Costs, price and life cycle economy (LCE) 2. Location, plot, region and country 3. Building performance and indoor environment 4. Building part and product performance 5. Facility performance in operation and use 6. Process performance in design and construction 7. Impact environmentally, socially and economically Hver af de 187 indikatorer er beskrevet med titler i de tre lag og med en kort definition og forslag til klasser og måling, som det er vist i eksemplet om adgang til dagslys (Daylight access), jf. skemaet nedenfor.
Projektets anbefalinger		I CREDIT anbefales, at den foreslåede referenceramme for egenskaber, evaluering og benchmarking bringes i anvendelse ved først at tilpasse den til eksisterende organisationer og bygningssegmenter. I anden omgang kan tilpasningen udvikles til international benchmarking mellem lande. Metoder og værktøjer skal sammenkoble indikatorer, evaluering og benchmarking i en integreret PIM, som omfatter behandling af slutbruger krav og behov og evaluering i de forskellige processer, og som anvender digitale værktøjer og BIM.

Relevans for industrialise- ret renovering af xxxxxx xxxxxxx

CREDITs forskellige modeller vil med mindre tilpasninger kunne anvendes direkte i AlmenNet og i den industrielle indsats, hvilket også gælder den foreslåede egenskabsklassifikation. Ligeledes vil forslagene til udvikling og innovation være en velegnet international ramme for industrialisering, fremtidssikring og renovering af almene bebyggelser.

Bilag 3.8: Interreg-projekt ’Digitalisering og Nyindustrialisering’ - SBi
Projektets formål		Interreg-projekter er EU-støttede udviklingsprojekter, som skal forbedre samhandlen mellem specifikke lande i EU.Projektet ’Integrering mellem bæredygtige byggeprocessen’ har fokus på Øresundsregionen og skal for- bedre byggeriets samhandel mellem Sverige og Danmark. Projektets formål er en bearbejdning af problemer og muligheder for an- vendelse og udbredelse af digitale værktøjer i byggeriet i et samarbejde mellem byggeparter og forskere.
Projektets arbejdsopgaver		Specifikt arbejdes der i projektet med BIM-modeller (Bygnings Informati- ons Modeller), klassifikation, projektering af energi og fugt samt arbejds- processer i en nyindustriel tilgang. BIM-modeller kobler byggeriets digitale informationer i tegninger, beskrivelser, mængder, økonomi, egenskaber og processtyring sammen i digitale 3D-modeller af bygningen. Et fælles klassifikationssystem beskriver typer af komponenter, processer, egenskaber og lignende efter samme system og grupperinger, og gør det muligt at sammenligne informationer mellem byggerier i forskellige regio- ner. Energi- og fugtprojekteringen skal forbedre de fælles metoder og værktøjer for design på dette område. I nyindustrialiseringen arbejdes med digitalisering af tre specifikke værk- tøjer, som skal sikre en bedre og mere sikker kommunikation mellem ud- valgte hovedprocesser. De tre værktøjer bearbejdes både i forhold til dagens niveau i Sverige og Danmark og i forhold til en fuld digital verden, som skal forbedre byggeri- ets produktivitet og kvalitet. Det første værktøj - digitale varekataloger – er der hvor producenter be- skriver deres produkters egenskaber, anvendelsesområder og indbygning. Det andet værktøj - digitale produktionskort – er der hvor rådgiver og entreprenør beskriver hvorledes arbejdet på byggepladsen skal udføres på de enkelte bygningsdele. Det tredje værktøj - tolerancer – lægger hovedvægt på tolerancer på komponenters og bygningsdeles dimensioner. De tre værktøjer skal i pro- jektforløbet afprøves på de aktuelle processer på byggesager på begge sider af Øresund. Projektet gennemføres i perioden 2009-2012.
Relevans for industrialise- ret renovering af almene boliger		AlmenNets industrialiseringsprojekt vil blive brugt som case i Interreg- projektet, og erfaringer er blevet udvekslet på de forskellige workshops og renoveringssager. Digitaliseringen vil blive et centralt emne i den fremtidige industrialisering, og Interreg-projektets digitale bearbejdning af de enkelte processer og værktøjer vil kunne overføres til renovering af almene bebyggelser. Metoder til gennemførelse og dokumentation af case-studier i Interreg- projektet vil også kunne anvende i en afprøvning i AlmenNet.

