Pen-Sam

Beregningsgrundlag PS90 i Pen-Xxx Xxx forsikringsaktieselskab

Beregningsgrundlaget indeholder følgende afsnit:

0. Ugaranteret grundlag

1. Risikoelementer

2. Rente

3. Nettogrundlag

4. Bruttogrundlag

5. Nettopassiver for etlivsforsikringer

6. Nettopassiver for tolivsforsikringer

7. Præmiebetalingsrente

8. Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer

9. Tilladte grundformer

10. Bestemmelser for udvidelser og/eller begrænsninger i forsikringsydelserne

11. Tilladte forsikringsformer

12. Helbredsoplysninger

0.0.0. Ugaranteret grundlag

Når beregningsgrundlaget ændres, kan ydelser omregnes. Ændringer i beregningsgrundlaget anmeldes.

Herved kan såvel ydelser beregnet ud fra allerede indbetalte præmier som ydelser beregnet ud fra fremtidige præmier ændres såvel i nedadgående som i opadgående retning, herunder bortfalde.

Omregning af ydelser foretages efter ækvivalensprincippet

1.0.0 Risikoelementer

x betegner fyldt alder for mand. y betegner fyldt alder for kvinde

1.1.0 Aldersberegning

Alderen beregnes som fyldt alder ved udløb eller pensioneringstidspunkt (subs. præmie- ophørsdato), med fradrag af forsikringens varighed (subs. restvarighed).

Såfremt alderen ikke kan bestemmes herved, anvendes fyldt alder på tegningsdatoen.

1.2.0 Normal dødelighed

For mænd benyttes dødelighedstavlen G82M frem til 01.09.2016. Efter 01.09.2016 benyttes dødelighedstavlen G82M for mænd der er aktualiseret før 01.09.2016, og PS16M for mænd med en eventuel forsikring pr. 01.09.2016. Efter 01.07.2019 benyttes dødelighedstavlen PS19M for mænd, som har en eventuel forsikring pr. 01.07.2019 og er født 01.07.1969 eller senere.

For kvinder benyttes dødelighedstavlen G82K. Efter 01.09.2016 benyttes dødelighedstavlen G82K for kvinder der er aktualiseret før 01.09.2016, og PS16K for kvinder med en eventuel forsikring pr. 01.09.2016. Efter 01.07.2019 benyttes dødelighedstavlen PS19K for kvinder, som har en eventuel forsikring pr. 01.07.2019 og er født 01.07.1969 eller senere.

μ betegner dødsintensiteten.

1.2.1 G82M

μx = 0,000500 + 105,88 + 0,038x-10

1.2.2 G82K

μy = 0,000500 + 105,728+0,038y-10

1.2.3 PS15M

μx = 0,000200 + 104,97726+0,04353x-10

1.2.4 PS15K

μy = 0,000100 + 104,75678+0,04463y-10

1.2.5 PS16M

μx = 0,0 + 105,293566+0,0408301x-10

1.2.6 PS16K

μy = 0,000240 + 104,331587+0,050148y-10

1.2.7 PS19M

μx = 0,00000001 + 105,09146733+0,04175028x-10

1.2.8 PS19K

μy = 0,00004401 + 104,22319024+0,04981474y-10

1.3.0 Normal invaliditet

For mænd benyttes invaliditetstavlen PS90M frem til 01.09.2016. Herefter benyttes PS16.

For kvinder benyttes invaliditetstavlen PS90K frem til 01.09.2016. Herefter benyttes PS16.

μai betegner intensiteten for overgang fra aktiv til invalid. μad betegner intensiteten for overgang fra aktiv til død. μid betegner intensiteten for overgang fra invalid til død.

1.3.1 PS90M

μ ai

= ⎪⎧ 0,0001+ 106,24378+0,038x−10

for x < 60

⎩

x ⎨⎪ 0,0004 + 10

4,54+0,060x−10

for x ≥ 60

μad = μ id = μ

(G82M)

x x x

Til brug for beregning af engangsudbetaling ved konvertering af ydelser i forbindelse med førtidspensionering anvendes

id = 0,0144 + 105,5210 + 0,0412x-10

1.3.2 PS90 K

μ ai

= ⎪⎧ 0,000450 + 105,26160+0,060y−10

for y < 60

⎩

y ⎨⎪ 0,000600 + 10

4,71609+0,060y−10

for y ≥ 60

μad = μ id = μ

(G82K)

y y y

Til brug for beregning af engangsudbetaling ved konvertering af ydelser i forbindelse med førtidspensionering anvendes

id = 0,0131 + 104,7081 + 0,0491y-10

1.3.3 PS15

⎧− 0,00360 + 106,89488+0,022082y−10

for y < 60

μ ai = ⎨

y ⎩ 0,012988 + 100+0,00y−10

for y ≥ 60

μad = μ id = μ

y y y

Til brug for beregning af engangsudbetaling ved konvertering af ydelser i forbindelse med førtidspensionering anvendes

id = 0,0144 + 105,5210 + 0,0412x-10

id = 0,0131 + 104,7081 + 0,0491y-10

1.3.4 PS16

⎧ a1

+ 10b1u +c1u y−10

for y < 60

μ ai = ⎨

⎩

a2u

+ 10b2u +c 2u y−10

for y ≥ 60

Hvor a, b, c fremgår af nedenstående tabel:

a1u	a2u	b1u	b2u	c1u	c2u
-0,000124	0,006000	6,03589	0	0,03267	0

μad = μ id = μ

y y y

med førtidspensionering anvendes

id = 0,0144 + 105,5210 + 0,0412x-10

id = 0,0131 + 104,7081 + 0,0491y-10

1.4.0 Kollektive ægtefællepensioner

U betegner tilstanden: Forsikrede er ikke i et pensionsberettigende forhold

G betegner tilstanden: Forsikrede er i et pensionsberettigende forhold med en pensionsberettiget person

γ betegner intensiteten for overgang fra U til G

σ betegner intensiteten for overgang fra G til U af anden årsag end den pensions- berettigede persons død

Aldersfordelingen for den pensionsberettigede person ved overgang fra U til G er normalt fordelt, hvor:

λ betegner fordelingens middelværdi s betegner fordelingens spredning

1.4.1 Risikoelementer for kollektiv ægtefællepension med mandlig forsørger

− (x−28)2

γ x = 0,15⋅10 28(x−15) for x > 15; γ x = 0 for x < 15

−(x−15)2

σx = 0,012 ⋅10

λx = 0,615⋅ x + 8

1600

for x > 15; σx = 0 for x < 15

sx = (0,21 −

x − 10

) ⋅ x

Side 1.03

1.4.2 Risikoelementer for kollektiv ægtefællepension med kvindelig forsørger

− (y−24)2

γ y = 0,13⋅10 20(y−12) for y > 12; γ y = 0 for y < 12

−(y−12)2

σy = 0,02 ⋅10

2100

for y > 12; σy = 0 for y < 12

λy = 0,915 ⋅ y + 4

sy = (0,21 −

y − 7

) ⋅ y

1.5.0 Kollektive børnerenter

1.5.1 Risikoelementer for kollektive børnerenter med mandlig forsørger

"Faderskabsintensitet"

− (x−28)2

cx = 0,15⋅10 11⋅(x−15) for x > 15; cx = 0 for x < 15

1.5.2 Risikoelementer for kollektive børnerenter med kvindelig forsørger

"Moderskabsintensitet"

− (y−24)2

cy = 0,18⋅10 7⋅(y−12) for y > 12; cy = 0 for y < 12

2.0.0 Rente

2.1.0 Teknisk rente

Den tekniske rente "i" udgør 0,5% p.a. 2,0% p.a., 3,0% p.a. eller 3,5% p.a..

2.2.0 Omregningsrente

Ved overgang til aktuel pension kan en forsikring vælges omregnet til højere forrentet grundlag baseret på omregningsrenten "j", jf. bestemmelserne i pkt. 11.4.0 og nedenstå- ende pkt. 2.3.0 og 2.4.0.

Omregningsrenten "j" anmeldes til Finanstilsynet.

Den anvendte omregningsrente er ugaranteret. Såfremt den rente, selskabet videregiver til de forsikrede, er mindre end "omregningsrenten", kan selskabet efter anmeldelse til Finanstilsynet nedsætte forsikringsydelsen i overensstemmelse hermed.

2.3.0 Kombineret omkostnings- og sikkerhedstillæg

Til den tekniske rente "i" og omregningsrenten "j" svarer et kombineret omkostnings- og sikkerhedstillæg, der fastsættes som en reduktion af renten på ½ procentpoint.

2.4.0 Opgørelsesrente

Opgørelsesrenten svarende til den tekniske rente "i" fås ved at reducere den tekniske rente med det kombinerede omkostnings- og sikkerhedstillæg. På samme måde bestemmes opgørelsesrenten svarende til omregningsrenten "j".

Ved beregning af nettopassiver, jf. pkt. 2.2.0 og pkt. 3.1.0, og præmiebetalingsrenter, jf. pkt. 3.2.0 anvendes opgørelsesrenten.

3.0.0 Nettogrundlag

3.1.0 Nettopassiv

Ved nettopassivet for en forsikring eller forsikringsdel forstås kapitalværdien af alle sel- skabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser.

Nettopassivet for månedlige ydelser beregnes, som om ydelserne forfaldt kontinuert.

3.2.0 Præmiebetalingsrente

Ved præmiebetalingsrenten for en forsikring eller en forsikringsdel forstås kapitalværdien pr. 1 krone præmiebetaling.

3.3.0 Kontinuert nettopræmie

Den kontinuerte nettopræmie π bestemmes som forholdet mellem nettopassivet og præ- miebetalingsrenten, begge dele beregnet ved tegningen.

3.4.0 Nettoindskud

Nettoindskuddet In bestemmes som nettopassivet ved tegningen.

3.5.0 Nettoreserve

Ved reserven for en forsikring forstås den forsikringstekniske kapitalværdi af alle selska- bets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser med fradrag af den forsikringstekniske kapitalværdi af de fremtidige præmieindbetalinger.

Ved nettoreserven forstås nettopassivet med fradrag af den kontinuerte nettopræmie mul- tipliceret med præmiebetalingsrenten.

3.6.0 Generelle begrænsninger

En forsikring må ikke opbygges således, at dens nettoreserve på noget tidspunkt kan blive negativ. Dog kan retten til 12 måneders præmiefri dækning medføre, at nettoreserven er negativ efter udløbet af den præmiefri dækningsperiode, jf. 10.4.0.

En forsikring, der indeholder invaliditetsydelse, må ikke være således opbygget, at netto- reserven kan falde ved invaliditetens indtræden, eller sådan opbygget at nettoreserven kan stige ved reaktivering.

4.0.0 Bruttogrundlag

4.1.0 Præmie og indskud

Ved præmie forstås enhver fremtidig i policen forudsat indbetaling samt den del af første indbetaling, der svarer til de fremtidige i policen forudsatte indbetalinger.

Andre indbetalinger er indskud.

Når udløbsalderen for præmie er lavere end 60 år, er den korteste præmiebetalingsvarig- hed ved nytegning 5 år.

4.1.1 Bruttopræmie

Ratepræmien, der indbetales 1/m-årlig forud, beregnes som:

(m)

P = π ⋅

m m (1 − s)

(12)

(m)

hvor s er omkostningstillægget og lig med 5% frem til 01.09.2016, og 6% efterfølgende for policer der er eventuelle på 01.09.2016.

Ratepræmien, der forfalder 1/12-årligt kan dog indbetales bagud.

(m)

ten.

er beregnet som en forudbetalt annuitet med en rentefod svarende til opgørelsesren-

4.1.2 Bruttoindskud

Bruttoindskuddet IB beregnes ved

IB =

1 N

1− s I

hvor s er omkostningstillægget og lig med 0%.

Der kan ske undtagelser som følge af overførselsregler, anmeldt til Finanstilsynet.

4.2.0 Fripolice

Fripolicen beregnes således, at nettopassivet af denne bliver lig med forsikringens nettoreserve. Fripolicen sættes dog til nul, dersom tilbagekøbsværdien ikke er positiv på omregningstidspunktet, jf. pkt. 4.3.1.

4.3.0 Betingelser for tilsagn om tilbagekøb uden afgivelse af helbredsoplysninger

For etlivsforsikringer kan der gives tilsagn om tilbagekøb, dersom nettopassivet ved for- sikredes død på tilbagekøbstidspunktet er større end nettoreserven.

For tolivsforsikringer kan der gives tilsagn om tilbagekøb, dersom det for begge forsikre- de gælder, at nettopassivet ved forsikredes død er større end nettoreserven på tilbage- købstidspunktet.

Hvis nettopassivet ved forsikredes død er mindre end nettoreserven, kan der gives tilsagn om tilbagekøb af så stor en del af forsikringen, som modsvares af nettopassivet ved for- sikredes død. Såfremt der sker tilbagekøb efter denne bestemmelse, skal dødsfaldsrisi- koen reduceres tilsvarende.

Der kan dog altid gives tilsagn om tilbagekøb, såfremt forsikringen efter omskrivning til fripolice på tilbagekøbstidspunktet ikke omfatter nogen løbende ydelse over 1.200 kr. år- ligt eller sum over 12.000 kr.

For forsikringer, der er baseret på aftale mellem arbejdsgiver, forsikringsselskab og ar- bejdstager kan det aftales, at der gives tilsagn om tilbagekøb i forbindelse med fratræden fra den pågældende arbejdsgiver efter følgende regler:

A. Tilbagekøb straks ved fratræden kan ske hvis:

1. tilbagekøbsværdien tilfalder arbejdsgiveren i henhold til lov nr. 310 af 09.06.71 med senere ændringer

2. forsikrede emigrerer

3. forsikrede får ansættelse som tjenestemand. Tilbagekøb kan ske i det omfang, tilbagekøbsværdien overføres til staten eller kommunen som betaling for tillæg- gelse af pensionsalder.

B. Hvis forsikrede er fratrådt sin stilling uden at være berettiget til førtidspension eller alderspension, kan forsikrede på begæring udtræde af forsikringsaftalen mod udbetaling af tilbagekøbsværdien. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

• Der må ikke være indledt sag for medlemmet om behandling efter reglerne i lovgivningen om offentlig førtidspension.

• Medlemmet må ikke have fået forlænget udbetaling af dagpenge på grund af livstruende, uhelbredelig sygdom.

• Der skal være forløbet 12 måneder efter fratrædelse af den stilling, der har medført præmiebetaling. Tilbagekøbsværdien kan dog udbetales tidligere i tilfælde af emigration.

• Forsikrede må ikke på tilbagekøbstidspunktet have ansættelse eller have aftale om ansættelse i en stilling, der straks eller senere vil blive forbundet med pensionskassemedlemskab eller en forsikringsmæssig pensionsordning.

Tilsagn om tilbagekøb i andre tilfælde uden afgivelse af helbredsoplysninger kan ikke gi- ves.

4.3.1 Tilbagekøbsværdi

Tilbagekøbsværdien udgør K% af nettoreserven med fradrag af GEBYR: Tilbagekøbsværdi = nettoreserve ⋅ K% - GEBYR

K% er en kursfaktor til reduktion af tilbagekøbsværdien i situationer, hvor den totale

markedsværdi af de til en pensionsordning hørende aktiver ikke er tilstrækkelig til at dække de til pensionsordningen hørende forsikringsmæssige hensættelser, øvrige hensættelser, gæld samt lovpligtig solvensmargen.

K% udgør fra 01.07.94 100%.

