Central aftale om en ny lokal arbejdstidsaftale

Central aftale om en ny lokal arbejdstidsaftale

En ny arbejdstidsaftale, der skal styrke folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. Aftalen understreger lærernes professionelle ansvar for undervisningsopgaven i sin helhed. Aftalen skal desuden minimere bureaukratiet og skabe fleksible rammer for lærere og ledere i hverdagen.

Både kommuner og regering har gennem længere tid lagt et stærkt pres på lærernes arbejdstidsaftale. Kravet har været mere undervisning, mere ledelse og fjernelse af aftaleretten og alle centrale og lokale aftaler om forberedelse med mere. Alligevel er det ved forhandlingerne med KL lykkedes at få skabt en fælles forståelse for, at lærernes professionelle ansvar er afgørende for kvaliteten i undervisningen. Det er udgangspunktet for en ny aftale om arbejdstid.

Der er opnået enighed om, at der skal fastsættes et maksimalt undervisningstimetal. Læreren har ansvaret for at løse de opgaver, som udspringer af undervisningen. Hvis læreren får tillagt andre opgaver end dem, der er knyttet til undervisningen, nedsættes det maksimale undervisningstimetal.

Dette princip skal danne udgangspunkt for en ny centralt aftalt arbejdstidsaftale. Kommunerne og kredsene er herefter forpligtet til at forhandle en lokalaftale, som kan træde i kraft den 1. august 2009. Når der ikke i første omgang kunne indgås en central aftale for alle, skyldes det, at der var stor usikkerhed om det lokale talgrundlag for folkeskolen.

Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kreds og kommune, gælder den nuværende arbejdstidsaftale, som er forhandlet med kommunen.

Den nye aftale deler lærernes arbejde i to hovedgrupper:

• undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen

• andre opgaver – det vil sige opgaver, der ikke ligger i undervisning, og som ikke er opgaver i tilknytning til undervisning.

Skoleåret som normperiode er fortsat udgangspunktet. Aldersreduktionen på 175 timer videreføres. Der er tale om en bruttoarbejdstidsaftale, det vil sige, at søgnehelligdage indregnes konkret.

Læreren har ansvaret for undervisningsopgaven

Læreren har ansvaret for at løse de opgaver, som knytter sig til undervisningen. Principskitsen indeholder en beskrivelse af disse opgaver, der ikke er bundet op på bestemte former. Det betyder et opgør med at tænke arbejdstid i »kasser«, som skolelederen »bevilger« tid til.

Læreren har ansvaret for undervisningsopgaven og dermed også mulighed for i den konkrete situation at finde de mest hensigtsmæssige løsninger. Aftalen giver på den måde mulighed for at udvikle opgaveløsningen i forhold til de aktuelle behov og mål. Læreren får altså mulighed for at

udøve sit professionelle råderum for eksempel i forhold til forberedelse, efterbehandling, sociale arrangementer med eleverne, teamsamarbejdet, forældresamarbejdet med mere.

Ledelsen får også en ny rolle. Aftalen bygger på tillid, dialog og samarbejde mellem skolens ledelse og lærerne. Ledelseskompetencen skal ikke mere bruges til bureaukrati og kontrol, men ledelsen skal sætte mål og rammer og tage ansvar. Ledelsen og lærerne får i fællesskab mulighed for at skabe en mere attraktiv arbejdsplads.

Omregningsfaktorer

Omfanget af den samlede undervisningsopgave bestemmes gennem den lokale aftale om et maksimum for undervisningstiden og en omregningsfaktor. Omregningsfaktoren afgør, hvor mange arbejdstimer der knytter sig til en undervisningstime – og dermed også hvordan man reducerer i det maksimale pligtige undervisningstimetal, hvis man pålægges andre opgaver, for eksempel tilsyn med et faglokale.

Eksempel: I en kommune er der indgået lokalaftale om et maksimalt undervisningstimetal på 730 årlige timer samt en omregningsfaktor på 2,26. Det betyder, at der frigøres 2,26 arbejdstimer til andre opgaver uden for undervisningsopgaven, hvis det maksimale undervisningstimetal reduceres med en undervisningstime.

