Generelle bemærkninger til budget 2022 samt budget- overslagsårene 2023-2025
Generelle bemærkninger til budget 2022 samt budget- overslagsårene 2023-2025
Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende afsnit vedrørende budget 2022:
1. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2022.
2. Beregning af nettoprovenu ved henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering for 2022.
3. Finansiering: Skatter, tilskud og udligning.
4. Målsætninger for den økonomiske politik i Billund Kommune.
5. Pris- og lønskøn.
1. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2022
Regeringen og KL har den 8. juni 2021 indgået Aftale om kommunernes økonomi for 2022. Aftalens centrale punkter er:
• Løft i servicerammen på 1,4 mia. kr. ift. sidste års aftale (ekskl. yderligere reguleringer i medfør af DUT), hvilket lige præcis dækker den demografiske udvikling med flere børn og ældre, vi ser på landsplan.
• På det specialiserede socialområde er aftaleparterne enige om, at kommunerne fremover skal styre og prioritere udgifterne indenfor den økonomiske ramme - i samspil med høj socialfaglighed.
• Regeringen og KL er enige om, at kommunerne kan frigøre yderligere ressourcer ved i større omfang at reducere forbruget på eksterne konsulenter samt ved at videreføre arbejdet med velfærdsprioriteringen. Derved frigøres i alt 0,6 mia. kr. i 2022 til såkaldt borgernær velfærd.
• Anlægsrammen i 2022 udgør 19,9 mia. kr. Heraf er 1 mia. egenfinansiering via kommunernes kasse- beholdninger.
• Tilskud på 1 mia. kr. i 2022 til grønne anlægsinvesteringer.
• Kommunerne kompenseres via midtvejsreguleringen for i alt 0,9 mia. kr. i 2021 til dækning af nettomer- udgifter ifm. covid-19.
• Der gøres yderligere status på nettomerudgifterne relateret til covid-19 i 2020 og 2021 henimod økonomi- aftalen for 2023. Efterreguleringer kan derfor forekomme.
• Den aftalte kommunale service- og anlægsramme skal overholdes i budgetter og regnskaber.
Løft i servicerammen
Et hovedtema i økonomiforhandlingerne har været det såkaldte demografiske pres på landsplan, herunder navnlig den store stigning i antallet af ældre borgere og i mindre grad stigningen i antallet af børn. Serviceringen af den aldrende og meget unge del af befolkningen er selvsagt bekostelig for de danske kommuner.
Aftalen mellem KL og regeringen indebærer, at kommunernes serviceramme næste år får et løft på 1,4 mia. kr. til at dække disse demografiske forandringer. For kommunerne betyder det, at borgmestrene får mulighed for at forhandle om en del af dette. Det bemærkes, at de ekstra midler under servicerammen ikke er øre- mærkede til specifikke formål. KL og regeringen er enige om, at de 1,4 mia. kr. ret præcist dækker mer- udgifterne forbundet med den demografiske udvikling mellem 2021 og 2022, hverken mere eller mindre.
En hovedprioritet for KL i årets økonomiforhandlinger var, at der skulle findes penge til et markant løft på det specialiserede socialområde, hvor udgiftspresset er steget støt over de sidste ti år med budgetudvidelser og budgetoverskridelser til følge. Dette ønske blev ikke efterkommet af regeringen, hvorfor KL og regeringen i stedet blev enige om en aftaleformulering om, at kommunerne fremover – på en god socialfaglig måde - skal styre og prioritere udgifterne indenfor den økonomiske ramme. Kommunerne skal derfor indføre en mere konsekvent udgiftsstyring, og det forventes så, at regeringen xxxxxx op om denne ændring.
Aftaleparterne er enige om, at kommunerne skal nedbringe forbruget af eksterne konsulenter med yderligere 0,2 mia. kr. Denne ændring kommer oven i den markante nedskalering af forbruget på eksterne konsulenter, som blev vedtaget via økonomiaftalen for 2021. Kommunerne skal nu samlet set nedbringe forbruget på eksterne konsulenter med 1,25 mia. kr. i 2025.