GEBYR fastsættes for et år ad gangen og udgør for 2017 1.736 kr. GEBYR reguleres årligt efter udviklingen i forbrugerprisindekset fastsat som værdien af indekset for september det nærmest foregående år divideret med værdien af indekset for september 2015 (100,2). Det regulerede GEBYR afrundes til hele kr.GEBYR af denne nævnte størrelse anvendes ved tilbagekøb uanset forsikringens tegningstidspunkt.

Ved tilbagekøb, som følge af at forsikringen efter omskrivning til fripolice er af en sådan størrelse, at selskabet kan frigøre sig ved at udbetale tilbagekøbsværdien, udgør GEBYR dog kun 1/3 af ovennævnte.

Ved tilbagekøb af forsikringer, hvor forsikringsbegivenheden er indtrådt ved dødsfald el- ler ved forsikringstidens udløb, og hvor forsikringen kun indeholder ydelser, hvis udbetaling ikke er betinget af, at nogen personer er i live, er tilbagekøbsværdien lig forsikringens nettoreserve.

For beregning af tilbagekøbsværdi af kollektiv ægtefællepension og kollektiv livsforsikring for ugifte kan der gælde særlige regler, jf. pkt. 8.3.5.

Der gælder følgende undtagelser:

Forsikringstagere, der ønsker at tilbagekøbe forsikringer, der er trådt i kraft før den 01.07.94, vil blive tilbudt et valg en gang for alle mellem de nye og de hidtidige regler. I en overgangsperiode indtil et egentligt valg for samtlige forsikringstagere er gennemført, vil forsikringstagere, der faktisk tilbagekøber deres forsikringer, frit kunne vælge, om de ønsker tilbagekøbsværdien udbetalt efter gamle eller efter nye regler. Gennemførelsen af et valg af princip for samtlige forsikringstagere forventes at ske inden udgangen af januar 1995.

For forsikringer tegnet før 01.07.94, hvor den forsikrede før den 01.07.94 har begæret til- bagekøbsværdien udbetalt eller jf. ovenstående har valgt at tilbagekøbe efter de indtil da

gældende regler, beregnes tilbagekøbsværdien efter følgende principper: Tilbagekøbsværdien udgør 93% af forsikringens nettoreserve med fradrag af GEBYR .

GEBYR af denne nævnte størrelse anvendes ved tilbagekøb uanset forsikringens teg- ningstidspunkt.

Ved tilbagekøb fra det fyldte 54. år forhøjes tilbagekøbsværdien beregnet efter ovenstående regler ved

alder 54 år med 1% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet alder 55 år med 2% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet alder 56 år med 3% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet alder 57 år med 4% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet alder 58 år med 5% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet alder 59 år med 6% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet

alder 60 år og derover med 7% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet hvor alder er fyldt alder på tilbagekøbstidspunktet.

For beregning af tilbagekøbsværdi af kollektiv ægtefællepension og kollektiv livsforsikring for ugifte kan der gælde særlige regler, jf. pkt. 8.3.5.

Der overføres dog nettoreserven ved overførsel efter overførselsregler anmeldt til Finanstilsynet. Hvis K% bliver mindre end 100%, kan selskabet inden for rammerne af overførselsreglerne vælge at nedsætte det overførte beløb efter anmeldelse til Finanstilsynet.

5.0.0 Nettopassiver for etlivsforsikringer

5.1.0 Nettopassiv for etlivsforsikringer uden invaliditetsydelse

5.1.1 Indførelse af betegnelser

I det generelle udtryk for nettopassivet for etlivsforsikringer uden invaliditetsydelser ind- går følgende betegnelser:

d x+θ

Sx+n

betegner nettopassivet ved forsikredes død i alder x+θ betegner nettopassivet ved forsikredes oplevelse af alder x+n.

5.1.2 Nettopassiv for etlivsforsikringer uden invaliditetsydelse

n Dx+θ d

Dx+n

K(x, n) = ∫

μ x+θ ⋅Sx+θ

dθ +

⋅Sx+n

5.2.0 Nettopassiver for etlivsforsikringer med invaliditetsydelse

5.2.1 Indførelse af betegnelser

I det generelle udtryk for nettopassivet for etlivsforsikringer uden invaliditetsydelser ind- går følgende betegnelser:

ad x+θ

ai x+θ

x+n

id x+τ

betegner nettopassivet ved forsikredes død i alder x+θ som aktiv. betegner nettopassivet ved forsikredes invaliditet i alder x+θ.

betegner nettopassivet ved forsikredes oplevelse af alder x+n som aktiv.

(x + θ) betegner nettopassivet ved forsikredes død i alder x+τ som invalid, givet at invaliditeten er indtrådt i alder x+θ.

i x+n

(x + θ)

betegner nettopassivet ved forsikredes oplevelse af alder x+n som

invalid, givet at invaliditeten er indtrådt i alder x+θ.

i x+τ

(x + θ) dτ betegner invaliditetsydelse mellem alder x+τ og x+τ+dτ, givet at

invaliditeten er indtrådt i alder x+θ.

ii x+θ

betegner engangsydelse ved varig invaliditet i alder x+θ.

For nettopassiver og ydelser, gælder begrænsninger som nævnt i 5.4.0.

Side 5.02

5.2.2 Nettopassiv for etlivsforsikringer med invaliditetsydelse

K(x, n) =

n Da

x+θ (μad

⋅Sad

+ μai

⋅Sai

)dθ +

x+ n ⋅ Sa

hvor

∫ a x+θ

0 x

n Di

x+θ

x+θ a

x+n

n Di

Sai

= Sii + x+τ ⋅μ id

⋅Sid

(x + θ)dτ + x+n ⋅Si

(x + θ) +

x+τ ⋅Yi

(x + θ)dτ

x+θ

x+θ ∫ i

x+τ

i x+n

∫ i x+τ

θ Dx+θ

Dx+θ

θ Dx+θ

og hvor x+n ≤ 67

5.3.0 Sammenhængen mellem 5.1.2 og 5.2.2

Såfremt

ii x+θ

i x+τ

= 0 ,

(x + θ) = 0,

d x+τ

ad x+τ

= S

= Sa

id x+τ

= S

= Si

(x + θ) og

(x + θ)

x+n x+n

for 0 < θ < τ < n

x+n

er 5.1.2 og 5.2.2 identiske.

5.4.0 Generelle begrænsninger

x+τ

De i punkt 5.1.1 og 5.2.1 anførte nettopassiver og ydelser skal alle være ikke-negative. For de i punkt 5.2.1 anførte nettopassiver og ydelser skal endvidere gælde:

id x+τ

i x+n

(x + θ) ≤ Sad (x + θ) = Sad (x + θ) = Sa

= S

d x+τ

= Sx+n

for x+θ < 60 og for ethvert τ > θ

for x+θ > 60 og for ethvert τ > θ

for x+θ > 60 og for ethvert n > θ

x+n

ii x+θ

= 0 for x+θ > 60

Af betingelsen x+n ≤ 67 i punkt 5.2.2 følger at

i x+τ

(x + θ) = 0 for x+τ > 67

Side 6.01

6.0.0 Nettopassiver for tolivsforsikringer

6.1.0 Nettopassiv for tolivsforsikringer uden invaliditetsydelse

6.1.1 Indførelse af betegnelser

I det generelle udtryk for nettopassivet for tolivsforsikringer uden invaliditetsydelse ind- går følgende betegnelser:

x1+ θ

,x2 +θ

er nettopassivet ved x1's død i alder x1+θ, betinget af, at x2 lever på dette tidspunkt

x2 +θ

,x1+θ

er nettopassivet ved x2's død i alder x2+θ, betinget af, at x1 lever på dette

tidspunkt

Tx1+ n,x2 + n

er nettopassivet ved x1's oplevelse af alder x1+n, betinget af, at x2 lever på dette tidspunkt

6.1.2 Nettopassiv for tolivsforsikringer uden invaliditetsydelse

n Dx1 +θ, x 2 + θ

K(x1 , x 2 , n) = ∫

(μ x

+ θ ⋅Td

+ μ x

+θ ⋅ Td

+θ , x

+θ )dθ

0 Dx1,x2

1 x1 + θ, x 2 + θ

2 2 1

D Tx1+n , x2 +n

+ Dx1+ n, x2 + n ⋅

x1,x2

6.2.0 Nettopassiv for tolivsforsikringer med invaliditetsydelse

forsikrede ved hvis invaliditet, der ikke kan udløses ydelser, betegnes x2. Såvel x1 som x2 kan være mand eller kvinde.

6.2.1 Indførelse af betegnelser

I det generelle udtryk for nettopassivet for tolivsforsikringer med invaliditetsydelse indgår følgende betegnelser:

Tad

x1+ θ,x2 + θ

Tai

x1+ θ,x2 + θ

er nettopassivet ved x1's død som aktiv i alder x1+θ, betinget af, at x2 lever på dette tidspunkt

er nettopassivet ved x1's invaliditet i alder x1+θ, betinget af, at x2 lever på dette tidspunkt

Td a

x2 + n, x1+ θ

er nettopassivet ved x2 's død i alder x2+θ, betinget af, at x1 lever som aktiv på dette tidspunkt

x1+ n,x2 + n

er nettopassivet ved x1

's oplevelse af alder x1+n som aktiv, betinget

x + τ,x

+ τ (x1

af, at x2 lever på dette tidspunkt

+ θ) er nettopassivet ved x1's død som invalid i alder x1+τ, betinget af,

1 2

at x2 lever på dette tidspunkt, givet at invaliditeten er indtrådt i alder x1+θ

Td i (x + θ) er nettopassivet ved x 's død i alder x +τ, betinget af, at x

lever

x2 + τ, x1+ τ 1

2 2 1

x + n, x2 + n

Ti (x1

+ θ)

som invalid på dette tidspunkt, givet at invaliditeten er indtrådt i alder x1+θ

er nettopassivet ved x1's oplevelse af alder x1+n som invalid,

betinget af, at x2 lever på dette tidspunkt, givet at invaliditeten er indtrådt i alder x1+θ

x1 +θ

og Y

x1 +τ

(x1

+ θ) er defineret i pkt. 5.2.1.

For nettopassiver og ydelser gælder begrænsninger som nævnt i pkt. 6.4.0.

6.2.2 Nettopassiver for tolivsforsikringer med invaliditetsydelse

a n Da

K(x1, x2 , n) = ∫

x1 + θ, x2 + θ (μad

⋅Tad

+ μai

⋅Tai

0 x1,x2

x1+ θ

x1 + θ, x2 + θ

x1+ θ

x1+ θ,x2 + θ

+μ ⋅Td

a )dθ +

D x

x1+ n,

2 + n

⋅Ta

hvor

x2 + θ

x2 + θ, x1+ θ

n Di

Da x1+ n, x2 + n x1,x2

Tai

= Sii

+ x1+ τ,x2 + τ ⋅ (μid

⋅ Tid

(x +θ)

x1+ θ, x2 + θ

x1+ θ

∫ Di

x1+ τ

x1+ τ, x2 + τ 1

θ x1+ θ,x2 + θ

+μ ⋅ Td

i (x

+θ))dτ +

x1+ n,x2 + n ⋅ Ti

(x +θ)

x2 + τ x2 + τ, x1+ τ 1

∞ Di

Di x1+ n, x2 + n 1 x1+ θ,x2 + θ

∫ ⋅ Y

+ x1+ τ,x2 + τ i

Di x1+ τ

(x1

+θ)dτ,

θ x1+ θ,x2 + θ

og hvor

T x

ad x1+ θ,

+ θ og Tid x

x + τ,

+ τ(x1 + θ) bestemmes ved pkt. 5.2.1,

Td a

ved pkt. 5.2.2 og

x2 + θ, x1+ θ

Td i

(x1 + θ) ved pkt. 5.2.2, 2. linie

x2 + τ, x1+ τ

og hvor x1+ θ < 67.

6.3.0 Sammenhængen mellem 6.1.2 og 6.2.2

Såfremt

x1+ θ

x1+ τ

= 0

(x1 + θ) = 0

Td , = Tad

,x + τ

= Tid

, x + τ (x1 + θ)

x1+ τ x2 + τ

x1+ τ 2

T , = Ta

,x + n

= Ti

, x + n (x1 + θ)

x1+ n x2 + n

x1+ n 2

Td , = Td ,a

= Td ,i

(x1 + θ)

x2 + τ x1+ τ x2 + τ x1+ τ

for 0 < θ < τ < n

x2 + τ x1+ τ

er 6.1.2 og 6.2.2 identiske.

6.4.0 Generelle begrænsninger

De i pkt. 6.1.1 og 6.2.1 anførte nettopassiver og ydelser skal alle være ikke-negative. For de i pkt. 6.2.1 anførte nettopassiver og ydelser skal endvidere gælde:

Tid

x1+ τ

, x2

+ τ (x1 + θ) < Tad

x + τ

,x2 + τ

for x1+θ < 60 og for ethvert τ > θ

Tid , x + τ (x1 + θ) = Tad

,x + τ

= Td , for x1+θ > 60 og for ethvert τ > θ

x1+ τ 2

x1+ τ x2 + τ

Ti , x

+ n (x1 + θ) = Ta

,x + n = T

, for x1+θ > 60 og for ethvert n > θ

x1+ n 2

x1+ n x2 + n

x1+ θ

= 0 for x1+θ > 60

Af betingelsen x1+n < 67 i pkt. 6.2.2 følger, at

x1+τ

(x1 + θ) = 0 for x1+θ > 67

Endelig skal nettopassiverne for den etlivsforsikring, der er tilbage i tilfælde af x2's død på et vilkårligt tidspunkt, opfylde de generelle begrænsninger i pkt. 5.4.0.

7.0.0 Præmiebetalingsrente

Etlivsforsikringer med invaliditetsydelse tegnes altid med ret til præmiefritagelse ved in- validitet, præmiebetalingsrente 7.2.0.

Forsikringer uden invaliditetsydelse kan tegnes med eller uden ret til præmiefritagelse ved invaliditet, præmiebetalingsrente 7.2.0 eller 7.1.0.

Tolivsforsikringer med invaliditetsydelse tegnes altid med ret til præmiefritagelse ved x1's invaliditet, præmiebetalingsrente 7.4.0, jf. pkt. 6.2.0.

Tolivsforsikringer uden invaliditetsydelse kan tegnes med eller uden ret til præmiefrita- gelse ved x1's invaliditet, præmiebetalingsrente 7.4.0 eller 7.3.0, jf. pkt. 6.2.0.

Etlivsforsikringer, hvor præmiebetalingstiden udløber efter forsikredes fyldte 68. år, men inden forsikredes 71. år, kan tegnes med ret til præmiefritagelse ved invaliditet. Forsik- ringen giver da kun ret til præmiefritagelse, dersom invaliditeten indtræder inden forsikredes fyldte 67. år.

7.1.0 Præmiebetalingsrente for etlivsforsikringer uden præmiefritagelse ved invaliditet

r Dx+θ

Nx − Nx+r

a(x, r) = ∫

x+r < 80.

dθ =

Dx Dx

7.2.0 Præmiebetalingsrente for etlivsforsikringer med præmiefritagelse ved invaliditet

a r Da

Na − Na

∫

a(x, r) = x+θ

dθ = x x+r

0 x x

x+r < 67.

7.3.0 Præmiebetalingsrente for tolivsforsikring uden præmiefritagelse ved invaliditet

x1+θ,x +θ2

r D a(x1 , x2 , r) = ∫

0 Dx1,x2

dθ =

Nx1,x2 −

Nx1+r,x2 +r x1,x2

x1+r < 80, x2+r < 80.

7.4.0 Præmiebetalingsrente for tolivsforsikringer med præmiefritagelse ved x1's invaliditet

a(x , x , r) =

r Da

x1+θ,x2 +θ

dθ =

Na −

x1,x2

x1+r,x2 +r

1 2 ∫

x1,x2

x1+r < 67, x2+r < 80.

