RESUMÉ

9. juni 2020

Afgørelse om markedsmæssigheden af TRE- FOR EL-NET A/S´ aftaler om køb af el til dæk- ning af nettab for 2016 og 2017

18/14180

BKJU/PERA

RESUMÉ

Sagen angår markedsmæssigheden af TREFOR EL-NET A/S´ aftaler med det kon- cernforbundne selskab TREFOR Energi A/S (nu EWII Energi A/S) om køb af el til dæk- ning af nettab indgået den 21. december 2010 som videreført ved aftalen indgået den

12. oktober 2012 for kontrolårene 2016 og 2017.

Ved brev af 12. juli 2018 udtog Forsyningstilsynet TREFOR EL-NET A/S til stikprøve- kontrol i forbindelse med tilsyn med markedsmæssigheden af aftaler vedrørende køb af elektricitet til dækning af nettab for kalenderårene 2016 og 2017.

Nettab opstår, når el transporteres over afstande, men kan også opstå som følge af forkert afregnede mængder, f.eks. fejlagtige aflæsninger hos kunder og strømtyveri. Nettabet opgøres ved at sammenholde netvirksomhedens områdeforbrug og slutkun- dernes forbrug. Netvirksomhederne har en forpligtelse til at sikre, at der er tilstrækkelig forsyning med el i distributionsnettet, og de indgår derfor aftaler om køb af elektricitet til dækning af nettab. Omkostningerne til nettab i 2016 og 2017 kan indregnes i netvirk- somheders indtægtsramme i forholdet 1:1, dvs. at netvirksomheden kan få fuld dæk- ning af omkostninger hos elforbrugerne i forsyningsområdet.

Når netvirksomheder indgår aftaler med koncernforbundne eller interesseforbundne parter, er der risiko for, at aftaleparternes egne og fælles interesser betyder, at der ind- gås aftaler, som ikke er markedsmæssige, og at der ved fastsættelse af for høje priser uberettiget kan overføres midler til et ikke-reguleret selskab, hvorved prisreguleringen af netvirksomhederne omgås.

I sagen påtaler Forsyningstilsynet, at TREFOR EL-NET A/S tilsidesatte kravet om, at en indgået aftale skal vedlægges et aftalebilag med en kort redegørelse for aftalens markedsmæssighed.

Forsyningstilsynet påtaler endvidere, at TREFOR EL-NET A/S tilsidesatte kravet om løbende at udarbejde og opbevare dokumentation for aftalens markedsmæssighed.

Forsyningstilsynet finder endelig, at TREFOR EL-NET A/S ikke med sin dokumentation har godtgjort markedsmæssigheden af sine aftaler om nettab for kalenderårene 2016 og 2017. På denne baggrund fastsætter Forsyningstilsynet skønsmæssigt den mar- kedsmæssige pris.

FORSYNINGSTILSYNET

Xxxxxxxxx 00

3300 Frederiksværk

Tlf. 0000 0000

xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

AFGØRELSE

Forsyningstilsynet påtaler, at TREFOR EL-NET A/S tilsidesatte kravet om, at udar- bejde et bilag med en kort redegørelse for aftalens markedsmæssighed, herunder be- skrivelse af den valgte metode, som skal udarbejdes på tidspunktet for aftaleindgåelse og vedlægges aftalen, jf. § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om elforsyning.

Forsyningstilsynet påtaler ligeledes, at TREFOR EL-NET A/S ikke løbende har udar- bejdet skriftlig dokumentation for, at den indgåede aftale om levering af el til dækning af nettab var markedsmæssig, jf. § 46, stk. 2, 2-3. pkt., i lov om elforsyning.

Forsyningstilsynet finder, at TREFOR EL-NET A/S med sin dokumentation ikke har godtgjort, at aftalen mellem TREFOR EL-NET A/S og TREFOR Energi A/S (nu EWII Energi A/S) indgåede aftale om dækning af nettab for kalenderårene 2016 og 2017 er markedsmæssig, jf. § 46, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning. Forsyningstilsynet fastsætter derfor skønsmæssigt den markedsmæssige pris, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elfor- syning.

For kalenderåret 2016 fastsætter Forsyningstilsynet prisen for elektricitet til dækning af nettab til 22,01 øre/kWh. Det indebærer, at den aftalte pris på 27,60 øre/kWh nedsæt- tes med 5,59 øre/kWh, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsyning.

Dette betyder, at Forsyningstilsynet for kalenderåret 2016 nedsætter netvirksomhe- dens samlede pris for el til dækning af nettab fra 13.933.783,89 kr. til 11.111.687,80 kr.

For kalenderåret 2017 fastsætter Forsyningstilsynet prisen for elektricitet til dækning af nettab til 24,60 øre/kWh. Det indebærer, at den aftalte pris på 33,00 øre/kWh nedsæt- tes med 8,40 øre/kWh, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsyning.

Dette betyder, at det er denne pris, der skal anvendes, når Energinet i marts 2021 op- gør sin endelige refiksering af nettabsmængder og dermed opgør den endelige leve- rede mængde el til dækning af nettab, som TREFOR EL-NET A/S foretager sin ende- lige slutfakturering på grundlag af.

De fastsatte priser for 2016 og 2017 vil blive lagt til grund for den økonomiske regule- ring af TREFOR EL-NET A/S, jf. § 46, stk. 2, 6. pkt., i lov om elforsyning.

For reguleringsåret 2016 traf Energitilsynet afgørelse om reguleringspris den 23. fe- bruar 2018, herunder om nettabskorrektion, i sag nr. 17/06903. Forsyningstilsynet gen- optager sagen, som forventes færdigbehandlet i 2020.

For reguleringsåret 2017 forventer Forsyningstilsynet at træffe en afgørelse om regule- ringspris og nettabskorrektion i 2020, og den af Forsyningstilsynet fastsatte pris vil blive lagt til grund i forbindelse med behandlingen af sagen om TREFOR EL-NET A/S´ indtægtsramme for 2017.

Forsyningstilsynet offentliggør afgørelsen på tilsynets hjemmeside i henhold til § 78 b i lov om elforsyning.

Sagens baggrund og begrundelsen for Forsyningstilsynets afgørelse fremgår neden- for.

SAGSFREMSTILLING

Forsyningstilsynet meddelte ved brev af 12. juli 2018 TREFOR EL-NET A/S, at netvirk- somheden var blevet udtrukket til stikprøvekontrol i forbindelse med tilsyn med mar- kedsmæssigheden af aftaler vedrørende køb af elektricitet til dækning af nettab for ka- lenderårene 2016 og 2017.

TREFOR EL-NET A/S driver netvirksomhed i trekantsområdet og er dermed belig- gende i prisområdet DK 1. Det danske elsystem består af to sammenkoblede synkron- områder, Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2), som er adskilt af Storebælt. På elbørsen Nord Pool handles priserne for el på to markeder, der benævnes henholdsvis DK1 og DK 2. Det har betydning for, hvilken pris der betales for nettab i de respektive områder.

Forsyningstilsynet vedlægger denne afgørelse et forklarende bilag med en beskrivelse af aktører og processer i forbindelse med netvirksomheders køb af elektricitet til dæk- ning af nettab, se hertil bilag 1.

Køb af elektricitet

TREFOR EL-NET A/S indberettede i sine reguleringsregnskaber for 2016 og 2017, at omkostninger til køb af elektricitet til dækning af nettab udgjorde 62 øre/kWh i kalen- deråret 2016 og 57 øre/kWh i kalenderåret 2017. En del af omkostningerne til nettab, som TRE-FOR EL-NET A/S indberettede i forbindelse med sit reguleringsregnskab, dækker over selve købet af el på el-markedet, mens andre dele dækker over bl.a.

PSO-afgifter mv.

Det er således selve aftalen om køb af el, der i den foreliggende sag er genstand for undersøgelse om, hvorvidt elektriciteten blev købt på markedsmæssige vilkår. Det be- mærkes, at sådanne omkostninger er variable over tid.

TREFOR EL-NET A/S købte el til 27,60 øre/kWh i 2016 og 33,00 øre/kWh i 2017.

Betalinger til Energinet

Energinet oplyser på sin hjemmeside, at der skal betales følgende til Energinet:

TABEL 1 | PSO-TARIFFEN, NET-, SYSTEM, OG BALANCETARIF TIL ENERGINET

øre/kwh	PSO-afgift	Nettarif	Systemtarif	Balancetarif	I alt
2016 – Q 1	26,1	4,3	3,9	0,13	34,43
2016 – Q 2	24,7	4,3	3,9	0,13	33,03
2016 – Q 3	20,3	4,3	3,9	0,13	28,63
2016 – Q 4	22,1	4,3	3,9	0,13	30,43
2017 – Q 1	17,3	5,9	2,4	0,13	25,73
2017 – Q 2	14,4	5,9	2,4	0,13	22,83
2017 – Q 3	12,9	5,9	2,4	0,13	21,33
2017 – Q 4	16,9	5,9	2,4	0,13	25,33

Kilde: xxxxx://xxxxxxxxx.xx/Xx/Xxxxxxxxxx/Xxxxxxxx og Forsyningstilsynet

Note: Transmissionsnettariffen for forbrug dækker Energinets omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet (132/150 og 400 kV-nettet) og drift og vedligehold af udlandsforbindelserne.

Systemtariffen for forbrug dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet her- under reservekapacitet, systemdrift m.v.

PSO-tariffen for forbrug dækker primært støtte til vedvarende energi og decentrale værker samt forsk- ningsmidler og administration af disse. Herudover dækker den Energinets omkostninger til miljøvenlig energi.

Balancetarif for forbrug dækker omkostninger til indkøb af reserver (systemydelser).

Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, så er PSO-tariffen det største enkeltelement i disse betalinger til Energinet. Det fremgår endvidere, at PSO-tariffen fastsættes pr. kvartal, mens de øvrige tariffer i ud- gangspunktet fastsættes for et år.

De samlede betalinger til Energinet kan således opgøres til 31,63 øre/kWh i 2016 og 23,81 kWh i 2017. Denne beregning forudsætter, at forbruget af elektricitet er konstant i hele året. Da forbruget som oftest er højere i vintermånederne, idet der er færre lyse timer i løbet af et døgn, er der en risiko for, at beregningen af den gennemsnitlige om- kostning til PSO er lavere end den faktiske gennemsnitlige omkostning til PSO, jf. tabel 1 ovenfor.

Den simple gennemsnitlige beregning viser, at i 2016 udgjorde PSO i alt 23,30 øre/kWh og i 2017 udgjorde PSO i alt 15.37 øre/kWh. Forskel mellem PSO opkrævet i 2016 og 2017 illustrerer tillige, at når elprisen er høj er PSO lav, og omvendt når elpri- sen er lav, stiger PSO. (I 2016 var elprisen 19,85 øre/kWh beregnet som simpelt gen- nemsnit og i 2017 var elprisen 22,38 øre/kWh.)

REGULERINGSREGNSKAB OG DEKOMPONERING AF NETTAB

TREFOR EL-NET A/S´ omkostninger til nettab i henhold til den koncerninterne aftale om køb af elektricitet og oplysninger fra Energinets hjemmeside, kan opgøres til 59,23 øre/kWh i 2016 og 56,81 øre/kWh i 2017.

Tabel 2 | sammenligning mellem reguleringsregnskab og forsyningstilsynets de- komponering af omkostningselementer

Øre/kWh	2016	2017
Reguleringsregnskab	62	57
Dekomponering af omkostningslementer	59	56,81

Kilde: TREFOR EL-NET A/S’ reguleringsregnskaber og Forsyningstilsynet

Der en forskel på nettabsprisen i 2016, mens der er en meget lille forskel i de to måder at opgøre nettabsprisen på i 2017, jf. tabel 2.

Der er dog forskellige mulige forklaringer på denne forskel, herunder særligt periodise- ring af tallene for opgjorte mængder af nettab i reguleringsregnskabet og de hermed nødvendige forudsatte tal for et ensartet forbrug over alle fire kvartaler.

Periodisering af nettabsmængderne: I reguleringsregnskabet beregnes nettabsprisen, som den samlede omkostning til nettab divideret med den samlede nettabsmængde.

Da opgørelse af nettabsmængderne først kan opgøres endeligt efter reguleringsregn- skabet skal færdiggøres, så indeholder nettabsmængden i reguleringsregnskabet for 2016 også nettabsmængder fra tidligere år, som ikke blev afsluttet med tidligere års re- guleringsregnskaber. Der er alene tale om periodisering, som bør udlignes over tid, men som kan give en skævhed i forhold til dekomponering af omkostningselementerne i det enkelte år.

Ensartet forbrug: PSO-tariffen varierer i løbet af året. Derfor forudsætter Forsyningstil- synets beregning af en gennemsnits-PSO, at forbruget er jævnt fordelt i løbet af året. Under forudsætningen om at forbruget af el er større i vintermånederne, så vil Forsy- ningstilsynets beregning systematisk undervurdere den gennemsnitlige PSO-tarif, jf. tabel 1.

Forsyningstilsynet vurderer, at forskellen mellem nettabsprisen i reguleringsregnskabet for TREFOR EL-NET A/S og Forsyningstilsynets dekomponering af nettabsprisen er lille. Det er endvidere Forsyningstilsynets vurdering, at den lille forskel sandsynligvis skyldes periodisering af omkostninger i reguleringsregnskabet eller en forudsætning om ensartet forbrug i alle fire kvartaler.

Forsyningstilsynet lægger til grund, at oplysningerne om nettab i reguleringsregnska- bet sandsynligvis er opgjort korrekt og efter indtægtsrammebekendtgørelsens bestem- melser og Forsyningstilsynets vejledning til indberetning af reguleringsregnskab.

TREFOR EL-NET A/S’ oplysninger i sagen

Ved mail af den 11. september 2018 fremsendte TREFOR EL-NET A/S på Forsynings- tilsynets anmodning følgende dokumenter:

• Aftale af 21.december 2010 indgået mellem TREFOR EL-NET A/S og TRE-

FOR Energi A/S vedrørende nettab

• Tillæg til aftale vedrørende indkøb af vindstrøm (tillægsydelse) indgået den

12. oktober 2012.

• Aftale for kalenderåret 2018.

• EWII Energi A/S’ leveringsvilkår for erhvervskunder ved køb af elektricitet.

• Koncerndiagram.

• Netvirksomhedens redegørelse for aftalens markedsmæssighed.

Af det fremsendte koncerndiagram fremgår, at EWII S/I ejer 100 procent af kapitalan- delen i TREFOR Infrastruktur A/S, som ejer 100 procent af kapitalandelene i TREFOR EL-NET A/S. EWII S/I ejer desuden 100 procent af kapitalandelene i EWII A/S, som ejer 100 procent af kapitalandele i EWII Energi A/S. TREFOR EL-NET A/S er dermed koncernforbundet med elhandelsvirksomheden EWII Energi A/S, som frem til den 22. august 2016 hed TREFOR Energi A/S.

Den 21. december 2010 indgik TREFOR EL-NET A/S aftale med TREFOR Energi A/S om køb af elektricitet til dækning af nettab. Af aftalen fremgår, at TREFOR EL-NET A/S køber nettab hos TREFOR Energi A/S til samme pris (basis-el) som er gældende for kunder i TREFOR Energi A/S, der ikke har valgt andet el-produkt end forsynings- pligtproduktet basis-el. Prisen for basis-el produkt fastsættes og udmeldes hvert kvar- tal. Netvirksomheden angav, at prisfastsættelsen er sket umiddelbart efter Energitilsy- nets udmelding og godkendelse af priserne, jf. daværende regulering af forsynings- pligtprodukter.

Den 12. oktober 2012 indgik parterne en tillægsaftale til aftale om levering af el til dæk- ning af nettab. Af tillægsaftalen fremgår, at parterne er blevet enige om, at pr. 1. okto- ber 2012 indkøbes al nettab som vindstrøm-tilvalg til basis elprisen. Prisen for vind- strøm-tilvalg er aftalt til 2 øre/kWh ekskl. moms, og alle øvrige forhold fortsætter uæn- dret.

Af netvirksomhedens redegørelse af 11. september 2018 fremgår, at i 2016 udgjorde netvirksomhedens nettab 50.846.661 kWh mod en betaling på 13.984.924 kr.1, hvorfor gennemsnitsprisen2 udgjorde 27,51 øre/kWh. I 2017 udgjorde netvirksomhedens net- tab 51.020.257 kWh mod betaling kontraktsum på 16.836.992 kr., hvorfor gennem- snitsprisen udgjorde 33,00 øre/kWh.

Netvirksomheden oplyste endvidere, at beslutningen om at anvende vindenergi var et led i netvirksomhedens bidrag til den grønne omstilling.

Ved mail af 25. oktober 2018 anmodede Forsyningstilsynet netvirksomheden om yder- ligere oplysninger vedrørende aftalernes markedsmæssighed, herunder sammenligne- lighedsanalyse samt eventuelle eksterne aftaler, som kunne dokumentere, at den kon- cerninterne pris for ”basis-el” produkt er sammenlignelig med prisen aftalt mellem el- handelsvirksomheden TREFOR Energi A/S og øvrige kunder, idet Forsyningstilsynet vurderede, at det fremsendte materiale ikke var tilstrækkeligt til at danne grundlag for vurdering af aftalens markedsmæssighed.

Ved mail af 28. november 2018 anførte netvirksomheden i sin vurdering af prisens markedsmæssighed, at prisen i aftalerne er væsentlig afhængig af tidspunktet for afta- leindgåelsen og af den forbrugsprofil og den risiko, der er forbundet med disse fakto- rer. Netvirksomheden begrundede videre prisens markedsmæssighed med, at basis-el prisen var anvendt over for et bred udsnit af kunder hos TREFOR Energi A/S. Netvirk- somheden har uddybet valget af produktet ”basis-el” på følgende måde:

”Vi valgte at indgå aftaler på priser baseret på ”basis-el” prisen. Dette skal ses i lyset af den betragtning, at vi ikke bandt os for en længere periode end 3 måneder. Vi havde derfor mulighed for at agere i årets løb. Med denne pris er risikoen reduceret samtidig med, at vi har kunnet følge markedet. Dette har selvfølgelig en omkostning, som af- spejles i basis-el prisen, men vi vurderede, at det var den, på dette tidspunkt, bedste løsning for TREFOR EL-NET A/S. Produktet bygger på forsyningspligtpriser, hvor det tidligere Energitilsynet beregnede og udmeldte mark-up og grundlast. Dette har givet en god indsigt i prisfastsættelsen. Produktet har været anvendt gennem flere år, hvilket har betydet, et grundigt kendskab til risikoprofilen.”

Over for Forsyningstilsynets anmodning om at fremsende eventuelle kopier af eksterne aftaler, der kunne anvendes til at sammenligne aftaler og dermed være med til at do- kumentere markedsmæssigheden af den koncerninterne aftale, oplyste netvirksomhe- den, at TREFOR Energi A/S ikke indgik særlige leveringsaftaler med disse kunder.

Kunderne fik leveret elektricitet i henhold til standardleveringsbestemmelser og et pris- blad. For at dokumentere prisen fremsendte netvirksomheden et prisblad for basis-el, der viser priserne pr. kvartal for årerne 2016 og 2017. Netvirksomheden fremsendte

1 Prisen er eksklusiv PSO samt net- og systempris til Energinet

2 Der er angivet en gennemsnitspris, idet ”basis-el” produkt er fastsat kvartalsvist.

tillige en oversigt over kunder med ”basis-el” produktet, hvoraf fremgår, hvor mange kWh de enkelte kunder aftog i 2016 og 2017.

Angående aftalevilkår oplyste netvirksomheden, at TREFOR Energi A/S anvender identiske leveringsbetingelser både i den koncerninterne aftale om el til dækning af nettab og aftaler om levering af el med uafhængige parter (øvrige erhvervskunder). Der er tale om en standardkontrakt med leveringsvilkår, som indeholder vilkår om mis- ligholdelse, ophævelse af aftalen, opsigelse med tre måneders varsel samt erstat- ningsansvar. Parterne er således erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler.

På Forsyningstilsynets anmodning om at udarbejde sammenlignelighedsanalyse, oply- ste netvirksomheden, at ”basis-el” produktet er et standardprodukt, som direkte er sammenlignelig med de eksterne standardkontrakter om køb af el. Netvirksomheden begrundede sammenligneligheden af de eksterne og interne aftaler med prisfastsæt- telsen, idet der er tale om identiske priser. Netvirksomheden angav, at ”basis-el” pris er den rene kvartalspris med tillæg af profilomkostninger og mark-up. Netvirksomheden anførte, at mark-up var indtil 2. kvartal 2017 baseret på den af Energitilsynet udmeldte mark-up på 6,72 øre/kWh. Netvirksomheden oplyste tillige, at parterne forhandlede en mark-up på [fortroligt] øre/kWh fra 2. kvartal 2017.

Ved mail af 8. februar 2019 gjorde Forsyningstilsynet netvirksomheden opmærksom på, at Energitilsynet ved afgørelse af den 24. marts 2014 (sag 14/03056) vedrørende Energitilsynets priskontrol af forsyningspligtpriserne for 2. kvartal 2014 udmeldte mark- up for to forsyningspligtprodukter – et balancerings- og administrationsbidrag til time- målte forsyningspligtkunder (over 100 MWh) og en fast kvartalspris til ikke-timemålte forsyningspligtkunder (under 100 MWh). Netvirksomheden anvendte en mark-up på 6,72 øre/kWh, som Energitilsynet havde meldt ud for forbrugere under 100 MWh.

Ved mail af 28. februar oplyste netvirksomheden, at netvirksomheden var uenig med Forsyningstilsynet i, at nettab kunne sidestilles med time-målte forbrugere (over 100 MWh). Netvirksomheden gjorde gældende, at nettab var markedsmæssigt at betragte som afregning af en skabelonkunde og ikke en timeaflæst kunde. Netvirksomheden henviste til Energinets forskrift af 16. marts 2016 ”H2: Skabelon afregning mv.” (ver- sion 5.11).

Til støtte for sin påstand om, hvorfor nettab afviger fra almindelige store og små for- brugskunder fremsendte netvirksomheden bl.a. følgende bemærkninger:

[..]

”Der er en række væsentlige forskelle, der gør, at man ikke kan sammenligne bereg- ningsmetodik og priselementer direkte med hverken store eller små forbrugskunder. Når man hos Energitilsynet sondrer mellem små og store kunder ud fra de årlige for- brugssegmenter (over/under 100.000 kWh), så sker det jo på baggrund af det faktum, at kunder over 100.000 kWh sædvanligvis har fået installeret en timemåler og kan le- vere historisk data. Dette er ikke tilfældet med nettab. Her anvendes der ikke en time- måler, og der kan således ikke fremvises historisk timeprofildata. Automatisk at kate- gorisere dem som en større kunder erhvervskunde og sammenligne dem med dette segment, vil på flere parametre være forkert. På trods af nettabs forbrugsstørrelse, vil

en sammenligning med de små kunder, grundet deres dataadfærd, være mere nærlig- gende.”3

[..]

TREFOR EL-NET A/S henviste til den af Energitilsynet udmeldte mark-up, som var eksklusive profilomkostninger, jf. Energitilsynets afgørelse af 26. november 2015 i sag 15/06166.4 Afgørelsen indeholder en nedenstående model til identifikation af marke- dets prisniveau, hvori fremgår, at engrosprisen findes ved at trække mark-up og profil- omkostningerne fra detailprisen.