Bilag 3.9: ’Barrierer og incitamenter for energibesparelser i Lejeboliger’ - Velfærdsministeriet (januar 2009)
Arbejdsnotatets afsæt		Velfærdsministeriet udgav i januar 2009 arbejdsnotatet ”Xxxxxxxxx og inci- tamenter for energibesparelser i Lejeboliger”- Velfærdsministeriet. I notatet gøres rede for: • At det fremgår af den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i årene 2008-2011, at regeringen skal udarbejde en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. • At der er igangsat en række analyser og udredningsarbejder, som skal bi- drage med viden og forslag til brug for strategiarbejdet. Analyserne foreta- ges inden for en række fokusområder, herunder nye bygninger, eksiste- rende bygninger, barrierer, incitamenter og virkemidler samt anvendelse af ESCOs og energimærkning.
Den overordnede ramme		Der gøres endvidere rede for, at det er en overordnet ramme for det iværk- satte analysearbejde for det eksisterende udlejningsbyggeri: • At der ikke er fastsat specifikke energibesparelsesmål for det eksisterende udlejningsbyggeri, men de forslag, der udarbejdes/anbefales, skal være omkostningseffektive. • At det er en forudsætning, at en ejendoms indeklima ikke påvirkes negativt med de forslag, der opstilles til gennemførelse af en reduktion af energifor- bruget i udlejningsbyggeriet. • At som en del af strategiarbejdet skal det afdækkes, hvilke barrierer der findes for gennemførelse af en reduktion af energiforbruget i henholdsvis eksisterende almene udlejningsboliger og eksisterende private udlejnings- boliger.
Vurderinger		Der gives udtryk for, at den generelt øgede erkendelse af klimaproblemer og behovet for at begrænse energiforbruget og CO2-udledningen også vil gøre sig gældende for det almene byggeri og danne grundlag for forbedrede muligheder for at skabe tilslutning til at gennemføre energibesparende for- anstaltninger. Denne vurdering afspejler tillige, at almene boligorganisationer, der har byggeri fra 1980’erne, i de nærmeste år vil kunne forvente betydelige ind- tægter til deres dispositionsfond som følge af bortfald af låneydelser. De vil således få forbedret deres muligheder for at yde tilskud til bl.a. ener- gibesparende foranstaltninger i deres byggeri, herunder også i det ældre byggeri, som boligorganisationen eventuelt ejer. Dette forhold forventes at øge interessen for at gennemføre energibespa- rende arbejder.
Energibesparelses potentialet		Der peges på, at ud fra de enkelte segmenters størrelse sammenholdt med energibesparelsespotentialet pr. bolig, tegner der sig et billede af, at det største potentiale findes i det almene byggeri fra 1960 til 1980 samt i det private udlejningsbyggeri før1960, men også af, at der er et betydeligt po- tentiale i det ældre almene byggeri. I det ’midaldrende’ almene byggeri gennemføres der i dag - ikke mindst via Landsbyggefondsstøttede renoveringsarbejder - en ganske omfattende re- duktion af energiforbruget. Dette forventes at ville accelerere i de kommen- de år, også som følge af en forventet forbedring af finansieringsmuligheder- ne i nogle almene boligorganisationer. Hvis man i stort omfang ønsker at udnytte det betydelige potentiale for energibesparelser i det ældre udlejningsbyggeri, består den store udfordring i at håndtere de arkitektoniske og indeklimamæssige forhold, som må vur- deres at udgøre de største barrierer. Her synes der at være behov for nye tekniske løsninger, herunder udskiftning af facader, og måske i det hele taget for i større omfang at benytte sig af nedrivning frem for ombygning.

