Salgs- og leveringsbetingelser
Salgs- og leveringsbetingelser
1. Anvendelse
Disse salgs- og leveringsbetingelserne er gældende for alle tilbud og aftaler om Wahlgreen IT’s salg
og levering af varer og tjenesteydelser til Kunden.
Salgs- og leveringsbetingelserne supplerer eventuelle andre kontrakter/aftaler, som udarbejdes mellem Kunden og Wahlgreen IT.
En aftale med Wahlgreen IT er først bindende for Wahlgreen IT, når denne er bekræftet skriftligt af Wahlgreen IT.
2. Produktinformation, tilbud og ordrer
Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i tilbud, brochurer og øvrigt salgsmateriale. Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende over for Wahlgreen IT.
Tilbud er kun bindende for Wahlgreen IT, såfremt det foreligger skriftligt.
Ordrer er kun bindende for Wahlgreen IT, når ordren er accepteret i form af en skriftlig ordrebekræftelse eller en underskrevet kontrakt.
Wahlgreen IT forbeholder sig ret til uden varsel, at ændre produkterne i en leverance eller dele heraf, såfremt dette sker uden funktionsmæssig ulempe for Kunden.
Wahlgreen IT tager forbehold for prisændringer i forbindelse med tilbud, da priser altid er baseret på gældende dagspris. Wahlgreen IT tager ligeledes forbehold for udsolgte varer samt ændrede bestemmelser fra producent, rettighedsindehaver eller leverandører, herunder for ændringer i leveringtidspunkter og garantibestemmelser.
3. Priser
Alle angivne priser er i danske kroner og eksklusive moms. Med mindre andet er aftalt, betaler Kunden for fragtomkostninger (fragt, porto, pakning m.v.). Levering anses for at have fundet sted, når varerne er leveret til den oplyste adresse, hvorefter risici for tab, brud, skader og andre risici overgår til Kunden. Wahlgreen IT forbeholder sig ret til, som følge af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter m.v. vedrørende den aftalte leverance, at korrigere priserne i henhold til sådanne ændringer.
4. Honorar og betalingsform
Wahlgreen IT fakturerer honorar som aftalt i kontrakten/aftalebrevet. Er der ikke aftalt andet, faktureres efter medgået tid til gældende timesats, som oplyses på forlangende. Såfremt Kunden ønsker ydelser leveret udenfor normal arbejdstid, vil disse timer blive faktureret med et tillæg på 50
% på hverdage mellem 17:00 og 22:00 og i alle øvrige tidsrum med et tillæg på 100 %.
Ved levering af ydelser on-site, forbeholder Wahlgreen IT sig retten til at fakturere for minimum to timers arbejde. Derudover faktureres transporttid til Kundens adresse efter gældende prisliste.
Fjernsupport faktureres per påbegyndt time, per påbegyndt opgave.
Afhængigt af opgavens natur, udstedes faktura enten månedsvis, per afsluttet opgave eller via forudbetalt klippekort. Ved levering af varer udstedes faktura umiddelbart efter levering af varerne. Forfaldstiden for betaling er angivet på den enkelte faktura.
Betaling skal ske senest den dato fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Ved forsinket betaling tilskrives rykkergebyr samt op til 2 % morarente per påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Kundens indbetalinger afskrives først på tilskrevne forfaldne renter og omkostninger. Derefter på gælden. Kunden er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav på Wahlgreen IT, som ikke er skriftligt anerkendt af Wahlgreen IT, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art. Såfremt levering udskydes på grund af Xxxxxxx forhold af nogen art, er Kunden forpligtet til at betale til Wahlgreen IT, som om levering var sket til aftalt tid. Wahlgreen IT kan dog ved skriftlig meddelelse fravige dette.
Ved manglende betaling efter forfaldstidspunktet, forbeholder Wahlgreen IT sig retten til at tilbageholde yderligere leverancer eller dele heraf og/eller at hæve aftalen. Ved manglende betaling, vil dette kunne medføre yderligere inddrivelsesomkostninger for Kunden.
Wahlgreen IT forbeholder sig ejendomsretten til alle leverede varer, indtil hele købesummen er betalt.