FIGUR 1 | MODEL TIL IDENTIFIKATION AF MARKEDETS PRISNIVEAU

Netvirksomheden oplyste endvidere, at den mark-up, der blev afregnet mellem netvirk- somheden og TREFOR Energi A/S, var inklusive profilomkostningerne, som udgjorde [fortroligt] (profilen for residualkurven på [fortroligt] og et risikotillæg for fluktuation og manglende historisk data på [fortroligt]).

Netvirksomheden udarbejdede en redegørelse for prisberegning for sit nettab for ka- lenderåret 2016 og 2017 (bilag 2 vedhæftet redegørelsen af 28. februar 2019). Af re- degørelsen fremgår, at prisberegningen består af følgende elementer: kredit, balance, profil, NordPool spotgebyr, dækningsbidrag. Af prisberegningen fremgår, at netvirk- somhedens samlede tillæg for 2016 og 2017, inklusiv kredit, NP-spot gebyr, balance- omkostning inkl. risikotillæg for tidsforskydning af data, residualprofil og risikotillæg, udgør [fortroligt].

Ved samme mail fremsendte TREFOR EL-NET A/S leverandørens notat ”Redegørelse for prisberegning 2016-2017”. EWII Energi A/S bemærkede følgende vedrørende pro- filomkostningerne:

3 Bilag 2 i redegørelsen af den 28. februar 2019 ”Redegørelse for prisberegning 2016-2017” (s.2)

4 Der var 39 forsyningspligtbevillinger i Danmark, hvoraf 30 af disse har været i udbud og udløb 1. april 2016, mens de resterende 9 forsyningspligtbevillinger udløb 1. maj 2017. Afgørelsen rettede sig mod de virksomhe- der, der har disse 9 forsyningspligtbevillinger, og som fortsat var omfattet af den kvartalsvise priskontrol. Af- gørelsen var offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside.

”Profilberegning kan have meget store udsving fra kunde til kunde, da den hovedsage- ligt afhænger af hvordan kundens forbrugsmønster er over døgnet, måneden og året.” […]

”Ved estimering af profilomkostningerne forbundet med nettab spiller den manglende måling og historiske data en stor rolle. Der er en vis korrelation mellem residualprofil og nettabets realiserede profil, så som udgangspunkt kan man se profilberegningen for netresidualen og dertil tillægge en risikopræmie for manglende historisk data. Profilen for residualkurven har vi historisk beregnet til [fortroligt] (hvilket indgår i mark-up be- regningen til kvartal-basis) og et risikotillæg for fluktuation og manglende historisk timedata på [fortroligt] anser vi for at fair tillæg. Det giver et samlet tillæg på [fortro- ligt].”

Fakturaer, som dokumenterer TREFOR EL-NET A/S’ omkostninger til dækning af nettab

Ved mail af 26. juni 2019 fremsendte TREFOR EL-NET A/S på Forsyningstilsynets an- modning aconto-fakturaer som dokumentation for sine omkostninger til indkøb af el til dækning af nettab. Af aconto fakturaer for kalenderåret 2016 fremgik, at omkostninger til nettab udgjorde 19.652.000 kr. Det fremgik dog af netvirksomhedens redegørelse af den 11. september 2019, at omkostningerne til nettab for kalenderåret 2016 udgjorde 13.984.924 kr.

Af aconto faktura for kalenderåret 2017 fremgik, at omkostninger til nettab udgjorde

16.545.000 kr. Det fremgik dog af netvirksomhedens redegørelse af den 11. septem- ber 2019, at omkostningerne til nettab for kalenderåret 2017 udgjorde kr. 16.836.992.

Forsyningstilsynet anmodede derfor netvirksomheden om en redegørelse for uover- ensstemmelsen mellem de oplyste omkostninger til nettab i netvirksomhedens redegø- relse og de omkostninger, som fremgik af de fremsendte fakturaer.

Ved mail af 28. juni 2019 fremsendte netvirksomheden yderligere redegørelse for op- lysninger i fakturaerne. Netvirksomheden oplyste følgende:

”Nettabet for 2016 er påvirket af Engrosmodellen, hvilket betyder at der i perioden april til december er faktura inklusive PSO og net til Xxxxxxxxx.xx. Det betyder at der er ind- regnet tkr. 10.320 vedrørende PSO og overordnet net, der skal fratrækkes kr.

19.652.000. Hertil skal lægges slutafregning for 1. kvt 2016, der er vedhæftet på tkr

1.223 ekskl. moms, således at opgørelsen for 2016, er som følger kr. 13.982.

For kalenderåret 2017 indeholder faktura for nettab tillige omkostninger til PSO og overordnet net, hvoraf nettab udgør kr. 16.837.000.”

Netvirksomheden fremsendte bl.a. fakturaer, som dokumenterer intern afregning af Energinets afgifter mellem netvirksomheden og TREFOR Energi A/S. Ved en gennem- gang af fakturaerne kunne Forsyningstilsynet konstatere, at netvirksomhedens om- kostninger til køb af el til dækning af nettab (eksklusiv afregning af afgifter til Energinet) udgjorde 13.984.924 kr. i kalenderåret 2016, og 16.836.992 kr. i kalenderåret 2017.

Ved mail af den 20. april 2020 anmodede Forsyningstilsynet TREFOR EL-NET A/S om at oplyse, hvorvidt netvirksomheden afregnede nettab på baggrund af Energinets en- delige refiksering af nettabet for 2016.

Ved mail af den 5. maj 2020 oplyste TREFOR EL-NET A/S, at der var foretaget ende- lig afregning, som indebar, at TREFOR EL-NET A/S skulle have en kreditnota på 141.736,00 kr., som dækkede over 243.969 kWh. TREFOR EL-NET A/S opgjorde det samlede nettab for 2016 til 50.484.724,25 kWh.

Ved mail af 6. maj 2020 bemærkede Forsyningstilsynet over for TREFOR EL-NET A/S, at netvirksomhedens opgørelse af nettabet på 50.484.724,25 kWh ikke er i overens- stemmelse med Energinets endelige refiksering på 50.733.540 kWh.

Ved mail af 12. maj 2020 oplyste TREFOR EL-NET A/S følgende:

”Der er i perioden fra 2016 til nu foretaget 2 refikseringer – en efter 15 måneder og en efter 3 år. Inkl. den sidste refiksering har vi opgjort vores samlede nettab for 2016 til 50.484.724,25 kWh. Dels via udtrækket fra Energinet for 1. kvartal 2016 og dels ved eget udtræk fra datahub.”

Ved mail af 13. maj 2020 anmodede Forsyningstilsynet TREFOR EL-NET A/S om at fremsende fakturaerne, som kunne dokumentere den endelige afregning af nettab for kalenderåret 2016, jf. Energinets endelige refiksering af nettab (se mere om dette ne- denfor).

Ved mail af 15. maj 2020 fremsendte TREFOR EL-NET A/S følgende dokumentation:

- Faktura nr. 4003038 for 1. kvartal 2016 for 16.846.000 kWh på i alt 4.650.000,00 kr. (eksklusiv afgifter til Energinet).

- Faktura nr. 4003036 for perioden april-december 2016 for 32.668.374,22 kWh på i alt 19.652.000 kr. (inklusiv afgifter til Energinet).

- Faktura nr. 4004004 for 3. års refiksering af nettab for 1. kvartal 2016 på i alt 266.891,66 kr. (inklusiv afgifter til Energinet).

- Kreditnota nr. 4003721 på i alt -559.559,00 kr. for perioden april-december 2016 på 32.668.374,22 kWh.

- Kreditnota nr. 4004007 på i alt -141.736,00 kr. for 1. kvartal 2016 nr.

- Bilag ”Specifikation af fakturaerne og kreditnotaerne”.

TREFOR EL-NET A/S har således dokumenteret, at netvirksomheden i 2016 havde nettabsomkostninger på i alt 13.933.783,89 kr. og nettabsmængderne udgjorde 50.484.724,25 kWh. Dette medfører en enhedspris på 27,60 øre/kWh.

Energinets saldoafregning af nettabsmængder for kalenderåret 2016 og 2017

Ved mail af 2. september 2019 sendte Energinet på Forsyningstilsynets anmodning oplysninger om en foreløbig (anden) saldoafregning af TREFOR EL-NET A/S’ nettab for kalenderåret 2016, som udgjorde 50.732.000 kWh.

Ved mail af den 14. april 2020 sendte Energinet den endelige saldoafregning af TRE- FOR EL-NET A/S’ nettab for kalenderåret 2016 til Forsyningstilsynet. Energinet oply- ste, at TREFOR’ nettab udgjorde 50.733.540 kWh i 2016.

For kalenderåret 2017 oplyste Energinet nettabsmængderne på baggrund af den fore- løbige saldoafregning, idet Energinets endelige saldoafregning for kalenderåret 2017 vil foreligge i marts 2021. Nettab i TREFOR EL-NET A/S´ netområde udgjorde 44.955.796 kWh i kalenderåret 2017.

Dokumentation for køb af vindstrøm

Af TREFOR EL-NET A/S’ tillægsaftale af 12. oktober 2012 fremgår, at al nettab indkø- bes som vindstrøm-tilvalg til basis-elprisen, som fastsættes kvartalsvist, med et tillæg på 2 øre/kWh. Prisen på el til dækning af nettabet er derved tillagt en ekstra omkost- ning på 2 øre/kWh.

Ved mail af 8. februar 2019 anmodede Forsyningstilsynet netvirksomheden om at op- lyse, hvilke omkostninger TREFOR Energi A/S havde i forbindelse med køb af VE-op- rindelsesgarantier.

I mail af 28. februar 2019 oplyste netvirksomheden, at det er en del af netvirksomhe- dens strategi at indkøbe vindstrøm, og at den grønne profil afspejles i nettabet. Net- virksomheden oplyste tillige, at der i 2016 og 2017 ikke var tillagt nogen form for mark- up, da omkostningerne til ovenstående blev indregnet i tillægget på de 2 øre/kWh, som betales for indkøb af oprindelsesgarantier fra danske vindmøller. Tillægget dækker ind- køb af garantierne, en række arbejdsopgaver i forbindelse med håndtering af certifika- ter samt diverse gebyr.

Ved mail af 19. juni 2019 anmodede Forsyningstilsynet om dokumentation for køb af vindstrøm, herunder en kopi af VE-oprindelsesgarantier, aftaler om køb af garantierne samt fakturaerne.

Ved mail af 25. juni 2019 har netvirksomheden fremsendt følgende dokumentation:

1. Aftale for 2017 indgået mellem sælger (elhandelsvirksomheden Energi Danmark A/S), og køber (EWII Production A/S) om køb af 49.000 VE-certifi- kater.

(1 certifikat har en standard størrelse på 1 MWh).

2. Kontohaver EWII Energi A/S´ (tidligere TREFOR Energi A/S) annullerings- beviser (cancellation statements) i det elektroniske register xxx.xxxxxx.xxx, som dokumentation for, at

a. der for 2016 er annulleret i alt 76.738 VE-oprindelsesgarantier, trans- aktion periode 01.01.2016 - 31.12.2017.

b. der for 2017 er annulleret i alt 63.493 VE-oprindelsesgarantier, trans- aktion periode 19.02.2018.

3. Aconto faktura for kalenderåret 2016 med følgende beskrivelse: ”salg af nettab aconto markedsdel til nettab 2016”.

4. 2 aconto fakturaer for kalenderåret 2017 med følgende beskrivelse ”salg af nettab aconto markedsdel til nettab 2017”.

5. Bilag ”Specifikation af fakturaer nettab 2016 og 2017”.

6. Bilag ”omkostninger til Grexel”, som dokumenterer et årsgebyr for konto i register xxx.xxxxxx.xxx, som dækker både brug af systemet til udstedel- ser, overførsler og annullering af oprindelsesgarantier for VE-elektricitet.

7. Bilag ”Oversigt over elleverandørens kunder, der har købt vindtillæg ”

Netvirksomheden har oplyst, at netvirksomheden ikke har kopi af VE-oprindelsesga- rantier eller har modtaget sådanne, og fremsendte i stedet annulleringsbeviser fra TREFOR Energi A/S (cancellation statement).

Netvirksomheden har i prosa beskrevet, hvor mange af de annullerede certifikater, der hører til dækning af netvirksomhedens nettab for 2016 og 2017.

Netvirksomheden har oplyst følgende:

”Der er i foråret 2017 annulleret 76.738 certifikater, hvoraf de 50.828 certifikater var certifikater for nettab 2016 til TREFOR EL-NET A/S. I 2018 blev der annulleret 63.493 certifikater, hvoraf nettab 2017 til TREFOR EL-NET A/S udgjorde 51.020 certifikater.”

Forsyningstilsynet bemærker, at den oplysning alene fremgår af netvirksomhedens re- degørelse, og ikke af selve det elektroniske annulleringsbevis.

I mail af 25. juni 2019 har netvirksomheden oplyst, at den ikke har en kopi af en aftale om køb af VE-oprindelsesgarantier for kalenderåret 2016.

For kalenderåret 2017 har netvirksomheden fremsendt en aftale om køb af VE-oprin- delsesgarantier, som er indgået mellem Energi Danmark A/S og EWII Produktion A/S. Kontrakten omhandler køb af 49.000 VE-oprindelsesgarantier for kalenderåret 2017.

Forsyningstilsynet konstaterer, at der ikke er indgået en særskilt kontrakt mellem EWII Produktion A/S og EWII Energi A/S eller TREFOR EL-NET A/S om køb af oprindelses- garantier. Derudover konstaterer Forsyningstilsynet, at i 2017 udgjorde TREFOR EL- NET A/S´ nettab 51.020.257 kWh, men af den fremsendte kontrakt mellem Energi Danmark A/S og EWII Produktion A/S fremgår, at køb af VE-oprindelsesgarantier ud- gjorde 49.000 oprindelsesgarantier.

Som dokumentation for køb af VE-oprindelsesgarantier har netvirksomheden henvist til hovedaftalen indgået mellem TREFOR EL-NET A/S og TREFOR Energi A/S (EWII Energi A/S) i 2012.

Ved mail af 19. juni 2019 anmodede Forsyningstilsynet netvirksomheden om en kopi af fakturaer, som kunne dokumentere transaktioner og dokumentere, at der var erlagt en ydelse mod betaling af en ekstra omkostning på 2 øre/kWh, som var tillagt basis elpri- sen, i forbindelse med køb af vindstrøm.

I mail af 27. juni 2019 oplyste netvirksomheden følgende:

”Indkøbsprisen for certifikater udgjorde [fortroligt], og administrative omkostninger i forbindelse med håndtering af certifikater udgjorde [fortroligt]. I alt udgjorde omkost- ningerne således [fortroligt]. Hertil skal tillægges et risikotillæg i forbindelse med fast- sættelse af prisen, idet hele prisrisikoen lå hos leverandøren, og indkøbspriserne kunne svinge væsentligt, historisk er der set prissvingninger på 50%”.

Forsyningstilsynet konstaterer, at der som følge af ovenstående er indregnet en mark- up på [fortroligt] i prisen for VE-oprindelsesgarantier.

Netvirksomheden fremsendte aconto fakturaer for de samlede omkostninger til dæk- ning af nettab for kalenderåret 2016 og for kalenderåret 2017, hvor der ikke er særskilt specificeret en indkøbspris for VE-oprindelsesgarantier eller anden dokumentation for vindstrøm. På fakturaen er der ikke angivet mængder i kWh, men alene den samlede pris og beskrivelse af ydelsen ”markedsdel til nettab 2016/2017”.

Som dokumentation for prisens markedsmæssighed fremsendte netvirksomheden EWII Energi A/S’ oversigt over ca. 950 kunder, der har købt vindtillæg på 2 øre i kalen- deråret 2017.

I mail af 28. juni 2019 meddelte Forsyningstilsynet netvirksomheden, at det fremsendte materiale ikke var tilstrækkeligt til at dokumentere netvirksomhedens omkostninger i forbindelse med køb af VE-oprindelsesgarantier for kalenderårene 2016 og 2017.

I mail af 5. juli 2019 svarede netvirksomheden følgende:

”Der er ikke udstedt særskilte fakturaer på VE-bevis. Det indgår i den samlede faktura fra elleverandøren. Dokumentationen fremgår efter vores opfattelse af det tidligere fremsendte materiale.”

Vedrørende annulleringsbeviser har netvirksomheden oplyst følgende:

”Vores elleverandør har fået oplyst, at der ikke er et krav om, at annullering af VE-bevi- ser skal ske på individuel basis, men alene på samlet niveau, hvorfor der ikke kan fremskaffes yderligere dokumentation.”

Forsyningstilsynet konstaterer, at det af netvirksomhedens dokumentation ikke fremgår særskilt, om og i givet fald hvordan EWIIG Energi A/S har erhvervet de VE-oprindel- sesgarantier, der er omfattet af aftalen mellem Energi Danmark A/S og EWII Produk- tion A/S. Det fremgår ligeledes ikke, hvor mange certifikater der er annulleret med hen- blik på levering efter aftalen med TREFOR EL-NET A/S, eller hvor mange af disse cer- tifikater udgjorde certifikater til levering af el til dækning af nettab, ligesom det ikke fremgår, at der er tale om annullering af oprindelsesgarantier, der er knyttet til vind- energi. Derimod fremgår, at der er tale om alle energiarter. Endelige fremgår det ikke, hvilket formål eller til hvilken kunde oprindelsesgarantierne er anvendt til, ligesom det ikke fremgår til hvilken kunde.

Ved mail af 9. januar 2020 fremsendte TREFOR EL-NET A/S sine høringsbemærknin- ger vedrørende manglende dokumentation for dækning af nettab med vindenergi, her- under køb af VE-certifikater, som medførte en ekstra omkostning på 2 øre/kWh.

Med henblik på at dokumentere salg af vindenergi fremsendte TREFOR EL-NET A/S erklæringer fra et revisionsfirma, som alene var udarbejdet med henblik på over for Energinet at dokumentere, at EWII Energi A/S havde gennemført vindstrøms-salg i henhold til, hvad der benævnes særlige leveringsaftaler, herunder til dækning af net- tab. Disse særlige leveringsaftaler er ikke en del af den fremsendte dokumentation til Forsyningstilsynet.

Dokumentation for køb af produkter med prissikring

Ved samme mail af 9. januar 2020 fremsendte TREFOR EL-NET A/S sine høringsbe- mærkninger til det udkast til afgørelse, som Forsyningstilsynet sendte i høring den 19. november 2019.TREFOR EL-NET A/S oplyste, at EWII Energi A/S dækker nettabet ved køb af finansielle produkter på børsen Nasdaq, som sikrer mod prisudsving.

Denne prissikring medfører prissikringsomkostninger, idet el ikke købes til den gen- nemsnitlige Nord Pools spotpris, men til en pris knyttet til køb af de finansielle produk- ter på Nasdaq.

Ved mail af 5. februar 2020 anmodede Forsyningstilsynet TREFOR EL-NET A/S om at oplyse, hvilke finansielle produkter EWII Energi A/S købte på Nasdaq for at dække net- tab i kontrolårene 2016 og 2017.

Ved mail af 7. februar 2020 svarede EWII Energi A/S på Forsyningstilsynets anmod- ning og oplyste, at EWII Energi A/S anvendte produkterne [fortroligt] samt at disse to produkter lå til grund for prisfastsættelsen af aftalerne om køb af nettab med TREFOR El-net A/S for 2016 og 2017.

På baggrund af EWII Energi A/S´ oplysninger kunne Forsyningstilsynet konstatere, at TREFOR EL-Net A/S’ nettab blev dækket ved køb af en future og en EPAD (Electricity Price Area Differentials), der er et finansielt produkt, som udgør et kvartalsvis basis-el- produkt. Et future-produkt er prissikring i forhold til fluktuerende systempriser, og en EPAD er DS Future kontrakt med reference til forskellen mellem områdeprisen og den nordiske systempris, se mere herom i bilag 1 til afgørelsen).

Ved mail af 17. februar 2020 anmodede Forsyningstilsynet derfor EWII Energi A/S om at fremsende dokumentation for køb af finansielt produkt [fortroligt], herunder han- delsaftaler og fakturaerne, som kunne dokumentere prissikringsomkostninger, som lå til grund for prisfastsættelsen af nettabet.

Ved mail af den 20. februar 2020 svarede EWII Energi A/S, at dokumentationen ikke kunne fremsendes. EWII Energi A/S begrundede det med følgende:

”Beregningen af salgsprisen for produktet er ikke baseret på de faktiske ind- køb i indkøbsperioden, men på en index-formel beregnet på de daglige lukke- kurser for de førnævnte finansielle instrumenter i det foregående kvartal før levering. Indkøbet af strøm sker således ikke med henblik på at dække en en- kelt salgsaftale, men derimod for at dække den samledes portefølje af salgs- kontrakter og indkøbene sker forskudt i tid.”

Ved mail af 28. februar 2020 anmodede Forsyningstilsynet EWII Energi A/S om at fremsende den såkaldte [fortroligt] aftale. For at kunne allokere nettabsomkostninger anmodede Forsyningstilsynet om dokumentation for den samlede mængde af salgs- kontrakter, der er dækket af prissikringsproduktet, samt den allokeringsnøgle, som er anvendt til at allokere prissikringsomkostningerne i forhold til opfyldelse af nettab.

Ved mail af 4. marts 2020 svarede EWII Energi A/S, at TREFOR EL-NET A/S ikke ind- gik en aftale om en individuel prissikring, men en kontrakt om levering af prissikring via kvartals-basis, som indkøbsmæssigt blev behandlet efter forskrifterne for indkøb til bl.a. forsyningspligt.

Forsyningstilsynet bemærker, at i aftalen om nettab har parterne anvendt betegnelsen ”basis-elpris”. Imidlertid anvender netvirksomheden i sin korrespondance og i de frem- sendte tarifblade betegnelsen ”kvartals-basis”. Forsyningstilsynet lægger til grund, at der er tale om det samme produkt. Det er således sidstnævnte produktbetegnelse, som Forsyningstilsynet anvender i det følgende.

EWII Energi A/S oplyste tillige, at den kvartalsopgjorte pris er beregnet på de daglige lukkekurser af clearing prices (System og DK1/DK2). Derudover anerkendte EWII Energi A/S, at den indgåede aftale af 21. december 2010 mellem EWII Energi A/S og TREFOR EL-NET A/S og et vedtaget bilag til aftalen af 10. oktober 2012 ikke angav index-formlen eller regulerede, hvorledes energien skal købes ind. Imidlertid oplyste EWII Energi A/S, at ved indgåelse af aftale om levering af kvartals-basis produkt, ind- gik TREFOR EL-NET A/S i en kundeportefølje med alle de øvrige kunder, der havde valgt dette produkt. EWII Energi A/S angav, at i index-baserede produkter bærer el-

handleren til fulde både risiko- og profitmuligheder i forbindelse med indkøb til porteføl- jen, samt alle handels- og clearingomkostninger til el-børsen.