Energi- besparelsespotentialet (fortsættelse)

Ved udformningen af initiativer til fremme af energibesparelser i det ældre udlejningsbyggeri - og generelt - bør et ønske om hurtigt at opnå store energibesparelser naturligvis afbalanceres i forhold til andre hensyn som arkitektur, indeklima, offentlig regulering, sociale hensyn, beboernes ind- dragelse, mv., som kan trække i modsat retning.

Relevans for industrialise- ret renovering af xxxxxx xxxxxxx

Følgende udsagn og vurderinger fra Velfærdsministeriets arbejdsnotat ’Barrierer og incitamenter for energibesparelser i Lejeboliger’ vedrørende energiområdet kan også være relevante for industrialiseret renovering af almene boliger:

• Det største besparelsespotentiale findes i 1960-1980 byggeri.

• Energibesparelsesinitiativer vil accelerere i de kommende år.

• Energisbeparelsesmålene skal være omkostningseffektive.

• Indeklimaet må ikke påvirkes negativt.

• Der skal afdækkes barrierer og incitamenter for gennemførelse.

• Udsigt til bedre mulighed for tilskud og finansiering af energiforbedringer.

• De arkitektoniske udfordringer bliver store for den ældre boligmasse.

Bilag 4:

Beslægtede renoveringsbyggesager og DEMO-projekter

Bilag 4.1: DEMO-projekt Trinvis renovering af Kantorparken - fsb
Projektets baggrund og formål		Det centrale element i demonstrationsprojektet i Kantorparken er udviklin- gen af ’Trinvis fornyelse’, som en ny almen renoveringsform, som går ud på at skabe mulighed for at renovere og modernisere lejlighederne enkeltvist, når beboerne ønsker det eller i forbindelse med fraflytninger. I etageblok- kene i Kantorparken vil den trinvise fornyelse finde sted samlet for alle lej- ligheder i én opgang. Andre centrale elementer i demonstrationsprojektet er at tilføre fremtidssik- ringen af ældre almene boliger: • Et markant industrialiseringsperspektiv, gennem anvendelse præfabrike- rede multifunktionspavilloner samt lette elevatorer, skakte og badekabiner med en brugsværdi, baseret på beboerønsker og erfaringer. • Et markant energiløft gennem et energistyrings- og lavenergiperspektiv, baseret på en optimeret energistyring og udskiftning af installationer, samt en beboerdreven adfærdsoptimering. • En fremskudt beboerdreven dimension, baseret på princippet om Trinvis fornyelse, jf. redegørelsen herfor i AlmenVejledning C1: Trinvis fornyelse af almene boliger, AlmenNet, januar 2008. Projektet er indgået som en case i Forprojektet med henblik på afdækning af behov og muligheder for at industrialisere renoveringsløsninger og identi- ficere de temaer, der eventuelt skal arbejdes videre med i et efterfølgende Hovedprojekt for industrialisering af renovering af xxxxxx xxxxxxx. Forud for projektet blev der bygget en prøvebolig, som blev benyttet til åbent hus arrangementer, og til at beboerne enkeltvis kunne danne sig et indtryk af en fremtidssikret bolig. Projektet gennemføres i perioden 2009 – 2011. Anlægsudgift ca. 22. mio. kr.
Relevans for industriali- seret renovering af alme- ne boliger			I det efterfølgende Hovedprojektet er fsb indstillet på at medvirke til ind- arbejdelse af erfaringer fra projektets udbud, gennemførelse og effekteva- luering i et fælles AlmenNet-koncept. Dvs. et koncept for formulering af følgende bygherrekrav til de tilbudsgi- vende: • Byggetekniske udviklingskompetence og vilje til selv at afholde udviklings- udgifter. • Kompetence i udførelse af renovering af almene boliger med en industriel og digital tilgang. • Værdioptimerings-, Projekt- og Produktoptimerings- samt Kommunikati- onskompetence. • Kompetence i BIM-baseret projektledelse med en industriel procestilgang. • Kompetence i kommunikation med beboerne. • Holdninger (værdigrundlag) og målsætninger for henholdsvis Samarbejds- proces og Produkt. • Medvirken til implementering af en byggesagsrelateret plan for Udvikling- og læring (U/L-implementeringsplan). • Metoder til effektevaluering af udviklings- og læringskompetence i henhold til bygherrens program for Udvikling og Læring i renoveringsbyggesager (U/L-program).

