Dansk Tandforsikring
Dansk Tandforsikring
Forsikringsbetingelser til 20-40-60
Individuel Tandforsikring
Version 05-2021 Tandsikring 20-40-60
FORTRYDELSESRET
(gælder kun for privattegnede forsikringer)
En indgået forsikringsaftale kan efter forsikringsaftalelovens § 34i fortrydes.
Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er 14 dage.
Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag aftalen er indgået, f.eks. ved underskrift på kontrakten eller afgivet bestillingen via internettet. Efter Forsikringsaftaleloven har forbrugeren krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den bestilte tjenesteydelse. Fortrydelsesfristen løber ikke, før disse oplysninger er modtaget på skrift (f.eks. på papir eller e-mail).
Hvis bestillingen afgives mandag den 1. og de nævnte oplysninger er modtaget, er der frist til og med mandag den 15. til at fortryde bestillingen. Modtages oplysningerne først senere, f.eks. onsdag den 3., er der frist til og med onsdag den 17.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan der ventes til den følgende hverdag.
Hvordan fortryder man?
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal Dansk Tandforsikring underrettes om, at aftalen er fortrudt. Hvis underretning gives skriftligt - f.eks. pr. brev eller e-mail - skal den blot sendes inden fristens udløb. Som bevis for, at fortrydelsen er sket rettidigt, kan fortrydelsen f.eks. sendes som anbefalet brev og postkvitteringen kan opbevares.
Underretning om fortrydelsen skal gives til: Dansk Tandforsikring A/S
Xxxxxxxxxx Xxxx 00
2920 Charlottenlund
Tlf: 00 00 00 00
ORDFORKLARING
I de følgende forsikringsbetingelser har ne- denstående ord følgende betydning:
Forsikrede
Forsikrede er den person, hvis tænder er dækket af forsikringen. Den forsikrede vil fremgå af forsikringspolicen.
Tandsæt
Ved tandsæt forstås forsikredes tænder, tand- kød, støttevæv, kæbeknogler og kæbeled.
Forsikringsår
Omfatter de perioder, hvor forsikringen er i kraft. Første forsikringsår løber fra forsikrin- gens tegningstidspunkt og frem til fornyelses- tidspunktet et år efter. Hvis forsikringen fort- sat er i kraft, starter herefter et nyt forsik- ringsår, medmindre forsikringen er opsagt forinden. Fornyelsestidspunktet kaldes hoved- forfald.
Forsikringstiden
Omfatter hele den periode, hvor forsikringen har været i kraft fra tegningstidspunktet, og indtil forsikringen ophører.
Skade
Ved en skade forstås en opstået behandlings- krævende tilstand, der i forsikringstiden kon- stateres og diagnosticeres af den forsikredes tandlæge.
PERSONOPLYSNINGER
I forbindelse med etablering af forsikringen har forsikrede givet samtykke til, at Dansk Tandforsikring modtager og anvender de afgivne oplysninger til brug for antagelse og administration af forsikringen, herunder ud- veksling af oplysninger med andre forsikrings- selskaber i tilfælde af dobbeltforsikring. Du kan altid få oplyst, hvilke personoplysninger, vi har registreret om dig.
2