EWII Energi A/S oplyste, at den ikke ønsker at udlevere deres handelsstrategi og såle- des ikke kan sende de faktiske handler til porteføljen. EWII Energi A/S fremsendte i stedet resultatet for kvartalsindkøb 2016 og 2017, som kunne illustrere, hvorfor det er en god ide for kunden at vælge det afledte index-model, og lade den professionelle el- leverandør bære indkøbsrisikoen.

Derudover fremsendte EWII Energi A/S et udtræk af de daglige transaktioner fra deres risikosystem, der lå til grund for prisberegningerne, opdelt i kvartaler. EWII Energi A/S oplyste, at det vægtede gennemsnit er udregnet for hvert kvartal (den anvendte index- formel). Disse beregnede priser er udelukkende priser på rå energi (System +område- pris) og skal efterfølgende tillægges den tidligere udmeldte mark-up på 6,72 øre/kWh i 2016 og i 2017 [fortroligt].

Forsyningstilsynet har opsummeret de fremsendte oplysninger nedenfor: EWII Energi A/S ’ indkøbspriser i kalenderåret 2016

• 1. kvartal 2016 – [fortroligt]

• 2. kvartal 2016 - [fortroligt]

• 3. kvartal 2016 - [fortroligt]

• 4. kvartal 2016 - [fortroligt]

EWII Energi A/S ’ indkøbspriser i kalenderåret 2017

• 1. kvartal 2017 - [fortroligt]

• 2. kvartal 2017 - [fortroligt]

• 3. kvartal 2017 - [fortroligt]

• 4. kvartal 2017 - [fortroligt]

Ved mail af den 28. april 2020 sendte Forsyningstilsynet sine beregninger af profilom- kostninger i partshøring hos TREFOR EL-NET A/S. Forsyningstilsynet genberegnede profilomkostningerne på baggrund af Energinets endelige refiksering af nettabsmæng- derne for kalenderåret 2016 og foreløbige saldoafregning for kalenderåret 2017.

Forsyningstilsynets beregning viser, at profilomkostningerne i TREFOR EL-Net A/S’ netområde nr. 244 i kalenderåret 2016 udgjorde 0,66 øre/kWh. I kalenderåret 2017 ud- gjorde profilomkostningerne 0,72 øre/kWh i TREFOR EL-Net A/S’ netområde nr. 244.

Forsyningstilsynet bemærkede, at de profilomkostninger, som EWII Energi A/S indreg- nede i nettabsprisen udgjorde [fortroligt], jf. mail fra EWII Energi A/S af den 28. fe- bruar 2019.

Ved mail af den 11. maj 2020 fremsendte TREFOR EL-NET A/S sine høringsbemærk- ninger (se mere under punkt ”høringsbemærkningerne”). TREFOR EL-NET A/S oply- ser, at netvirksomheden er uenig med Forsyningstilsynet, at beregning af profilomkost- ninger er relevante for den konkrete sag.

SAGENS PARTER

TREFOR EL-NET A/S, CVR nr. 20806397, er part i sagen.

HØRING

Et udkast til afgørelse har været i høring hos TREFOR EL-NET A/S fra den 19. novem- ber 2019 til den 9. januar 2020.

Den 3. januar 2020 afholdt Forsyningstilsynet på TREFOR EL-NET A/S’ anmodning et møde med henblik på at drøfte en række forskellige forhold, som var berørt i udkastet til afgørelse.

Ved mail af den 9. januar 2020 fremsendte TREFOR EL-NET A/S sine høringsbe- mærkninger. Netvirksomheden har fremført følgende i forbindelse med partshøringen:

1. Sondringen mellem skabelonkunder og timekunder, og hvad nettab reelt er

TREFOR EL-NET A/S er ikke enig i Forsyningstilsynets antagelse om, at nettab side- stilles med en timemålt elkunde med dertil hørende mark-up. Virksomheden henviser til Energinets forskrift, hvor nettabet håndteres som en skabelonkunde. Virksomheden angav følgende:

”Nettabet kan ikke håndteres som en timemålt kunde, medmindre dette særskilt er tilvalgt for den mindre del af nettabet, som ligger i 30-60 kV-nettet og konkret må- les via udvekslingsmålinger. Derfor kan nettabet ikke betragtes som en timemålt kunde, og dermed er det tidligere udmeldte balancerings- og administrationsbi- drag ifl. Forsyningstilsynets priskontrol, jf. dagældende elforsyningslovens § 72, stk. 2, ikke anvendeligt eller sammenligneligt med omkostningerne til de faktiske risici, der markedsmæssigt er forbundet med håndteringen af nettab for en el- handler.”

”Elhandleren, som skal købe ind til dækning af nettabet, er tvunget til at foretage sit elindkøb og blive balanceret på basis af sine forventninger til en procentdel af det såkaldte residualforbrug. Det gør sig gældende for alle skabelonkunder og herunder også for nettabet. Balancerings- og indkøbsmæssigt er håndteringen af en pulje af mindre skabelonkunder således helt identisk med håndteringen af net- tab, og der er forbundet akkurat det samme risici hermed. På tidspunktet for sal- doafregning – ca. 15 måneder efter en given måned – ophører nettabets lighed med almindelige skabelonkunder. Alle andre skabelonkunder end nettab får perio- diseret (tidsfordelt) deres elforbrug ud fra residualforbrug, mens nettabet ikke peri- odiseres på denne måde, men blot udfylder gabet mellem summen fra øvrige ska- belonkunder og det samlede residualforbrug. Dette giver en stor volatilitet i netta- bet set i forhold til øvrige skabelonkunder, idet alle fejl og korrektioner i sidste ende aflejres i nettabet på denne vis.”

2. Prissikring versus spotprisprodukter

TREFOR EL-NET A/S anførte, at netvirksomheden valgte at købe et produkt med pris- sikring og et produkt, som er i overensstemmelse med vilkårene for det forsyningspligt- produkt, der tidligere skulle tilbydes ikke timemålte forbrugere. Virksomheden oplyste, at prissikring efterfølgende kan vise sig at være dyrere eller billigere end at have valgt et spotprisprodukt. Netvirksomheden angav bl.a. følgende:

”TREFOR opfatter prissikring som en legitimt forretningsmæssigt valg og val- get er truffet efter en forudgående afvejning af mulighederne for afdækning af

prisrisiko på nettab, set i forhold til at blive eksponeret for spotmarkedets pris- variationer.”

3. Nettab og anvendelse af mark-up

a) Netvirksomheden angav, at dækning af nettab på intet tidspunkt historisk har været betragtet som en forsyningspligtig elleverance og det ikke har været forudsat, at et for- syningspligtigt selskab skulle forventes at levere el til dækning af nettab inden for ram- merne af denne forsyningspligt.

b) Netvirksomheden er ikke enig i Forsyningstilsynets vurdering af, at balancerings-og administrationsbidrag til en spotpris for timemålte kunder er sammenlignelig eller an- vendelig som reference for en mark-up knyttet til et prissikringsprodukt for indkøb af el til dækning af nettab. Virksomheden angiver, at de risikoelementer, der indgår i balan- cerings- og administrationstillæg til at servicere timemålte kunder er væsentligt forskel- lige fra de risikoelementer, der indgår i et produkt til dækning af nettab.

4. VE- oprindelsesgarantier

TREFOR EL-Net A/S anførte, at elleverandøren EWII Energi A/S oplyste, at køb af VE-oprindelsesgarantier ikke var en kutyme.

Som dokumentation fremsendte netvirksomheden revisorerklæringer for 2016 og 2017 (bilag 1 og bilag 2 til høringsbemærkningerne). Det oplyses heri, at erklæringerne ude- lukkende er udarbejdet til brug for Energinet.

Forsyningstilsynet konstaterer, at det af revisorerklæringen fremgår, at revisor har revi- deret selve opgørelsen over salg af vindstrøm ifølge specielle leveringsaftaler for EWII Energi A/S for regnskabsår 2016 og 2017. Revisor erklærer sig på, at der i kalender- året 2016 der solgt vindstrøm på i alt 76.849 MWh, hvoraf vindstrøm til nettab udgør 50.829 MWh. For kalenderåret 2017, erklærer revisor, at vindstrøm udgør i alt 63.493 MWh, hvoraf vindstrøm til nettab udgør 32.915 MWh. (TRE-FOR EL-NET oplyste, at 2017 tal er korrigeret i reguleringsregnskabet for 2017 grundet fejl i én områdemåler).

Af revisors erklæring under punkt ”konklusion” fremgår, at det er revisors opfattelse, at opgørelse over vindstrømtillæg ifølge specielle leveringsaftaler for EWII Energi A/S for regnskabsår 2016 og 2017, er udarbejdet i overensstemmelse med ”Retningslinjer for udarbejdelse af individuelle deklarationer” fra Xxxxxxxxx.xx.

5. Supplerende bemærkninger

TREFOR EL-NET A/S oplyser om, at reguleringsregnskaber indeholder en periodise- ringsmæssig fejl. Virksomheden oplyser tillige, at omkostninger anført under et givet år ikke altid vedrører omkostninger til nettab netop for dette år, hvilket skyldes refikserin- ger fra tidligere perioder. Virksomheden oplyser, at dette fører til andre priser end pri- ser anførte i Forsyningstilsynets udkast til afgørelse på side 33.

TREFOR EL-Net A/S oplyste, at der i omkostningerne for 2016 på i alt 13.984.924 DKK er indregnet 2.289.717,- kr. for 2014 og 2015. Det betyder, at nettabs samlede omkostninger for 2016 udgør 12.928.207,- kr. og ikke 13.984.924 kr. (13.984.924,- kr. - 2.289.717,- kr.). Dette medfører en enhedspris på 25 øre/kWh og ikke 28 øre/kW i ka- lenderåret 2016. For kalenderåret 2017 er der indregnet 1.233.000,- kr. for meget for 2016 og 2017. Det betyder, at de samlede nettabsomkostninger udgør i alt 15.599.992

DKK og ikke 16.832.992,- kr. (16.832.992,- kr. - 1.233.000,- kr.). Dette medfører en en- hedspris på 30 øre/kWh og ikke 33 øre/ kWh.

TREFOR EL-NET A/S vedhæftede sine høringsbemærkninger ledelsespåtegningen vedrørende reguleringsregnskab 2017 (bilag 3). Af ledelsespåtegning fremgår, at i års- rapporten for 2017 er nettabet opgjort til 32.916 GWh og omkostninger hertil er

18.000.000 kr. I reguleringsregnskabet er nettab opgjort til 51,020 GWh og omkostnin- gerne hertil er 29.300.000 kr. Det oplyses, at årsagen til forskellen er, at TREFOR EL- Net A/S efter årsrapportens udarbejdelse har fundet en fejl i udvekslingsmåler. TRE- FOR EL-NET A/S indberettede de nye data i datahubben og data bliver indarbejdet i årsrapporten for 2018, hvorfor der herved vil være en modsatrettet forskel over til det kommende reguleringsregnskab for 2018.

Forsyningstilsynets stikprøveundersøgelse omfatter kontrolårene 2016 og 2017 og de tal, der foreligger for disse kalenderår. Forsyningstilsynet lægger ved sin behandling af sagen om markedsmæssigheden af aftalens priser og vilkår de omkostninger til nettab, som er dokumenteret ved fakturaer for afregning af denne periode, til grund. Se hertil under det selvstændige afsnit om fakturaer.

Høring vedrørende profilomkostningerne i TREFOR EL-NET A/S netområde

Ved mail af den 28. april 2020 sendte Forsyningstilsynet sine beregninger af profilom- kostninger i TREFOR EL-NET A/S´ netområde i høring hos TREFOR EL-NET A/S. I sin beregning af prisnedsættelsen, som var sendt i høring hos TREFOR EL-NET A/S den 19. november 2019, lagde Forsyningstilsynet de historiske profilomkostninger op- lyst af EWII Energi A/S til grund.

Ved mail af den 14. april 2020 oplyste Energinet om sin endelige opgørelse af nettabs- mængderne for kalenderåret 2016. Den endelige opgørelse forelå i marts 2020. Forsy- ningstilsynet lægger de foreliggende oplysninger i sagen til grund. Forsyningstilsynet har derfor kontrolleret profilomkostningerne i TREFOR EL-NET A/S’ netområde på baggrund af Energinets endelig refiksering for kalenderåret 2016. For kalenderåret 2017 har Forsyningstilsynet lagt Energinets foreløbige saldoafregning af nettabs- mængderne til grund, idet Energinets endelige refiksering for kalenderåret 2017 vil fo- religge i marts 2021.

Forsyningstilsynets beregning viser, at profilomkostningerne i TREFOR EL-Net A/S’ netområde udgjorde 0,66 øre/kWh i kalenderåret 2016, og 0,72 øre/ kWh i kalender- året 2017, og ikke [fortroligt], som oplyst af EWII Energi A/S ved mail af den 28. fe- bruar 2019.

Forsyningstilsynet er kommet frem til dette resultat ved at trække simpelt gennemsnit fra volumenvægtet gennemsnit. Dette medfører en yderligere prisnedsættelse, se hertil under begrundelsesafsnittet.

Forsyningstilsynet fastsatte høringsfristen vedrørende reviderede profilomkostninger til den 12. maj 2020.

Ved mail af den 11. maj 2020 fremsendte TREFOR EL-NET A/S sine høringsbemærk- ninger. Netvirksomheden bemærkede følgende:

”Den pris, der er knyttet til fastprisproduktet, er den endelige pris mellem parterne. Der foretages ikke efterfølgende regulering i profilomkostninger eller andre elementer, men alene i mængden af kWh. Dermed indebar aftalen, at risikoen på bl.a. en eventuel for- skel mellem den forlods indregnede og den refikserede profilomkostning alene var hos

leverandøren, dvs. EWII Energi. Ifølge aftalen bar EWII Energi den fulde markedsrisiko

- profil, balance, handel mv., uanset hvordan disse elementer faktisk efterfølgende måtte adskille sig fra de i prisen forudsatte. På denne baggrund kan den faktiske refik- serede profil, som i øvrigt først er blevet tilgængelig via Energinet flere år efter aftalen var effektueret, ikke lægges til grund for en prissætning af en fastprisaftale, der inde- bærer en fuld risikoafdækning up front.”

Forsyningstilsynet kan ikke se, at netvirksomheden dokumenterede, hvad der lå til grund for beregningen af de historiske profilomkostninger (se mere om det under be- grundelsens afsnit om profilomkostninger).

RETSGRUNDLAG

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at netvirksomhedernes aftaler, herunder koncernin- terne aftaler, lever op til reglerne om markedsmæssighed i lov om elforsyning, jf. Be- kendtgørelse af lov nr. 119 af 6. februar 2020 med senere ændringer.

I 2016 og 2017 havde de dagældende regler i § 46, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning5 følgende ordlyd:

§ 46. Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomhe- der, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår.

Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorle- des priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vur- dering af prisers og vilkårs markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Energi- tilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris. Den skøns- mæssigt fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kol- lektive elforsyningsvirksomhed.

Den nugældende § 46, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning har følgende ordlyd:

§ 46. Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomhe- der, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår.

Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorle- des priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vur- dering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke fin- des godtgjort, kan Forsyningstilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris, jf. dog stk. 3. Den skønsmæssigt fastsatte pris eller den pris, Forsyningstilsynet fastsætter efter regler udstedt i medfør af stk. 3, vil blive lagt til grund for den økonomi- ske regulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed.

5 Bekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 af lov om elforsyning, som ændret ved lov nr. 575 af 18. juni 2012.

At en aftale er markedsmæssig betyder, at der ved økonomiske og handelsmæssige transaktioner mellem forbundne parter anvendes priser og vilkår, som er i overens- stemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Hovedformålet med forsyningslovenes regler om markedsmæssighed er at sikre, at værdierne i kollektive forsyningsvirksomheder alene anvendes i overensstemmelse med lovens prisbestemmelser og at hindre omgåelse af disse bestemmelser. Herunder er formålet at hindre, at kollektive forsyningsvirksomheder ved at købe for dyrt eller sælge for billigt overfører midler mellem interesseforbundne virksomheder.6

Begrebet markedsmæssighed er identisk med armslængdeprincippet. Armslængde- princippet indebærer, at en virksomhed ved indgåelse af aftaler med andre virksomhe- der, herunder interesseforbundne virksomheder, skal anvende priser og vilkår i over- ensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mel- lem uafhængige aftaleparter.

Forsyningslovenes regler om markedsmæssighed supplerer således lovenes regule- ring af net- og distributionsvirksomhedernes priser, idet forsyningslovene giver hjem- mel til at regulere den pris, der indgår i den økonomiske regulering af virksomhederne. Det følger af § 46 stk. 2, i lov om elforsyning, § 28 c, stk. 2, i lov om naturgasforsyning7 samt § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning8.

Bestemmelsen indebærer, at netvirksomheder har en pligt til at udarbejde dokumenta- tion for, at indgåede aftaler er markedsmæssige, og at denne dokumentation skal fremsendes til Forsyningstilsynet efter anmodning.

Det gældende krav om, at der skal udarbejdes og opbevares skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for netvirksomhedernes aftaler efter § 46, stk. 2, i lov om elforsyning trådte i kraft ved en lovændring den 1. juli 20129.

Af bemærkninger til det lovforslag, L 176, der lå til grund for lovændringen, fremgår, at kollektive elforsyningsvirksomheder og naturgasselskaber løbende skal sikre, at de af- taler, de indgår, er på markedsmæssige vilkår, og at de på en solid måde kan rede- gøre for aftalernes markedsmæssighed, samt være i besiddelse af den fornødne doku- mentation for markedsmæssigheden af deres aftaler.

Det fremgår endvidere af disse bemærkninger, at når en aftale indgås, skal der udar- bejdes en kortfattet beskrivelse af den valgte metode til sikring af markedsmæssighe- den af prisfastsættelsen. Beskrivelsen skal vedlægges aftalen som et bilag.

6 Folketingstidende 1998-99, A, L 234 som fremsat.

7 Bekendtgørelse nr. 1127 af 5. september 2018 af lov om naturgasforsyning

8 Bekendtgørelse nr. 64 af 21. januar 2019 af lov om varmeforsyning

9 Lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energi- xxx.xx.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til § 46 i lov om elforsyning, at dokumentati- onen skal danne grundlag for, at Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse på et fyldest- gørende grundlag.

Ved vurderingen af aftalernes markedsmæssighed efter lov om elforsyningslov forud- sættes det, at Forsyningstilsynet vil udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer Pricing10 og SKATs vejledning ”Transfer Pricing – Dokumenta- tionspligten.”11

OECD Transfer Pricing Guidelines til OECD’s modeloverenskomst12

OECD Transfer Pricing Guidelines til OECD’s modeloverenskomst (herefter TPG) an- befaler fem TP-metoder for at teste, at transaktionen/aftalen er i overensstemmelse med et armlængdeprincip og er således indgået til markedsmæssige priser og på mar- kedsmæssige vilkår. Der er frihed vedrørende metodevalg. Virksomheder skal dog re- degøre for valg af metode, og beskrive, hvorfor metoden vurderes som den bedst eg- nede til at teste aftalens markedsmæssighed.

TPG, afsnit D.1.1., pkt. 1.42-1.45, omhandler spørgsmålet om forholdet mellem den skriftlige aftale mellem parterne og parternes faktiske adfærd i forbindelse med de øko- nomisker transaktioner. Det fremgår således, at det er parternes faktiske adfærd der bør lægges til grund ved vurderingen af fastlæggelse og vurdering af transaktionens omfang, karakter og markedsmæssighed. Det fremgår endvidere, at den faktiske ad- færd, skal lægges til grund ved uoverensstemmelser mellem reguleringen efter aftalen.

Ifølge TPG pkt. 2.9. er det muligt at anvende flere metoder. 13 Det er også muligt at vælge en anden metode end en af de anbefalede TP-metoder, hvis en anden metode er bedre egnet til at teste aftalens markedsmæssighed efter en vurdering af de konkret foreliggende sagsomstændigheder. En anden metode må imidlertid ikke anvendes som substitution af en af de af OECD anbefalede metoder, hvis en OECD-metode er mere anvendelig. Valg af den bedst egnede metode og fravalg af en af OECD anbefa- lede metoder skal underbygges og være begrundet, ligesom virksomheden må være forberedt på at fremlægge dokumentation for den valgte metode.

Forsyningstilsynet har som følge af netvirksomhedens henvisning til forsyningspligts- produkter valgt Energitilsynets markedsprismodel som metode til at teste netvirksom- hedens nettabsaftale. Forsyningstilsynet har dog modificeret Energitilsynets markeds- prismodel og udviklede en prismodel, som Forsyningstilsynet lægger til grund for sin kontrol af markedsmæssigheden af prisen i nettabsaftalen (se mere om Forsyningstil- synets markedsprismodel på s. 51).

10 Se OECD (2017), OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations 2017, OECD Publishing, Paris.

11 Se SKAT’s juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.11.13.1, Transfer pricing dokumentationspligten - regel og omfang. Den juridiske vejledning kan tilgås på xxxxx://xxxx.xx/xxxx.xxxx?xxxx0000000.

12 Se OECD (2017), OECD Transfer Pricing (TP) Guidelines for Multinational Enterprises and Tax administrations

13 Se OECD (2017), OECD Transfer Pricing (TP) Guidelines for Multinational Enterprises and Tax administrations, punkt 2.9

Markedsprismodellen blev indført af Energitilsynet under regulering af forsyningspligts- priser til at bestemme markedets prisniveau i forbindelse med kvartalsvis kontrol af pri- ser. Modellen bygger på omfattende undersøgelse af markedspriser på el og er speci- fikt udviklet til elmarkedet i Danmark. Markedsprismodellen er endvidere blevet an- vendt til at fastsætte priser i TREFOR EL-NET A/S’ distributionsområde i de kontrolår, som Forsyningstilsynets stikprøvekontrol vedrørende nettab omfatter.

Forsyningstilsynet finder endvidere, at nettabet kan sidestilles med et af de to forsy- ningspligtprodukter, som Energitilsynet har priskontrolleret under forsyningspligten.

Markedsprismodellen blev tillige lagt til grund i forbindelse med Energiklagenævnets afgørelse af den 16. oktober 2017 (Se om afgørelsen nedenfor, s. 21). Af afgørelsens afsnit om metoden fremgår:

Energitilsynet har under sagen udførligt beskrevet den anvendte fremgangsmåde

til fastlæggelse af ”markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leve- ringsvilkår. Helt forenklet kan metoden beskrives således, at det tillæg (mark-up), der indgår i Energitilsynets metode, fremkommer ved, at Energitilsynet observerer slutbru- gerprisen på elprodukter, der tilbydes skabelonkunder på det såkaldte åbne marked. Fra disse slutbrugerpriser fratrækkes engrosprisen, der fastsættes med udgangspunkt i terminsprisen for relevante produkter på den nordiske elbørs, Nord Pool. Herved fremkommer de tillæg, som detailleddet oppebærer på det såkaldte åbne marked.

Blandt de observerede tillæg i detailleddet på det såkaldte åbne marked tages media- nen, der tillægges grundlastprisen på engrosmarkedet for et givet kvartal i et givet pris- område (Øst/Vestdanmark). Grundlastprisen for priskontrollen for 1. kvartal 2005 base- rer sig på prisen på prissikringskontrakter på engrosmarkedet (terminsprisen) på tids- punktet for virksomhedernes anmeldelse af forsyningspligtpriserne, senest den 16. de- cember 2004.