Relevans for industrialiseret renovering af almene boli- ger

(fortsættelse)

I det efterfølgende Hovedprojekt er fsb endvidere indstillet på at imple- mentere et rammeudbudskoncept med tilhørende miniudbud i forbindelse med fremtidssikringen af Kantorparken, der omhandler Trinvis fornyelse af 195 boliger, fornyelse af installationer i alt 530 boliger og fremtids- sikring af udearealerne, som vil finde sted i 2012 – 2015.

Anlægsudgiften andrager ca. 242 mio. kr. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx vil blive demonstreret i et udbud af:

• Installationsskakte – ca. 32 mio. kr.

• Badekabiner – ca. 22. mio. kr.

• Ventilationssystemer – ca. 6 mio. kr.

• Lette elevatorer – ca. 4. mio. kr.

• Energistyringssystemer – 4 mio. kr.

Rammeudbudskonceptet vil endvidere omhandle bygherrekrav om med- virken til implementering af en plan for Udvikling og Læring (U/L- implementeringsplan).

Bilag 4.2: Totalrenovering af 1 boligblok i afd. 000 Xxxxxxxxxxxxx x Xxxxx - XX0xxxxx
Projektets baggrund og formål		De centrale elementer i totalrenoveringen af 1 boligblok i afd. 111 Lang- kærparken (’Klimablokken’) er: • At belyse metoder og omkostninger ved at renovere en boligblok omfat- tende 22 boliger med et etageareal på ca. 2.700 m2 (inkl. kælder) til nuti- dig komfort og energiklasse 0. Perspektivet er, at boligafdelingen, der be- står af i alt 35 boligblokke med 860 boliger og et samlet etageareal inkl. kælder på ca. 95.000 m2, skal sikres for fremtiden ved realisering af en helhedsplan i de kommende 1 – 20 år. • At belyse meromkostningerne til selve energirenoveringsdelen ved at pris- sætte totalrenoveringen til energiklasserne BR08, E2, E1 og E0. • At indhøste erfaringer med beboerprocesserne, herunder informationsind- satsens værdi i forhold til beslutningsproces, genhusning m.v. AL2bolig har i bygherrekravene i udbudsgrundlaget for ’Klimablokken’ lagt vægt på at få tilbud og skabelse af et grundigt og troværdigt grundlag for at sammenligne ’hårde’ parametre som: • Energiforbrug. • Reduktion i miljøbelastning. • Anlægs-/drifts-/totaløkonomi. • Huslejekonsekvenser. Hertil kommer sammenligning på mere ’bløde’ parametre som: • Arkitektonisk kvalitet, • Brugs-/komfortmæssig kvalitet. • Sundhed/indeklima. • Indretningsmuligheder. • Byggetekniske muligheder. Renoveringen af Demonstrationsblokken fandt sted maj 2010 – maj 2011. Anlægsudgift ca. 35 mio. kr.

Relevans for industrialise- ret renovering af xxxxxx xxxxxxx

AL2bolig ønsker at benytte erfaringerne fra totalrenoveringen af ’Prøve- blokken’ som grundlag for udarbejdelse et generelt koncept til fremtidssik- ring/energirenovering af de resterende 830 boliger og blokke i Langkærpar- ken, der er opført i årene 1968 – 1971 efter konceptet Sydjyllandsplanen, også kendt som Boligforeningernes Etagetypehuse.