5. Returnering
Xxxxxx har ikke fortrydelsesret. I særlige tilfælde tager Wahlgreen IT varer retur, men kun efter forudgående skriftlig aftale, og såfremt følgende betingelser er overholdt:
1. Retursendinger skal være i ubrudt og ubeskadiget original emballage med angivelse af originalfakturaens nummer og dato samt autorisationsnummer for retursending (RMA-nr.).
2. Wahlgreen IT forbeholder sig ret til ved kreditering, at foretage fradrag af et returneringsgebyr på op til 20% af fakturaværdien.
6. Mangler og reklamation
Ved levering skal Xxxxxx straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis Xxxxxx vil påberåbe sig en mangel, skal Xxxxxx straks give Wahlgreen IT skriftlig besked herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt Xxxxxx har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan Xxxxxx ikke senere gøre manglen gældende. Wahlgreen IT kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Forandringer eller indgreb i det købte uden skriftligt samtykke fritager Wahlgreen IT for enhver forpligtelse.
Såfremt Wahlgreen IT anmoder derom, skal Kunden umiddelbart efter reklamationen, for Kundens regning og risiko returnere den angiveligt mangelfulde vare i original emballage. Såfremt Wahlgreen IT har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom, omfatter serviceforpligtelsen alene de solgte produkter. Wahlgreen IT forbeholder sig retten til at teste varer, som påstås at være defekte. Hvis varen findes OK efter test, må det påregnes, at varen sendes retur, med en regning for udført arbejde. Først efter test vil Wahlgreen IT foretage en eventuel ombytning / kreditering.
7. Aftalers omfang, ikrafttræden, ændring og ophør
Kontrakten/aftalebrevet har gyldighed fra den dato, hvor underskrifterne foreligger. Mundtlige aftaler er gyldige fra det øjeblik, hvor aftalen indgås.
Aftaler uden indgåelse af særskilt kontrakt/aftalebrev er gældende fra Wahlgreen IT har modtaget og accepteret Xxxxxxx ordre.
Wahlgreen IT leverer de i tilbuddet, ordrebekræftelsen og kontrakten angivne varer og ydelser. Herudover har Wahlgreen IT ingen forpligtelser overfor Xxxxxx.
Wahlgreen IT kan med 3 måneders varsel ændre nærværende betingelser, herunder priser. I så fald er Xxxxxx berettiget til inden 8 dage efter modtagelsen af varsling af ændrede aftalevilkår at opsige aftalen til ophør til samme dato, som Xxxxxxxxx IT har varslet ændring af aftalen til.
Wahlgreen IT kan varsle ændringer via e-mail til den e-mailadresse, Kunden oplyser ved aftalens indgåelse.
Enhver opsigelse skal for begge parter være konkret og skriftligt begrundet.
Begge parter har pligt til straks at underrette den anden part skriftligt, såfremt der foreligger misligholdelse af en indgået aftale. Såfremt det misligholdte forhold ikke bringes til ophør inden 14 dage er den misligholdte part herefter berettiget til at ophæve kontrakten.
8. Fortrolighed
Parterne er gensidigt forpligtet til at behandle alle informationer og materialer om den anden part fortroligt, på en rimelig og forsvarlig måde.
Fortrolighedspligten gælder også efter endt levering af ydelser og kontraktens ophør.
9. Forpligtelser (ved opgavens gennemførelse)
Parterne er gensidigt forpligtet i henhold til kontrakten.
Wahlgreen IT varetager, udfører og leverer de aftalte varer, service-, support-, drifts-, hosting- og konsulentydelser i henhold til kontraktens ordlyd og øvrige aftalevilkår.
Parterne forpligter sig til i hele forløbet at samarbejde med en positiv, professionel og ansvarlig holdning og yde en særdeles betydelig indsats for at opnå det bedst mulige resultat. Parterne skal herunder udvise den fleksibilitet, som må anses for rimelig og sædvanlig ved løsning af tilsvarende IT- opgaver.
Parterne skal løbende informere hinanden om ethvert forhold, som skønnes at have betydning for gennemførelse af et hensigtsmæssigt aftaleforløb.
10. Rettigheder
Materialer, som Kunden har udleveret til Wahlgreen IT, tilbageleveres eller destrueres, når leveringen af ydelser er ophørt eller kontrakten ophører.
Kunden er indforstået med, at Wahlgreen IT kan opbevare information/viden om Kunden og anvende denne information i forbindelse med videreudvikling af Wahlgreen IT’s egne produkter mv. Kunden er indforstået med, at Wahlgreen IT kan bruge leverancen/Kunden som reference i markedsføringsøjemed.
