Standard Vilkår
Standard Vilkår
1. Formål og omfang
Disse Vilkår fastlægger rammerne for Ingenium Golf ApS’ (Ingenium Golf) levering af Applikationer og Web-Services til Kunder, samt dertil knyttede abonnementer. Vilkårene kan udelukkende fraviges via en skriftlig aftale mellem Kunden og Ingenium Golf.
2. Beskrivelse af løsningerne
Ingenium Golf leverer applikationer og services (herefter kaldet Produkterne) til Kunden, som installeres på og/eller tilgåes fra mobile platforme samt web. Via Produkterne håndteres og bearbejdes Kundens data om golfklubben, som på det givne tidspunkt er en del af Ingenium Golfs løsning, og derefter gemmes og sendes dataen til Ingenium Golfs databaser. Dataen bliver herefter behandlet på Ingenium Golfs servere og igen gjort tilgængelig for Kunden og, i relevante tilfælde, for golfspillere på Kundens golfbane. Produkterne tilgængeliggøres for Kunden som et abonnement (herefter kaldet Abonnement).
Abonnementet afregnes forudbetalt per hele år jævnfør nedenstående Vilkår.
3. Særligt om applikationer og web-services
Ingenium Golf har, som følge af den teknologiske og it-sikkerhedsmæssige udvikling, ret og pligt til at udvikle sofwareopdateringer (herefter kaldet Opdateringer) til Produkterne. I forbindelse hermed forbeholder Ingenium Golf sig retten til ensidigt at ændre Produktbeskrivelserne, når Ingenium Golf skønner at dette er nødvendigt. Alle ændringer af denne type meddeles til Kunden på behørig vis, inden ændringen træder i kraft.
Såfremt Kunden undlader at hente og installere udgivne Opdateringer, er Ingenium Golf ikke ansvarlig for datatab eller driftforstyrrelser af nogen art, uanset årsag.
Alle nye Opdateringer annonceres direkte til Kunden og hentes og installeres via den i annonceringen angivne metode.
4. Særligt om Abonnement
Såfremt Xxxxxx tegner et Abonnement forpligter Ingenium Golf sig til at yde teknisk support via telefon og/eller internettet snarest muligt efter Kundens henvendelse. Ingenium Golf stiller endvidere supportværktøjer til rådighed i form af videoklip og how-to-beskrivelser via xxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xxx. Kunden forpligter sig til at udføre almindelig fejlsøgning og -afhjælpning inden Ingenium Golf kontaktes.
5. Priser og betalingsbetingelser
Priser for Abonnementer fremgår af den specifikke aftale indgået mellem Kunden og Ingenium Golf. Betaling af Abonnementet sker forud, løbende pr. år, og med 14 dages betalingsfrist.
Ved overskridelse af betalingsfristen pålægges Kunden en rente på 1.5% pr. påbegyndt måned indtil betalingen sker.
6. Prisforhøjelser
Priser for abonnementet kan reguleres hvert år pr. 1. januar med årsudviklingen i nettoprisindekset, på baggrund af udviklingen i nettoprisindekset, eksempelvis fra december 2015 til december 2016.
Pris-reguleringer sker pr. 1. januar og gælder for fakturering fra denne dato.
7. Tilgængelighed og oppetider
Ingenium Golf garanterer en månedlig oppetid på 99% for Produkterne og de bagvedlæggende webservices, som er essentielle for driften af Produkterne, med mindre andet er aftalt. Der tages dog forbehold for driftforstyrrelser, der skyldes forhold hos Kunden eller Kundens netværksleverandør, herunder, men ikke begrænset til, manglende netværksforbindelse samt manglende opdatering af operativsystem og opdateringer på brugte devices.
I forbindelse med opdatering af Produkterne, dele af Produkterne eller de bagvedlæggende services, kan der forekomme planlagt nedetid. Sådan nedetid vil så vidt muligt blive afholdt uden for golfklubbernes normale åbningstid og annonceret 7 dage før.
8. Support
Ingenium Golf yder support på normale danske arbejdsdage i tidsrummet 8-16.