Det antages, at der er opført ca. 16.000 almene boliger af denne type.

I det efterfølgende Hovedprojekt er Al2bolig indstillet på at arbejde med følgende implementering og effektevaluering af bygherrekrav til:

1. Æstetik, funktionalitet, materialer, teknik, klima og bæredygtighed i et byg- geprogram, som kan omsættes til et udbudsprojekt, som opfylder både de arkitektoniske krav og kravene i forhold til visionen for Langkærparken.

2. Langtidsholdbarhed, mindst svarende til løbetiden på lånene, som skal fi- nansiere projektet, herunder at de valgte løsninger har en sådan kvalitet, så

3. generations renoveringer undgås på denne side af år 2040,

3. Udvikling og anvendelse af værktøjer til at programmere og udføre renove- ringsarbejderne ud fra en helhedsbetragtning.

4. Anvendelse af digitale værktøjer og en industriel procestankegang i design- fasen og udførelsesfasen samt i den efterfølgende drift- og vedligeholdelse.

5. Kompetence hos rådgivere, entreprenører og håndværkere i energirenove- ring baseret på anvendelse af digitale værktøjer, industriel produktion og – proces samt optimering og læring.

I det efterfølgende Hovedprojekt er AL2bolig endvidere indstillet på at ar- bejde med udvikling af koncepter:

1. Der kan lægges til grund for en forestående facade-energirenovering af afdelingens indgangsfacader og gavle i årene 2013 – 2015 i Langkærparken til en anslået anlægsudgift på ca. 150 mio. kr.

Realisering af en helhedsplanen for facaderenovering i de kommende 5 - 10 år er anslået en anlægsudgift på ca. 750 mio. kr.

2. Etablering af bygherrenetværk, der ønsker at benytte projektets resultater til at foretage rammeudbud af facadeelementer omhandlende ca. 50% af ca. 16.000 almene etageboliger opført i henhold til Sønderjyllandsplan- industrialiseringskonceptet i 1960 – 1976 med det formål for øje at få en bedre, hurtigere og billigere energirenovering.

3. Udvikling af praktisk anvendelige forskningsreflekterede metoder til estime- ring og måling af effekten af bygherrekravene til facade-energirenovering.

4. Udvikling af en strategi for, at der i byggebranchen bliver taget initiativ til udvikling af kompetence i design og udførelse af facade-energirenovering.