7.5.0 Præmiebetalingsrente for etlivsforsikringer med reservesikring uden præmiefritagelse ved invaliditet

a (x, r) = a

x+r < 70.

7.6.0 Præmiebetalingsrente for etlivsforsikringer med reservesikring med præmiefritagelse ved invaliditet

a r

r ∫ x+s

N a − N a

a(x, r) = a − V s ⋅ μ ai

x+s x+r dθ

x+s

x+r < 67.

7.7.0 Præmiebetalingsrenterne 7.5.0 og 7.6.0 anvendes kun i kombination med grundform G180

8.0.0. Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer

Bestemmelser, der omhandler ægteskab og ægtefæller, gælder tilsvarende for registreret partnerskab og registrerede partnere og for så vidt angår den valgfri livsvarige kollektive ægtefællepension (grundform 811) tillige for samliv og samlevere.

8.0.1 Samlever

I forbindelse med den valgfrie kollektive livsvarige ægtefællepension (grundform 811) kan den forsikrede indsætte 1 person (samlever), som opfylder følgende kriterier:

- voksen, hvilket vil sige mindst fyldt 18 år

- navngiven

- har fælles bopæl med den forsikrede ved indsættelsen, og

- kunne have indgået ægteskab/registreret partnerskab med den forsikrede

8.1.0. Kollektiv ordning

Betingelserne for at etablere forsikringer med kollektive ydelser er, at de tegnes i henhold til en overenskomst, der ved overenskomstens oprettelse opfylder mindst et af følgende krav:

a) Overenskomsten omfatter forsikringer for mindst 10 personer. I forsikringerne skal de kollektive ydelser være bestemt efter faste principper.

b) Overenskomsten giver garanti for indmeldelse til forsikring af de i fremtiden ansatte personer i mindst 5 år. Ordningen skal mindst omfatte eller komme til at omfatte 3 personer. I forsikringerne skal de kollektive ydelser være bestemt efter faste princip- per.

Det er endvidere en betingelse, at det ikke drejer sig om en bestand, hvori de enkelte per- soner er indtrådt, eller hvoraf der udskydes enkelte forsikrede eller grupper efter regler, der sandsynliggør en udvælgelse til væsentlig ugunst for selskabets øvrige forsikrede.

Det samme gælder regler for valgmulighed med hensyn til ægtefælle- og børnepension.

8.2.0. Bestemmelser vedrørende størrelsen af de enkelte kollektive ydelser og aldersgrænser for disse

8.2.1. Kollektiv ægtefællepension

Den livsvarige kollektive ægtefællepension (grundformerne 810 og 820) og den valgfrie livsvarige kollektive ægtefællepension (grundform 811) skal mindst opfylde følgende:

a) ikke overstige invalidepensionen

b) ikke overstige den pensionsgivende gage

Grænsen for den samlede kollektive ægtefællepension (livsvarig + ophørende) er den dobbelte af ovennævnte.

Den ophørende kollektive ægtefællepension skal ophøre senest ved forsørgedes fyldte

67. år.

Side 8.01.1

Se endvidere punkt 8.2.3. om reduktion af den livsvarige kollektive ægtefællepension og den valgfri livsvarige kollektive ægtefællepension efter udbetalingen af kollektiv livsfor- sikringssum til ugifte.

En ægtefælle er berettiget til ægtefællepension, hvis ægteskabet er indgået før forsikredes fyldte 67. år, og ægteskabet på dødsfaldstidspunktet har bestået i 3 måneder. 3-måneders fristen gælder dog ikke, hvis døden skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom.

For valgfri livsvarig kollektiv ægtefællepension (grundform 811) er ovennævnte frist dog 6 måneder. Hvis den forsikrede har indsat en samlever, jf. pkt 8.0.1, er denne berettiget til pension, hvis der har været fælles bopæl i de sidste 6 måneder før dødsfaldet.

8.2.2 Kollektive børne- og waisenrenter (børnepension)

Den samlede børnerente (kollektiv + individuelt) til det enkelte barn skal opfylde mindst et af følgende krav:

a) Xxxx overstige 25% af invalidepensionen

b) Xxxx overstige 25% af den pensionsgivende gage

c) Xxxx overstige det særlige børnetilskud, der fra det offentlige ydes til et forældreløst barn for tiden i henhold til § 4, 2. stk. i lov af 3/6 1967 (med senere ændringer) om børnetilskud og andre familieydelser (lov nr. 236).

Grænsen for den samlede børnepension (kollektiv + individuel, børnerente + waisenrente) til det enkelte barn er den dobbelt af ovennævnte.

De kollektive børnerenter og waisenrenter skal ophøre senest ved barnets fyldte 24. år.

8.2.3 Kollektiv livsforsikring (ophørende eller livsbetinget) med udbetaling til ugifte

Den kollektive livsforsikringssum til ugifte (dvs. personer i tilstand U, jf. pkt. 1.4.0) må ikke overstige 4 gange årsbeløbet, for den livsvarige kollektive ægtefællepension (grund- form 810). Efter udbetalingen af den kollektive livsbetingede livsforsikringssum til ugifte reduceres årsbeløbet for den livsvarige kollektive ægtefællepension med 25% af den udbetalte livsforsikringssum.

I kombination med den valgfri livsvarige kollektive ægtefællepension (grundform 811) må den kollektive livsforsikringssum til ugifte ikke overstige 4 gange årsbeløbet for ægtefællepensionen for så vidt angår de præmiefinansierede dele. Efter udbetalingen af den kollektive livsbetingede livsforsikringssum til ugifte reduceres årsbeløbet for den valgfri livsvarige kollektive ægtefællepension med 25% af den udbetalte livs- forsikringssum, dog højst årsbeløbet for ægtefællepensionen.

Dersom forsikringen omfatter alderspension, skal udløbstidspunktet for den kollektive livsforsikring (ophørende og/eller livsbetinget) være sammenfaldende med alderspensio- neringstidspunktet. Forsikredes alder på udløbstidspunktet for den kollektive livsforsik- ring skal være mellem 60 og 67 år.

8.2.4 Skalapension

Skalapension kan kun tegnes som led i en kollektiv ordning.

Uanset de generelle begrænsninger i punkt 5.4.0 kan stigningerne i invalidepensionen og/eller ægtefællepensionen fortsætte efter 60 års alderen, dog længst til 67 års alderen.

Den maksimale invalidepension må ikke overstige den livsvarige alderspension. Den maksimale ægtefællepension skal opfylde betingelserne i pkt. 8.2.1.

8.2.5 Tilskadekomstpension

Tilskadekomstpension (forhøjet invalidepension og/eller forhøjet ægtefællepension) kan kun tegnes i forbindelse med invalidepension + livsvarig alderspension henholdsvis livsvarig kollektiv ægtefællepension. Den med tilskadekomstpension forøgede kollektive ægtefællepension må ikke overskride den i pkt. 8.2.1 nævnte grænse.

8.2.6 Efterpension

Til kollektive ordninger, der omfatter egenpension (grundform 211 + grundform 415) og livsvarig ægtefællepension (grundform 810 eller skalaægtefællepension), kan knyttes en efteregenpension til ægtefælle og/eller børn.

Til kollektive ordninger, der omfatter ægtefællepension, kan knyttes en efterægtefælle- pension til børn.

Til kollektive ordninger, der omfatter egenpension, kan knyttes en efteregenpension til børn.

Alle efterpensioner løber i tre måneder.

8.3.0 Beregningsregler vedrørende de enkelte kollektive ydelser

8.3.1 Ægteskabshyppighed gx og aldersfordeling f(η|x) i kollektiv ægtefællepension

De i nedenstående formler indgåede betegnelser er defineret i pkt. 1.4.0, 1.4.1 og 1.4.2.

Den forsikrede person betegnes x, mens den til ægtefællepension berettigede person be- tegnes η.

λγ og λσ er dekrementfunktioner svarende til intensiteterne γ x og σx , mens λ er

dekrementfunktionen svarende til normaldødeligheden for η, jf. pkt. 1.2.0.

Ved beregningerne er der ikke taget hensyn til bestemmelserne i pkt. 8.2.1, stk. 5-8.

φ(η

x)dη

betegner sandsynligheden for, at x-årig forsikret, der overgår til tilstand G, starter i et pensionsberettigende forhold med en person med alder i interval- let fra η til η+dη

Alderen η er normalt fordelt med middelværdi λx og spredning sx.

uν (x) betegner sandsynligheden for, at en x-årig forsikret befinder sig i tilstand U, efter at have været i tilstand G netop υ gange (υ = 1,2,3,. ).

gν (η

x)dη

betegner sandsynligheden for, at en x-årig forsikret befinder sig i tilstand G for υ-te gang (υ = 1,2,3,. ) og er i et pensionsberettigende forhold med en

person med alder i intervallet fra η til η+dη.

uν (x) og gν (η

λγ

x) bestemmes rekursivt ved:

⎧15 for mandlige forsikrede

⎩

u0 (x) = x

hvor a = ⎨12 for kvindelige forsikrede

gν (η

x) = ∫ uν−1 (ξ) ⋅ γ ξ ⋅ φ(ξ + η − x

ξ) ⋅ x ⋅

λη

dξ

λξ+η−x

∞

uν (x) = ∫

−∞

∫ gν (ξ + η − x

λγ

ξ) ⋅ (σξ + μξ+η−x ) ⋅ x dξdη

Herefter bestemmes

∞

gx = ∑

∞

∫ gν (η

x)dη

f (η

ν=1−∞

x) = 1 gx

∞

⋅ ∑gν (η x)

ν=1

8.3.2 Kollektive børne- og waisenrenter afhængige af børneantallet

Dersom en kollektiv børnepension ikke udbetales med samme beløb til hvert barn, beregnes nettopassivet, som om det højeste beløb, der kan komme til udbetaling pr. barn, blev udbetalt til samtlige børn.

8.3.3 Tilskadekomstpension

Ved beregning af nettopassivet for tilskadekomstpension forudsættes det, at 5% af inva- liditetstilfældene og 5% af dødsfaldene finder sted som følge af tilskadekomst i tjeneste.

8.3.4 Efterpension

Efteregenpension til ægtefælle og/eller børn defineres som den maksimale forskel mellem egenpension og ægtefællepensionen. Nettopassivet beregnes som 2,5% af nettopassivet for en livsvarig kollektiv ægtefællepension af samme størrelse som efteregenpensionen. Nettopassivet nedsættes ikke, selv om der ikke skal ydes efterpension til børn.

Efterægtefællepension til børn defineres som den maksimale forskel mellem ægtefælle- pension og waisenrente til ét barn. Nettopassivet beregnes som 10% af nettopassivet for en kollektiv waisenrente af samme størrelse som efterægtefællepensionen.

Efteregenpensionen til børn defineres som forskellen mellem egenpensionen og børnerenten til ét barn.

Nettopassivet beregnes som 5% af nettopassivet for en kollektiv børnerente af samme størrelse som efteregenpensionen til børn.

8.3.5 Særregel vedrørende beregning af tilbagekøbsværdi af kollektiv ægtefællepension og kollektiv livsforsikring for ugifte, for forsikrede der overfører pensionsordningen i henhold til overførselsaftale anmeldt til Finanstilsynet

I tilfælde, hvor overførselsaftalen indeholder krav herom, tages der, såfremt forsikrede på tilbagekøbstidspunktet er fyldt 54 år, ved beregningen af tilbagekøbsværdien af kollektiv ægtefællepension og kollektiv livsforsikring hensyn til forsikredes ægteskabelige stilling på tilbagekøbstidspunktet.

Udgangspunktet for tilbagekøbsberegningen er i disse tilfælde forsikringens fripolice, hvis størrelse for præmiebetalende forsikringer beregnes efter reglerne i pkt. 4.2.0 med anvendelse af de sædvanlige kollektivt beregnede nettopassiver. Tilbagekøbsværdien af fripolicens kollektive ægtefællepension og kollektive livsforsikring beregnes individuelt, idet det ved beregningen forudsættes, at forsikrede hverken kan blive skilt eller gift efter tilbagekøbstidspunktet.

Tilbagekøbsværdien af fripolicens kollektive ægtefællepension er derfor i disse tilfælde nul, dersom forsikrede er ugift på tilbagekøbstidspunktet, mens den for gifte forsikrede beregnes som tilbagekøbsværdien af en overlevelsesrente til forsikredes ægtefælle. Om- vendt er tilbagekøbsværdien af fripolicens kollektive livsforsikring i disse tilfælde nul for gifte forsikrede, mens den for ugifte forsikrede beregnes som tilbagekøbsværdien af en livsforsikring.

9.0.0 Tilladte grundformer

Grundformerne er alle opbygget udfra de generelle nettopassiver i afsnit 5 og 6.

Oversigt over Grundformerne

Nettopassiver uden kollektive elementer og uden invaliditetsydelser, beregnet udfra pkt. 5.1.2

Sumforsikringer

110	Livsvarig livsforsikring
115	Ophørende livsforsikring
125	Livsbetinget livsforsikring
135	Simpel kapitalforsikring

Rateforsikringer

165 Ophørende livsforsikring i rater

175 Livsbetinget livsforsikring i rater

180 Ratepension med sikring ved død

185 Simpel kapitalforsikring i rater

Renteforsikringer

210	Livsvarig livrente
211	Opsat livrente
215	Ophørende livrente
216	Opsat, ophørende livrente
225	Supplerende ydelse
235	Arverente
240	Individuel børnerente
250	Individuelt waisenrente
265	Opsat arverente med straks begyndende risiko
275	Kunstig arverente

Nettopassiver uden kollektive elementer, men med invaliditetsydelser, beregnet udfra pkt. 5.2.2

Sumforsikringer

315 Invalidesum

Renteforsikringer

414 Livsvarig invaliderente med ophørende risiko

415 Ophørende invaliderente

419 Ophørende invaliderente med ophørende risiko

Nettopassiver for tolivsforsikringer, beregnet ud fra pkt. 6.1.2

Sumforsikringer

510 Livsvarig livsforsikring på kortest liv

515 Ophørende livsforsikring på kortest liv

525 Livsbetinget livsforsikring på to liv

530 Livsvarig overlevelsesforsikring

535 Ophørende overlevelsesforsikring

Renteforsikringer

610	Livsvarig overlevelsesrente
612	Livsvarig overlevelsesrente med ophørende risiko
615	Ophørende overlevelsesrente
617	Ophørende overlevelsesrente med ophørende risiko
620	Kunstig overlevelsesrente
630	Opsat, livsvarig overlevelsesrente med straks begyndende risiko
635	Opsat, ophørende overlevelsesrente med straks begyndende risiko
645	Arverente på kortest liv
655	Arverente på længst liv
660	Livsvarig livrente på kortest liv
661	Opsat, livsvarig livrente på kortest liv
665	Ophørende livrente på kortest liv
666	Opsat, ophørende livrente på kortest liv

Nettopassiver med kollektive elementer, men uden invaliditetsydelser, beregnet ud fra pkt. 5.1.2

Sumforsikringer

715 Kollektiv ophørende livsforsikring til ugifte 725 Kollektiv livsbetinget livsforsikring til ugifte

Renteforsikringer

810	Livsvarig kollektiv ægtefællepension
811	Xxxxxxx livsvarig kollektiv ægtefællepension
815	Ophørende kollektiv ægtefællepension
820	Kollektiv kunstig ægtefællepension
840	Kollektiv børnerente
850	Kollektiv waisenrente

Nettopassiver med kollektive ydelser og med invaliditetsydelser, beregnet ud fra pkt. 5.2.2

Renteforsikringer

945 Kollektiv børnerente med udbetaling fra forsørgerens død, invaliditet eller alders- pensionering

Nettopassiver uden kollektive elementer og uden invaliditetsydelse, beregnet ud fra punkt 5.1.2

Sumforsikringer

110 Livsvarig livsforsikring

x+θ

n → ∞, Sd = 1

K110 (x) = Mx

115 Ophørende livsforsikring

d x+θ

= 1, Sx+n = 0

K115 (x, n)

x + n ≤ 80

= Mx

- Mx+n

125 Livsbetinget livsforsikring

d x+θ

= 0, Sx+n = 1

K125 (x, n) = Dx+n

135 Simpel kapitalforsikring

d x+θ

= vn-θ , Sx+n = 1

K135(n) = vn

Rateforsikringer

165 Ophørende livsforsikring i rater

d x+θ

= ag

, Sx+n = 0

K165 (x, n, g) = Mx − Mx+n ⋅ a

Dx g

x+n < 80.