Aftaleparterne er endvidere enige om at fortsætte arbejdet med en såkaldt velfærdsprioritering, der fokuserer på innovation og driftsoptimering indenfor velfærdsområderne. Velfærdsprioriteringen udgør 0,4 mia. kr. i 2022.
Når man sammentænker løftet i servicerammen på 1,4 mia. kr. med besparelserne på eksterne konsulenter og effektiviseringerne via velfærdsprioriteringen, kan man argumentere for, at dette års økonomiaftale frigør 2 mia. kr. til at dække den demografiske udvikling og udvikle kernevelfærden.
KL har lavet følgende diagram, der viser sammenhængen mellem servicerammerne i økonomiaftalerne for 2021 og 2022 (A21 og A22 hhv.):
Kilde: KL
Bemærk at 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for serviceudgifterne.
Fald i anlægsrammen
Kommunerne får i 2022 mulighed for at bygge og renovere for samlet set 19,9 mia. kr., hvilket er 1,7 mia. kr. mindre end anlægsrammen i 2021.
På den ene side har kommunerne fortsat et stort anlægsbehov grundet bl.a. demografi, efterslæb, effektiviseringer, energiforbedringer og klimainvesteringer. På den anden side tæller det, at byggesektoren ifølge eksempelvis de økonomiske vismænd nærmer sig tendenser til overophedning. Vismændene har tillige opfordret til normalisering af de offentlige anlægsudgifter.
Kommunerne egenfinansierer via kassebeholdningerne 1 mia. kr. af det samlede anlægsloft, og kommunerne modtager i 2022 1 mia. kr. til grønne investeringer.
Regeringen og KL er enige om, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at den aftalte kommunale anlægsramme i 2022 overholdes i både budgetterne og regnskaberne. Det bemærkes også, at 1 mia. af blok- tilskuddet er betinget af, at kommunerne samlet set overholder anlægsrammen. Ligesom løftet på service- rammen, skal løftet på anlægsrammen forhandles kommunerne imellem.
Nedenstående diagram viser kommunernes anlægsrammer i 2021 og 2022, hvor det bør bemærkes, at anlægsrammen i 2021 er historisk høj grundet muligheden for fremrykkede investeringer pga. covid-19-krisen:
Kilde: KL
Sammenlignes anlægsrammerne i faste priser over årene efter 2014 kan det siges, at anlægsrammen i 2022 er på et højt niveau, men befolkningstallet i Danmark er også over den samme periode steget med godt 0,2 mio. Nedenstående diagram viser udviklingen over tid.
Kilde: KL
2. Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering for 2022
Indenrigs- og Boligministeriet har i starten af juli 2021 udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne i 2022. Statsgarantien for 2022 beregnes med udgangspunkt i den endelige
afregning for indkomståret 2019 korrigeret for større lovændringer. Garantiprocenten opgøres som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2019 til det skønnede niveau i 2022. Der garanteres en vækst på 7,6 % fra 2019 til 2022.
Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Indholdet af de to budgetteringsmetoder på indtægtssiden er grundlæggende følgende:
Selvbudgettering baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger.
Statsgarantibudgettering baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dertil knyttede stats- garanterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ikke alene giver sikkerhed vedrørende skatteindtægterne i budgetåret, men også vedrørende udligningen.
Når kommunen skal vælge mellem at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget eller anvende det stats- garanterede udskrivningsgrundlag, er der en lang række faktorer, som spiller ind. De væsentligste er:
1. Tilskuds- og udligningsbeløbene, som er afhængige af udviklingen i skattegrundlaget i Billund Kommune og i hele landet.
2. Indbyggertallene i Billund Kommune og i hele landet.
3. Nettodrifts- og anlægsudgifterne i hele landet.
4. Risiko for økonomisk tab ved selvbudgettering relateret til den økonomiske konjunktursituation.
KL's tilskudsmodel beregner automatisk konsekvensen ved valg af garanti/selvbudgettering ud fra de data, som Billund Kommune indberetter. Det er derfor muligt at opstille forskellige scenarier og beregne konsekvenserne ved disse. Det er f.eks. muligt at beregne konsekvenserne af et større folketal end det, der var forudsat i statsgarantien mv. Ved at opstille forskellige beregningseksempler opnås en viden om usikkerheden i beregningerne.