Bilag 4.3: Det energibalancerede hus/Afd. 1 Højbo – Frederikshavn Boligforening
Projektets baggrund og formål		Højbo er en afdeling med 1 boligblok med 30 boliger i 3 etager og 5 opgange, bygget i 1950 som et traditionelt byggeri med datidens mate- rialer og byggeteknik. Afdelingen har en særdeles attraktiv beliggenhed midt i Frederikshavn, med kort afstand til by, indkøb, læger, offentlig transport og med udsigt fra de øverste boliger over store dele af Frede- rikshavn by, havnen og havet. Afdelingen står overfor en gennemgribende fornyelse og Frederikshavn Boligforeningen (FbF) har valgt at gøre ’Højbo’ til et internt pilotprojekt benævnt ’Højbo – et nødvendigt projekt/Det Energibalancerede Hus’, der er baseret på renovering baseret på et integreret energibesparende system sammensat af følgende delsystemer: 1. Højisoleret klimaskærm. 2. Opvarmning med returvand fra fjernvarmesystemet ved hjælp af var- mepumper, der for hver opgang betjener 6 – 8 boliger. 3. Installation af gulvvarme til sænkning af opvarmningstemperaturen. 4. Supplerende opvarmning ved solvarme, herunder salg af returvarme. 5. Ventilation, herunder genanvendelse af luftvarme til opvarmning af brugsvand ved brug af varmepumper. Der udvikles en ny modulsam- mensat varmepumpe til 6-8 boliger. 6. Energimålere i de enkelte boliger, der monitorerer og viser bl.a. varme, luftfugtighed, udendørstemperatur, energiforbrug mv. Det Energibalancerede Hus adskiller sig fra den hidtidige udvikling af samlede systemer ved at udvikle et samlet industrielt fremstillet energi- /varmesystem for den enkelte ejendom, der fungerer i samspil med den centrale varmeforsyning ved både at aftage og levere varme. Hver lejlighed forsynes med et it-baseret informationssystem, som mo- nitorerer nøgletal for både lejligheder og boligblok. En synliggørelse af data kombineret med pædagogisk vejledning skal bidrage en reguleren- de effekt på brugerens adfærd mht. indetemperatur, varmtvandsfor- brug, udluftning m.v. Projektet gennemføres i perioden 2011 – 2013. Anlægsudgift ca. 26 mio. kr./Energiandel ca. 8,5 mio. kr. FbF ønsker endvidere at skabe en teknologistøttet ’BoligEnergiskole for beboere’, der kan sikre, at beboerne samt driftsmedarbejderne lærer at udnytte det samlede system, således at de kan justere ventilation, ud- luftning og opvarmning optimalt i forhold til det samlede inde- og udeklima. BoligEnergiskolen vil have fokus på forhold, der kan bidrage til at redu- cere kendte dysfunktioner af mere lukkede og fugtige boligmiljøer som astma og svamp, herunder skimmelsvamp. BoligEnergiskolen gennemføres i samarbejde med AOF Nord som 2 - 4 aftenskole-undervisningsforløb med 12 deltagere (beboere/drifts- medarbejdere) i perioderne oktober 2011/marts 2012 og oktober 2012/marts 2013. Det førstnævnte forløb er relateret til Højbo-projektet, mens det efter- følgende forløb er relateret til FbFs fremtidige energirenoveringer. Deltagerne får et kursusbevis, der dokumenterer, at de er blevet ud- dannet til at være ’BoligEnergi-ambassadører’.

Relevans for industrialiseret renovering af almene boliger

FbF i er indstillet på at bidrage til det efterfølgende Hovedprojekt med udarbejdelse af et generelt koncept for rammeudbud af det energibe- sparende system ’Det Energibalancerede hus” samt på at implementere dette i forbindelse med fremtidssikring/energirenovering i perioden 2012 – 2015 af tre bynære afdelinger med ca. 360 boliger opført i ef- terkrigsårene/begyndelsen af 1960erne/ begyndelsen af 1970erne.

Anlægsudgift ca. 360 mio. kr./Energiandel ca. 120 mio. kr.