175 Livsbetinget livsforsikring i rater

d x+θ

= 0, S

x+n

= ag

K175

( x, n, g) = Dx+n ⋅ a

Dx g

180 Ratepension med sikring ved død

x+θ

= V

x+θ

(nettoreserven ved aktiv),

Sx+n = ag

180

K (n, g) = vn ⋅ a

185 Simpel kapitalforsikring i rater

d x+θ

= vn-θ ⋅ a

, Sx+n

= ag

K185(n,g) = vn ⋅ a

Renteforsikringer

210 Livsvarig livrente

n = 0, Sx+0

K210(x) = ax

= ax

211 Opsat livrente

d x+θ

= 0, Sx+n = ax+n

K211(x, n) = Nx+n

215 Ophørende livrente

n = 0, Sx+0 = ax:m

K215

( x, m) = Nx − Nx+m

216 Opsat, ophørende livrente

Livrenten betales i højst m år fra alder x+n til alder x+n+m

d x+θ

= 0, Sx+n = a

x+n:m

K216(x, n, m) = Nx+n− Nx+n+m

225 Supplerende ydelse

Ydelsen udbetales i g år fra x'x død - udbetalingen ophører dog senest r+g år efter teg- ningen.

I pkt. 5.1.2 sættes n = r+g.

d ⎧⎪ ag

for θ < r

g−θ+r

⎪

Sx+θ = ⎨ a for θ ≥ r , Sx+r+g = 0

⎩

K225

(x, r, g) = ⋅ Mx − Mx+r + Dx+r

− Nx+r − Nx+r+g

x + r + g < 80.

Den supplerende ydelse (K225(x,r,g)) kan kun tegnes i kombination med enten

1) opsat livrente (K211(x,r)) af mindst samme størrelse eller

2) opsat ophørende livrente (K216(x,r,g)) af mindst samme størrelse

235 Arverente

= a

d x+θ

, Sx+n = 0

n−θ

K235 (x, n) =

− ax:n

x+n < 80.

240 Individuel børnerente

r betegner ophørsalderen for børnerenten, r < 24. Børnerenten ophører dog senest ved det enkelte barns død. Børnedødeligheden forudsættes at være 0, jf. bestemmelserne for den tilsvarende kollektive ydelse, 840.

β = antal børn; nν = r − det ν' te barnsalder, ν = 1,...,β

n = max ( n1, n2 ,..., nβ )

d x+θ

anν−θ

= ∑

ν=1

(n ν ≥ θ)

, Sx+n = 0

K240 (x, n1 , n2 , ... , nβ , r) = ∑(an

ν=1

− ax:nν )

Se endvidere pkt. 8.2.2 om grænsen for børnerentens størrelse.

250 Individuel waisenrente

r betegner for børnerenten, r < 24. Waisenrenten ophører dog senest ved det enkelte barns død, jf. bestemmelserne for den tilsvarende kollektive ydelse, 850.

β = antal børn; nν = r − det ν' te barnsalder, ν = 1,...,β

n = max ( n1, n2 ,..., nβ)

d x+θ

anν−θ

= w ⋅ ∑

ν=1

(n ν ≥ θ)

, Sx+n = 0

K250 (x, n1, n2 ,..., nβ , r) = w ⋅ ∑(an

ν=1

w = 0,05 for mænd og 0,30 for kvinder.

− ax:nν ) = w ⋅ K240 (x, n1, n2 ,..., nβ , r)

Ved tegning af forsikring med individuel waisenrente skal mindst en af følgende betingelser være opfyldt:

a) Forsikringen er tegnet i henhold til overenskomst, hvor der ikke kan vælges mellem tegning med og uden waisenrenter.

b) Forsikringen omfatter ved etableringen overlevelsesrente. Såfremt overlevelsesrenten ved senere omskrivning bortfalder, skal den individuelle waisenrente også bortfalde, medmindre ændringen skyldes død eller skilsmisse.

Se endvidere pkt. 8.2.2 om grænsen for den samlede børnepension til det enkelte barn.

265 Opsat arverente med straks begyndende risiko

Arverenteudbetalingen begynder ved x's død, dog tidligst r år efter tegningen. Udbeta- lingen ophører r+g år efter tegningen.

I pkt. 5.1.2 sættes n = r+g

⎧ vr−θ⋅a for θ < r

d ⎪ g

r+g−θ

x+θ ⎨ a

⎪

⎩

for r ≤ θ < r+g

, Sx+r+g = 0

a r+g

K265 (x, r, g) =

− ax:r+g −

+ ax:r

x+r+g < 80.

= vr ⋅ a

a r

− N x+r − N x+r+g

275 Kunstig arverente

Arverenteudbetalingen begynder g år efter x'x død, dersom denne indtræffer inden r år efter tegningen.

Udbetalingen ophører r+g efter tegningen. I pkt. 5.1.2 sættes n = r+g.

⎧ vg⋅a for θ < r

d ⎪

x+θ ⎨ 0

⎪

⎩

r−θ

for r ≤ θ < r+g

, Sx+r+g = 0

K275 (x, r, g) = vg ⋅ (a − a )

x:r

x+r+g < 80.

Den kunstige arverente (K275(x,r,g)) kan kun tegnes i kombination med enten

1) Ophørende livsforsikring i rater (K165(x,n,g)) af mindst samme størrelse eller

2) Supplerende ydelse (K225(x,r,g)) af mindst samme størrelse.

Nettopassiver uden kollektive elementer, men med invaliditetsydelser, beregnet udfra pkt. 5.2.2.

Sumforsikringer

x+θ

x+n

315 Invalidesum

ad x+θ

= 0, Sai

= 1, Sa = 0

a Mai − Mai

K315

(x, n) =

x x+ n

a x

x + n ≤ 60.

Invalidesummen må i 2006 maksimalt udgøre 1.035.000 kr. Det maksimale beløb reguleres hvert år efter udviklingen i forbrugerindekset fastsat som værdien af indekset for september det nærmest foregående år divideret med værdien af indekset for september 2005 (111,2). Det maksimale beløb er afrundet til nærmeste hele 5.000 kr.

Xxxxxx forsikringen er tegnet ifølge overenskomst mellem på den ene side forsikringsselskabet og på den anden side arbejdsgiveren og evt. arbejdstageren, kan invalidesummen dog altid udgøre op til 5 gange invaliderenten.

Invalidesummen tegnes i kombination med en anden grundform. Kombinationen må dog ikke alene indeholde grundformer med invaliditetsydelser (315, 414, 415 og 419).

Renteforsikringer

x+θ

= a

, S

414 Livsvarig invaliderente med ophørende risiko

ad x+θ

= 0, Sai

i x+θ

x+n = 0

a Nai − Nai

K414

(x, n) = x

x+ n

a x

x + n ≤ 60.

Begrænsningen i pkt. 5.4.0 sidste linie gælder ikke for denne grundform.

Side 9.09

415 Ophørende invaliderente

Sad

= 0, Sai

= ai , Sa = 0

x+θ

x+θ:n−θ

x+n

415 (x, n) = ax:n − ax:n

x + n ≤ 67.

419 Ophørende invaliderente med ophørende risiko

= a

Dersom forsikrede bliver invalid inden alder x+n, udbetales der en invaliderente fra inva- liditetens indtræden og indtil alder x+m.

ad x+θ

= 0,

ai x+θ

i x+θ:

x+n = 0

m−θ

, S

K419

(x, n, m) = a

x : m −

x+ n ⋅ ax+ n : x

− a

m− n

x : n

x + n ≤ 60, x + m ≤ 67

Nettopassiver for tolivsforsikringer, beregnet udfra pkt. 6.1.2 Sumforsikringer

510 Livsvarig livsforsikring på kortest liv

n → ∞,Td , = 1, Td , = 1

x1+ θ x2 + θ x2 + θ x1+ θ

K510(x1, x2 ) =

Mx ,x 1

Dx1,x2

515 Ophørende livsforsikring på kortest liv

Td ,

= 1, Td ,

= 0, T , = 0

x + θ x + θ

x + n x + n

1 2 2 1 1 2

K515(x1, x2 , n) =

Mx ,x2 − Mx1+n, x2 +n

x1 + n ≤ 80, x2 + n ≤ 80.

Dx1,x2

525 Livsbetinget livsforsikring på to liv

Td ,

= 0, Td ,

= 0, T , = 1

x + θ x + θ

x + n x + n

1 2 2 1 1 2

K (x , x

, n) = Dx1+n,x2 +n

525 1 2

Dx1,x2

530 Livsvarig overlevelsesforsikring

n → ∞,Td , = 1, Td , = 0

x + θ x + θ x + θ x + θ

1 2 2 1

K (x , x ) =

x1,x2

530 1 2

Dx1,x2

535 Ophørende overlevelsesforsikring

Td ,

= 1, Td ,

= 0, T , = 0

x + θ x + θ

x + n x + n

1 2 2 1 1 2

x ,x2

M1 K535(x1, x2 , n) = 1

x1 ≤ 67.

− M

x1+n, x2 +n,

Dx1,x2

Renteforsikringer

610 Livsvarig overlevelsesrente

n → ∞,Td , = a , Td , = 0

x + θ x + θ

1 2

x2+ θ

x + θ x + θ

K610(x1, x2 ) = ax

− ax ,x

2 1 2

612 Livsvarig overlevelsesrente med ophørende risiko

Td ,

= a , Td ,

= 0, T , = 0

x + θ x + θ

x2+ θ x + θ x + θ

x + n x + n

1 2 2 1 1 2

K (x , x

) = a − a

− Dx1+ n,x2 + n ⋅ ( a − a )

612 1 2

x1 + n ≤ 80.

x2 x1,x2

Dx1,x2

x2 + n x + n,x2 + n

615 Ophørende overlevelsesrente

Td , = a

, Td ,

= 0, T , = 0

x + θ x + θ

x + θ :n−θ

x + θ x + θ

x + n x + n

1 2 2 2 1 1 2

K615(x1, x2 , n) = ax :n − ax ,x :n

x1 ≤ 67.

2 1 2

617 Ophørende overlevelsesrente med ophørende risiko

Overlevelsesrenten udbetales til x2 fra x1's død, hvis denne indtræffer inden alder x1+n

- udbetalingen ophører ved x2's død, dog senest m år efter tegningen, hvor m > n.

Td , = a

, Td ,

= 0, T , = 0

x + θ x + θ

x + θ:m−θ

x + θ x + θ

x + n x + n

1 2 2 2 1 1 2

K (x , x

, m, n) = a − a

− Dx1+ n,x2 + n ⋅ (a − a )

617 1 2

x1 + n ≤ 80, x1 ≤ 67.

x2:m

x1,x2:m

Dx1,x2

x2 +n:m−n

x + n,x + n:m−n 1

620 Kunstig overlevelsesrente

Udbetalingen begynder:

1) g år efter x1's død, dersom denne indtræffer inden r år efter tegningen,

2) r+g år efter tegningen, dersom x1's død indtræffer mellem r år og r+g år efter tegningen,

3) straks ved x1's død, dersom denne indtræffer senere end r+g år efter tegningen.

I alle tre tilfælde udbetales overlevelsesrenten livsvarigt til x2.

n → ∞

⎧Nx

+ θ +g

⎪ 2

for θ < r

⎪ Dx2 + θ

Td = ⎪ N

x2 + r + g

for r ≤ θ < r + g, Td = 0

x1+θ,x2 +θ ⎨ D

x2 +θ,x1+θ

⎪ x2 + θ

⎪ Nx + θ

⎪ 2

for θ ≥ r + g

⎩⎪ Dx2 + θ

K (x , x

, r, g) = Dx2 +g ⋅ (a − a

) − Nx1+ r +g, x2 + r +g

620 1 2

D x2 +g x1,x2 +g:r 2

Dx1,x2

x1 + r + g ≤ 80, x1 ≤ 67.

Den kunstige overlevelsesrente må kun tegnes som led i en kombination af grundformer mindst bestående af opsat livrente ( K211(x1, r)), supplerende ydelse ( K225(x1, r,g)) og kunstig overlevelsesrente (K620(x1, x2 , r,g)). Den kunstige overlevelsesrente må ikke overstige hverken den opsatte livrente eller supplerende ydelse.

630 Opsat, livsvarig overlevelsesrente med straks begyndende risiko Overlevelsesrenten udbetales livsvarigt til x2 fra x1's død - udbetalingen starter dog tid- ligst r år efter tegningen.

n → ∞

⎧Nx +r

⎪ 2

Td ⎨D

for θ < r, Td = 0

x1+ θ,x2 + θ ⎪ x2 +θ

x2 + θ,x1+ θ

⎩ ax2 +θ

for θ ≥ r

K (x , x

, r) = Nx2 + r − Nx1+ r,x2 + r

630 1 2

D 2 Dx1,x2

635 Opsat, ophørende overlevelsesrente med straks begyndende risiko Udbetalingen af overlevelsesrenten starter ved x1's død, dog tidligst r år efter tegningen - udbetalingen ophører ved x2's død, dog senest n år efter tegningen.

⎧Nx + r − Nx + n

⎪ 2 2

for θ < r

1 2

x1+ θ,x2 + θ

= ⎨ Dx2 + θ ,

⎪ a for θ ≥ r

⎩ x2 + θ:n−θ

x2 + θ,x1+ θ

= 0,

Tx + n,x + n = 0

K (x , x

, n, r) = Nx2 + r − Nx2 + n − Nx1+ r,x2 + r − Nx1+ n,x2 + n

635 1 2 D

x1 ≤ 67.

Dx1,x2

645 Arverente på kortest liv

Arverenteudbetalingen begynder ved første dødsfald blandt de forsikrede - udbetalingen ophører n år efter tegningen.

Td ,

= a , Td ,

= a , T , = 0

n−θ

x +θ x +θ

1 2

x +θ x +θ

n−θ

x + n x + n 1

1 2

K645(x1, x2 , n) = an − ax ,x :n

x1 + n ≤ 80, x2 + n ≤ 80.

655 Arverente på længst liv

Arverenten beygnder, når både x1 og x2 er døde - udbetalingen ophører n år efter teg- ningen.

Td ,

= a − a

, Td ,

= a − a

n−θ

x + θ x + θ

1 2

x2+ θ: n−θ

x + θ x + θ

n−θ

x1+ θ:n−θ

Tx + n ,x + n = 0 1

K665(x1, x2 , n) = an − ax :n − ax :n + ax ,x :n

1 2 1 2

x1 + n ≤ 80, x2 + n ≤ 80.