[…]

Energiklagenævnet har foretaget en nærmere vurdering af den af Energitilsynet anvendte fremgangsmåde ved priskontrollen.

Energiklagenævnet finder ikke, at der ved ændringen af elforsyningslovens § 72 var en forhåndsformodning for, at markedet for forsyningspligtprodukter uden videre ville fun- gere. Energitilsynet blev således pålagt at gribe ind over for priser, der ikke var i over- ensstemmelse med elforsyningslovens § 72, stk. 1-4, og meddele pålæg om omgå- ende ændring. Energiklagenævnet finder det derfor berettiget, at Energitilsynet søger at fastlægge ”markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvil- kår” og griber ind over for priser, der er for høje i forhold hertil. Den af Energitilsynet anvendte fremgangsmåde opfylder de intentioner, der er fastlagt med loven, og pris- kontrollen er udøvet sagligt.”

I den foreliggende sag har Forsyningstilsynet derfor taget udgangspunkt Energitilsy- nets markedsprismodel til grund for sin vurdering af markedsmæssigheden af den mark-up, som blev indregnet i netvirksomhedens pris for elektricitet til dækning af net- tab for kalenderårene 2016 og 2017. Se om Forsyningstilsynets modificerede model for nettab på s. [..]

Profilomkostningerne - Energitilsynets afgørelse af den 26. november 2015

Profilomkostningerne dækker leverandørens ekstra omkostninger i forbindelse med, at elforbruget ikke er jævnt fordelt over et døgn.

Energitilsynets afgørelse i sag nr. 15/06166 indeholder en model til identifikation af markedets prisniveau, hvori fremgår, at engrosprisen findes ved at trække mark-up og profilomkostningerne fra detailprisen.

Forsyningstilsynet finder derfor, at profilomkostningerne må indregnes i prisen sam- men med mark-up’ en. Forsyningstilsynet anvender følgende formel til beregning af profilomkostningerne:

.Time	Spotpris	Residualforbrug
1	p1	x1
I	pi	xi
8760	P8760	X8760

Simpelt gennemsnit:

𝑖=1

∑8760 𝑝𝑖 8760

Volumenvægtet gennemsnit:

𝑖=1

𝑖=1

∑8760 𝑝𝑖 𝑥𝑖

∑8760 𝑥𝑖

Profilomkostninger for et år er givet ved: Volumenvægtet gennemsnit fratrukket simpelt gennemsnit.

NETVIRKSOMHEDERS FORPLIGTELSE TIL AT SIKRE TILSTRÆKKELIG OG EF- FEKTIV TRANSPORT

Omkostninger til at købe el til dækning af nettab er en følge af netvirksomheders for- pligtelse til at sikre en tilstrækkelig transport af elektricitet er reguleret af § 20 i lov om elforsyning.

§ 20 i lov om elforsyning lyder:

§ 20. Transmissions- og netvirksomheder skal sikre en tilstrækkelig og effektiv trans- port af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder

1) vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang,

2) tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet,

3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elek- tricitet i elforsyningsnettet og

4) måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. dog § 22, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen indebærer, at det elektricitetstab (nettab), der opstår ved distribution af el i distributionsnettene, skal dækkes ved netvirksomhedens køb af el, der svarer til det opståede tab.

Spørgsmålet om, hvilke omkostninger der kan indregnes i de priser, som netvirksom- heden kan opkræve hos elforbrugere, herunder omkostninger til nettab reguleres bl.a. af § 69, stk. 1, i lov om elforsyning, som lyder:

§ 69. Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som Forsyningstilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den be- villingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede kapital.

Hvordan omkostninger til nettab nærmere indregnes i indtægtsrammen reguleres af § 69, stk. 4, nr. 2, i lov om elforsyning.

§ 69, stk. 4, nr. 2, i lov om elforsyning lyder:

§ 69. … […]

Stk. 4. Ved fastsættelse af indtægtsrammen foretages følgende beløbsmæssige ju- steringer uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen:

[..]

2) Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab og energispareindsatsen, jf. § 22, stk. 1, nr. 5.

[..]

Bestemmelsen indebærer, at omkostninger til dækning af nettab indgår i netvirksom- hedens indtægtsramme uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen. Det be- tyder bl.a., at omkostninger til dækning af nettab kan opkræves i forholdet 1:1 hos for- brugerne.

REGULERINGEN GÆLDENDE I KONTROLÅRENE 2016 OG 2017 FORSYNINGSPLIGT

I en årrække har alle elkunder – både private og erhvervsmæssige - været omfattet af en forsyningspligt. Det betød, at alle, der ikke gjorde brug af det frie leverandørvalg, automatisk fik elektricitet leveret fra det lokale forsyningspligtselskab. Prisen fra forsy- ningspligtselskabet var oprindelig fastsat af Energitilsynet.

I 2012 blev reglerne om tildeling af bevillinger til forsyningspligtige virksomheder på både elforsyningsområdet og naturgasforsyningsområdet ændret. Ændringen betyd, at bevillinger til forsyningspligtsvirksomhed fremover skulle tildeles efter udbud.

Imidlertid var forsyningspligtbevillinger i nogle netområder gældende frem til maj 2017. Disse forsyningspligtbevillinger var således ikke omfattet af krav om udbud.

Forsyningspligten blev afskaffet den 1. april 2016 med indførelse af den nye markeds- model – den såkaldte engrosmodellen.

I det følgende gennemgås daværende forsyningspligtregulering idet Forsyningstilsy- nets stikprøvekontrol af TREFOR EL-NET A/S’ nettabsaftale omfatter kontrolårerne 2016 og 2017.

Spørgsmålet om forsyningspligt var reguleret i dagældende § 72 i lov om elforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013 af lov om elforsyning. Bestemmel- sen lød:

§ 72. For virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter § 34 a, gælder, at prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbru- gere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før et kvartalsskifte af den forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.

Stk. 2. For virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter § 34 a, gælder, at prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden elleverandør er ophørt, fastsættes til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbruge- ren aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag.

Stk. 3. Ikkeerhvervsdrivende timemålte forbrugere skal tilbydes tilsvarende leverancer som nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Der kan fra forbrugere, som forsynes uden forudgående varsel, og hvis forbrug samlet udgør en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af forsy- ningspligtig virksomhed, opkræves et engangsbeløb til uforudsete balanceringsom- kostninger.

Stk. 5. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalings- villighed fra en forbruger, kan en forsyningspligtig virksomhed kræve sikkerhed for be- taling af fremtidigt forbrug i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsmini- steren. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den forsynings- pligtige virksomhed tage skridt til afbrydelse af elektricitetsforsyningen. Afbrydelse af elektricitetsforsyningen til en forbruger kan ikke ske som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug

Stk. 6. Energitilsynet fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3.”

Stk. 7. De i stk. 1 nævnte priser anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Ener- gitilsynet. Energitilsynet offentliggør senest 7 hverdage efter anmeldelsesfristens udløb en oversigt over de i stk. 1 nævnte priser.

Stk. 8. Energitilsynet kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser. Hvis Energitilsynet finder, at priserne er i strid med stk. 1-4, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af pri- serne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.

Energiklagenævnets afgørelse af den 16. oktober 2007 (X.xx.:11-272. Xxxx.xx.: 32253)

Energiklagenævnet stadfæstede i klagesagen Energitilsynets afgørelse af 28. decem- ber 2004.14 Sagen handlede om en klage fra Dansk Energi, der klagede over Energitil- synets afgørelser om regulering af de af virksomhederne udmeldte forsyningspligtpri- ser for 1. kvartal 2005. Det drejer sig dels om regulering af den faste kvartalsvise forsy- ningspligtpris til ikke-timemålte forbrugere (kvartalsprisproduktet), dels om regulering af balancerings- og administrationsbidraget, der tillægges timespotprisen for elektricitet til timemålte forbrugere (spotprisproduktet).

Af Energiklagenævnets afgørelse, s. 1, fremgår bl.a.:

”…

Kvartalsprisproduktet er en fast tarif, der ikke kan reguleres i løbet af kvartalet, for en forsyningspligtig virksomheds levering af elektricitet til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikke erhvervsdrivende forbrugere,

jf. elforsyningslovens § 72, stk. 1.

Spotprisproduktet er et en forsyningspligtig virksomheds levering af elektricitet til timemålte forbrugere til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2, 3 og 5.

…”

Videre fremgår om Energiklagenævnets bemærkninger på s. 34 ff.

”…

Ad Kvartalsprisproduktet

”Det fremgår af elforsyningslovens § 72, stk. 1, 2. pkt., at de priser for kvartalsprispro- duktet, som de forsyningspligtige virksomheder udmelder, ”... skal

modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.

Ved kontrollen af de forsyningspligtige virksomheders udmeldte priser for 1. kvartal 2005 har Energitilsynet fastlagt markedets prisniveau ved hjælp af en nærmere bestemt metode.

[…]

Energitilsynet har under sagen udførligt beskrevet den anvendte fremgangsmåde

til fastlæggelse af ”markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leve- ringsvilkår.

Helt forenklet kan metoden beskrives således, at det tillæg (mark-up), der indgår i Energitilsynets metode, fremkommer ved, at Energitilsynet observerer slutbrugerprisen på elprodukter, der tilbydes skabelonkunder på det såkaldte åbne marked. Fra disse slutbrugerpriser fratrækkes engrosprisen, der fastsættes med udgangspunkt i termins- prisen for relevante produkter på den nordiske elbørs, Nord Pool. Herved fremkommer

14 Idet markedet for forsyningspligtige elprodukter ikke var kendetegnet ved konkurrence, da der kun var et for- syningspligtprodukt i hvert område, indførte Energitilsynet en markedsprismodel til at bestemme markedets prisniveau i forbindelse med den kvartalsvise priskontrol. Markedsprismodellen blev udviklet til at opfylde de lovmæssige krav til priskontrollen. Energiklagenævnet stadfæstede tilsynets priskontrol af forsyningspligtpro- dukter og den markedsprismodel, der ligger til grund for den konkrete udmøntning af priskontrollen.

de tillæg, som detailleddet oppebærer på det såkaldte åbne marked. Blandt de obser- verede tillæg i detailleddet på det såkaldte åbne marked tages medianen, der tillægges grundlastprisen på engrosmarkedet for et givet kvartal i et givet prisområde (Øst/Vest- danmark). Grundlastprisen for priskontrollen for 1. kvartal 2005 baserer sig på prisen på prissikringskontrakter på engrosmarkedet (terminsprisen) på tidspunktet for virk- somhedernes anmeldelse af forsyningspligtpriserne, senest den 16. december 2004.

[…]

Energiklagenævnet har foretaget en nærmere vurdering af den af Energitilsynet anvendte fremgangsmåde ved priskontrollen.

Energiklagenævnet finder ikke, at der ved ændringen af elforsyningslovens § 72 var en forhåndsformodning for, at markedet for forsyningspligtprodukter uden videre ville fun- gere. Energitilsynet blev således pålagt at gribe ind over for priser, der ikke var i over- ensstemmelse med elforsyningslovens § 72, stk. 1-4, og meddele pålæg om omgå- ende ændring. Energiklagenævnet finder det derfor berettiget, at Energitilsynet søger at fastlægge ”markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvil- kår” og griber ind over for priser, der er for høje i forhold hertil. Den af Energitilsynet anvendte fremgangsmåde opfylder de intentioner, der er fastlagt med loven, og pris- kontrollen er udøvet sagligt.

[…]

Ad spotprisproduktet

Ved reguleringen af den anmeldte forsyningspligtpris for spotprisproduktet for 1. kvar- tal 2005 har Energitilsynet ved fastsættelsen af det maksimale balancerings- og admi- nistrationshonorar anvendt en fremgangsmåde, der ved inddragelse af relevante spot- pristillæg gør det muligt at bestemme ”markedets prisniveau for tilsvarende forbrugs- segmenter og leveringsvilkår”.

Energiklagenævnet har ligeledes foretaget en nærmere vurdering af denne fremgangs- måde og finder af de af Energitilsynet anførte grunde, at metoden har den fornødne hjemmel i elforsyningslovens § 72. Nævnet finder i den forbindelse ikke, at Energitilsy- nets brug af information fra det norske marked kan anfægtes.

Dansk Energi har endvidere gjort gældende, at det fastsatte tillæg (mark-up) er mar- kant for lavt, samt at det ikke er markedsbaseret, og at det er ødelæggende for et vel- fungerende marked.

Energitilsynet har bestridt dette.

Af de grunde, der er anført ovenfor om størrelsen af tillægget ved priskontrollen af kvartalsprisproduktet, finder Energiklagenævnet, at størrelsen af tillægget er passende fastsat.

…”

Afgørelsen indebærer, at mark-up på 6,72 øre/kWh for DK 1 var beregnet for ikke- timemålte forsyningspligtkunder med forbrug under 100 MWh, hvori mark-up for time- målte kunder med forbrug over 100 MWh var beregnet til 1,5 øre/kWh for DK 1.

FORSYNINGSPLIGT MED UDBUD I TREFOR ELNET A/S NETOMRÅDE

Energitilsynets afgørelse til TREFOR EL-NET A/S af den 24. marts 2014 (sag 14/03056) om Energitilsynets priskontrol af forsyningspligtpriserne for 2. kvar- tal 2014.

Ved sin afgørelse bemærkede Energitilsynet, at forsyningspligtbevillingen for TREFOR EL-NET A/S’ bevillingsområde havde været i udbud. Priskontrollen for 2. kvartal 2014, der er omfattet af den tidligere mark-up regulering, gælder derfor kun for perioden 1. april til og med 19. april 2014. De godkendte priser i afgørelsen gælder således ikke for hele 2. kvartal 2014.

Virksomhedens faste kvartalspris for perioden 1. april til og med 19. april 2014 Energitilsynet har efter elforsyningslovens § 72, stk. 6, fastsat de maksimale balance- rings- og administrationsbidrag til 15,00 DKK/MWh for Vestdanmark (DK1) henholdsvis 14 DKK/MWh for Østdanmark (DK2).

Virksomhedens anmeldte priser

Energitilsynet modtog den 18. marts 2014 virksomhedens anmeldelse af prisen for 2. kvartal 2014 til ikke-timemålte forsyningspligtkunder samt virksomhedens balance- rings- og administrationsbidrag til timemålte forsyningspligtkunder.

Virksomheden anmeldte i balancerings- og administrationsbidrag en variabel pris på 12,00 DKK/MWh og gennemsnit pris på 12,90 DKK/kWh.

ENERGISTYRELSENS AFGØRELSE TIL ENERGI NORD A/S

Ved brev af 24. februar 2014 (X.xx. 2009/2018-0001) udmeldte Energistyrelsen til Energi Nord A/S, at virksomheden ved udbud havde vundet bevillingen i bevillingsom- råde 3600 (TREFOR EL-NET A/S´ distributionsnet). Af bevillingen fremgår, at det til- budte tillæg, jf. § 71 a, stk. 1, i lov om elforsyning, på 1,0 øre/kWh og det tilbudte til- læg, jf. § 71 a, stk. 2, i lov om elforsyning på 1,0 øre/kWh ville være bindende i bevil- lingsperioden fra den 20. april 2014 til den 30. september 2015.

Ved brev af 18. august 2015 (X.xx. 2015-3122) forlængede Energistyrelsen Energi Nord A/S’ bevilling frem til og med den 30. marts 2016, hvor forsyningspligtregulerin- gen ophørte. Forsyningspligten blev erstattet af leveringspligten den 1. april 2016.

Ved mail af 17. december 2015 til Energitilsynet anmeldte Energi Nord A/S forsynings- pligtpriser gældende fra 1. januar 2016 for det forsyningspligtområde, hvori Energi Nord A/S var forsyningspligtig leverandør. Energi Nord A/S var således forpligtet til at sælge elektricitet til de tilbudte priser, herunder mark-up på 1 øre/kWh, i TREFOR EL- NETs netområde, idet Energi Nord A/S vandt forsyningspligtbevillingen.

Forsyningstilsynet konstaterer, at TREFOR EL-NET A/S på tidspunktet for indgåelse af aftale om nettab således kunne købe el til dækning af nettab af Energi Nord A/S med en mark-up på 1 øre/kWh i kalenderåret 2016.

LEVERINGSPLIGTEN

Forsyningspligten blev erstattet af leveringspligten den 1. april 2016. Imidlertid var der stadigvæk netområder, hvis forsyningspligtbevilling løb frem til 2. kvartal 2017. En for- syningspligtbevilling hørte til et netområde, men var meddelt handelsselskaberne. Til

de handelsselskaber, hvis forsyningspligtbevilling ikke ophørte, meddelte Energitilsy- net en afgørelse vedrørende priskontrol for 1. kvartal 2017(se sagsnr. 16/13554).

Energitilsynet godkendte et balancerings- og administrationsbidrag til 15,00 DKK/MWh for Vestdanmark (DK1) og 14,00 DKK/MWh i Østdanmark (DK2).

Til virksomheder, hvis forsyningspligtbevilling ophørte, udmeldte Energitilsynet en maksimal mark-up på sin hjemmeside, idet Forsyningstilsynet betragtede den an- vendte mark-up for forsyningspligtprodukter som markedsmæssig, og som derfor kunne anvendes ved prisfastsættelsen af de andre produkter.

OPRINDELSESGARANTI FOR VE-ELEKTRICITET

Af § 1 i bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet15 fremgår en legal de- finition af begrebet oprindelsesgaranti for VE-elektricitet (VE-oprindelsesgaranti). Be- kendtgørelsens § 1, stk. 1, lyder:

§ 1. Ved oprindelsesgaranti for VE-elektricitet forstås i denne bekendtgørelse et elek- tronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en endelig kunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder i form af: Vindkraft, solenergi, aerotermisk energi, geotermisk energi, hydrotermisk energi og havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg eller biogas.

Bestemmelsen indebærer, at certifikatet ”oprindelsesgaranti for VE-elektricitet” er do- kumentation for, at en bestemt mængde energi er aftaget fra vedvarende energikilder.

Spørgsmålet om, hvilket formål oprindelsesgaranti kan anvendes til og i hvilke stør- relse en oprindelsesgaranti kan udstedes, er reguleret i bekendtgørelsens § 2, som ly- der:

§ 2. Efter anmodning fra en elproducent udsteder Xxxxxxxxx.xx oprindelsesgaranti, jf. § 3, for produktion af VE-elektricitet, som

1) leveres fra et elproduktionsanlæg til det kollektive elforsyningsnet eller

2) anvendes til elproducentens egetforbrug af elektricitet.

Stk. 2. En oprindelsesgaranti skal være af standardstørrelsen 1 MWh. Oprindelses- garantier udstedes for elproduktion i en kalendermåned. Hvis elproduktionen i en må- ned ikke svarer til 1 MWh, udstedes en oprindelsesgaranti i den måned, hvor elproduk- tionen svarer til 1 MWh.

Stk. 3. Der kan kun udstedes én oprindelsesgaranti for hver MWh elproduktion, som er leveret eller anvendt som nævnt i stk. 1.

Spørgsmålet om årlig anvendelse og annullering af VE-oprindelsesgaranti er reguleret i bekendtgørelsens § 6.

Bekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2, lyder:

§ 6. Enhver brug af en oprindelsesgaranti skal finde sted senest 12 måneder efter den kalendermåned, hvori produktionen af den omhandlede elektricitet har fundet sted, jf. § 2, stk. 2.

15 Bekendtgørelse nr. 1323 af 30.november 2010 om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet

Stk. 2. En oprindelsesgaranti skal annulleres af den, der anvender oprindelsesgaran- tien med henblik på dokumentation som nævnt i § 1, stk. 1. Annulleringen sker efter retningslinjer fastsat af Xxxxxxxxx.xx.

Bestemmelsen indebærer således, at gyldigheden af VE-oprindelsesgaranti er be- grænset til et år, og at annullering af certifikatet kan bruges som dokumentation for et forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder.

Energinets retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-elektrici- tet16

Af Energinets retningslinjer17, afsnit 2.2, om formålet med oprindelsesgarantier frem- går, at oprindelsesgarantierne kan anvendes, når en elhandelsvirksomhed skal dekla- rere sin elleverance til en slutkunde

Ifølge Energinets retningslinjer, afsnit 2.5., fremgår følgende:

”Når en elektronisk oprindelsesgaranti registreres som anvendt, annulleres den. Det er en proces, som ejeren af oprindelsesgarantien selv initierer, og medfører, at oprindel- sesgarantien ikke længere kan omsættes, men kun bruges som dokumentation for et forbrug af en specificeret mængde el.

Systemet, der håndterer de elektroniske oprindelsesgarantier, kan danne et dokument ”Cancellation Statement”, som indeholder oprindelsesgarantiens oplysninger og en tekst, som ejeren selv vælger. Teksten skal beskrive et formål, det vil sige, hvilken elle- verance oprindelsesgarantien skal dokumentere (f.eks. kunde, land, forbrugsår).”

Spørgsmålet om mærkning og deklarering af energiforbruget er bl.a. reguleret i be- kendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne (Elmærkningsbekendtgørel- sen), jf. bekendtgørelse nr. 1322 af 30. november 2010. af bekendtgørelsens §§ 7 og 8 fremgår følgende:

§ 7. En elhandelsvirksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, skal senest den 1. juli hvert år udarbejde en individuel deklaration, som viser brændselssammensætning og miljøpå- virkning for elektricitet, som leveres ifølge en speciel leveringsaftale.

Stk. 2. Hvis det fremgår af annonceringen eller faktureringen, at elleveringen kun for en nærmere angiven andel adskiller sig fra almindelige leveringer af elektricitet i det sammenhængende elforsyningssystem, skal brændselssammensætningen kun doku- menteres særskilt for denne andel. For øvrige brændsler lægges den forholdsvise brændselssammensætning i den generelle deklaration til grund, jf. § 6.

Stk. 3. Deklarationen udarbejdes på grundlag af elhandelsvirksomhedens dokumenta- tion for brændselssammensætning som nævnt i § 8 og uden beregning af nettab.

16 Energinets retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-elektricitet, version 1.4 af 1. januar 2012

17 Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-elektricitet, version 1.4 af 1. januar 2012

Stk. 4. Ved udarbejdelsen skal elhandelsvirksomheden anvende regneark, som er ud- arbejdet af Xxxxxxxxx.xx, med standardværdier af miljøpåvirkninger, jf. § 6, stk. 2. Reg- neark offentliggøres på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxx.xx.

§ 8. En elhandelsvirksomhed skal dokumentere brændselssammensætningen i en in- dividuel deklaration som nævnt i stk. 2-5.

Stk. 2. Med henblik på at dokumentere levering af VE-elektricitet, for hvilken der udste- des oprindelsesgaranti efter regler, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, skal elhan- delsvirksomheden annullere oprindelsesgarantier for en tilsvarende mængde VE-elek- tricitet i overensstemmelse med bestemmelser herom i bekendtgørelse om oprindel- sesgaranti for VE-elektricitet.