Bilag 4.4: Totalrenovering med en industriel tilgang - ’Stilledalen’, København - KAB
Projektets baggrund og formål		Projektet for fremtidssikring af Stilledal, der er baseret på en total- renoveringsmodel, blev i 2004 udvalgt som et af Landsbyggefondens demonstrationsprojekter. Bebyggelsen blev opført i 1940 og består af 99 boliger i til stokke i 4 etager. Stilledalens lejligheder er generelt små, fortrinsvis to-rums lejligheder med køkkener og bad, der ikke opfylder den standard, som kræves i dag. Desuden er lejlighederne ikke egnet til ældre og dårligt gående. Hertil kommer en række behov for renovering af facader, vinduer, tag og kvi- ste, installationer m.m. Bebyggelsen har en række kvaliteter, som giver den potentiale til at blive et attraktivt boligområde. Dels den omgivende Grøndal Xxxxxx, der er et roligt kvarter af høj arkitektonisk kvalitet med mange grønne arealer - dels beliggenheden nær Damhussøen. Desuden rummer bebyggelsen mange muligheder for mere varierede lejlighedstyper. Stilledalens udea- realer er lange og smalle, men rummer potentiale til at blive gode og rare udeopholdsrum. Visionen for Stilledalen var at skabe gode og tidssvarende boliger med varierede lejlighedstyper til et ’helt livsforløb’, herunder også integrerede ældreegnede boliger.
			De væsentligste byggetekniske nyskabelser var: • Energiforbedring af facaden (herunder franske altaner). Udgangspunktet var at skabe en samlet løsning, der skulle udbedre en række skader og byggetekniske problemer omkring klimaskærmen, og samtidig give an- dre fordele og kvaliteter i forhold til funktion, komfort, installations- føringer etc. • Tårntilbygning. Tårnet er en tilbygning til små lejligheder. Formålet med tilbygningen er at få en lejlighed, der er egnet til ’voksenbolig’. Voksne forstås her som familier uden børn, der bor i en 2 rums lejlighed i et langt forløb, og ikke blot som en overgang til noget større. • Installationskarnap. En smal karnap, udført som en let (delvist) præfa- brikeret konstruktion, der monteres ud for et eksisterende vindueshul i køkken eller baderum. • Badevægselementer. Badevægselementerne blev benyttet til de større badeværelser eller til de badeværelser, der ikke var standardløsninger. • Projektværksteder. Der blev etableret 10 projektværksteder, hvor bebo- erne fik mulighed for at danne sigt et indtryk af og kunne komme med ændringer og forslag. • Prøvebolig. Der blev bygget en prøvebolig, som blev benyttet til åbent hus arrangementer, og til at beboerne enkeltvis kunne danne sig et ind- tryk af en fremtidssikret bolig. Der blev etableret i alt 77 nye boliger i Stilledal. Hovedparten af boliger- ne er fortsat på 2 værelser. Alle lejligheder fik nyt køkken, nyt badevæ- relse og nye installationer. Anlægsudgift ca. 65 mio. kr.

Relevans for industrialiseret renovering af almene boli- ger

I det efterfølgende Hovedprojekt vil det være relevant at videreudvikle det anvendte PLOUG-IN/installationsmodul til et generelt anvendeligt koncept for etablering af lodrette føringsveje for installationer til renove- ring i segmentet af almene etageboliger opført for 1960.

PLOUG-IN kan tilpasses den konkrete byggesag m.h.t. mål, behov etc. Rørstykkerne monteres i en plade, og brandtætnes svarende til kravene for den pågældende rørtype. Installationsmodulet monteres typisk på en ny placering i lejligheden. Den gamle installation frakobles først, når de nye føringsveje er etableret. Det betyder, at boligen kun er uden vand og afløb i et meget begrænset tidsrum.

I det efterfølgende Hovedprojekt vil det endvidere være relevant at ind- arbejde erfaringer med beboerinvolvering via projektværksteder og prø- veboliger i generelle koncepter til renovering/fremtidssikring af ældre almene etageboliger.

Sammenfatning og perspektivering
Beslægtede hovedtemaer		Gennemgangen af de beslægtede forsknings- og AlmenNetprojekter efter- lader et indtryk af, at følgende temaer med fordel kunne indtænkes i kon- ceptudvikling samt indgå i vejledninger, værktøjer og afprøvninger af in- dustriel renovering: • Energirenovering vil accelererede i de kommende år. • Finansieringsmodeller og finansiering er vigtigt fra starten. • Projektledelsen af industriel renovering er måske anderledes. • Trinvis fornyelse er særlig egnet sammen med industriel renovering • Samarbejdet med beboere og beslutningsforløb kan være anderledes Beskrivelsen af de angivne temaer vil i Hovedprojektet så vidt muligt bli- ve relateret til hver af AlmenFaserne A, B, C og D.
Vejledninger, værktøjer og afprøvninger		Vejledninger, værktøjer og afprøvninger vil desuden blive suppleret med uddannelseskoncepter og prøvekurser for de primære målgrupper. vejledninger og værktøjer vil blive udviklet successivt og konkretiseret gennem flere rammeudbudsprojekter med tilhørende miniudbud.

62