Der kan desuden fastsættes en lavere omregningsfaktor for særlige undervisningsformer, for eksempel holdundervisning, tolærerordninger og midlertidige tilfældige vikartimer. Det betyder ikke, at der er aftalt en differentieret forberedelsesfaktor, men at der er tale om undervisningstimer, hvor der er tilknyttet færre undervisningsrelaterede opgaver, som for eksempel ansvaret for deltagelse i forældresamarbejde, teamsamarbejde, sociale arrangementer med elever med mere. Det vil for eksempel give mulighed for at tillægge et team et antal timer ud over de obligatoriske timer, som teamet kan anvende til tolærerordninger og/eller tilfældige vikartimer i forhold til den undervisning, teamet varetager. En tredje omregningsfaktor skal bruges til at sikre, at nyansatte lærere får nedsat deres undervisningstimetal de første to år. Nedsættelsen skal være 30 undervisningstimer svarende til én lektion om ugen i 40 uger.

Fastsættelse af omregningsfaktorerne skal desuden ses i lyset af, at parterne er enige om, at rammen om undervisningsopgaven skal sikre, at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret.

Definition af »andre opgaver«

»Andre opgaver« er overordnet defineret som opgaver, der hverken ligger i undervisningen eller i tilknytning til undervisningen.

Der er dog tre undtagelser:

• Klasselærerfunktionen

• Lejrskoler

• Afgangsprøver og censur

Det er vigtigt for Danmarks Lærerforening, at udgangspunktet for klasselærerfunktionen er de nugældende bestemmelser. Også lejrskoler kan flyttes til undervisningsopgaven under hensyn til de lokale forhold. Tilsvarende gælder afgangsprøver og censur. »Andre opgaver« er eksempelvis opgaver, som kun nogle lærere varetager, for eksempel pædagogisk-administrative opgaver, vejledningsopgaver, tilsyn og hverv. Udgangspunktet for »andre opgaver« er som i dag, at ledelsen beskriver opgaven og fastsætter omfanget af tiden. Ved tidsfastsættelsen tages højde for hele opgavens omfang. Opgaverne kan afregnes som timerammer. Skolelederen og tillidsrepræsentanten kan indgå akkordaftale for andre opgaver. Alle skolebibliotekarernes opgaver er flyttet til kategorien »andre opgaver«. Når tiden til skolebibliotekaren fastsættes, skal der tages hensyn til alle opgaver, herunder forberedelse og administration.

Læreren skal have en opgaveoversigt

Den enkelte lærer skal have en opgaveoversigt, der overordnet angiver de opgaver (undervisningsopgaver og andre opgaver), som læreren forventes at løse i det kommende skoleår. Opgaveoversigten bliver til på baggrund af dialog mellem ledelse og lærere. Opgaveoversigten danner grundlag for udbetaling af undervisningstillæg.

Maksimalt undervisningstimetal

Der skal lokalt aftales et maksimalt undervisningstimetal. Det fastsættes ud fra fagene, det vil sige de timer, som udmeldes til fagene, holdundervisning, specialundervisning og så videre. Det udvidede undervisningsbegreb anvendes ikke. Undervisning på ekskursioner og lejrskoler indgår i beregningen af det maksimale undervisningstimetal. Undervisningen skal indgå i opgaveoversigten med det udmeldte årlige timetal. Principperne og rammerne for placeringen af undervisningstimerne fastlægges af ledelsen i samarbejde med lærerne. Ugeskemaet kan udarbejdes på grundlag af de udmeldte timetal i 40 uger, som det er kendt i mange kommuner. Når læreren har fået sin opgaveoversigt med fag, klasser og timetal, har hun samtidig fået ansvaret for at løse alle de opgaver, der knytter sig til undervisningen.