Stk. 3. Med henblik på at dokumentere levering af elektricitet fra højeffektiv kraftvarme- produktion, for hvilken der udstedes oprindelsesgaranti efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter kraftvarme på det indre energimarked, skal elhandelsvirksomheden indsende oprindelsesgarantier for en til- svarende mængde elektricitet til Xxxxxxxxx.xx med anmodning om at registrere, at ga- rantierne er anvendt som dokumentation, jf. bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion.

Stk. 4. Annullation som nævnt i stk. 2 og anmodning som nævnt i stk. 3 skal ske se- nest den 31. marts i det år, hvor deklarationen udarbejdes.

Stk. 5. Ved en levering af elektricitet, som ikke omfattes af oprindelsesgarantier som nævnt i stk. 2 og 3, skal elhandelsvirksomheden dokumentere brændselsanvendelsen ved kontrakter for virksomhedens køb af pågældende mængde elektricitet eller på an- den fyldestgørende måde.

Stk. 6. Xxxxxxxxx.xx udarbejder retningslinier for dokumentation som nævnt i stk. 2-5.

FORSYNINGSTILSYNETS BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN

Sagen angår markedsmæssigheden af TREFOR El-NET A/S´ aftaler om køb af el til dækning af nettab med det koncernforbundne selskab TREFOR Energi A/S indgået den 21. december 2010 med tillæg til aftalen indgået den 12. oktober 2012 for kontrol- årene 2016 og 2017.

At en aftale er markedsmæssig betyder, at der ved økonomiske og handelsmæssige transaktioner mellem forbundne parter anvendes priser og vilkår, som er i overens- stemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Afgørelsen er truffet i henhold til § 46 i lov om elforsyning.

AFTALEGRUNDLAGET

Forsyningstilsynet konstaterer, at netvirksomhedens aftale om køb af el til dækning af nettab oprindeligt var indgået den 21. december 2010. Ifølge aftalen skulle el til dæk- ning af nettab indkøbes til basis-elprisen, som afregnes kvartalsvist. Den 12. oktober 2012 blev der indgået et tillæg til aftalen, hvori der blev aftalt, at al el til dækning af net- tab indkøbes som vindstrøm-tilvalg. Den indkøbte el blev fortsat afregnet til basis-el

prisen, dog med tillæg af 2 øre/kWh for vindstrøm. Aftalens leveringsvilkår var uæn- dret, idet aftalen af den 12. oktober 2012 henviser til, at alle øvrige forhold fortsætter uændret.

Forsyningstilsynet bemærker, at aftalens henvisning til, at alle forhold fortsætter uæn- dret, indebærer, at vilkårene i aftalen er gældende mellem parterne efter den 12. okto- ber 2012. Det betyder, at netvirksomhedens aftale vedrørende køb af el til dækning af nettab for kalenderårene 2016 og 2017 er omfattet af aftale af 12. oktober 2012. Tilsy- net finder derfor, at TREFOR EL-NET A/S efter § 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om elfor- syning havde en forpligtelse til at udarbejde en kortfattet beskrivelse af den valgte me- tode til sikring af markedsmæssigheden af prisfastsættelsen. Beskrivelsen vedlægges aftalen som et bilag.

Forsyningstilsynet konstaterer, at dette aftalebilag ikke er udarbejdet og påtaler derfor dette forhold, jf. § 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om elforsyning.

AFTALENS INDHOLD

Den mellem parterne indgåede aftale af 21. december 2010 vedrører levering af el, der er produceret med vindenergi, til dækning af TREFOR EL-NET A/S’ nettab mod beta- ling.

Aftalen indeholder en kort beskrivelse af produktet ”basis-el”, som indebærer, at prisen for den leverede el fastsættes og udmeldes hvert kvartal, umiddelbart efter Energitilsy- nets udmelding og godkendelse af priserne efter den dagældende regulering. Af afta- len fremgår, at det er den samme pris, som er gældende for elhandelsvirksomheden TREFOR Energi A/S´ kunder, som ikke valgte et andet produkt.

Aftalen er ikke tidsmæssigt begrænset.

Aftalen fastsætter ikke køb af en bestemt mængde el, da den endelige mængde leve- ret el først kendes på et senere tidspunkt og efter Forsyningstilsynets oplysninger før- ste efter Energinets endelige opgørelse i marts 2020. Af aftalen fremgår dog, at det faktiske nettab opgøres og afregnes pr. 31 december hvert år. Nettabet faktureres må- nedsvis aconto med [fortroligt] procent af den samlede energiomsætning i forsynings- området.

Den 12. oktober 2012 indgik parterne en tillægsaftale til aftale om levering af el til dæk- ning af nettab. Af tillægsaftalen fremgår, at parterne er blevet enige om, at pr. 1. okto- ber 2012 indkøbes al nettab som vindstrøm-tilvalg til basis elprisen. Prisen for vind- strøm-tilvalg er aftalt til 2 øre/kWh ekskl. moms. Af aftalen fremgår udtrykkeligt, at alle øvrige forhold fortsætter uændret.

Det bemærkes således, at prisen består af to dele: 1.Basiselpris, som fastsættes kvartalsvist.

2.Tillæg for vindstrøm

Aftalen indgås på vilkår om, at aftalen kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til den 1. i måneden efter en skriftlig meddelelse, hvis en af parterne mislighol- der sine forpligtelser i henhold til denne aftale.

Forsyningstilsynet konstaterer, at aftalen ikke indeholder andre vilkår end den ovenfor nævnte. Netvirksomheden har i sin redegørelse af 28. november 2018 oplyst, at det var en forudsætning for parterne ved aftaleindgåelsen, at leverandørens øvrige stan- dardleveringsvilkår gælder for den koncerninterne aftale om køb af el til dækning af nettab, der som nævnt blev indgået den 12. oktober 2012.

Levering af vindstrøm

Indledningsvist bemærkes, at den el, der produceres på elproduktions-enheder med vindenergi, og som sendes via transmissionsnettet ud i distributionsnettet, ikke har særlige egenskaber i forhold til mere konventionelt produceret el.

Det er således et selvstændigt spørgsmål, hvordan aftaleparterne sikrer, at den leve- rede mængde el modsvares af en tilsvarende produktion af el fra vindmøller, idet par- terne indgår aftale om, at der skal leveres et produkt benævnt vindstrøm-tilvalg mod en merbetaling på 2 øre/kWh.

Det er ikke gjort til genstand for regulering i aftalen mellem parterne, hvordan elhan- delsvirksomheden over for køber sikrer og dokumenterer, at den leverede mængde el til dækning af nettab svarer til en produktion af samme mængde el fra vindmøller.

TPG, afsnit D.1.1., pkt. 1.42-1.45 omhandler spørgsmålet om forholdet mellem den skriftlige aftale mellem parterne og parternes faktiske adfærd i forbindelse med de øko- nomisker transaktioner. Begrebet ”faktisk adfærd” dækker over aftaleparternes faktisk gennemførte handlinger i forhold til de handlinger og forpligtelser og øvrige forhold, der er reguleret og formaliseret i selve aftalen. Aftaleparter kan således aftale et og gøre noget andet end, hvad der er aftalt. Det fremgår TPG, at det er parternes faktiske ad- færd, der bør lægges til grund ved vurderingen af fastlæggelse og vurdering af trans- aktionens omfang, karakter og markedsmæssighed, ligesom det fremgår, at den fakti- ske adfærd skal lægges til grund ved uoverensstemmelser mellem reguleringen efter aftalen.

Forsyningstilsynet har anmodet netvirksomheden om at fremlægge dokumentation for, at der er leveret den aftalte ydelse, herunder særligt dokumentation for, at den leve- rede mængde el svarer til en mængde el, som er produceret af vindmøller. Dette kan f.eks. ske ved at der indgås aftale med en eller flere producenter om en produktion af vindenergi eller ved køb af VE-oprindelsesgarantier.

Forsyningstilsynet anmodede således netvirksomheden om at dokumentere køb af vindstrøm med VE-oprindelsesgarantier, som efter aftalen indebærer en højere pris, idet prisen tillægges 2 øre/kWh. Forsyningstilsynet har anmodet om at få fremsendt en aftale om køb af VE-oprindelsesgarantier, kopi af VE-oprindelsesgarantier og fakturaer for køb af VE-oprindelsesgarantier, idet oprindelsesgarantier frit overdragelige.

Efter bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet18, defineres oprindelses- garanti ved bekendtgørelsens § 1, stk. 1:

Ved oprindelsesgaranti for VE-elektricitet forstås i et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en endelig kunde at dokumentere, at en given andel eller mængde

18 Bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2010 om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet

af energi er produceret fra vedvarende energikilder i form af: Vindkraft, solenergi, aero- termisk energi, geotermisk energi, hydrotermisk energi og havenergi, vandkraft, bio- masse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg eller biogas.

Bestemmelsen indebærer, at oprindelsesgarantier har en dokumentationsfunktion i for- hold til den mængde energi, som den endelige kunde har fået leveret.

Energinet er kompetente myndighed i forhold til at udstede oprindelsesgarantierne, når producenter anmoder om det.

Af Energinets retningslinjer19 punkt 2.2 om formålet med oprindelsesgarantier fremgår, at oprindelsesgarantierne kan anvendes, når en elhandelsvirksomhed skal deklarere sin elleverance til en slutkunde.20

Forsyningstilsynet bemærker, at netvirksomheden er en slutkunde for så vidt angår køb til dækning af nettab.

Netvirksomheden har oplyst, at den ikke har fået overdraget oprindelsesgarantier eller fået kopi af VE-oprindelsesgarantier.

Netvirksomheden har som følge af Forsyningstilsynets anmodning fremsendt EWII Energi A/S´ (tidligere TREFOR ENERGI A/S) annulleringsbeviser.

Forsyningstilsynet konstaterer, at det af annulleringsbeviser fremgår, at elhandelsvirk- somheden EWII Energi A/S (tidligere TREFOR ENERGI A/S), der leverede el til dæk- ning af nettab til netvirksomheden, annullerede et bestemt antal certifikater anvendt i kalenderåret i 2016 og 2017, og at det af beviserne fremgår et samlet antal af certifika- ter, som elhandelsvirksomheden, EWII Energi A/S, har anvendt og annulleret.

Det fremgår imidlertid ikke særskilt, hvor mange certifikater der er annulleret med hen- blik på levering efter aftalen med TREFOR EL-NET A/S, eller hvor mange af disse cer- tifikater udgjorde certifikater til levering af el til dækning af nettab, ligesom det ikke fremgår, at der er tale om annullering af oprindelsesgarantier, der er knyttet til vind- energi. Derimod fremgår, at der er tale om alle energiarter. Endelige fremgår det ikke, hvilket formål eller til hvilken kunde oprindelsesgarantierne er anvendt til, ligesom det ikke fremgår til hvilken kunde.

TREFOR EL-NET A/S har oplyst, hvor mange af de annullerede certifikater der kan henføres til levering af el til dækning af TREFOR EL-NET A/S´ nettab, og netvirksom- heden har yderligere anført, at der efter reglerne ikke er krav om, at certifikater skal annulleres særskilt med henvisning til anvendelsesformål.

Hertil bemærkes, at af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elek- tricitet fremgår følgende:

”Stk. 2. En oprindelsesgaranti skal annulleres af den, der anvender oprindelsesgaran- tien med henblik på dokumentation som nævnt i § 1, stk. 1.”

19 Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-elektricitet, version 1.4 af 1. januar 2012

20 Version 1.4 af 1. januar 2012, side 4

Af Energinets retningslinjer punkt 2.5 -2.6 fremgår endvidere følgende:

”Når en elektronisk oprindelsesgaranti registreres som anvendt, annulleres den. Det er en proces, som ejeren af oprindelsesgarantien selv initierer, og medfører, at oprindel- sesgarantien ikke længere kan omsættes, men kun bruges som dokumentation for et forbrug af en specificeret mængde el.

Systemet, der håndterer de elektroniske oprindelsesgarantier, kan danne et dokument ”Cancellation Statement”, som indeholder oprindelsesgarantiens oplysninger og en tekst, som ejeren selv vælger. Teksten skal beskrive et formål, det vil sige, hvilken elle- verance oprindelsesgarantien skal dokumentere (f.eks. kunde, land, forbrugsår)”

Bestemmelserne indebærer, at annullationsbeviser kan anvendes som dokumentation for et forbrug af en specificeret mængde el, såfremt det af annullationsbeviserne frem- går til hvilken leverance og forbrug oprindelsesgarantierne dækker over, f.eks. til hvil- ken kunde den pågældende mængde energi er leveret til.

Bestemmelserne indebærer endvidere, at annulleringsbeviset kan dokumentere, at et bestemt antal af VE-oprindelsesgarantier har været anvendt og annulleres efter anven- delsen.

Forsyningstilsynet bemærker, at det fremsendte annulleringsbevis dokumenterer, at kontohaver i det elektroniske register er EWII Energi A/S, og ikke TREFOR EL-NET A/S. Derudover fremgår det af annulleringsbeviset, at det er kontohaver EWII Energi A/S, som har annulleret 76.737 VE-oprindelsesgarantier for kalenderåret 2016, og

63.493 VE-oprindelsesgarantier for kalenderåret 2017.

Forsyningstilsynet konstaterer, at dersom netvirksomheden har oplyst, at oprindelses- garantierne er overdragede mellem parterne. TREFOR EL-NET A/S figurerer ikke i an- nulleringsbeviset som ejer af certifikater.

På baggrund af det fremsendte elektroniske annulleringsbevis, kan Forsyningstilsynet ikke se formålet, som certifikatet var anvendt til. De fremsendte annullationsbeviser angiver således intet formål eller andre forhold, der kan forbinde beviserne til leveran- cen efter aftalen, ligesom annullationsbeviserne helt uspecificeret angiver at dække over alle energiarter, og altså ikke kun vindenergi, som det aftalt, at der skal leveres efter aftalen.

Det fremgår ikke i øvrigt, hvilken specificeret mængde el annullationsbeviserne dækker over. Det fremgår heller ikke, at annullationsbeviset dækker over el produceret ved vindenergi, hvilket er muligt at registrere.

Forsyningstilsynet finder således, at EWII Energi A/S kunne have anvendt certifika- terne til andre formål end til levering af el til dækning af nettab i TREFOR EL-NET A/S´ distributionsområde, f.eks. til andre elleverancer.

Netvirksomheden fremsendte en aftale om køb af VE-oprindelsesgarantier indgået mellem EWII A/S, men altså ikke EWII Energi A/S, og Energi Danmark A/S. Aftalen dækker produktionsåret 2017 og bekræfter køb af i alt 49.000 certifikater. Der er ikke fremsendt en aftale, som dækker kalenderåret 2016.

Som dokumentation fremsendte netvirksomheden endvidere en samlet faktura, som dokumenterer en samlet pris, som netvirksomheden skulle betalte TREFOR Energi A/S for hele nettabet i kalenderåret 2016 og 2017.

Netvirksomheden har henvist til en rammeaftale indgået den 12. oktober 2012 mellem TREFOR EL-NET A/S og TREFOR Energi A/S, hvoraf fremgår, at alt nettab dækkes af vindstrøm til basis-elprisen, som tillægges 2 øre/kWh.

Netvirksomheden har hverken fremsendt en kopi af VE-oprindelsesgarantier, som kunne dokumentere, at en bestemt mængde vindstrøm var købt til dækning af nettab, eller har fremsendt en særskilt faktura eller et særskilt beløb på en faktura, som kunne dokumentere, at netvirksomheden reelt købte VE-oprindelsesgarantierne fra sin kon- cerninterne leverandør, EWII Energi A/S.

Forsyningstilsynet bemærker, at den alternative dokumentation i form af annullerings- beviser ikke i det foreliggende tilfælde kan dokumentere, at de annullerede VE-oprin- delsesgarantier var anvendt til dækning af netvirksomhedens nettab, idet der ikke er dokumenteret nogen forbindelse mellem EWII Energi A/S´ annullation og den leverede mængde el. Der er således ikke en angivelse af kunde og formål, som Energinets ret- ningslinjer angiver. Herudover er der uoverensstemmelser mellem antallet af annulle- rede VE-oprindelsesgarantier og netvirksomhedens indberettede mængde af el til dækning af nettab for 2016, ligesom den samlede mængde af nettab først i marts 2020 er opgjort til 50.484.724,25 kWh.

Forsyningstilsynet vurderer således, at den angivne annullation af VE-oprindelsesga- rantier kunne være anvendt til andre formål end TREFOR Energi A/S´ (nu EWII Energi A/S) levering af el til dækning af nettab til TREFOR EL-NET A/S, nemlig levering til an- dre elkunder.

Ved mail af den 9. januar 2020 fremsendte TREFOR EL-NET A/S sine høringsbe- mærkninger vedrørende manglede dokumentation for køb af VE-certifikater. TREFOR EL-NET A/S fremsendte ved samme mail kopi af revisionserklæringer med overskriften ”Den uafhængige revisors erklæring på elsalg ifølge specielle leveringsaftaler”, jf. de ved fremsendelsesmailen vedlagte bilag 1 og bilag 2.

Forsyningstilsynet bemærker, at erklæringerne er udarbejdet alene til brug for doku- mentation over for Energinet. Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at erklæringen alene vedrører selve opgørelsen af elsalg, og finder ikke i øvrigt, at de fremsendte tal stemmer overens med sagens øvrige oplysninger om nettabets størrelse. Forsynings- tilsynet bemærker i den forbindelse, at TREFOR EL-NET A/S ikke har fremsendt de ´ specielle leveringsaftaler for EWII Energi A/S, som må antages at have dannet grund- lag for revisors erklæring.

Forsyningstilsynet finder det efter en samlet og konkret bevisbedømmelse således ikke dokumenteret, at den leverede mængde el efter aftalen har været vindstrøm, idet der ikke findes dokumentation for, at EWII Energi A/S har deklareret sin leverance over for netvirksomheden, ligesom anvendelsen af annulleringssystemet ikke skaber holde- punkter for, at de annullerede mængder er forbundet med elhandelsvirksomhedens le- vering af el til dækning af nettab, herunder at der ikke er tale om annullation af beviser for produktion af vindenergi.

Forsyningstilsynet finder på baggrund af ovenstående, at netvirksomhedens dokumen- tation ikke er tilstrækkelig til at dokumentere, at der er leveret el til dækning af nettab

med en mængde af aftalens pris på 2 øre/kWh i forbindelse med dækning af nettab med vindstrøm, hvorfor prisen sættes ned med et tilsvarende ørebeløb.

Det kan således ikke antages, at en aftale mellem en uafhængig køber og sælger om levering af ca. 4 pct. (nettabets omtrentlige størrelse) af den samlede mængde elektri- citet i et distributionsområde vil være afsluttet til en pris og på vilkår, hvorefter køber skal betale 2 øre pr. kWh for, at den leverede mængde el svarer til en mængde, der er produceret med vindenergi, uden at vedkommende sælger overdrager oprindelsesga- rantier eller kan deklarere eller i øvrigt kan dokumentere, at der er leveret vindstrøm i henhold til aftalen.

Netvirksomheden har angivet, at det er koncernens strategi at bidrage til den grønne omstilling, hvorfor netvirksomheden har valgt at dække sit nettab med vindstrøm.

Hertil bemærkes, at reglerne om markedsmæssighed ikke er til hinder for, at en kon- cernintern aftale som følge af en koncernens strategi kan vedrøre leverancer af el til dækning af nettab med vindstrøm, der er tilgængelige på elmarkedet, og som indebæ- rer en ekstraomkostning for netvirksomheden.

Forsyningstilsynet har ved sin oplysning af sagen og den almindelige bevisvurdering i forbindelse hermed lagt til grund, at TREFOR EL-NET A/S er fremkommet med skif- tende dokumentation for oprindelsen af den elektricitet, der ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret de aftaler, som lå til grund for leveringen.

Forsyningstilsynet finder ikke, at det på baggrund af de fremsendte revisorerklæringer er dokumenteret, at TREFOR EL-NET A/S dækkede nettab med vindstrøm.

DOKUMENTATION AF AFTALENS MARKEDSMÆSSIGHED I ØVRIGT

I sin redegørelse af den 11. september 2018 har netvirksomheden anført, at netvirk- somhedens aftaler om køb af el til dækning af nettab ikke var tilstrækkelig til at opfylde dokumentationskravene om markedsmæssighed, jf. § 46, stk. 2, 2-3. pkt., i lov om el- forsyning. Netvirksomheden havde derfor udarbejdet en aftale for kalenderåret 2018, som netvirksomheden vedhæftet sin redegørelse.

Forsyningstilsynet bemærker, at Forsyningstilsynets undersøgelse alene omhandler kalenderåret 2016 og 2017, hvorfor Forsyningstilsynet ikke med nærværende afgø- relse tager stilling til netvirksomhedens aftale for 2018.

§ 46, stk. 2, 2. og 3. pkt. i lov om elforsyning indebærer, at netvirksomheder har en pligt til at udarbejde dokumentation for, at indgåede aftaler er markedsmæssige, og at denne dokumentation skal fremsendes til Forsyningstilsynet efter anmodning.

Det gældende krav om, at der skal udarbejdes og opbevares skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for netvirksomhedernes aftaler efter § 46, stk. 2, i lov om elforsyning trådte i kraft ved en lovændring den 1. juli 201221.

21 Lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energi- xxx.xx.

Af bemærkninger til det lovforslag, L 176, der lå til grund for lovændringen, fremgår, at kollektive elforsyningsvirksomheder og naturgasselskaber løbende skal sikre, at de af- taler, de indgår, er på markedsmæssige vilkår, og at de på en solid måde kan rede- gøre for aftalernes markedsmæssighed, samt være i besiddelse af den fornødne doku- mentation for markedsmæssigheden af deres aftaler.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til § 46 i lov om elforsyning, at dokumentati- onen skal danne grundlag for, at Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse på et fyldest- gørende grundlag.

I den foreliggende sag var har TREFOR EL-NET A/S ikke opfyldt reglerne om løbende udarbejdelse af dokumentation for aftalen indgået den 12. oktober 2012. Forsyningstil- synet påtaler derfor tilsidesættelsen af denne forpligtelser for kontrolårene 2016 og 2017, jf. § 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om elforsyning.

Netvirksomheden har på Forsyningstilsynets anmodning udarbejdet dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Forsyningstilsynet konstaterer, at netvirksomhe- den ikke udtrykkeligt har oplyst om valg af metode til at teste aftalernes markedsmæs- sighed. Netvirksomheden har begrundet sin vurdering af prisens markedsmæssighed ved en oplysning om, at basis-el prisen er anvendt over for et bredt udsnit af kunder hos den koncernforbundne elhandelsvirksomhed TREFOR Energi A/S (nu EWII Energi A/S).

Netvirksomheden oplyste, at basis-el produkt bygger på forsyningspligt-priser, hvor Energitilsynet beregnede og udmeldte mark-up og grundlast. Produktet har været an- vendt flere år, hvilket har medført et grundigt kendskab til risikoprofilen.

Netvirksomheden har vurderet prisens markedsmæssighed ud af følgende betragtnin- ger:

”Prisen i aftalen er væsentligt afhængig af tidspunktet for aftaleindgåelsen og afhæn- ger i høj grad af forbrugsprofil og den risiko, der er forbundet med disse faktorer. Der er tale om et standardprodukt, som er valgt, fordi det passede godt til TREFOR EL- NET A/S risikoprofil. Dette produkt er solgt til et bredt udsnit af kunder i det pågæl-

dende periode.”