I overvejelserne om valget mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2022 skal kommunen endelig være opmærksom på, at selvbudgettering kan udløse en positiv eller negativ efterregulering af skat og til- skud/udligning i år 2025. En sådan efterregulering vil ikke finde sted for statsgarantikommuner. Hvis stats- garantiberegningen væsentligt overstiger kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget – det vil eksempelvis være tilfældet for lavvækstkommuner og kommuner med faldende antal skatteydere – bør kommunen overveje at vælge garantien og få løftet udskrivningsgrundlaget til det garanterede niveau.
For en lang række kommuner vil der imidlertid ikke være sikre indikatorer på, om kommunen skal vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller det selvbudgetterede for 2022. Det gælder for kommuner, hvor:
• Væksten ligger tæt ved landsgennemsnittet.
• Væksten svinger meget i forhold til landsgennemsnittet fra år til år.
• Væksten som udgangspunkt er høj, men på vej ned mod gennemsnittet.
• Væksten som udgangspunkt er lav, men på vej op mod gennemsnittet.
Billund Kommune må her vurdere, om kommunens vækst i skattepligtige indkomster vil svare til den lands- gennemsnitlige vækst fra 2021 til 2022, eller om der i kommunen forventes en anderledes udvikling.
Med budgetvedtagelsen er der valgt statsgaranti for budgetåret 2022 i Billund Kommune. Dette valg skyldes primært, at konsekvenserne af corona-krisen for fremtiden fortsat er meget usikre, og at det kan være meget dyrt for en kommune at vælge selvbudgettering, hvis den lokale økonomi klarer sig meget dårligere end for- ventet. Billund Kommune er bl.a. eksponeret overfor konjunkturudsving grundet de mange arbejdspladser relateret til lufthavns- og luftfartsindustrien, og fordi selskabsskatterne fylder så meget i Billund Kommunes samlede skatteprovenu.
3. Finansiering: Skatter, tilskud og udligning
Budgettet for 2022 er udregnet med baggrund i den udmeldte statsgaranti for 2022, der vedrører såvel skatter som generelle tilskud. Prognosen for indtægterne i overslagsårene er baseret på prognose af den 9. august 2021.
Der forventes en samlet indtægt på 2,001 mia. kr. i 2022. I overslagsårene forventes et fald i indtægterne i 2023 på 45 mio. kr., et fald på 4 mio. kr. i 2024 og en stigning på 52 mio. kr. i 2025. Udsvingene skyldes mest af alt en forventning om store udsving i selskabsskatterne.
Den samlede stigning i indtægtsniveauet over årene, når der ses bort fra udsvingene i selskabsskatterne, skal ses i lyset af, at der er en stigning i udgiftsniveauet som følge af almindelige pris- og lønreguleringer.
Indtægter samlet 1000 kr. (- = indtægt) | Budget 2022 | Budget 2023 | Budget 2024 | Budget 2025 |
Skatter | -1.688.583 | -1.564.230 | -1.596.406 | -1.658.666 |
Tilskud og udligning | -311.988 | -391.402 | -400.575 | -393.917 |
I alt | -2.000.571 | -1.955.632 | -1.996.981 | -2.052.583 |
Marginal ændring mellem årene | 44.939 | 3.590 | -52.012 |
Finansiering | Budget 2022 | Budget 2023 | Budget 2024 | Budget 2025 |
Betalingskommunefolketal | 26.609 | 26.665 | 26.727 | 26.799 |
Udskrivningsgrundlag, 1.000 kr. | 4.680.500 | 4.769.710 | 4.903.773 | 5.038.190 |
Udskrivningsprocent | 24,0 | 24,0 | 24,0 | 24,0 |
Fremskrivningsprocent, grundværdier | 0 | 0 | 0 | 0 |
Grundværdier inkl. produktionsjord, 1.000 kr. | 4.502.807 | 4.502.807 | 4.502.807 | 4.502.807 |
Grundskyldspromille | 18,48 | 18,48 | 18,48 | 18,48 |
Grundskyldspromille, produktionsjord | 3,68 | 3,68 | 3,68 | 3,68 |
Dækningsafgift andre offentlige ejen- domme, promille | 9,24 | 9,24 | 9,24 | 9,24 |
Skatter, herunder selskabsskatter
Med baggrund i ovenstående forudsætninger er skatteindtægterne for budget 2021 vurderet til:
Skatter (i 1.000 kr. - = indtægt) | Budget 2022 | Budget 2023 | Budget 2024 | Budget 2025 |