660 Livsvarig livrente på kortest liv

Livrenten udbetales, så længe både x1 og x2 er i live.

n = 0,

Tx1+ 0,x2

+ 0 = ax ,x

1 2

K660(x1, x2 ) = ax ,x

661 Opsat, livsvarig livrente på kortest liv

Livrenteudbetalingen begynder om n år, og varer så længe både x1 og x2 er i live

Td ,

= 0, Td ,

= 0,T , = a

x + θ x + θ

x + n x

+ n x1+n, x2 +n

1 2 2 1 1 2

K (x , x

, n) = Nx1+n,x2 +n

661 1 2

Dx1,x2

665 Ophørende livrente på korteste liv

Livrenten udbetales så længe både x1 og x2 er i live - udbetalingen ophører dog senest om m år.

n = 0,

Tx1+0,x2 +0 = ax1,x2:m

1 2

K665(x1, x2 , m) = ax ,x :m

666 Opsat, ophørende livrente på kortest liv

Livrentebetalingen begynder om n år og varer, så længe både x1 og x2 er i live, dog højst i m år.

Td ,

= 0, Td ,

= 0, T , = a

x + θ x + θ

x + n x + n x + n, x + n:m

1 2 2 1 1 2 1 2

Nx + n, x + n − Nx + n+m, x + n+m

K666(x1, x2 , n, m) = 1 2 1 2

Dx1,x2

Nettopassiver med kollektive elementer, men uden invaliditetsydelser, beregnet udfra pkt. 5.1.2

Sumforsikringer

715 Kollektiv ophørende livsforsikring til ugifte

Forsikringssummen udbetales ved forsikredes død inden alder x+n, dersom forsikrede ved dødsfaldet befinder sig i tilstand U, jf. pkt. 1.4.0. Dækningen på grundform 715 i kombination med grundform 811 indskrænkes modsvarende udvidelsen af dækningen på grundform 811.

d x+θ

= u,

Sx+n = 0

u = 0,20 for mænd og 0,45 for kvinder

K715(x, n) = u⋅ Mx − Mx+n

60 ≤ x+ n ≤ 67, jf. pkt. 8.2.3.

Dersom forsikringen omfatter alderspension og/eller kollektiv livsbetinget livsforsikring med udbetaling til ugifte, skal udløbstidspunktet for den kollektive ophørende livsforsik- ring være sammenfaldende med alderspensioneringstidspunktet og/eller udbetalingstids- punktet for den kollektive livsforsikring.

Livsforsikringssummen må ikke overstige 4 gange årsbeløbet for den livsvarige kollektive ægtefællepension, jf. pkt. 8.2.3.

Livsforsikringssummen må ikke overstige 4 gange årsbeløbet for den valgfrie livsvarige kollektive ægtefællepension for så vidt angår de præmiefinansierede dele, jf. pkt. 8.2.3.

725 Kollektiv livsbetinget livsforsikring til ugifte

Forsikringssummen udbetales ved forsikredes oplevelse af alder x+n, dersom forsikrede befinder sig i tilstand U på dette tidspunkt, jf. pkt. 1.4.0.

d x+θ

= 0, S

x+n = u

u = 0,20 for mænd og 0,45 for kvinder

K725(x, n) = u⋅ Dx+n

60 ≤ x+ n ≤ 67, jf. pkt. 8.2.3.

Dersom forsikringen omfatter alderspension, skal udløbstidspunktet for den kollektive livsforsikring være sammenfaldende med alderspensioneringstidspunktet.

Livsforsikringssummen må ikke overstige 4 gange årsbeløbet for den livsvarige kollektive ægtefællepension, jf. pkt. 8.2.3.

Livsforsikringssummen må ikke overstige 4 gange årsbeløbet for den valgfrie livsvarige kollektive ægtefællepension for så vidt angår de præmiefinansierede dele, jf. pkt. 8.2.3.

Se endvidere pkt. 8.2.3 om reduktion af den livsvarige kollektive ægtefællepension og den valgfrie livsvarige kollektive ægtefællepension efter udbetaling af den kollektive livsbe-tingede livsforsikringssum til ugifte.

Renteforsikringer

810 Livsvarig kollektiv ægtefællepension

∞

x+θ

n → ∞, Sd

= gx+θ ⋅

∫ f (η

x + θ) ⋅ a I dη = g

x+θ ⋅ a I

x+θ

−∞

∞ Dx+θ ∞ I

K810 (x) = ∫

0 x

⋅μx+θ ⋅gx+θ

∫ f (η

−∞

x + θ) ⋅ aηdηdθ

Symboler med I er beregnet med forsørgedes normaldødelighed, jf. pkt. 1.2.0.

Se endvidere pkt. 8.2.1 om grænsen for pensionens størrelse og pkt. 8.2.3 om reduktion af den livsvarige kollektive ægtefællepension efter udbetaling af kollektiv livsbetinget livsforsikringssum.

811 Xxxxxxx livsvarig kollektiv ægtefællepension

n → ∞, Sd

⎧ ∞

⎪ ∫

⎨

⎪ −∞

f (η

x + θ) ⋅ a I dη = a I

η η

x+θ

for x + θ < z

x+θ

⎪gx+θ ∞

I gx+θ I

⎪ ⋅ ∫

⎩ z −∞

f (η

x + θ) ⋅ aηdη =

⋅ aηx+θ

for x + θ ≥ z

z−x Dx+θ ∞ I

K811 (x) = ∫

⋅μ x+θ ⋅ ∫ f (η

x −∞

x + θ) ⋅ aηdηdθ

for x < z

∞

+ ∫

z−x

Dx+θ

⋅μ x+θ ⋅

gx+θ

∞

⋅ ∫ f (η

−∞

x + θ) ⋅ a I dηdθ

∞ Dx+θ gx+θ ∞ I

K811 (x) = ∫

0 x

⋅μx+θ ⋅

⋅ ∫ f (η

−∞

x + θ) ⋅ aηdηdθ for x > z

Symboler med I er beregnet med forsørgedes normaldødelighed, jf. pkt. 1.2.0. Efter alder z er det ikke muligt at fravælge ægtefællepensionen. Se endvidere pkt. 8.2.1 om grænsen for pensionens størrelse og pkt. 8.2.3 om reduktion af den valgfrie livsvarige kollektive ægtefællepension efter udbetaling af kollektiv livsbetinget livsforsikringssum.

Med virkning fra 01.01.2002 anvendes grundformen tillige for samlevere, jf. pkt. 8.0.1.

815 Ophørende kollektiv ægtefællepension

Ægtefællepensionen udbetales fra forsikredes død og så længe den efterladte lever - udbetalingen ophører dog senest, år den efterladte opnår alder u.

n → ∞, Sd = g

⋅ f (η

x + θ) ⋅ aI dη = g

⋅ aI

x+θ

x+θ ∫

−∞

∞ Dx+θ

η:u−η

x+θ η

x+θ

:u−η

x+θ

K815 (x, u) = ∫

0 x

⋅μx+θ ⋅g x+θ ⋅

∫ f (η

−∞

x + θ) ⋅ a dηdθ

η:u−η

u < 67, jf. pkt. 8.2.1.

Symboler med I er beregnet med forsørgedes normaldødelighed, jf. pkt. 1.2.0. Se endvi- dere pkt. 8.2.1. om grænsen for pensionens størrelse.

820 Kollektiv kunstig ægtefællepension

Udbetalingen begynder:

1) g år efter x'x død, dersom denne indtræffer inden r år efter tegningen

2) r+g år efter tegningen, dersom x's død indtræffer mellem r år og r+g år efter tegningen

3) straks ved x's død, dersom denne indtræffer senere end r+g år efter tegningen. Udbetalingen ophører i alle tre tilfælde ved den efterladtes død.

n → ∞

⎧

⎪

Sd = ⎪

∞

gx+θ ⋅ ∫

−∞

∞

f (η x + θ) ⋅ η+g dη

η+r+g−θ

for θ < r

x+θ

⎨gx+θ ⋅ ∫

⎪ −∞

⎪

f (η x + θ) ⋅

∞

I dη

for r ≤ θ < r + g

⎪

⎪ gx+θ ⋅

∫ f (η x + θ) ⋅ a I dη

for θ ≥ r + g

⎩⎪ −∞

= gx+θ ⋅g g+r

r D

a I

ηx+θ

∞ NI

K820(x, r, g) = ∫ x+θ ⋅μx+θ ⋅ gx+θ ∫

f (η x + θ) ⋅ η+g dηdθ

r+g D

−∞ η

∞ NI

+ ∫ x+θ ⋅μx+θ ⋅ gx+θ ∫

r Dx −∞

f (η x + θ) ⋅ η+r+g−θ dηdθ

∞ Dx+θ ∞ I

+ ∫

r+g x

⋅μx+θ ⋅ gx+θ ∫ f (η x + θ) ⋅ aηdηdθ

−∞

Symboler markeret med I er beregnet med forsørgedes normaldødelighed.

Den kollektive kunstige ægtefællepension må kun tegnes som led i en kombination af grundformer mindst bestående af opsat livrente (K211(x,r)), supplerende ydelse (K225(x,r,g)) og kollektiv kunstig ægtefællepension (K820(x,r,g)). Den kollektive ægtefællepension må ikke overstige hverken den opsatte livrente eller den supplerende ydelse.

Se endvidere pkt. 8.2.1 om grænsen for pensionens størrelse.

840 Kollektiv børnerente

r betegner ophørsalderen for børnerenten, r < 24, jf. pkt. 8.2.2. Børnerente ophører dog senest ved det enkelte barns død. Børnedødeligheden forudsættes at være 0.

n → ∞

d x+θ

= ∫ c

τ−r+x+θ ⋅ aτ dτ

= rsx+θ

∞ Dx+θ r

K840 (x, r) = ∫

0 x

⋅μ x+θ ∫ cτ−r+x+θ ⋅ aτ dτ dθ

Se endvidere pkt. 8.2.2 om grænsen for børnerentens størrelse.

850 Kollektiv waisenrente

r betegner ophørsalderen for waisenrenten, r < 24, jf. pkt. 8.2.2. Waisenrenten ophører dog senest ved det enkelte barns død.

n → ∞ Sd

x+θ

= w ⋅ ∫ cτ−r+x+θ ⋅ aτ dτ

= w⋅r sx+θ

w = 0,05 for mænd og 0,30 for kvinder

∞ Dx+θ r

K850 (x, r) = ∫

0 x

⋅μ x+θ w ⋅ ∫ cτ−r+x+θ ⋅ aτ dτ dθ

= w ⋅ K840 (x, r)

Se endvidere pkt. 8.2.2 om grænsen for den samlede børnepension til det enkelte barn.

Nettopassiver med kollektive ydelser og med invaliditetsydelser, beregnet ud fra pkt. 5.2.2 Renteforsikringer

945 Kollektiv børnerente med udbetaling fra forsørgerens død, invaliditet eller alderspensionering

r betegner ophørsalderen fra børnerenten, r < 24, jf. pkt. 8.2.2. Børnerenten ophører dog senest ved barnets død. Børnedødeligheden forudsættes at være 0.

x+n er forsørgerens alder ved alderspensioneringen, x+n < 67.

ad x+θ

= ∫ c

τ−r+x+θ ⋅ aτ dτ

= rsx+θ

ai x+θ

= ∫ c

τ−r+x+θ ⋅ aτ dτ

= rsx+θ

Sa = c

⋅ a dτ

x+n

∫ τ−r+x+n τ

= rsx+n

a n Da r

K945 (x, n, r) = ∫ x+θ ⋅ (μ ad

+ μ ai

)∫ cτ−r+x+θ ⋅ aτ dτ dθ

a x+θ

0 x

x+θ

Da r

+ x+n ⋅ ∫ cτ−r+x+n ⋅ aτ dτ

x 0

Se endvidere pkt. 8.2.2 om grænsen for børnerentens størrelse.

10.0.0 Bestemmelser for udvidelser og/eller begrænsninger af forsikringsydelserne

I betingelserne er indført betegnelsen "førtidspension" i stedet for "invaliditet", hvilket også er gjort i dette afsnit. Behovet for konsekvensændringer i beregningsgrundlaget vil blive overvejet på et senere tidspunkt.

10.1.0 Anvendte risikoelementer samt krav til karensperiode ved optagelse

Der anvendes altid de i kapitel 1 anførte risikoelementer, jvf. iøvrigt afsnit 12.6.0.

Endvidere anvendes følgende karensbestemmelser for den del af den samlede forsikrings- dækning, hvorpå forsikrede ikke er helbredsbedømt efter kapitel 12.

10.1.1 Karenstid for ydelser ved førtidspensionering og død

Forsikrede, som ikke har været såvel raske som omfattet af pligtmæssig præmiebetaling i 2 år (karenstid) på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om ret til offentlig førtidspension m.v. eller ved død, opnår ikke ret til udbetaling af disse forsikringsydelser, hvis

• de forhold, der førte til afgørelse om ret til offentlig førtidspension m.v. eller død skyldes eller har klar årsagssammenhæng med en lidelse, som bestod ved forsikringens ikrafttræden eller ved seneste genoptagelse af pligtmæssig præmiebetaling, og

• disse forhold kunne antages at ville medføre udbetaling af PenSam førtidspension eller udbetaling ved død.

Bevisbyrden for sådan årsag eller årsagssammenhæng påhviler selskabet, idet dog såvel forsikringstager som forsikrede og andre berettigede er forpligtet til at medvirke til fremskaffelse af oplysninger.

Til den 2-årige periode medregnes kun de perioder, i hvilke der indgår pligtmæssig præmiebetaling, indbetalt af arbejdsgiveren.

Genoptages pligtmæssig præmiebetaling, efter der er forløbet 3 år, hvor der ikke er indgået præmie, finder reglerne om karenstid anvendelse i en ny 2-årig periode fra genoptagelsen.

Såfremt der som følge af karenstidsbestemmelsen ikke opnås ret til udbetaling af forsikringsydelser, udbetales i stedet de indbetalte beløb med en rente, der fastsættes af sel- skabet, hvorefter selskabet er frigjort. Hvis der allerede er sket omskrivning til præmiefri forsikring, berøres denne ikke heraf.

Side 10.02

10.2.0 Præmiefritagelse under sygdom

For forsikrede, som ikke betaler præmie den 01.07.2007 eller senere, gælder reglerne i denne bestemmelse.

Forsikrede kan få bevilget præmiefritagelse som følge af midlertidig erhvervsudygtighed. I præ- miefritagelsesperioden opretholdes dækning, som om præmiebetalingen var fortsat.

Præmiefritagelsen vil normalt være betinget af, at forsikrede ikke får løn i sygdomsperioden og kan tidligst bevilges fra ophør af pligtmæssig præmieindbetaling.

Præmiefritagelse bevilges, når erhvervsudygtigheden har været uafbrudt i mindst 3 måneder og

• erhvervsevnen er nedsat med mindst to tredjedele af den fulde erhvervsevne, eller

• erhvervsevnen ikke er nedsat som ovenfor anført, men dog i en sådan grad, at pågæl- dende ikke kan bestride sit hidtidige erhverv.

Præmiefritagelsen inddrages, når det skønnes, at forsikrede ikke længere opfylder betingelserne herfor, er i stand til at genoptage sit hidtidige erhverv, påtage sig andet arbejdet, eller når en igangsat revalidering eller omskoling opgives eller når den forsikrede fylder 65 år.

10.3.0 Delvis præmiefritagelse

For forsikrede, som ikke betaler præmie den 01.07.2007 eller senere, gælder reglerne i denne bestemmelse.

Hvis forsikrede, i de sidste 5 år før retten til pension indtræder, er overgået til nedsat arbejdstid på grund af svigtende helbred, kan selskabet beslutte, at dette ikke skal have indflydelse på størrelsen af forsikringsydelserne.

10.4.0 Præmiefri dækning og forlænget præmiefri dækning

For forsikrede, som ikke betaler præmie den 01.07.2007 eller senere, gælder reglerne i denne bestemmelse.