“Initial response time” er 2 timer, med daglig opdatering indtil support problemet er afklaret.
Ingenium Golf’s support platform med support artikler: xxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xxx
Kontakt til Ingenium Golf support: xxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xxx
9. Mangler
En mangel foreligger, såfremt Produkterne, eller dele heraf, ikke opfylder de beskrivelser af funktioner, omfang og kvalitet, som beskrevet af Ingenium Golf i Vilkårene og/eller Produktbeskrivelserne.
Produktbeskrivelserne kan til enhver tid hentes fra Ingenium Golfs hjemmeside, xxx.xxxxxxxxxxxx.xx, og udleveres ligeledes i forbindelse med etablering af et Abonnement.
Kunden skal senest 14 dage efter Produkterne, eller dele heraf, er taget i brug, undersøge om
Produkterne lever op til Kundens forventninger. Gør den ikke det, gives Xxxxxx fortrydelsesret inden for denne periode. Fortryder Kunden ikke inden for denne periode, kan mangler efterfølgende kun påberåbes hvis Kunden kan dokumentere, at mangler er opstået efter udløbet af perioden.
10. Forsinkelse
Ingenium Golf leverer Produkterne inden for de tidsrammer, som der er aftalt med Kunden. Kunden er berettiget til at hæve aftalen på betingelse af forudgående påbud, såfremt datoen for levering overskrides væsentligt. Væsentlig forsinkelse indtræder tidligst efter 30 arbejdsdages afvigelse fra den aftalte levering.
Har leveringen fundet sted, og det viser sig, at være sket for sent, skal Kunden uden ugrundet ophold meddele Ingenium Golf, at Kunden ønsker at påberåbe sig forsinkelsen.
Såfremt planer forsinkes grundet forhold, som Ingenium Golf ikke bærer ansvaret for, kan forsinkelsen ikke medføre, at Kunden tillægges misligeholdelsesbeføjelser, herunder ophævelsesadgang.
Bliver et nyt Produkt, eller en ny del af et Produkt, forsinket som følge af sygdom blandt Ingenium Golfs ansatte eller underleverandører, forpligter Ingenium Golf sig til at meddele dette til Kunden snarest muligt. Såfremt denne meddelelsespligt opfyldes hæfter Ingenium Golf ikke for Kundens eventuelle tab, og Kundens eventuelle ophævelsesadgang bortfalder.
11. Begrænset hæftelse
Ingenium Golf er kun erstatningsansvarlig over for Kunden ved tab eller skade påført som følge af grov uagtsomhed eller forsætlige handlinger.
Ingenium Golf er ikke ansvarlig for direkte tab, driftstab, forsinkelser, driftsforstyrrelser, tab af data og/eller avancetab m.v. som skyldes:
● Virus- og hackerangreb på Kundens systemer.
● Kundens anvendelse af Ingenium Golfs Produkter i sammenhæng med fremmed software og/eller hardware, som Ingenium Golf ikke var bekendt med på leveringstidspunktet.
● Kundens egne ændringer eller tilføjelser
● Kundens manglende installation af udgivet Opdatering
Ingenium Golf er aldrig ansvarlig for kundens indirekte tab uanset grunden hertil. Kunden bærer ansvaret for at foretage sikkerhedskopier af modtaget data, i det omfang dette er muligt.
Ingenium Golfs ansvar for ethvert tab eller skade er beløbsmæssigt begrænset til 50% af det vederlag, som Ingenium Golf har faktureret Kunden 12 måneder forud for tabets eller skadens opståen. Uanset størrelsen af vederlaget, kan Ingenium Golfs samlede erstatningsansvar overfor Xxxxxx aldrig overstige DKK 50.000.
12. Opsigelse
Såvel Kunden som Ingenium Golf kan opsige ethvert Abonnement med 3 måneders varsel til udgangen af abonnementets løbetid.
13. Ophævelse
I tilfælde af en parts væsentlige misligholdelse af nærværende aftales bestemmelser, er den anden part, udover det i punkt 8 og punkt 9 anførte, berettiget til at ophæve aftalen og kræve erstatning af den misligholdende part efter dansk rets almindelige regler herom.