PRISFASTSÆTTELSESMETODE

Ved vurderingen af aftalernes markedsmæssighed efter lov om elforsyningslov forud- sættes det, at Forsyningstilsynet vil udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer Pricing22 og SKATs vejledning ”Transfer Pricing – Dokumenta- tionspligten.”23

OECD Transfer Pricing Guidelines til OECD’s modeloverenskomst24

22 Se OECD (2017), OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations 2017, OECD Publishing, Paris.

23 Se SKAT’s juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.11.13.1, Transfer pricing dokumentationspligten - regel og omfang. Den juridiske vejledning kan tilgås på xxxxx://xxxx.xx/xxxx.xxxx?xxxx0000000.

24 Se OECD (2017), OECD Transfer Pricing (TP) Guidelines for Multinational Enterprises and Tax administrations

OECD Transfer Pricing Guidelines til OECD’s modeloverenskomst (herefter TPG) an- befaler fem TP-metoder for at teste at transaktionen/aftalen er i overensstemmelse med et armlængdeprincip og er således indgået til markedsmæssige priser og på mar- kedsmæssige vilkår. Der er frihed vedrørende metodevalg. Virksomheder skal dog re- degøre for valg af metode og beskrive, hvorfor metoden vurderes som den bedst eg- nede til at teste aftalens markedsmæssighed.

Ifølge TPG pkt. 2.9. er det muligt at anvende flere metoder. 25 Det er også muligt at vælge en anden metode end en af de anbefalede TP-metoder, hvis en anden metode er bedre egnet til at teste aftalens markedsmæssighed efter en vurdering af de konkret foreliggende sags omstændigheder. En anden metode må imidlertid ikke anvendes som substitution af en af OECD anbefalede metoder, hvis en OECD-metode er mere anvendelig. Valg af den bedst egnede metode og fravalg af en af de af OECD- anbefa- lede metoder skal underbygges og være begrundet, ligesom netvirksomheden må være forberedt på at fremlægge dokumentation for den valgte metode.

Forsyningstilsynet bemærker, at det er netvirksomheden, som efter § 46, stk. 2, i lov om elforsyning har dokumentationspligten og skal redegøre for valg af metode og be- skrive, hvorfor metoden vurderes som den bedst egnede til at teste aftalens markeds- mæssighed.

Forsyningstilsynet konstaterer således, at netvirksomheden ikke valgte en af de fem anbefalede Transfer Pricing metoder til at teste nettabsaftalernes markedsmæssighed, men heller ikke valgte en alternativ metode. Af netvirksomhedens nettabsaftale frem- går, at prisfastsættelsen sker på baggrund af forsyningspligtpriser.

Som følge af manglende dokumentation, herunder angivelse og anvendelse af en be- stemt metode og TREFOR EL-NET A/S´ henvisning til forsyningspligtpriser samt ne- denstående bemærkninger om markedsprismodellens anvendelighed har Forsynings- tilsynet valgt at tage udgangspunkt i Energitilsynets markedsprismodel som metode til at teste markedsmæssigheden af netvirksomhedens aftale om køb af el til dækning af nettab.

Markedsprismodellen blev indført af Energitilsynet under regulering af forsyningspligts- priser til at bestemme markedets prisniveau i forbindelse med kvartalsvis kontrol af pri- ser. Modellen bygger på omfattende undersøgelse af markedspriser på el og er speci- fikt udviklet til elmarkedet i Danmark. Markedsprismodellen er endvidere blevet an- vendt til at fastsætte priser i TREFOR EL-NET A/S ´ distributionsområde i de kontrolår, som Forsyningstilsynets stikprøvekontrol vedrørende aftaler om køb af el til dækning af nettab omfatter.

Markedsprismodel blev tillige lagt til grund i forbindelse med Energiklagenævnets afgø- relse af den 16. oktober 2017 (Se om afgørelsen ovenfor, s 21).

Af afgørelsens afsnit om metoden fremgår:

”[..]

Energitilsynet har under sagen udførligt beskrevet den anvendte fremgangsmåde

til fastlæggelse af ”markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leve- ringsvilkår. Helt forenklet kan metoden beskrives således, at det tillæg (mark-up), der

25 Se OECD (2017), OECD Transfer Pricing (TP) Guidelines for Multinational Enterprises and Tax administrations, punkt 2.9

indgår i Energitilsynets metode, fremkommer ved, at Energitilsynet observerer slutbru- gerprisen på elprodukter, der tilbydes skabelonkunder på det såkaldte åbne marked. Fra disse slutbrugerpriser fratrækkes engrosprisen, der fastsættes med udgangspunkt i terminsprisen for relevante produkter på den nordiske elbørs, Nord Pool. Herved fremkommer de tillæg, som detailleddet oppebærer på det såkaldte åbne marked.

Blandt de observerede tillæg i detailleddet på det såkaldte åbne marked tages media- nen, der tillægges grundlastprisen på engrosmarkedet for et givet kvartal i et givet pris- område (Øst/Vestdanmark). Grundlastprisen for priskontrollen for 1. kvartal 2005 base- rer sig på prisen på prissikringskontrakter på engrosmarkedet (terminsprisen) på tids- punktet for virksomhedernes anmeldelse af forsyningspligtpriserne, senest den 16. de- cember 2004.

[..]

Energiklagenævnet har foretaget en nærmere vurdering af den af Energitilsynet anvendte fremgangsmåde ved priskontrollen. Energiklagenævnet finder ikke, at der ved ændringen af elforsyningslovens § 72 var en forhåndsformodning for, at markedet for forsyningspligtprodukter uden videre ville fungere. Energitilsynet blev således på- lagt at gribe ind over for priser, der ikke var i overensstemmelse med elforsyningslo- vens § 72, stk. 1-4, og meddele pålæg om omgående ændring. Energiklagenævnet fin- der det derfor berettiget, at Energitilsynet søger at fastlægge ”markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår” og griber ind over for priser, der er for høje i forhold hertil. Den af Energitilsynet anvendte fremgangsmåde opfylder de in- tentioner, der er fastlagt med loven, og priskontrollen er udøvet sagligt.

[..]

I den foreliggende sag har Forsyningstilsynet derfor på baggrund af ovenstående taget udgangspunkt i Energitilsynets markedsprismodel til grund for sin vurdering af mar- kedsmæssigheden af den mark-up, som blev indregnet i netvirksomhedens pris for eltil dækning af nettab for kalenderårene 2016 og 2017. Forsyningstilsynet kombinerer Energitilsynets markedsprismodeller, som Forsyningstilsynet lægger til grund for sin kontrol af markedsmæssigheden af prisen i nettabsaftalen, se hertil nedenfor under punkt om Forsyningstilsynets markedsprismodel.

AFTALENS PRIS FOR BASIS EL-PRODUKTET

Af aftalen af 21. december 2010 fremgår, at TREFOR EL-NET A/S købte elektricitet til dækning af nettab hos EWII Energi A/S til samme pris (basis-el), som var gældende for elkunder i EWII Energi A/S, der ikke havde valgt et andet produkt end forsynings- pligtproduktet basis-el.

Aftalen indeholder følgende formulering i forbindelse med prisfastsættelsen: […]

”Det aftales, at TREFOR EL-NET A/S køber nettab hos TREFOR Energi A/S til samme

pris (basis-el) som er gældende for kunder i TRE-FOR Energi A/S, der ikke har valgt et andet el-produkt end forsyningspligtproduktet basis-el”.

[…]

Forsyningstilsynet finder, at det af aftalens ordlyd kan udledes, at EWII Energi A/S til- bød andre produkter end basis-el, men at TREFOR EL-NET A/S valgte dette produkt til dækning af nettabet.

I aftalen redegør dog ikke for baggrunden for TREFOR EL-NET A/S’ valg af produkt ”basis-el” og ikke et andet produkt, som er valgt af andre kunder. Desuden finder For- syningstilsynet, at aftalen ikke indeholder et vilkår om prisfastsættelsen, herunder at prisen fastsættes på baggrund af de daglige lukkekurser af clearing prices (System og CfD) på Nasdaq.

Af aftalen fremgår tillige, at prisen fastsættes og udmeldes hvert kvartal umiddelbart efter Energitilsynets udmelding og godkendelse af priserne.

Af bilag til aftalen af 12. oktober 2012 fremgår, at parterne var enige om, at nettab blev indkøbt som vindstrøm-tilvalg til basis-el prisen, og at prisen for vindstrøm var 2 øre/kWh. Derudover aftalte parter, at alle øvrige forhold skulle fortsætte uændret.

Forsyningstilsynet konstaterer på dette punkt, at aftalen ikke indeholder et vilkår om prisfastsættelsen udover, at prisen er fastsat på baggrund af basis-el prisen, som fast- sættes efter Energitilsynets godkendelse af priserne.

Forsyningstilsynet fortolker henvisningen til Energitilsynets godkendelse af priserne så- ledes, at der er tale om godkendelse af forsyningspligtpriser, som var gældende under daværende regulering af forsyningspligtprodukter.

Imidlertid angav TREFOR El-NET A/S i sine høringsbemærkninger, at det ikke var me- ningen med forsyningspligtregulering, at nettabet skulle være omfattet af denne regule- ring.

Hertil bemærkes, at TREFOR EL-NET A/S ikke har henvist til konkrete holdepunkter for, at aftalen ikke skal fortolkes i overensstemmelse med dens ordlyd, ligesom der ikke i øvrigt er henvist til faktisk adfærd mellem parterne, der skulle svække Forsy- ningstilsynets fortolkning af aftalens ordlyd, der henviser til Energitilsynets godken- delse af priserne, som var gældende under daværende forsyningspligtregulering.

Efter OECD guidelines26 skal myndighederne i deres vurdering af aftalens markeds- mæssighed, inddrage virksomhedens faktiske adfærd. Forsyningstilsynet har derfor anmodet TREFOR EL-NET A/S og leverandør EWII Energi A/S om at dokumentere prisfastsættelsen af produktet basis-el, idet aftalen ikke indeholder udtrykkelige vilkår om prisfastsættelsen.

Forsyningstilsynet gennemgår i det følgende de fremsendte oplysninger om prisfast- sættelsen af produktet ”basis-el”, som Forsyningstilsynet inddrager i sin vurdering af aftalens markedsmæssighed.

Ved mail af 11. september 2018 konstaterede TREFOR EL-NET A/S, at netvirksomhe- dens aftale om nettab for kalenderårene 2016 og 2017 ikke var tilstrækkelig til at op- fylde dokumentationskraven om markedsmæssighed.

Ved mail af 28. november 2018 oplyste TREFOR El-Net A/S, at virksomhedens valg af et kvartalsvist produkt ”basis-el” byggede på forsyningspligtpriser. Virksomheden be- grundede sit valg ved henvisning til, at Energitilsynet beregnede grundlast og mark-up,

26 OECD Transfer Pricing Guidelines 2017, punkt 1.44, 1.47 og 1.49

som har givet netvirksomheden en god indsigt i prisfastsættelsen. Virksomheden vur- derede, at prisen i aftalen var markedskonform, idet basis-el prisen var anvendt over for et bredt udsnit af kunder hos leverandør EWII Energi A/S.

Ved mail af den 28. februar 2019 oplyste TREFOR EL-NET A/S, at basis-el er et kvar- talsindkøbt terminsprodukt, som betyder, at strømmen købes på Nasdaq i kvartalet før forbrug og tillægges en mark-up indeholdende alle de øvrige fastprisberegningsele- menter. TREFOR EL-NET A/S begrundede valget af produktet med, at kunden (herun- der TREFOR EL-NET A/S) kender sin pris og ikke påtager sin nogen pris- og profilri- siko.

I sit høringssvar af 9. januar 2020 anførte TREFOR EL-NET A/S, at virksomheden valgte at købe et produkt med prissikring, som er i overensstemmelse med vilkårene for det forsyningspligtprodukt, der tidligere skulle tilbydes ikke-timemålte forbrugere. Derudover anførte TREFOR EL-NET A/S følgende:

”Med prissikring kan det efterfølgende vise sig, at det havde været dyrere eller billigere end at have valgt et spotprisprodukt. TREFOR opfatter prissikring som et legitimt for- retningsmæssigt valg og valget er truffet … til at sikre en stabil pris på nettab med hen- blik på at opretholde stabile nettariffer og balancering af risici.”

Forsyningstilsynet bemærker, at det er korrekt, at Energitilsynets beregning af prisen for forsyningspligtprodukt til ikke-timemålte forbrugere var beregnet på baggrund af ter- minspriser på Nasdaq. Imidlertid var dette alene gældende for et forsyningspligtpro- dukt for ikke-timemålte forbrugere med et forbrug på under 100 MWh.

Forsyningstilsynet finder, at aftaler om nettab ikke kan sidestilles med en aftale med en lille forbruger, idet nettabets størrelse i TREFOR EL-NET A/S´ område indebærer køb af elektricitet i mængder, der er ca. 400-500 gange større (ca. 40-50 GWh - gigawatt) end 100 MWh – megawatt.

Forsyningstilsynet finder derimod, at nettabet kan sidestilles med et forsyningspligtpro- dukt til timemålte forbrugere med et forbrug på over 100 MWh. Forsyningstilsynet læg- ger derfor dette forsyningspligtprodukt til grund for sin vurdering af markedsmæssighe- den af den afregnede pris i henhold til aftalen og dermed Energitilsynets pris for dette produkt. Prisfastsættelsen for dette produkt var af Energitilsynet beregnet til spotpris plus et balancerings-og administrationsbidrag.

I det udkast til afgørelse som var i partshøring hos TREFOR EL-NET A/S lagde Forsy- ningstilsynet derfor Energitilsynets prisfastsættelse for forsyningspligtprodukter, herun- der Nord Pools spotpris, til grund for sin vurdering af markedsmæssigheden.

Imidlertid finder Forsyningstilsynet på baggrund af TREFOR EL-NET A/S’ høringsbe- mærkninger anledning til at inddrage netvirksomhedens oplysninger om de ekstra om- kostninger i forbindelse med prissikringen på Nasdaq, og TREFOR EL-NET A/S ’ an- bringende om, at Nord Pools priser ikke kan lægges til grund for beregningen af et ba- sis-el produkt.

Forsyningstilsynet har derfor anmodet TREFOR EL-NET A/S om at dokumentere de ekstra omkostninger i forbindelse med prissikringen af nettabet. I det følgende gen- nemgår Forsyningstilsynet de fremsendte oplysninger vedrørende omkostninger knyt- tet til prissikringen af elprisen ved handel på Nasdaq.

Forsyningstilsynet bemærker indledningsvist, at der med den foreliggende aftale slet ikke er købt et prissikringsprodukt.

Herudover bemærker Forsyningstilsynet, at omkostninger til dækning af nettab indgår i netvirksomhedens indtægtsramme uden for omkostningsrammen og forrentningsram- men, jf. § 69, stk. 4, nr. 2, i lov om elforsyning. Det betyder bl.a., at omkostninger til køb af elektricitet til dækning af nettab kan opkræves i forholdet 1:1 hos forbrugerne.

Der er således etableret en lovbestemt ordning, hvorefter netvirksomheder uanset størrelsen af omkostninger til at købe el på elmarkedet til dækning af nettab får fuld omkostningsdækning, uanset om prisen for el til dækning af nettab er høj eller lav. Net- virksomheden har efter denne lovbestemte ordning ingen risiko, ligesom en elleveran- dør ikke vil have nogen risiko, medmindre der indgås en aftale på det vilkår, at der skal leveres til en udtrykkelig nominelt fastsat pris. Det er derimod lovens ordning, at elfor- brugerne bærer den samlede risiko for udsving i prisen på el.

Forsyningstilsynet finder derfor ikke, at det er nødvendigt for en netvirksomhed at dække nettab ved at købe et produkt hos en elhandler, der indeholder en prissikring, som vil øge netvirksomhedens omkostningerne til nettab samtidig med, at koncern- el- ler interesseforbundne selskaber opnår en indtjening.

Forsyningstilsynet kan imidlertid generelt konstatere, at netvirksomheder i meget vidt omfang køber el hos elleverandører til dækning af nettab ved at indgå aftaler, der inde- holder et prissikringselement, hvorved omkostninger til køb af el til dækning af nettab fordyres i forhold til de forudsætninger, der ligger til grund for den lovbestemte ordning.

I det foreliggende tilfælde har TREFOR EL-NET A/S anført, at købet af et produkt, der prissikres har til formål at sikre mere stabile priser for elforbrugerne.

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at en sådan adfærd tillige indebærer øget omsæt- ning og indtjening hos koncernforbundne selskaber, der sælger disse prissikringsydel- ser til netvirksomheder, og derved fordyrer de priser, som elforbrugere skal betale.

Forsyningstilsynet orienterer derfor på baggrund af sagen klima- energi- og forsynings- ministeren om dette forhold.

Dokumentation for køb af produkter med prissikring

Forsyningstilsynet bemærker, at TREFOR EL-NET A/S’ aftale ikke indeholder et vilkår om prisfastsættelse, herunder fremgår det ikke af aftalen, at produktet basis-el består af to finansielle produkter med en prissikring, som købes på NASDAQ.

Som nævnt ovenfor lægges virksomhedens faktiske adfærd til grund, når der ikke fore- ligger en skriftlig aftale eller aftalen ikke indeholder skriftlige vilkår. Virksomhedens fak- tiske adfærd skal udledes af virksomhedens øvrige dokumentation.27

Ved mail af 5. februar 2020 anmodede Forsyningstilsynet TREFOR EL-NET A/S om at oplyse, hvilke finansielle produkter TREFOR EL-NET A/S købte TREFOR EL-NET A/S på Nasdaq for at dække nettab i kontrolårene 2016 og 2017.

27 Se OECD Transfer Pricing Guidelines 2017, punkt 1.44, punkt 1.47, punkt 1.49

Ved mail af 7. februar 2020 svarede EWII Energi A/S på Forsyningstilsynets anmod- ning og oplyste, at EWII Energi A/S anvendte produkterne [fortroligt]. Disse to produk- ter lå til grund for prisfastsættelsen af aftalerne om køb af nettab med TREFOR EL- NET A/S for 2016 og 2017.

Forsyningstilsynet bemærker, at TREFOR EL-Net A/S’ efter disse oplysninger om pris- sikringen i givet fald var dækket af to finansielle produkter - en future og en EPAD. For- syningstilsynet bemærker, at et kombineret køb af future og EPADs resulterer i en fuld- stændig sikring af elprisen, hvor aktøren hverken er eksponeret for udsving i system- prisen eller i områdeprisen.

Ved mail af 17. februar 2020 anmodede Forsyningstilsynet EWII Energi A/S om at fremsende dokumentation for køb af det finansielle produkt [fortroligt], herunder han- delsaftaler og fakturaerne, som kunne dokumentere prissikringsomkostninger, som lå til grund for prisfastsættelsen af nettabet.

Ved mail af 20. februar 2020 svarede EWII Energi A/S, at dokumentationen ikke kunne fremsendes. EWII Energi A/S begrundede dette med følgende:

”Beregningen af salgsprisen for produktet er ikke baseret på de faktisk indkøb i ind- købsperioden, men på en [fortroligt] beregnet på de daglige lukkekurser for de før- nævnte finansielle instrumenter i det foregående kvartal før levering. Indkøbet af strøm sker således ikke med henblik på at dække en enkelt salgsaftale, men derimod for at dække den samledes portefølje af salgskontrakter og indkøbene sker forskudt i tid.”

Ved mail af 28. februar 2020 anmodede Forsyningstilsynet EWII Energi A/S om at fremsende den såkaldte [fortroligt]. For at kunne allokere omkostninger til nettab an- modede Forsyningstilsynet om dokumentation for den samlede mængde af salgskon- trakter, der er dækket af prissikringsproduktet, samt den allokeringsnøgle, som var an- vendt til at allokere prissikringsomkostningerne i forhold til opfyldelse af aftalen med TREFOR EL-NET A/S om levering af elektricitet til dækning af nettab.

Ved mail af den 4. marts 2020 svarede EWII Energi A/S, at TREFOR EL-NET A/S ikke indgik en aftale om individuelle prissikring, men en kontrakt om levering af prissikring via kvartals-basis, som indkøbsmæssigt blev behandlet efter forskrifterne for indkøb til bl.a. forsyningspligt. EWII Energi A/S oplyste tillige, at kvartalsopgjort pris er beregnet på de daglige lukkekurser af clearing prices (System og DK1/DK2). EWII Energi A/S anerkender, at den mellem EWII Energi A/S og TREFOR EL-NET A/S indgåede aftale af 21. december 2010 og bilag til aftalen af 10. oktober 2012 ikke regulerer, hvorledes energien købes ind eller angiver [fortroligt]. Imidlertid oplyser EWII Energi A/S, at ved indgåelse af aftale om levering af kvartals-basis produkt, indgik TREFOR EL-NET A/S i en kundeportefølje med alle de øvrige kunder, der havde valgt dette produkt. EWII Energi A/S angav, at i index-baserede produkter bærer el-handleren til fulde både ri- siko- og profitmuligheder i forbindelse med indkøb til porteføljen samt alle handels- og clearingomkostninger til el-børsen.

EWII Energi A/S oplyste, at elhandelsvirksomheden ikke ønsker at udlevere sin han- delsstrategi og kan således ikke sende deres faktiske handler til porteføljen. EWII Energi A/S fremsendte i stedet resultatet for kvartalsindkøb 2016 og 2017, som kunne illustrere, hvorfor det er en god ide for kunden at vælge det afledte [fortroligt], og lade den professionelle elhandler bære indkøbsrisikoen.

Derudover fremsendte EWII Energi A/S et udtræk af de daglige transaktioner fra deres risikosystem, der lå til grund for prisberegningerne, opdelt i kvartaler. Heraf fremgår udregnede og vægtede gennemsnit for hvert kvartal (den anvendte index-formel).

Disse beregnede priser er udelukkende priser på energi (system + områdepris) og EWII Energi A/S anførte den opfattelse, at disse priser efterfølgende skal tillægges den tidligere udmeldte mark-up på 6,72 øre/kWh i 2016 og i 2017 [fortroligt].

Af de fremsendte udtræk af daglige transaktioner, konstaterer Forsyningstilsynet føl- gende gennemsnitlige priser fordelt på fire kvartaler:

EWII Energi A/S ’ indkøbspriser i kalenderåret 2016:

• 1. kvartal 2016 – [fortroligt]

• 2. kvartal 2016 – [fortroligt]

• 3. kvartal 2016 – [fortroligt]

• 4. kvartal 2016 – [fortroligt]

Den gennemsnitlige årlige pris i 2016 er efter Forsyningstilsynets beregning således 17,43 øre/kWh.

EWII Energi A/S’ indkøbspriser i kalenderåret 2017

• 1. kvartal 2017 – [fortroligt]

• 2. kvartal 2017 – [fortroligt]

• 3. kvartal 2017 – [fortroligt]

• 4. kvartal 2017 – [fortroligt]

Den gennemsnitlige årlige pris i 2017 er efter Forsyningstilsynets beregning således 22,30 øre/kWh.