I de første 12 måneder efter ophør af enten pligtmæssig præmieindbetaling, præmiefritagelse, eller berettigelse til pension er forsikrede omfattet af præmiefri dækning, således at forsikrede bevarer sine hidtidige rettigheder. Til dækning af risiko, administration m.v. i perioden sker fradrag i forsikringens opsparede værdi.

Den præmiefri dækning gælder dog længst, til forsikrede fylder 65 år, eller til forsikrede har indsendt begæring om udbetaling af tilbagekøbsværdien og opfylder betingelserne for dette eller har begæret forsikringen overført.

Efter ophør med betaling til fortsættelsesforsikring, jf. § 30, kan forsikrede efter nærmere af selskabet fastsatte regler i en periode være omfattet af præmiefri dækning.

Efter nærmere af selskabet fastsatte regler kan perioden med præmiefri dækning efter ansøgning forlænges eller afkortes.

10.4.1 Opretholdt dækning

I de første12 måneder efter, at præmiebetaling er ophørt, eller forsikrede ikke længere er berettiget til PenSam førtidspension, bevarer forsikrede sine hidtidige rettigheder.

Forsikrede, som bliver syge senest 12 måneder efter at pligtmæssig præmiebetaling er ophørt, og som på grund af uafbrudt sygdom ikke kan være selvforsørgende i en stilling uden økonomisk kompensation, opretholder dog ret til PenSam førtidspension i 5 år efter, at pligtmæssig præmiebetaling er ophørt.

Den opretholdte dækning gælder dog længst, til forsikrede fylder 65 år, eller til forsikrede har indsendt begæring om udbetaling af tilbagekøbsværdien og opfylder betingelserne for dette eller har begæret forsikringen overført.

10.5.0 Nedsættelse af ægtefællepensionen

Hvis den efterlevende er mere end 20 år yngre end ægtefællen, nedsættes ægtefællepensionen med 2% for hvert år, hvormed aldersforskellen overstiger 20 år.

11.0.0 Tilladte forsikringsformer

Forsikringsydelserne i en forsikring/bonustillægsforsikring skal opfylde betingelserne i nedenstående pkt. 11.1.0. Forsikringsydelserne i bonustillægsforsikringer skal tillige opfylde betingelserne i pkt. 11.2.0.

Forsikringsydelser og præmiebetalingsrenter skal ved nytegning kombineres således, at forsikringen opfylder betingelserne i pkt. 3.6.0, pkt. 4.1.0 sidste afsnit, afsnit 7 og neden- stående pkt. 11.3.0. Ved regulering skal betingelserne i pkt. 3.6.0, afsnit 7 og nedenstå- ende pkt. 11.3.0 være opfyldt.

Alle beregninger såvel ved tegning som ved senere regulering/ændring sker med anven- delse af de i afsnittene 1, 2, 3 og 4 anførte beregningselementer.

11.1.0 Forsikringsydelser

De i en forsikring indgående forsikringsydelser skal være enten en af de tilladte grundformer, jf. afsnit 9, eller en kombination af to eller flere af de tilladte grundformer med vilkårlige positive ydelser.

Forsikringsydelserne skal i alle tilfælde opfylde såvel de under de enkelte grundformer anførte særbetingelser som de generelle begrænsninger i pkt. 5.4.0, 6.4.0 og 8.1.0.

Endelig kan en forsikring under de i afsnit 8 anførte særlige betingelser indeholde forsik- ringsydelserne:

Skalapension, efterpension og tilskadekomstpension.

11.2.0 Maksimum for risiko

Ingen forsikring må fremgå med en risikodækning, der inkl. eventuel bonustildeling er større end den risikodækning, der gennem den pågældende forsikrings risikoydelser kan erhverves for den gældende præmie og nettoreserve på PS90.

11.3.0 Minimum for risiko

Enhver forsikring skal indeholde en vis forsikringsrisiko.

Side 11.02

11.4.0 Omregning af ydelser til højere forrentet grundlag

Ved overgang til aktuel pension kan selskabet give mulighed for omregning til et højere forrentet omregningsgrundlag, jf. pkt. 2.2.0 og pkt. 2.4.0.

Omregning sker alene på den aktuelle ydelse (livsvarig eller ophørende), dog skal en til- knyttet garanti også omregnes.

En ophørende livrente og en tilhørende opsat livrente af samme størrelse kan ved omreg- ningen betragtes som en ydelse.

Side 12.01

12.0.0 Helbredsoplysninger

Selskabet afkræver efter nedennævnte regler helbredsoplysninger ved tegning af en til- lægsforsikring i tilknytning til en obligatorisk tegnet dækning

12.1.0 Risikobeløb

Ved risikobeløbet forstås den største risiko, som selskabet har for den enkelte forsikrede, hvad enten det er dødsrisiko eller invaliderisiko.

Såfremt forsikringsbegivenheden udløser udbetaling af løbende ydelse, er risikobeløbet 10 gange den årlige ydelse.

Risikobeløbet med fradrag af nettoreserven skal dog mindst være 10 gange den årlige præmie, hvis forsikringen er tegnet med præmiefritagelse ved invaliditet.

Ved opgørelse af risikobeløbet med fradrag af nettoreserven skal der bortses fra:

- Gruppelivsordninger

- Obligatoriske ordninger

12.2.0 Nytegning

Såfremt risikobeløbet med fradrag af nettoreserven ved tegning af tillægsforsikring ikke overstiger nedennævnte grænser, kan tillægsforsikringen tegnes på grundlag af personlige helbredsoplysninger.

Alder ved tegningen: Grænse:

Under 51 år G

51-60 år G/2

over 60 år G/4

Grænsen G udgør ved nytegning i 2006 1.310.000 kr. Grænsen G reguleres hvert år efter udviklingen i forbrugerindekset fastsat som værdien af indekset for september det nærmest foregående år divideret med værdien af indekset for september 2005 (111,2).

Den regulerede grænse er afrundet til nærmeste hele 10.000 kr.

Overstiger risikobeløbet med fradrag af nettoreserven de anførte grænser, skal der afgives lægeattest.

Ved beregningen af risikobeløbet med fradrag af nettoreserven medregnes risikobeløbet med fradrag af nettoreserve for tillægsforsikringer, der er tegnet, siden der sidst har været afgivet lægeattest.

12.3.0 Reguleringer

Der kan træffes aftale om, at årlige reguleringer af præmie eller forsikringsydelse ud fra objektive kriterier, som f.eks. pristal eller lønninger, kan foretages uden afgivelse af hel- bredsoplysninger.

Side 12.02

Hvis risikobeløbet med fradrag af nettoreserven ved reguleringen kommer over den gæl- dende grænse for lægeattest, er selskabet berettiget til at forlange lægeattest, hvis en så- dan ikke allerede foreligger. Den gældende grænse fastsættes ud fra oprindelig nyteg- ningsalder.

Såfremt stigningen i den årlige præmie eller stigningen i risikobeløbet inden for 1 år overstiger 25%, skal der afgives helbredsoplysninger. Såfremt der har været afgivet læ- geattest indenfor de sidste to år, kan dette dog fraviges.

12.4.0 Ændringer

Ændring af tillægsforsikringen, der medfører en stigning i risikobeløbet med fradrag af nettoreserven, kan kun foretages mod afgivelse af helbredsoplysningerne.

Såfremt stigningen i risikobeløbet med fradrag af den opsparede reserve ved ændringen overstiger grænserne for afgivelse af lægeattest ved tegning af forsikring, skal der afgives lægeattest.

12.5.0 Udsættelser

Der forlanges ikke helbredsoplysning ved udsættelser af udbetaling af en pensionsforsik- ring eller en livsforsikring.

12.6.0 Afgrænsning i tegningen

Der tegnes ikke tillægsforsikring til en obligatorisk tegnet dækning for forsikrede med forhøjet dødsrisiko og/eller invaliderisiko.

Der tegnes ikke tillægsforsikring til en obligatorisk tegnet dækning i de tilfælde, hvor risikobeløbet for tillægsforsikringen overstiger 2 mill. kr.

Pen-Sam

Beregningsgrundlag PS92 i Pen-Xxx Xxx forsikringsaktieselskab

Beregningsgrundlaget anvendes af Pensionsordningen for den pædagogiske sektor.

Beregningsgrundlaget indeholder følgende afsnit:

0. Ugaranteret grundlag

1. Risikoelementer

2. Rente

3. Nettogrundlag

4. Bruttogrundlag

5. Nettopassiver for etlivsforsikringer

6. Nettopassiver for tolivsforsikringer

7. Præmiebetalingsrente

8. Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer

9. Tilladte grundformer

10. Bestemmelser for udvidelser og/eller begrænsninger i forsikringsydelserne

11. Tilladte forsikringsformer

12. Helbredsoplysninger

0.0.0. Ugaranteret grundlag

Når beregningsgrundlaget ændres, kan ydelser omregnes. Ændringer i beregningsgrundlaget anmeldes.

Herved kan såvel ydelser beregnet ud fra allerede indbetalte præmier som ydelser beregnet ud fra fremtidige præmier ændres såvel i nedadgående som i opadgående retning, herunder bortfalde.

Omregning af ydelser foretages efter ækvivalensprincippet.

1.0.0 Risikoelementer

x betegner fyldt alder for mand. y betegner fyldt alder for kvinde

1.1.0 Aldersberegning

Alderen beregnes som fyldt alder ved udløb eller pensioneringstidspunkt (subs. præmie- ophørsdato), med fradrag af forsikringens varighed (subs. restvarighed).

Såfremt alderen ikke kan bestemmes herved, anvendes fyldt alder på tegningsdatoen.

1.2.0 Normal dødelighed

For mænd benyttes dødelighedstavlen G82M frem til 01.09.2016. Efter 01.09.2016 benyttes dødelighedstavlen G82M for mænd der er aktualiseret før 01.09.2016, og PS16M for mænd med eventuel forsikring 01.09.2016. Efter 01.07.2019 benyttes dødelighedstavlen PS19M for mænd, som har en eventuel forsikring pr. 01.07.2019 og er født 01.07.1969 eller senere.

For kvinder benyttes dødelighedstavlen G82K frem til 01.09.2016. Efter 01.09.2016 benyttes dødelighedstavlen G82K for kvinder der er aktualiseret før 01.09.2016, og PS16K for kvinder med eventuel forsikring 01.09.2016. Efter 01.07.2019 benyttes dødelighedstavlen PS19K for kvinder, som har en eventuel forsikring pr. 01.07.2019 og er født 01.07.1969 eller senere.

μ betegner dødsintensiteten.

1.2.1 G82M

μx = 0,000500 + 105,88 + 0,038x-10

1.2.2 G82K

μy = 0,000500 + 105,728+0,038y-10

1.2.3 PS15M

μx = 0,000200 + 104,97726+0,04353x-10

1.2.4 PS15K

μy = 0,000100 + 104,75678+0,04463x-10

1.2.5 PS16M

μx = 0,0 + 105,293566+0,0408301x-10

1.2.6 PS16K

μy = 0,000240 + 104,331587+0,050148y-10

1.2.7 PS19M

μx = 0,00000001 + 105,09146733+0,04175028x-10

1.2.8 PS19K

μy = 0,00004401 + 104,22319024+0,04981474y-10

1.3.0 Normal invaliditet

For mænd benyttes invaliditetstavlen GA82M frem til 01.09.2016. Herefter benyttes PS16.

For kvinder benyttes invaliditetstavlen GA82K frem til 01.09.2016. Herefter benyttes PS16.

μai betegner intensiteten for overgang fra aktiv til invalid. μad betegner intensiteten for overgang fra aktiv til død. μid betegner intensiteten for overgang fra invalid til død.

1.3.1 GA82M

μai = 0,0004 + 104,54+0,060x−10

μad = μid = μ

(G82M)

x x x

Side 1.02

Til brug for beregning af engangsudbetaling ved konvertering af ydelser i forbindelse med førtidspensionering anvendes

id = 0,0144 + 105,5210 + 0,0412x-10

1.3.2 GA82K

μai = 0,000600 + 104,71609+0,060y−10

μad = μid = μ

(G82K)

y y y

Til brug for beregning af engangsudbetaling ved konvertering af ydelser i forbindelse med førtidspensionering anvendes

id = 0,0131 + 104,7081 + 0,0491y-10

1.3.3 PS15

⎧− 0,00360 + 106,89488+0,022082y−10

for y < 60

μ ai = ⎨

y ⎩ 0,012988 + 100+0,00y−10

for y ≥ 60

μad = μ id = μ

y y y

Til brug for beregning af engangsudbetaling ved konvertering af ydelser i forbindelse med førtidspensionering anvendes

id = 0,0144 + 105,5210 + 0,0412x-10

id = 0,0131 + 104,7081 + 0,0491y-10

1.3.4 PS16

⎧ a1

+ 10b1u +c1u y−10

for y < 60

μ ai = ⎨

⎩

a2u

+ 10b2u +c 2u y−10

for y ≥ 60

Hvor a, b og c fremgår af nedenstående tabel:

a1u	a2u	b1u	b2u	c1u	c2u
-0,000124	0,006000	6,03589	0	0,03267	0

μad = μ id = μ

y y y

Til brug for beregning af engangsudbetaling ved konvertering af ydelser i forbindelse med førtidspensionering anvendes

id = 0,0144 + 105,5210 + 0,0412x-10

id = 0,0131 + 104,7081 + 0,0491y-10

1.4.0 Kollektive ægtefællepensioner

U betegner tilstanden: Forsikrede er ikke i et pensionsberettigende forhold

G betegner tilstanden: Forsikrede er i et pensionsberettigende forhold med en pensionsberettiget person

γ betegner intensiteten for overgang fra U til G

σ betegner intensiteten for overgang fra G til U af anden årsag end den pensions- berettigede persons død

Aldersfordelingen for den pensionsberettigede person ved overgang fra U til G er normalt fordelt, hvor:

λ betegner fordelingens middelværdi s betegner fordelingens spredning

1.4.1 Risikoelementer for kollektiv ægtefællepension med mandlig forsørger

− (x−28)2

γ x = 0,15⋅10 28(x−15) for x > 15; γ x = 0 for x < 15

−(x−15)2

σx = 0,012 ⋅10

λx = 0,615⋅ x + 8

1600

for x > 15; σx = 0 for x < 15

sx = (0,21 −

x − 10

) ⋅ x

1.4.2 Risikoelementer for kollektiv ægtefællepension med kvindelig forsørger

− (y−24)2

γ y = 0,13⋅10 20(y−12) for y > 12; γ y = 0 for y < 12

σy = 0,02 ⋅10

−(y−12)2 2100

for y > 12; σy = 0 for y < 12

λy = 0,915 ⋅ y + 4

sy = (0,21 −

y − 7

) ⋅ y

1.5.0 Kollektive børnerenter

1.5.1 Risikoelementer for kollektive børnerenter med mandlig forsørger

"Faderskabsintensitet"

− (x−28)2

cx = 0,15⋅10 11⋅(x−15) for x > 15; cx = 0 for x < 15

1.5.2 Risikoelementer for kollektive børnerenter med kvindelig forsørger

"Moderskabsintensitet"

− (y−24)2

cy = 0,18⋅10 7⋅(y−12) for y > 12; cy = 0 for y < 12

2.0.0 Rente

2.1.0 Teknisk rente

Den tekniske rente "i" udgør 0,5% p.a. 2,0% p.a., 3,0% p.a. eller 3,5% p.a..

2.2.0 Omregningsrente

Omregningsrenten "j" anmeldes til Finanstilsynet.

2.3.0 Kombineret omkostnings- og sikkerhedstillæg

Til den tekniske rente "i" svarer et kombineret omkostnings- og sikkerheds- tillæg, der fastsættes som en reduktion af renten på ½ procentpoint.