Kommunal indkomstskat | -1.123.320 | -1.144.730 | -1.176.906 | -1.209.166 |
Selskabsskat | -497.279 | -350.000 | -350.000 | -380.000 |
Grundskyld | -62.283 | -63.800 | -63.800 | -63.800 |
Forskerskat | -4.500 | -4.500 | -4.500 | -4.500 |
Anden skat på fast ejendom | -1.201 | -1.200 | -1.200 | -1.200 |
I alt | -1.688.583 | -1.564.230 | -1.596.406 | -1.658.666 |
Indkomstskat
De kommunale indkomstskatter er budgetteret med baggrund i uændret udskrivningsprocent på 24,0 og er i 2023-2025 baseret på kommunens egen befolkningsprognose og antagelserne i KL’s prognosemodel. Budgettet for 2022 er derimod baseret på statsgarantien og er derfor den faktiske indtægt.
Grundskyld
Grundskyldspromillen er ligesom udskrivningsprocenten fastsat af byrådet. I forventningen til budget 2022 er grundskyldspromillen sat ud fra budget 2021, hvor den udgør 18,48 promille. Grundskyldspromillen for produktionsjord er iflg. loven 14,8 promille mindre end grundskyldspromillen og er derfor 3,68 promille.
Promillen for dækningsafgift for andre offentlige ejendomme er altid 50 % af grundskyldspromillen, svarende til 9,24 promille. Provenuet fra grundskyld er i 2022 budgetteret til 62,3 mio. kr., hvilket er det udmeldte, stats- garanterede beløb. Som følge af boligskatteaftalen implementeres nye ejendomsvurderinger i de kommende
år. Det betyder, at det statsgaranterede provenu for 2022 bygger på foreløbige vurderinger, og der varsles derfor korrektioner i de kommende år. Samtidigt bygger de forventede indtægter for 2023-2025 også på skøn.
Selskabsskatter
Kommunerne modtager selskabsskatteindtægter med tre års ”forsinkelse”. Skøn over virksomhedernes skattebetalinger er mere usikre end for andre skattekilder, idet resultatet er påvirket af flere forhold. Der vil ske ændringer som følge af nye virksomhedsaktiviteter, frasalg af aktiviteter, ændringer i lovgivningen mv., ligesom kommunens indtægter også er afhængige af udviklingen i selskabsskatteindtægter på landsplan. En væsentlig usikkerhedsfaktor er desuden størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for overslagsårene er derfor samlet behæftet med betydelig usikkerhed.
Selskabsskatten for 2022 er baseret på skatteår 2019 og er dermed kendt. For 2023 er der foretaget et skøn baseret på virksomhedernes resultater i 2020. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dette er et skøn og derfor er usikkert, da det ikke er muligt at aflæse den faktiske skatteindtægt til Billund Kommune ud af virksomhedernes regnskaber. Dog kan det give en god indikation. Forventningen er, at indtægterne fra sel- skabsskat vil falde markant fra 497 mio. kr. i 2022 til 350 mio. kr. i 2023. Dette skyldes, at denne indtægt er baseret på skatteår 2020, hvor effekterne af covid-19 forventes at have en stor negativ påvirkning. I 2024 forventes indtægterne ligeledes at være 350 mio. kr. som følge af covid-19, mens de forventes at stige til 380 mio. kr. i 2025. Som nævnt er skønnene for overslagsårene 2023-2025 meget usikre og kan svinge med mange millioner.
Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligningsordning for selskabsskat, hvor 50 % af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet pr. indbygger udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end lands- gennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 % af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. ind- bygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 % af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Nedenstående tabel viser udviklingen i Billund Kommunes indtægter fra selskabsskat fra 2007. Bemærk her, at udligningsreformen medførte, at kommunerne fra 2021 kun modtager 14,24 % af virksomhedernes skattebetalinger mod tidligere 15,24 %.