Såfremt et Abonnement ophæves af Ingenium Golf grundet Kundens forhold, opnår Kunden ingen brugsret til leverede Produkter m.v.. Kunden kan ikke på denne baggrund kræve betalte ydelser tilbagebetalt.
Såfremt en part tages under konkursbehandling, træder i likvidation eller standser betalingerne anses det som væsentlig misligholdelse af parternes aftale, med mindre kurator/likvidator eller tilsynsførende uden ugrundet ophold meddeler at denne tiltræder disse aftaler.
Ophører Ingenium Golfs drift af Produkterne på grund af konkursbehandling, likvidation, virksomhedsoverdragelse eller lignende har Ingenium Golf pligt til at udlevere senest genererede PDF filer, samt “GPS opmålte elementer og punkter” i en form, som vil kunne importeres i et GIS-system, og de er herefter Kundens ejendom.
Betalingsmisligholdelse på mere end 60 dage vil altid udgøre væsentlig misligholdelse.
14. Force majeure
Parterne kan ikke gøres ansvarlige over for forhold, der må betegnes som force majeure, herunder, men ikke begrænset til, krig, optøjer, strejke, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import- eller eksportristriktioner, afbrydelse af almindelig samfærdsel, afbrydelse eller svigt i energiforsyningen eller kommunikationssystemer.
Er en part ramt af force majeure, skal denne part snarest muligt gøre den anden part opmærksom herom. Opfylder parten ikke denne meddelelsespligt, hæfter parten, som om der ikke forelå force maejure.
15. Hemmeligholdelse
Ingenium Golf forpligter sig til at hemmeligholde informationer, som Ingenium Golf modtager vedrørende Kundens virksomhedsforhold af enhver art. Kunden forpligter sig til at hemmeligholde enhver information vedrørende Ingenium Golf, med mindre informationen i forvejen er tilgængelig for tredjemand. Parternes hemmeligholdelsesforpligtelse vedvarer også efter samarbejdets ophør.
Parterne har begge ret til at oplyse potentielle kunder samt forretningsforbindelse om samarbejdet, og i eget markedsføringsmateriale anvende den anden parts navn og logo som reference, samt en kort beskrivelse af samarbejdet, såfremt beskrivelsen er godkendt af den anden part.
16. Behandling af data
Parterne skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at informationer hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. På en parts anmodning skal den anden part give tilstrækkelige oplysninger til at det kan påses, at de nævnte organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
I tilfælde hvor Ingenium Golf lagrer data hos tredjemand, indestår Ingenium Golf for, at denne pålægges samme forskrifter som beskrevet ovenfor.
17. Immaterielle rettigheder
Ingenium Golf har ejendoms- og immaterialretten til alle kildekoder, software, filformater, patenter, varemærker og teknisk know-how som vedrører Produkterne samt alle serviceydelser forbundet hermed. Kunden har brugsret til udleverede Produkter i den tid hvor nærværende Aftale er gældende. Ophører Aftalen - uanset hvilken grund - er Kunden forpligtet til at afinstallere og slette Ingenium Golfs Produkter, samt produceret materiale, fra alle platforme.
Billed Produkter (PDF og PNG), der er produceret igennem GLFR Business servicen, tilhører kunden, og må fortsat anvendes efter Aftalens ophør.
Video Produkter, der er produceret igennem GLFR Business servicen, må udelukkende anvendes i Aftale perioden.
18. Tredjemands rettigheder
Ingenium Golf garanterer at Produkterne leveres i henhold til nærværende aftale ikke krænker andres rettigheder, herunder patenter, varemærker eller ophavsrettigheder. Rejses der sag mod Kunden med påstand om retskrænkelse, giver Kunden Ingenium Golf skriftlig meddelelse herom, og Kunden kan forpligte Ingenium Golf til at overtage sagens førelse.
19. Lovvalg og værneting
Enhver tvist som måtte udspringe af disse vilkår eller samhandel mellem parterne i øvrigt, skal anlægges ved Byretten i Aarhus. Tvisten afgøres efter dansk ret.