2.4.0 Opgørelsesrente

Ved beregning af nettopassiver, jf. pkt. 2.2.0 og pkt. 3.1.0, og præmiebetalingsrenter, jf. pkt. 3.2.0 anvendes opgørelsesrenten..

3.0.0 Nettogrundlag

3.1.0 Nettopassiv

Ved nettopassivet for en forsikring eller forsikringsdel forstås kapitalværdien af alle sel- skabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser.

Nettopassivet for månedlige ydelser beregnes, som om ydelserne forfaldt kontinuert.

3.2.0 Præmiebetalingsrente

Ved præmiebetalingsrenten for en forsikring eller en forsikringsdel forstås kapitalværdien pr. 1 krone præmiebetaling.

3.3.0 Kontinuert nettopræmie

Den kontinuerte nettopræmie π bestemmes som forholdet mellem nettopassivet og præ- miebetalingsrenten, begge dele beregnet ved tegningen.

3.4.0 Nettoindskud

Nettoindskuddet In bestemmes som nettopassivet ved tegningen.

3.5.0 Nettoreserve

Ved nettoreserven forstås nettopassivet med fradrag af den kontinuerte nettopræmie mul- tipliceret med præmiebetalingsrenten.

3.6.0 Generelle begrænsninger

4.0.0 Bruttogrundlag

4.1.0 Præmie og indskud

Ved præmie forstås enhver fremtidig i policen forudsat indbetaling samt den del af første indbetaling, der svarer til de fremtidige i policen forudsatte indbetalinger.

Andre indbetalinger er indskud.

Når udløbsalderen for præmie er lavere end 60 år, er den korteste præmiebetalingsvarig- hed ved nytegning 5 år.

4.1.1 Bruttopræmie

Ratepræmien, der indbetales 1/m-årlig forud, beregnes som:

(m)

P = π ⋅

m m (1 − s)

(12)

(m)

hvor s er omkostningstillægget og lig med 5% frem til 01.09.2016, og 6% efterfølgende for policer der er eventuelle på 01.09.2016.

Ratepræmien, der forfalder 1/12-årligt kan dog indbetales bagud.

(m)

ten.

er beregnet som en forudbetalt annuitet med en rentefod svarende til opgørelsesren-

4.1.2 Bruttoindskud

Bruttoindskuddet IB beregnes ved

IB =

1 N

1 − s I

hvor s er omkostningstillægget og lig med 0%.

Der kan ske undtagelser som følge af overførselsregler, anmeldt til Finanstilsynet.

4.2.0 Fripolice

4.3.0 Betingelser for tilsagn om tilbagekøb uden afgivelse af helbredsoplysninger

For etlivsforsikringer kan der gives tilsagn om tilbagekøb, dersom nettopassivet ved for- sikredes død på tilbagekøbstidspunktet er større end nettoreserven.

A. Tilbagekøb straks ved fratræden kan ske hvis:

1. tilbagekøbsværdien tilfalder arbejdsgiveren i henhold til lov nr. 310 af 09.06.71 med senere ændringer

2. forsikrede emigrerer

3. forsikrede får ansættelse som tjenestemand. Tilbagekøb kan ske i det omfang, tilbagekøbsværdien overføres til staten eller kommunen som betaling for tillæg- gelse af pensionsalder.

a) Der må ikke være indledt sag for medlemmet om behandling efter reglerne i lovgivningen om offentlig førtidspension.

b) Medlemmet må ikke have fået forlænget udbetaling af dagpenge på grund af livstruende, uhelbredelig sygdom.

c) Der skal være forløbet 12 måneder efter fratrædelse af den stilling, der har medført præmiebetaling. Tilbagekøbsværdien kan dog udbetales tidligere i tilfælde af emigration.

d) Forsikrede må ikke på tilbagekøbstidspunktet have ansættelse eller have aftale om ansættelse i en stilling, der straks eller senere vil blive forbundet med pensionskassemedlemskab eller en forsikringsmæssig pensionsordning.

Tilsagn om tilbagekøb i andre tilfælde uden afgivelse af helbredsoplysninger kan ikke gi- ves.

4.3.1 Tilbagekøbsværdi

Tilbagekøbsværdien udgør K% af nettoreserven med fradrag af GEBYR: Tilbagekøbsværdi = nettoreserve ⋅ K% - GEBYR

K% er en kursfaktor til reduktion af tilbagekøbsværdien i situationer, hvor den totale

K% udgør fra 01.07.94 100%.

GEBYR af denne nævnte størrelse anvendes ved tilbagekøb uanset forsikringens teg- ningstidspunkt.

For beregning af tilbagekøbsværdi af kollektiv ægtefællepension og kollektiv livsforsikring for ugifte kan der gælde særlige regler, jf. pkt. 8.3.5.

Der gælder følgende undtagelser:

For forsikringer tegnet før 01.07.94, hvor den forsikrede før den 01.07.94 har begæret til- bagekøbsværdien udbetalt eller jf. ovenstående har valgt at tilbagekøbe efter de indtil da gældende regler, beregnes tilbagekøbsværdien efter følgende principper:

Tilbagekøbsværdien udgør 93% af forsikringens nettoreserve med fradrag af GEBYR.

GEBYR af denne nævnte størrelse anvendes ved tilbagekøb uanset forsikringens teg- ningstidspunkt.

Ved tilbagekøb fra det fyldte 54. år forhøjes tilbagekøbsværdien beregnet efter ovenstående regler ved

alder 60 år og derover med 7% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet hvor alder er fyldt alder på tilbagekøbstidspunktet.

For beregning af tilbagekøbsværdi af kollektiv ægtefællepension og kollektiv livsforsikring for ugifte kan der gælde særlige regler, jf. pkt. 8.3.5.

5.0.0 Nettopassiver for etlivsforsikringer

5.1.0 Nettopassiv for etlivsforsikringer uden invaliditetsydelse

5.1.1 Indførelse af betegnelser

I det generelle udtryk for nettopassivet for etlivsforsikringer uden invaliditetsydelser ind- går følgende betegnelser:

d x+θ

Sx+n

betegner nettopassivet ved forsikredes død i alder x+θ betegner nettopassivet ved forsikredes oplevelse af alder x+n.

5.1.2 Nettopassiv for etlivsforsikringer uden invaliditetsydelse

n Dx+θ d

Dx+n

K(x, n) = ∫

μx+θ ⋅Sx+θ

dθ +

⋅Sx+n

5.2.0 Nettopassiver for etlivsforsikringer med invaliditetsydelse

5.2.1 Indførelse af betegnelser

I det generelle udtryk for nettopassivet for etlivsforsikringer uden invaliditetsydelser ind- går følgende betegnelser:

ad x+θ

x+θ

a x+n

x+τ

betegner nettopassivet ved forsikredes død i alder x+θ som aktiv. betegner nettopassivet ved forsikredes invaliditet i alder x+θ.

betegner nettopassivet ved forsikredes oplevelse af alder x+n som aktiv.

(x + θ) betegner nettopassivet ved forsikredes død i alder x+τ som invalid, givet at invaliditeten er indtrådt i alder x+θ.

i x+n

(x + θ)

betegner nettopassivet ved forsikredes oplevelse af alder x+n som

invalid, givet at invaliditeten er indtrådt i alder x+θ.

i x+τ

(x + θ) dτ betegner invaliditetsydelse mellem alder x+τ og x+τ+dτ, givet at

invaliditeten er indtrådt i alder x+θ.

ii x+θ

betegner engangsydelse ved varig invaliditet i alder x+θ.

For nettopassiver og ydelser, gælder begrænsninger som nævnt i 5.4.0.

5.2.2 Nettopassiv for etlivsforsikringer med invaliditetsydelse

K(x, n) =

n a

x + θ (μad

⋅Sad

+ μai

⋅Sai

)dθ +

x + n ⋅ Sa

hvor

∫ a x+θ

0 x

ii n Di +τ

x+θ

a x

Di + n i

x+ n

n Di +τ i

Sx+θ = Sx+θ + ∫

x i

x+θ

⋅ μx+τ ⋅Sx+τ (x + θ)dτ +

x i

x+θ

⋅Sx+ n (x + θ) + ∫

x i

x+θ

⋅ Yx+τ (x + θ)dτ

og hvor x+n ≤ 67

5.3.0 Sammenhængen mellem 5.1.2 og 5.2.2

Såfremt

x+θ

x+τ

= 0 ,

(x + θ) = 0,

x+τ

= S

x+τ

= S

x+τ

(x + θ) og

Sx+n = Sa +n = Si +n (x + θ)

x x

for 0 < θ < τ < n

er 5.1.2 og 5.2.2 identiske.

5.4.0 Generelle begrænsninger

x+τ

De i punkt 5.1.1 og 5.2.1 anførte nettopassiver og ydelser skal alle være ikke-negative. For de i punkt 5.2.1 anførte nettopassiver og ydelser skal endvidere gælde:

x+τ

x+n

(x + θ) ≤ Sad (x + θ) = Sad (x + θ) = Sa

= S

x+τ

= Sx+n

for x+θ < 60 og for ethvert τ > θ

for x+θ > 60 og for ethvert τ > θ

for x+θ > 60 og for ethvert n > θ

x+n

x+θ

= 0 for x+θ > 60

Af betingelsen x+n ≤ 67 i punkt 5.2.2 følger at

x+τ

(x + θ) = 0 for x+τ > 67

6.0.0 Nettopassiver for tolivsforsikringer

6.1.0 Nettopassiv for tolivsforsikringer uden invaliditetsydelse

6.1.1 Indførelse af betegnelser

I det generelle udtryk for nettopassivet for tolivsforsikringer uden invaliditetsydelse ind- går følgende betegnelser:

x1+θ

,x2 +θ

er nettopassivet ved x1's død i alder x1+θ, betinget af, at x2 lever på dette tidspunkt

x2 +θ

,x1+θ

er nettopassivet ved x2's død i alder x2+θ, betinget af, at x1 lever på dette tidspunkt

Tx1+ n,x2 + n

er nettopassivet ved x1's oplevelse af alder x1+n, betinget af, at x2 lever på dette tidspunkt

6.1.2 Nettopassiv for tolivsforsikringer uden invaliditetsydelse

n Dx1 +θ, x 2 + θ

K(x1 , x2 , n) = ∫

(μx

+ θ ⋅ Td

+ μ x

+θ ⋅ Td +θ , x +θ )dθ

0 Dx1,x2

1 x1 + θ, x 2 + θ

2 2 1

D Tx1+n , x2 +n

+ Dx1+ n, x2 + n ⋅

x1,x2

6.2.0 Nettopassiv for tolivsforsikringer med invaliditetsydelse

Tolivsforsikringer kan indeholde invaliditetsydelser af samme art som etlivsforsikringer, dog må der kun udløses ydelser ved en af de to forsikredes invaliditet. Den af de forsik- rede ved hvis invalditet, der kan udløses ydelser, betegnes i det følgende x1, mens den forsikrede ved hvis invaliditet, der ikke kan udløses ydelser, betegnes x2. Såvel x1 som x2 kan være mand eller kvinde.

6.2.1 Indførelse af betegnelser

I det generelle udtryk for nettopassivet for tolivsforsikringer med invaliditetsydelse indgår følgende betegnelser:

Tad

x1+θ,x2 +θ

Tai

x1+θ,x2 +θ

er nettopassivet ved x1's død som aktiv i alder x1+θ, betinget af, at x2 lever på dette tidspunkt

er nettopassivet ved x1's invaliditet i alder x1+θ, betinget af, at x2 lever

på dette tidspunkt

Td a

x2 + n, x1+θ

er nettopassivet ved x2 's død i alder x2+θ, betinget af, at x1 lever som aktiv på dette tidspunkt

x1+ n,x2 + n

er nettopassivet ved x1's oplevelse af alder x1+n som aktiv,

betinget af, at x2 lever på dette tidspunkt

Tid

x1+ τ,x2 + τ

(x1 + θ) er nettopassivet ved x1's død som invalid i alder x1+τ, betinget af,

at x2 lever på dette tidspunkt, givet at invaliditeten er indtrådt i alder x1+θ

Td i

x2 + τ, x1+ τ

x1+ n, x2 + n

(x1 + θ) er nettopassivet ved x2's død i alder x2+τ, betinget af, at x1 lever

som invalid på dette tidspunkt, givet at invaliditeten er indtrådt i alder x1+θ

(x1 + θ) er nettopassivet ved x1's oplevelse af alder x1+n som invalid,

og Y

betinget af, at x2 lever på dette tidspunkt, givet at invaliditeten er indtrådt i alder x1+θ

x1 +θ

i x1+τ

(x1 + θ) er defineret i pkt. 5.2.1.

For nettopassiver og ydelser gælder begrænsninger som nævnt i pkt. 6.4.0.

6.2.2 Nettopassiver for tolivsforsikringer med invaliditetsydelse

K (x1 , x

, n) =

n Da

x1 + θ, x2 + θ (μ ad

⋅Tad

+ μ ai

⋅Tai

2 ∫ Da

0 x1,x2

x1+ θ

x1 + θ, x 2 + θ

x1+ θ

x1+ θ,x2 + θ

+μ ⋅Td

a )dθ +

D x

x1+ n,

2 + n

⋅Ta

hvor

x2 + θ

x2 + θ, x1+ θ

n Di

Da x1+ n, x2 + n x1,x2

Tai

= Sii

+ x1+ τ,x2 + τ ⋅ (μ id

⋅Tid

(x + θ)

x1+ θ, x2 + θ

x1+ θ ∫ i

x1+ τ

x1+ τ, x2 + τ 1

θ x1+ θ,x2 + θ

+μ ⋅Td

i (x

+ θ))dτ +

x1+ n,x2 + n ⋅Ti

(x + θ)

x2 + τ x2 + τ, x1+ τ 1

∞ Di

Di x1+ n, x2 + n 1 x1+ θ,x2 + θ

∫ ⋅Y

x1+ τ,x2 + τ i

+ Di x1+ τ

(x1

+ θ)dτ,

θ x1+ θ,x2 + θ

og hvor

T x

ad x1+ θ,

2 + θ

id x1+ τ,

2 + τ(x1 + θ) bestemmes ved pkt. 5.2.1,

og T x

Td a

ved pkt. 5.2.2 og

x2 + θ, x1+ θ

Td i

(x1 + θ) ved pkt. 5.2.2, 2. linie

x2 + τ, x1+ τ

og hvor x1+ θ < 67.

6.3.0 Sammenhængen mellem 6.1.2 og 6.2.2

Såfremt

Sii

x1+ θ = 0

x1+ τ

(x1 + θ) = 0

, = Tad

, x + τ

= Tid

, x + τ (x1 + θ)

x1+ τ

x2 + τ

x1+ τ 2

T , = Ta

, x + n = Ti

, x + n (x1 + θ)

x1+ n x2 + n

x1+ n 2

Td , = Td ,a

= Td ,i

(x1 + θ)

x2 + τ x1+ τ x2 + τ x1+ τ

x2 + τ x1+ τ

for 0 < θ < τ < n

er 6.1.2 og 6.2.2 identiske.