På baggrund af de fremsendte kvartalsvise indkøbspriser finder Forsyningstilsynet, at EWII Energi A/S’ gennemsnitlige indkøbspris udgjorde [fortroligt] i kalenderåret 2016. Samtidig konstaterer Forsyningstilsynet, at den gennemsnitlige Nord Pools pris i DK 1 udgjorde 19,8500 øre/kWh i kalenderåret 2016.

EWII Energi A/S’ indkøbspris i 2016 var således lavere end Nord Pools pris i 2016. Det betyder, at i 2016 oppebar EWII Energi A/S en profit i forbindelse med indkøb af pris- sikringsprodukter baseret på en index-model. Ifølge oplysninger fra EWII Energi A/S tillagde EWII Energi A/S til prisen i den kontrollerede transaktion yderligere en mark-up på 6,72 øre/kWh, idet mark-up indregnes i prisen, uanset om leverandøren opnår en fortjeneste eller lider et tab, jf. aftalens vilkår om fastsættelse af pris på baggrund af Energitilsynets forsyningspligtprodukt for ikke-timemålte forbrugere.

Forsyningstilsynet konstaterer, at i kalenderåret 2017 udgjorde EWII Energi A/S’ gen- nemsnitlige indkøbspris [fortroligt]. Samtidigt konstaterer Forsyningstilsynet, at den gennemsnitlige Nord Pools pris i DK 1 udgjorde 22,3800 øre/kWh i kalenderåret 2017. EWII Energi A/S havde således en mindre fortjeneste i forbindelse med køb af prissik- ringsprodukter i 2017. Til elprisen tillagde EWII Energi A/S en mark-up på [fortroligt], jf. aftalens prisfastsættelse på baggrund af Energitilsynets forsyningspligtprodukt for ikke-timemålte forbrugere.

På baggrund af en sammenligning af de fremsendte af EWII Energi A/S indkøbspriser og de gennemsnitlige Nord Pools priser kan Forsyningstilsynet ikke se, at EWII Energi A/S havde flere omkostninger i forbindelse med køb af produkter med prissikring på Nasdaq til dækning af nettabet for kalenderåret 2016 og 2017.

Forsyningstilsynet kan derfor ikke imødekomme TREFOR EL-NET A/S´ høringsbe- mærkninger om ekstra omkostninger i forbindelse med prissikringen af nettabet.

Ved mail af den 11. september 2018 oplyste TREFOR EL-NET A/S, at prisen for net- tab i kalenderåret 2016 udgjorde 27,51 øre/kWh og 33,00 øre/kWh i kalenderåret 2017. Derudover finder Forsyningstilsynet, at disse priser er dokumenteret ved faktura- erne, som Forsyningstilsynet fik tilsendt af virksomheden ved mail af den 26. juni 2019.

Imidlertid angav TREFOR EL-NET A/S i sine høringsbemærkninger af 9. januar 2020, at refiksering fra tidligere periode medførte andre priser, herunder var prisen 25 øre/kWh i 2016 og ikke som oprindeligt oplyst 27,51 øre/kWh og i 2017 var prisen 30 øre/kWh, og ikke 33 øre/kWh.

Hertil bemærkes, at Forsyningstilsynet lægger aftaleparternes faktiske adfærd til grund for sin vurdering, herunder de endelige fakturaer som dokumentation for afregning af nettabet.

Ved mail af 16. april 2020 oplyste Energinet til Forsyningstilsynet, at Energinet færdig- gjorde den endelige refiksering af nettabsmængderne for 2016. Ifølge Energinet ud- gjorde nettabsmængderne i TREFOR EL-NET A/S’ netområde 50.733.540 kWh.

Ved mail af 6. maj 2020 anmodede Forsyningstilsynet TREFOR EL-NET A/S om at op- lyse, om der blev foretaget en endelige afregning af nettab for kalenderåret 2016 på baggrund af Energinets endelige refiksering.

Ved mail af 13. maj 2020 oplyste TREFOR EL-NET A/S, at der blev foretaget den en- delige afregning af nettab, som i 2016 udgjorde 50.484.724,25 kWh.

Ved mail af 13. maj 2020 bemærkede Forsyningstilsynet over for TREFOR EL-NET A/S, at de oplyste mængder på 50.484.724,25 kWh ikke var i overensstemmelse med Energinets endelige refiksering af nettabsmængder på 50.733.540 kWh for 2016. Ved samme mail anmodede Forsyningstilsynet TREFOR EL-NET A/S om at dokumentere afregning af nettab for kalenderåret 2016, som var foretaget på baggrund af Energi- nets endelige refiksering af nettab for 2016.

Ved mail af den 15. maj 2020 fremsendte TREFOR EL-NET A/S de endelige fakturaer og to kreditnotaerne som dokumentation for den endelige afregning af nettab for 2016.

Ifølge den fremsendte dokumentation kan Forsyningstilsynet konstatere, at for kalen- deråret 2016 afregnede TREFOR EL-NET A/S nettabet på i alt 50.484.724,25 kWh til i alt 13.933.783,89 kr. Dette medfører en enhedspris på 27,60 øre/kWh.

Forsyningstilsynet vurderer, at uoverensstemmelsen mellem Energinets endelige op- gørelse af mængderne kan forklares ved TREFOR EL-NET A/S’ oplysning om, at op- gørelsen af det samlede nettab er gjort på baggrund af udtrækket fra Energinet for 1. kvartal 2016 og dels ved eget udtræk fra datahub, jf. netvirksomhedens mail af 15. maj 2020. Forsyningstilsynet lægger netvirksomhedens faktiske adfærd til grund for sin vurdering, og således den endelige afregning foretaget mellem TREFOR ELNET A/S og EWII Energi A/S.

Denne pris lægges til grund i det følgende.

For så vidt angår mængde for kalenderåret 2017 vil Energinets endelige refiksering af nettabsmængderne først foreligge i marts 2021. Forsyningstilsynet lægger derfor de af netvirksomheden fremsendte a conto fakturaer til grund. Disse fakturaer dokumente- rer, at nettabsomkostningerne udgjorde i alt 16.837.000 kr. og volumen udgjorde

51.020.257 kWh. Dette medfører en enhedpris på 33,00 øre/kWh.

Denne pris lægges til grund i det følgende.

Derimod lægger Forsyningstilsynet ikke EWII Energi A/S’ indkøbspriser på NASDAQ til grund for sin vurdering, men Nord Pools gennemsnitlige priser. Forsyningstilsynet kon- staterer, at den gennemsnitlige pris for DK1 (hvor netvirksomheden er placeret) på Nord Pool-børsen var 19,85 øre/kWh i kalenderåret 2016. I kalenderåret 2017 var den gennemsnitlige Nord Pools pris for DK1 - 22,38 øre/kWh.28

	Netvirksomhedens pris for køb af nettab	Nord Pools gennemsnit- lige pris
2016	27,60 øre/kWh (inkl. 2 øre for vindstrøm)	19,85 øre/kWh
2017	33,00 øre/kWh (inkl. 2 øre for vindstrøm)	22,38 øre/kWh

Kilde: Forsyningstilsynet, NordPools hjemmeside og TREFOR EL-NET A/S

VURDERING AF MARK-UP, SOM INDGÅR I PRISEN FOR ELEKTRICITET TIL- DÆKNING AF NETTAB

Netvirksomheden har angivet, at den mark-up, som indregnes i prisen indtil 2. kvartal 2017, var baseret på den af Energitilsynet udmeldte mark-up på 6,72 øre/kWh. Net- virksomheden oplyste tillige, at efter 2. kvartal 2017 blev mark-up forhandlet ti 6,54 øre/kWh.

TREFOR Energi A/S afregning af salg af elektricitet for kalenderårene 2016 og 2017 er ifølge TREFOR EL-NET A/S gennemført i overensstemmelse med daværende regule- ring af forsyningspligtpriser. Forsyningstilsynet lægger derfor den daværende regule- ring og Energitilsynets afgørelser vedrørende Energitilsynets priskontrol af forsynings- pligtpriser til grund for sin vurdering af aftalens markedsmæssighed.

Regulering af forsyningspligtige virksomheder

Energitilsynet indførte i 2005 en markedsprismodel til at bestemme markedets prisni- veau i forbindelse med den kvartalsvise priskontrol. Markedsprismodellen blev udviklet med henblik på at opfylde de lovmæssige krav til priskontrollen. Energiklagenævnet stadfæstede den 16. oktober 2007 en afgørelse, som lagde tilsynets priskontrol af for- syningspligtprodukter og den heri indeholdte markedsprismodel til grund.

Energitilsynet udarbejdede en vejledning af 1. juli 2005 vedr. de forsyningspligtige elaktiviteter og det principnotat, som virksomheden modtog i forbindelse med priskon- trollen for 1. kvartal 2005. Ifølge vejledningens punkt 8.2.2 benævner Energitilsynet

28 Priser er eksklusiv afgifter, elhandelsvirksomhedens omkostninger og avancer.

summen af et profiltillæg og spotpristillæg som virksomhedens mark-up. Profiltillægget afspejler, at forbruget af den forsyningspligtige elleverance ikke er konstant eller jævn.

Forsyningspligtprisen

Virksomheder med forsyningspligtbevilling skulle tilbyde ikke-timemålte forsyningspligt- kunder en fast kvartalspris, og til timemålte forsyningspligtkunder et spotprisprodukt med balancerings- og administrationsbidrag. i henhold dagældende § 72, stk. 1-2, i lov om elforsyning.

Energitilsynet fastsatte for en fast kvartalspris en markedsbaseret mark-up på 66,50 DKK/MWh (6,6 øre/kWh) i 1. kvartal 2016 og 67 DKK/MWh (6,7 øre/ kWh) i 1. kvartal

2017.

Energitilsynet fastsatte en maksimal mark-up på 15,00 DKK/MWh (1,5 øre/kWh) for DK1 og 14,00 DKK/MWh (1,4 øre/kWh) for DK2 både for kalenderåret 2016 og 2017 for et spotprisprodukt med balancerings- og administrationsbidrag. Energitilsynets mark-up indeholdt ikke profilomkostninger.

Forsyningspligtbevilling fra udbud

TREFOR EL-NET A/S´ forsyningspligt udløb den 19. april 2014, da den nye forsy- ningspligt med udbud trådte i kraft den 20. april 2014. Den 24. marts 2014 meddelte Energitilsynet sin sidste afgørelse, som behandlede priskontrol af forsyningspligtpri- serne for 2. kvartal 2014 (sagsnr. 14/03056) til TREFOR EL-NET A/S. Energitilsynet godkendte den anmeldte af virksomheden kvartalspris og den anmeldte balancerings- og administrationsbidrag (15,00 DKK/MWh).

Selvom netvirksomhedens forsyningspligt udløb den 19. april 2014, var der stadig for- syningspligt i TREFOR EL-NET A/S netområde, idet bevillingen til forsyningspligtig virksomhed gives for et geografisk afgrænset område. Det var Energi Nord A/s, som vandt udbuddet, og som ved brev af den 24. februar 2014 (X.xx. 2009/2018-0001) fik meddelt Energistyrelsens bevilling i TREFOR Energi A/S område.

Af bevillingen fremgår, at det tilbudte tillæg, jf. § 71 a, stk. 1, i lov om elforsyning, på 1,0 øre/kWh og det tilbudte tillæg jf. § 71 a, stk. 2, på 1,0 øre /kWh ville være bindende i bevillingsperioden fra den 20. april 2014 – 30. september 2015.

Ved brev af 24. februar 2014 (X.xx. 2009/2018-0001) udmeldte Energistyrelsen til Energi Nord A/S, at virksomheden ved udbud havde vundet bevillingen i bevillingsom- råde 3600 (TREFOR EL-NET A/S ´ distributionsnet). Af bevillingen fremgår, at det til- budte tillæg, jf. § 71 a, stk. 1, i lov om elforsyning, på 1,0 øre/kWh og det tilbudte til- læg, jf. § 71 a, stk. 2, i lov om elforsyning på 1,0 øre/kWh ville være bindende i bevil- lingsperioden fra den 20. april 2014 til den 30. september 2015.

Ved brev af 18. august 2015 (X.xx. 2015-3122) forlængede Energistyrelsen Energi Nord A/S’ bevilling frem til og med den 30. marts 2016, hvor forsyningspligtregulerin- gen ophørte. Forsyningspligten blev erstattet af leveringspligten den 1. april 2016.

Ved mail af den 17. december 2015 til Energitilsynet anmeldte Energi Nord A/S forsy- ningspligtpriser gældende fra 1. januar 2016 for de forsyningspligtområder, hvori Energi Nord A/S var forsyningspligtig leverandør. (Ved mail af den 17. december 2015 bekræftede Energitilsynet modtagelse af anmeldelse.) Energi Nord A/S var således forpligtet til at sælge elektricitet til de tilbudte priser, herunder mark-up på 1 øre/kWh, i

TREFOR EL-NET A/S´ netområde, idet Energi Nord A/S vandt forsyningspligtbevillin- gen.

Forsyningstilsynet konstaterer, at blev solgt elektricitet med en mark-up på 1 øre/kWh til store kunder over 100 MW og med en mark-up på også 1 øre/kWh til små kunder under 100 MWh.

Forsyningstilsynet bemærker dog, at disse priser var gældende til og med 1. kvartal 2016, idet priserne i netvirksomhedens netområde var omfattet af daværende regule- ring af forsyningspligtprodukter. Fra den 1. april 2016 ved indtræden af leveringspligten var der ingen prisregulering i TREFOR EL-NET A/S ’ netområde. Imidlertid finder For- syningstilsynet, at selvom forsyningspligten ophørte i TREFOR EL-NET A/S´ netom- råde, fortsatte forsyningspligten dog i andre 9 netområder frem til 1. maj 2017 med en mark-up på 1,5 øre/kWh i DK1 og 1,4 øre/kWh i DK2.29

Til virksomheder, hvis forsyningspligtbevilling ikke ophørte, meddelte Energitilsynet en afgørelse vedrørende priskontrol for 1. kvartal 2017. Til virksomheder, hvis forsynings- pligtbevilling ophørte, udmeldte Energitilsynet en maksimal mark-up på sin hjemme- side, idet Forsyningstilsynet betragtede den mark-up anvendt for forsyningspligtpro- dukter som markedsmæssig, og som kunne derfor anvendes ved prisfastsættelsen af de andre produkter.

Som ovenfor nævnt tager Forsyningstilsynet udgangspunkt i Energitilsynets markeds- prismodel i forbindelse med vurderingen af den markedsmæssige pris.

Indregning af profilomkostningerne i prisen

Ved mail af den 28. februar 2019 henviste TREFOR EL-NET A/S til den af Energitilsy- net udmeldte mark-up, som var eksklusive profilomkostninger, jf. Energitilsynets afgø- relse af den 26. november 2015 (sagsnr. 15/06166)30.

Af afgørelsen fremgår følgende:

”Mark-up’en fastsættes ved at fratrække omkostninger til indkøb af el, risikoafdækning, profilomkostninger og volumenrisiko fra salgsprisen på detailmarkedet. Mark-up’en skal dække omkostninger til bl.a. administration og en avance. Mark-up for 2016-2017 er fastsat på baggrund af el-priserne for lignende el-produkter solgt på markedsmæs- sige vilkår i perioden 16. august 2013 til 15. august 2015. Alle elhandelsselskaber på markedet indgår i at bestemme markedets prisniveau, som bruges til at fastlægge mark-up’en.

Den anvendte metode til fastlæggelse af mark-up er den samme som blev fastsat af Energitilsynet og stadfæstet af Energiklagenævnet.

29 Der var 39 forsyningspligtbevillinger i Danmark, hvoraf 30 af disse har været i udbud og udløb 1. april 2016, men de resterende 9 forsyningspligtbevillinger udløb 1. maj 2017.

30 Der var 39 forsyningspligtbevillinger i Danmark, hvoraf 30 af disse har været i udbud og udløb 1. april 2016, men de resterende 9 forsyningspligtbevillinger udløb 1. maj 2017. Afgørelsen rettede sig mod de virksomhe- der, der havde disse 9 forsyningspligtbevillinger, og som fortsat var omfattet af den kvartalsvise priskontrol. Afgørelsen var offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside.

Fra detailprisen trækkes engrosprisen, som er givet ved prisen for systemprisen og EPAD (forskellen mellem prisen for et enkelt område DK1 og DK2). Desuden fratræk- kes profilomkostningerne, som er elhandelsvirksomhedens ekstra omkostninger i for- bindelse med, at elforbruget ikke er jævnt fordelt over et døgn. Tilbage er mark-up’en, som skal dække omkostninger til balancering og administration. Når disse omkostnin- ger er betalt, vil resten af mark-up’en være avancen.”

Forsyningstilsynet konstaterer, at det af afgørelsen, s. 5, fremgår, at den mark-up Energitilsynet udmeldte var uden profilomkostninger. Profilomkostningerne kan såle- des indregnes i prisen ud over mark-up.

TREFOR EL-NET A/S har fremsendt et notat om prisberegningen for 2016-2017 udar- bejdet af leverandøren EWII Energi A/S. Af notatet fremgår, at ved estimering af profil- omkostningerne forbundet med nettab spiller den manglende måling og historiske data en stor rolle. EWII Energi A/S angav følgende:

”Der er en vis korrelation mellem residualprofil og nettabets realiserede profil, så som udgangspunkt kan man se profilberegningen for netresidualen og dertil tillægge en risi- kopræmie for manglende historisk data. Profilen for residualkurven har vi historisk be- regnet til [fortroligt] (hvilket indgår i mark-up beregningen til kvartal-basis) og et risiko- tillæg for fluktuation og manglende historisk timedata på [fortroligt] anser vi for at fair tillæg. Det giver et samlet tillæg på [fortroligt].”

Ved mail af den 24. april 2020 sendte Forsyningstilsynet sin beregning af profilomkost- ningerne i TREFOR EL-NET A/S’ netområde i høring hos TREFOR EL-NET A/S. For- syningstilsynet lagde Energinets endelige refiksering af nettabsmængderne og fikseret residualforbrug. Forsyningstilsynets beregning viste, at i 2016 udgjorde profilomkost- ningerne 0,66 øre/kWh og i 2017 udgjorde profilomkostningerne 0,72 øre/kWh.

Ved mail af 11. maj 2020 har TREFOR EL-NET A/S anført, at netvirksomheden er uenig med Forsyningstilsynet i, at den faktiske refikserede profil, som først er blevet til- gængelig via Energinet flere år efter aftalen var effektueret til grund. TREFOR EL-NET A/S har hertil anført, at den faktiske refikserede profil ikke kan lægges til grund for en prissætning af en fastprisaftale, der indebærer en fuld risikoafdækning up front. EWII Energi A/S indregnede historiske profilomkostninger omtalt ovenfor i nettabsprisen.

TREFOR EL-NET A/S angav tillige følgende:

”Den pris, der er knyttet til fastprisproduktet, er den endelige pris mellem parterne. Der foretages ikke efterfølgende regulering i profilomkostninger eller andre elementer, men alene i mængden af kWh. Dermed indebar aftalen, at risikoen på bl.a. en eventuel for- skel mellem den forlods indregnede og den refikserede profilomkostning alene var hos leverandøren, dvs. EWII Energi. Ifølge aftalen bar EWII Energi den fulde markedsrisiko

- profil, balance, handel mv. uanset, hvordan disse elementer faktisk efterfølgende måtte adskille sig fra de i prisen forudsatte.”

Hertil bemærkes, at Forsyningstilsynet lægger den mellem parterne indgåede aftale af

21. december 2010, som videreført ved aftale af 12. oktober 2012, til grund. Forsy- ningstilsynet konstaterer, at den fremsendte aftale hverken fastsætter en bestemt pris eller i øvrigt regulerer, hvilke priselementer der indgår i prisen. Af aftalen fremgår, at prisen udmeldes og fastsættes hvert kvartal efter Energitilsynets udmelding og god- kendelse af priserne, og at det faktiske nettab opgøres og afregnes pr. 31/12.

Som dokumentation for prisen i aftalen fremsendte TREFOR EL-NET A/S ved mail af den 30. november 2018 tarifblader for basiselpriser tilbudt til andre kunder i 2016 og 2017.

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at de fremsendte tarifblade ikke gør rede for de priselementer, som indgår i den samlede pris. Forsyningstilsynet kan således ikke af aftalen eller af tarifbladene udlede, at parterne aftalte at fastsætte profilomkostnin- gerne til en fast størrelse, herunder til de historiske profilomkostninger på i alt [fortro- ligt].

Forsyningstilsynet konstaterer, at aftalen ikke regulerer profilomkostningernes stør- relse, og der er ikke fremsendt anden dokumentation som kan give holdepunkter for, at parterne aftalte at indregne de historiske profilomkostninger på i alt [fortroligt] i net- tabsprisen. Forsyningstilsynet lægger derfor de foreliggende oplysninger i sagen til grund, herunder Energinets afregning af residualt forbrug for 2016 og 2017.

Forsyningstilsynet konstaterer således, at profilomkostningerne afregnes på baggrund af Energinets fikserede residualforbrug, som varierer år for år, og Forsyningstilsynet finder, at denne fluktuation skal afspejles i prisen, medmindre det bliver udtrykkelig af- talt, at profilomkostningerne er fastsat til et bestemt nominelt beløb uanset forbruget.

Derudover kan Forsyningstilsynet ikke imødekomme TREFORs anbringende om, at EWII Energi A/S bar den fulde markedsrisiko, herunder profilomkostningerne. Dette kan ikke udledes af aftalen.

Særligt om historiske profilomkostninger

EWII Energi A/S har oplyst, at der i prisen er indregnet historiske profilomkostninger. Forsyningstilsynet vurderer, at historiske profilomkostninger må udgøre omkostninger, som leverandøren indregnede i prisen på baggrund af en gennemsnitlig flerårige opgø- relse af profilen. Forsyningstilsynet bemærker, at oplysninger om fikseret residualfor- brug for kalenderåret 2011, som aftalen omfatter, ikke længere er tilgængelige på Energinets hjemmeside. EWII Energi A/S har ikke fremsendt dokumentation for bereg- ningen af disse historiske profilomkostninger.

Forsyningstilsynet beregnede derfor profilomkostningerne for perioden 2013-2017 på baggrund af de oplysninger, som er tilgængelige på Energinets hjemmeside. Beregnin- gen viser, at i 2013 udgjorde profilomkostningerne i TREFOR EL-NET A/S´ netområde 0,93 øre/kWh, i 2014 udgjorde profilomkostningerne 0,70 øre/kWh, i 2015 udgjorde

profilomkostningerne 1,06 øre/kWh, i 2016 udgjorde profilomkostningerne 0,66 øre/kWh, i 2017 udgjorde profilomkostningerne 0,72 øre/kWh.

På denne baggrund kan Forsyningstilsynet konkludere, at i en femårige periode var profilomkostningerne lavere end de ikke-dokumenterede historiske oplysninger om profilomkostninger.

Energitilsynets afgørelse af 25. november 2015 Af afgørelsen (afsnit nr. 90) fremgår følgende:

[…]

”Grundlasten og profilomkostninger ændrer sig mellem kvartalerne, og en stigning i mark-up’en medfører ikke nødvendigvis en stigning i den godkendte pris, hvis grundla- sten og profilomkostninger falder mere. En forbruger har frit valg af el-leverandør og el- produkt og har mulighed for at skifte fra et el-forsyningsprodukt til el-handelsprodukt,

hvis forbruger finder, at en eventuel prisstigning som følge af en højere mark-up grænse er urimelig.”