Begge parter er forpligtet til ikke at tage initiativ til at ansætte eller forhandle om ansættelse af den anden parts medarbejdere.
11. Persondata
Såfremt Wahlgreen IT får adgang til personoplysninger, som Kunden er dataansvarlig for, skal Wahlgreen IT i rollen som databehandler opfylde krav og lovgivning om behandling af persondata. Wahlgreen IT behandler alene persondata som Xxxxxx videregiver til Wahlgreen IT.
Wahlgreen IT’s behandling af Kundens persondata er beskrevet i en separat databehandleraftale, der er underskrevet af Xxxxxxxxx IT og Kunden.
12. Ansvarsforhold
Wahlgreen IT fraskriver sig ethvert ansvar for tredjemands produkter og ydelser.
Reklamationer, rettigheder og ansvar vedrørende sådanne forhold kan udelukkende gøres gældende mod tredjemand. (Ved tredjemand forstås en fysisk/juridisk person, som er kontraktgrundlaget og parterne heri uvedkommende. Eventuelle underleverandører, der af Wahlgreen IT anvendes som led i leverancen af ydelser, anses ikke som tredjemand).
Kunden er indforstået med, at der i standardprogrammel kan forekomme fejl og uhensigtsmæssigheder, som er udenfor Wahlgreen IT’s kontrol og at Wahlgreen IT ikke kan garantere afhjælpning af sådanne fejl.
Parterne er gensidigt erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Parterne hæfter dog ikke for driftstab, tabt avancetab af data, regenerering af data, skader forårsaget af virus, tab af goodwill eller andre indirekte tab.
Wahlgreen IT er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå. Wahlgreen IT er ansvarsfri såfremt følgende forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld. Arbejdskonflikt eller anden omstændighed, som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller lignende, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler eller forsinkelse af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller omstændigheder i øvrigt, der væsentligt har vanskeliggjort Wahlgreen IT’s opfyldelse af aftalen.
Erstatningsansvaret udgør maksimalt 30 procent af leverancens samlede værdi – dog maksimalt kr. 30.000.
I det omfang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler om produktansvar, gælder følgende begrænsninger: Wahlgreen IT er kun ansvarlig for skade forårsaget af en af Wahlgreen IT leveret vare eller ydelse i det omfang, det kan bevises, at skaden skyldes dennes fejl eller forsømmelse.
13. Procedure for afgørelse af tvister
Tvister afgøres af de almindelige domstole, efter at parterne har forsøgt at løse sagen i mindelighed.
14. Konfiguration af udstyr
Wahlgreen IT tilbyder konfiguration af Kundens udstyr i overensstemmelse med producentens retningslinjer.
Konfigurationsydelser som udføres efter Kundens anvisninger eller specifikationer, og som ikke er i overensstemmelse med producentens retningslinjer, udføres alene på Kundens ansvar og dermed uden reklamationsret.
Wahlgreen IT bærer ikke ansvaret for udstyr der er købt hos- og/eller konfigureret af anden part.
15. Transport af rettigheder og pligter
Xxxxxxxxx IT er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.
16. Fravigelser
Ovenstående salgs- og leveringsbetingelser kan kun fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale parterne imellem.
17. Definitioner
Arbejdsdag: Mandag til fredag, bortset fra helligdage, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Dag: Kalenderdag
Normal arbejdstid: Arbejdsdage mellem klokken 8.00 og 17.00 On-site: Opgaver som løses ved fremmøde hos Kunden.
Support: Støtte og bistand til Kundens brug af eksisterende IT-systemer, herunder hjælp og vejledning til brugen af systemet, afhjælpning af fejl på systemet samt mindre ændringer så som oprettelse af brugerkonti.
Fjernsupport: Support udført via internettet, uden fremmøde på Kundens adresse, Ombytning: Varen ombyttes med tilsvarende vare og antal, som er modtaget retur. Konsulentarbejde: Rådgivning, større ændringer i Kundens systemer, implementering af nye løsninger hos Kunden.
Drift: Løbende overvågning og vedligeholdelse af Kundens systemer.
Wahlgreen IT ApS • 70 23 50 45 • xxxx@xxxxxxxxx.xx • xxx.xxxxxxxxx.xx • CVR: 37233544