6.4.0 Generelle begrænsninger

De i pkt. 6.1.1 og 6.2.1 anførte nettopassiver og ydelser skal alle være ikke-negative. For de i pkt. 6.2.1 anførte nettopassiver og ydelser skal endvidere gælde:

Tid

x1+ τ

, x2

+ τ (x1 + θ) < Tad

x + τ

, x2 + τ

for x1+θ < 60 og for ethvert τ > θ

Tid

x1+ τ

, x2

+ τ (x1 + θ) = Tad

x + τ

, x2 + τ

= Td

x1+ τ

, x2 + τ for x1+θ > 60 og for ethvert τ > θ

Ti , x

+ n (x1 + θ) = Ta

, x + n = T

, for x1+θ > 60 og for ethvert n > θ

x1+ n 2

x1+ n x2 + n

Sii

x1+ θ

= 0 for x1+θ > 60

Af betingelsen x1+n < 67 i pkt. 6.2.2 følger, at

i x1+τ

(x1 + θ) = 0 for x1+θ > 67

Endelig skal nettopassiverne for den etlivsforsikring, der er tilbage i tilfælde af x2's død på et vilkårligt tidspunkt, opfylde de generelle begrænsninger i pkt. 5.4.0.

7.0.0 Præmiebetalingsrente

Etlivsforsikringer med invaliditetsydelse tegnes altid med ret til præmiefritagelse ved in- validitet, præmiebetalingsrente 7.2.0.

Forsikringer uden invaliditetsydelse kan tegnes med eller uden ret til præmiefritagelse ved invaliditet, præmiebetalingsrente 7.2.0 eller 7.1.0.

Tolivsforsikringer med invaliditetsydelse tegnes altid med ret til præmiefritagelse ved x1's invaliditet, præmiebetalingsrente 7.4.0, jf. pkt. 6.2.0.

Tolivsforsikringer uden invaliditetsydelse kan tegnes med eller uden ret til præmiefrita- gelse ved x1's invaliditet, præmiebetalingsrente 7.4.0 eller 7.3.0, jf. pkt. 6.2.0.

7.1.0 Præmiebetalingsrente for etlivsforsikringer uden præmiefritagelse ved invaliditet

r D N − N

a(x, r) = ∫ x+θ

dθ = x x+r

0 Dx Dx

x+r < 80.

7.2.0 Præmiebetalingsrente for etlivsforsikringer med præmiefritagelse ved invaliditet

∫

a r Da

Na − Na

a(x, r) = x+θ

dθ = x x+r

0 x x

x+r < 67.

7.3.0 Præmiebetalingsrente for tolivsforsikring uden præmiefritagelse ved invaliditet

r Dx +θ,x +θ

Nx ,x

− Nx +r,x +r

1 2

a(x1 , x2 , r) = ∫ 1 2 dθ =

1 2

0 Dx1,x2

Dx1,x2

x1+r < 80, x2+r < 80.

7.4.0 Præmiebetalingsrente for tolivsforsikringer med præmiefritagelse ved x1's invaliditet

a(x , x , r) =

r a

x1+θ,x2 +θ

dθ =

x1,x2

− N

x1+r,x2 +r

1 2 ∫

x1,x2

a x1,x2

x1+r < 67, x2+r < 80.

7.5.0 Præmiebetalingsrente for etlivsforsikringer med reservesikring uden præmiefritagelse ved invaliditet

a (x, r) = a

x+r < 70.

7.6.0 Præmiebetalingsrente for etlivsforsikringer med reservesikring med præmiefritagelse ved invaliditet

a r

r ∫ x+s

N a − N a

a(x, r) = a − V s ⋅ μ ai

x+s x+r dθ

x+s

x+r < 67.

7.7.0 Præmiebetalingsrenterne 7.5.0 og 7.6.0 anvendes kun i kombination med grundform G180

8.0.0. Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer

8.0.1 Samlever

I forbindelse med den valgfrie kollektive livsvarige ægtefællepension (grundform 811) kan den forsikrede indsætte 1 person (samlever), som opfylder følgende kriterier:

- voksen, hvilket vil sige mindst fyldt 18 år

- navngiven

- har fælles bopæl med den forsikrede ved indsættelsen, og

- kunne have indgået ægteskab/registreret partnerskab med den forsikrede

8.1.0. Kollektiv ordning

Betingelserne for at etablere forsikringer med kollektive ydelser er, at de tegnes i henhold til en overenskomst, der ved overenskomstens oprettelse opfylder mindst et af følgende krav:

a) Overenskomsten omfatter forsikringer for mindst 10 personer. I forsikringerne skal de kollektive ydelser være bestemt efter faste principper.

Det samme gælder regler for valgmulighed med hensyn til ægtefælle- og børnepension.

8.2.0. Bestemmelser vedrørende størrelsen af de enkelte kollektive ydelser og aldersgrænser for disse

8.2.1. Kollektiv ægtefællepension

Den livsvarige kollektive ægtefællepension (grundformerne 810 og 820) og den valgfrie livsvarige kollektive ægtefællepension (grundform 811) skal mindst opfylde følgende:

a) ikke overstige invalidepensionen

b) ikke overstige den pensionsgivende gage

Grænsen for den samlede kollektive ægtefællepension (livsvarig + ophørende) er den dobbelte af ovennævnte.

Den ophørende kollektive ægtefællepension skal ophøre senest ved forsørgedes fyldte

67. år.

Side 8.01.1

8.2.2 Kollektive børne- og waisenrenter (børnepension)

Den samlede børnerente (kollektiv + individuelt) til det enkelte barn skal opfylde mindst et af følgende krav:

a) Xxxx overstige 25% af invalidepensionen

b) Xxxx overstige 25% af den pensionsgivende gage

Grænsen for den samlede børnepension (kollektiv + individuel, børnerente + waisenrente) til det enkelte barn er den dobbelt af ovennævnte.

De kollektive børnerenter og waisenrenter skal ophøre senest ved barnets fyldte 24. år.

8.2.3 Kollektiv livsforsikring (ophørende eller livsbetinget) med udbetaling til ugifte

8.2.4 Skalapension

Skalapension kan kun tegnes som led i en kollektiv ordning.

Uanset de generelle begrænsninger i punkt 5.4.0 kan stigningerne i invalidepensionen og/eller ægtefællepensionen fortsætte efter 60 års alderen, dog længst til 67 års alderen.

Den maksimale invalidepension må ikke overstige den livsvarige alderspension. Den maksimale ægtefællepension skal opfylde betingelserne i pkt. 8.2.1.

8.2.5 Tilskadekomstpension

8.2.6 Efterpension

Til kollektive ordninger, der omfatter ægtefællepension, kan knyttes en efterægtefælle- pension til børn.

Til kollektive ordninger, der omfatter egenpension, kan knyttes en efteregenpension til børn.

Alle efterpensioner løber i tre måneder.

8.3.0 Beregningsregler vedrørende de enkelte kollektive ydelser

8.3.1 Ægteskabshyppighed gx og aldersfordeling f(η|x) i kollektiv ægtefællepension

De i nedenstående formler indgåede betegnelser er defineret i pkt. 1.4.0, 1.4.1 og 1.4.2.

Den forsikrede person betegnes x, mens den til ægtefællepension berettigede person be- tegnes η.

l γ og l σ er dekrementfunktioner svarende til intensiteterne γ x og σx, mens l er dekre- mentfunktionen svarende til normaldødeligheden for η, jf. pkt. 1.2.0.

Ved beregningerne er der ikke taget hensyn til bestemmelserne i pkt. 8.2.1, stk. 5-8.

φ(η

x)dη

betegner sandsynligheden for, at x-årig forsikret, der overgår til tilstand G, starter i et pensionsberettigende forhold med en person med alder i interval- let fra η til η+dη

Alderen η er normalt fordelt med middelværdi λx og spredning sx.

uν (x) betegner sandsynligheden for, at en x-årig forsikret befinder sig i tilstand U, efter at have været i tilstand G netop υ gange (υ = 1,2,3,. ).

gν (η

x)dη

betegner sandsynligheden for, at en x-årig forsikret befinder sig i tilstand G for υ-te gang (υ = 1,2,3,. ) og er i et pensionsberettigende forhold med en

person med alder i intervallet fra η til η+dη.

uν (x) og gν (η

x) bestemmes rekursivt ved:

λγ

μ (x) = x

hvor a = ⎧15 for mandlige forsikrede

⎨12 for kvindelige forsikrede

⎩

gν (η

x) =

∫ uν−1 (ξ) ⋅ γ ξ ⋅ φ(ξ + η − x

ξ) ⋅ x

λσ

⋅ λη dξ

a ξ ξ+η−x

∞ x λγ

uν (x) =

∫ ∫ gν (ξ + η − x

−∞ a

ξ) ⋅ (σξ + μξ+η−x

) ⋅ x dξdη

Herefter bestemmes

∞ ∞

gx = ∑ ∫ gν (η

ν=1 −∞

x)dη

f (η

x) = 1 gx

∞

⋅ ∑gν (η x)

ν=1

8.3.2 Kollektive børne- og waisenrenter afhængige af børneantallet

8.3.3 Tilskadekomstpension

Ved beregning af nettopassivet for tilskadekomstpension forudsættes det, at 5% af inva- liditetstilfældene og 5% af dødsfaldene finder sted som følge af tilskadekomst i tjeneste.

8.3.4 Efterpension

Efteregenpensionen til børn defineres som forskellen mellem egenpensionen og børnerenten til ét barn.

Nettopassivet beregnes som 5% af nettopassivet for en kollektiv børnerente af samme størrelse som efteregenpensionen til børn.

8.3.5 Særregel vedrørende beregning af tilbagekøbsværdi af kollektiv ægtefællepension og kollektiv livsforsikring for ugifte, for forsikrede der overfører pensionsordningen i henhold til overførselsaftale anmeldt til Finanstilsynet

9.0.0 Tilladte grundformer

Grundformerne er alle opbygget udfra de generelle nettopassiver i afsnit 5 og 6.

Oversigt over Grundformerne

Nettopassiver uden kollektive elementer og uden invaliditetsydelser, beregnet udfra pkt. 5.1.2

Sumforsikringer

110	Livsvarig livsforsikring
115	Ophørende livsforsikring
125	Livsbetinget livsforsikring
135	Simpel kapitalforsikring

Rateforsikringer

165 Ophørende livsforsikring i rater

165 Livsbetinget livsforsikring i rater

180 Ratepension med sikring ved død

185 Simpel kapitalforsikring i rater

Renteforsikringer

210	Livsvarig livrente
211	Opsat livrente
215	Ophørende livrente
216	Opsat, ophørende livrente
225	Supplerende ydelse
235	Arverente
240	Individuel børnerente
250	Individuelt waisenrente
265	Opsat arverente med straks begyndende risiko
275	Kunstig arverente

Nettopassiver uden kollektive elementer, men med invaliditetsydelser, beregnet udfra pkt. 5.2.2

Sumforsikringer

315 Invalidesum

Renteforsikringer

414 Livsvarig invaliderente med ophørende risiko

415 Ophørende invaliderente

419 Ophørende invaliderente med ophørende risiko

Nettopassiver for tolivsforsikringer, beregnet ud fra pkt. 6.1.2

Sumforsikringer

510 Livsvarig livsforsikring på kortest liv

515 Ophørende livsforsikring på kortest liv

525 Livsbetinget livsforsikring på to liv

530 Livsvarig overlevelsesforsikring

535 Ophørende overlevelsesforsikring

Renteforsikringer

610	Livsvarig overlevelsesrente
612	Livsvarig overlevelsesrente med ophørende risiko
615	Ophørende overlevelsesrente
617	Ophørende overlevelsesrente med ophørende risiko
620	Kunstig overlevelsesrente
630	Opsat, livsvarig overlevelsesrente med straks begyndende risiko
635	Opsat, ophørende overlevelsesrente med straks begyndende risiko
645	Arverente på kortest liv
655	Arverente på længst liv
660	Livsvarig livrente på kortest liv
661	Opsat, livsvarig livrente på kortest liv
665	Ophørende livrente på kortest liv
666	Opsat, ophørende livrente på kortest liv

Nettopassiver med kollektive elementer, men uden invaliditetsydelser, beregnet ud fra pkt. 5.1.2

Sumforsikringer

715 Kollektiv ophørende livsforsikring til ugifte 725 Kollektiv livsbetinget livsforsikring til ugifte

Renteforsikringer

810	Livsvarig kollektiv ægtefællepension
811	Xxxxxxx livsvarig kollektiv ægtefællepension
815	Ophørende kollektiv ægtefællepension
820	Kollektiv kunstig ægtefællepension
840	Kollektiv børnerente
850	Kollektiv waisenrente

Nettopassiver med kollektive ydelser og med invaliditetsydelser, beregnet ud fra pkt. 5.2.2

Renteforsikringer

945 Kollektiv børnerente med udbetaling fra forsørgerens død, invaliditet eller alders- pensionering

Nettopassiver uden kollektive elementer og uden invaliditetsydelse, beregnet ud fra punkt 5.1.2

Sumforsikringer

110 Livsvarig livsforsikring

x+θ

n → ∞, Sd = 1

K110(x) = Mx

115 Ophørende livsforsikring

d x+θ

= 1, Sx+n = 0

K115(x, n)

x + n ≤ 80

= Mx

- Mx+n

125 Livsbetinget livsforsikring

d x+θ

= 0, Sx+n = 1

K125(x, n) = Dx+n

135 Simpel kapitalforsikring

d x+θ

= vn-θ , Sx+n = 1

K135(n) = vn

Rateforsikringer

165 Ophørende livsforsikring i rater

d x+θ

= ag

, Sx+n = 0

K165(x, n,g) = Mx − Mx+n ⋅ a

Dx g

x+n < 80.

175 Livsbetinget livsforsikring i rater

d x+θ

= 0, S

x+n

= ag

K175

( x, n, g) = Dx+n ⋅ a

Dx g

180 Ratepension med sikring ved død

x+θ

= V

x+θ

(nettoreserven for en aktiv),

Sx+n = ag

180

K (n, g) = vn ⋅ a

185 Simpel kapitalforsikring i rater

d x+θ

= vn-θ ⋅ a

, Sx+n

= ag

K185(n,g) = vn ⋅ a

Renteforsikringer

210 Livsvarig livrente

n = 0, Sx+0

K210(x) = ax

= ax

211 Opsat livrente

d x+θ

= 0, Sx+n = ax+n

K211(x, n) = Nx+n

215 Ophørende livrente

n = 0, Sx+0 = ax:m

K215

( x, m) = Nx − Nx+m

216 Opsat, ophørende livrente

Livrenten betales i højst m år fra alder x+n til alder x+n+m

d x+θ

= 0, Sx+n = a

x+n:m

K216(x, n, m) = Nx+n− Nx+n+m

Side 9.05

225 Supplerende ydelse

Ydelsen udbetales i g år fra x'x død - udbetalingen ophører dog senest r+g år efter teg- ningen.

I pkt. 5.1.2 sættes n = r+g.

⎧ a for θ < r

Sd = ⎪ g

, S = 0

x+θ ⎨ a for θ ≥ r

x+r+g

⎩⎪ g−θ+r

K (x, r, g) = a

⋅ Mx − Mx+r + Dx+r − Nx+r − Nx+r+g

225 g Dx Dx

x + r + g < 80.

Den supplerende ydelse (K225(x,r,g)) kan kun tegnes i kombination med enten

1) opsat livrente (K211(x,r)) af mindst samme størrelse eller

2) opsat ophørende livrente (K216(x,r,g)) af mindst samme størrelse

235 Arverente

n−θ

x+θ = a

, Sx+n = 0

K235(x, n) = an − ax:n

x+n < 80.

240 Individuel børnerente

β = antal børn; nν = r − det ν' tebarnsalder, ν = 1,...,β

n = max ( n1, n2 ,..., nβ)

d x+θ

nν−θ

= ∑a

ν=1

( nν ≥ θ)

, Sx+n = 0

K240(x, n1, n2 ,..., nβ , r) = ∑(an

ν=1 ν

− ax:nν )

Se endvidere pkt. 8.2.2 om grænsen for børnerentens størrelse.

Side 9.06

Document Metadata

Table of Contents

Pen-Sam

Document Metadata