Det bemærkes, at da nettabsprisen bliver dækket af forbrugerne 1:1 har forbrugerne ikke mulighed for at forholde sig til prisen eller vælge et andet produkt. Forsyningstilsy- net vurderer, at alle priselementer som indgår i nettabsprisen skal være markedsmæs- sige og skal afspejle det faktiske forbrug og i mangel af udtrykkelige aftale om et be- stemt nominelt angivet beløb ikke kan basere sig på ikke-dokumenterede historiske beregninger, selvom de ikke var kendte på aftaletidspunktet. Nettabsmængderne af- regnes aconto i løbet af året og endeligt, når de endelige mængder er opgjort af Ener- ginet. Forsyningstilsynet finder, at det samme princip må være gældende for profilom- kostningerne, medmindre det udtrykkeligt fremgår af aftalen, at det er historiske og ikke faktiske profilomkostningerne der indgår i beregningen af prisen.

Forsyningstilsynet vurderer, at der er en klar sammenhæng mellem de refikserede net- tabsmængder og fikseret residualforbrug, som opgøres af Energinet ved den endelige saldoafregning af nettabsmængderne. Afregner TREFOR EL-NET A/S de endelige nettabsmængder på baggrund af Energinets endelige refiksering/saldoafregning, skal fikseret residualforbrug tillige afregnes på baggrund af de faktiske forbrug. Dette kan udledes af aftalen, som fastsætter, at de faktiske nettab skal afregnes pr. 31/12. Når aftalen forholder sig til de faktiske mængder af nettab, må dette indebære, at det er det faktiske og ikke det historiske residualforbrug, der skal indregnes i den endelige afreg- ning.

Forsyningstilsynet finder, at alle priselementer som indgår i nettabsprisen skal mod- svare markedets prisniveau og således være markedsmæssige.

Forsyningstilsynet finder således, at det ikke kan antages, at en uafhængig part ville betale priser, der baserer sig på nogle historiske oplysninger, der ikke afspejler det fak- tiske forbrug som er leveret uden en udtrykkelig aftale.

Forsyningstilsynet lægger derfor oplysninger om fikseret residualforbrug i TREFOR

EL-NET A/S´s netområde til grund for sin beregning af profilomkostningerne og ikke de historiske profilomkostninger.

FORSYNINGSTILSYNETS PRISMODEL FOR BEREGNING AF NETTABSPRISEN

Forsyningstilsynet har i forbindelse med behandling af sagen taget udgangspunkt i den markedsprismodel, som Energitilsynet udviklede under forsyningspligtregulering af to forsyningspligtprodukter31:

• Kvartalsprisen til ikke-timemålte kunder

Kvartalsprisen bestod af 1) grundlastprisen for kvartalet, 2) et profiltillæg og 3) et spotpristillæg. Grundlastprisen (terminsprisen) som afspejler markedsprisen for et givent kvartal er bygget på terminskontrakter for systempris og CfD. Energitilsynet lagde et profiltillæg til grundlastprisen, som afspejler at forbruget af den forsyningspligtige leverance ikke er konstant over døgnet, ugen og kvartalet. Spotpristillægget indeholder udgifter til bl.a. balancering, portefølje- forvaltning, fakturering, administration og avance. Spotpristillægget relaterer sig ikke til den finansielle prissikring.

31 Se Energitilsynets vejledning vedr. de forsyningspligtige elaktiviteter punkt 8.2.2.1-8.2.2.3

• Elprisen til timemålte kunder-spotprisproduktet

Prisen er beregnet på baggrund af 1) timeprisen på elspot og 2) et balance- rings-og administrationsbidrag inkluderet en rimelig avance. Spottimeprisleve- ring er udtryk for en simpel gennemsigtig basisydelse, idet der er i stort om- fang tale om administrativ fakturerings- og balanceringsydelse fra leverandø- rens side uden nogle større risiko.

For at beregne den markedsmæssige nettabspris sammensætter Forsyningstilsynet de to forsyningspligtprodukter til en prismodel, der er en kombination af de to forsynings- pligtprodukters prismodeller.

Forsyningstilsynet sidestiller som udgangspunkt nettab med et forsyningspligtprodukt tilbudt til timemålte kunder med et forbrug på over 100 MWh – et spotprisprodukt.

Dette produkt består af spotprisen og balancerings- og administrationsbidrag.

Imidlertid finder Forsyningstilsynet, at omkostningerne til køb af nettab på NASDAQ ikke kan dækkes alene af den prismodel, som Energitilsynet beregnede for et forsy- ningspligtprodukt til timemålte forbrugere.

Forsyningstilsynet anerkender i den forbindelse TREFOR EL-NET A/S anbringende om, at der ved køb af prissikringsprodukter på NASDAQ forudsættes, at der ikke er et varieret forbrug, men et jævnt forbrug. Dette giver en anledning til en profilomkostning.

Forsyningstilsynet vurderer derfor, at prismodellen bør indeholde et tillæg til profilom- kostninger, der skal kompensere en elleverandør, f.eks. som EWII Energi A/S, for de profilomkostninger, som opstår fra indkøbet af prissikringskontrakter på NASDAQ.

Forsyningstilsynet finder således, at ud over spotprisen plus balancerings- og admini- strationsbidrag kan der i nettabsprisen indregnes profilomkostningerne, som indgår i prisfastsættelsen af et andet forsyningspligtprodukt (til ikke-timemålte forbrugere).

Forsyningstilsynet vurderer således, at Energitilsynets prismodel til ikke-timemålte for- brugere som følge af ovenstående ikke kan anvendes til beregning af nettab, selvom den indeholder profilomkostningerne, fordi denne prismodel består af et spotpristillæg, som dækker administrative omkostninger knyttet til håndtering af mange små kontrak- ter, og hvori en stor del af tillægget udgør et abonnement. Aftaler om nettab er derimod kendetegnet ved, at der er én køber af en relativt større mængde af el (netvirksomhe- den).

Forsyningstilsynet supplerer derfor TP-guidelines med en prismodel for nettab, som udgør en kombination af en prismodel for et forsyningspligtprodukt for timemålte for- brugere og forsyningspligtprodukt for ikke-timemålte forbrugere. Det bemærkes i den forbindelse, at netvirksomheder fortsat vil kunne vælge at dokumentere nettab med én af de andre prisfastsættelsesmetoder i TP-guidelines, der således suppleres i forhold til aftaler om køb af elektricitet til dækning af nettab.

Forsyningstilsynet finder på denne måde anledning til at imødekomme TREFOR EL- NET A/S’ anbringender vedrørende valg af et produkt med en prissikring.

Forsyningstilsynets vurdering af netvirksomhedens anbringende vedrørende mark-up

Netvirksomheden oplyste, at mark-up indtil 2. kvartal 2017 var baseret på den af Ener- gitilsynet udmeldte mark-up på 6,72 øre/kWh, og efter 2. kvartal 2017 var mark-up for- handlet til [fortroligt].

Netvirksomheden henviste til Energitilsynets mark-up for forsyningspligtige elprodukter for perioden 2016-2017, hvoraf fremgår, at mark-up er beregnet eksklusiv profilom- kostninger, jf. Energitilsynets afgørelse af 26. november 2015 (sagsnr. 15/06166).32

Forsyningstilsynet er enig i netvirksomhedens bemærkning om, at den af Energitilsynet udmeldte mark-up ikke var tillagt profilomkostninger. Forsyningstilsynet finder derfor, at ved prisfastsættelsen må virksomheden tillægge prisen en mark-up plus profilomkost- ninger.

Imidlertid bemærkes, at TREFOR Energi A/S ved prisfastsættelsen tog udgangspunkt i den af Energitilsynet godkendte mark-up for kvartalsprisproduktet til forsyningspligt- kunder med forbrug under 100 MWh, og ikke spotprisproduktet med balancering- og administrationsbidrag (til forsyningspligtkunder med forbrug over 100 MWh).

Ved mail af den 28. februar 2019 svarede netvirksomheden på Forsyningstilsynets an- modning og oplyste, at netvirksomheden var uenig med Forsyningstilsynet i, at nettab kunne sidestilles med time-målte forbrugere (over 100 MWh). Netvirksomheden angav, at nettab var markedsmæssigt at betragte som afregning af en skabelonkunde og ikke en timeaflæst kunde. Netvirksomheden henviste til Energinets forskrift af 16. marts 2016 ”H2: Skabelon afregning mv.” (version 5.11).

Til støtte for sin påstand om, hvorfor aftaler om køb af el til dækning af nettab afviger fra almindelige store og små forbrugskunder, anførte netvirksomheden følgende:

”Der er en række væsentlige forskelle, der gør, at man ikke kan sammenligne bereg- ningsmetodik og priselementer direkte med hverken store eller små forbrugskunder. Når man hos Energitilsynet sondrer mellem små og store kunder ud fra de årlige for- brugssegmenter (over/under 100.000 kWh), så sker det jo på baggrund af det faktum, at kunder over 100.000 kWh sædvanligvis har fået installeret en timemåler og kan le- vere historisk data. Dette er ikke tilfældet med nettab. Her anvendes der ikke en time- måler, og der kan således ikke fremvises historisk timeprofildata. Automatisk at kate- gorisere dem som en støre kunder erhvervskunde og sammenligne dem med dette segment, vil på flere parametre være forkert. På trods af nettabs forbrugsstørrelse, vil en sammenligning med de små kunder, grundet deres dataadfærd, være mere nærlig- gende.”33

Forsyningstilsynet bemærker, at Energinet over for Forsyningstilsynet har bekræftet, at i 2016 og 2017 blev hele nettabet teknisk opgjort som en skabelonafregnet kunde.

32 Energitilsynets afgørelse vedrørende priskontrol af forsyningspligtpriserne for 1. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017

33 Bilag 2 i redegørelsen af den 28. februar 2019 ”Redegørelse for prisberegning 2016-2017” (s.2)

Forsyningstilsynet gør dog opmærksom på, at Energinets metode for teknisk opgø- relse af nettabets mængder ikke lægges til grund ved vurderingen af markedsmæssig- heden af prisen for el til dækning af nettab.

Afregning af nettab for kalenderårene 2016 og 2017 var omfattet af daværende regule- ring af forsyningspligtprodukter, hvoraf Energitilsynet på baggrund af undersøgelse af det åbne marked har fastsat den maksimale pris for to forsyningspligtprodukter: et kvartalsprisprodukt produkt for ikke-timemålte forbrugere med forbrug under 100 MWh og et spotpristillæg (balancerings- og administrationsbidrag til spotpris) for timemålte forbrugere med forbrug over 100 MWh. Den af Energitilsynet anvendte prisfastsættel- sesmetode er stadfæstet af Energiklagenævnet. Ved prisfastsættelsen sondrede Ener- gitilsynet således mellem to produkter – et produkt med elforbrug over 100 MWh og et produkt med elforbrug under 100 MWh.

TREFOR EL-NET A/S´ nettab udgør store mængder af elektricitet, idet nettabet i 2016 udgjorde 50.485 MWh. I 2017 udgjorde netvirksomhedens nettab ca. 51.020 MWh.

Forsyningstilsynet finder derfor, at nettabet grundet sin størrelse ikke som anført af TREFOR EL-NET A/S kan sidestilles med små ikke-timemålte forbrugere med kvar- talsprisprodukt (under 100 MWh), når den leverede mængde er ca. 4-500 gange større, men kan sammenlignes med store timemålte forbrugere med spotprisprodukt med balancerings- og administrationsbidrag (over 100 MWh).

TREFOR EL-NET A/S og TREFOR Energi A/S skulle have anvendt en mark-up for spotprisprodukt med balancerings- og administrationsbidrag på 15,00 DKK/MWh (1,5 øre/kWh) for DK1, hvor virksomheden er beliggende.

Forsyningstilsynet finder således, at den primære årsag til, at mark-up’en pr. kWh er meget højere for en almindelig forbruger (6,7 øre/kWh), er, at faste omkostninger (al- mindeligvis inkluderet i et abonnement) udgør en meget større andel pr. kWh, end for forbrugere med et højt forbrug. Disse omkostninger kan ikke blot skaleres op for aftaler af el til dækning af nettab, og prisen i sådanne aftaler om el til dækning af nettab bør derfor ikke afregnes til samme mark-up, som en kunde med et lavt forbrug. Både kredit og balancering er parametre, som elhandelsvirksomheder kan konkurrere på, og mar- kedets generelle prissætning af kredit og balancering er inkluderet i den af Energistil- synet fastsatte mark-up på 1,5 øre/kWh.

Mark-up, som indgår i netvirksomhedens pris

Netvirksomheden har foretaget en beregning af mark-up, der fremgår af bilag 2 til mail af den 28. november 2019. Beregningen er inklusiv profilomkostninger, og den sam- lede mark-up før dækningsbidrag er beregnet til [fortroligt] både for kalenderåret 2016 og 2017.

Forsyningstilsynet bemærker, at mark-up udgør den residual, der er tilbage efter man har trukket detailprisen fra engrosprisen (inklusiv profilomkostninger). Mark-up’en fast- sættes således ved at fratrække omkostninger til indkøb af el, risikoafdækning, profil- omkostninger og volumenrisiko fra salgsprisen på detailmarkedet. Mark-up’en skal dække omkostninger til bl.a. administrations- og balanceringsomkostninger og en avance. Det betyder, at alle omkostninger, gebyrer mv., som ikke er en del af engros- pris, er en del af mark-up.

Forsyningstilsynet har kontrolleret netvirksomhedens beregning af mark-up og konsta- terer, den samlede mark-up inklusiv profilomkostninger udgør 7,75 øre/kWh for kalen- deråret 2016 udgør, og ikke [fortroligt], som oplyst af netvirksomheden. Forsyningstil- synet er kommet frem til dette resultat ved at fratrække engrosprisen på 19,85 øre/kWh fra den af netvirksomheden dokumenterede detailpris på 27,60 øre/kWh for kalenderåret 2016. Forsyningstilsynet har ikke trukket prisen for VE-oprindelsesgaran- tier på 2 øre/kWh fra detailprisen, idet Forsyningstilsynet finder, at netvirksomheden ikke har dokumenteret omkostninger i forbindelse med køb af vindstrøm. Forsyningstil- synet finder derfor, at mark-up udgør den forskel, som findes ved at trække netvirk- somhedens detailpris (inklusiv 2 øre/kWh) på 27,60 øre/kWh fra Nord Pools pris på 19,85 øre/kWh.

Forsyningstilsynet konstaterer, at for kalenderåret 2017 udgør elhandelsvirksomhe- dens mark-up inklusive profilomkostninger 10,62 øre/kWh, idet netvirksomhedens de- tailpris udgjorde 33,00 øre/kWh, og Nord Pools pris udgjorde 22,38 øre/kW. Forsy- ningstilsynet har ikke trukket prisen for vindstrøm på 2 øre/kWh fra detailprisen, idet Forsyningstilsynet finder, at netvirksomheden ikke kunne dokumentere omkostninger i forbindelse med køb af VE-oprindelsesgarantierne for kalenderåret 2017. Forsynings- tilsynet finder derfor, at den opkrævede mark-up udgør forskellen mellem netvirksom- hedens detailpris på 33,00 øre/kWh og Nord Pools pris på 22,38 øre/kWh.

Forsyningstilsynet finder på baggrund af ovenstående, at TREFOR EL-NET A/S ikke ved sin dokumentation har godtgjort, at prisen for køb af el til dækning af nettab er markedsmæssig, hvorfor fastsætter Forsyningstilsynet skønsmæssigt den markeds- mæssige pris, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsyning.

FORSYNINGSTILSYNETS FASTSÆTTELSE AF PRISEN

Forsyningstilsynet vurderer, at netvirksomhedens mark-up skal fastsættes til 1,5 øre/kWh. Eftersom mark-up var eksklusive profilomkostninger, kan profilomkostninger indregnes i prisen.

Fastsættelse af prisen for kalenderåret 2016

I 2016 udgjorde TREFOR Energi A/S’ mark-up 7,75 øre/kWh. TREFOR Energi A/S måtte maksimalt indregne i prisen en mark-up på 1,5 øre/kWh samt profilomkostnin- ger.

Netvirksomheden har oplyst, at de historiske profilomkostninger udgjorde [fortroligt]. Imidlertid finder Forsyningstilsynet, at profilomkostningerne i TREFOR El-Net A/S net- område nr. 244 udgjorde 0,66 øre/kWh i kalenderåret 2016. Forsyningstilsynet bereg- nede profilomkostningerne på baggrund af Energinets endelige refiksering. Det bety- der, at TREFOR Energi A/S i alt måtte indregne 2,16 øre/kWh (0,66 øre/kWh + 1,50 øre/kWh) i prisen.

Prisen skal derfor nedsættes med 5,59 øre/kWh. Forsyningstilsynet er kommet frem til det ved at trække TREFOR Energi A/S mark-up på 7,75 øre/kWh fra den af Energitil- synets udmeldte mark-up inklusive profilomkostningerne på 2,16 øre/kWh

(7,75 øre/kWh – 2,16 øre/kWh = 5,59 øre/kWh).

Netvirksomheden har dokumenteret, at den gennemsnitlige pris pr. kWh i kalenderåret 2016 var 27,60 øre/kWh. Forsyningstilsynet nedsætter den mark-up, der var indregnet i prisen med 5,59 øre/kWh. Det betyder, at prisen i aftalen nedsættes til 22,01 øre/kWh.

For kalenderåret 2016 fastsætter Forsyningstilsynet, at prisen i aftalen mellem TRE- FOR EL-NET A/S og TREFOR Energi A/S om køb af elektricitet til dækning af nettab, nedsættes fra kr. 27,60 øre/kWh til 22,01 øre/kWh.

Det betyder, at Forsyningstilsynet for kalenderåret 2016 nedsætter den samlede pris fra 13.933.783,89 kr. til 11.111.687,80 kr. Forsyningstilsynet er kommet frem til dette beløb ved at gange de dokumenterede nettabsmængder på i alt 50.484.724,25 kWh med det beløb, som Forsyningstilsynet nedsætter leverandørens mark-up med (5,59 øre/kWh x 50.484.724,25 kWh = 2.822.096,09 kr.)

Den fastsatte pris vil indgå i den økonomiske regulering af virksomheden, jf. § 46, stk. 2, 6. pkt., i lov om elforsyning.

Fastsættelse af prisen for kalenderåret 2017

I 2017 udgjorde TREFOR Energi A/S’ mark-up 10,62 øre/kWh, hvor en markedsmæs- sig mark-up er på 1,5 øre/kWh samt profilomkostninger.

Netvirksomheden og TREFOR Energi A/S har oplyst, at de historiske profilomkostnin- ger udgjorde [fortroligt].

Forsyningstilsynet konstaterer imidlertid, at profilomkostningerne i TREFOR EL-NET A/S’ netområde nr. 244 udgjorde 0,72 øre/kWh i 2017. Forsyningstilsynet beregnede profilomkostningerne på baggrund af Energinets endelige refiksering. Det betyder, at TREFOR Energi A/S måtte indregne i alt 2,22 øre/kWh (0,72 øre/kWh + 1,50 øre/kWh) i prisen.

TREFOR Energi A/S har i prisen indregnet en mark-up på 10,62 øre/kWh, hvor en markedsmæssig mark-up udgør 2,22 øre/kWh. Prisen skal derfor nedsættes med 8,40 øre/kWh for kalenderåret 2017 (10,62 øre/kWh – 2,22 øre/kWh = 8,40 øre/kWh).

Netvirksomheden har oplyst til Forsyningstilsynet, at den gennemsnitlige pris i kalen- deråret 2017 var 33,00 øre/kWh.

For kalenderåret 2017 fastsætter Forsyningstilsynet, at prisen i aftalen mellem TRE- FOR EL-NET A/S og TREFOR Energi A/S om køb af elektricitet til dækning af nettab nedsættes fra 33,00 øre/kWh til 24,60 øre/kWh.

Dette betyder, at det er denne pris, der skal anvendes.

Forsyningstilsynet er bekendt med, at Energinets endelige refiksering af nettab forelig- ger i marts 2021, og at profilomkostningerne kan ændre sig. Forsyningstilsynet vurde- rer på grundlag af en sammenligning mellem 2. og 3. refiksering i årene 2013, 2014 og 2015, at ændringerne i profilomkostningerne er så minimale, og at tallene efter 2. refik- sering kan lægges til grund for beregning af prisen udtrykt i øre/kWh.

I forhold til mængderne opgjort ved Energinets 2. refiksering ville Forsyningstilsynets afgørelse indebære en nedsættelse af prisen i aftalen fra 16.837.000 kr. til 12.551.298,41 kr. Forsyningstilsynet er kommet frem til dette beløb ved at gange de af Energinet dokumenterede nettabsmængder på i alt 51.020.257 kWh med det beløb, som Forsyningstilsynet nedsætter leverandørens mark-up med (8,40 øre/kWh x 51.020.257 kWh = 4.285.701,59 kr.)

Forsyningstilsynet kan imidlertid konstatere, at TREFOR EL-NET A/S foretager en en- delig saldoafregning på grundlag af Energinets 3. refiksering, dvs. det endelige tal for den leverede mængde el efter aftalen.

Forsyningstilsynet finder det derfor rigtigst, at udtrykke prisnedsættelsen i øre/Kwh, hvorefter TREFOR EL-NET A/S´ foretager sin slutfakturering efter aftalen i 2021 på grundlag af Energinets endeligt opgjorte mængder.

Forsyningstilsynet anmoder derfor TREFOR EL-NET A/S om at fremsende den ende- lige slutfakturering, når Energinet har opgjort det endelige nettab i 2021.

GENOPTAGELSE

For reguleringsåret 2016 traf Energitilsynet afgørelse om reguleringspris den 23. fe- bruar 2018, herunder om nettabskorrektion, i sag nr. 17/06903. Forsyningstilsynet gen- optager sagen og forventer at træffe afgørelse herom i 2020.

For reguleringsåret 2017 forventer Forsyningstilsynet at træffe en afgørelse om regule- ringspris og nettabskorrektion i 2020, og den af Forsyningstilsynet fastsatte pris vil blive lagt til grund i forbindelse med behandlingen af sagen om TREFOR EL-NET A/S´ indtægtsramme for 2017.

OFFENTLIGGØRELSE

Denne afgørelse vil blive offentliggjort på Forsyningstilsynets hjemmeside, jf. § 78 b i lov om elforsyning.

KLAGEVEJLEDNING

Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 89 i lov om elforsyning. Klagen skal være skriftlig og være indgivet inden 4 uger efter, at Forsyningstilsynets afgørelse er meddelt.

Klagen indgives til:

Energiklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2

8800 Viborg

Tlf.: 00 00 00 00

E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxx.xx

Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, om klagen er indgivet i rette tid. Nærmere information om klagefristen, hvem der kan klage (klageberettiget) og næv- nets klagebehandling fremgår af Energiklagenævnes hjemmeside xxx.xxx.xx.

Med venlig hilsen

Xxxxxxx Xxxxx Direktør