År | Selskabsskat (- = indtægt) | Udligning af selskabsskat | Nettoindtægt selskabsskat | Ekstraordinære indtægter |
R2007 | -18.804 | -2.136 | -20.940 | - |
R2008 | -21.272 | -3.252 | -24.524 | - |
R2009 | -28.973 | -1.116 | -30.089 | - |
R2010 | -88.165 | 29.448 | -58.717 | -28.717 |
R2011 | -22.501 | 684 | -21.817 | - |
R2012 | -126.074 | 53.244 | -72.830 | -53.158 |
R2013 | -192.599 | 85.980 | -106.619 | -86.015 |
R2014 | -159.773 | 68.436 | -91.337 | -68.587 |
R2015 | -288.872 | 130.738 | -158.134 | -130.821 |
R2016 | -346.915 | 158.580 | -188.335 | -158.570 |
R2017 | -392.735 | 180.960 | -211.775 | -180.953 |
B2018 | -488.400 | 227.172 | -261.228 | -227.177 |
B2019 | -491.857 | 225.084 | -266.773 | -225.211 |
B2020 | -434.569 | 192.048 | -242.521 | -192.445 |
B2021 | -296.264 | 130.832 | -165.432 | -130.999 |
B2022 | -497.279 | 224.796 | -272.483 | -224.635 |
BO2023 | -350.000 | 155.490 | -194.510 | -159.510 |
BO2024 | -350.000 | 155.384 | -194.616 | -159.616 |
BO2025 | -380.000 | 169.474 | -210.526 | -170.526 |
Indtægterne fra selskabsskat i Billund Kommune for 2022 er som nævnt budgetteret til brutto 497,3 mio. kr. Beløbet er særdeles højt målt i forhold til andre kommuner, hvor kun fire andre kommuner modtager et større provenu. Som følge af det store provenu fra selskabsskatter skal Billund Kommune bidrage til udlignings- ordningen for selskabsskatter med 225 mio. kr. i 2022, jf. tabellen ovenfor. Udligningsbeløbet er som nævnt fastsat som halvdelen af selskabsskatteindtægten over landsgennemsnittet - opgjort pr. indbygger.
Tabellen viser desuden merindtægter fra ekstraordinære selskabsskatter efter udligning. Tallet svarer til den merindtægt, Billund Kommune modtager, i forhold til en gennemsnitskommune af samme størrelse. En sådan kommune ville i 2020 modtage 50 mio. kr., i 2021 34 mio. kr. og i 2022 48 mio. kr. Billund Kommune modtager ekstraordinære indtægter på ca. 225 mio. kr. i 2022.
Tilskud og udligning
Tabellen nedenfor viser tilskuds- og udligningsbeløbene inklusiv de betingede tilskud. Her fremgår det, at der er en samlet indtægt fra tilskud og udligning på 312 mio. kr. i 2022.