Arbejdstidens placering

Arbejdstiden kan som hidtil placeres på op til 209 dage, medmindre andet aftales lokalt. Udgangspunktet for planlægningen af arbejdstiden er, at det er lærerne/teamet selv, der planlægger. Skolens ledelse har mulighed for at gribe ind, hvis planlægningen ikke er hensigtsmæssig eller ikke fungerer, for eksempel hvis det er vanskeligt at få teammøderne placeret. Lærerne er til stede på skolen, når det giver mening i forhold til opgaverne, og når de fysiske rammer tillader det. Det er ikke med principskitsen aftalt, at der kan laves »fast arbejdstid« for lærerne. Aftalen lægger heller ikke op til bureaukratiske regler om tilstedeværelse. Principskitsen beskriver en proces, mange skoler allerede anvender i dag. Lærerne/lærerteamet kommer med oplæg for tilstedeværelsen på skolen, og den endelige plan bliver til i dialog mellem ledelse og lærer/team. I sidste ende kan skolelederen fastlægge planen for tilstedeværelse. Forudsætningen for denne proces er, at der er enighed om, at en tilstedeværelsesplan er hensigtsmæssig. Den skal altså ikke udarbejdes, hvis den blot opleves som unødig bureaukrati.

Ændringer i løbet af skoleåret

Det er hensigten at skabe mere fleksibilitet i en ny arbejdstidsaftale og at opnå en fleksibel planlægningsproces. Med lærerens professionelle råderum over undervisningsopgaven er der mulighed for fleksibilitet i forhold til undervisningen. Xxxxxxxxx ret til ændringer i løbet af skoleåret er således ikke de ændringer og prioriteringer, læreren/teamet i dialog med skolens ledelse beslutter inden for undervisningsopgaven. Skolen kan få behov for ændringer i antallet af undervisningstimer og/eller i »andre opgaver«. Hvis det er relevant, kan ledelsen i løbet af skoleåret beslutte, at læreren skal læse flere undervisningstimer. Hvis der ikke kan ske en tilsvarende nedprioritering i omfanget af lærerens »andre opgaver«, er resultatet overtid. Det er også tilfældet, hvis læreren skal løse flere »andre opgaver«, uden at der kan nedprioriteres i undervisningstimerne.

Opsigelse – varighed af nye aftaler

Et af succeskriterierne for den nye aftale er, at parterne ved de næste overenskomstforhandlinger har et fælles grundlag for forhandlingerne. Blandt andet for at sikre et erfaringsgrundlag om de lokale aftaler lægger principskitsen op til, at aftaler i overenskomstperioden som udgangspunkt indgås for to år – nemlig skoleårene 2009/10 og 2010/11.

Børnehaveklasseledere

Den tætte sammenhæng mellem lærernes arbejdstidsaftale og arbejdstidsaftalen for børnehaveklasseledere er fortsat sikret. Det er aftalt, at »hvis man indgår en lokal arbejdstidsaftale inden for den centrale aftale for lærerne, forudsættes det, at der samtidig indgås en tilsvarende lokal arbejdstidsaftale for børnehaveklasselederne«. Ved de lokale forhandlinger om arbejdstid kan man altså ikke sige lærer uden samtidig også at sige børnehaveklasseleder. Lokalaftalen skal – som nu – tilpasses de særlige forhold, der gælder for børnehaveklasselederne, for eksempel brobygning til daginstitutionerne. Børnehaveklasselederne har med samordnet indskoling undervisningskompetence i skolestarten, hvilket afspejler sig i de undervisningsopgaver, som en børnehaveklasseleder kan varetage. Disse undervisningsopgaver videreføres i de nye lokalaftaler. Det samme gælder de øvrige opgaver, som en børnehaveklasseleder kan varetage, eksempelvis særlig støtte til tosprogede, arbejde i skolefritidsordning med videre.

Specialskoler, voksenspecialundervisning med videre

Der skal indgås en tilsvarende arbejdstidsaftale for voksenspecialundervisningen tilpasset de særlige forhold, der gælder for dette område. Da de amtskommunale specialskoler blev overført til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen, blev det aftalt, at særbestemmelserne om blandt andet arbejdstid kunne videreføres til udgangen af dette skoleår. Mange kredse har lokalaftaler for disse skoler. Foreningen anbefaler, at kredsene forlænger disse lokalaftaler med et skoleår. I forbindelse med forhandlingerne med KL om udmøntning af de nye principper for en arbejdstidsaftale vil der blive taget hensyn til specialskolernes særlige vilkår.