Heltids ulykkesforsikring til medlemmerne
Heltids ulykkesforsikring til medlemmerne
Du er medlem af Danmarks Leder Organisation, og har ønsket at være omfattet af aftalen om Heltids ulykkesforsikring via AP Pension.
Forsikringen dækker følger af ulykkestilfælde, som er:
“En tilfældig,
af forsikredes vilje uafhængig, pludselig,
udefra kommende indvirkning på legemet,
med en varig og påviselig skade af dette til følge”.
Ved beskadigelse af forsikredes arme og ben kræves alene, at skadeårsagen skal være pludselig og med en påviselig beskadigelse af legemet til følge.
Forsikringsdækningerne:
Invaliditet:
Kommer du ud for et ulykkestilfælde, der medfører en méngrad på mindst 5 pct., udbetales et engangsbeløb. Beløbet beregnes forholdsmæssigt i forhold til den maksimale forsikringssum. Hertil kommer en tillægserstatning af samme størrelse.
Maksimal invalidesum ved 100% invaliditet 973.700 kr. (2024)
Tillægserstatning ved 100% invaliditet 973.700 kr. (2024)
Død:
Medfører ulykkestilfældet døden, udbetales et engangsbeløb. Dog reduceres satsen fra det 68. år med 10%, således at der fra det 72. år kun udbetales 50% af den maksimale forsikringssum.
Xxxxxxxx dødsfaldssum 1.298.300 kr.
Derudover er der dækning for tandskader, samt for skader på briller.
Erstatning for briller forudsætter, at der samtidig bliver udbetalt en ménerstatning, men dog kun i det omfang brillerne ikke erstattes fra anden side.
Forsikringsdækningen udløber kl. 00.00 den 1. i måneden ved udmeldelse af det frivillige medlem- skab af Danmarks Leder Organisation eller når medlemmet afgår ved døden.
Hvad med skatten
Udbetaling af forsikringssum ved invaliditet (mén) eller dækning af tandskade sker skattefrit. Ved udbetaling af forsikringssum ved død skal AP Skade tilbageholde boafgift efter gældende regler.
Generelt
Den skattemæssige behandling er underlagt den til enhver tid gældende lovgivning.
Rådgivning
Har du behov for personlig rådgivning eller har du spørgsmål til din ulykkesforsikring er det muligt at kontakte vores rådgivningscenter mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.00 og fredag kl. 9.00 – 15.00 på telefon 0000 0000.
Du er også velkommen til at sende os en mail til adressen: xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx
Hvem modtager udbetalingen
Hvis AP Pension ikke modtager oplysning om dit dødsfald på anden vis, sikres denne oplysning via CPR-registeret. AP Pension vil herefter kontakte xxxx, evt. via skifteretten.
Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have udbetalingen fra gruppelivsforsikringen, hvis du dør. Her kan du læse om de 3 muligheder.
Mulighed 1:
Du kan begunstige ”Nærmeste pårørende”. Sker begunstigelsen den 1. januar 2008 eller senere, foretages udbetalingen efter følgende prioriterede rækkefølge:
1. Ægtefælle eller registreret partner
Ægtefællen eller den registrerede partner er den person, som du lever i ægteskab eller regi- streret
partnerskab med. Hvis du er separeret, er den separerede ægtefælle eller partner ikke begunstiget.
2. Samlever
Hvis du ikke efterlader ægtefælle/registreret partner, er din samlever begunstiget under visse betingelser:
Din samlever er nærmeste pårørende, hvis
- I har fælles bopæl og har, har haft eller venter barn sammen, eller
- I har levet i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet
3. Livsarvinger
Hvis du ikke efterlader ægtefælle/registreret partner eller samlever, er dine livsarvinger begunstiget. Livsarvinger er børn, børnebørn osv.
4. Arvinger efter testamente
Er der ikke ægtefælle/registreret partner, samlever eller livsarvinger, er arvingerne i et op- rettet testamente begunstiget.
5. Xxxxxx xxxxxxxx
Er der hverken ægtefælle/registreret partner, samlever, livsarvinger eller arvinger efter te- stamente, er arvingerne efter arveloven begunstiget.
6. Dødsboet
Er der ingen begunstigede efter ovennævnte punkter 1-5, sker udbetaling til dødsboet, og udbetalingen er ikke kreditorbeskyttet.
Har du indsat ”Nærmeste pårørende” som begunstiget før den 1. januar 2008, skal du være op- mærksom på, at samlever ikke er omfattet af begunstigelsesbestemmelsen. Hvis du skriftligt med- deler AP Pension, at du ønsker begunstigelsesbestemmelsen ændret til ny ”Nærmeste pårørende”, vil samlever komme før børn som ”Nærmeste pårørende” – forudsat betingelserne under Mulighed 1., punkt 2, er opfyldt.
Mulighed 2:
Du har også mulighed for at indsætte en begunstiget helt efter eget valg, f. eks en fætter, en for- ening eller en nabo.
Mulighed 3:
Du kan skriftligt meddele AP Pension, at du ikke ønsker nogen begunstigelsesbestemmelse og ud- betalingen
vil i dette tilfælde tilgå dødsboet, og er ikke kreditorbeskyttet.
Ansøgning om udbetaling ved ulykkestilfælde
Du kan foretage din ansøgning via linket her
Forsikringsbetingelser