Tilskud og udligning (i 1.000 kr. - = indtægt) | Budget 2022 | Budget 2023 | Budget 2024 | Budget 2025 |
Kommunal udligning: Udligning af beskatnings- grundlag | -82.836 | -86.985 | -90.847 | -92.826 |
Kommunal udligning: Overudligning | 1.488 | 1.465 | 1.490 | 1.529 |
Kommunal udligning: Udligning af udgiftsbehov | -35.304 | -36.156 | -36.585 | -37.106 |
Kommunal udligning: Særlig kompensation | 6.252 | 6.252 | 6.252 | 6.252 |
Statstilskud: Ordinært tilskud | -366.336 | -371.091 | -375.510 | -380.088 |
Statstilskud: Betinget balancetilskud vedr. anlæg | -4.536 | -4.534 | -4.527 | -4.521 |
Statstilskud: Betinget balancetilskud vedr. service | -13.596 | -13.601 | -13.580 | -13.563 |
Udligning af selskabsskat | 224.796 | 155.490 | 155.384 | 169.474 |
Udligning af dækningsafgift af offentlige ejendomme | -300 | -299 | -301 | -303 |
Udligning og tilskud vedrørende udlændinge | -2.616 | -2.663 | -2.742 | -2.818 |
Kommunale udviklingsbidrag til regionerne | 3.060 | 3.114 | 3.178 | 3.245 |
Særlige tilskud: Tilskud til bedre dagtilbud | -2.556 | -2.605 | -2.662 | -2.720 |
Særlige tilskud: Tilskud til et generelt løft af ældre- plejen | -3.876 | -3.945 | -4.032 | -4.121 |
Særlige tilskud: Tilskud til styrket kvalitet i ældre- plejen | -5.184 | -5.287 | -5.403 | -5.522 |
Særlige tilskud: Finansieringstilskud | -24.492 | -24.492 | -24.492 | -24.492 |
Særlige tilskud: Tilskud til værdig ældrepleje | -5.436 | -5.539 | -5.661 | -5.786 |
Særlige tilskud: Tilskud til bekæmpelse af ensomhed | -516 | -526 | -537 | -549 |
I alt | -311.988 | -391.402 | -400.575 | -393.917 |
Af de samlede tilskud er 13,6 mio. kr. et betinget tilskud vedr. serviceudgifterne, og 4,5 mio. kr. et betinget tilskud vedr. anlægsudgifterne, som kan blive tilbageholdt, hvis kommunerne under ét ikke overholder aftalen om kommunernes økonomi. Budget og regnskab 2022 forudsætter således, at aftalen overholdes af kommunerne. I modsat fald har staten sanktionsmuligheder vedr. aftalebrud i 2022.
4. Målsætninger for den økonomiske politik i Billund Kommune
Arbejdet med budget 2022 tager afsæt i målsætningen for den økonomiske politik, der nu efter den mindre revision i foråret 2021 indeholder følgende elementer:
Beskrivelse | Målsætning | |
1 | At være en del af KL’s budgetaftaler | Kommunen tager sin del af ansvaret for KL’s budgetaftaler med Regeringen ved at overholde de kollektive aftaler. Det betyder, at: • Billund Kommunes serviceudgifter holder sig inden for den ud- meldte tekniske ramme fra KL. • Billund Kommune tilstræber at maksimere kommunens andel af den samlede anlægsramme udmeldt fra KL, dog således at anlægsudgifterne kan finansieres inden for det skattefinansierede område i alt uden lånoptagelse. |
2 | Mål for kassebeholdning | Den gennemsnitlige likviditet (365 dage) skal svare til 15% af drifts- udgifterne i alt. |
3 | Langsigtede rentable investeringer | Investering i eksisterende og ny infrastruktur, bygningsmasse mm. sker efter følgende prioritering: 1. Anlægsudgifter, der har til formål, at den rentable del af den eksisterende bygningsmasse ikke forringes og opfylder den til enhver tid gældende lovgivning. 2. Anlægsudgifter, der reducerer driftsudgifterne. 3. Anlægsudgifter, der har til formål at realisere kommunens politikker og strategier. |
4 | Råderum | I forbindelse med budgetprocessen tager Byrådet stilling til hvordan og hvor stort et råderum, der ønskes i den kommende budgetlægning. |
5 | Overholdelse af budget | Som udgangspunkt gives der ikke ufinansierede tillægsbevillinger til det vedtagne budget |
6 | Mål for overførsel mellem årene | Ved regnskabsafslutning overføres mer- eller mindreforbrug efter de gældende regler vedtaget af Byrådet 31. august 2021. Dette betyder over- førsel af al merforbrug samt overførsel af op til 5% og 2% af mindre- forbruget for henholdsvis institutioner og centrale budgetter. Der er ude- lukkende overførselsadgang på områder med serviceudgifter. Der laves en overgangsordning for de institutioner og områder, hvor man har en højere opsparing end de fastsatte grænser. |
Aftaleparterne ved budgetforliget for 2022 anbefaler i forligsteksten, at det nye byråd reviderer den økonomiske politik.
5. Pris- og lønskøn
Budgetforslaget tager udgangspunkt i KL’s skøn over udviklingen i priser og lønninger. KL’s forventning til stigningen i priser og lønninger er samlet set vurderet til 2,0 % fra 2021 til 2022.